(1)

I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at »Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd«. I artikel 3 præciseres det yderligere, at »Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«, og bl.a. at den »respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles«. Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)

I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er det fastsat, at »Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Af disse rettigheder og værdier udgør den menneskelige værdighed — som anerkendt i verdenserklæringen om menneskerettighederne — det primære grundlag for alle grundlæggende menneskerettigheder. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd«. I artikel 3 præciseres det yderligere, at »Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd«, og bl.a. at den »respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles«. Disse værdier bekræftes og udmøntes i de rettigheder, friheder og principper, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1a)

I sin beslutning af 30. maj 2018 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 understregede Europa-Parlamentet betydningen af de horisontale principper, der bør ligge til grund for den flerårige finansielle ramme (FFR), og alle relaterede EU-politikker, herunder integrering af FN's mål for bæredygtig udvikling (SCG'erne), i alle Unionens politikker og initiativer i den næste flerårige finansielle ramme, understregede, at afskaffelse af forskelsbehandling er afgørende for at opfylde Unionens forpligtelser i retning af et inklusivt Europa, og beklagede den manglende integrering af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i Unionens politikker som fremlagt i forslagene til den flerårige finansielle ramme.

(1b)

I sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 udtrykte Europa-Parlamentet sin støtte til programmer inden for områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, der klart har vist deres europæiske merværdi og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne, og understregede, at en stærkere og mere ambitiøs union kun kan opnås, hvis den udstyres med finansielle midler til at gøre det, og anbefalede at oprette en intern Europæisk Demokratifond for øget støtte til civilsamfundet og ikkestatslige organisationer (NGO'er), der arbejder på området demokrati og menneskerettigheder, og som skal forvaltes af Kommissionen. Der bør løbende ydes støtte til eksisterende politikker, ressourcerne til Unionens flagskibsprogrammer bør øges, og yderligere ansvarsområder bør matches med supplerende finansielle midler.

(2)

Disse rettigheder og værdier bør fortsat fremmes og håndhæves, befolkningerne og borgerne bør dele dem, og de bør være kernen i det europæiske projekt. Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bør omfatte programmet for rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid, er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom: menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed og det grænseoverskridende samarbejde. Programmet for rettigheder og værdier vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 (8), sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (9) (herefter »de foregående programmer«).

(2)

Disse rettigheder og værdier bør fortsat aktivt opdyrkes, beskyttes og fremmes af Unionen og af de enkelte medlemsstater i alle deres politikker på en konsekvent måde, og de skal håndhæves, befolkningerne og borgerne bør dele dem, og de bør være kernen i det europæiske projekt , da enhver forværring i beskyttelsen af disse rettigheder og værdier i en medlemsstat kan have skadelige virkninger for Unionen som helhed . Derfor oprettes der i EU-budgettet en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, som bør omfatte programmet for rettigheder og værdier og programmet for retlige anliggender. I en tid, hvor de europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid og stadig mindre plads til et uafhængigt civilsamfund , er det vigtigere end nogensinde før at fremme, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier såsom: menneskerettigheder, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling , ikke-diskriminering og retsstaten. Dette vil have omfattende og direkte virkninger for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i EU. Som en del af den nye fond vil programmet for retlige anliggender fortsat støtte den videre udbygning af Unionens område med retfærdighed og det grænseoverskridende samarbejde. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (»programmet«) vil koble programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 (8), sammen med programmet Europa for borgerne, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 (9) (herefter »de foregående programmer«) , og vil blive justeret for at tage hånd om nye udfordringer for europæiske værdier.

(3)

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil først og fremmest være rettet mod personer og enheder, der bidrager til, at vores fælles værdier, rettigheder og mangfoldighed er præget af liv og dynamik. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, inkluderende og demokratiske samfund . Dette indebærer et dynamisk civilsamfund, der på grundlag af vores fælles historie og kollektive erindring opmuntrer borgerne til demokratisk, civil og social deltagelse og fremmer den rige mangfoldighed i det europæiske samfund. I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union specificeres det yderligere , at institutionerne på passende måder skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

(3)

Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier og de to underliggende finansieringsprogrammer vil være rettet mod personer og enheder, der bidrager til, at vores fælles værdier, ligestilling, rettigheder og mangfoldighed er præget af liv og dynamik. Slutmålet er at pleje og støtte rettighedsbaserede, lige, åbne, inkluderende og demokratiske samfund ved at finansiere aktiviteter, der fremmer et dynamisk , veludviklet, robust og stærkt civilsamfund, herunder med promovering og beskyttelse af vores fælles værdier, og som opmuntrer borgerne til demokratisk, civil og social deltagelse og fremmer fred og giver næring til den rige mangfoldighed i det europæiske samfund på grundlag af vores fælles værdier, historie og kollektive erindring og arv . I artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union kræves det, at institutionerne skal føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og på passende måder give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

(3 a)

Kommissionen bør sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog med programmets støttemodtagere og andre relevante interessenter gennem oprettelse af en gruppe for civil dialog. Gruppen for civil dialog bør bidrage til udveksling af erfaringer og god praksis og til drøftelsen af den politiske udvikling inden for de områder og mål, der er omfattet af programmet og relaterede områder. Gruppen for civil dialog bør bestå af organisationer, som er blevet udvalgt til at modtage et drifts- eller aktivitetstilskud under programmet, og andre organisationer og interessenter, der har udtrykt interesse for programmet eller arbejdet på dette politikområde, men som ikke nødvendigvis støttes af programmet.

(4)

Programmet for rettigheder og værdier (herefter »programmet«) bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte værdier og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette kan opnås ved at bygge på de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange.

