(1)

Rådets direktiv 98/83/EF (4) er blevet ændret væsentligt flere gange (5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Ved Rådets direktiv 98/83/EF fastsættes den retlige ramme for at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Nærværende direktiv bør forfølge det samme mål og give universel adgang til sådant vand for alle i Unionen . Til dette formål er det nødvendigt, at der på EU- plan fastsættes minimumskrav, som alt drikkevand skal overholde. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for, at drikkevand er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der i visse tilfælde udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder disse minimumskrav. [Ændring 161+187+206+213]

(2a)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 2. december 2015 med titlen: »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« bør dette direktiv tilstræbe at fremme vandressourceeffektiviteten og bæredygtigheden af vandressourcer og derved opfylde målene for den cirkulære økonomi. [Ændring 2]

(2b)

Den menneskelige ret til vand og sanitet blev anerkendt som en menneskeret af FN's generalforsamling den 28. juli 2010, og adgangen til rent drikkevand bør derfor ikke begrænses, fordi slutbrugeren ikke har råd til det. [Ændring 3]

(2c)

Det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF  (6) og nærværende direktiv. [Ændring 4]

(2d)

De i dette direktiv fastsatte krav bør afspejle den nationale situation og de betingelser, som vandleverandørerne er underlagt i medlemsstaterne. [Ændring 5]

(3)

Det er nødvendigt at udelukke naturligt mineralvand og vand, som er et lægemiddel, fra dette direktivs anvendelsesområde, da vand af den art er omfattet af henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (8). Direktiv 2009/54/EF omhandler imidlertid både naturligt mineralvand og kildevand, og det er alene den førstnævnte kategori, som bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2009/54/EF bør kildevand overholde bestemmelserne i dette direktiv. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke udvides til at omfatte de mikrobiologiske parametre, der er angivet i bilag I, del A, til dette direktiv. Drikkevand fra den offentlige vandforsyning eller private brønde , som aftappes på flasker eller beholdere med henblik på salg eller anvendelse til erhvervsmæssig fremstilling, forarbejdning eller behandling af fødevarer, bør principielt fortsat opfylde bestemmelserne i dette direktiv frem til stedet, hvor kravene skal overholdes (dvs. aftapningspunktet), og derefter betragtes som fødevarer i overensstemmelse med artikel 2, første andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (9). Når de gældende krav til fødevaresikkerhed er opfyldt, bør de kompetente myndigheder i medlemsstaterne have bemyndigelse til at tillade genanvendelse af vand i fødevareforarbejdningsindustrien. [Ændring 6]

(4)

Efter afslutningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (10) , der havde til formål at opfordre Unionen til at øge indsatsen for at opnå universel adgang til vand, blev en EU-dækkende offentlig høring iværksat, og der blev foretaget en evaluering med henblik på målrettet og effektiv regulering (Refit) af direktiv 98/83/EF (11). Efter dette forløb stod det klart, at der var behov for at ajourføre visse bestemmelser i direktiv 98/83/EF. Der blev udpeget fire områder, hvor der kan opnås forbedringer: listen over kvalitetsbaserede parameterværdier, den begrænsede anvendelse af en risikobaseret tilgang, upræcise bestemmelser om forbrugeroplysning og uensartetheden af systemer til godkendelse af materialer i kontakt med drikkevand og den betydning, som dette har for menneskers sundhed . Dertil kommer, at det europæiske borgerinitiativ om retten til vand påpegede det særskilte problem, at dele af befolkningen og særlig blandt sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper, har begrænset eller slet ikke har adgang til drikkevand til en overkommelig pris , hvilket bl.a. også er påkrævet i henhold til FN's bæredygtighedsmål 6, jf. 2030-dagsordenen. Europa-Parlamentet anerkendte i denne sammenhæng retten til at få adgang til drikkevand for alle i Unionen. Endelig blev der peget på problemet med den generelle mangel på opmærksomhed om vandlækager forårsaget af utilstrækkelige investeringer i vedligeholdelse og fornyelse af vandinfrastrukturen, hvilket også blev påpeget i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om vandinfrastruktur (12) , samt af en undertiden utilstrækkelig viden om vandnettene . [Ændring 7]

(4a)

For at leve op til de ambitiøse mål, der er fastsat i FN's bæredygtighedsmål 6, bør medlemsstaterne være forpligtet til at gennemføre handlingsplaner og sikre en universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle inden 2030. [Ændring 8]

(4b)

Europa-Parlamentet vedtog beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«). [Ændring 9]

(5)

Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) regionale kontor for Europa foretog en udførlig revision af listen over parametre og parameterværdier, som er fastsat i direktiv 98/83/EF, for at fastslå, om der er behov for at tilpasse disse i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. Ud fra denne revisions resultater (13) bør der føres kontrol med enteropatogener og Legionella, seks parametre eller parametergrupper bør tilføjes, og tre repræsentative hormonforstyrrende stoffer bør tages i betragtning med forebyggende benchmarkværdier. For tre af disse nye parametre bør der fastlægges parameterværdier, som er strengere end dem, WHO foreslår, men som stadig er gennemførlige, af hensyn til forsigtighedsprincippet. WHO bemærkede for så vidt angår bly, at koncentrationerne bør være så lave som praktisk muligt, og WHO reviderer fortsat værdien for chrom; for begge parametre bør der derfor gælde en overgangsperiode på 10 år, før strengere værdier finder anvendelse.

(5a)

Drikkevand spiller en grundlæggende rolle i Unionens fortsatte bestræbelser på at øge beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende kemikalier. Bestemmelserne om hormonforstyrrende stoffer i dette direktiv er et lovende skridt i overensstemmelse med den ajourførte EU-strategi vedrørende hormonforstyrrende stoffer, som Kommissionen er forpligtet til at gennemføre uden yderligere forsinkelse. [Ændring 11]

(6)

WHO anbefalede ligeledes, at tre parameterværdier lempes, og fem parametre fjernes fra listen. Disse ændringer anses dog ikke for nødvendige, fordi den risikobaserede tilgang, der blev indført med Kommissionens direktiv (EU) 2015/1787 (14), tillader vandleverandører på visse betingelser at fjerne en parameter fra listen over parametre, som skal kontrolleres. Behandlingsteknikker med henblik på at opfylde disse parameterværdier forefindes allerede.

(6a)

Når der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig viden til at bestemme risikoen eller manglen på risiko med hensyn til menneskers sundhed eller den tilladte værdi for et stof, der er til stede i drikkevandet, bør et sådant stof ifølge forsigtighedsprincippet sættes under observation, mens der ventes på tydeligere videnskabelige data. Medlemsstaterne bør derfor udføre en særlig kontrol af sådanne nye parametre. [Ændring 13]

(6b)

Indikatorparametre har ingen direkte virkning på den offentlige sundhed. De er imidlertid vigtige som et middel til at bestemme, hvordan vandproduktions- og vandforsyningsanlæggene virker, og til at vurdere vandkvaliteten. De kan bidrage til at identificere vandbehandlingsmangler og spiller desuden en vigtig rolle med hensyn til at øge og fastholde forbrugernes tillid til vandkvaliteten. De bør derfor overvåges af medlemsstaterne. [Ændring 14]

(7)

Hvis det er nødvendigt for at indføre forsigtighedsprincippet fuldt ud og beskytte menneskers sundhed på deres område, bør medlemsstaterne pålægges at fastsætte værdier for yderligere parametre, som ikke er nævnt i bilag I. [Ændring 15]

(8)

Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og risikobaserede elementer blev kun i begrænset omfang overvejet i direktiv 98/83/EF. De første elementer af en risikobaseret tilgang blev der allerede i 2015 indført ved direktiv (EU) 2015/1787, som ændrede direktiv 98/83/EF, således at medlemsstaterne må dispensere fra deres fastsatte kontrolprogrammer under forudsætning af, at der foretages pålidelige risikovurderinger, som kan bygge på WHO's retningslinjer for drikkevandskvalitet (15). Disse retningslinjer, hvori den såkaldte vandsikkerhedsplan-tilgang fastsættes, er sammen med standard EN 15975-2 om sikkerhed i drikkevandsforsyningen de internationalt anerkendte principper, som fremstillingen, distributionen, kontrollen og analysen af parametre i drikkevand bygger på. De bør opretholdes i nærværende direktiv. For at sikre, at disse principper ikke begrænses til kontrolaspekter, at tid og ressourcer målrettes væsentlige risici og omkostningseffektive foranstaltninger ved forureningskilden, og undgå analyser og bestræbelser inden for ikkerelevante områder, bør der indføres en helhedsorienteret, risikobaseret tilgang i hele forsyningskæden fra indvindingsområdet via distributionsleddet til aftapningsstedet. Denne tilgang bør baseres på den indhentede viden og de gennemførte foranstaltninger i henhold til direktiv 2000/60/EF og bør tage mere effektivt højde for klimaforandringernes indvirkning på vandressourcerne. En risikobaseret tilgang bør bestå af tre dele: for det første medlemsstatens vurdering af farerne i tilknytning til indvindingsområdet (»farevurdering«) i tråd med WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual (16), for det andet en mulighed for vandleverandøren for at tilpasse kontrollen til de største risici (»forsyningsrisikovurdering«) og for det tredje medlemsstatens vurdering af de mulige risici, der kan tilskrives forbrugernes fordelingsnet (f.eks. Legionella eller bly) med særligt fokus på prioriterede lokaliteter (»risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet«). Disse vurderinger bør revideres regelmæssigt, bl.a. som reaktion på trusler fra klimarelaterede ekstreme vejrforhold, kendte ændringer i menneskelige aktiviteter i indvindingsområdet eller som reaktion på kilderelaterede hændelser. Den risikobaserede tilgang sikrer en løbende udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og, vandleverandører og andre interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilder eller forureningsrisikoen. Som en undtagelse bør anvendelsen af den risikobaserede tilgang tilpasses de specifikke begrænsninger for maritime fartøjer, som afsalter vand og befordrer passagerer. Maritime fartøjer, der sejler under europæisk flag, overholder det internationale regelsæt, når de sejler i internationalt farvand. Endvidere findes der særlige begrænsninger for transporten og produktionen af drikkevand om bord, som kræver tilpasning af bestemmelserne i dette direktiv . [Ændring 16]

