EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.7.2018

COM(2018) 350 final

2018/0214(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Lissabonaftalen af 1958 om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering er en aftale, der forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) og er åben for parter i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret. De kontraherende parter påtager sig på deres områder at beskytte de oprindelsesbetegnelser for varer fra andre kontraherende parter, som er anerkendt og beskyttet i denne henseende i deres oprindelsesland og registreret hos WIPO's Internationale Bureau, medmindre de inden et år efter anmodningen om registrering erklærer, at de ikke kan påtage sig denne beskyttelse.

Syv EU-medlemsstater er kontraherende part i Lissabonaftalen: Bulgarien (siden 1975), Den Tjekkiske Republik (siden 1993), Slovakiet (siden 1993), Frankrig (siden 1966), Ungarn (siden 1967), Italien (siden 1968) og Portugal (siden 1966). Tre EU-medlemsstater har undertegnet, men ikke ratificeret aftalen (Grækenland, Rumænien og Spanien). Unionen er ikke selv kontraherende part, da Lissabonaftalen kun giver mulighed for medlemskab for stater.

Lissabonaftalen blev gennemgået fra 2009 til 2015 med henblik på i) optimering af den aktuelle ramme, ii) indlemmelse af præciserende bestemmelser om, at Lissabonsystemet også gælder for geografiske betegnelser, og iii) indførelse af muligheden for, at mellemstatslige organisationer som f.eks. EU kunne tiltræde aftalen.

Den 7. maj 2015 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at deltage i den diplomatiske konference i Genève fra den 11. til den 21. maj 2015, som den 20. maj 2015 vedtog Genèveaftalen om Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (herefter benævnt "Genèveaftalen"). Under henvisning til EU-Domstolens dom af 25. oktober 2017 i sag C-389/15 blev denne afgørelse erstattet af Rådets afgørelse (EU) 2018/416 af 5. marts 2018 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en revideret Lissabonaftale om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

Genèveaftalen udvider Lissabonsystemets anvendelsesområde til ud over oprindelsesbetegnelser tillige at omfatte alle geografiske betegnelser. Den er forenelig med WTO's TRIPS-aftale og relevant EU-lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og tillader internationale organisationer (som f.eks. Den Europæiske Union) at blive kontraherende parter.

Den reviderede aftale beskriver de vilkår, betingelser og processer, der gælder, når kontraherende parter søger om beskyttelse af registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, og indeholder samtidig bestemmelser om passende garantier og overgangsperioder for visse enheder.

For så vidt angår procedurerne for ansøgning og international registrering kan de kontraherende parter kræve en hensigtserklæring, som de om nødvendigt kan anvende til beskyttelse ifølge deres nationale lovgivning (artikel 5, stk. 5, i Genèveaftalen og regel 5, stk. 4, i de fælles gennemførelsesforskrifter til Lissabonaftalen og Genèveaftalen ("de fælles gennemførelsesforskrifter"). Hvad angår oplysninger om forbindelsen mellem et produkts egenskaber og dets geografiske oprindelse, som er valgfri i henhold til den gamle Lissabonaftale, vil der ikke være beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i en kontraherende part, hvis dette krav er obligatorisk der, og betegnelsen ikke opfylder kravet. I ansøgningerne skal ansøgeren efter sin bedste overbevisning angive, hvorvidt der er meddelt beskyttelse af visse elementer i oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse (regel 5, stk. 5).

Registreringsgebyrerne sættes op fra 500 CHF til 1 000 CHF, og der er indført fremtidig fleksibilitet for at tillade medlemmerne at bidrage yderligere til budgettet i nødvendigt omfang. Der lægges et overgangsgebyr på 500 CHF på hver geografisk betegnelse ved flytningen fra det gamle til det nye system. Det kan være nødvendigt at opkræve et individuelt gebyr fra hver kontraherende part for at dække omkostningen ved en grundig undersøgelse af den internationale registrering.

Artikel 9 fastlægger, at hver kontraherende part har pligt til at beskytte registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på sit område gennem sit eget retssystem og sin egen praksis, men i overensstemmelse med betingelserne i denne retsakt med forbehold af eventuelle afslag, afkald, ugyldiggørelse eller annullering, som måtte træde i kraft på den kontraherende parts område.

Artikel 11 fastlægger beskyttelsens indhold. Artikel 11, stk. 1, litra a), pålægger hver kontraherende part at tilvejebringe de retsmidler, der er nødvendige for at forhindre anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til varer af samme slags, men med en anden oprindelse, og til varer, der ikke er af samme slags, eller tjenesteydelser, hvis en sådan anvendelse antyder en forbindelse mellem disse varer eller tjenesteydelser og de beskyttede parter og sandsynligvis vil være til skade for disses interesser eller hæmme eller udvande eller udgøre urimelig udnyttelse af oprindelsesbetegnelsens eller den geografiske betegnelses omdømme. Endvidere dækker artikel 11, stk. 1, litra b), eventuel anden praksis, der kunne være vildledende for forbrugerne med hensyn til varernes sande oprindelse eller egenskaber. Artikel 11, stk. 2, udvider i alt væsentligt anvendelsen af artikel 11, stk. 1, litra a), til de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i TRIPS-aftalen ("også selv om varernes sande oprindelse er angivet, eller den geografiske betegnelse benyttes i oversættelse eller ledsages af udtryk såsom "art", "type", "stil", "efterligning" eller lignende") uden dog at begrænse sit anvendelsesområde til vin og spiritus.

Artikel 12 sikrer effektivt, at beskyttede betegnelser ikke senere bliver artsbetegnelser.

Artikel 13, stk. 1, fastlægger udtrykkeligt sideløbende anvendelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser med tidligere varemærkerettigheder i overensstemmelse med WTO-panelets fortolkninger i tvisten mellem EU og USA/Australien (DS174/DS290), idet denne sideløbende anvendelse er baseret på artikel 17 i TRIPS-aftalen. Artikel 13 tillader de kontraherende parter at fastsætte begrænsede undtagelser fra de rettigheder, som et varemærke sikrer, således at et sådant tidligere varemærke under visse omstændigheder ikke giver ejeren ret til at hindre en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i at få meddelt beskyttelse eller blive anvendt i den kontraherende part.

Meddelelsen om et afslag på den internationale registrerings virkninger skal indeholde begrundelsen for afslaget (artikel 15). Et afslag kan trækkes tilbage i overensstemmelse med procedurerne i de fælles gennemførelsesforskrifter (regel 11). Selv om der ikke henvises udtrykkeligt i Genèveaftalen til forhandlinger om at opnå tilbagetrækning af et afslag på bevilling af beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, kan der føres forhandlinger alligevel.

Artikel 17 (Overgangsperiode) omhandler muligheden for en periode med udfasning af tidligere anvendelser.

Med hensyn til grundene til ugyldiggørelse af en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse henviser den relevante artikel 19 ikke til grunde til ugyldiggørelse og tillader derfor enhver kontraherende part at anvende sine nationale regler i overensstemmelse med EU-retten, som heller ikke indeholder en udtømmende liste over grunde til ugyldiggørelse.

Genèveaftalen træder i kraft, tre måneder efter at fem parter har ratificeret den (artikel 29, stk. 2).

Unionen har enekompetence i henseende til Genèveaftalen om Lissabonaftalen. Det følger af EU-Domstolens dom af 25. oktober 2017 i sag C-389/15, Kommissionen mod Rådet, hvori Domstolen klarlagde, at udkastet til den reviderede Lissabonaftale, dvs. Genèveaftalen, i alt væsentligt har til formål at lette eller regulere samhandelen mellem EU og tredjelande og sekundært har direkte og umiddelbare virkninger for denne samhandel, hvorfor forhandlingen herom falder inden for den enekompetence, som artikel 3, stk. 1, TEUF tillægger Den Europæiske Union inden for den fælles handelspolitik jf. artikel 207, stk. 1, TEUF.

Med hensyn til landbrugsprodukter har Unionen etableret ensartede og udtømmende beskyttelsessystemer til geografiske betegnelser for vine (1970), spiritus (1989), aromatiserede vine (1991) og andre landbrugsprodukter og fødevarer (1992). Da EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter har karakter af eneste anvendelige, er det ikke meningen, at medlemsstaterne skal have deres egne beskyttelsessystemer eller selv skal beskytte geografiske betegnelser for landbrugsprodukter fra Lissabonsystemets tredjelandsmedlemmer. Så længe Unionen ikke er kontraherende part i Genèveaftalen, kan den imidlertid ikke ansøge om beskyttelse ifølge Lissabonsystemet af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter registreret på EU-plan, ej heller beskytte tredjelandsmedlemmers geografiske betegnelser på grundlag af dette system.

For at Unionen i forbindelse med de udtømmende beskyttelsessystemer for geografiske betegnelser for landbrugsprodukter reelt kan udøve sin enekompetence i henseende til Genèveaftalen om Lissabonaftalen og dens funktioner, bør EU blive kontraherende part i aftalen.

