Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52019AE0106

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår gennemførelsen af visse krav til betalingstjenesteudbydere(COM(2018) 812 final — 2018/0412 (CNS)) og om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 for så vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer(COM(2018) 819 final — 2018/0415 (CNS))

EESC 2019/00106

EUT C 240 af 16.7.2019, p. 33–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

16.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 240/33

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår gennemførelsen af visse krav til betalingstjenesteudbydere

(COM(2018) 812 final — 2018/0412 (CNS))

og om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 for så vidt angår bestemmelserne om fjernsalg af varer og visse indenlandske leveringer af varer

(COM(2018) 819 final — 2018/0415 (CNS))

(2019/C 240/08)

Ordfører: Krister ANDERSSON

Høring

Rådet for Den Europæiske Union, 20.12.2018

Retsgrundlag

Artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget i sektionen

12.4.2019

Vedtaget på plenarforsamlingen

15.5.2019

Plenarforsamling nr.

543

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

209/1/3

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU støtter Kommissionens mål om at indføre yderligere regler, der sikrer proportionalitet og forbedrer retssikkerheden for handlende, der driver elektroniske grænseflader, og som gør det lettere at levere varer til forbrugerne i EU, især når de behandles som leverandører.

1.2.

 EØSU støtter desuden Kommissionens hensigt om at etablere et regelmæssigt samarbejde med betalingsudbyderne baseret på helt klare lovgivningsbestemmelser. De lovende resultater, der forventes efter gennemførelsen af de nye foranstaltninger, vil sikre flere ressourcer til både de nationale budgetter og EU-budgettet samt forenklede og ensartede regler for virksomheder, der opfylder deres skattemæssige forpligtelser.

1.3.

 EØSU bemærker, at den lovgivningsmæssige tilgang, som Kommissionen lægger til grund for forslaget, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet momssvig i forbindelse med e-handel er fælles for alle medlemsstater, og EU-lovgivningen er det mest effektive redskab til effektivt at bistå medlemsstaterne med at indhente de nødvendige oplysninger til kontrol af momspligtige leveringer på tværs af grænserne. I modsætning hertil vil forskellige lovgivningsinitiativer, der gennemføres på nationalt plan, være uegnede til at løse problemet med momssvig og føre til en overkompliceret situation rent lovgivningsmæssigt.

1.4.

 EØSU understreger dog samtidig, at forslaget — for forbrugernes vedkommende — vil indebære nye udvekslinger og behandling af momsrelaterede personoplysninger, som på nuværende tidspunkt reguleres af persondataforordningen (»GDPR«) (1). EØSU understreger i den forbindelse på det kraftigste betydningen af fuldt ud at overholde bestemmelserne i persondataforordningen og behovet for at begrænse brugen af data til den eneste — og den allermest begrænsede — målsætning om at bekæmpe momssvig på en måde, der er omkostningseffektiv og acceptabel for den brede befolkning.

1.5.

 Endelig anbefaler EØSU, at Kommissionen foretager tilstrækkelige investeringer i fysiske aktiver og IT til at sikre et funktionelt centralt register, idet det bemærkes, at de anslåede omkostninger i forbindelse med projektet nemt og hurtigt vil kunne dækkes af de forventede resultater gennem reduktion af henholdsvis momssvig og momsgab.

2.   Kommissionens forslag og baggrunden for forslaget

2.1.

 Med Kommissionens forslag indføres visse krav til betalingstjenesteudbydere for at sikre et effektivt samarbejde mellem disse udbydere og skattemyndighederne og dermed forbedre redskaberne til bekæmpelse af svig på momsområdet. Forslaget er i overensstemmelse med direktivet om moms på e-handel, som indførte nye momsforpligtelser for onlinemarkedspladser og nye forenklede bestemmelser for at hjælpe virksomhederne med at overholde momsforpligtelserne gennem en »One Stop Shop«(OSS).

2.2.