(8a)

Ineffektiv brug af vandressourcer, navnlig lækager i vandforsyningsinfrastrukturen, fører til overudnyttelse af sparsomme drikkevandsressourcer. Dette hindrer i høj grad medlemsstaterne i at nå målene i direktiv 2000/60/EF. [Ændring 17]

(9)

Ved farevurderingen bør tilsigte der anlægges en helhedsorienteret tilgang til risikovurdering med udgangspunkt i det udtrykkelige mål om at gøre fremstillingen af drikkevand mindre behandlingskrævende, eksempelvis ved at mindske belastninger, som forurener – eller risikerer at forurene – vandforekomster, der benyttes til indvinding af drikkevand. Medlemsstaterne bør til dette formål udpege farer og mulige forureningskilder i forbindelse med de pågældende vandforekomster og kontrollere forurenende stoffer, de udpeger som værende relevante, bl.a. på grund af påviste farer (f.eks. mikroplast, nitrater, pesticider eller lægemidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF) (17)), på baggrund af disses naturlige forekomst i indvindingsområdet (f.eks. arsen), eller på baggrund af oplysninger fra vandleverandører (f.eks. en brat stigning i en specifik parameter i råvandet). Disse parametre bør i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF fungere som markører, der udløser de kompetente nationale myndigheders foranstaltninger med henblik på at nedbringe belastningen af vandforekomsterne, såsom forebyggende eller afbødende foranstaltninger (herunder forskning med henblik på at forstå sundhedsvirkninger, når det er nødvendigt), beskytte disse vandforekomster og sætte ind over for forureningskilden eller -risikoen i samarbejde med samtlige interessenter, herunder de ansvarlige for forureningskilderne eller de potentielle forureningskilder. Såfremt en medlemsstat via risikovurderingen finder, at et parameter ikke er til stede i et bestemt indvindingsområde (f.eks. fordi stoffet aldrig forekommer i grundvand eller overfladevand), bør medlemsstaten informere de relevante vandleverandører og interessenter give dem lov til at reducere overvågningshyppigheden for det pågældende parameter eller fjerne parameteret fra listen over de parametre, der skal overvåges, uden at foretage en forsyningsrisikovurdering . [Ændring 18]

(10)

Angående farevurderingen pålægges medlemsstaterne ved direktiv 2000/60/EF at udpege vandforekomster, der anvendes til indvinding af drikkevand, kontrollere dem og træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at deres kvalitet forringes, for derigennem at gøre fremstilling af drikkevand mindre behandlingskrævende. For at undgå overlappende forpligtelser bør medlemsstaterne, når de foretager farevurderingen, gøre brug af den kontrol, som udføres i henhold tl artikel 7 og 8 i direktiv 2000/60/EF og bilag V til samme direktiv, og de foranstaltninger, der er indeholdt i deres indsatsprogrammer i medfør af artikel 11 i direktiv 2000/60/EF.

