EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018PC0606
Proposal for a COUNCIL DECISION on the conclusion of the Arrangement with the Kingdom of Norway, the Republic of Iceland, the Swiss Confederation and the Principality of Liechtenstein on the participation by those States in the European Agency for the operational management of large-scale IT systems in the area of freedom, security and justice
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af ordningen med Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af ordningen med Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
COM/2018/606 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2018
COM(2018) 606 final
2018/0316(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af ordningen med Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
Ved forordning (EU) nr. 1077/2011 blev der oprettet et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed 1 , der i almindelighed kaldes eu-LISA, for at sikre den operationelle forvaltning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS), Eurodac og eventuelt for at forberede, udvikle og forvalte andre store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, såfremt noget sådant bestemmes i relevante retsakter, der har hjemmel i artikel 67-89 i TEUF. Den tekniske støtte til en særskilt sikker kanal til elektronisk transmission, kaldet DubliNet, der blev oprettet i medfør af artikel 18 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003, og som medlemsstaternes kompetente asylmyndigheder bruger til at udveksle oplysninger om personer, der søger om international beskyttelse, blev overført fra Kommissionen til eu-LISA ved hjælp af en serviceleveranceaftale den 31. juli 2014. Efter at forordning (EU) 2017/2226 2 var trådt i kraft den 29. december 2017, fik agenturet ansvaret for udviklingen og den operationelle forvaltning af ind- og udrejsesystemet (EES). I artikel 37 i forordning (EU) nr. 1077/2011 er det fastsat, at "[d]er træffes foranstaltninger efter de relevante bestemmelser i associeringsaftalerne med de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltninger vedrørende Eurodac, bl.a. for at præcisere arten og omfanget af og de detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag, personale og stemmeret." De lande, der henvises til i artikel 37, er Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein, i det følgende benævnt "de associerede lande".
De associerede landes deltagelse i agenturets arbejde er nødvendig henset til deres tilknytning til Schengenreglerne og Dublin- og Eurodac-relaterede foranstaltninger og til deres deltagelse i de store IT-systemer, der forvaltes af agenturet. På dette grundlag fremlagde Kommissionen den 29. februar 2012 en henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ordning mellem Den Europæiske Union på den ene side og Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz på den anden side om de nærmere regler for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
Kommissionen modtog den 24. juli 2012 Rådets bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein om vilkårene for disse landes deltagelse i agenturet.
Forhandlingerne fandt sted samtidigt med alle associerede lande. Der var flere forhandlingsrunder. Ved skrivelse af 21. april 2016 henledte generaldirektøren for Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender de associerede landes opmærksomhed på, at Norge og Schweiz formelt skal anerkende forordning (EU) nr. 1077/2011 inden for rammerne af de relevante associeringsaftaler, før ordningen kan paraferes. Schweiz meddelte Rådet, at det havde opfyldt de statsretlige krav til anerkendelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 den 11. april 2017. Norge meddelte Rådet, at det havde opfyldt de statsretlige krav til anerkendelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 den 16. august 2017. Der var herefter behov for at tilpasse udkastet til ordning, bl.a. som følge af EES-forordningens ikrafttræden og for at tage højde for fremtidige Dublinrelaterede systemer.
Medlemsstaterne er blevet underrettet og hørt i de relevante arbejdsgrupper i Rådet.
Den endelige ordlyd af udkastet til ordning blev paraferet den 15. juni 2018.
2.RESULTATERNE AF FORHANDLINGERNE
Kommissionen finder, at de mål, som lovgiver fastsatte i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1077/2011, og som Rådet opstillede i sine forhandlingsdirektiver, er nået, og at udkastet til ordning er acceptabelt for Unionen.
Aftalens endelige indhold kan opsummeres således:
I udkastet til ordning er det fastsat, at Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein fuldt ud deltager i agenturets aktiviteter [artikel 1], de er repræsenteret i agenturets bestyrelse med begrænset stemmeret for så vidt angår visse beslutninger [artikel 2], de er repræsenteret i agenturets rådgivende grupper med begrænset stemmeret for så vidt angår de i artikel 2 nævnte beslutninger [artikel 3], Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein yder årlige bidrag til agenturets budget for så vidt angår SIS, VIS, DubliNet og EES i form af et årligt beløb, der beregnes i forhold til landets BNP som en procentdel af BNP i alle de stater, der deltager i agenturets arbejde og hvad angår Eurodac i form af et årligt beløb, der beregnes som en fast procentdel (der gælder specifikt for hvert associeret land) af de relevante budgetbevillinger for regnskabsåret [Artikel 4 og bilag I]. I udkastet til ordning defineres endvidere agenturets retlige status i Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein [artikel 5], agenturets erstatningsansvar i forhold til Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein [artikel 6], Island, Norge, Schweiz og Liechtensteins anerkendelse af EU-Domstolens kompetence for så vidt angår agenturet [artikel 7], agenturets privilegier og immuniteter i Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein, og personalevedtægten fraviges for at give statsborgere i Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein adgang til kontraktansættelse i agenturet [artikel 9]. Endelig indeholder udkastet til ordning bestemmelser om bekæmpelse af svig [artikel 10], bilæggelse af tvister [artikel 12], ikrafttræden [artikel 14] samt gyldighed og opsigelse [artikel 15].
3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Det foreliggende forslag til rådsafgørelse fremsættes i henhold til artikel 74, 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra b), artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF.