 Kommissionens forslag COM(2018) 819 final indfører yderligere regler, der bør forbedre funktionen af den pakke om moms på e-handel, der blev vedtaget i december 2017, og som træder i kraft den 1. januar 2021. Forslaget indfører yderligere præciseringer vedrørende momsbehandlingen af leverandører, der anvender en elektronisk grænseflade til at lette levering af varer til forbrugerne i EU, når de anses for at være leverandører i henhold til momsdirektivets artikel 14a, stk. 2, og dermed er ansvarlige for opkrævning og betaling af moms til skattemyndighederne. Ifølge artikel 369b i momsdirektivet 2006/112/EF (2) kan one-stop-shoppen i princippet kun anvendes til angivelse og betaling af moms på grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og ikke ved en indenlandsk levering af varer. Da leverandører, som sælger varer ved hjælp af en elektronisk grænseflade, kan have en varebeholdning i forskellige medlemsstater, hvorfra de foretager indenlandske leveringer, vil dette dog medføre, at handlende, der driver sådanne elektroniske grænseflader, og som betragtes som leverandører af disse leverancer, vil skulle lade sig registrere i alle EU-medlemsstater, hvor de oprindelige leverandører har en lagerbeholdning og foretager indenlandske leverancer. Det foreslås derfor at give dem mulighed for også at anvende one-stop-shoppen for indenlandske leverancer, som de i henhold til artikel 14a, stk. 2, i momsdirektivet behandles som leverandører af. Dermed fastholdes forenklingen af one-stop-shoppen til elektroniske grænseflader, hvorved man undgår yderligere besværlige procedurer for virksomhederne. Kommissionens forslag COM(2018) 819 final indeholder de specifikke regler, der er nødvendige for indførelsen af en one-stop-shop gennem bestemte målrettede ændringer af den nuværende juridiske ramme.

2.3.

 E-handelssektoren har oplevet en bemærkelsesværdig vækst i de senere år, og forbrugerne kan nu nemt vælge mellem tusindvis af leverandører, produkter og mærker fra deres computere eller smartphones. Denne mulighed udnyttes dog også af svigagtige virksomheder til at undgå at opfylde deres momsforpligtelser.

2.4.

 Nærmere bestemt findes der tre hovedgrupper af grænseoverskridende momssvig inden for e-handel: i) import af varer og tjenesteydelser inden for EU, ii) import af varer fra virksomheder, der er etableret i et tredjeland, til forbrugere i medlemsstaterne og iii) levering af tjenesteydelser fra virksomheder, der er etableret i et tredjeland, til forbrugere i medlemsstaterne.

2.5.

 Det samlede momstab i medlemsstaterne på grænseoverskridende levering af varer er blevet anslået til omkring 5 mia. EUR om året, og på det seneste er dette skøn endda blevet hævet til et endnu mere bemærkelsesværdigt beløb på mellem 7 og 10 mia. EUR. Der er derfor behov for en kraftig reaktion fra de offentlige myndigheder, og den skal ledsages af samarbejde med private interessenter, når det er nødvendigt og rimeligt.

2.6.

 Formålet med Kommissionens forslag COM(2018) 812 final er at reducere problemerne med momssvig i forbindelse med e-handel ved at styrke samarbejdet mellem skattemyndighederne og betalingstjenesteudbyderne, eftersom mere end 90 % af onlinekøbene i EU i dag foretages via en mellemmand. I denne henseende har erfaringerne i flere medlemsstater vist, at et tilstrækkeligt samarbejde mellem skattemyndigheder og betalingstjenesteudbydere kan levere konkrete og hurtige resultater i kampen mod momssvig i forbindelse med e-handel.

2.7.

 Forslaget vil give skattemyndighederne mulighed for at indsamle og udveksle betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere ved hjælp af et centralt registersystem, som Kommissionen skal udvikle i samarbejde med de nationale skattemyndigheder, med henblik på at sikre en ensartet tilgang til dataindsamling og -analyse.

2.8.

 Rent praktisk indføres den nye registreringsforpligtelse for betalingstjenesteudbydere i henhold til artikel 243b i momsdirektivet 2006/112/EF. De eneste betalingstjenester, der er relevante i denne henseende, bliver dem, der resulterer i grænseoverskridende pengeoverførsler til betalingsmodtagerne — eller til en person, der handler på vegne af betalingsmodtagere — og kun, når betaleren befinder sig i en af medlemsstaterne. Med andre ord henviser begrebet »grænseoverskridende«i henhold til forslaget til transaktioner, hvor forbrugeren er i en medlemsstat, og leverandøren er i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. Indenlandske betalinger er ikke omfattet af Kommissionens forslag.