(11)

Parameterværdierne, som anvendes til at vurdere drikkevandets kvalitet, skal overholdes på det sted, hvor drikkevandet stilles til rådighed for brugeren. Drikkevandets kvalitet kan dog påvirkes af forbrugernes fordelingsnet. WHO bemærker, at i Unionen forårsager Legionella den største sundhedsmæssige byrde af alle vandbårne patogener , navnlig Legionella pneumophila, som er årsag til de fleste tilfælde af legionærsyge i Unionen . Patogenet overføres via varmtvandsanlæg gennem indånding, f.eks. ved brusebade. Forbrugernes fordelingsnet spiller derfor tydeligvis en rolle. Det ville medføre urimeligt høje omkostninger og være i strid med subsidiaritetsprincippet at pålægge en ensidig forpligtelse til at kontrollere dette patogen i alle private og offentlige lokaler, og derfor er en risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bedre egnet til at tackle dette spørgsmål , især med fokus på opprioriterede bygninger . Desuden bør de potentielle risici, der hidrører fra produkter og materialer i kontakt med drikkevand, også tages i betragtning i risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet. Risikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet bør derfor bl.a. målrette kontrollen på opprioriterede bygninger, vurdere risici hidrørende fra forbrugerenes fordelingsnet og relaterede produkter og materialer, og verificere ydeevnen af byggevarer i kontakt med drikkevand på grundlag af disses ydeevnedeklaration i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (18). Oplysninger, som nævnes i artikel 31 og 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (19), skal også fremlægges sammen med ydeevnedeklarationen. På grundlag af denne vurdering bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der er indført tilstrækkelige kontrol- og forvaltningsforanstaltninger (f.eks. i forbindelse med udbrud) i tråd med WHO's retningslinjer (20), og at migration fra byggevarer stoffer og materialer i kontakt med vand ikke bringer menneskers sundhed i fare. Med forbehold af forordning (EU) nr. 305/2011 gælder det imidlertid, at når disse foranstaltninger indebærer begrænsninger af produkters og materialers fri bevægelighed i Unionen, skal sådanne begrænsninger være behørigt begrundede og åbenlyst forholdsmæssige, og de må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller skjult begrænsning af handelen mellem medlemsstaterne. [Ændring 19]

(12)

Med bestemmelserne i direktiv 98/83/EF om kvalitetssikring af behandling, udstyr og materialer lykkedes det ikke at afhjælpe hindringerne for det indre marked med hensyn til fri bevægelighed af byggevarer i kontakt med drikkevand eller give tilstrækkelig beskyttelse med hensyn til menneskers sundhed . Der findes fortsat nationale produktgodkendelser med varierende krav fra den ene medlemsstat til den anden. Dette gør det vanskeligt og bekosteligt for fabrikanter at markedsføre deres produkter i hele Unionen. Den eneste mulighed for effektivt at eliminere tekniske hindringer består i at fastsætte harmoniserede tekniske specifikationer for byggevarer Denne situation skyldes manglen på europæiske minimumsstandarder for hygiejne for alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011. Denne forordning åbner mulighed , hvilket er afgørende for at opstille europæiske standarder, som harmoniserer metoderne til vurdering sikre fuld gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne. Fjernelse af byggevarer i kontakt med drikkevand, tekniske hindringer og som fastsætter tærskelniveauer eller ydeevneklasser i relation til ydeevneniveauet for en væsentlig egenskab. Til dette formål er en standardiseringsanmodning, hvori der udtrykkeligt anmodes om standardiseringsarbejde i relation til hygiejne og sikkerhed for overensstemmelse mellem alle produkter og materialer i kontakt med drikkevand i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011, blevet optaget i arbejdsprogrammet for standardisering for 2017 (21) , og en standard vil blive udstedt senest i 2018. Offentliggørelsen af denne harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende vil sikre en rationel beslutningstagning, når sikre byggevarer, som er i kontakt med drikkevand, markedsføres eller gøres tilgængelige på markedet. på EU-niveau kan derfor kun opnås ved at fastsætte minimumskvalitetskrav på EU-niveau. Som følge heraf bør disse bestemmelser styrkes ved hjælp af en procedure for harmonisering af sådanne produkter og materialer. Dette arbejde bør trække på erfaringerne fra og fremskridt opnået af medlemsstater , som følge heraf bør bestemmelserne om udstyr og materialer i kontakt med drikkevand udgå, erstattes delvist af bestemmelser har arbejdet sammen i relation til rsikovurderingen af forbrugernes fordelingsnet og suppleres af relevante harmoniserede standarder flere år , i  en samlet indsats for at opnå lovgivningsmæssig konvergens i henhold til forordning (EU) nr. 305/2011 denne forbindelse . [Ændring 20]

(13)

Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolprogrammer opstilles til at efterprøve, om drikkevandet opfylder kravene i dette direktiv. Hovedparten af kontrollen med henblik på dette direktiv udføres af vandleverandører , men om nødvendigt bør medlemsstaterne præcisere, hvilke kompetente myndigheder forpligtelserne i medfør af gennemførelsen af dette direktiv påhviler . Vandleverandørerne bør overlades et vist råderum for så vidt angår de parametre, som de kontrollerer med henblik på forsyningsrisikovurderingen. Er en parameter ikke påvist, bør vandleverandøren kunne reducere kontrolhyppigheden af eller helt undlade at kontrollere denne parameter. Forsyningsrisikovurderingen bør anvendes for de fleste parametres vedkommende. Dog bør en liste over centrale parametre altid kontrolleres med en fastsat minimumshyppighed. Ved dette direktiv fastsættes primært bestemmelser vedrørende kontrolhyppighed med henblik på overensstemmelseskontrol og kun i begrænset omfang bestemmelser vedrørende kontrol til operationelle formål. Efter vandleverandørens skøn kan der være behov for yderligere kontrol til operationelle formål for at sikre, at vandbehandlingen fungerer efter hensigten. Vandleverandørene kan i den forbindelse støtte sig til WHO's Guidelines and Water Safety Plan Manual. [Ændring 21]

(14)

Den risikobaserede tilgang bør med tiden anvendes af alle vandleverandører, også meget små , små og mellemstore vandleverandører, fordi der i evalueringen af direktiv 98/83/EF blev påvist mangler i disse leverandørers gennemførelse af direktivet — i nogle tilfælde skyldtes manglerne omkostningerne ved at udføre unødvendige kontroloperationer – men samtidig give meget små leverandører mulighed for undtagelser. Ved anvendelsen af den risikobaserede tilgang bør hensynet til sikkerhedsbeskyttelsen og hensyn til princippet om at »forureneren betaler« tages i betragtning. I forbindelse med små leverandører bør den kompetente myndighed understøtte kontrolforanstaltningerne gennem levering af ekspertstøtte. [Ændring 188]

(14a)

For at sikre den bedste beskyttelse af den offentlige sundhed bør medlemsstaterne sikre en klar og afbalanceret fordeling af ansvaret for anvendelsen af den risikobaserede tilgang i overensstemmelse med deres nationale institutionelle og retlig ramme. [Ændring 24]

(15)

Overholdes dette direktivs krav ikke, bør medlemsstaterne øjeblikkeligt undersøge grunden hertil og sikre, at der snarest muligt træffes de nødvendige udbedrende foranstaltninger til genoprettelse af vandkvaliteten. I tilfælde, hvor vandforsyningen udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. Det er desuden vigtigt at præcisere, at medlemsstaterne automatisk bør betragte , og potentielt berørte borgere bør informeres behørigt herom. Medlemsstaterne bør i tilfælde af manglende opfyldelse af minimumskravene til værdier i relation til mikrobiologiske og kemiske parametre som desuden fastslå, om overskridelsen af værdierne udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne i særdeleshed tage hensyn til omfanget af niveauet for overskridelsen af minimumskravene samt til den pågældende parametertype. I tilfælde, hvor der er behov for udbedrende foranstaltninger for at genoprette drikkevandets kvalitet, bør foranstaltninger, der afhjælper problemet ved kilden, foretrækkes i overensstemmelse med traktatens artikel 191, stk. 2. [Ændring 25]

(15a)

Det er vigtigt at forhindre, at forurenet vand udgør en potentiel fare for menneskers sundhed. Derfor bør denne vandforsyning forbydes, eller også bør brugen af vandet begrænses. [Ændring 26]

(16)

Medlemsstaterne bør ikke længere have tilladelse til at dispensere fra dette direktiv. Dispensationer blev oprindelig brugt til at indrømme medlemsstaterne op til ni år til at løse problemer med manglende overholdelse af en parameterværdi. Denne fremgangsmåde viste har vist sig at være besværlig nyttig for både medlemsstaterne og Kommissionen. I nogle i betragtning af direktivets ambitionsniveau . Det bør imidlertid bemærkes, at denne fremgangsmåde i visse tilfælde medførte den desuden har medført forsinkelser af udbedrende foranstaltninger, fordi muligheden for dispensation nogle gange blev opfattet som en overgangsperiode. Bestemmelsen om dispensationer bør derfor udgå. Af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed i tilfælde af, at parameterværdier overskrides, bør bestemmelserne vedrørende udbedrende foranstaltninger finde anvendelse øjeblikkeligt, uden at der gives mulighed for at indrømme en dispensation fra parameterværdien. I lyset af dels styrkelsen af kvalitetsparametrene, der påtænkes i dette direktiv, og dels den stigende sporing af nye forurenende stoffer, der kræver forstærkede evaluerings-, kontrol- og forvaltningsforanstaltninger, er det dog fortsat nødvendigt at opretholde en dispensationsprocedure, der er tilpasset disse omstændigheder, forudsat at de ikke udgør en potentiel risiko for menneskers sundhed, og forudsat at tilførslen af drikkevand i det pågældende område ikke kan opretholdes på anden rimelig vis. Bestemmelsen i direktiv 98/83/EF om undtagelser bør derfor ændres for at sikre, at medlemsstaterne hurtigere og mere effektivt opfylder kravene i dette direktiv . Dispensationer, som medlemsstaterne har indrømmet i medfør af artikel 9 i direktiv 98/83/EF, og som stadig gælder på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør imidlertid endvidere fortsat finde anvendelse indtil dispensationen udløber, men bør ikke forlænges i overensstemmelse med de betingelser , der er fastsat i de bestemmelser , der var gældende, da dispensationen blev bevilget . [Ændring 27]