(4)

Programmet bør give mulighed for at udvikle synergier med henblik på at imødegå de fælles udfordringer i forbindelse med at fremme og beskytte vores fælles værdier , der er forankret i traktaterne, og nå den kritiske størrelse, der kan give konkrete praktiske resultater. Dette kan opnås ved at bygge på og videreudvikle de positive erfaringer med de foregående programmer. Dette vil gøre det muligt at udnytte potentialet for synergier fuldt ud, understøtte de omfattede politikområder mere effektivt og øge deres potentiale til at nå ud til borgerne. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til de forskellige politikkers særlige karakter, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov og muligheder for deltagelse gennem skræddersyede og målrettede tilgange , herunder fremme af alle former for ligestilling og kønsligestilling i disse politikker.

(4a)

Fuld respekt for og fremme af retsstatsprincippet og demokratiet er af afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til Unionen. Respekt for retsstatsprincippet i Unionen er en forudsætning for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og for opretholdelsen af alle de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i traktaterne. Måden, hvorpå retsstatsprincippet gennemføres på nationalt plan, er en central forudsætning for at sikre gensidig tillid mellem medlemsstaterne og deres respektive retssystemer. Programmet bør derfor fremme og bevare grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.

(4b)

Retsstatsprincippet, der er forankret i artikel 2 i TEU som en af Unionens værdier, omfatter legalitetsprincippet, hvilket indebærer en gennemsigtig, ansvarlig, demokratisk og pluralistisk procedure for vedtagelse af lovgivning, retssikkerhed, forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, effektiv retsbeskyttelse ved uafhængige domstole, herunder af grundlæggende rettigheder, og magtens deling og lighed for loven.

(5)

For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser. Ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes samfundsengagement og i sidste ende deres deltagelse i Unionens demokratiske liv. Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer den gensidige forståelse, mangfoldighed, dialog og respekt for andre en følelse af at høre til og en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af europæiske værdier og europæisk kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og EU-værdier er navnlig vigtig for borgerne i EU's regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.

(5)

For at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere , fremme demokratisk deltagelse og sætte borgerne i stand til at gøre brug af deres rettigheder i forbindelse med unionsborgerskabet er der behov for en række forskellige tiltag og samordnede bestræbelser , der sigter mod en afbalanceret geografisk fordeling . Ved at bringe borgerne sammen via venskabsbyprojekter eller netværk af byer og støtte civilsamfundsorganisationer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, bidrages der til borgernes aktive samfundsengagement og i sidste ende deres aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv samt i udformningen af Unionens politiske dagsorden . Samtidig skaber støtte til aktiviteter, som fremmer den gensidige forståelse, interkulturel dialog, kulturel og sproglig mangfoldighed, forsoning, social inklusion og respekt for andre, en følelse af at høre til Unionen og et fælles medborgerskab under en europæisk identitet, som bygger på en fælles forståelse af europæiske værdier og europæisk kultur, historie og arv. Fremme af et stærkere tilhørsforhold til Unionen og EU-værdier er navnlig vigtig for borgerne i EU's regioner i den yderste periferi som følge af deres afsides beliggenhed og afstanden til det europæiske fastland.

(5a)

Øget mangfoldighed og flere globale migrationsbevægelser sætter fokus på vigtigheden af interkulturel og tværreligiøs dialog i vores samfund. Der bør gives fuld støtte via programmet til interkulturel og tværreligiøs dialog for at bidrage til den sociale harmoni i Europa og som et centralt element til at fremme social inklusion og samhørighed. Samtidig med at tværreligiøs dialog kan være med til at fremhæve religionens positive bidrag til social samhørighed, kan manglende religionskendskab risikere at skabe grobund for misbrug af religiøse følelser i befolkningen. Programmet bør derfor støtte projekter og initiativer, der udvikler religionskendskab, fremmer tværreligiøs dialog og gensidig forståelse.

(6)

Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk refleksion over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne bevidste om deres fælles historie, som er fundamentet for en fælles fremtid , moralske principper og fælles værdier . Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske, kulturelle og interkulturelle aspekter og til sammenhængen mellem historiebevidsthed og skabelsen af en europæisk identitet og følelsen af samhørighed.

(6)

Aktiviteter vedrørende historiebevidsthed og kritisk og kreativ tænkning over Europas historiske erindring er nødvendige for at gøre borgerne , især unge, bevidste om deres fælles historie, som er fundamentet for en fælles fremtid. Der bør også tages hensyn til relevansen af historiske, sociale, kulturelle og interkulturelle aspekter , tolerance og dialog med henblik på at fremme et fælles grundlag baseret på fælles værdier, solidaritet, mangfoldighed og fred og til sammenhængen mellem historiebevidsthed og skabelsen af en europæisk identitet og følelsen af samhørighed.

(7)

Borgerne bør også være mere bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet og kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet bør støttes med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier, som omhandles i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.

(7)

EU-borgere er ikke tilstrækkeligt bevidste om deres rettigheder som følge af unionsborgerskabet , herunder retten til at stemme til europæiske og lokale valg eller til at modtage konsulær beskyttelse fra andre medlemsstaters ambassader. Borgere bør i højere grad gøres opmærksomme på disse rettigheder og bør kunne føle sig godt tilpas ved at bo, rejse, studere, arbejde og udføre frivilligt arbejde i en anden medlemsstat, og de bør kunne nyde og udøve alle deres borgerrettigheder og have tillid til at have lige adgang og at kunne nyde godt af den fulde håndhævelse og beskyttelse af deres rettigheder uden forskelsbehandling, uanset hvor i Unionen de befinder sig. Civilsamfundet skal styrkes på alle niveauer med henblik på at fremme, beskytte og øge bevidstheden om EU's fælles værdier, som omhandles i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, og med henblik på at bidrage til den effektive udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten.