2.9.

 For at udelukke grænseoverskridende overførsler af midler til private formål og udelukkende fokusere på betalinger i tilknytning til en økonomisk aktivitet skal betalingstjenesteudbyderne gemme oplysninger om den pågældende betalingsmodtager og først udlevere dem til skattemyndighederne, når de samlede betalinger, som en givet betalingsmodtager har modtaget, overstiger loftet på 25 betalinger i et kvartal. Man indførte denne grænse ved at tage udgangspunkt i en gennemsnitlig ordreværdi for onlinekøb på 95 EUR, hvilket kombineret med et minimumsantal på 100 betalingstransaktioner om året beløber sig til næsten 10 000 EUR i årlig omsætning.

2.10.

 Oplysningerne i betalingstjenesteudbyderens register identificerer betalingstjenesteudbyderen, der fører registeret, samt betalingsmodtageren og de betalinger, som betalingsmodtageren har modtaget. Identifikationsoplysningerne om betalerne er ikke omfattet af forpligtelsen til registrering for betalingstjenesteudbyderne, da dette ikke er nødvendigt for at afsløre svig. Betalingstjenesteudbyderen skal opbevare oplysningerne i to år.

3.   Generelle og særlige bemærkninger

3.1.

 EØSU støtter Kommissionens mål i forslaget COM(2018) 819 final om at indføre yderligere regler, der sikrer proportionalitet og forbedrer retssikkerheden for handlende, der driver elektroniske grænseflader, og som gør det lettere at levere varer til forbrugerne i EU, især når de behandles som leverandører.

3.2.

 EØSU støtter desuden Kommissionens målsætning om at etablere et regelmæssigt samarbejde med betalingsudbyderne baseret på tydelige og gennemsigtige lovgivningsbestemmelser. De lovende resultater, der ventes efter gennemførelsen af de nye foranstaltninger, retfærdiggør Kommissionens lovgivningsarbejde og vil sikre flere ressourcer til både de nationale budgetter og EU-budgettet samt forenklede og ensartede regler for virksomheder, der opfylder deres skattemæssige forpligtelser.

3.3.

 Kommissionens forslag kommer efter en omfattende høring af flere berørte parter, navnlig udbydere af betalingstjenester, repræsentanter for andre virksomheder og skattemyndighederne i medlemsstaterne. EØSU roser Kommissionens omfattende indsamling af feedback og bidrag fra offentlige og private aktører, som i høj grad har bidraget til udarbejdelsen af et fornuftigt og rimeligt lovforslag.

3.4.

 EØSU bemærker, at den lovgivningsmæssige tilgang i forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, som er knæsat i traktaterne, idet momssvig i forbindelse med e-handel er fælles for alle medlemsstater, og EU-lovgivningen er det mest effektive redskab til at bistå medlemsstaterne med at indhente de nødvendige oplysninger til kontrol af momspligtige leveringer på tværs af grænserne. I modsætning hertil vil forskellige lovgivningsinitiativer, der gennemføres på nationalt plan, være uegnede til at løse problemet med momssvig og føre til en overkompliceret situation rent lovgivningsmæssigt.

3.5.

 I henhold til Kommissionens forslag skal betalingstjenesteudbyderne føre registre over de oplysninger, som de allerede råder over til gennemførelse af betalingstransaktioner, i henhold til proportionalitetsprincippet i traktaterne, som er videreudviklet i retspraksis ved EU-Domstolen. Endvidere vil en EU-harmoniseret forpligtelse til registrering og overførsel af oplysninger til skattemyndighederne begrænse de administrative byrder for betalingstjenesteudbyderne i modsætning til byrden ved et krav om, at disse betalingstjenesteudbydere skal overholde forskellige nationale tilgange.

3.6.

 I denne henseende er det blevet dokumenteret i konsekvensanalysen, at harmoniseringen af rapporteringsforpligtelserne i et enkelt format til brug ved indsendelse af oplysninger vil reducere efterlevelsesomkostningerne for betalingstjenesteudbyderne, som vil kunne samarbejde om bekæmpelse af momssvig med en rimelig og afbalanceret indvirkning på deres daglige drift.