(17)

Kommissionen opfordrede i sit svar på det europæiske borgerinitiativ »Right2Water« i 2014 (22) medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til en minimumsvandforsyning i overensstemmelse med WHO's anbefalinger. Kommissionen påtog sig også fortsat at »forbedre adgangen til sikkert drikkevand […] for hele befolkningen via miljøpolitikker« (23). Dette er i overensstemmelse med artikel 1 og 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette er også i tråd med FN's bæredygtighedsmål 6 og det tilknyttede mål om at »opnå universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle«. Konceptet lige adgang omfatter en bred vifte af aspekter såsom disponibilitet (eksempelvis af geografiske årsager, manglende infrastruktur eller bestemte befolkningsgruppers særlige situation), kvalitet, antagelighed eller overkommelige priser. Vedrørende overkommelige priser for vand er det med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF vigtigt at erindre, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af vandtakster i overensstemmelse med princippet om, at alle omkostninger skal dækkes, jf. 2000/60/EF det pågældende direktiv, må have forskelle i befolkningens økonomiske og sociale vilkår for øje, og de har derfor lov til at godkende sociale takster eller indføre beskyttelsesforanstaltninger for socioøkonomisk vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Nærværende direktiv omhandler bl.a. de aspekter af adgang til vand, som vedrører kvalitet og disponibilitet. For at tage fat på disse aspekter som led i svaret på det europæiske borgerinitiativ og bidrage til gennemførelsen af princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (24), hvori det erklæres, at »alle har ret til adgang til basale tjenester af høj kvalitet, herunder vand«. Medlemsstaterne bør pålægges at sætte ind over for problemet med adgang til vand til en overkommelig pris på nationalt niveau og samtidig overlades en vis skønsbeføjelse med hensyn til den konkrete type af foranstaltninger, som skal gennemføres. Dette kan gøres ved hjælp af tiltag, der bl.a. tilsigter at forbedre adgangen til drikkevand for alle, f.eks. ved ikke uberettiget at gøre kravene til drikkevandskvaliteten strengere af folkesundhedsmæssige grunde, hvilket ville hæve prisen på vand til borgerne, med fri adgang til drikkevandsfontæner i byer og ved at fremme brugen heraf, idet der tilskyndes til tilrådighedsstillelse uden beregning af drikkevand i offentlige bygninger og, på restauranter , i indkøbs- og fritidscentre samt i transitområder og i områder med mange mennesker som togstationer og lufthavne. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme den rigtige sammensætning af sådanne instrumenter med hensyn til deres specifikke nationale forhold. [Ændring 28]

(18)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) (25), »at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod samfundets sårbare gruppers behov« (26). Den særlige situation for mindretalskulturer såsom romaer, sinti, og travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende, og navnlig deres manglende adgang til drikkevand blev også anerkendt i Kommissionens rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (27) og i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (28). Det er i den generelle sammenhæng hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne er særligt opmærksomme på sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sørge for, at disse grupper har adgang til vand. Under hensyntagen til det i direktiv 2000/60/EF fastsatte princip om dækning af vandomkostninger bør medlemsstaterne forbedre adgangen til vand for sårbare og marginaliserede grupper uden at sætte forsyningen af vand af høj kvalitet og til universelt overkommelige priser over styr. Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastlægge, hvilke grupper der skal omfattes af sådanne foranstaltninger, bør disse grupper som minimum omfatte flygtninge, nomadesamfund, hjemløse og mindretalskulturer, såsom romaer, sinti, og travellers, kalé, gens du voyage m.fl., også fastboende. Sådanne adgangsgivende foranstaltninger, der overlades til medlemsstaternes skønsbeføjelse, kunne eksempelvis omfatte levering af alternative forsyningssystemer (individuelle vandrensningssæt), vandforsyning via tanke (tankvogne og cisterner) og sikring af den nødvendige infrastruktur i lejre. Hvis de lokale myndigheder gøres ansvarlige for at opfylde disse forpligtelser, bør medlemsstaterne sikre, at de har tilstrækkelige finansielle ressourcer samt teknisk og materiel kapacitet til at støtte dem i overensstemmelse hermed ved f.eks. at yde ekspertstøtte. Vandforsyning til sårbare og marginaliserede grupper bør i særdeleshed ikke medføre uforholdsmæssige omkostninger for de lokale offentlige myndigheder. [Ændring 29]