(7a)

Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme og Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live som instrument til at opbygge en fælles fremtid og fremhæver værdien af Unionens rolle med hensyn til at lette, dele og fremme den kollektive erindring om disse forbrydelser med henblik på at genoplive en fælles pluralistisk og demokratisk europæisk identitet.

(8)

Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. Diskrimination og forskelsbehandling af kvinder krænker deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens aktiviteter er en central aktivitet for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og bør støttes af programmet.

(8)

Kønsligestilling er en grundlæggende værdi og en af Den Europæiske Unions målsætninger. I henhold til denne forordnings artikel 8 skal Unionen tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i alle sine aktiviteter. De generelle fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene er dog meget langsomme, jf. kønsligestillingsindekset for 2017, der er offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Mange stiltiende accepterede og skjulte intersektionelle former for diskrimination og forskelsbehandling af kvinder og piger samt forskellige former for vold mod kvinder krænker ofte deres grundlæggende rettigheder og forhindrer deres fulde politiske, sociale og økonomiske samfundsdeltagelse. Derudover hindrer politiske, strukturelle og kulturelle barrierer opnåelsen af reel ligestilling mellem kønnene. Fremme af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens aktiviteter ved at støtte integrering af kønsaspektet og målsætninger om ikke-diskriminering og ved aktivt at modarbejde stereotyper og gribe ind også over for stiltiende accepteret diskrimination er derfor en central aktivitet for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og bør støttes af programmet.

(9)

Kønsbaseret vold og vold mod børn og unge udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder. Vold findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Børn , unge og kvinder er særlig sårbare over for vold , navnlig i nære forhold . Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed og en krænkelse af deres ret til udvikling, beskyttelse og værdighed. Bekæmpelse af alle former for vold, fremme af forebyggelse og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til ligestilling mellem kvinder og mænd. Disse prioriteter bør støttes af programmet.

(9)

Kønsbaseret vold og vold mod børn, unge og ældre, personer med handicap, flygtninge og migranter og mod medlemmer af forskellige minoritetsgrupper såsom medlemmer af etniske minoritetsgrupper og LGBTQI-personer, udgør en alvorlig krænkelse af grundlæggende rettigheder. Vold findes fortsat på tværs af Unionen, i alle sociale og økonomiske sammenhænge, og den har alvorlige følger for ofrenes fysiske og psykiske sundhed og for samfundet som helhed. Bekæmpelse af kønsbaseret vold kræver en flerdimensionel tilgang , der omfatter juridiske, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige, herunder seksuelle og reproduktive rettigheder, økonomiske og andre samfundsmæssige aspekter , såsom støtte til kvinderettighedsorganisationer, rådgivning og bistand og projekter, der sigter mod at nå målet om et samfund med mere ligestilling mellem kønnene. Der er behov for aktivt at bekæmpe skadelige stereotyper og normer fra en tidlig alder samt alle former for hadefuld tale og onlinevold . Der bør gøres en indsats for at fremme barnets rettigheder og bidrage til at beskytte børn mod overgreb og vold, som udgør en fare for deres fysiske og mentale sundhed og en krænkelse af deres ret til udvikling, beskyttelse og værdighed. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) definerer »vold mod kvinder« som »alle former for kønsbetinget vold, som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den offentlige eller den private sfære«. Bekæmpelse af alle former for vold og fremme af forebyggelse og beskyttelse af ofrene er blandt Unionens prioriteter og bidrager til at sikre den enkeltes grundlæggende rettigheder og til ligestilling mellem kvinder og mænd. Disse prioriteter bør støttes af programmet. Forebyggelse og understøttelse af ofres rettigheder skal udformes i samarbejde med målgruppen og sikre, at de lever op til de specifikke behov hos personer med sårbarheder på flere fronter.

(9a)

Papirløse kvinder er særligt sårbare over for vold og seksuelt misbrug og mangler adgang til støtte. Det er afgørende at gennemføre en offercentreret tilgang og tilbyde passende støttetjenester til alle kvinder i hele Unionen, uanset deres opholdsstatus. Behovet for et kønssensitivt perspektiv i asylprocedurer er meget vigtigt for tværsektorielt arbejde og kan bidrage til øget ligestilling mellem kønnene.

(10)

Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, yde støtte til ofrene og støtte ikkestatslige organisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel og nye former for vold som f.eks. cybermobning. Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag, og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

(10)

Der er behov for en stærk politisk vilje og en koordineret indsats, som bygger på metoderne i de foregående Daphne-programmer, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet for retlige anliggender, for at kunne forebygge og bekæmpe alle former for vold og beskytte ofrene. Siden lanceringen i 1997 har finansieringen fra Daphne til støtte for voldsofre og bekæmpelse af vold mod kvinder, børn og unge været en stor succes, både med hensyn til populariteten blandt de interesserede parter (offentlige myndigheder, akademiske institutioner og ikkestatslige organisationer (NGO'er)) og med hensyn til effektiviteten af de finansierede projekter. Daphne har finansieret projekter for at øge bevidstheden, yde støtte til ofrene og støtte ikkestatslige organisationers arbejde på stedet. Det har adresseret alle former for vold såsom vold i hjemmet, seksuel vold, menneskehandel , stalking og traditionelle skadelige skikke som f.eks. kvindelig kønslemlæstelse såvel som nye former for vold som f.eks. cybermobning og -chikane . Det er derfor vigtigt at fortsætte alle disse tiltag med en uafhængig budgetbevilling til Daphne , og at der tages behørigt hensyn til resultaterne og erfaringerne i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

(11)

Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, antisemitisme, had mod muslimer og andre former for intolerance. I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen »En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 2020 (10)« og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (11).