Det udgør retsgrundlaget for indgåelse af ordningen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
EU er udtrykkeligt tillagt kompetence til at indgå denne ordning i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1077/2011, hvoraf det fremgår, at der skal træffes foranstaltninger efter de relevante bestemmelser i associeringsaftalerne med de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og foranstaltninger vedrørende Eurodac, bl.a. for at præcisere arten og omfanget af og de detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag, personale og stemmeret.
Europa-Parlamentets godkendelse er påkrævet i forbindelse med indgåelsen af denne ordning i henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v).
Ordningen vil gøre det muligt for Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein at deltage i agenturets arbejde med begrænset stemmeret og vil sikre agenturet tilstrækkelige finansielle bidrag.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Artikel 4 og bilag I til udkastet til ordning indeholder bestemmelserne om Islands, Norges, Schweiz' og Liechtensteins årlige finansielle bidrag til agenturets budget.
5.KONKLUSION
I lyset af ovenstående forhandlingsresultater foreslår Kommissionen, at Rådet godkender, efter at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse, ordningen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om disse staters deltagelse i Agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2018/0316 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af ordningen med Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74, artikel 77, stk. 2, litra a) og b), artikel 78, stk. 2, litra e), artikel 79, stk. 2, litra c), artikel 82, stk. 1, litra d), artikel 85, stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2018/XX af {…} blev ordningen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed undertegnet af {…} den {….} med forbehold af dens indgåelse.
(2)Som anført i betragtning 33 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 3 deltager Det Forenede Kongerige i vedtagelsen af forordningen og er bundet heraf. Irland anmodede om at deltage i forordningen efter dens vedtagelse i overensstemmelse med protokol nr. 19 om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter "protokollen om Schengenreglerne") og protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De bør derfor give forordningens artikel 37 virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.
(3)Som anført i betragtning 32 til forordning (EU) nr. 1077/2011 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning og er ikke bundet heraf. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse. Eftersom denne afgørelse, for så vidt som den vedrører Schengeninformationssystemet (SIS II), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 4 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA 5 , visuminformationssystemet (VIS), der blev oprettet ved Rådets beslutning 2004/512/EF 6 , og ind- og udrejsesystemet (EES), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 7 , udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til protokollens artikel 4 inden seks måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre den i sin nationale lovgivning. I medfør af artikel 3 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen 8 skal Danmark meddele Kommissionen, om det vil gennemføre indholdet i denne afgørelse, i det omfang den vedrører Eurodac og DubliNet —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ordningen mellem Den Europæiske Union og Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til ordningen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i ordningens artikel 14, stk. 4.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.9.2018
COM(2018) 606 final
BILAG
til
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af ordningen med Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
BILAG
ORDNING
mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kongeriget Norge, Republikken Island, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om disse staters deltagelse i
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed
DEN EUROPÆISKE UNION
på den ene side og
KONGERIGET NORGE,
i det følgende benævnt "Norge",
REPUBLIKKEN ISLAND
i det følgende benævnt "Island",
DET SCHWEIZISKE FORBUND,
i det følgende benævnt "Schweiz", og
FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,
i det følgende benævnt "Liechtenstein",
på den anden side,
som henviser til den aftale, der er indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 1 , i det følgende benævnt "Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge",
som henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge 2 , i det følgende benævnt "Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge",
som henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 3 , i det følgende benævnt "Schengenassocieringsaftalen med Schweiz",
som henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz 4 , i det følgende benævnt "Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz",
som henviser til protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne 5 , i det følgende benævnt "Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein",
som henviser til protokollen mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz 6 , i det følgende benævnt "Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein", og
som tager følgende i betragtning:
(1)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 (i det følgende benævnt "forordningen") oprettede Den Europæiske Union Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed 7 (i det følgende benævnt "agenturet").
(2)For så vidt angår Island og Norge udgør forordningen, i det omfang den vedrører SIS II, VIS og ind- og udrejsesystemet (EES), en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge. I det omfang den vedrører Eurodac og DubliNet, udgør forordningen en ny foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge".
(3)For så vidt angår Schweiz udgør forordningen, i det omfang den vedrører SIS II, VIS og ind- og udrejsesystemet (EES), en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz. I det omfang den vedrører Eurodac og DubliNet, udgør forordningen en ny foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz.
(4)For så vidt angår Liechtenstein udgør forordningen, i det omfang den vedrører SIS II, VIS og EES, en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein. I det omfang den vedrører Eurodac og DubliNet, udgør forordningen en ny foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein.
(5)Det fremgår af forordningen, at der efter de relevante bestemmelser i associeringsaftalerne skal træffes foranstaltninger med de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Dublin- og Eurodacrelaterede foranstaltninger, bl.a. for at præcisere arten og omfanget af og de detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag, personale og stemmeret.
(6)Associeringsaftalerne indeholder ingen bestemmelser om vilkårene for Islands, Norges, Schweiz' og Liechtensteins deltagelse i arbejdet i nye organer, der oprettes af Den Europæiske Union som led i videreudviklingen af Schengen- og Eurodacrelaterede foranstaltninger, og visse aspekter i forbindelse med deres deltagelse i agenturet bør derfor fastlægges i en supplerende ordning mellem de kontraherende parter i aftalerne.
(7)Eurostat offentliggør ikke længere tal for bruttonationalproduktet, og Norges og Islands finansielle bidrag bør derfor beregnes på grundlag af tal for bruttonationalindkomsten, således som det er tilfældet med Schweiz' og Liechtensteins bidrag uanset henvisningen til bruttonationalproduktet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge og Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge,
HAR AFTALT FØLGENDE:
Artikel 1
Deltagelsens omfang
Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein deltager fuldt ud i agenturets aktiviteter som beskrevet i forordningen og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved denne ordning.