For at Den Europæiske Union kan blive part i Genèveaftalen, skal mindst én af dens medlemsstater være part i Pariserkonventionen, og Unionen skal erklære, at den er blevet behørigt bemyndiget i overensstemmelse med sine interne procedurer til at blive part i denne aftale, og at der ifølge dens konstituerende traktat findes gældende lovgivning, i henhold til hvilken der kan opnås regional adkomst til beskyttelse af geografiske betegnelser. Samtlige medlemsstater er parter i Pariskonventionen. For så vidt angår lovgivning, i henhold til hvilken der kan opnås regional adkomst til beskyttelse af geografiske betegnelser, har Unionen i overensstemmelse med sin konstituerende traktat etableret ensartede og udtømmende beskyttelsessystemer til geografiske betegnelser for vine (1970), spiritus (1989), aromatiserede vine (1991) og andre landbrugsprodukter og fødevarer (1992).

Med dette forslag til Rådets afgørelse søger Kommissionen Rådets tilladelse til Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Med hensyn til landbrugsprodukter har EU etableret ensartede og udtømmende beskyttelsessystemer til geografiske betegnelser for vine (1970), spiritus (1989), aromatiserede vine (1991) og andre landbrugsprodukter og fødevarer (1992). Disse systemer yder vidtrækkende beskyttelse i hele EU til de beskyttede betegnelser for de omfattede produkter med kun én ansøgningsproces. De centrale bestemmelser er i øjeblikket fastlagt med hensyn til vin i forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013, med hensyn til aromatiserede vine i forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014, med hensyn til spiritus i forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 og med hensyn til landbrugsprodukter og fødevarer i forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen er i overensstemmelse med EU's generelle politik om at fremme og styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser gennem bilaterale, regionale og multilaterale aftaler.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

I betragtning af traktatens emne bør Rådets afgørelse baseres på artikel 207 og artikel 218, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Ifølge artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") finder nærhedsprincippet ikke anvendelse på områder, der er omfattet af enekompetence).

•Proportionalitetsprincippet

Uden tiltrædelsen vil Unionen og dens medlemsstater fortsat være ude af stand til at nyde godt af Genèveaftalen om Lissabonaftalen. Da Unionens handelspolitik, herunder handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, har karakter af eneste anvendelige, er det ikke meningen, at medlemsstaterne skal have deres egne systemer til beskyttelse af geografiske betegnelser eller selv skal beskytte geografiske betegnelser for landbrugsprodukter fra Lissabonsystemets tredjelandsmedlemmer. Så længe Unionen ikke er kontraherende part i Genèveaftalen, kan den imidlertid ikke selv ansøge om beskyttelse ifølge Lissabonsystemet af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter registreret på EU-plan, ej heller beskytte tredjelandsmedlemmers geografiske betegnelser på grundlag af dette system. For at EU reelt kan udøve sin enekompetence vedrørende geografiske betegnelser for landbrugsprodukter i Lissabonsystemet, bør EU blive medlem.

•Valg af retsakt

Rådets afgørelse om Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen er den rette retsakt jf. artikel 28 (Betingelser for at blive part i aftalen) i Genèveaftalen om Lissabonaftalen.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

•Høringer af interesserede parter

Køreplanen for EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser blev offentliggjort den 21. december 2017 med mulighed for indsendelse af bemærkninger fra interessenter frem til den 18. januar 2018. Der blev modtaget otte bemærkninger inden for den fastsatte tidsfrist. Heraf gav syv af bidragyderne udryk for en positiv holdning til initiativet og støttede EU's tiltrædelse. Tre bidragydere udtrykte det synspunkt, at EU bør fremme drøftelserne om anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser for andre varer end landbrugsprodukter. To bidragydere var imod en endelig liste, da alle Unionens geografiske betegnelser bør være berettigede til beskyttelse ifølge Genèveaftalen.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Undersøgelsen fra oktober 2012 foretaget af AND International om "Value of production of agricultural products and foodstuffs, wines, aromatised wines and spirits protected by a geographical indication (GI)" (http://ec.europa.eu/agriculture/external-studies/value-gi_en)

identificerede en række fordele ved EU's politik om geografiske betegnelser for forbrugere (kvalitetssikring), producenter (systemets adgang for alle producenter, der overholder kvalitetskravene, fair konkurrence, merpris, effektiv beskyttelse), samfundet som sådan (værdifulde produkters tilknytning til landdistrikter, bevaring af traditioner, fornyet kontakt mellem producenter og forbrugere) og miljøet (traditionelle produkter knyttes til landskaber og landbrugssystemer). Ved undersøgelsens evaluering af de økonomiske data for hver af de 2 768 geografiske betegnelser, der er registreret i EU-27 fra 2005 til 2010, kunne det navnlig konkluderes, at prisen på et produkt med geografisk betegnelse i gennemsnit er 2,23 gange højere end prisen på et sammenligneligt produkt uden geografisk betegnelse. Salgsværdien af EU's geografiske betegnelser (alle sektorer) var 54,3 mia. EUR i 2010 (5,7 % af EU's samlede føde- og drikkevaresektor). Den anslåede værdi af EU's eksport af produkter med geografisk betegnelse er 11,5 mia. EUR (15 % af EU's samlede eksport af føde- og drikkevarer). 

•Konsekvensanalyse

Kravene om bedre lovgivning i forbindelse med dette initiativ omfatter ikke en konsekvensanalyse, en gennemførelsesplan eller en offentlig høring. Køreplanen for EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser blev offentliggjort den 21. december 2017 med mulighed for indsendelse af bemærkninger fra interessenter frem til den 18. januar 2018. Der blev modtaget otte bemærkninger hertil.

Retningslinjerne for bedre lovgivning præciserer, at en konsekvensanalyse kun bør foretages, når den er til nytte, hvilket skal vurderes fra sag til sag. I princippet er der ikke brug for en konsekvensanalyse, når Kommissionen stort set eller slet ikke har noget valg. Dette er tilfældet her, da tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen er berettiget i kraft af Unionens enekompetence i anliggender, der er omfattet af Genèveaftalen, og da dette skridt også ville være den logiske konklusion på gennemgangen af Lissabonsystemet, som EU har medvirket til.

Der vil være en række fordele ved et medlemskab for EU. Det vil sikre, at de nuværende og kommende geografiske betegnelser på EU-plan, som endnu ikke er registreret af de syv EU-medlemsstater i Lissabonunionen, kan blive berettiget til beskyttelse i Lissabonsystemet. EU's geografiske betegnelser kan i princippet opnå hurtig beskyttelse på ubestemt tid og højt plan i alle nuværende og kommende parter i Genèveaftalen. Det etablerede multilaterale register vil styrke de europæiske geografiske betegnelsers omdømme takket være den brede geografiske udbredelse af beskyttelsen i henhold til Genèveaftalen. En bedre international beskyttelse af geografiske betegnelser som følge af EU's tiltrædelse forventes at konsolidere og potentielt forstærke de positive virkninger af beskyttelsen af geografiske betegnelser for den inklusive vækst og beskæftigelsen i landbrugssektorens produktion med høj merværdi, for handels- og investeringsstrømmene, for erhvervslivets og især SMV'ernes konkurrenceevne samt for et velfungerende indre marked og konkurrencen og for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Landbrugernes og fødevareproducenternes intellektuelle ejendomsret til deres produkter med beskyttet geografisk betegnelse er sårbare over for udnyttelse og tab, især på de globale markeder. EU's tiltrædelse af Lissabonsystemet vil hjælpe interessenter i landdistrikterne med på globalt plan at beskytte det, der er værdifuldt på lokalt plan, og dermed udligne den sædvanlige globaliseringstendens til ensartede varestandarder og nedadgående pres på prisen på landbrugsprodukter. I lyset af den øjeblikkelige politiske og økonomiske usikkerhed vil dette synligt demonstrere over for landbrugssamfundene, at EU gør en indsats for at forsvare og beskytte deres interesser i hele verden. Da Genèveaftalen i store træk svarer til EU's lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, forventes det ikke, at EU's tiltrædelse vil kræve betydelige tilpasninger af indholdet i denne lovgivning.

Set fra et administrativt synspunkt rummer Genèveaftalen et enkelt sæt regler for opnåelse af beskyttelse i alle medlemsstater og sikrer dermed en enklere og mere effektiv mekanisme end EU's aktuelle praksis med at håndtere en vifte af lokale procedurer gennem bilaterale aftaler. I en handelspolitisk sammenhæng vil det demonstrere EU's ansvarlige lederrolle med hensyn til at fremme multilateralt samarbejde. EU's tiltrædelse forventes ikke at medføre ekstra omkostninger eller byrder i forhold til status quo for de erhvervsdrivende eller de medlemsstater i EU, der ønsker at få deres geografiske betegnelser beskyttet i Lissabonsystemet. Tværtimod forventes det endda, at disse administrative omkostninger og byrder bliver nedbragt.

For erhvervslivet vil EU's tiltrædelse ikke medføre yderligere tilpasnings-, overholdelses- eller transaktionsomkostninger eller administrative byrder ud over de eventuelle individuelle undersøgelsesgebyrer, som Lissabonmedlemmerne måtte opkræve, men som i et vist omfang ville blive opvejet af besparelser ved den internationale procedure.

Genèveaftalen gør det muligt for EU at tiltræde aftalen sammen med sine medlemsstater. I lyset af den ensartede og udtømmende karakter af EU's system for beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter bør de oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, som de syv EU-medlemsstater har søgt beskyttelse af i Lissabonsystemet (aktuelt ca. 800), og som er berettigede til beskyttelse efter EU-retten, imidlertid ikke længere være beskyttet i henhold til national lovgivning, men udelukkende i medfør af EU-retten. Dette vil også være tilfældet med hensyn til beskyttelse af geografiske betegnelser, der har oprindelse i tredjelandsmedlemmer, eller som disse medlemmer har søgt beskyttelse af i Lissabonsystemet. Som følge heraf vil EU's tiltrædelse føre til en mindsket administrativ byrde for EU-medlemsstaterne ved deres deltagelse i Lissabonsystemet.

Navnlig vil der, når EU er tiltrådt, blive mulighed for at henvise til Lissabonsystemets register frem for at forhandle om detaljerne i den bilaterale beskyttelse af geografiske betegnelser. Dette ville være i overensstemmelse med praksis på andre områder inden for intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), hvor EU forpligter sine partnere til at tiltræde og overholde internationale aftaler om IPR, såsom Bernerkonventionen om ophavsret og Madridprotokollen om varemærker, frem for at skabe et spindelvæv af forskelligartede foretagender, som kan forvirre interessenterne.

EU's tiltrædelse vil sandsynligvis give flere tredjelande incitament til at tilslutte sig Lissabonsystemet, eftersom dette vil give dem adgang til beskyttelse i hele Lissabonunionen, og de vil kunne nyde godt af en effektiv undersøgelsesprocedure for de enkelte geografiske betegnelser, hvis deres system svarer til EU's.

EU's tiltrædelse kan især få positive virkninger for de udviklingslande, der overvejer at tiltræde Genèveaftalen, fordi deres geografiske betegnelser kan opnå beskyttelse i EU gennem Lissabonsystemet. Det afrikanske, 17 medlemmer store IP-kontor OAPI's interesse i at tiltræde Lissabonaftalen er et godt tegn og bevis for, at beskyttelsen af geografiske betegnelser tiltrækker udviklingslandenes landbrugere med tanke på deres rettigheder og traditionelle værdier.

For så vidt angår de potentielle ulemper kunne der peges på det endnu begrænsede antal medlemmer af Lissabonsystemet, bekymringen for, at fremskridtene med de geografiske betegnelser i WTO måske bliver endnu mere uopnåelige, visse EU-medlemsstaters skepsis over for EU's tiltrædelse samt usikkerhed om de finansielle aspekter. Det moderniserede system ifølge Genèveaftalen bør dog være mere attraktivt for potentielle nye medlemmer, fremskridt hos WIPO kan endda få positive virkninger for drøftelserne om geografiske betegnelser i WTO ved at skabe hensigtsmæssige synergieffekter og bringe den reviderede Lissabonaftale tættere på WTO-processen, EU-medlemsstater, der måtte have forbehold over for Lissabonsystemet, vil ikke blive tvunget til at tilslutte sig, og Lissabonmedlemmerne har gjort fremskridt i deres indsats for at sikre Lissabonsystemets finansielle bæredygtighed.

Alt i alt opvejer fordelene ved EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen ulemperne. For at EU kan tiltræde Lissabonsystemet, vil Kommissionen skulle udarbejde et forslag til den retsakt, der er nødvendig for EU's tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen og gennemførelsen heraf.

•Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

•Grundlæggende rettigheder

Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vil bidrage til opfyldelsen af artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastlægger, at intellektuel ejendomsret skal beskyttes.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Se finansieringsoversigten i bilaget.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Ikke relevant.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Ikke relevant.

2018/0214 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Lissabonaftalen vedrørende beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering af 31. oktober 1958 1 ("Lissabonaftalen") skabte en særlig union ("den særlige union") inden for rammerne af unionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, som blev oprettet ved konventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret undertegnet i Paris den 20. marts 1883 ("Pariserkonventionen"). Ifølge betingelserne i Lissabonaftalen påtager de kontraherende parter sig på deres områder at beskytte de oprindelsesbetegnelser for varer fra andre lande i den særlige union, som er anerkendt og beskyttet i denne henseende i deres oprindelsesland og registreret hos Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, medmindre disse parter inden et år efter anmodningen om registrering erklærer, at de ikke kan påtage sig denne beskyttelse.

(2)Syv medlemsstater er part i Lissabonaftalen, nemlig Bulgarien (siden 1975), Den Tjekkiske Republik (siden 1993), Frankrig (siden 1966), Italien (siden 1968), Ungarn (siden 1967), Portugal (siden 1966) og Slovakiet (siden 1993). Tre andre medlemsstater har undertegnet, men ikke ratificeret Lissabonaftalen, nemlig Grækenland, Spanien og Rumænien. Unionen er ikke selv part i Lissabonaftalen, idet aftalen kun giver mulighed for, at stater kan tiltræde den.

(3)Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser 2 ("Genèveaftalen"), som reviderede Lissabonaftalen, blev vedtaget den 20. maj 2015. Navnlig udvider Genèveaftalen den særlige unions anvendelsesområde til foruden beskyttelse af oprindelsesbetegnelser også at omfatte alle geografiske betegnelser jf. WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. Genèveaftalen er forenelig med denne aftale og den relevante EU-lovgivning om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og tillader internationale organisationer at blive kontraherende parter.

(4)Unionen har enekompetence i henseende til de områder, der er omfattet af Genèveaftalen. Dette blev bekræftet af EU-Domstolen i dom af 25. oktober 2017 i sag C389/15 3 , hvori den klarlagde, at udkastet til den reviderede Lissabonaftale, som efterfølgende er blevet vedtaget i form af Genèveaftalen, i alt væsentligt har til formål at lette eller regulere samhandelen mellem EU og tredjelande og har direkte og umiddelbare virkninger for denne samhandel. Derfor faldt forhandlingen om Genèveaftalen inden for Unionens enekompetence, som artikel 3, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægger den, da den faldt ind under den fælles handelspolitik jf. samme traktats artikel 207, stk. 1, navnlig med hensyn til de handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. 

(5)Med hensyn til visse landbrugsprodukter har Unionen etableret ensartede og omfattende beskyttelsessystemer til geografiske betegnelser for vine (1970), spiritus (1989), aromatiserede vine (1991) og andre landbrugsprodukter og fødevarer (1992). På baggrund af enekompetencen i henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør medlemsstaterne ikke have nationale beskyttelsessystemer til at beskytte oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter fra tredjelandsmedlemmer af den særlige union. Såfremt Unionen ikke er kontraherende part i Genèveaftalen, kan den imidlertid ikke ansøge om beskyttelse ifølge den særlige union af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter registreret på EU-plan, ej heller beskytte tredjelandsmedlemmers oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ved hjælp af Unionens beskyttelsessystemer.

(6)For at Unionen i forbindelse med de omfattende beskyttelsessystemer for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter reelt kan udøve sin enekompetence på de områder, der er omfattet af Genèveaftalen og dens funktioner, bør Unionen blive kontraherende part i Genèveaftalen.

(7)Unionens tiltrædelse af Genèveaftalen er i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som fastlægger, at intellektuel ejendomsret skal beskyttes.

(8)Den Europæiske Union bør derfor tiltræde Genèveaftalen.

(9)I den særlige union bør Unionen repræsenteres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser ("Genèveaftalen") godkendes hermed på vegne af Unionen.

Teksten til Genève-aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den person, der på Den Europæiske Unions vegne er beføjet til at deponere det tiltrædelsesinstrument, der er omhandlet i Genèveaftalens artikel 28, stk. 2, nr. ii), med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke i at blive bundet af Genèveaftalen.

Artikel 3

I den særlige union repræsenteres Unionen af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union. Kommissionen udarbejder alle de nødvendige meddelelser i henhold til Genèveaftalen på Unionens vegne.

Navnlig er Kommissionen den kompetente myndighed, der er omhandlet i Genèveaftalens artikel 3, med ansvar for forvaltningen af Genèveaftalen på Unionens område og for kommunikationen med Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen om Lissabonaftalen ("de fælles gennemførelsesforskrifter") 4 .

Artikel 4

I overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i Genèveaftalen specificeres i en erklæring vedlagt tiltrædelsesinstrumentet en etårig forlængelse af tidsfristen i Genèveaftalens artikel 15, stk. 1, og de perioder, der henvises til i artikel 17 i samme aftale i overensstemmelse med de fælles gennemførelsesforskrifter.

I overensstemmelse med regel 5, stk. 3, litra a), i de fælles gennemførelsesforskrifter specificeres i en meddelelse til generaldirektøren for Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret vedlagt tiltrædelsesinstrumentet kravet om, at ansøgningen om beskyttelse af en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse på Unionens område ud over de obligatoriske oplysninger følge regel 5, stk. 2, i de fælles gennemførelsesforskrifter indeholder oplysninger om, for en oprindelsesbetegnelses vedkommende, kvaliteten eller egenskaberne ved varen og dens tilknytning til det geografiske miljø i det geografiske produktionsområde og, for en geografisk betegnelses vedkommende, kvaliteten, omdømmet eller andre egenskaber ved varen og dens tilknytning til det geografiske oprindelsesområde.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft den […].

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

(1)     http://www.wipo.int/export/sites/www/lisbon/en/legal_texts/lisbon_agreement.pdf .

(2)     http://www.wipo.int/edocs/lexdocs/treaties/en/lisbon/trt_lisbon_009en.pdf .  

(3)    Domstolens dom af 25. oktober 2017, Kommissionen mod Rådet, C-389/15, ECLI:EU:C:2017:798, præmis 45 ff.

(4)    De fælles gennemførelsesforskrifter i henhold til Lissabonaftalen og Genèveaftalen om Lissabonaftalen som vedtaget af Lissabonunionens forsamling den 11. oktober 2017, http://www.wipo.int/meetings/en/doc_details.jsp?doc_id=376416 , Doc. WIPO A/57/11 af 11. oktober 2017.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.7.2018

COM(2018) 350 final

BILAG

til

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

GENEVEAFTALEN OM LISSABONAFTALEN VEDRØRENDE OPRINDELSESBETEGNELSER OG GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Liste over artikler

Kapitel I: Indledning og generelle bestemmelser

Artikel 1:    Definitioner

Artikel 2:    Emne

Artikel 3:    Kompetent myndighed

Artikel 4:    Internationalt register

Kapitel II: Ansøgning og international registrering

Artikel 5:    Ansøgning

Artikel 6:    International registrering

Artikel 7:    Gebyrer

Artikel 8:    Gyldighedsperiode for internationale registreringer

Kapitel III: Beskyttelse

Artikel 9:    Forpligtelse til beskyttelse

Artikel 10:    Beskyttelse i henseende til kontraherende parters lovgivning og andre instrumenter

Artikel 11:    Beskyttelse i henseende til registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Artikel 12:    Beskyttelse mod at blive en artsbetegnelse

Artikel 13:    Garantier i henseende til andre rettigheder

Artikel 14:    Håndhævelsesprocedurer og retsmidler

Kapitel IV: Afslag og andre foranstaltninger i henseende til international registrering

Artikel 15:    Afslag

Artikel 16:    Tilbagetrækning af afslag

Artikel 17:    Overgangsperiode

Artikel 18:    Meddelelse om tilsagn om beskyttelse

Artikel 19:    Ugyldiggørelse

Artikel 20:    Ændringer og andre registreringer i det internationale register

Kapitel V: Administrative bestemmelser

Artikel 21:    Medlemskab af Lissabonunionen

Artikel 22:    Den særlige unions forsamling

Artikel 23:    Det Internationale Bureau

Artikel 24:    Finansiering

Artikel 25:    Gennemførelsesforskrifter

Kapitel IV: Revision og ændring

Artikel 26:    Revision

Artikel 27:    Forsamlingens ændring af visse artikler

Kapitel VII: Afsluttende bestemmelser

Artikel 28:    Betingelser for at blive part i aftalen

Artikel 29:    Virkningsdato for ratifikationer og tiltrædelser

Artikel 30:    Forbud mod forbehold

Artikel 31:    Anvendelse af Lissabonaftalen og aftalen fra 1967

Artikel 32:    Opsigelse

Artikel 33:    Aftalesprog, undertegnelse

Artikel 34:    Depositarside

Kapitel I
Indledning og generelle bestemmelser

Artikel 1

Definitioner

Medmindre andet udtrykkeligt anføres, forstås der i denne aftale ved:

I)"Lissabonaftalen": Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering af 31. oktober 1958

II)"aftalen fra 1967": Lissabonaftalen som revideret i Stockholm den 14. juli 1967 og ændret den 28. september 1979

III)"denne aftale": Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser som fastlagt ved nærværende aftale

IV)"gennemførelsesforskrifter": de gennemførelsesforskrifter, der er omhandlet i artikel 25

V)"Pariserkonventionen": Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883, som revideret og ændret

VI)"oprindelsesbetegnelse": en betegnelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. i)

VII)"geografisk betegnelse": en betegnelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. ii)

VIII)"internationalt register": det internationale register, som føres af Det Internationale Bureau i overensstemmelse med artikel 4 som den officielle samling af data om de internationale registreringer af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, uanset hvilket medium dette register føres i

IX)"international registrering": en international registrering tilført det internationale register

X)"ansøgning": ansøgning om international registrering

XI)"registreret": tilført det internationale register i overensstemmelse med denne aftale

XII)"geografisk oprindelsesområde": et geografisk område som omhandlet i artikel 2, stk. 2

XIII)"geografisk område på tværs af en grænse": et geografisk område, der er beliggende i eller dækker to tilstødende kontraherende parter

XIV)"kontraherende part": en stat eller mellemstatslig organisation, der er part i denne aftale