(11)

Ikkeforskelsbehandling er et af Unionens grundlæggende principper. Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der bør tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling, herunder direkte, indirekte og strukturel forskelsbehandling, og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde. Programmet bør støtte tiltag til at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling, racisme, fremmedhad, afrofobi, antisemitisme , antiziganisme , had mod muslimer , homofobi og andre former for intolerance , såvel online som offline over for personer, der tilhører minoriteter, idet der tages hensyn til de mange lag af diskrimination, som kvinder udsættes for . I den forbindelse bør der også rettes særlig opmærksomhed mod at forebygge og bekæmpe alle former for vold, had, segregation og stigmatisering samt at bekæmpe intimidering, chikane og intolerant behandling. Programmet bør gennemføres på en sådan måde, at det og andre EU-aktiviteter med samme mål gensidigt styrker hinanden, navnlig de aktiviteter, som er omhandlet i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 med titlen »En EU-ramme for de nationale strategier for romaers integration frem til 2020 (10)« og i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (11).

(12)

Holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed hindrer fuld og effektiv deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre for personer med handicap. Personer med handicap oplever hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD er blevet en integreret del af Unionens retsorden.

(12)

Holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer samt manglende tilgængelighed er en hindring for, at personer med handicap kan deltage fuldt ud og effektivt i samfundslivet på lige fod med andre. Personer med handicap , herunder personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, oplever hindringer i forhold til bl.a. at få adgang til arbejdsmarkedet, få en inklusiv kvalitetsuddannelse, undgå fattigdom og social eksklusion, få adgang til kulturelle initiativer og medier eller gøre brug af deres politiske rettigheder. Som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) har Unionen og alle medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme, beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder for alle personer med handicap. Bestemmelserne i UNCRPD , hvis gennemførelse er obligatorisk, er blevet en integreret del af Unionens retsorden. I denne henseende bør programmet lægge særlig vægt på og finansiere oplysningskampagner om de udfordringer, som personer med handicap har i forbindelse med at deltage fuldt ud i samfundet og nyde godt af deres rettigheder som ligestillede borgere.

(13)

Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (13), fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre oplysningskampagner, undersøgelser og andre relevante aktiviteter.

(13)

Retten til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation (retten til privatlivets fred) er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger er underlagt uafhængige tilsynsmyndigheders kontrol. I Unionens retlige rammer, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (13), fastsættes der bestemmelser med henblik på at sikre, at retten til beskyttelse af personoplysninger beskyttes effektivt. Ved disse retsakter har de nationale datatilsynsmyndigheder fået til opgave at fremme offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. I betragtning af betydningen af retten til beskyttelse af personoplysninger i en tid med hastig teknologisk udvikling bør Unionen være i stand til at gennemføre oplysningskampagner, støtte civilsamfundsorganisationer i at kæmpe for, at databeskyttelsen lever op til Unionens standarder, og gennemføre undersøgelser og andre relevante aktiviteter.

(13a)

Ytrings- og informationsfriheden er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Fri adgang til information, evaluering af rammebetingelser for medierne og ansvarlig og sikker brug af informations- og kommunikationsnetværk er direkte knyttet til udviklingen af en fri offentlig opinion og er afgørende for at sikre et funktionelt demokrati. Det er nødvendigt, at offentligheden tilegner sig de mediekundskaber, der er nødvendigt for kritisk tænkning og sund fornuft og evnen til at analysere komplekse forhold, anerkende forskelle mellem meninger og fakta og modstå enhver form for tilskyndelse til had. Med henblik herpå bør Unionen fremme udviklingen af mediekundskab for alle borgere, uanset deres alder, gennem uddannelse, bevidstgørelse, undersøgelser og andre relevante aktiviteter.

(14)

Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011] (14). Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.

(14)

Det europæiske borgerinitiativ er det første overnationale instrument for participatorisk demokrati, der skaber en direkte forbindelse mellem europæiske borgere og Unionens institutioner. Ved artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forpligtes Europa-Parlamentet og Rådet til at fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som omhandlet i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union. Dette er sket gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning [(EU) nr. 211/2011] (14). Programmet bør støtte finansieringen af teknisk og organisatorisk støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte , støtte og tilskynde andre til at støtte europæiske borgerinitiativer understøttes.

(15)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter.

(15)

I overensstemmelse med artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør programmet støtte, at hensynet til ligestilling mellem kvinder og mænd og målsætningerne om ikkeforskelsbehandling integreres i alle programmets aktiviteter , og det bør også, hvor det er nødvendigt, fremme anvendelsen af kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse i hele Unionens budgetprocedure. En korrekt gennemførelse af integrering af kønsaspektet kræver tildeling af tilstrækkelige ressourcer og gennemsigtighed i de budgetposter, der er afsat til at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe kønsdiskrimination. De enkelte projekter og programmet som sådan bør revideres ved udgangen af finansieringsperioden for at fastslå, i hvilket omfang de har tjent de ovenfor anførte principper.

(17)

I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som »organer for ligebehandling«, med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at organer for ligebehandling også kan tages sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af alder, seksuel orientering, religion og tro, handicap eller andre årsager. Organer for ligebehandling spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at organerne for ligebehandlings arbejde koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer for ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF (15) og 2004/113/EF (16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (17) og 2010/41/EU (18). Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem organer for ligebehandling. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.