Artikel 2
Bestyrelsen
1.Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein repræsenteres i agenturets bestyrelse som fastsat i forordningens artikel 13, stk. 5.
0.Inden for rammerne af de informationssystemer, som de deltager i, har de stemmeret:
·for så vidt angår beslutninger om afprøvninger og om tekniske specifikationer vedrørende udviklingen og den operationelle drift af systemerne og kommunikationsinfrastrukturen,
·for så vidt angår beslutninger om opgaver i relation til undervisning i den tekniske anvendelse af SIS II, VIS, Eurodac og EES, jf. forordningens artikel 3, 4, 5 og 5a, dog ikke i forbindelse med fastlæggelsen af det fælles grundlæggende uddannelsesprogram,
·for så vidt angår beslutninger om opgaver i relation til undervisning i den tekniske anvendelse af andre store IT-systemer, jf. forordningens artikel 6, dog ikke i forbindelse med fastlæggelsen af det fælles grundlæggende uddannelsesprogram,
·for så vidt angår beslutninger om vedtagelse af rapporterne om den tekniske funktion af SIS II, VIS og EES, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra t),
·for så vidt angår beslutninger om vedtagelse af den årlige rapport om det centrale Eurodacsystems virksomhed, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra u)
·for så vidt angår beslutninger om vedtagelse af rapporterne om udviklingen af EES, jf. artikel 12, stk. 1, litra sa)
·for så vidt angår beslutninger om offentliggørelse af statistikker vedrørende SIS, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra w)
·for så vidt angår beslutninger om udarbejdelse af statistikker vedrørende det centrale Eurodacsystems virksomhed, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra x)
·for så vidt angår beslutninger om offentliggørelse af statistikker vedrørende EES, jf. artikel 12, stk. 1, litra xa)
·for så vidt angår beslutninger om den årlige offentliggørelse af listen over de kompetente myndigheder, der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra y)
·for så vidt angår beslutninger om den årlige offentliggørelse af listen over enheder, jf. artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 603/2013 og forordningens artikel 12, stk. 1, litra z)
·for så vidt angår beslutninger om listen over kompetente myndigheder, jf. artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226
·for så vidt angår beslutninger om rapporter om den tekniske funktion af andre store IT-systemer, som agenturet skal forvalte i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning, der udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, eller i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein
·for så vidt angår beslutninger om offentliggørelse af statistikker vedrørende andre store IT-systemer, som agenturet skal forvalte i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning, der udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, eller i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein
·for så vidt angår beslutninger om den årlige offentliggørelse af listen over kompetente myndigheder, der har adgang til oplysninger, der er registreret i andre store IT-systemer, som agenturet skal forvalte i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning, der udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, eller i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein.
Træffes ovennævnte beslutninger som led i det flerårige og/eller årlige arbejdsprogram, skal det inden for rammerne af afstemningsprocedurerne i bestyrelsen sikres, at Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein får mulighed for at stemme.
0.Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein kan fremsætte udtalelser om alle de anliggender, som de ikke har ret til at stemme om.
Artikel 3
Rådgivende grupper
1.1 Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein repræsenteres i agenturets bestyrelse som fastsat i forordningens artikel 19, stk. 2.
2.2 De har stemmeret med hensyn til udtalelser fra de rådgivende grupper vedrørende de afgørelser, der er nævnt i artikel 2.
3.3 De kan fremsætte udtalelser om alle de anliggender, som de ikke har ret til at stemme om.
Artikel 4
Finansielle bidrag
4.1 Bidragene fra Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz til agenturets indtægter begrænses til de informationssystemer, som hver enkelt stat deltager i.
4.1.2 Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein bidrager til agenturets indtægter for så vidt angår SIS II og VIS med et årligt beløb, der beregnes i overensstemmelse med procentdelen af deres bruttonationalindkomst (BNI) set i forhold til alle de deltagende landes BNI efter den formel, der er beskrevet i bilag I, jf. artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og artikel 3 i Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, hvori der henvises til den bidragsmetode, der er angivet i artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og uanset artikel 12, stk. 1, i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, hvori der henvises til bruttonationalproduktet.
5.3 Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein bidrager til agenturets indtægter for så vidt angår EES med et årligt beløb, der beregnes i overensstemmelse med procentdelen af deres bruttonationalindkomst (BNI) set i forhold til alle de deltagende landes BNI efter den formel, der er beskrevet i bilag I, jf. artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og artikel 3 i Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, hvori der henvises til den bidragsmetode, der er angivet i artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og uanset artikel 12, stk. 1, i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, hvori der henvises til bruttonationalproduktet.
0.Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein bidrager til agenturets indtægter for så vidt angår Eurodac med et årligt beløb, der beregnes efter den formel, der er beskrevet i bilag I, jf. artikel 9, stk. 1, første afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, artikel 8, stk. 1, første afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og artikel 6 i Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein.
0.Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein bidrager til agenturets indtægter for så vidt angår DubliNet med et årligt beløb, der beregnes i overensstemmelse med procentdelen af deres bruttonationalindkomst (BNI) set i forhold til alle de deltagende landes BNI efter den formel, der er beskrevet i bilag I, jf. artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz, artikel 3 i Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein, hvori der henvises til den bidragsmetode, der er angivet i artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og uanset artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, hvori der henvises til bruttonationalproduktet.