(19)

Ifølge det 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (29) skal offentligheden have adgang til klare miljøoplysninger på nationalt niveau. Direktiv 98/83/EF indeholdt alene bestemmelser vedrørende passiv adgang til oplysninger, dvs. at medlemsstaterne blot skulle sørge for, at oplysninger stod til rådighed. Disse bestemmelser bør derfor erstattes for at sikre, at aktuelle oplysninger , som er forståelige og relevante samt let tilgængelige for forbrugerne , f.eks. i en brochure, på et websted, og linket til dette bør distribueres aktivt eller i en intelligent applikation . De aktuelle oplysninger bør ikke alene omfatte resultater fra kontrolprogrammerne, men også supplerende oplysninger, som offentligheden kan have nytte af, såsom oplysninger om indikatorer (jern, hårdhedsgrad, mineraler m.v.), hvilket ofte har indflydelse på forbrugernes opfattelse af ledningsvand. Til dette formål bør indikatorparametrene i direktiv 98/83/EF, som ikke tilvejebragte sundhedsrelaterede oplysninger, erstattes af online oplysninger om disse parametre resultatet af foranstaltninger til overvågning af vandleverandører med hensyn til vandkvalitets- , informations- og indikatorparametre, jf. listen i del Ba i bilag I . For meget store vandleverandører bør yderligere oplysninger, bl.a. om energivirkningsgrad, forvaltning, ledelsesstruktur, omkostningsstruktur takststruktur og anvendt behandling, også stilles til rådighed online. Det antages, at større Formålet med øget og mere relevant forbrugeroplysning og forbedret gennemsigtighed vil bidrage til bør være at øge borgernes tillid til det vand, som de får leveret. Dette ventes , og til vandforsyningstjenester, og bør med tiden at føre til øget brug af ledningsvand og derigennem bidrages der som drikkevand , hvilket kan bidrage til at mindske forbruget af plastik og mængden af plastaffald og drivhusgasemissioner, og der opnås dermed til at opnå en gunstig indvirkning i form af modvirkning af klimaændringer og for miljøet som helhed. [Ændring 30]

(20)

Af samme årsager og for at gøre forbrugerne mere opmærksomme på virkningerne af vandforbruget bør de også modtage oplysninger på en let tilgængelige måde, f.eks. på deres faktura eller via intelligente applikationer, om årlig forbrugsmængde, omkostningsstrukturen ændringer i forbrug samt en sammenligning med gennemsnitsforbruget i en husholdning, når sådanne oplysninger er tilgængelige for vandleverandøren, strukturen for den takst, som vandleverandørens vandleverandøren opkræver, herunder de variable og faste omkostninger dele deraf , samt prisen pr. liter drikkevand, hvilket giver mulighed for at sammenligne med prisen for flaskevand. [Ændring 31]

(21)

De grundlæggende principper, der med forbehold for artikel 9, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF skal tages i betragtning ved fastsættelsen af vandtakster, dvs. dækning af omkostninger ved vandforsyningen og forureneren betaler, er fastsat i  det pågældende direktiv 2000/60/EF. Dog er vandforsyningstjenestens finansielle bæredygtighed ikke altid sikret, og dette fører i nogle tilfælde til manglende investeringer i vedligeholdelsen af vandinfrastrukturen. Med forbedrede kontrolteknikker er lækagerater lækageniveauer  — primært som følge af underinvestering — blevet stadig mere tydelige, og der bør på EU-niveau tilskyndes til at nedbringe vandtab med henblik på at forbedre vandinfrastrukturens virkningsgrad. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør der sættes ind over for og for at skærpe opmærksomheden omkring dette problem ved at øge gennemsigtigheden og oplysningerne til forbrugerne om lækagerater og energivirkningsgrad bør oplysningerne herom deles på en mere gennemsigtig måde med forbrugerne . [Ændring 32]

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (30) tilsigter at garantere retten til at få adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen. Det omfatter vidtspændende forpligtelser i relation til dels at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og dels aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (31) har også et vidtspændende anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information og herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt retsorden. Derfor bør bestemmelserne i nærværende direktiv om oplysning af offentligheden og om oplysninger om overvågningen af gennemførelsen gælde med forbehold af direktiv 2003/4/EF og 2007/2/EF.