(17)

I overensstemmelse med EU's retsakter om ligebehandling skal medlemsstaterne oprette uafhængige organer til fremme af ligebehandling, almindelig kendt som »organer for ligebehandling«, med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn. Mange medlemsstater er imidlertid gået længere end disse krav og har sikret, at organer for ligebehandling også kan tages sig af andre typer forskelsbehandling, f.eks. på grundlag af sprog, alder, seksuel orientering, religion og tro, handicap eller andre årsager. Organer for ligebehandling spiller en central rolle i at fremme ligestilling og sikre en effektiv anvendelse af lovgivningen om ligebehandling ved navnlig at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbehandling, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling i deres respektive lande. Det er afgørende, at det arbejde, der udføres af alle disse relevante organer for ligebehandling, koordineres på EU-plan på dette område. Equinet blev oprettet i 2007. Dets medlemmer er de nationale organer for ligebehandling, som er oprettet ved Rådets direktiv 2000/43/EF (15) og 2004/113/EF (16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (17) og 2010/41/EU (18) . Den 22. juni 2018 vedtog Kommissionen sin henstilling om standarder for ligestillingsorganer vedrørende deres mandat, uafhængighed, effektivitet samt koordinering og samarbejde mellem disse. Equinet befinder sig i en ekstraordinær situation, idet det er den eneste enhed, der sikrer koordinering af aktiviteter mellem organer for ligebehandling. Equinets koordinering er afgørende for en ordentlig gennemførelse af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling i medlemsstaterne og bør støttes af programmet.

(17a)

For at øge tilgængeligheden og yde upartisk vejledning og give praktiske oplysninger i forbindelse med alle aspekter af programmet bør der oprettes kontaktpunkter i medlemsstaterne til at yde bistand til både modtagere og ansøgere. Programkontaktpunkter bør være i stand til at udføre deres hverv uafhængigt, uden direkte diktat eller indblanding i deres beslutningstagning fra offentlige myndigheders side. Programkontaktpunkterne kan forvaltes af medlemsstaterne eller af civilsamfundsorganisationer eller konsortier heraf. Programkontaktpunkter skal ikke have noget ansvar med hensyn til projektudvælgelse.

(18)

Uafhængige menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i at bidrage til en effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 18 . april 2018 er en passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme menneskerettigheder , og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder via aktiviteter som fortaler og vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om EU's fælles værdier på nationalt plan.

(18)

Uafhængige menneskerettighedsorganisationer, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme, beskytte og skabe større bevidsthed om Unionens fælles værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i at bidrage til en effektiv udøvelse af rettigheder i henhold til EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 19 . april 2018 er en øget finansiering og passende finansiel støtte vigtig for udviklingen af et gunstigt og bæredygtigt miljø for civilsamfundsorganisationer, således at de kan styrke deres rolle og udøve deres funktioner uafhængigt og effektivt. For at komplementere indsatsen på nationalt niveau bør EU-finansieringen derfor bidrage til at støtte, styrke og opbygge , herunder ved hjælp af passende central finansiering og forenklede omkostningsmuligheder, finansielle regler og procedurer, kapaciteten i uafhængige civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme Unionens værdier som f.eks. demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder , og hvis aktiviteter bidrager til at støtte håndhævelsen af rettigheder i henhold til EU-retten og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder via aktiviteter som fortaler og vagthund, og finansieringen bør desuden bidrage til at fremme, sikre og øge bevidstheden om EU's fælles værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan.

(19)

Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder.

(19)

Kommissionen bør sikre overordnet sammenhæng, komplementaritet og synergivirkninger med arbejdet i EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og bør gøre status over andre nationale og internationale aktørers arbejde på de af programmet omfattede områder. Kommissionen bør aktivt vejlede deltagere i dette program i at anvende rapporter og ressourcer fra disse EU-organer, -kontorer og -agenturer, f.eks. de værktøjer til kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse, der er udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

(19 a)

En omfattende EU-mekanisme om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder bør garantere en regelmæssig og ligelig gennemgang af alle medlemsstater, der giver de nødvendige oplysninger til at aktivere foranstaltninger i forbindelse med generelle mangler for så vidt angår Unionens værdier i medlemsstater.

(20)

Programmet bør på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.

(20)

Med hensyn til gennemførelsen af de specifikke mål om fremme af ligestilling og rettigheder, fremme af borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan samt bekæmpelse af vold bør programmet på visse betingelser være åbent for deltagelse af de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og de af EFTA's medlemmer, som ikke er medlem af EØS, og andre europæiske lande. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, bør også kunne deltage i programmet.

(21)

Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der sikres EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger og deres komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger, og det bør samtidig tilstræbes at skabe sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte indbyrdes forbindelser , navnlig inden for Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier – og følgelig med programmet for retlige anliggender — samt med programmet Et Kreativt Europa og Erasmus + , således at potentialet for kulturelle krydsninger inden for områder som f.eks. kultur, medier, kunst, uddannelse og kreativitet kan realiseres. Der er behov for at skabe synergier med andre europæiske finansieringsprogrammer, navnlig på områderne beskæftigelse, det indre marked, iværksætteri, ungdomsområdet, sundhed, unionsborgerskab, retfærdighed, sikkerhed, migration, forskning, innovation, teknologi, erhvervsliv, samhørighed, turisme og eksterne forbindelser, handel og udvikling .

(21)

Med henblik på at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget bør der sikres EU-merværdi ved alle gennemførte foranstaltninger , herunder på lokalt, nationalt og internationalt plan, rettet mod at fremme og beskytte værdierne i artikel 2 i TEU. Kommissionen bør søge konsekvens , synergier og komplementaritet med medlemsstaternes foranstaltninger og med andre finansieringsprogrammer, som understøtter politikområder med tætte forbindelser til Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier , herunder med programmet Et Kreativt Europa og Erasmus + samt andre af Unionens relevante politikker .