3.7.

 Tærsklen på 25 betalinger pr. kvartal svarende til omkring 10 000 EUR om året på grundlag af en gennemsnitlig transaktionsværdi for e-handlen i EU på 95 EUR virker rimelig og hensigtsmæssig, også i betragtning af, at beløbet på 10 000 EUR allerede betyder, at virksomhederne er momspligtige i medlemsstaterne. Beløbet svarer desuden til tærsklen på 10 000 EUR for leverancer inden for EU, som blev indført ved direktivet om moms på e-handel. Derfor virker mindstebeløbet på 10 000 EUR passende, når det handler om at sikre balancen mellem beskyttelse af rent private transaktioner — som intet har med momssvig at gøre — og målsætningen om at indføre et levedygtigt overvågningssystem til begrænsning af svig. Kommissionen bør imidlertid overvåge udviklingen for at sikre, at tærsklerne er hensigtsmæssige over tid, og om nødvendigt foretage ændringer.

3.8.

 EØSU understreger, at forslaget set fra forbrugernes side vil indebære nye udvekslinger og behandling af momsrelaterede personoplysninger, som er et krav i henhold til persondataforordningen (GDPR), der blev vedtaget for nylig og gennemført i hele EU med betydelige efterlevelsesomkostninger for medlemsstaternes virksomheder til følge.

3.9.

 GDPR giver en bred definition af personoplysninger, som omfatter enhver oplysning om en identificeret eller identificerbar fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres. Af denne grund falder betalingsoplysninger, som er omfattet af Kommissionens forslag, ind under forordningen og principperne for beskyttelse af personoplysninger som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder.

3.10.

 Ifølge Kommissionen kan »kun betalingsoplysninger, der er nødvendige til at bekæmpe momssvig i forbindelse med e-handel behandles i henhold til dette direktiv …. De oplysninger, der ville blive behandlet, henviser kun til modtagerne af pengene (betalingsmodtagere) og betalingstransaktionen selv (beløb, valuta, dato), mens oplysninger om de forbrugere, der betaler for varer og tjenesteydelser (betalere) ikke er en del af udvekslingen af oplysninger. Derfor vil disse oplysninger ikke blive anvendt til andre formål såsom til kontrol af forbrugernes indkøbsvaner …. Indenlandske betalinger er ikke omfattet af dette forslags anvendelsesområde. Endelig vil betalingsoplysningerne kun være tilgængelige for medlemsstaternes Eurofisc-forbindelsesembedsmænd og kun i den tid, der er nødvendig for at bekæmpe momssvig i forbindelse med e-handel«.

3.11.

 EØSU understreger på det kraftigste betydningen af fuldt ud at overholde bestemmelserne i GDPR og behovet for at begrænse brugen af data til udelukkende den nøje begrænsede målsætning om at bekæmpe momssvig på en måde, der er omkostningseffektiv og acceptabel for den brede befolkning. I denne henseende opfordrer EØSU Kommissionen til — når den indhenter tilbagemeldinger fra medlemsstaterne, hvilket efter planen skal være afsluttet ved udgangen af 2024 — omhyggeligt at kontrollere, hvorvidt bestemmelserne i GDPR er overholdt fuldt ud, og hvorvidt man har fundet og korrigeret tilfælde, hvor disse bestemmelser er blevet overtrådt i medlemsstaterne.

3.12.

 Endelig anbefaler EØSU, at Kommissionen tilpasser investeringer i fysiske aktiver og IT for at sikre et funktionelt centralt registreringssystem, idet man bemærker, at de anslåede udgifter til projektet — 11,8 mio. EUR til oprettelsen og 4,5 mio. EUR til den årlige drift — nemt og hurtigt vil kunne dækkes af de forventede resultater i form af en reduktion af momssvig og af momsgabet, eftersom det samlede momstab i forbindelse med grænseoverskridende leveringer af varer er større end 5 mia. EUR, mens den samlede værdi af onlinehandel i 2017 udgjorde omkring 600 mia. EUR.

Bruxelles, den 15. maj 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  Generel forordning om databeskyttelse — https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32016R0679.

(2)  Momsdirektivet 2006/112/EF — https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32006L0112.

Top