0.For så vidt angår afsnit 1 og 2 i agenturets budget betales de finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 2 og 4, med virkning fra den 1. december 2012, hvor agenturet påbegyndte sin virksomhed. Det finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 5, betales med virkning fra den 31. juli 2014, hvor den tekniske støtte til den operationelle forvaltning af DubliNet blev overført til agenturet. Det finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 3, betales med virkning fra den 29. december 2017, hvor agenturet fik ansvaret for udviklingen og den operationelle forvaltning af EES. Det finansielle bidrag betales fra dagen efter, at denne ordning træder i kraft, hvilket omfatter de beløb, der skyldes for perioden mellem den 1. december 2012 og datoen for ordningens ikrafttræden.
For så vidt angår afsnit 3 i agenturets budget skal det finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 2 og 4, betales med virkning fra den 1. december 2012, det finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 5, med virkning fra den 31. juli 2014 og det finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 3, med virkning fra den 29. december 2017 på grundlag af de respektive associeringsaftaler.
0.Når en ny retsakt eller foranstaltning, der udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, udvider agenturets opgaver derved, at udviklingen og/eller den operationelle forvaltning af andre store IT-systemer overdrages til det, bidrager Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til agenturets indtægter med et årligt beløb, der beregnes i overensstemmelse med procentdelen af deres bruttonationalindkomst (BNI) set i forhold til alle de deltagende landes BNI efter den formel, der er beskrevet i bilag I, jf. artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og artikel 3 i Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, hvori der henvises til den bidragsmetode, der er angivet i artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og uanset artikel 12, stk. 1, i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, hvori der henvises til bruttonationalproduktet.
0.Når en ny retsakt eller foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein udvider agenturets opgaver derved, at udviklingen og/eller den operationelle forvaltning af andre store IT-systemer overdrages til det, bidrager Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til agenturets indtægter med et årligt beløb, der beregnes i overensstemmelse med procentdelen af deres bruttonationalindkomst (BNI) set i forhold til alle de deltagende landes BNI efter den formel, der er beskrevet i bilag I, jf. artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz, artikel 3 i Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein, hvori der henvises til den bidragsmetode, der er angivet i artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og uanset artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, hvori der henvises til bruttonationalproduktet.
0.Hvis Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein allerede har bidraget til udviklingen eller den operationelle forvaltning af store IT-systemer via andre EU-finansieringsretsakter, eller hvis udviklingen og/eller den operationelle forvaltning af et stort IT-system finansieres ved hjælp af gebyrer eller andre formålsbestemte indtægter, justeres de relevante bidrag fra Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til agenturet i overensstemmelse hermed.
Artikel 5
Retlig status
Agenturet har status som juridisk person efter lovgivningen i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein og nyder i disse medlemsstater den mest vidtgående rets- og handleevne, der kan tilkomme juridiske personer i henhold til lovgivningen i disse stater. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.
Artikel 6
Ansvar
Agenturets ansvar reguleres efter forordningens artikel 24, stk. 1, 3 og 5.
Artikel 7
EU-Domstolen
Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein anerkender EF-Domstolens kompetence i forhold til agenturet, jf. forordningens artikel 24, stk. 2 og 4.
Artikel 8
Privilegier og immuniteter
Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein anvender de regler for privilegier og immuniteter, der er fastsat i bilag II til denne ordning, og som er afledt af protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, samt eventuelle bestemmelser, der vedtages efter protokollen i forbindelse med spørgsmål vedrørende agenturets personaleforhold, på agenturet og dets personale.
Artikel 9
Agenturets personale
1.1. Som det fremgår af forordningens artikel 20, stk. 1, og artikel 37, finder vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og de regler, der i fællesskab er vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner med henblik på anvendelsen af vedtægten, samt de regler, som er vedtaget af agenturet i henhold til forordningens artikel 20, stk. 8, anvendelse på statsborgere i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, der ansættes i agenturet.
2.2. Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan statsborgere i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, der er i besiddelse af deres fulde borgerlige rettigheder, ansættes på kontrakt af agenturets direktør efter de gældende regler for udvælgelse og ansættelse af personale, agenturet har vedtaget.
3.3. Forordningens artikel 20, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på statsborgere i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.
4.4. Statsborgere i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein kan dog ikke udnævnes til stillingen som administrerende direktør for agenturet.
Artikel 10
Udstationerede tjenestemænd og sagkyndige
For så vidt angår udstationerede tjenestemænd og sagkyndige gælder følgende bestemmelser:
i) vederlag, godtgørelser og andre betalinger, som agenturet foretager, er fritaget for national beskatning,
ii) så længe de fortsat er omfattet af den socialsikringsordning i det land, hvorfra de er udstationeret, er de fritaget for betaling af alle obligatoriske bidrag til socialsikringsorganerne i agenturets værtslande. I denne periode er de følgelig ikke omfattet af socialsikringsordningen i det land, hvori de arbejder for agenturet, medmindre de frivilligt tilslutter sig socialsikringsordningen i det pågældende land.
Bestemmelserne i dette afsnit gælder tilsvarende for de familiemedlemmer, der indgår i de udstationerede sagkyndiges husstand, medmindre de er ansat af en anden arbejdsgiver end agenturet eller modtager socialsikringsydelser fra agenturets værtsland.
Artikel 11
Bekæmpelse af svig
1.For Norges vedkommende finder bestemmelserne i forordningens artikel 35 anvendelse, og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten kan udøve de beføjelser, som de er blevet tillagt.
OLAF og Revisionsretten underretter Riksrevisjonen i god tid om en påtænkt kontrol eller revision på stedet, der, såfremt de norske myndigheder ønsker det, kan gennemføres sammen med Riksrevisjonen.
2.For Islands vedkommende finder bestemmelserne i forordningens artikel 35 anvendelse, og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten kan udøve de beføjelser, som de er blevet tillagt.
OLAF og Revisionsretten underretter Ríkisendurskoðun i god tid om en påtænkt kontrol eller revision på stedet, der, såfremt de islandske myndigheder ønsker det, kan gennemføres sammen med Ríkisendurskoðun.
0.For Schweiz' vedkommende er bestemmelserne vedrørende forordningens artikel 35 om EU's finanskontrol i Schweiz for så vidt angår de schweiziske deltagere i agenturets aktiviteter fastsat i bilag III.
0.For Liechtensteins vedkommende er bestemmelserne vedrørende forordningens artikel 35 om EU's finanskontrol i Liechtenstein for så vidt angår de liechtensteinske deltagere i agenturets aktiviteter fastsat i bilag IV.
Artikel 12
Tvistbilæggelse
1.Hvis der opstår en tvist vedrørende anvendelsen af denne ordning, opføres spørgsmålet officielt på dagsordenen for det blandede udvalg på ministerplan som genstand for en tvist.
1.Det blandede udvalg har 90 dage fra datoen for vedtagelse af den dagsorden, hvorpå tvisten er opført, til at bilægge tvisten.
1.I tilfælde, hvor en tvist vedrørende Schengenrelaterede spørgsmål ikke kan bilægges i det blandede udvalg inden for den i stk. 2 nævnte frist på 90 dage, gives der en yderligere frist på 30 dage til endelig bilæggelse af tvisten. Hvis tvisten ikke kan bilægges endeligt, ophører denne ordning med at gælde for den stat, som tvisten vedrører, seks måneder efter udløbet af de tredive dage.
2.I tilfælde, hvor en tvist vedrørende Eurodacrelaterede spørgsmål ikke kan bilægges i det fælles/blandede udvalg inden for den i stk. 2 nævnte frist på 90 dage, gives der en yderligere frist på 90 dage til endelig bilæggelse af tvisten. Hvis det fælles/blandede udvalg ikke har truffet afgørelse ved udløbet af denne periode, skal denne ordning anses for at være ophørt med hensyn til den stat, tvisten vedrører ved slutningen af den sidste dag i nævnte periode.
Artikel 13
Bilag
Bilagene til denne ordning udgør en integreret del af denne ordning.
Artikel 14
Ikrafttræden
3.Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne ordning.
1.Den Europæiske Union, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein godkender denne ordning efter hver deres procedurer.
2.For at kunne træde i kraft skal denne ordning godkendes af Den Europæiske Union og mindst en anden part i ordningen.
3.Ordningen træder i kraft i forhold til en part i ordningen på den første dag i den første måned efter deponeringen af partens godkendelsesinstrument hos depositaren.
Artikel 15
Gyldighed og opsigelse
4.Denne ordning indgås for en ubegrænset periode.
4.1.1.For så vidt angår Island og Norge ophører denne ordning med at gælde seks måneder efter, at Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge opsiges af Island eller Norge, eller ved afgørelse truffet af Rådet for Den Europæiske Union, eller den på anden vis bringes til ophør efter procedurerne i artikel 8, stk. 4, artikel 11, stk. 3, eller artikel 16 i den pågældende aftale. Ordningen ophører ligeledes med at gælde seks måneder efter, at Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge opsiges efter procedurerne i artikel 4, stk. 7, artikel 8, stk. 3, eller artikel 15 i den pågældende aftale.
Den i artikel 17 i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge omhandlede aftale omfatter også virkningerne af nærværende ordnings opsigelse.
1.For så vidt angår Schweiz ophører denne ordning med at gælde seks måneder efter, at Schengenassocieringsaftalen med Schweiz opsiges af Schweiz, eller ved afgørelse truffet af Rådet for Den Europæiske Union, eller den på anden vis bringes til ophør efter procedurerne i artikel 7, stk. 4, artikel 10, stk. 3, eller artikel 17 i Schengenassocieringsaftalen med Schweiz. Ordningen ophører ligeledes med at gælde seks måneder efter, at Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz opsiges eller bringes til ophør efter procedurerne i artikel 4, stk. 7, artikel 7, stk. 3, eller artikel 16 i den pågældende aftale.
2.For så vidt angår Liechtenstein ophører denne ordning med at gælde seks måneder efter, at Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein opsiges af Liechtenstein, eller ved afgørelse truffet af Rådet for Den Europæiske Union, eller den på anden vis bringes til ophør efter procedurerne i artikel 3, artikel 5, stk. 4, artikel 11, stk. 1, eller artikel 11, stk. 3, i Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein. Ordningen ophører ligeledes med at gælde seks måneder efter, at Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein opsiges eller bringes til ophør efter procedurerne i artikel 3, artikel 5, stk. 7, artikel 11, stk. 1, eller artikel 11, stk. 3 i den pågældende protokol.
3.Denne ordning udfærdiges i ét originaleksemplar på bulgarsk, spansk, tjekkisk, dansk, tysk, estisk, græsk, engelsk, fransk, irsk, kroatisk, italiensk, lettisk, litauisk, ungarsk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, finsk, svensk, islandsk og norsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
BILAG I
Formel til beregning af bidrag
4.De finansielle bidrag fra Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til agenturets indtægter som omhandlet i forordningens artikel 32, stk. 1, litra b), beregnes på følgende måde:
Afsnit 3
5.For så vidt angår SIS II, VIS og EES samt andre store IT-systemer, som agenturet får overdraget forvaltningen af i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning, der udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som omhandlet i Schengenassocieringsaftalen med Island og Norge, Schengenassocieringsaftalen med Schweiz og Schengenassocieringsprotokollen med Liechtenstein, skal de mest ajourførte endelige tal for bruttonationalindkomsten (BNI) i hvert associeret land, der foreligger, når regningen udstedes i år n+1 for år n, divideres med summen af BNI-tallene for alle de stater, der deltager i agenturets arbejde, som er tilgængelige for år n. Den procentsats, der herved fremkommer, ganges med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 3 i agenturets budget til de ovennævnte systemer i år n, for at finde frem til hver enkelt associeret lands bidrag.
5.0.Hvad angår Eurodac, udgøres hver enkelt associeret lands bidrag af en årlig sum, der beregnes som en fast procentdel (for Liechtenstein er det 0,071 %, for Norge 4,995 %, for Island 0,1 % og for Schweiz 7,286 %) af de relevante budgetbevillinger for regnskabsåret. Bidraget fra hvert associeret land beregnes i år n+1 og fås ved at gange den faste procentdel med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 3 i agenturets budget for Eurodac i år n.
5.0.For så vidt angår DubliNet og andre store IT-systemer, som agenturet får overdraget forvaltningen af i kraft af en ny retsakt eller foranstaltning som omhandlet i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Island og Norge, Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz og Dublin/Eurodac-associeringsprotokollen med Liechtenstein, skal de mest ajourførte endelige tal for BNI i hvert associeret land, der foreligger, når regningen udstedes i år n+1 for år n, divideres med summen af BNI-tallene for alle de stater, der deltager i agenturets arbejde, som er tilgængelige for år n. Den procentsats, der herved fremkommer, ganges med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 3 i agenturets budget til de ovennævnte systemer i år n, for at finde frem til hver enkelt associeret lands bidrag.
Afsnit 1 og 2
5.0.Hvert associeret lands bidrag, der skal betales inden for rammerne af afsnit 1 og 2 i agenturets budget til de systemer, der er nævnt i punkt 1.1, 1.2 og 1.3, fremkommer ved at dividere de mest ajourførte endelige tal for BNI i hvert associeret land, der foreligger, når regningen udstedes i år n+1 for år n, med summen af BNI-tallene for alle de stater, der deltager i agenturets arbejde, som er tilgængelige for år n. Den procentsats, der herved fremkommer, ganges med de samlede betalinger, der skal foretages inden for rammerne af afsnit 1 og 2 i agenturets budget til de i afsnit 1.1, 1.2 og 1.3 nævnte systemer i år n.
5.0.0.Skulle der blive overført yderligere store IT-systemer til agenturet, som de associerede lande ikke vil deltage i, vil beregningen af de associerede landes bidrag inden for rammerne af afsnit 1 og 2 blive ændret i overensstemmelse hermed.
1.Det finansielle bidrag betales i euro.
2.De associerede lande betaler deres finansielle bidrag senest 45 dage efter at have modtaget opkrævningen. For sen betaling af bidraget medfører, at der skal betales morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner som offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og som er gældende den første kalenderdag i de måneder, hvor fristen udløber, forhøjet med 3,5 procentpoint.
3.Hver associeret lands finansielle bidrag tilpasses i overensstemmelse med dette bilag i tilfælde af en ændring af det finansielle tilskud fra Den Europæiske Union, der er opført på Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 41 8 .
BILAG II
Privilegier og immuniteter
4.Agenturets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Agenturets ejendom og aktiver kan ikke uden tilladelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller retslig art.
5.Agenturets arkiver er ukrænkelige.
6.Agenturet, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
Varer og tjenesteydelser, der eksporteres til agenturet til tjenestebrug fra Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, er ikke underlagt nogen indirekte skatter og afgifter.
For så vidt angår varer og tjenesteydelser, der leveres til agenturet i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til tjenestebrug, indrømmes der momsfritagelse i form af tilbagebetaling eller eftergivelse.
For så vidt angår varer, der leveres til agenturet i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein til tjenestebrug, indrømmes der fritagelse for betaling af punktafgifter i form af tilbagebetaling eller eftergivelse.
Andre indirekte skatter, som agenturet skal betale i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, refunderes eller eftergives.
Anmodninger om tilbagebetaling behandles i princippet inden for tre måneder.
Der indrømmes ingen fritagelse for skatter, afgifter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.
Den nærmere fremgangsmåde ved fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte skatter i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er fastsat i tillæggene til dette bilag. Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein underretter Kommissionen og agenturet om enhver ændring af deres respektive tillæg. Denne underretning skal om muligt gives to måneder, før ændringerne træder i kraft. Europa-Kommissionen informerer EU's medlemsstater om ændringerne.
7.Agenturet er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.
Agenturet er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende import og eksport af dets publikationer.
8.Agenturets institutioner skal med hensyn til dets tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle dets dokumenter på enhver associeret stats område indrømmes samme behandling, som den pågældende stat indrømmer diplomatiske repræsentationer.
Agenturets korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke censureres.
9.Repræsentanter for EU's medlemsstater såvel som for Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, som deltager i agenturets arbejde, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet godt af de sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
10.I Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er agenturets personale som omhandlet i artikel 1 Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 9 uanset nationalitet omfattet af følgende:
(a)fritagelse for retsforfølgelse for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne om dels reglerne vedrørende tjenestemænds og øvrige ansattes ansvar over for Unionen, dels Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem agenturet og dets personale, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør
(b)med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer.
11.Agenturets personale betaler skat til EU af løn, vederlag og honorarer, som agenturet udbetaler til dem i overensstemmelse med de af Europa-Parlamentet og Rådet fastlagte betingelser og procedurer.
Agenturets personale som omhandlet i artikel 2 forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 er undtaget fra at skulle betale national, føderal, kantonal, regional, amtskommunal og kommunal skat af løn, vederlag og honorarer, som de får udbetalt fra agenturet. For Schweiz' vedkommende indrømmes denne fritagelse efter principperne i national ret.
Agenturets personale er ikke forpligtet til at tilslutte sig socialsikringsordningerne i Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein, såfremt de allerede er omfattet af den ordning for sociale ydelser, som gælder for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte. Familiemedlemmer til ansatte i agenturet, som indgår i deres husstand, er dækket af den fælles sygeforsikringsordning i EU, forudsat at de ikke er ansat af en anden arbejdsgiver end agenturet, og forudsat at de ikke oppebærer socialsikringsydelser fra en medlemsstat eller fra Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein.
12.Agenturets personale som omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (Euratom, ECSC, EEC) nr. 549/69 af 25. marts 1969, der udelukkende med henblik på virksomhed i agenturets tjeneste tager ophold på en EU-medlemsstats område, der ikke er den stat, hvori de ved deres tiltræden i agenturets tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein og Unionens medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater eller i Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på en eventuel ægtefælle, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne bestemmelse nævnte personer tager vare på og forsørger.
Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på en af EU-medlemsstaternes område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.
En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i de to foregående stykker.
13.Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes agenturets personale udelukkende i agenturets interesse.
Agenturets administrerende direktør ophæver den immunitet, som en af dets ansatte nyder godt af, i alle tilfælde hvor immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og hvor han skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod agenturets eller Unionens interesser.
14.Ved anvendelse af bestemmelserne i dette bilag samarbejder agenturet med de kompetente myndigheder i de associerede lande eller i de berørte medlemsstater.
Tillæg 1 til bilag II
Norge:
Momsfritagelse sker ved tilbagebetaling.
Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante norske formularer til den norske skatteforvaltning (Skatt Øst), hovedkontoret. Ansøgningerne behandles som regel inden tre måneder efter indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.
Fritagelse for punktafgifter og andre indirekte skatter sker ved tilbagebetaling. Den samme procedure finder anvendelse som ved tilbagebetaling af moms.
Tillæg 2 til bilag II
Island:
Momsfritagelse sker ved tilbagebetaling.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer og tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst 36 400 ISK (inkl. skatter og afgifter).
Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante islandske formularer til det islandske skattedirektorat (Ríkisskattstjóri). Ansøgningerne behandles som regel inden tre måneder efter indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.
Fritagelse for punktafgifter og andre indirekte skatter sker ved tilbagebetaling. Den samme procedure finder anvendelse som ved tilbagebetaling af moms.
Tillæg 3 til bilag II
Schweiz:
Fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte afgifter sker ved eftergivelse, idet de relevante schweiziske formularer afleveres til leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter).
Tillæg 4 til bilag II
Liechtenstein:
Fritagelse for moms, punktafgifter og andre indirekte afgifter sker ved eftergivelse, idet de relevante liechtensteinske formularer afleveres til leverandøren af varerne eller tjenesteydelserne.
Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på de varer eller tjenesteydelser, der er angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument, udgør mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter).
BILAG III
Finanskontrol for så vidt angår schweiziske deltagere i agenturets aktiviteter
Artikel 1
Direkte kommunikation
Agenturet og Europa-Kommissionen kommunikerer direkte med alle personer eller enheder, der er hjemmehørende i Schweiz, og som deltager i agenturets aktiviteter, enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller EU's budget eller som underkontrahenter. De pågældende kan direkte til Europa-Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal fremlægge efter de bestemmelser, der henvises til i denne ordning, og i henhold til de kontrakter eller aftaler, der er indgået, og de afgørelser, der er truffet i medfør af disse.
Artikel 2
Revision
15.Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 10 , Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 11 , og de øvrige bestemmelser, som nærværende ordning henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at agenturets og Europa-Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.
16.Ansatte i agenturet eller Europa-Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget af agenturet eller Europa-Kommissionen, har uhindret adgang til arbejdssteder, lokaler og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås for at gennemføre de bestemmelser, der henvises til i denne ordning.
17.Den Europæiske Revisionsret skal have samme rettigheder som Europa-Kommissionen.
18.Revisionerne kan finde sted indtil fem år efter denne ordnings ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i de indgåede kontrakter og aftaler eller de relevante afgørelser.
19.Den schweiziske revisionsmyndighed underrettes på forhånd om de revisioner, der udføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.
Artikel 3
Kontrol på stedet
20.Inden for rammerne af denne ordning kan Kommissionen (OLAF) gennemføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og vilkårene i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at fastslå, om der har været svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, som berører EU's finansielle interesser.
21.OLAF forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske revisionsmyndighed eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.
22.Hvis de berørte schweiziske myndigheder ønsker det, kan den pågældende kontrol og inspektion på stedet gennemføres af OLAF og disse i fællesskab.
23.Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser OLAF's efterforskere den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.
24.OLAF meddeler hurtigst muligt den schweiziske revisionsmyndighed eller andre kompetente schweiziske myndigheder, som den schweiziske revisionsmyndighed har udpeget, alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som kontoret har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. OLAF underretter under alle omstændigheder ovennævnte myndigheder om resultatet af en sådan kontrol eller inspektion.
Artikel 4
Information og samråd
25.For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler de kompetente myndigheder i Schweiz og EU jævnligt oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når en af parterne anmoder herom.
26.De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks agenturet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de bestemmelser, som der henvises til i denne ordning.
Artikel 5
Fortrolighed
Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i kraft af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, der gælder for lignende oplysninger efter schweizisk ret og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne.
Oplysningerne må ikke meddeles til andre personer end dem, der i EU-institutionerne, medlemsstaterne eller Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.
Artikel 6
Administrative foranstaltninger og sanktioner
Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet, kan agenturet eller Europa-Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 12 , Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget 13 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser 14 .
Artikel 7
Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse
De afgørelser, som agenturet eller Europa-Kommissionen træffer som led i anvendelsen af denne ordning, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af fuldbyrdelsesgrundlaget, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget, og den pågældende myndighed underretter agenturet og Europa-Kommissionen herom. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af fuldbyrdelsesgrundlaget er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.
Retsafgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, kan tvangsfuldbyrdes på samme betingelser.
BILAG IV
Finanskontrol for så vidt angår liechtensteinske deltagere i agenturets aktiviteter
Artikel 1
Direkte kommunikation
Agenturet og Europa-Kommissionen kommunikerer direkte med alle personer eller enheder, der er hjemmehørende i Liechtenstein, og som deltager i agenturets aktiviteter, enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller EU's budget eller som underkontrahenter. De pågældende kan direkte til Europa-Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal fremlægge efter de bestemmelser, der henvises til i denne ordning, og i henhold til de kontrakter eller aftaler, der er indgået, og de afgørelser, der er truffet i medfør af disse.
Artikel 2
Revision
1.Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 15 , Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 16 , og de øvrige bestemmelser, som nærværende ordning henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Liechtenstein fastsættes, at agenturets og Europa-Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.
0.Ansatte i agenturet eller Europa-Kommissionen eller andre personer, der er bemyndiget af agenturet eller Europa-Kommissionen, har uhindret adgang til arbejdssteder, lokaler og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås for at gennemføre de bestemmelser, der henvises til i denne ordning.
0.Den Europæiske Revisionsret har samme rettigheder som Europa-Kommissionen.
0.Revisionerne kan finde sted indtil fem år efter denne ordnings ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i de indgåede kontrakter og aftaler eller de relevante afgørelser.
0.Liechtensteins nationale revisionsmyndighed skal på forhånd underrettes om revisioner, der udføres på Liechtensteins område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.
Artikel 3
Kontrol på stedet
1.Inden for rammerne af denne ordning kan Kommissionen (OLAF) gennemføre undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet på Liechtensteins område i overensstemmelse med betingelserne og vilkårene i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at fastslå, om der har været svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, som berører EU's finansielle interesser.
2.OLAF forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med Liechtensteins nationale revisionsmyndighed eller andre af denne udpegede kompetente myndigheder i Liechtenstein, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder i Liechtenstein deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.
3.Hvis de berørte myndigheder i Liechtenstein ønsker det, kan den pågældende kontrol og inspektion på stedet gennemføres af OLAF og disse i fællesskab.
4.Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder myndighederne i Liechtenstein i overensstemmelse med de nationale bestemmelser OLAF's efterforskere den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.
5.OLAF meddeler hurtigst muligt Liechtensteins nationale revisionsmyndighed eller andre kompetente myndigheder i Liechtenstein, som Liechtensteins nationale revisionsmyndighed har udpeget, alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som kontoret har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. OLAF underretter under alle omstændigheder ovennævnte myndigheder om resultatet af en sådan kontrol eller inspektion.
Artikel 4
Information og samråd
6.For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler de kompetente myndigheder i Liechtenstein og EU jævnligt oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når en af parterne anmoder herom.
7.De kompetente myndigheder i Liechtenstein underretter straks agenturet og Europa-Kommissionen om alle forhold, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter eller aftaler, der indgås i medfør af de bestemmelser, der henvises til i denne ordning.
Artikel 5
Fortrolighed
Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i kraft af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, der gælder for lignende oplysninger efter lovgivningen i Liechtenstein og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i EU-institutionerne, medlemsstaterne eller Liechtenstein i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.
Artikel 6
Administrative foranstaltninger og sanktioner
Uden at det berører anvendelsen af den liechtensteinske strafferet, kan agenturet eller Europa-Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i medfør af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 17 , Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget 18 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser 19 .
Artikel 7
Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse
De afgørelser, som agenturet eller Europa-Kommissionen træffer som led i anvendelsen af denne ordning, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Liechtenstein. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af fuldbyrdelsesgrundlaget, påføres af den myndighed, som regeringen i Liechtenstein har udpeget, og den pågældende myndighed underretter agenturet eller Europa-Kommissionen herom. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter retsplejereglerne i Liechtenstein. Lovligheden af fuldbyrdelsesgrundlaget er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.
Retsafgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, kan tvangsfuldbyrdes på samme betingelser.