(21a)

I henhold til artikel 9 i TEUF skal der fremmes et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse og bekæmpelse af social udstødelse. Foranstaltninger inden for rammerne af programmet bør derfor fremme synergier mellem bekæmpelse af fattigdom, social eksklusion og udelukkelse fra arbejdsmarkedet og fremme af lighed og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling. Derfor bør gennemførelsen af programmet ske på en måde, der sikrer størst mulig synergi og komplementaritet både mellem dets forskellige indsatsområder og med Den Europæiske Socialfond Plus. Der bør desuden sikres synergi med både Erasmus og Den Europæiske Socialfond Plus med henblik på at sikre, at disse fonde i fællesskab bidrager til at levere uddannelse af høj kvalitet og sikre lige muligheder for alle.

(22 a)

Det er vigtigt at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af programmet og en så effektiv og brugervenlig gennemførelse af det som muligt, samtidig med at retssikkerheden og tilgængeligheden af programmet sikres for alle deltagere.

(22 b)

En forbedring af gennemførelsen og kvaliteten af støtten bør være hovedprincipperne bag opfyldelsen af programmets målsætninger, samtidig med at der sikres optimal udnyttelse af de finansielle midler.

(23)

Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse,, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(23)

Forordning (EU, Euratom) nr. [the new FR] (»finansforordningen«) finder anvendelse på dette program. Deri fastsættes regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, indirekte gennemførelse, finansielle instrumenter og budgetgarantier , og der kræves fuld gennemsigtighed vedrørende brugen af ressourcer, forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtig brug af ressourcer. Navnlig bør regler om muligheden for, at lokale, regionale, nationale og tværnationale organisationer i civilsamfundet, herunder lokale græsrodsorganisationer i civilsamfundet kan blive finansieret gennem flerårige driftstilskud, kaskadetilskud (finansiel støtte til tredjeparter) og bestemmelser, der sikrer hurtige og fleksible procedurer for ydelse af tilskud såsom ansøgningsprocesser i to trin, brugervenlige applikationer og rapporteringsprocedurer gøres operationelle og styrkes yderligere som led i gennemførelsen af dette program.

(24)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i  finansforordningen . Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (20), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (21), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (23). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (24). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(24)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde , de relevante aktørers og tiltænkte støttemodtageres størrelse og kapacitet, og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster , enhedsomkostninger og kaskadetilskud samt medfinansieringskriterier, der tager højde for frivilligt arbejde, og finansiering, som ikke er direkte knyttet til omkostninger som omhandlet i  finansforordningens artikel 125, stk. 1 . Krav om medfinansiering bør kunne honoreres med naturalier og kan fraviges i  tilfælde, hvor der er tale om begrænsede supplerende midler . Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (20), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 (21), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (23). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (24). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(25)

Tredjelande , der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(25)

I forbindelse med gennemførelsen af de specifikke mål om at fremme ligestilling mellem kønnene, rettigheder, borgernes engagement og deltagelse i det demokratiske liv i Unionen på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan og bekæmpe vold kan tredjelande , der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på andre retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(26 a)

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generelle mangler med hensyn til retsstatsprincippet i medlemsstaterne har til formål at give Unionen mulighed for at beskytte sit budget bedre, når svagheder i retsstatsprincippet forringer eller truer med at svække den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens finansielle interesser. Det bør supplere programmet for rettigheder og værdier, som spiller en anden rolle, nemlig at finansiere politikker, der er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de europæiske værdier, som er centreret om borgernes liv og deltagelse;

(27)

Det fastsættes ved [artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (25)], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(27)

Det fastsættes ved [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU (25)], at personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), kan modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. De begrænsninger, der følger af disse oversøiske landes og territoriers afsides beliggenhed, skal tages i betragtning ved programmets gennemførelse, og deres effektive deltagelse i programmet skal overvåges og evalueres regelmæssigt.

(28)

For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(28)

For at understrege betydningen af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet går til finansiering af støtte til klimamål i løbet af FFR-perioden 2021-2027, og at et årligt mål på 30 % nås så hurtigt som muligt og senest i 2027 . Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(29)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.

(29)

Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. I den forbindelse kunne eksempler på ansøgere og støttemodtagere, som måske ikke har tilstrækkeligt med ressourcer og personale til at opfylde overvågnings- og rapporteringskravene, være civilsamfundsorganisationer, lokale offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter osv. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om programmets praktiske virkninger.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de i artikel 14 og 16 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(30)

For at supplere denne forordning med henblik på at gennemføre programmet og sikre en effektiv vurdering af dets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne for det, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår arbejdsprogrammer i henhold til artikel 13 og de i artikel 14 og 16 og i bilag II nævnte indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(31)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (26) —

-a)

a)

at fremme ligestilling og rettigheder (indsatsområdet for ligestilling og rettigheder ),

a)

at fremme ligestilling , herunder ligestilling mellem kønnene, rettigheder og ikke-forskelsbehandling, og fremme integration af kønsaspektet (indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene ),

b)

at fremme borgernes engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv (indsatsområdet for borgernes engagement og deltagelse ) og

b)

at fremme borgernes – og især de unges — bevidsthed om Unionens betydning gennem aktiviteter, der tager sigte på at bevare erindringen om de historiske begivenheder, der førte til dets oprettelse, og fremme demokrati, ytringsfrihed, pluralisme, aktivt medborgerskab samt borgermøder og borgernes aktive deltagelse i Unionens demokratiske liv (indsatsområdet aktivt medborgerskab ), og

c)

at bekæmpe vold (indsatsområdet Daphne).

c)

at bekæmpe vold , herunder kønsbaseret vold (indsatsområdet Daphne).

a)

beskytte og fremme demokratiet og retsstatsprincippet, bl.a. ved at støtte aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundet, og som fremmer retsvæsenets uafhængighed og en effektiv domstolsbeskyttelse ved uafhængige domstole, herunder af grundlæggende rettigheder; yde støtte til uafhængige menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der gennemfører overvågning af overholdelsen af retsstatsprincippet, til beskyttelse af whistleblowere og til initiativer, der fremmer en fælles kultur med gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og bekæmpelse af korruption

b)

fremme opbygningen af en mere demokratisk Union samt beskytte og øge bevidstheden om de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne, ved at yde finansiel støtte til uafhængige civilsamfundsorganisationer, der fremmer og opdyrker disse rettigheder og værdier på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, hvorved der skabes et miljø, der muliggør demokratisk dialog og styrkelse af ytringsfriheden, retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger eller til foreningsfrihed, mediefrihed og mediernes pluralisme samt akademisk frihed.

a)

forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og støtte omfattende politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og integration heraf samt politikker til bekæmpelse af racisme og alle former for intolerance

a)

fremme lighed og forebygge og bekæmpe ulighed og forskelsbehandling på grund af køn, race , social eller etnisk oprindelse, farve, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til en nationalt minoritet, ejendom, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering eller eventuelle andre grunde og støtte omfattende politikker til fremme af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling og integration heraf samt politikker til bekæmpelse af racisme og alle former for intolerance , både online og offline

aa)

støtte omfattende politikker og programmer til fremme af kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene, styrkelse af kvinders stilling og integration af ligestillingsaspektet

a)

øge borgernes forståelse af Unionen, dens historie, kulturarv og mangfoldighed

a)

at støtte projekter, der er iværksat af borgerne, med særligt fokus på unge, med det formål at tilskynde folk til ikke blot at mindes de begivenheder, der gik forud for oprettelsen af Unionen, og som udgør kernen i dens historiske erindring, men også at lære mere om deres fælles historie, kultur og værdier og få en fornemmelse af rigdommen i deres fælles kulturarv og den kulturelle og sproglige mangfoldighed, som udgør grundlaget for en fælles fremtid; at fremme borgernes forståelse af Unionen, dens oprindelse, eksistensberettigelse og resultater og øge deres bevidsthed om de nuværende og fremtidige udfordringer samt betydningen af gensidig forståelse og tolerance, som udgør selve kernen i det europæiske projekt

aa)

at fremme og støtte udveksling af god praksis, hvad angår formel og uformel uddannelse inden for europæisk medborgerskab

b)

fremme interaktion og samarbejde mellem borgerne i forskellige lande og demokratisk engagement og aktivt medborgerskab , således at borgere og repræsentative sammenslutninger får mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder.

b)

at fremme offentlig dialog gennem venskabsbysamarbejde, borgermøder, navnlig for unge, og gennem samarbejde mellem kommuner , lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer fra forskellige lande for at give dem direkte praktiske erfaringer med den rige kulturelle mangfoldighed og kulturarv i Unionen og øge borgernes engagement i samfundet

ba)

at tilskynde til og fremme aktivt medborgerskab i Unionens demokratiske liv på lokalt, nationalt og tværnationalt plan; at give borgere og sammenslutninger mulighed for at fremme interkulturel dialog og gennemføre egentlige offentlige debatter om alle Unionens indsatsområder og dermed bidrage til at forme Unionens politiske dagsorden; at støtte organiserede fælles initiativer, både i form af borgerforeninger og netværk af juridiske personer, for at fremme en mere effektiv gennemførelse af målene i de foregående litraer.

-a)

a)

forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn, unge og kvinder samt vold mod andre risikogrupper

a)

forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn og unge samt vold mod andre risikogrupper såsom LGBTQI-personer, personer med handicap, minoriteter, ældre samt migranter og flygtninge

b)

støtte og beskytte ofrene for denne vold.

b)

støtte og beskytte ofrene for denne vold , herunder ved at støtte aktiviteter i civilsamfundsorganisationer, der letter og sikrer adgang til klage og domstolsprøvelse, til hjælpetjenester for ofre og til sikker politianmeldelse for alle ofre for vold og støtter og sikrer det samme beskyttelsesniveau i hele Unionen for ofre for kønsbaseret vold .

-a)

a)

[408 705 000 ] EUR til de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), og c)

a)

[ 429 372 000  EUR i 2018-priser] [ 484 000 000   EUR] (dvs. 26,39  % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c)

b)

[233 000 000 ] EUR til det specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)

b)

[443 566 000   EUR i 2018-priser] [ 500 000 000   EUR] (dvs. 27,26  % af den samlede finansieringsramme) for de specifikke mål, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b)

1.

Tiltag, der bidrager til opfyldelsen af et overordnet eller specifikt mål som omhandlet i artikel 2, kan modtage støtte efter denne forordning. (Der kan navnlig ydes støtte til) aktiviteter, der er opregnet i  artikel 9a .

2.

a)

bevidstgørelse, folkeoplysning, fremme og udbredelse af oplysninger for at øge kendskabet til politikker, principper og rettigheder på de områder og mål, der er omfattet af programmet

b)

gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenter med henblik på at forbedre viden, gensidig forståelse, aktivt medborgerskab og demokratisk engagement

c)

analytiske overvågnings- og rapporteringsaktiviteter samt pr-aktiviteter med henblik på at forbedre forståelsen af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan inden for de områder, der er omfattet af programmet, samt at forbedre den korrekte indarbejdelse og gennemførelse af EU-retten, Unionens politikker og fælles EU-værdier i medlemsstaterne, herunder f.eks. indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks, undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer, konsekvensanalyse, udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale

d)

uddannelse af relevante interessenter med henblik på at forbedre deres kendskab til politikker og rettigheder på de områder, der er omfattet af programmet, og styrke de relevante interessenters uafhængighed og deres evne til at slå til lyd for politikker og rettigheder på de områder, der er omfattet af programmet, herunder gennem strategiske retssager

e)

fremme af offentlighedens kendskab til og forståelse af risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og den digitale sikkerhed

f)