(23)

I direktiv 98/83/EF blev der ikke fastsat rapporteringsforpligtelser for små vandleverandører. For at afhjælpe dette og opfylde behovet for oplysninger om gennemførelsen og overensstemmelse bør der indføres et nyt system, hvorved medlemsstaterne pålægges at opstille og løbende ajourføre datasæt samt stille disse til rådighed for Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur; datasættene skal alene indeholde relevante data såsom overskridelser af parameterværdier og hændelser af en vis betydning. Derved bør det sikres, at den administrative byrde for alle enheder forbliver så begrænset som muligt. For at sikre en hensigtsmæssig infrastruktur til offentlighedens adgang samt rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder bør medlemsstaterne basere dataspecifikationerne på direktiv 2007/2/EF og gennemførelsesretsakterne hertil.

(24)

Medlemsstaternes rapportering af data er ikke alene nødvendig af hensyn til overensstemmelseskontrollen, men er også afgørende for, at Kommissionen kan kontrollere og vurdere resultaterne af den eksisterende lovgivning i forhold til de målsætninger, som den søger at opfylde, så der kan samles information til en eventuel fremtidig evaluering af lovgivningen i henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (32). Der er i den forbindelse behov for relevante data, som vil åbne mulighed for bedre at vurdere direktivets virkningsfuldhed, effektivitet, relevans og EU-merværdi, hvilket gør det nødvendigt at sørge for egnede rapporteringsmekanismer, der også kan danne indikatorer for fremtidige evalueringer af direktivet.

(25)

I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør Kommissionen foretage en evaluering af dette direktiv inden for en vis periode fra den dato, som er fastsat for dets gennemførelse i national ret. Denne evaluering bør baseres på de indsamlede erfaringer og data i løbet af direktivets gennemførelse, på eventuelle anbefalinger fra WHO og på relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data og på eventuelle anbefalinger fra WHO. [Ændring 34]

(26)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Nærmere bestemt tilstræbes det med dette direktiv at fremme principperne om sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse

(27)

Som Domstolen talrige gange har påpeget, ville det være uforeneligt med den bindende karakter, som et direktiv ifølge artikel 288, stk. 3, i traktaten har, principielt at udelukke, at en pligt, som pålægges ved et direktiv, kan påberåbes af berørte personer. Dette hensyn gælder navnlig for et direktiv, som har til formål at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand. I overensstemmelse med Århus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (33) bør offentligheden derfor have adgang til domstolsprøvelse med henblik på at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, der er foreneligt med personlig sundhed og velfærd. Dertil kommer, at i en situation, hvor et stort antal personer har lidt skade i en »situation med mange skadelidte« som følge af samme ulovlige praksis i relation til en tilsidesættelse af rettigheder, der er tildelt ved dette direktiv, bør de have mulighed for at indbringe repræsentative søgsmål i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har oprettet sådanne mekanismer i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2013/396/EU (34).

(28)

For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at specificere kontrolkravene med henblik på farevurderinger og risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag I til IV til dette direktiv og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med de i artikel 10a fastsatte ændringer . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Desuden er bemyndigelsen, jf. del C, Note 10, i bilag I til direktiv 98/83/EF, til at fastsætte kontrolhyppigheder og -metoder for så vidt angår radioaktive stoffer blevet forældet som følge af vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/51/Euratom (35), og den bør derfor ophæves. Bemyndigelsen i del A, andet afsnit, i bilag III til direktiv 98/83/EF vedrørende ændringer af direktivet er ikke længere nødvendig og bør ophæves. [Ændring 35]

(29)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at vedtage formatet af og metoden til at fremlægge drikkevandsrelaterede oplysninger, som gives til alle forsynede personer, og med henblik på at vedtage formatet af og metoden til at fremlægge de oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktivet, som medlemsstaterne tilvejebringer, og som samles af Det Europæiske Miljøagentur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (36).

(30)

Med forbehold af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF (37) bør medlemsstaterne fastsætte sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(31)

Ved direktiv 2013/51/Euratom indførtes særlige ordninger for kontrollen med radioaktive stoffer i drikkevand. Derfor bør der i nærværende direktiv ikke fastsættes parameterværdier for radioaktivitet.

(32)

Målsætningerne for dette direktiv, nemlig at beskytte menneskers sundhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(33)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(34)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag V, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret —