EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.6.2018

COM(2018) 439 final

2018/0229(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af InvestEU-programmet

{SEC(2018) 293 final}
{SWD(2018) 314 final}
{SWD(2018) 316 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

I forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) fra og med 2021 er der behov for et EU-investeringsprogram til at opfylde tværgående målsætninger for så vidt angår forenkling, fleksibilitet, synergier og sammenhæng mellem relevante EU-politikker. I Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser blev der redegjort for nødvendigheden af at "gøre mere med mindre" og give EU-budgettet en løftestangsvirkning i en tid med budgetstramninger. For at løse problemet med det nuværende virvar af finansielle instrumenter på EU-niveau præsenteres der i oplægget en mulig løsning, nemlig at integrere dem i én samlet fond, som vil yde støtte gennem en bred vifte af finansielle produkter og samtidig have et stærkere fokus på politikområder og -målsætninger. Det foreslås også, at finansielle instrumenter på EU-plan og de instrumenter, der forvaltes af medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, bør komplementere hinanden.

Under såvel den nuværende som tidligere flerårige finansielle rammer er der blot skabt flere og flere finansielle instrumenter inden for mange forskellige programmer. Kommissionen har i løbet af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indført 16 centralt forvaltede finansielle instrumenter. Budgettildelingen til disse instrumenter til interne foranstaltninger beløber sig for indeværende til 5,2 mia. EUR. Disse instrumenter søger at støtte investeringer inden for diverse politikområder såsom forskning og innovation (F&I), små og mellemstore virksomheder (SMV'er), infrastruktur og kulturelle sektorer samt at fremme miljømæssig og social bæredygtighed.

Finansielle instrumenter udgør også en gennemførelsesmekanisme inden for rammerne af programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), hvor forvaltningen deles med forvaltningsmyndighederne. Det samlede programmerede budget, der skal gennemføres ved hjælp af finansielle instrumenter under delt forvaltning i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, beløber sig til omkring 21 mia. EUR.

Efter finans- og statsgældskrisen 2008-2015 er en af Kommissionens 10 prioriteter at fremme jobs, vækst og investeringer i form af investeringsplanen for Europa, som blev lanceret i 2014 som reaktion på det lave investeringsniveau. Et af de centrale tiltag var at oprette Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i 2015 med det formål at mobilisere mindst 315 mia. EUR i ekstra investeringer frem mod midten af 2018 ved at støtte Den Europæiske Investeringsbanks (EIB-Gruppen) risikokapacitet med en EU-garanti på 16 mia. EUR samt finansiering på 5 mia. EUR fra EIB-Gruppens egne midler. Som følge af dens succes blev EFSI forlænget og øget i slutningen af 2017. Den yder nu en budgetgaranti på 26 mia. EUR, som understøttes af hensættelser af budgetmidler på 9,1 mia. EUR. EIB-Gruppen yder desuden en ekstra risikokapacitet på 7,5 mia. EUR. Målet er at mobilisere mindst 500 mia. EUR i ekstra investeringer frem mod udgangen af 2020. InvestEU-programmet vil bygge på den samme succesfulde budgetmodel som EFSI for at sikre, at de knappe budgetmidler genererer så mange private investeringer som muligt.

Takket være en forbedring af de økonomiske forhold og som følge af offentlige interventioner såsom EFSI er betingelserne for en stigning i investeringerne blevet styrket siden 2014. Der er dog stadig stor mangel på investeringer på forskellige politikområder, der ofte hæmmes af vedvarende markedssvigt. For at opfylde Unionens ambitiøse politiske mål er det fortsat vigtigt at tiltrække privat kapital til finansiering af investeringer og samtidig at tilpasse fremgangsmåden, så den får mere politisk relevans. InvestEU-programmet vil bidrage til opfyldelsen af Unionens politiske mål, herunder navnlig målene under COSME og Horisont Europa, i de tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt at anvende tilbagebetalingspligtig investeringsstøtte. I Kommissionens forslag til Et Moderne Budget for Europa fastslås det, at 3,5 mia. EUR ud af de samlede midler, der afsættes til Horisont Europa, skal tildeles til InvestEU-fonden under politikområdet "forskning, innovation og digitalisering", som vil have en samlet vejledende EU-garanti på 11,25 mia. EUR.

Oprettelsen af InvestEU-programmet vil betyde, at der kun vil være én samlet EU-mekanisme til ydelse af investeringsstøtte til interne foranstaltninger under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. InvestEU-programmet bygger på de positive erfaringer med EFSI og de nuværende finansielle instrumenter til interne politiske tiltag. Det vil bestå af fire søjler: i) InvestEU-fonden, som yder EU-garantien, ii) InvestEU-rådgivningsplatformen, som navnlig vil yde teknisk bistand til projektudvikling, iii) InvestEU-portalen, som vil udgøre en lettilgængelig database til promovering af projekter, der har brug for finansiering, og iv) blandingsoperationer.

InvestEU-fonden vil følge en efterspørgselsbaseret tilgang til mobilisering af private investeringer. Den vil især fremme investeringer i innovation, digitalisering og bæredygtig infrastruktur, men også søge at opfylde behovene i den sociale sektor og blandt SMV'er. Det vil være vigtigt at nå ud til mindre og mere lokale projekter.

InvestEU-fonden består af en EU-budgetgaranti, som vil støtte de finansielle produkter, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne. Den vil især være rettet mod projekter med EU-merværdi og fremme en sammenhængende tilgang til finansiering af EU's politiske mål. Den vil indeholde et virkningsfuldt og effektivt miks af finansieringsredskaber på EU-plan, som kan anvendes på specifikke politikområder.

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Begrundelse og formål

InvestEU-programmet vil udgøre den overordnede investeringsordning for interne EU-politikker og vil således både være et politisk instrument og et gennemførelsesredskab.

Som politisk instrument er InvestEU-programmets overordnede mål at støtte Unionens politiske mål ved at mobilisere offentlige og private investeringer inden for EU med henblik på at afhjælpe markedssvigt og investeringsunderskud, som hæmmer opfyldelsen af EU's mål vedrørende bæredygtighed, konkurrenceevne og inklusiv vækst.

Formålet er at tilvejebringe finansiering til økonomiske aktører med en risikoprofil, som private investorer ikke altid kan eller ønsker at støtte, med henblik på at øge konkurrenceevnen i EU's økonomi, fremme bæredygtig vækst, social resiliens og rummelighed og integrationen af kapitalmarkederne i EU i overensstemmelse med EU's politiske mål i forskellige sektorer. InvestEU-programmet understøttes af en EU-garanti og vil således bidrage til at modernisere EU-budgettet og øge dets slagkraft ved at "gøre mere med mindre". For økonomisk levedygtige projekter, som har god mulighed for at generere indtægter, kan en mere systematisk anvendelse af budgetgarantier bidrage til at øge de offentlige midlers slagkraft.

InvestEU-programmet bør have tilstrækkelig kapacitet til at forme EU's strategi til håndtering af den stadig meget begrænsede investeringsaktivitet i Unionen. Ved at diversificere finansieringskilderne og støtte bæredygtig og langsigtet finansiering vil InvestEU-programmet bidrage til integrationen af de europæiske kapitalmarkeder — inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen — og styrkelsen af det indre marked. InvestEU-programmet vil være et EU-dækkende middel til at samle finansiel, markedsmæssig, teknisk og politisk ekspertise under ét, og det bør således også fungere som katalysator for finansiel innovation til gavn for politiske målsætninger.

Som gennemførelsesredskab sigter EUInvest-fonden mod at gennemføre EU-budgettet mere effektivt ved hjælp af en budgetgaranti for derved at opnå stordriftsfordele, øge synligheden af EU's indsats og forenkle rammerne for rapportering og ansvarlighed. Den foreslåede udformning sigter mod at skabe forenkling, øget fleksibilitet og færre potentielle overlapninger mellem tilsyneladende ensartede EU-støtteinstrumenter.

Foruden EU-garantien på EU-plan indeholder forslaget en mulighed for, at medlemsstaterne kan bruge en del af midlerne under delt forvaltning inden for et særligt segment af EU-garantien under InvestEU-fonden til at forfølge de samme målsætninger, når der opstår markedssvigt eller andre suboptimale investeringssituationer på nationalt eller regionalt plan.

InvestEU-rådgivningsplatformen vil yde rådgivende bistand til projektudvikling samt ledsageforanstaltninger gennem hele investeringsforløbet med henblik på at fremme skabelsen og udviklingen af projekter og adgang til finansiering. InvestEU-rådgivningsplatformen vil kunne anvendes på de politikområder, der er omfattet af InvestEU-programmet, og vil udgøre ét centralt indgangssted for projektpromotorer og formidlere. InvestEU-rådgivningsplatformen vil supplere den tekniske bistand, der ydes inden for programmerne under delt forvaltning.

Endelig vil InvestEU-portalen gøre investeringsmulighederne i Unionen mere synlige og således understøtte promotorer, der søger finansiering.

•Sammenhæng med de gældende regler

Forslaget er i fuld overensstemmelse med eksisterende politikker, eftersom InvestEU-programmet yder EU-garantien for at sikre en effektiv udnyttelse af EU's budgetmidler i de tilfælde, hvor indtægtsskabende operationer finansieres i overensstemmelse med EU's politiske mål. Disse omfatter kapitalmarkedsunionen, strategien for det digitale indre marked, pakken om ren energi til alle europæere, EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, EU's forsvarsstrategi og rumstrategien for Europa. Inden for sit anvendelsesområde støtter InvestEU-fonden disse gensidigt forstærkende strategier ud fra en finansieringsvinkel.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

InvestEU-programmet komplementerer tilskudsfinansiering og andre foranstaltninger inden for de politikområder, det støtter, såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, programmet for det digitale Europa, programmet for det indre marked, SMV'ers konkurrenceevne og europæiske statistikker, det europæiske rumprogram, Den Europæiske Socialfond+, Et Kreativt Europa, programmet for klima- og miljøindsatsen (LIFE) og Den Europæiske Forsvarsfond. Der vil blive sikret synergier med udenrigspolitiske instrumenter, hvor det er relevant.

Blandingen med tilskud vil sikre komplementaritet med andre udgiftsprogrammer.

InvestEU-programmet komplementerer desuden de europæiske struktur- og investeringsfonde. For at gøre det lettere at anvende visse fonde under delt forvaltning (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)) gennem finansielle produkter vil medlemsstaterne kunne udnytte InvestEU-programmet. Det indebærer en betydelig forenkling i forhold til den aktuelle situation, da der nu kun vil gælde ét sæt regler. 

Foranstaltningerne under InvestEU-programmet bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapninger eller fortrænger privat finansiering, og der skal sikres en klar europæisk merværdi. Det vil skabe overensstemmelse mellem foranstaltningerne inden for rammerne af programmet og EU's statsstøtteregler og forhindre uberettigede konkurrenceforvridninger på det indre marked.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget bygger på artikel 173 (industri) og artikel 175, stk. 3 (økonomisk, social og territorial samhørighed) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I overensstemmelse med fast retspraksis afspejler retsgrundlaget forslagets væsentligste indhold. Der gælder de samme procedurer for begge artikler med hensyn til retsgrundlaget (den almindelige procedure). 

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

InvestEU-programmet vil dække investeringer og adgang til finansiering og støtte EU's politiske prioriteter ved at afhjælpe EU-dækkende markedssvigt og investeringsunderskud. Det støtter også udformningen, udviklingen og EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter, såvel som systemerne til at udbrede dem, med henblik på at afhjælpe nye komplekse markedssvigt og investeringsunderskud.

Det valgfrie medlemsstatssegment vil give mulighed for at tackle landespecifikke markedssvigt og investeringsunderskud ved hjælp af finansielle produkter, der er udformet fra centralt hold, hvilket vil sikre en mere effektiv geografisk anvendelse af midler, hvor dette er formålstjenligt. Det vil give medlemsstaterne mulighed for at bruge en del af deres midler under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) gennem InvestEU-fonden.

Den foreslåede udformning med to segmenter inden for hvert politikområde muliggør en effektiv anvendelse af nærhedsprincippet. Samtidig vil de to segmenter inden for hvert enkelt område være underlagt de samme regler for InvestEU-fonden, hvilket vil skabe en klarere og mere enkel ramme for anvendelse af EU-midler fra forskellige kilder.

•Proportionalitetsprincippet

EU's langsigtede mål med hensyn til bæredygtighed, konkurrenceevne og inklusiv vækst kræver betydelige investeringer inden for forskellige politikområder. Det gælder bl.a. nye modeller vedrørende mobilitet, vedvarende energi, energieffektivitet, naturkapital, innovation, digitalisering, færdigheder, social infrastruktur, cirkulær økonomi, klimaindsatsen, havene samt oprettelse af og vækst i små virksomheder.

Der er brug for en fornyet indsats for at tackle vedvarende markedsfragmentering og markedssvigt, som er forårsaget af investorers aversion mod risici, den offentlige sektors begrænsede finansieringskapacitet og strukturel ineffektivitet i investeringsmiljøet. Medlemsstaterne kan ikke i tilstrækkelig grad afhjælpe dette investeringsunderskud alene.

Tiltag på EU-plan sikrer, at der kan skabes en kritisk masse af ressourcer med henblik på at maksimere investeringernes virkning på stedet. Forslaget erstatter ikke investeringer fra medlemsstaterne, men supplerer derimod sådanne investeringer ved navnlig at være rettet mod projekter, der har EU-merværdi. En indsats på EU-plan giver desuden stordriftsfordele i brugen af innovative finansielle produkter, idet de private investeringer katalyseres ud i hele EU, og der gøres bedst mulig brug af de europæiske institutioner og deres ekspertise. En EU-indsats medfører også en diversificeret portefølje af europæiske projekter, som kan udløse private investeringer, og gør det muligt at udvikle innovative finansieringsløsninger, som enten kan anvendes i større omfang eller i alle medlemsstater.

En indsats på EU-plan er den eneste måde, hvorpå investeringsbehovet i forbindelse med EU-dækkende politiske mål kan dækkes. Samtidig vil strukturreformer og bedre lovgivningsmæssige rammer også fortsat være relevante med henblik på at afhjælpe investeringsunderskud i perioden 2021-2027.

•Valg af retsakt

Formålet med forslaget er at oprette ét enkelt instrument til at tilvejebringe en EU-garanti til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere, i overensstemmelse med konklusionerne i konsekvensanalysen. Det skal bygge videre på succesen med EFSI og tidligere finansielle instrumenter samt på de erfaringer, der er gjort med hensyn til bl.a. at undgå fragmentering og eventuelle overlapninger. Derfor udgør forslaget en forordning.

3.RESULTATER AF RETROSPEKTIVE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Forslaget bygger på erfaringerne fra evalueringerne af tidligere finansielle instrumenter og EFSI. Der blev navnlig foretaget en uafhængig evaluering af EFSI i 2018 [insert references to external evaluation and SWD] foruden de adskillige andre evalueringer, der er foretaget siden dens indførelse:

Kommissionens meddelelse om investeringsplanen for Europa indeholder en opsummering af de vigtigste resultater af disse evalueringer (COM(2016) 764) 5 .

Ifølge alle disse evalueringer har EU-garantien været et nyttigt redskab, som har sat EIB i stand til at gennemføre aktiviteter behæftet med større risiko og indføre mere risikobetonede produkter til støtte for en bred vifte af modtagere. EFSI har også vist sig velegnet til at mobilisere privat kapital. Hvad angår forvaltningen af EFSI pegede den uafhængige evaluering i 2018 på den store betydning, som Investeringskomitéen har for ordningens pålidelighed, åbenheden i dens beslutninger og kvaliteten af resultattavlen, der blev anset for at være et relevant redskab, som giver mulighed for at følge en konsekvent tilgang til præsentation af projekter og opsummering af projektvurderinger.

Målt ud fra de undertegnede transaktioner havde EFSI mobiliseret 207 mia. EUR i investeringer ved udgangen af 2017, svarende til 66 % af målbeløbet. Målt ud fra de godkendte transaktioner stiger dette beløb til 256 mia. EUR, svarende til 81 % af målbeløbet. Ifølge fremskrivninger af disse tal for de næste 6 måneder frem til gennemførelsen af EFSI i midten af 2018 ventes de godkendte transaktioner at have mobiliseret investeringer for 315 mia. EUR frem mod midten af 2018 eller kort derefter.

I evalueringerne blev der peget på en vis koncentration i medlemsstater med højere udviklet institutionel kapacitet. Hvis man ser på investeringerne i forhold til medlemsstaternes bruttonationalprodukt, er denne koncentration imidlertid langt mindre udtalt. Ikke desto mindre har EFSI 2.0 øget relevansen af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning for at sikre større geografisk balance.

Pr. 31. december 2017 var EFSI's faktiske multiplikatoreffekt stort set på linje med forventningerne, idet den samlede generelle multiplikatoreffekt ved udgangen af 2017 var på 13,5 sammenlignet med målet på 15 i slutningen af investeringsperioden. EFSI har også givet et nyttigt bidrag til mobiliseringen af private investeringer. Omkring 64 % af de investeringer, der er blevet mobiliseret, kommer fra den private sektor.

Hvad angår effektivitet har EU-garantien vist sig at være et effektivt redskab til at øge Den Europæiske Investeringsbanks volumen af mere risikobetonede aktiviteter betydeligt. Navnlig indebærer EU-garantien, at der fastfryses færre budgetmidler, end det er tilfældet ved finansielle instrumenter, idet den kræver en mere konservativ hensættelsespolitik men færre hensættelser i forhold til omfanget af de finansielle engagementer. Den forudsætter eventualforpligtelser og forventes derfor at skabe stordriftsfordele, som vil generere flere investeringer pr. euro. Den dokumentation, der blev analyseret i forbindelse med den uafhængige evaluering i 2018, viste også tydeligt, at EU-garantiens størrelse under EFSI var passende. Det blev også fastslået, at metoden til justering af EFSI-målsatsen i det store hele var passende og på linje med standarderne i erhvervslivet, skønt der blev foreslået en yderligere udvikling heraf.

En budgetgaranti har også vist sig at være mere omkostningseffektiv for EU-budgettet, da den begrænser udbetalingen af forvaltningsgebyrer til gennemførelsespartnere. I EFSI's tilfælde modtager EU ligefrem vederlag for den EU-garanti, der ydes under infrastruktur- og innovationsvinduet.

Den uafhængige evaluering fra 2016 understregede behovet for bedre at definere og afklare begrebet "additionalitet". EFSI 2.0-forordningen indeholder derfor adskillige foranstaltninger til at afklare såvel selve begrebet som kriterierne herfor og gjorde processen mere gennemsigtig.

Den uafhængige evaluering fra 2018, som kun kunne vurdere de transaktioner, der var godkendt under EFSI, og derfor ikke kunne teste foranstaltningerne under den nye EFSI 2.0, bekræftede behovet for yderligere at afklare begrebet additionalitet og definitionen af suboptimale investeringssituationer. Den konkluderede navnlig, at EFSI-transaktionerne i overensstemmelse med betingelserne i EFSI-forordningen er kendetegnet ved en højere risiko sammenlignet med Den Europæiske Investeringsbanks almindelige transaktioner (uden for EFSI). De forskellige spørgeundersøgelser viste imidlertid, at der under EFSI's infrastruktur- og innovationsvindue kan have været en vis fortrængningseffekt. Det vil være vigtigt at forhindre en lignende situation i forbindelse med InvestEU-programmet.

Den uafhængige evaluering fra 2018 fremhævede også den ikkefinansielle merværdi ved at tiltrække nye investorer, foretage demonstrationer og markedstest af nye produkter og finansieringsmodeller og ved at støtte og vedtage højere transaktionsstandarder blandt udbydere af finansielle tjenester.

Både EIB-evalueringen fra 2016 og den uafhængige evaluering fra 2018 bekræftede de indledende forstyrrelser, som EFSI havde forårsaget for andre finansielle instrumenter på EU-plan ved at tilbyde tilsvarende finansielle produkter, især gældsinstrumentet under Connecting Europe-faciliteten og en del af InnovFin, som blev delvist afhjulpet ved at omdirigere de eksisterende instrumenter til nye markedssegmenter.

Forslaget om EUInvest-fonden bygger også på erfaringerne fra evalueringer af tidligere finansielle instrumenter fra de seneste to årtier (Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020, COSME osv.) og instrumenter, der blev lanceret med tidligere finansielle rammer såsom programmet for konkurrenceevne og innovation. Disse evalueringer bekræfter generelt, at der fortsat er investeringsunderskud i Europa inden for sektorer og politikområder, der er dækket af EU's finansielle instrumenter, og at investeringsstøtten på EU-plan fortsat er relevant og nødvendig for at opfylde EU's politiske mål. De understreger dog også, at sammenhængen mellem de forskellige finansielle instrumenter på EU-plan og med andre EU-initiativer bør styrkes, at synergierne med nationale og regionale initiativer bør udnyttes bedre, og at der er overlapninger mellem de eksisterende instrumenter. De fremhæver behovet for en bedre koordinering og udformning af instrumenterne til investeringsstøtte for at mindske de potentielle overlapninger. Udvidelsen af aktiviteter har skabt et behov for at forbedre mekanismerne til overordnet koordinering af foranstaltninger for at forhindre unødvendig spredning og opnå større synergieffekter.

Med hensyn til COSME-instrumenter, der tilbyder støtte til SMV'er, som er afgørende for Unionens fremtidige konkurrenceevne, viser evalueringerne, at disse instrumenter er solidt funderet på tankegangen om markedssvigt og drives af begrænsningerne i SMV'ernes adgang til finansiering. Navnlig står opstartsvirksomheder, mindre SMV'er og virksomheder, der ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed, over for en vedvarende og strukturel mangel på lånefinansiering i hele Europa. Revisionsretten fandt i en særberetning, at SMV-garantifaciliteten har haft en positiv virkning på væksten i de SMV'er, der har modtaget støtte. I overensstemmelse med Rettens henstillinger er der behov for en bedre målretning af støttemodtagere og bedre samordning med nationale ordninger 6 .

Med hensyn til de finansielle InnovFin-instrumenter under Horisont 2020 viser evalueringerne navnlig, at adgang til finansiering fortsat er særdeles relevant for at forbedre Europas innovationsresultater. De bekræfter, at de finansielle InnovFin-instrumenter har klaret sig særdeles godt i lyset af den stigende efterspørgsel efter risikofinansiering inden for forskning og innovation, og at de har givet EIB-Gruppen mulighed for at dække nye og mere risikable segmenter. Igen understreges såvel behovet for at øge synergierne med andre EU-finansieringsprogrammer som behovet for at fjerne de tilbageværende barrierer med hensyn til at hjælpe innovative virksomheder til at vokse fra begynderstadiet til udvidelse. Det blev også påpeget, at kun et forholdsvis lille antal af de virksomheder, der modtager tilskud under Horisont 2020, også har haft gavn af de finansielle instrumenter under Horisont 2020, hvilket kan hindre opskaleringen af innovative virksomheder.

InvestEU-fonden vil bygge på disse erfaringer og fokusere på modtagere inden for forskning og innovation (herunder innovative SMV'er og midcapselskaber) med henblik på at give dem bedre adgang til finansiering på alle stadier i deres udvikling. Den vil udnytte synergierne mellem tilskud og markedsbaseret finansiering ved at facilitere blandingen af midler. Revisionsretten henstillede desuden i sin revision af garantifaciliteten, at støtten i højere grad skulle målrettes mod innovative virksomheder. Ved at samle ekspertise og ressourcer vil InvestEU-fonden i højere grad rette støtten mod virksomheder, der beskæftiger sig med mere risikable innovationsaktiviteter.

På det sociale område og med hensyn til programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) er der også empirisk dokumentation for, at der i Unionen er stor mangel på investeringer i sociale infrastrukturer, sociale vareproducerende virksomheder ("materielle aktiver") og sociale tjenester, ideer og personer ("immaterielle aktiver"), som ellers er afgørende for, at medlemsstaterne kan udvikle retfærdige, rummelige og videnbaserede samfund.

Mikrofinansiering og sociale virksomheder i Europa er stadig noget helt nyt og er en del af et nyt marked, som endnu ikke er fuldt udviklet. Som understreget i midtvejsevalueringen af EaSI i 2017 har de finansielle instrumenter under programmet støttet sårbare personer og mikrovirksomheder og lettet adgangen til finansiering for sociale virksomheder, og det har således haft en betydelig social indvirkning. I evalueringen blev det konkluderet, at en udfoldelse af programmets fulde potentiale som dokumenteret af de hidtidige resultater berettiger videreførelsen af investeringsstøtte på det sociale område og behovet for endnu større slagkraft under InvestEU-programmet.

Konsekvensanalyserapporten om InvestEU-programmet indeholder en detaljeret opsummering af disse evalueringsresultater.

•Høringer af interesserede parter

Konsekvensanalysen bygger på den åbne offentlige høring om EU-fonde på området for investering, forskning & innovation, SMV og det indre marked og navnlig på besvarelserne vedrørende EU-støtten til investeringer 7 .

Dette forslag tager hensyn til resultaterne af høringen. De fleste respondenter gav udtryk for, at den nuværende EU-støtte til investeringer ikke i tilstrækkelig grad imødegår de politiske udfordringer med hensyn til at sænke arbejdsløsheden, støtte sociale investeringer, fremme den digitale omstilling, lette adgangen til finansiering for navnlig SMV'er, sikre et rent og sundt miljø og støtte industriudviklingen.

De understregede størrelsen af de politiske udfordringer i EU, bl.a. inden for forskning, støtte til uddannelse, et sundt og rent miljø og omstillingen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi samt nedbringelse arbejdsløsheden.

Omkring 60 % af respondenterne i den åbne offentlige høring om strategisk infrastruktur gav udtryk for, at vanskelighederne ved at få adgang til finansielle instrumenter forhindrer de nuværende programmer i at opfylde de politiske mål.

Langt størsteparten af respondenterne støttede de identificerede foranstaltninger, der kunne hjælpe med at forenkle og mindske de administrative byrder. Disse omfattede navnlig færre, klarere og kortere regler, indbyrdes tilpasning af reglerne for EU's fonde samt stabile men fleksible rammer mellem programmeringsperioder.

Forslaget sigter mod at imødekomme disse resultater ved at øge fokus på Unionens politiske prioriteter inden for rammerne af støtten under InvestEU-fonden. Det fælles regelsæt, der indføres med InvestEU-fonden, bør afhjælpe problemet med mulige overlapninger og navnlig gøre det lettere for slutmodtagerne at anmode om støtte. InvestEU-fonden har desuden en indbygget fleksibilitet, så den kan tilpasses udviklingen i markedsforholdene og -behovene. Rapporteringskravene er også blevet ensrettet.

•Ekstern ekspertbistand

Der blev foretaget en ekstern evaluering i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer 8 som også beskrevet i afsnittet "Retrospektive evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning". Den offentliggøres samtidig med dette forslag.

•Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen [insert reference to Impact Assessment] foretages der en grundig analyse af de største udfordringer for den næste FFR og navnlig af det investeringsunderskud og de suboptimale investeringssituationer, der findes inden for diverse politikområder såsom forskning og innovation, bæredygtig infrastruktur, SMV-finansiering og sociale investeringer. I analysen undersøges og redegøres der for valgene vedrørende den foreslåede udformning af InvestEU-fonden samt dens ledelse og forvaltning, målforanstaltninger, finansielle produkter og slutmodtagere. Hvor det er relevant, redegøres der for de alternative løsninger, der er taget i betragtning, og for baggrunden for de valgte løsninger. Det gælder navnlig rationalet bag valget om at oprette ét enkelt instrument til investeringsstøtte, gennemførelsesmekanismerne og gennemførelsespartnerne samt den foreslåede forvaltningsstruktur.

I analysen understreges det, at erfaringerne med EU's finansielle instrumenter og EFSI-budgetgarantien har afdækket et behov for forenkling, strømlining og bedre samordning af EU's instrumenter for investeringsstøtte under den næste FFR. Erfaringerne med EFSI har også afsløret de betydelige fordele og effektivitetsgevinster, der er ved at anvende en budgetgaranti, hvor det er muligt, frem for traditionelle finansielle instrumenter.

I konsekvensanalysen udpeges følgende centrale egenskaber, som EUInvest-fonden bør besidde:

Rækken af interventioner under InvestEU-fonden vil blive gennemført ved hjælp af forskellige produkter, som henvender sig til forskellige former for risici, der ellers ville kræve høje, middelhøje eller lave tilførselssatser, afhængigt af typen af den ydede garanti og den støttede transaktion. Kommissionen vil yde rådgivning og overvåge anvendelsen af og risiciene i forbindelse med de forskellige produkter med henblik på at sikre, at den samlede portefølje stemmer overens med tilførselssatsen som fastsat i dette forslag.

Den 27. april 2018 afgav Udvalget for Forskriftskontrol en positiv udtale med forbehold. [insert hyperlink to opinion of RSB] Konsekvensanalyserapporten [insert reference/link] har taget de rejste spørgsmål i betragtning. Den redegør nu mere udførligt for de eksisterende overlapninger mellem EFSI og centralt forvaltede finansielle instrumenter. Den redegør også for, hvordan de potentielle overlapninger vil blive undgået med InvestEU-fonden. Samtidig beskrives valget af den foreslåede forvaltningsstruktur samt de forskellige organers roller mere detaljeret. Det omfatter en sammenligning mellem de nuværende forvaltningsordninger for EFSI og de finansielle instrumenter og den, der foreslås for InvestEU-fonden. Den indeholder nu også nærmere præciseringer af de antagelser, der ligger til grund for det forventede risikoniveau og tilførselssatsen, herunder yderligere forklaringer af den risikovurderingsfunktion, der er indeholdt i forvaltningsstrukturen.

•Forenkling

Suboptimale investeringssituationer afhjælpes i dag gennem en meget forskelligartet og fragmenteret portefølje af finansielle instrumenter på EU-plan og gennem EFSI. Denne situation har også gjort det vanskeligt for de finansielle formidlere og slutbrugerne, som skal opfylde mange forskellige støtteberettigelses- og rapporteringsregler.

Formålet med InvestEU-fonden er netop at forenkle EU's investeringsstøtte ved at oprette én samlet ramme, som kan mindske kompleksiteten. Eftersom ét fælles regelsæt indebærer langt færre aftaler, vil InvestEU-fonden gøre det lettere for slutbrugerne at få adgang til EU-støtten, samtidig med at det vil lette styringen og forvaltningen af instrumenterne til investeringsstøtte.

Da InvestEU-fonden dækker alle politiske behov for investeringsstøtte, er der bedre mulighed for at strømline og ensrette rapporteringskravene og performanceindikatorerne.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen virkning for de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse 9 om Den Flerårige Finansielle Ramme for perioden 2021-2027 beløber den planlagte budgetramme (forpligtelser i løbende priser) for InvestEU-programmet sig til 14 725 000 000 EUR, inklusive 525 000 000 EUR til projektudviklingsbistand og andre ledsageforanstaltninger. Den samlede hensættelse vil beløbe sig til 15 200 000 000 EUR, hvoraf 1 000 000 000 EUR dækkes af indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 211, stk. 4, litra d),] vil indtægter og inddrivelser fra InvestEU-fonden også udgøre yderligere bidrag til hensættelsen.

Forslaget indeholder en finansieringsoversigt.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

InvestEU-fonden (EU-garantien) gennemføres ved indirekte forvaltning. Kommissionen skal indgå de nødvendige garantiaftaler med gennemførelsespartnerne. InvestEU-rådgivningsplatformen gennemføres ved indirekte eller direkte forvaltning, afhængigt af typen af støtte. InvestEU-portalen gennemføres primært ved direkte forvaltning.

InvestEU-programmets virkninger vil blive undersøgt ved hjælp af evalueringer. Disse foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 10 , hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne har til formål at vurdere InvestEU-programmets konkrete virkninger baseret på EUInvest-programindikatorer/-mål og en detaljeret analyse af, i hvor høj grad InvestEU-programmet kan anses for relevant, effektivt og virkningsfuldt, og af om det giver tilstrækkelig EU-merværdi og er i overensstemmelse med andre EU-politikker. Der vil blive set på erfaringerne med initiativet med henblik på at afdække eventuelle mangler/problemer eller et eventuelt potentiale til at forbedre foranstaltningerne eller deres resultater yderligere og hjælpe med at sikre en maksimal udnyttelse/virkning. Overvågningen af programmets performance vil foregå ved hjælp af indikatorer, der fastsættes i forslaget. Som supplement til disse hovedindikatorer vil investeringsretningslinjerne eller garantiaftalerne indeholde mere detaljerede indikatorer, som vil tage udgangspunkt i de specifikke finansielle produkter, der anvendes. Der vil også blive udviklet specifikke indikatorer for InvestEU-rådgivningsplatformen og InvestEU-portalen.

Gennemførelsespartnerne vil blive anmodet om at foretage harmoniseret rapportering, jf. [finansforordningen].

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Kapitel I — Generelle bestemmelser

De generelle bestemmelser fastsætter de generelle og de specifikke mål for InvestEU-programmet, som afspejles under de forskellige politikområder.

De finansierings- og investeringstransaktioner, der støttes af EU-garantien under InvestEU-fonden, skal bidrage til i) Unionens konkurrenceevne, herunder innovation og digitalisering, ii) en bæredygtig økonomi og vækst i Unionen, iii) social resiliens og inklusion og iv) integrationen af Unionens kapitalmarkeder og styrkelsen af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

EU-garantien foreslås at være på 38 000 000 000 EUR og tilførselssatsen på 40 %, dvs. der er behov for en hensættelse på 15 200 000 000 EUR (alle beløb er i løbende priser). Den vejledende fordeling af EU-garantien mellem politikområderne er fastsat i bilag I. Størrelsen af hensættelsen er baseret på den type af finansielle produkter, der ventes anvendt, og den risiko, der knytter sig til porteføljerne, under hensyntagen til erfaringerne med EFSI og tidligere finansielle instrumenter.

Den foreslåede finansieringsramme for InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og ledsageforanstaltningerne er på 525 000 000 EUR (i løbende priser).

Tredjelande vil også kunne deltage i de finansielle produkter under InvestEU-fondens politikområder ved at yde et kontantbidrag, der dækker deres fulde deltagelse. Dette skal navnlig give mulighed for at videreføre eksisterende ordninger, hvor det er hensigtsmæssigt, bl.a. inden for forskning, eller for at yde støtte i forbindelse med tiltrædelsesprocessen. Medlemsstater, som ønsker at anvende en del af deres midler under delt forvaltning gennem InvestEU-fonden, kan også bidrage. Disse beløb kommer oveni EU-garantien på 38 000 000 000 (i løbende priser).

Kapitel II — InvestEU-fonden

I dette kapitel udpeges InvestEU-fondens fire politikområder: i) bæredygtig infrastruktur, ii) forskning, innovation og digitalisering, iii) SMV'er og iv) sociale investeringer og færdigheder. EU-garantien opdeles desuden i to segmenter, henholdsvis i) et EU-segment og ii) et medlemsstatssegment, der vil bestå af et delsegment for hver af de medlemsstater, der beslutter at tilføre en del af deres midler under delt forvaltning til InvestEU-fonden.

De særlige regler vedrørende medlemsstatssegmentet omfatter en bidragsaftale, der indgås mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat, ligesom de fastsætter de vigtigste elementer vedrørende bidraget, f.eks. størrelse, tilførselssats og eventualforpligtelser. Forordningen om fælles bestemmelser og andre relevante retsakter vil indeholde de nødvendige bemyndigelsesbestemmelser. Så snart overførslen til InvestEU-fonden finder sted, vil gennemførelsen af medlemsstatssegmentet være underlagt reglerne for InvestEU-fonden. Kommissionen udvælger gennemførelsespartneren på baggrund af forslag fra medlemsstaten og undertegner en garantiaftale med den berørte medlemsstat.

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimaintegrering på tværs af alle EU-programmer med et overordnet mål om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. InvestEU-programmets bidrag til opfyldelsen af det overordnede mål vil blive fulgt ved hjælp af EU's klimamarkørsystem. Kommissionen vil årligt fremlægge oplysningerne inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at sikre, at InvestEU-programmets potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålsætningerne udnyttes til fulde, vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele InvestEU-programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til gennemgang og evaluering.

Kapitel III — EU-garantien

Bestemmelserne vedrørende EU-garantien og dens anvendelse fastsættes i dette kapitel. Det bestemmes bl.a., at EU-garantien er uigenkaldelig, at den er efterspørgselsbaseret, og at investeringsperioden dækker hele FFR-perioden, ligesom der fastsættes krav til de støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner og former for finansiering. De sektorer, der kan støttes gennem finansierings- og investeringstransaktioner, er nærmere fastsat i bilag II.

Derudover fastsættes i dette kapitel kravene til gennemførelsespartnerne — som bl.a. skal gennemgå søjletesten i overensstemmelse med finansforordningen — og til garantiaftalerne mellem Kommissionen og gennemførelsespartnerne.

Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnerne vil Kommissionen undersøge deres evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage med egne ressourcer samt til at tiltrække private investorer, sikre en tilstrækkelig geografisk og sektormæssig dækning og bidrage til nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer. Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under EU-segmentet. Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan også komme i betragtning. Det vil desuden være muligt at have andre internationale finansielle institutioner som gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater. Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at fungere som gennemførelsespartnere. Gennemførelsespartnerne vil skulle dække mindst tre medlemsstater, men kan vælge at danne en gruppe til dette formål.

Det forventes, at omkring 75 % af EU-garantien under EU-segmentet vil blive ydet til den eller de gennemførelsespartnere, som kan tilbyde finansielle produkter i alle medlemsstaterne.

Kapitlet vedrører også den detaljerede dækning af EU-garantien afhængigt af de forskellige former for finansiering, der kan ydes derunder.

Kapitel IV — Ledelse og forvaltning

InvestEU-fonden vil have et rådgivende udvalg, der mødes i to sammensætninger: i) repræsentanter for gennemførelsespartnere og ii) repræsentanter for medlemsstaterne. Det vil have til opgave at rådgive Kommissionen om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under InvestEU-fonden, såvel som om markedssvigt og suboptimale investeringssituationer, samt i gennemførelsespartnersammensætningen om særlige markedsforhold. Det rådgivende udvalg vil også holde medlemsstaterne underrettet om gennemførelsen af InvestEU-fonden og give mulighed for regelmæssig udveksling af holdninger til markedsudviklingen samt af bedste praksis.

Et projektteam bestående af sagkyndige, som gennemførelsespartnerne stiller til rådighed for Kommissionen, vil udarbejde en resultattavle for potentielle finansierings- og investeringstransaktioner med henblik på Investeringsudvalgets vurdering af, hvorvidt EU-garantien bør ydes for disse transaktioner eller ej. For at forslaget kan forelægges for projektteamet, skal Kommissionen bekræfte, at en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion er i overensstemmelse med EU-retten.

Investeringsudvalget godkender anvendelsen af EU-garantien til finansierings- og investeringstransaktioner. Dets medlemmer vil være eksterne sagkyndige med ekspertise inden for de relevante sektorer. Udvalget vil mødes i fire forskellige sammensætninger svarende til de fire politikområder. Hver sammensætning vil bestå af seks medlemmer, hvoraf de fire er permanente medlemmer, der sidder i alle sammensætningerne. De øvrige to medlemmer udvælges med særligt henblik på de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde.

Kapitel V — InvestEU-rådgivningsplatformen

InvestEU-rådgivningsplatformen vil yde rådgivningsbistand til identifikation, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af projekter, herunder relateret kapacitetsopbygning. Den vil være tilgængelig for offentlige og private projektpromotorer såvel som for finansielle og andre formidlere.

Kapitel VI — InvestEU-portalen

InvestEU-portalen oprettes med udgangspunkt i erfaringerne med projektportalen under Investeringsplanen for Europa. Den vil omfatte systematisk kontrol af de indgivne projekters overensstemmelse med EU's lovgivning og politikker, og gennemførelsespartnerne vil være forpligtet til at se nærmere på projekter, der består kontrollen og falder ind under deres aktivitetsområde. Formålet er at gøre investeringsmodne projekter, som søger finansiering, mere synlige i hele EU. Et projekt skal dog ikke nødvendigvis optages på portalen for at kunne modtage EU-støtte. Ligeledes betyder en optagelse på portalen ikke, at projektet automatisk støttes af EU-garantien.

Kapitel VII — Overvågning og rapportering, evaluering og kontrol

Det foreslås at evaluere anvendelsen af EU-garantien ved hjælp af en midtvejsevaluering og en endelig evaluering i overensstemmelse med kravene i [finansforordningen]. I dette kapitel fastsættes også bestemmelser om regelmæssig overvågning og rapportering, mens bilag III indeholder indikatorerne for måling af programmets performance. Derudover indeholder kapitlet bestemmelser om revision og OLAF's rettigheder med hensyn til finansierings- og investeringstransaktioner i tredjelande.

Endelig fastsættes proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter og datoen for forordningens anvendelsesdato til den 1. januar 2021.

Kapitel VIII — Gennemsigtighed og synlighed

Disse standardbestemmelser skal sikre en passende gennemsigtighed og synlighed.

Kapitel IX – Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Dette sidste kapitel indeholder bestemmelser vedrørende anvendelsen af indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser fra de foregående programmer. Bilag IV indeholder en liste over disse programmer foruden EFSI.

2018/0229 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af InvestEU-programmet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173 og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 11 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 12 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Med en investeringskvote på 1,8 % — sammenlignet med 2,2 % i 2009 — lå infrastrukturinvesteringernes andel af BNP i Unionen i 2016 omkring 20 % under investeringsniveauet før den globale finanskrise. Skønt der kan konstateres en stigning i investeringskvoterne i Unionen, er niveauet fortsat lavere, end man kunne forvente i en periode med kraftigt opsving, og det er ikke tilstrækkeligt til at opveje flere års underinvestering. Hvad der er endnu vigtigere er, at de aktuelle investeringsniveauer og fremskrivninger heraf ikke kan dække Unionens behov for strukturelle investeringer i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, herunder inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring. For at opfylde Unionens politiske mål er det derfor yderst vigtigt fortsat at støtte afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer for at dække det investeringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

(2)Diverse evalueringer har understreget, at de mange forskellige finansielle instrumenter, der blev oprettet under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, har medført visse overlapninger. Denne mangfoldighed af instrumenter har også skabt vanskeligheder for formidlere og slutmodtagere, som har skullet opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsregler. Manglen på indbyrdes kompatible regler har desuden gjort det vanskeligt at kombinere forskellige EU-fonde, skønt en sådan kombination ville have været gavnlig for projekter med behov for forskellige former for finansiering. Der bør derfor oprettes én enkelt fond, EUInvest-fonden, med henblik på at sikre en mere effektiv støtte til slutmodtagerne ved at integrere og forenkle det finansielle tilbud under én enkelt budgetgarantiordning, hvilket vil give Unionens indsats større gennemslagskraft og samtidig reducere omkostningerne for Unionens budget.

(3)Unionen har i løbet af de seneste år vedtaget ambitiøse strategier til at gennemføre det indre marked og stimulere vækst og jobskabelse, f.eks. kapitalmarkedsunionen, strategien for et digitalt indre marked, pakken om ren energi til alle europæere, Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, strategien for lavemissionsmobilitet, forsvarsstrategien og rumstrategien for Europa. InvestEU-fonden bør udnytte og øge synergierne mellem disse gensidigt forstærkende strategier ved at yde støtte til investeringer og adgang til finansiering.

(4)På EU-plan tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge gennemførelsen heraf. Medlemsstaterne udvikler selv deres egne nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Strategierne bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten eller Unionen eller dem begge. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle bistand, der ydes af henholdsvis de europæiske struktur- og investeringsfonde, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU-fonde, alt efter omstændighederne.

(5)InvestEU-fonden bør medvirke til at øge Unionens konkurrenceevne, bl.a. inden for innovation og digitalisering, bæredygtigheden af den økonomiske vækst i Unionen, den sociale resiliens og inklusion og integrationen af kapitalmarkederne, herunder løsninger på fragmenteringen og diversificeringen af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen. Den bør med henblik herpå støtte teknisk og økonomisk levedygtige projekter ved at skabe en ramme for anvendelse af gælds-, risikostyrings- og egenkapitalinstrumenter, som understøttes af en garanti fra Unionens budget og bidrag fra gennemførelsespartnere. Den bør være efterspørgselsbaseret, samtidig med at støtten under InvestEU-fonden også bør bidrage til at opfylde Unionens politiske mål.

(6)InvestEU-fonden bør støtte investeringer i materielle og immaterielle aktiver med henblik på at fremme vækst, investeringer og beskæftigelse og således bidrage til øget velfærd og en mere ligelig indkomstfordeling i Unionen. Interventioner gennem InvestEU-fonden bør supplere den EU-støtte, der ydes gennem tilskud.

(7)Unionen har tilsluttet sig målene i FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen fra 2015 samt Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030. For at opfylde de vedtagne mål, herunder målene for Unionens miljøpolitikker, bør indsatsen for at sikre en bæredygtig udvikling intensiveres. Derfor bør principperne for bæredygtig udvikling indtage en fremtrædende plads i udformningen af InvestEU-fonden.

(8)InvestEU-programmet bør bidrage til at opbygge et bæredygtigt finansieringssystem i Unionen, som kan hjælpe med at dirigere privat kapital over i bæredygtige investeringer i overensstemmelse med målene i Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 13 .

(9)For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling bør InvestEU-programmet bidrage til at integrere klimatiltag og til at nå det overordnede mål om, at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet bidrager til klimamålene. Aktioner inden for rammerne af InvestEU-programmet forventes at bidrage med 30 % af InvestEU-programmets samlede finansieringsramme til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelsen og gennemførelsen af InvestEU-programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(10)InvestEU-fondens bidrag til opfyldelsen af klimamålene vil blive kortlagt ved hjælp af et EU-system til klimakortlægning, der udvikles af Kommissionen i samarbejde med gennemførelsespartnerne, og som på behørig vis anvender de kriterier, der er fastsat i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer 14 ], til at fastslå, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.

(11)Ifølge World Economic Forum's Global Risk Report fra 2018 er halvdelen af de ti største risici, som truer verdensøkonomien, relateret til miljø. Disse risici omfatter luft-, jord- og vandforurening, ekstreme vejrforhold, tab af biodiversitet og mislykkede tiltag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Miljøprincipperne er dybt forankret i traktaterne og mange af Unionens politikker. Derfor er det vigtigt at fremme integrationen af miljømål i de foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af InvestEU-fonden. Miljøbeskyttelse og den dermed forbundne risikoforebyggelse og -håndtering bør tages i betragtning ved forberedelsen og gennemførelsen af investeringer. EU bør også spore sine udgifter relateret til biodiversitet og bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde rapporteringskravene under konventionen om den biologiske mangfoldighed og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 15 . Investeringer inden for målene for miljømæssig bæredygtighed bør derfor spores ved hjælp af fælles metoder, der stemmer overens med dem, der udvikles under EU-programmer vedrørende forvaltning af klima, biodiversitet og luftforurening for at gøre det muligt at vurdere investeringernes individuelle og kombinerede indvirkning på de centrale komponenter af naturkapitalen, herunder luft, vand, jord og biodiversitet.

(12)Investeringsprojekter, der modtager omfattende EU-støtte, særligt inden for infrastruktur, bør være underlagt bæredygtighedskontrol i overensstemmelse med den vejledning, som bør udvikles af Kommissionen i samarbejde med gennemførelsespartnerne inden for rammerne af InvestEU-programmet, og bør stemme overens med den vejledning, der udvikles for andre EU-programmer, under behørig anvendelse af de kriterier, der er fastlagt i [forordning om oprettelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer] til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Denne vejledning bør indeholde hensigtsmæssige bestemmelser til at undgå unødige administrative byrder.

(13)Lave niveauer for investering i infrastruktur i Unionen under finanskrisen undergravede Unionens evne til at fremme bæredygtig vækst, konkurrenceevne og konvergens. Det er afgørende at foretage betydelige investeringer i europæisk infrastruktur for at opfylde Unionens bæredygtighedsmål, herunder klima- og miljømålene for 2030. Derfor bør støtten under InvestEU-fonden være rettet mod investeringer i transport- og energiinfrastruktur, herunder energieffektivitet og vedvarende energi, miljø- og klimainfrastruktur samt maritim og digital infrastruktur. For at sikre at EU-finansieringsstøtten får størst mulig indvirkning og skaber størst mulig merværdi, bør der arbejdes for en strømlinet investeringsproces, som synliggør projektpipelinen og skaber konsistens på tværs af relevant EU-programmer. I lyset af sikkerhedstruslen bør investeringsprojekter, der modtager EU-støtte, tage hensyn til principperne om beskyttelse af borgerne i det offentlige rum. Dette bør være et supplement til andre EU-fondes indsats, f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som yder støtte til sikkerhedselementerne af investeringer i det offentlige rum, transport, energi og anden kritisk infrastruktur.

(14)Mens det overordnede investeringsniveau i Unionen stiger, foretages der stadig ikke tilstrækkelige investeringer i mere risikobetonede aktiviteter såsom forskning og innovation. Den deraf følgende underinvestering i forskning og innovation skader Unionens industrielle og økonomiske konkurrenceevne og forringer borgernes livskvalitet. InvestEU-fonden bør tilvejebringe passende finansielle produkter til at dække forskellige stadier af innovationscyklussen og en bredere vifte af interessenter, navnlig for at give mulighed for opskalering og kommerciel udbredelse af løsninger i Unionen, så de også kan konkurrere på verdensmarkedet.

(15)Der er et presserende behov for at sikre en betydelig investeringsindsats i digital omstilling og for at sprede fordelene heraf mellem alle borgere og virksomheder i Unionen. Den solide politiske ramme for strategien for et digitalt indre marked bør nu følges op med tilsvarende ambitiøse investeringer, bl.a. inden for kunstig intelligens.

(16)Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en helt central rolle i Unionen. De har imidlertid vanskeligt ved at få adgang til finansiering på grund af den formodede større risiko og mangel på sikkerhedsstillelse. Samtidig står SMV'er over for yderligere udfordringer, fordi de er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved at engagere sig i digitalisering, internationalisering og innovation samt opkvalificering af deres medarbejdere. Sammenlignet med større virksomheder har de desuden adgang til langt færre finansieringskilder: De udsteder typisk ikke obligationer og har kun beskeden adgang til børser eller store institutionelle investorer. Udfordringerne med at få adgang til finansiering er endnu mere udtalte for de SMV'er, der beskæftiger sig med immaterielle aktiver. SMV'er i Unionen er yderst afhængige af banker og lånefinansiering i form af kassekreditter, banklån eller leasing. Det er nødvendigt at støtte SMV'er, som oplever ovennævnte udfordringer, og at tilbyde mere varierede finansieringsmuligheder for at sætte dem i stand til at finansiere deres oprettelse, vækst og udvikling og modstå økonomiske tilbageslag samt for at skabe en mere resilient økonomi og et robust finansielt system i tilfælde af økonomiske nedture eller chok. Dette komplementerer også de initiativer, der allerede er truffet inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. InvestEU-fonden bør være en mulighed for at fokusere på specifikke og mere målrettede finansielle produkter.

(17)Som beskrevet i oplægget om Europas sociale dimension 16 og den europæiske søjle for sociale rettigheder 17 er opbygningen af en mere inklusiv og retfærdig Union en af Unionens vigtigste prioriteter med henblik på at bekæmpe ulighed og fremme politikker for social inklusion i Europa. Ulige muligheder er navnlig fremhærskende, når det kommer til adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Investering i de sociale dele af økonomien, der vedrører færdigheder og menneskelig kapital, samt i integration af sårbare befolkningsgrupper i samfundet kan øge de økonomiske muligheder, navnlig hvis de koordineres på EU-plan. InvestEU-fonden bør anvendes til at støtte investeringer inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, bidrage til at øge beskæftigelsen, særligt blandt ufaglærte og langtidsledige, og forbedre situationen med hensyn til solidaritet mellem generationerne, sundhedssektoren, hjemløshed, digital inklusion, udvikling af lokalsamfundet, de unges rolle og plads i samfundet samt sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere. InvestEU-programmet bør også hjælpe med at støtte europæisk kultur og kreativitet. For at håndtere de omfattende samfundsmæssige forandringer i Unionen og arbejdsmarkedsudviklingen i de kommende ti år er det nødvendigt at investere i menneskelig kapital, mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og nye samfundsøkonomiske forretningsmodeller, herunder investeringer med social indvirkning og sociale resultatkontrakter. InvestEU-programmet bør understøtte det fremspirende sociale markedsøkosystem, forbedre udbuddet af og adgangen til finansiering til mikrovirksomheder og sociale virksomheder med det formål at opfylde efterspørgslen blandt dem, der har størst behov. I rapporten fra taskforcen på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa 18 peges der på investeringsunderskud inden for social infrastruktur og sociale tjenester, bl.a. uddannelse, sundhed og bolig, som kræver støtte, også på EU-plan. Derfor bør offentlige, erhvervsrettede og filantropiske midler samt støtte fra velgørende fonde samles og udnyttes mest muligt til støtte for udviklingen af en social værdikæde på markedet og en mere resilient Union.

(18)InvestEU-fonden bør operere gennem fire politikområder, som afspejler Unionens vigtigste prioriteter, nemlig bæredygtig infrastruktur; forskning, innovation og digitalisering; SMV'er; og sociale investeringer og færdigheder.

(19)Hvert politikområde bør være opdelt i to segmenter, henholdsvis et EU-segment og et medlemsstatssegment. EU-segmentet bør afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på en forholdsmæssigt afpasset måde, dvs. at de støttede transaktioner bør have en klar europæisk merværdi. Medlemsstatssegmentet bør give medlemsstaterne mulighed for at hensætte en del af deres midler i fonde under delt forvaltning til EU-garantien med henblik på at anvende EU-garantien i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner til afhjælpning af specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på deres eget område, herunder i udsatte og afsidesliggende områder såsom Unionens fjernområder, med henblik på at realisere målene for fonden under delt forvaltning. Transaktioner, der støttes af InvestEU-fonden via enten EU- eller medlemsstatssegmentet, bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen i det indre marked.

(20)Medlemsstatssegmentet bør udformes specifikt således, at midler under delt forvaltning kan anvendes som hensættelser til en garanti ydet af Unionen. Formålet med en sådan kombination er at give mulighed for at udnytte Unionens høje kreditrating til at fremme nationale og regionale investeringer og samtidig sikre en konsekvent risikostyring af eventualforpligtelser ved at anvende den garanti, der ydes af Kommissionen under indirekte forvaltning. Unionen bør garantere de finansierings- og investeringstransaktioner, som er fastlagt i de garantiaftaler, der indgås mellem Kommissionen og gennemførelsespartnere inden for medlemsstatssegmentet, og midler under delt forvaltning bør kunne hensættes til garantien med udgangspunkt i en tilførselssats, der fastsættes af Kommissionen afhængigt af transaktionernes art og de deraf følgende forventede tab, mens medlemsstaten vil dække tab ud over de forventede tab ved at udstede en back-to-back-garanti til Unionen. Disse ordninger bør fastlægges i en samlet bidragsaftale, der indgås med hver enkelt af de medlemsstater, der vælger at anvende denne mulighed. Bidragsaftalen bør gælde for en eller flere af de specifikke garantiaftaler, der gennemføres i den berørte medlemsstat. Muligheden for at fastsætte en tilførselssats i hvert enkelt tilfælde kræver en fravigelse af [artikel 211, stk. 1] i forordning (EU, Euratom) xx/xxxx 19 ("finansforordningen"). En sådan udformning kræver desuden et fælles regelsæt for budgetgarantier, der støttes med centralt forvaltede midler eller midler under delt forvaltning, hvilket vil gøre det lettere at kombinere dem.

(21)InvestEU-fonden bør være åben for bidrag fra tredjelande, der er medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande omfattet af naboskabspolitikken samt andre lande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt mellem Unionen og disse lande. Dette bør give mulighed for at fortsætte samarbejdet med de relevante lande, hvis det er hensigtsmæssigt, navnlig inden for forskning og innovation samt SMV'er.

(22)Ved denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for andre foranstaltninger vedrørende InvestEU-programmet end hensættelser til EU-garantien, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [reference to be updated as appropriate according to the new inter-institutional agreement: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 20 ,] for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(23)EU-garantien på 38 000 000 000 EUR (løbende priser) på EU-plan ventes at mobilisere mere end 650 000 000 000 EUR i ekstra investeringer i hele Unionen og bør indledningsvis fordeles mellem politikområderne.

(24)Den EU-garanti, der ligger til grund for InvestEU-fonden, bør gennemføres indirekte af Kommissionen via gennemførelsespartnere, som kan nå direkte ud til slutmodtagerne. Der bør indgås en garantiaftale om tildeling af en garanti over InvestEU-fonden mellem Kommissionen og hver eneste gennemførelsespartner med henblik på at støtte de finansierings- og investeringstransaktioner, som opfylder InvestEU-fondens mål og kriterier for støtteberettigelse. InvestEU-fonden bør udstyres med en særlig ledelses- og forvaltningsstruktur for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af EU-garantien.

(25)Der bør oprettes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for gennemførelsespartnerne og repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at udveksle oplysninger og drøfte anvendelsen af de finansielle produkter, der lanceres inden for rammerne af InvestEU-fonden, samt skiftende behov og nye produkter, bl.a. specifikke territoriale markedssvigt.

(26)Kommissionen bør vurdere foreneligheden med EU's lovgivning og politikker af de finansierings- og investeringstransaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, mens den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af en gennemførelsespartner.

(27)Et projektteam bestående af sagkyndige, som gennemførelsespartnerne stiller til rådighed for Kommissionen med henblik på at yde faglig ekspertise i forbindelse med den finansielle og tekniske vurdering af de foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner, bør foretage en indledende bedømmelse af de transaktioner, der foreslås af gennemførelsespartnerne, og som efterfølgende skal vurderes af Investeringsudvalget.

(28)Et Investeringsudvalg bestående af uafhængige sagkyndige bør træffe beslutning om, hvorvidt EU-garantien skal ydes til støtte for finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse, og vil således bidrage med ekstern ekspertise i forbindelse med investeringsvurderinger af projekter. Investeringsudvalget bør mødes i forskellige sammensætninger for på bedste vis at dække forskellige politikområder og sektorer.

(29)Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere til gennemførelse af InvestEU-fonden bør Kommissionen tage hensyn til modpartens evne til at opfylde målene for InvestEU-fonden og bidrage med egne ressourcer med henblik på at sikre en passende geografisk dækning og spredning såvel som dens evne til at tiltrække private investorer og sikre tilstrækkelig risikospredning samt til at bidrage med nye løsninger til afhjælpning af markedssvigt og suboptimale investeringssituationer. Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) bør i betragtning af dens rolle i henhold til traktaterne, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af nuværende finansielle instrumenter og af EFSI forblive en privilegeret gennemførelsespartner under InvestEU-fondens EU-segment. Foruden EIB-Gruppen bør nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kunne tilbyde en komplementær række finansielle produkter, eftersom deres erfaring og kapacitet på lokalt plan vil kunne hjælpe med at maksimere virkningerne af de offentlige midler på Unionens område. Det bør desuden være muligt at have andre internationale finansielle institutioner som gennemførelsespartnere, navnlig når de frembyder en komparativ fordel med hensyn til særlig ekspertise og erfaring i bestemte medlemsstater. Det bør også være muligt for andre enheder, som opfylder kriterierne i finansforordningen, at fungere som gennemførelsespartnere.

(30)For at sikre at tiltag inden for InvestEU-fondens EU-segment fokuserer på markedssvigt og suboptimale investeringssituationer på EU-plan, men samtidig opfylder målet om størst mulig geografisk dækning, bør EU-garantien ydes til gennemførelsespartnere, som enten enkeltvis eller sammen i en gruppe kan dække mindst tre medlemsstater. Det forventes imidlertid, at omkring 75 % af EU-garantien under EU-segmentet vil blive ydet til den eller de gennemførelsespartnere, som kan tilbyde finansielle produkter inden for rammerne af InvestEU-fonden i alle medlemsstaterne.

(31)EU-garantien under medlemsstatssegmentet bør ydes til enhver gennemførelsespartner, der kan komme i betragtning efter [finansforordningens] [artikel 62, stk. 1, litra c),], herunder nationale eller regionale erhvervsfremmende banker eller institutter, EIB, Den Europæiske Investeringsfond eller andre multilaterale udviklingsbanker. Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere under medlemsstatssegmentet bør Kommissionen tage medlemsstaternes forslag i betragtning. I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154] skal Kommissionen foretage en vurdering af gennemførelsespartnerens regler og procedurer for at forvisse sig om, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, der svarer til Kommissionens beskyttelsesniveau.

(32)Den endelige beslutning vedrørende finansierings- og investeringstransaktioner bør træffes af gennemførelsespartneren i dennes navn, gennemføres i overensstemmelse med dennes interne regler og procedurer og opføres i dennes regnskaber. Kommissionen bør derfor udelukkende aflægge regnskab for eventuelle finansielle forpligtelser i forbindelse med EU-garantien og offentliggøre det maksimale garantibeløb, herunder alle relevante oplysninger om den ydede garanti.

(33)InvestEU-fonden bør, hvor det er hensigtsmæssigt, give mulighed for på let og effektiv vis at blande tilskud eller finansielle instrumenter eller begge dele, som finansieres over EU-budgettet eller Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), med garantien i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for på bedste vis at understøtte investeringer til afhjælpning af særlige markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer.

(34)Projekter, der indgives af gennemførelsespartnere med henblik på at modtage støtte under InvestEU-programmet, og som omfatter blanding med støtte fra andre EU-programmer, bør som helhed også stemme overens med de mål og kriterier for støtteberettigelse, der er indeholdt i reglerne for de pågældende EU-programmer. Beslutningen om anvendelse af EU-garantien træffes med udgangspunkt i reglerne for InvestEU-programmet.

(35)InvestEU-rådgivningsplatformen bør støtte udviklingen af en solid pipeline af investeringsprojekter inden for hvert politikområde. Samtidig bør InvestEU-programmet også indeholde en tværsektoriel komponent med henblik på at tilbyde et centralt kontaktpunkt og bistand til projektudvikling på tværs af politikområder i forbindelse med centralt forvaltede EU-programmer.

(36)For at sikre, at de rådgivende tjenester dækker geografisk bredt i hele Unionen, og for at udnytte den lokale viden om InvestEU-fonden bedst muligt bør InvestEU-rådgivningsplatformen sikres en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger, med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet.

(37)I forbindelse med InvestEU-fonden er der også behov for at støtte kapacitetsopbygning for at udvikle den organisatoriske kapacitet og de market making-aktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe projekter af høj kvalitet. Samtidig er målet at skabe de rette betingelser for at udvide det potentielle antal støtteberettigede modtagere i fremspirende markedssegmenter, især dér hvor de individuelle projekter på grund af deres beskedne størrelse medfører større transaktionsomkostninger på projektniveau, f.eks. økosystemer for social finansiering. Støtten til kapacitetsopbygning bør derfor komplementere og supplere foranstaltninger inden for rammerne af andre EU-programmer, som dækker et specifikt politikområde.

(38)InvestEU-portalen bør oprettes med henblik på at udgøre en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, som kan synliggøre investeringsprojekter, der søger finansiering, med et solidt fokus på at forsyne gennemførelsespartnerne med en eventuel pipeline af investeringsprojekter, som er forenelig med EU's lovgivning og politikker.

(39)I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 21 bør InvestEU-programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet gennem specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan eventuelt omfatte målbare indikatorer, hvormed der kan samles dokumentation om InvestEU-programmets praktiske virkninger.

(40)Der bør anvendes en pålidelig overvågningsramme, som bygger på output-, resultat- og effektindikatorer, til at følge fremskridt med opfyldelsen af Unionens mål. For at sikre ansvarlighed over for de europæiske borgere bør Kommissionen årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om InvestEU-programmets fremskridt, virkning og operationer.

(41)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler, der er fastsat i finansforordningen, regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vedrører også beskyttelsen af EU's budget i tilfælde af generelle mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(42)Forordning (EU, Euratom) [den nye finansforordning] finder anvendelse på InvestEU-programmet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for budgetgarantier.

(43)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 22 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 23 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 24  og Rådets forordning (EU) 2017/1939 25 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 26 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(44)Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved beslutning, der træffes i henhold til denne aftale. Tredjelande kan også deltage på et andet retsgrundlag. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(45)I henhold til [reference to be updated as appropriate according to a new decision on OCTs: artikel 88 i Rådets afgørelse 2013/755/EU] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og målsætninger, der gælder for InvestEU-programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

(46)Med henblik på at supplere ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning med investeringsretningslinjer, som finansierings- og investeringstransaktionerne skal overholde, at facilitere en hurtig og fleksibel tilpasning af performanceindikatorer og tilpasse tilførselssatsen bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udarbejdelsen af investeringsretningslinjer for finansierings- og investeringstransaktionerne under de forskellige politikområder, ændring af bilag III til denne forordning med henblik på at revidere indikatorerne og tilpasning af tilførselssatsen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)InvestEU-programmet bør afhjælpe EU-dækkende markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og give mulighed for EU-dækkende markedstestning af innovative finansielle produkter, samt systemer til udbredelse heraf, med henblik på nye eller komplekse markedssvigt. Det er derfor hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes InvestEU-fonden til at yde en EU-garanti til finansierings- eller investeringstransaktioner, der foretages af gennemførelsespartnere til støtte for Unionens interne politikker.

Der oprettes ligeledes en mekanisme til at yde rådgivningsbistand for at støtte udviklingen af investeringsegnede projekter og adgangen til finansiering og den dertil knyttede kapacitetsopbygning ("InvestEU-rådgivningsplatformen"). Der oprettes desuden en database til at synliggøre projekter, som projektpromotorer søger finansiering til, og som vil indeholde oplysninger til investorer om investeringsmuligheder ("InvestEU-portalen").

Endelig fastsættes målene for InvestEU-programmet, et budget for og størrelsen af EU-garantien for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering samt reglerne for ydelse af denne finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

Artikel 3

InvestEU-programmets mål

1.InvestEU-programmets generelle mål er at støtte Unionens politiske mål gennem finansierings- eller investeringstransaktioner, der bidrager til:

(a)Unionens konkurrenceevne, herunder innovation og digitalisering

(b)bæredygtig økonomi og vækst i Unionen

(c)social resiliens og inklusion i Unionen

(d)integration af Unionens kapitalmarkeder og styrkelse af det indre marked, herunder løsninger på fragmenteringen af Unionens kapitalmarkeder, diversificering af finansieringskilderne for virksomheder i Unionen og fremme af bæredygtig finansiering.

2.InvestEU-programmet har følgende specifikke mål:

(a)at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for bæredygtig infrastruktur på de områder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)

(b)at støtte finansierings- eller investeringstransaktioner inden for forskning, innovation og digitalisering

(c)at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for SMV'er og, i behørigt begrundede tilfælde, små midcapselskaber

(d)at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering og finansiering til sociale virksomheder, støtte finansierings- eller investeringstransaktioner i forbindelse med sociale investeringer og færdigheder og udvikle og konsolidere markederne for sociale investeringer, på de områder der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra d).

Artikel 4

Buget og størrelse af EU-garantien

1.Den EU-garanti, der vedrører EU-segmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), udgør 38 000 000 000 EUR (i løbende priser). Den tilføres midler svarende til en sats på 40 %.

EU-garantien kan tilføres et yderligere beløb med henblik på medlemsstatssegmentet, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), forudsat at medlemsstaterne tildeler de pågældende beløb, jf. artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] 28 og artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number] 29 .

Bidrag fra tredjelande, jf. artikel 5, kan også øge den i første afsnit nævnte EU-garanti, idet de udgør et fuldt kontantbidrag i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2].

2.Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, er fastsat i bilag I til denne forordning. Kommissionen kan om nødvendigt ændre de beløb, der er fastsat i bilag I, med op til 15 % for hvert mål. Den underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver ændring.

3.Finansieringsrammen for gennemførelsen af foranstaltningerne i kapitel V og VI er på 525 000 000 EUR (løbende priser).

4.Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af InvestEU-programmet, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til InvestEU-fonden

EU-segmentet under InvestEU-fonden, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), og hvert af politikområderne, jf. artikel 7, stk. 1, kan modtage bidrag fra følgende tredjelande med henblik på deres deltagelse i visse finansielle produkter, jf. [finansforordningens] [artikel 218, stk. 2]:

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.EU-garantien gennemføres ved indirekte forvaltning sammen med de organer, der er omhandlet i [finansforordningens] [artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii)-vii)]. Andre former for EU-finansiering, der ydes i henhold til denne forordning, gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning i overensstemmelse med [finansforordningen], herunder tilskud, der gennemføres i overensstemmelse med dens [Afsnit VIII].

2.Finansierings- eller investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien, og som indgår i en blandingsoperation, der kombinerer støtte ydet under denne forordning med støtte ydet under et eller flere andre EU-programmer eller af Innovationsfonden under EU's emissionshandelssystem (ETS), skal:

a)    være i overensstemmelse med de politiske mål og overholde de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes

b)    være i overensstemmelse med denne forordning. 

3.Blandingsoperationer, som omfatter et finansielt instrument, der er fuldt finansieret af andre EU-programmer eller af ETS-Innovationsfonden uden anvendelse af EU-garantien i denne forordning, skal være i overensstemmelse med de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i bestemmelserne for det EU-program, hvorunder støtten ydes.

4.I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, indrømmes de ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet, som indgår i den i stk. 2 og 3 nævnte blandingsoperation, efter reglerne for det relevante EU-program og gennemføres inden for rammerne af blandingsoperationen i overensstemmelse med denne forordning og [Afsnit X] i [finansforordningen].

   Rapporteringen skal ligeledes indeholde en redegørelse for overholdelsen af de politiske mål og kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat i reglerne for det EU-program, hvorunder støtten ydes, samt for overholdelsen af denne forordning.

KAPITEL II

InvestEU-fonden

Artikel 7

Politikområder

1.InvestEU-fonden opererer gennem følgende fire politikområder, som skal afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer på hvert deres specifikke felt:

a)    politikområdet "bæredygtig infrastruktur": Det omfatter bæredygtige infrastrukturinvesteringer inden for transport, energi, digital konnektivitet, forsyning og forarbejdning af råvarer, rumfart, oceaner og vand, affald, natur og andre miljøinfrastrukturer, udstyr, mobile aktiver og udbredelse af innovative teknologier, som bidrager til Unionens mål for miljø eller social bæredygtighed eller begge dele eller opfylder Unionens miljømæssige standarder eller standarder for social bæredygtighed

b)    politikområdet "forskning, innovation og digitalisering": Det omfatter forsknings- og innovationsaktiviteter, overførsel af forskningsresultater til markedet, demonstration og udbredelse af innovative løsninger og støtte til opskalering af andre innovative virksomheder end SMV'er samt digitalisering af Unionens industrisektor

c)    politikområdet "SMV'er": Det omfatter adgang til og tilgængelighed af finansiering for SMV'er og, i behørigt begrundede tilfælde, små midcapselskaber

d)    politikområdet "sociale investeringer og færdigheder": Det omfatter mikrofinansiering, finansiering til sociale virksomheder og den sociale økonomi; færdigheder, uddannelse og relaterede tjenester; sociale infrastrukturer (herunder socialt byggeri og studenterboliger); social innovation; sundheds- og langtidspleje; inklusion og tilgængelighed; kulturaktiviteter med et socialt formål; integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere.

2.Hvis en finansierings- eller investeringstransaktion, der forelægges for det i artikel 19 omhandlede Investeringsudvalg, hører ind under mere end et politikområde, placeres den inden for det område, som dens primære mål eller de primære mål for størsteparten af dens delprojekter hører ind under, medmindre andet er fastsat i investeringsretningslinjerne.

3.Finansierings- eller investeringstransaktioner under politikområdet "bæredygtig infrastruktur", jf. stk. 1, litra a), skal underlægges prøvning med hensyn til deres klima- og miljøvirkning samt virkning for den sociale bæredygtighed med henblik på at minimere deres skadelige virkning og maksimere fordelene for klimaet, miljøet og den sociale dimension. Promotorer, der anmoder om finansiering, skal med henblik herpå tilvejebringe de fornødne oplysninger med udgangspunkt i den vejledning, som Kommissionen udarbejder. Projekter, der er under en vis størrelse som defineret i denne vejledning, er undtaget fra prøvning.

   Kommissionens vejledning skal gøre det muligt:

a)    med hensyn til tilpasning, at sikre resiliens mod klimaforandringernes potentielle negative virkninger ved hjælp af vurderinger af klimasårbarheden og -risici, herunder relevante tilpasningsforanstaltninger samt, med hensyn til afbødning, at integrere drivhusgasomkostningerne og de positive virkninger af foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer i cost benefit-analysen

b)    at tage højde for projektets samlede indvirkning med hensyn til de væsentligste elementer af naturkapitalen vedrørende luft, vand, jord og biodiversitet

c)    at anslå virkningerne med hensyn til social inklusion i bestemte områder eller befolkningsgrupper.

4.Gennemførelsespartnerne skal tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne spore de investeringer, der bidrager til at opfylde Unionens klima- og miljømæssige mål, på basis af vejledning, der udarbejdes af Kommissionen.

5.Gennemførelsespartnerne skal tilstræbe, at mindst 50 % af investeringerne under området "bæredygtig infrastruktur" bidrager til at opfylde Unionens mål vedrørende klima og miljø.

6.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at fastsætte investeringsretningslinjerne for hvert politikområde.

Artikel 8

Segmenter

1.Hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, består af to segmenter til at afhjælpe specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer:

i)    markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer i forbindelse med Unionens politiske prioriteter, som håndteres på EU-niveau

ii)    EU-dækkende markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer eller

iii)    nye eller komplekse markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer med henblik på at udvikle nye finansielle løsninger og markedsstrukturer

2.De i stk. 1 omhandlede segmenter kan anvendes komplementært til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion, f.eks. ved at kombinere støtte fra begge segmenter.

Artikel 9

Særlige bestemmelser vedrørende medlemsstatssegmentet

1.Beløb, der tildeles af en medlemsstat efter artikel [10, stk. 1,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 1,] i forordning [[CAP plan] number], anvendes som hensættelse i den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der dækker finansierings- eller investeringstransaktioner i den berørte medlemsstat.

2.Oprettelsen af denne del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet er betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen indgår en bidragsaftale.

Medlemsstaten og Kommissionen indgår bidragsaftalen eller en ændring heraf senest fire måneder efter Kommissionens afgørelse om vedtagelse af partnerskabsaftalen eller den strategiske plan eller samtidig med Kommissionens afgørelse om ændring af et program eller en strategisk plan.

To eller flere medlemsstater kan indgå en fælles bidragsaftale med Kommissionen.

Uanset [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1], fastsættes tilførselssatsen for EU-garantien under medlemsstatssegmentet til 40 %, og den kan ned- eller opjusteres i hver bidragsaftale for at tage hensyn til de risici, der knytter sig til de finansielle produkter, der ventes anvendt.

3.Bidragsaftalen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)    den samlede størrelse af den del af EU-garantien under medlemsstatssegmentet, der vedrører medlemsstaten, tilførselssatsen, størrelsen af bidrag fra fonde under delt forvaltning, fasen for oprettelse af hensættelserne i overensstemmelse med en årlig finansieringsplan samt størrelsen på de deraf følgende eventualforpligtelser, som skal dækkes af en back-to-back-garanti fra den berørte medlemsstat

b)    strategien, som omfatter de finansielle produkter og deres minimumsgearingsgrad, den geografiske dækning, investeringsperioden og, hvor det er relevant, kategorierne af slutmodtagere og kvalificerede formidlere

c)    den eller de gennemførelsespartnere, som har udtrykt interesse, og Kommissionens pligt til at underrette medlemsstaten om den/de udvalgte gennemførelsespartner(e)

d)    det eventuelle bidrag fra fonde under delt forvaltning til InvestEU-rådgivningsplatformen

e)    årlige rapporteringskrav over for medlemsstaten, herunder rapportering i overensstemmelse med de indikatorer, der er omhandlet i bidragsaftalen

f)    bestemmelser om vederlaget for den del af EU-garantien, der er under medlemsstatssegmentet

g)    oplysninger om en eventuel kombination med midler under EU-segmentet, herunder i en lagdelt struktur, med henblik på at opnå en bedre risikodækning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

4.Bidragsaftalerne gennemføres af Kommissionen gennem garantiaftaler, der indgås med gennemførelsespartnere, jf. artikel 14.

Hvis der senest ni måneder efter undertegnelsen af bidragsaftalen ikke er indgået en garantiaftale, eller der ikke er disponeret over hele beløbet i en bidragsaftale gennem en eller flere garantiaftaler, opsiges eller ændres bidragsaftalen i henholdsvis det første eller det andet tilfælde, og de uudnyttede hensættelser genanvendes, jf. artikel [10, stk. 5,] i forordning [[CPR] number] eller artikel [75, stk. 5,] i forordning [[CAP plan number].

Hvis garantiaftalen ikke er blevet gennemført inden for den frist, der er fastsat i artikel [10, st. 6,] i forordning [[CPR] number] eller i artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan] number], ændres bidragsaftalen, og de uudnyttede hensættelser genanvendes, jf. artikel [10, stk. 6,] i [[CPR] number] og artikel [75, stk. 6,] i forordning [[CAP plan]] number].

5.Følgende regler finder anvendelse på hensættelser til den del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet, der oprettes ved en bidragsaftale:

(a)efter den i stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase skal alle overskydende hensættelser, som beregnes ved at sammenligne størrelsen af de hensættelser, der kræves ifølge tilførselssatsen, med de faktiske hensættelser, genavendes i henhold til [artikel 10, stk. 6] i [CPR] og artikel [75, stk. 6] i [[CAP plan] number]

(b)uanset [finansforordningens] [artikel 213, stk. 4], foretages der efter udløbet af den i denne artikels stk. 3, litra a), omhandlede oprettelsesfase ikke årlige genopfyldninger af hensættelser i rådighedsperioden for denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

(c)Kommissionen underretter øjeblikkeligt medlemsstaten, hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien falder til under 20 % af de oprindelige hensættelser som følge af træk på denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet

(d)hvis niveauet af hensættelser til denne del af EU-garantien inden for medlemsstatssegmentet når ned på 10 % af de oprindelige hensættelser, tilfører den berørte medlemsstat på Kommissionens anmodning op til 5 % af den oprindelige hensættelse til den fælles hensættelsesfond.

KAPITEL III

EU-garantien

Artikel 10

EU-garantien

1.EU-garantien ydes til gennemførelsespartnere i henhold til [finansforordningens] [artikel 219, stk. 1,] og forvaltes i overensstemmelse med [Afsnit X] i [finansforordningen].

2.Der kan ydes støtte fra EU-garantien til finansierings- eller investeringstransaktioner, som er omfattet af nærværende forordning, for en investeringsperiode, der udløber den 31. december 2027. Kontrakter mellem gennemførelsespartneren og slutmodtageren eller den finansielle formidler eller den i artikel 13, stk. 1, litra a), omhandlede enhed skal være undertegnet senest den 31. december 2028.

Artikel 11

Støtteberettigede finansierings- og investeringstransaktioner

1.InvestEU-fonden støtter udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der:

(a)opfylder betingelserne i [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra a)-e),], særlig betingelsen om additionalitet i [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra b),] og, hvis det er relevant, om maksimering af private investeringer i [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra d),]

(b)bidrager til Unionens politiske mål og hører ind under de områder, der kan støttes med finansierings- og investeringstransaktioner under det pågældende område i overensstemmelse med bilag II til denne forordning, og

(c)er i overensstemmelse med investeringsretningslinjerne.

2.Foruden projekter, der gennemføres inden for Unionen, kan InvestEU-fonden yde støtte til følgende projekter og operationer gennem finansierings- og investeringstransaktioner:

(a)grænseoverskridende projekter mellem enheder, som er beliggende eller etableret i en eller flere medlemsstater, og strækker sig til et eller flere tredjelande, herunder tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater, lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller til et oversøisk land eller territorium som fastsat i bilag II til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller til et associeret tredjeland, uanset om der er en partner i disse tredjelande eller oversøiske lande eller territorier

(b)finansierings- og investeringstransaktioner i de i artikel 5 omhandlede lande, som har bidraget til et specifikt finansielt produkt.

3.    InvestEU-fonden kan støtte finansierings- og investeringstransaktioner, der tilvejebringer finansiering til modtagere, som er retlige enheder etableret i et af følgende lande:

(a)en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

(b)et tredjeland eller et territorie, der er associeret til InvestEU-programmet i overensstemmelse med artikel 5

(c)et tredjeland som omhandlet i stk. 2, litra a), hvor det er relevant

(d)andre lande, hvor det er nødvendigt for at finansiere et projekt i et af de i litra a)-e) omhandlede lande eller territorier.

Artikel 12

Udvælgelse af gennemførelsespartnere

1.Kommissionen udvælger gennemførelsespartnerne eller en gruppe heraf som omhandlet i dette stykkes andet afsnit blandt kvalificerede modparter i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 154].

Med hensyn til EU-segmentet skal de kvalificerede modparter have udtrykt interesse og være i stand til at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i mindst tre medlemsstater. Gennemførelsespartnerne kan også deles om at dække finansierings- eller investeringstransaktioner i mindst tre medlemsstater ved at gå sammen i en gruppe.

Med hensyn til medlemsstatssegmentet kan den berørte medlemsstat foreslå en eller flere kvalificerede modparter som gennemførelsespartnere blandt dem, der har udtrykt interesse, jf. artikel 9, stk. 3, litra c).

Hvis den berørte medlemsstat ikke foreslår en gennemførelsespartner, foretager Kommissionen i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit en udvælgelse blandt de gennemførelsespartnere, der kan dække finansierings- og investeringstransaktioner i de pågældende geografiske områder.

2.Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere sikrer Kommissionen, at porteføljen med finansielle produkter under InvestEU-fonden:

(a)sikrer størst mulig dækning af de i artikel 3 fastlagte mål

(b)maksimerer EU-garantiens indvirkning gennem egne midler fra gennemførelsespartneren

(c)hvor det er relevant, maksimerer de private investeringer

(d)sikrer geografisk spredning

(e)sikrer tilstrækkelig risikospredning

(f)fremmer innoverende finansielle og risikobegrænsende løsninger til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer.

3.Ved udvælgelsen af gennemførelsespartnere tager Kommissionen desuden følgende i betragtning:

(a)eventuelle udgifter eller vederlag, som tilfalder Unionens budget

(b)gennemførelsespartnerens evne til omhyggeligt at opfylde betingelserne i [finansforordningens] [artikel 155, stk. 2,] vedrørende skatteundgåelse, skattesvig, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner.

4.Nationale erhvervsfremmende banker eller institutter kan udvælges som gennemførelsespartnere, forudsat at de opfylder betingelserne i denne artikel og i artikel 14, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 13

Støtteberettigede former for finansiering

1.EU-garantien kan ydes til risikodækning af følgende former for finansiering, der tilvejebringes af gennemførelsespartnerne:

(a)lån, garantier, kontragarantier, kapitalmarkedsinstrumenter, alle andre former for finansieringsinstrumenter eller kreditfaciliteter, herunder efterstillet gæld, eller indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital, som tilvejebringes direkte eller indirekte gennem finansielle formidlere, fonde, investeringsplatforme eller andre finansieringsformidlere, som kanaliseres ud til slutbrugerne

(b)finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden finansiel institution, som sætter sidstnævnte i stand til at gennemføre de i litra a) omhandlede finansieringsaktiviteter.

For at blive omfattet af EU-garantien skal den finansiering, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), tildeles, erhverves eller udstedes til de finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, forudsat at finansieringen fra gennemførelsespartneren er ydet i overensstemmelse med en finansieringsaftale eller en transaktion, som gennemførelsespartneren har undertegnet eller indgået efter undertegnelse af garantiaftalen mellem Kommissionen og gennemførelsespartneren, og som hverken er udløbet eller opsagt.

2.Finansierings- og investeringstransaktioner, som foretages gennem fonde eller andre mellemliggende strukturer, dækkes af EU-garantien i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i investeringsretningslinjerne, selv om disse strukturer investerer en meget lille del af de samlede investeringer uden for Unionen og i de lande, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, eller i andre aktiver end dem, der kan komme i betragtning efter denne forordning.

Artikel 14

Garantiaftaler

1.Kommissionen indgår en garantiaftale med hver enkelt gennemførelsespartner om ydelse af EU-garantien i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning op til et beløb, der fastsættes af Kommissionen.

Hvis gennemførelsespartnerne danner en gruppe, jf. artikel 12, stk. 1, andet afsnit, indgås der én enkelt garantiaftale mellem Kommissionen og hver garantipartner i gruppen eller med én gennemførelsespartner på vegne af hele gruppen.

2.Garantiaftalen skal navnlig indeholde bestemmelser vedrørende:

(a)størrelsen af og vilkårene for det finansielle bidrag, som ydes af gennemførelsespartneren

(b)vilkårene for den finansiering eller de garantier, som gennemførelsespartneren stiller til rådighed for en anden retlig enhed, som deltager i gennemførelsen, når dette er tilfældet

(c)i overensstemmelse med artikel 16, nærmere regler om tilvejebringelse af EU-garantien, herunder dækning af porteføljer af bestemte typer instrumenter og de respektive begivenheder, der udløser mulige træk på EU-garantien

(d)det risikovederlag, der skal fordeles i forhold til Unionens og gennemførelsespartnerens respektive andel i risikoen

(e)betalingsbetingelserne

(f)forpligtelsen for gennemførelsespartneren til at acceptere Kommissionens og Investeringsudvalgets afgørelser vedrørende anvendelse af EU-garantien til en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion, uden at dette berører gennemførelsespartnerens beslutninger vedrørende den foreslåede transaktion uden anvendelse af EU-garantien

(g)bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, som gennemførelsespartneren skal varetage

(h)rapporterings- og overvågningsaktiviteter i forbindelse med finansierings- eller investeringstransaktioner under EU-garantien

(i)nøgleresultatindikatorer, navnlig for så vidt angår anvendelse af EU-garantien, opfyldelse af de mål og kriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, samt mobiliseringen af privat kapital

(j)hvor det er relevant, bestemmelser og procedurer for blandingsoperationer

(k)andre relevante bestemmelser i overensstemmelse med betingelserne i [Afsnit X] i [finansforordningen].

3.En garantiaftale skal desuden fastslå, at vederlag fra finansierings- eller investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, og som tilfalder Unionen, skal stilles til rådighed efter fradrag af beløb trukket på EU-garantien.

4.En garantiaftale skal også fastslå, at ethvert skyldigt beløb til gennemførelsespartneren i forbindelse med EU-garantien fradrages det samlede beløb for de vederlag, indtægter og tilbagebetalinger, som gennemførelsespartneren skylder Unionen i forbindelse med finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning. Hvis dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at dække det skyldige beløb til gennemførelsespartneren, jf. artikel 15, stk. 3, hentes det udestående beløb fra hensættelserne til EU-garantien.

5.Hvis garantiaftalen er indgået inden for rammerne af medlemsstatssegmentet, kan den indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for den berørte medlemsstat eller de berørte regioner skal deltage i overvågningen af gennemførelsen af garantiaftalen.

Artikel 15

Betingelser for anvendelse af EU-garantien

1.EU-garantien stilles med forbehold af, at garantiaftalen med den relevante gennemførelsespartner er trådt i kraft.

2.EU-garantien dækker udelukkende finansierings- og investeringstransaktioner, der opfylder betingelserne i denne forordning og i de relevante investeringsretningslinjer, og forudsat at Investeringsudvalget har fastslået, at de opfylder betingelserne for modtagelse af støtte fra EU-garantien. Gennemførelsespartnerne har ansvaret for at sikre, at finansierings- og investeringstransaktionerne er i overensstemmelse med denne forordning og med investeringsretningslinjerne.

3.Kommissionen dækker ingen af gennemførelsespartnerens administrative omkostninger eller gebyrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierings- og investeringstransaktioner under EU-garantien, medmindre arten af de politiske mål, som det finansielle produkt tager sigte på, sætter gennemførelsespartneren i stand til at påvise, at der er behov for en undtagelse. Dækningen af disse omkostninger fastsættes i garantiaftalen og skal være i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 209, stk. 2, litra g)].

4.Endvidere kan gennemførelsespartneren anvende EU-garantien til dækning af den relevante andel af eventuelle inddrivelsesomkostninger, medmindre de trækkes fra indtægter fra inddrivelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4.

Artikel 16

EU-garantiens dækning og vilkår

1.Risikovederlag fordeles mellem Unionen og en gennemførelsespartner i forhold til deres respektive andel af den risiko, der knytter sig til en portefølje af finansierings- eller investeringstransaktioner eller, hvor det er relevant, individuelle transaktioner. Gennemførelsespartneren skal have en passende eksponering for egen risiko for finansierings- eller investeringstransaktioner, som støttes af EU-garantien, medmindre de politiske mål, som tilsigtes med det finansielle produkt, der skal gennemføres, helt exceptionelt er af en sådan art, at gennemførelsespartneren ikke med rimelighed kan bidrage med en egen risikokapacitet.

2.EU-garantien dækker:

(a)for så vidt angår de låneinstrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a):

i)    hovedstolen og alle renter og beløb, som gennemførelsespartneren har krav på, men som den ikke har modtaget i overensstemmelse med vilkårene for finansieringstransaktionerne, indtil misligholdelsestidspunktet; for efterstillet gæld anses en udsættelse, nedsættelse eller tvungen udtræden for at være en misligholdelse

ii)    tab som følge af rekonstruktion

iii)    tab som følge af udsving i kurser på andre valutaer end euro på markeder, hvor der er begrænsede muligheder for langsigtet kurssikring

(b)for så vidt angår de egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), de investerede beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger samt tab på grund af udsving i andre valutaer end euro

(c)for så vidt angår finansiering eller garantier fra en gennemførelsespartner til en anden retlig enhed som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra b), de anvendte beløb og de hermed forbundne finansieringsomkostninger.

3.Når Unionen foretager en udbetaling til gennemførelsespartneren efter et træk på EU-garantien, overdrager gennemførelsespartneren alle relevante rettigheder vedrørende dens finansierings- eller investeringstransaktioner omfattet af EU-garantien til Unionen, for så vidt som de stadig findes.

Gennemførelsespartneren skal på Unionens vegne søge fordringer på de udbetalte beløb inddrevet og tilbagebetale inddrevne beløb til Unionen.

KAPITEL IV

LEDELSE OG FORVALTNING

Artikel 17

Det rådgivende udvalg

1.Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg, som mødes i to sammensætninger, henholdsvis repræsentanter for gennemførelsespartnerne og repræsentanter for medlemsstaterne.

2.Hver gennemførelsespartner og hver medlemsstat kan udnævne en repræsentant til den pågældende sammensætning.

3.Kommissionen repræsenteres i begge sammensætninger af det rådgivende udvalg.

4.Formandskabet for det rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for gennemførelsespartnerne varetages i fællesskab af en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant, der udnævnes af Den Europæiske Investeringsbank.

Formandskabet for det rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne varetages af en repræsentant for Kommissionen.

Det rådgivende udvalg mødes regelmæssigt og mindst to gange om året på anmodning af formanden. Der kan også tilrettelægges fælles møder mellem det rådgivende udvalgs to sammensætninger på fælles anmodning fra de to formænd.

Kommissionen fastlægger det rådgivende udvalgs forretningsorden og leder dets sekretariat.

5.Det rådgivende udvalg skal:

(a)i sammensætningen repræsentanter for gennemførelsespartnerne:

i)    yde rådgivning om udformningen af de finansielle produkter, der skal gennemføres under denne forordning

ii)    rådgive Kommissionen om markedssvigt, suboptimale investeringssituationer og markedsforhold

(b)i sammensætningen repræsentanter for medlemsstaterne:

i)    holde medlemsstaterne underrettet om gennemførelsen af InvestEU-fonden

ii)    udveksle holdninger med medlemsstaterne om markedsudviklinger og bedste praksis

Artikel 18

Projektteamet

1.Der nedsættes et projektteam bestående af sagkyndige, som gennemførelsesparterne vederlagsfrit for Unionen stiller til rådighed for Kommissionen.

2.Hver gennemførelsespartner udpeger sagkyndige til projektteamet. Antallet af sagkyndige fastsættes i garantiaftalen.

3.Kommissionen bekræfter, hvorvidt gennemførelsespartnernes foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner er i overensstemmelse med Unionens lovgivning og politikker.

4.Under forudsætning af Kommissionens bekræftelse, jf. stk. 3, foretager projektteamet en kvalitetskontrol af den due diligence-undersøgelse, som gennemførelsespartnerne har foretaget af den foreslåede finansierings- eller investeringstransaktion. Finansierings- og investeringstransaktioner forelægges derefter for Investeringsudvalget med henblik på godkendelse af EU-garantiens dækning.

Projektteamet udarbejder en resultattavle for de foreslåede finansierings- og investeringstransaktioner til Investeringsudvalget.

Resultattavlen skal bl.a. indeholde en vurdering af:

(a)de foreslåede finansierings- og investeringstransaktioners risikoprofil

(b)fordelen for slutmodtagerne

(c)overholdelsen af kriterierne for støtteberettigelse.

Hver gennemførelsespartner forsyner projektteamet med passende og ensartede oplysninger, så det kan foretage sin risikoanalyse og udarbejde resultattavlen.

5.En sagkyndig fra projektteamet foretager ikke undersøgelser af due diligence-undersøgelsen eller projektvurderinger vedrørende en potentiel finansierings- eller investeringstransaktion, der er foreslået af den gennemførelsespartner, som har stillet den pågældende sagkyndige til rådighed for Kommissionen. Denne sagkyndige udarbejder heller ikke resultattavlen vedrørende det pågældende forslag.

6.Hver sagkyndig fra projektteamet underretter Kommissionen om enhver interessekonflikt og meddeler straks Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter.

7.Kommissionen fastlægger de nærmere regler for projektteamets virke og for undersøgelsen af interessekonflikter.

8.Kommissionen fastlægger de nærmere regler for resultattavlen, der skal sætte Investeringsudvalget i stand til at godkende anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med en foreslået finansierings- eller investeringstransaktion.

Artikel 19

Investeringsudvalget

1.Der nedsættes et Investeringsudvalg. Det skal:

2.Investeringsudvalget samles i fire forskellige sammensætninger svarende til de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder.

Hver sammensætning af Investeringsudvalget består af seks aflønnede eksterne sagkyndige. De sagkyndige udvælges i overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 237] og udpeges af Kommissionen for en periode på op til fire år. Denne periode kan forlænges, men må ikke være længere end syv år i alt. Kommissionen kan beslutte at forny mandatet for et siddende medlem af Investeringsudvalget uden at skulle følge proceduren i dette stykke.

De sagkyndige skal besidde omfattende relevant markedserfaring med projektkonfiguration og -finansiering eller finansiering af SMV'er eller større selskaber.

Investeringsudvalgets sammensætning sikrer et bredt kenskab til de sektorer, der er omfattet af de i artikel 7, stk. 1, omhandlede politikområder, og de geografiske markeder i Unionen, samt at der er balance mellem kønnene som helhed.

Fire medlemmer er faste medlemmer af alle fire sammensætninger af Investeringsudvalget. Derudover skal de fire sammensætninger hver have to sagkyndige, der har erfaring med investering i de sektorer, der er omfattet af det pågældende politikområde. Mindst ét af de faste medlemmer skal besidde særlig ekspertise inden for bæredygtige investeringer. Kommissionen udpeger medlemmerne af Investeringsudvalget til den eller de relevante sammensætninger. Investeringsudvalget udnævner en formand blandt de faste medlemmer.

Kommissionen fastlægger Investeringsudvalgets forretningsorden og leder dets sekretariat.

3.Når Investeringsudvalgets medlemmer deltager i udvalgets aktiviteter, skal de udføre deres opgaver upartisk og udelukkende i InvestEU-fondens interesse. De må hverken søge eller modtage instrukser fra gennemførelsespartnerne, Unionens institutioner, medlemsstaterne eller noget andet offentligt eller privat organ.

CV'er og erklæringer om økonomiske interesser for hvert enkelt medlem af Investeringsudvalget skal offentliggøres og opdateres løbende. Medlemmerne af Investeringsudvalget meddeler straks Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for løbende at kontrollere, at der ikke er interessekonflikter.

Kommissionen kan afsætte et medlem fra vedkommendes funktioner, hvis han/hun ikke opfylder betingelserne i dette stykke eller af andre behørigt begrundede årsager.

4.Når Investeringsudvalget handler i overensstemmelse med denne artikel, baserer det sig på dokumentation fra gennemførelsespartnerne og al anden dokumentation, det måtte finde relevant. Projektvurderinger foretaget af en gennemførelsespartner er aldrig bindende for Investeringsudvalget for så vidt angår en finansierings- eller investeringstransaktion, der er dækket af EU-garantien.

I forbindelse med sin vurdering og kontrol af forslag anvender Investeringsudvalget en resultattavle med indikatorer, jf. artikel 18, stk. 3.

5.Investeringsudvalgets konklusioner vedtages ved simpelt flertal blandt samtlige medlemmer. Hvis der er stemmelighed, har formanden for Investeringsudvalget den afgørende stemme.

Investeringsudvalgets konklusioner om godkendelse af anvendelse af EU-garantien til støtte for en finansierings- eller investeringstransaktion skal være offentligt tilgængelige og skal indeholde en begrundelse for godkendelsen. Den offentliggjorte afgørelse må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger.

Resultattavlen skal være offentligt tilgængelig efter undertegnelsen af en finansierings- eller investeringstransaktion eller et eventuelt delprojekt. Den offentliggjorte resultattavle må ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger eller personoplysninger, der ikke må videregives i henhold til Unionens regler om databeskyttelse.

To gange om året videregiver Investeringsudvalget, under overholdelse af strenge krav om fortrolighed, sine konklusioner om afvisning af anvendelsen af EU-garantien til Europa-Parlamentet og Rådet.

6.Hvis Investeringsudvalget anmodes om godkendelse af anvendelsen af EU-garantien i forbindelse med en finansierings- eller investeringstransaktion, som består i en facilitet, et program eller en struktur med underliggende delprojekter, skal godkendelsen omfatte de underliggende delprojekter, medmindre Investeringsudvalget beslutter at bevare retten til at godkende dem separat.

KAPITEL V

InvestEU-rådgivningsplatformen

Artikel 20

InvestEU-rådgivningsplatformen

1.InvestEU-rådgivningsplatformen yder rådgivningsbistand til identificering, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemførelse af investeringsprojekter eller til at forbedre promotorers og finansielle formidleres muligheder for at gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner. Bistanden kan ydes på ethvert stadie af et projekts livscyklus eller af finansieringen til en støttemodtagende enhed, afhængigt af omstændighederne.

InvestEU-rådgivningsplatformen vil være tilgængelig inden for hvert politikområde, jf. artikel 7, stk. 1, og dække alle sektorer inden for disse områder. Der vil også kunne ydes tværsektorielle rådgivningstjenester.

2.InvestEU-rådgivningsplatformen vil navnlig tilbyde følgende tjenester:

(a)at være et fælles kontaktpunkt til ydelse af projektudviklingsbistand til myndigheder og projektpromotorer i forbindelse med centralt forvaltede EU-programmer

(b)at bistå projektpromotorer, hvor det er hensigtsmæssigt, med at udvikle deres projekter, så de opfylder de målsætninger og støtteberettigelseskriterier, der er fastsat i artikel 3, 7 og 11, og lette udviklingen af bundter af projekter i mindre skala; en sådan bistand foregriber imidlertid ikke Investeringsudvalgets konklusion om EU-garantiens dækning af sådanne projekter

(c)at støtte tiltag og udnytte den lokale viden til at fremme anvendelsen af støtten under InvestEU-fonden i hele Unionen og aktivt bidrage, hvor det er muligt, til målet om sektormæssig og geografisk spredning af InvestEU-fonden ved at hjælpe gennemførelsespartnere med at iværksætte og udvikle potentielle finansierings- og investeringstransaktioner

(d)at facilitere oprettelsen af samarbejdsplatforme for peer-to-peer-udveksling og deling af data, viden og bedste praksis til støtte for udviklingen af en projektpipeline og af diverse sektorer

(e)at yde proaktiv rådgivningsbistand vedrørende oprettelsen af investeringsplatforme, navnlig grænseoverskridende investeringsplatforme, som omfatter adskillige medlemsstater

(f)at støtte tiltag til kapacitetsopbygning med henblik på at udvikle organisatoriske kapaciteter, færdigheder og processer og hjælpe med hurtigere at gøre organisationer investeringsmodne, så projektpromotorer og myndigheder kan oprette projektpipelines for investeringer og forvalte projekter, og så finansielle formidlere kan gennemføre finansierings- og investeringstransaktioner til gavn for enheder, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, bl.a. gennem støtte til udvikling af risikovurderingskapacitet eller sektorspecifik viden.

3.InvestEU-rådgivningsplatformen er tilgængelig for private og offentlige projektpromotorer samt for finansielle og andre formidlere.

4.Der kan opkræves gebyr for ydelsen af de i stk. 2 omhandlede tjenester til at dække en del af omkostningerne ved at yde disse tjenester.

5.For at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 1, og for at facilitere ydelsen af rådgivningsbistanden vil InvestEU-rådgivningsplatformen bygge på Kommissionens og gennemførelsespartnernes ekspertise.

6.InvestEU-rådgivningsplatformen vil have en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt. Den etableres navnlig i medlemsstater eller regioner, der har vanskeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden. InvestEU-rådgivningsplatformen vil bistå med overførsel af viden til regionalt og lokalt plan med henblik på opbygning af regional og lokal kapacitet og ekspertise i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede bistand.

7.Gennemførelsespartnerne foreslår projektpromotorer, der ansøger om finansiering, herunder navnlig til mindre projekter, at anmode InvestEU-rådgivningsplatformen om bistand med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme forberedelsen af deres projekter og for at muliggøre en vurdering af muligheden for at bundte projekter.

Gennemførelsespartnerne underretter ligeledes projektpromotorer, hvor det er relevant, om muligheden for at opføre deres projekter på den i artikel 21 omhandlede InvestEU-portal.

KAPITEL VI

Artikel 21

InvestEU-portalen

1.Kommissionen opretter InvestEU-portalen. Den skal være en lettilgængelig og brugervenlig projektdatabase, der tilvejebringer relevante oplysninger om hvert enkelt projekt.

2.InvestEU-portalen skal fungere som en kanal for projektpromotorer, der søger finansiering til deres projekter, til at synliggøre disse projekter og således give oplysninger om disse til investorer. Optagelse af projekter på InvestEU-portalen berører ikke beslutningerne om de endelige projekter, der udvælges til at modtage støtte i henhold til denne forordning, i henhold til ethvert andet EU-instrument eller instrument til offentlig finansiering.

3.Kun projekter, der er forenelige med EU's lovgivning og politikker, kan optages på portalen.

4.Projekter, der opfylder betingelserne i stk. 3, formidles videre af Kommissionen til de relevante gennemførelsespartnere.

5.Gennemførelsespartnerne skal se nærmere på projekter, der vedrører deres geografiske og operationelle område.

KAPITEL VII

Overvågning og rapportering, evaluering og kontrol

Artikel 22

Overvågning og rapportering

1.Indikatorer, som skal rapporteres vedrørende InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke mål, jf. artikel 3, findes i bilag III til denne forordning.

2.For at sikre en effektiv vurdering af InvestEU-programmets udvikling hen imod opfyldelsen af målene tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bilag III til denne forordning for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen og resultaterne indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges gennemførelsespartnerne og andre modtagere af EU-midler, alt efter omstændighederne, forholdsmæssige rapporteringskrav.

4.Kommissionen foretager rapportering om gennemførelsen af InvestEU-programmet i overensstemmelse med [artikel 241 og 250] i [finansforordningen]. Med henblik herpå skal gennemførelsespartnerne årligt fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser.

5.Hver gennemførelsespartner skal endvidere hver sjette måned fremlægge en rapport for Kommissionen om de finansierings- og investeringstransaktioner, der er omfattet af denne forordning, opdelt på EU-segmentet og medlemsstatssegmentet for hver medlemsstat, alt efter omstændighederne. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er fastlagt i bilag III til denne forordning. Rapporten skal endvidere indeholde operationelle, statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver finansierings- og investeringstransaktion fordelt på segment-, politikområde- og InvestEU-fondsniveau. En af disse halvårlige rapporter skal indeholde de oplysninger, som gennemførelsespartnerne skal fremlægge i henhold til [finansforordningens] [artikel 155, stk. 1, litra a)].

Artikel 23

Evaluering

1.Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.Senest den 30. september 2025 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

3.Ved afslutningen af InvestEU-programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af InvestEU-programmet, og særligt af anvendelsen af EU-garantien.

4.Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

5.Gennemførelsespartnerne bidrager hertil og forsyner Kommissionen med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de i stk. 1 og 2 nævnte evalueringer.

6.I overensstemmelse med [finansforordningens] [artikel 211, stk. 1,] skal Kommissionen hvert tredje år i den i [artikel 250] i [finansforordningen] nævnte årsrapport medtage en gennemgang af hensigtsmæssigheden af tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i nærværende forordning, i forhold til risikoprofilen af de finansierings- og investeringstransaktioner, der er dækket af EU-garantien. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på, på basis af denne gennemgang, at tilpasse tilførselssatsen, jf. artikel 4, stk. 1, i denne forordning, med op til 15 %.

Artikel 24

Revision

Revision af anvendelsen af EU-finansiering, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, udgør grundlaget for den generelle sikkerhed, jf. [finansforordningens] [artikel 127].

Artikel 25

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i InvestEU-programmet på grundlag af en afgørelse i henhold til en international aftale eller et andet retligt instrument, giver tredjelandet de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og til Den Europæiske Revisionsret med henblik på fuld udøvelse af deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 26

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 6, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, tillægges Kommissionen i en periode på fem år fra [denne forordnings ikrafttrædelse]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af denne femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 7, stk. 6, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 6, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL VIII

Gennemsigtighed og synlighed

Artikel 27

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.Gennemførelsespartnerne anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende InvestEU-programmet, dets foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til InvestEU-programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 3.

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Overgangsbestemmelser

1.Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet ved de programmer, der henvises til i bilag IV til denne forordning, kan anvendes til hensættelse til EU-garantien under denne forordning.

2.Indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser i forbindelse med den EU-garanti, der blev oprettet med forordning (EU) 2015/1017, kan anvendes til hensættelser til EU-garantien under nærværende forordning, medmindre de anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 4, 9 og 12 i forordning (EU) 2015/1017.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 30  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

X en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra Unionens side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra Unionens side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

EFSI har vist sig at være et nyttigt instrument til at afhjælpe markedssvigt og suboptimale investeringssituationer i tiden efter den økonomiske krise. Eftersom der stadig er mangel på investeringer, er der brug for en mere politik-orienteret investeringsstøtte, som er rettet mod specifikke suboptimale investeringssituationer.

Budgetgarantien under EFSI har vist sig at være effektiv med hensyn til at øge indvirkningen af de begrænsede budgetressourcer.

På flere områder har der dog været overlapninger mellem EFSI og de centralt forvaltede finansielle instrumenter såvel som indbyrdes mellem disse instrumenter. Integrationen af alle fremtidige EU-investeringsprogrammer i en samlet fond sigter mod at skabe forenkling, øget fleksibilitet og at fjerne potentielle overlapninger mellem ensartede EU-instrumenter til investeringsstøtte.

Der er stort behov for rådgivning og teknisk bistand for at forbedre medlemsstaternes og projektpromotorernes evne til at tilvejebringe, udvikle og gennemføre investeringsprojekter. For perioden 2020-2027 foreslås det at integrere centralt forvaltede tekniske bistandsinitiativer i forbindelse med investeringsprojekter under InvestEU.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger

X Begrænset varighed

–X    gældende fra 1.1.2021 til 31.12.2027

–X    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2030 for betalingsbevillinger til tilførsler til EU-garantien.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 31  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer. 

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne 

X Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–X internationale organisationer og deres organer (eventuelt bl.a. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Europarådets Udviklingsbank, Verdensbanken)

–X Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–X offentligretlige organer

–X privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–X privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 35  

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltningen af aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–◻    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–X    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–X    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–X    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X    

i mio. EUR (tre decimaler)

I henhold til artikel 28, stk. 1, i forslaget vil indtægter, tilbagebetalinger og inddrivelser opføres på følgende udgiftspost:

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52016SC0297&from=EN

(2)    https://www.eca.europa.eu/Lists/News/NEWS1611_11/OP16_02_EN.pdf

(3)    http://www.eib.org/infocentre/publications/all/evaluation-of-the-functioning-of-the-efsi.htm

(4)    https://ec.europa.eu/commission/publications/independent-evaluation-investment-plan_en

(5)    http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/EN/COM-2016-764-F1-EN-MAIN.PDF

(6)    https://www.eca.europa.eu/en/Pages/DocItem.aspx?did=44174

(7)    Det var et af afsnittende i den åbne høring om investeringer, forskning og innovation, SMV og det indre marked,https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-eu-funds-area-investment-research-innovation-smes-and-single-market_en

(8)    EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(9)    COM(2018) 321 final.

(10)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(11)    EUT C […] af […], s. […].

(12)    EUT C […] af […], s. […].

(13)    COM(2018) 97 final.

(14)    COM(2018) 353.

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(16)    COM(2017) 206.

(17)    COM(2017) 250.

(18)    Offentliggjort som et European Economy Discussion Paper nr. 074 i januar 2018.

(19)    Henvisningen skal ajourføres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen kan findes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013Q1220(01)&from=DA  

(20)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(22)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(23)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(24)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(26)    Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(27)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(28)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på BudgWeb-hjemmesiden: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(29)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(30)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(31)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(32)    Regnestykket går muligvis ikke op på grund af afrunding.

(33)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(34)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(35)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.

(36)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(37)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den6.6.2018

COM(2018) 439 final

BILAG

til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af InvestEU-programmet

{SEC(2018) 293 final}
{SWD(2018) 314 final}
{SWD(2018) 316 final}

BILAG I

Vejledende beløb fordelt på specifikke mål

Den i artikel 4, stk. 2, omhandlede vejledende fordeling på finansierings- og investeringstransaktioner er som følger:

a)    op til 11 500 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra a), omhandlede mål

b)    op til 11 250 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede mål

c)    op til 11 250 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra c), omhandlede mål

d)    op til 4 000 000 000 EUR til opfyldelse af de i artikel 3, stk. 2, litra d), omhandlede mål