styrkelse af borgernes bevidsthed om de europæiske kerneværdier og deres tilslutning til retfærdighed, lighed, retsstatsprincipper og demokrati samt om deres rettigheder og forpligtelser, der følger af unionsborgerskabet, såsom retten til at rejse, arbejde, studere og bo i en anden medlemsstat, gennem oplysningskampagner og fremme af gensidig forståelse, interkulturel dialog og respekt for mangfoldigheden i Unionen

g)

styrkelse af borgernes, navnlig de unges, bevidsthed om europæisk kultur, kulturarv, identitet, historie og erindring og styrkelse af deres følelse af at høre til i Unionen, navnlig gennem initiativer til at reflektere over årsagerne til totalitære regimer i Europas moderne historie og mindes ofrene for disse forbrydelser, begåede uretfærdigheder og aktiviteter vedrørende andre afgørende øjeblikke i nyere europæisk historie

h)

samling af europæiske borgere af forskellige nationaliteter og kulturer ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde, mindre projekter og civilsamfundsprojekter og således skabe betingelserne for en stærkere bottom-up-tilgang

i)

tilskyndelse til og fremme af aktiv og inkluderende deltagelse med særlig vægt på marginaliserede samfundsgrupper, i opbygningen af en mere demokratisk Union samt forøgelse af bevidstheden om og fremme og forsvar af grundlæggende rettigheder, rettigheder og værdier gennem støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på de områder, som er omfattet af programmet, på alle niveauer, samt at udvikle de europæiske netværks og civilsamfundsorganisationers kapacitet til at bidrage til udvikling, bevidstgørelse og overvågning af gennemførelsen af EU-retten, politiske mål, værdier og strategier

j)

finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes

k)

fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af de resultater, der opnås hermed, og fremme af borgernes og civilsamfundets kontaktflader, bl.a. ved at oprette og støtte uafhængige programkontaktpunkter

l)

styrkelse af kapaciteten og uafhængigheden hos menneskerettighedsforkæmpere og organisationer i civilsamfundet, der overvåger situationen med hensyn til retsstatsprincippet og støtteaktioner på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan

m)

støtte til forsvar for whistleblowere, herunder initiativer og foranstaltninger til etablering af sikre kanaler for rapportering inden for organisationer og til offentlige myndigheder eller andre relevante organer samt foranstaltninger til at beskytte whistleblowere mod afskedigelse, degradering eller andre former for gengældelse, herunder gennem information og uddannelse for relevante offentlige myndigheder og interessenter

n)

støtte af initiativer og foranstaltninger til fremme og beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme og opbyggelse af kapacitet til nye udfordringer såsom nye medier og bekæmpelse af hadefuld tale samt målrettet misinformation gennem bevidstgørelse, uddannelse, studier og overvågningsaktiviteter

o)

støtte til civilsamfundets organisationer, der er aktive inden for fremme og overvågning af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i offentlige forvaltninger og hos offentlige myndigheder samt bekæmpelse af korruption

p)

støtte til organisationer, der hjælper, huser og beskytter ofre for vold og personer, der lever med trusler, herunder til kvindehjem

—

en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium , som hører under denne

—

en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium med relation til en medlemsstat

—

et tredjeland, der er associeret til programmet

—

med hensyn til de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og c), et tredjeland, der er associeret til programmet i overensstemmelse med artikel 7 i denne forordning

b)

en i medfør af EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation.

b)

en i medfør af EU-retten oprettet retlig almennyttig enhed eller en international organisation.

a)

Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra a), omhandlede beløb:

b)

Ud af det i artikel 6, stk. 2, litra b), omhandlede beløb:

a)

bevidstgørelse og udbredelse af oplysninger for at øge viden om politikker og rettigheder på områder omfattet af programmet

b)

gensidig læring gennem udveksling af god praksis mellem interessenterne med henblik på at forbedre viden, gensidig forståelse, demokratisk engagement og aktivt medborgerskab

c)

analytiske og overvågningsrelaterede aktiviteter for at få en bedre forståelse af situationen i medlemsstaterne og på EU-plan på de områder, der er omfattet af programmet, samt for at forbedre gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker  (1)

d)

uddannelse af de relevante interessenter med henblik på at øge deres viden om politikker og rettigheder på de pågældende områder

e)

udvikling og vedligeholdelse af IKT-værktøjer

f)

styrkelse af borgernes viden om europæisk kultur og historie og af deres historiske bevidsthed samt deres tilhørsforhold til Unionen

g)

samling af europæere af forskellige nationaliteter og kulturer ved at give dem mulighed for at deltage i venskabsbysamarbejde

h)

opmuntring til og fremme af aktiv deltagelse i opbygningen af en mere demokratisk Union samt udbredelse af kendskab til rettigheder og værdier via støtte til civilsamfundsorganisationer

i)

finansiering af den tekniske og organisatoriske støtte til gennemførelse af forordning [(EU) nr. 211/2011], således at borgernes mulighed for at udøve deres ret til at iværksætte og støtte europæiske borgerinitiativer understøttes

j)

styrkelse af de europæiske netværks evne til at fremme og videreudvikle EU-retten og EU's politiske mål og strategier samt støtte til civilsamfundsorganisationer, som er aktive på de områder, der er omfattet af programmet

k)

fremme af kendskabet til programmet og formidling og overførsel af resultater samt fremme af opsøgende borgeroplysning, bl.a. ved at oprette og støtte programkontorer/nationale kontaktnetværk.

i)

uddannelsesaktiviteter

i)

uddannelsesaktiviteter

ii)

gensidig læring og udveksling af god praksis

ii)

gensidig læring og udveksling af god praksis

iii)

bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.

iii)

bevidstgørelses-, oplysnings- og formidlingsaktiviteter.