XV)"kontraherende oprindelsespart": den kontraherende part, hvori det geografiske oprindelsesområde er beliggende, eller de kontraherende parter, hvori det geografiske oprindelsesområde på tværs af en grænse er beliggende

XVI)"kompetent myndighed": en enhed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 3

XVII)"beskyttede parter": de fysiske eller juridiske personer, der ifølge den kontraherende oprindelsesparts lov er berettiget til at anvende en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse

XVIII)"mellemstatslig organisation": en mellemstatslig organisation, der i henhold til artikel 28, stk. 1, nr. iii), kan blive part i denne aftale

XIX)"organisationen": Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret

XX)"generaldirektøren": organisationens generaldirektør

XXI)"Det Internationale Bureau": organisationens Internationale Bureau.

Artikel 2

Emne

(1)[Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser] Denne aftale finder anvendelse på:

I)oprindelsesbetegnelser [engelsk: denomination], som er beskyttet i den kontraherende oprindelsespart og består i eller indeholder navnet på det geografiske område, eller en anden betegnelse, som er kendt for at henvise til dette område, og som anvendes til at angive, at en vare stammer fra dette geografiske område, når varens kvalitet eller egenskaber alene eller hovedsageligt skyldes det geografiske miljø, herunder naturlige og menneskelige faktorer, som har givet varen dens omdømme, samt

II)geografiske betegnelser [engelsk: indication], som er beskyttet i den kontraherende oprindelsespart og består i eller indeholder navnet på det geografiske område, eller en anden betegnelse, som er kendt for at henvise til dette område, og som identificerer varen som en vare, der stammer fra dette geografiske område, når en bestemt kvalitet, omdømmet eller en anden egenskab ved varen hovedsagelig kan tilregnes dens geografiske oprindelse.

(2)[Mulige geografiske oprindelsesområder] Et geografisk oprindelsesområde som beskrevet i stk. 1 kan bestå i hele den kontraherende oprindelsesparts område eller en region, et lokalområde eller et sted i den kontraherende oprindelsespart. Dette udelukker ikke anvendelsen af denne aftale i henseende til et geografisk oprindelsesområde som beskrevet i stk. 1 bestående i et geografisk område på tværs af en grænse eller en del deraf.

Artikel 3

Kompetent myndighed

Hver kontraherende part udpeger en enhed, som skal være ansvarlig for forvaltningen af denne aftale på sit område og for kommunikationen med Det Internationale Bureau i henhold til denne aftale og gennemførelsesforskrifterne. Den kontraherende part opgiver navn og kontaktoplysninger på denne kompetente myndighed til Det Internationale Bureau som anført i gennemførelsesforskrifterne.

Artikel 4

Internationalt register

Det Internationale Bureau fører et internationalt register med tilførsel af internationale registreringer i henhold til denne aftale eller til Lissabonaftalen og aftalen fra 1967 eller begge og data vedrørende sådanne internationale registreringer.

Kapitel II
Ansøgning og international registrering

Artikel 5
Ansøgning

(1)[Indgivelsessted] Ansøgningerne indgives til Det Internationale Bureau.

(2)[Ansøgning indgivet af den kompetente myndighed] Med forbehold af stk. 3 indgives ansøgningen om international registrering af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse af den kompetente myndighed på vegne af:

I)de beskyttede parter eller

II)en fysisk eller juridisk person, der har klage- og søgsmålsret ifølge loven i den kontraherende oprindelsespart til at hævde de beskyttede parters rettigheder eller andre rettigheder til oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

(3)[Ansøgning indgivet direkte]

a)Med forbehold af stk. 4 kan ansøgningen indgives af de beskyttede parter eller af en fysisk eller juridisk person som omhandlet i stk. 2, nr. ii), hvis loven i den kontraherende oprindelsespart tillader det.

b)litra a) finder anvendelse på betingelse af en erklæring fra den kontraherende part om, at dens lovgivning tillader dette. Denne erklæring kan udstedes af den kontraherende part på tidspunktet for deponeringen af denne parts ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på et senere tidspunkt. Hvis erklæringen udstedes på tidspunktet for deponeringen af den kontraherende parts ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, får den virkning fra denne aftales ikrafttræden i henseende til den pågældende kontraherende part. Hvis erklæringen udstedes efter denne aftales ikrafttræden i henseende til den kontraherende part, får den virkning tre måneder efter den dato, hvor generaldirektøren har modtaget erklæringen.

(4)[Mulig fælles ansøgning i tilfælde af et geografisk område på tværs af en grænse] I tilfælde af et geografisk oprindelsesområde bestående i et geografisk område på tværs af en grænse kan de tilstødende kontraherende parter efter fælles aftale indgive en ansøgning sammen gennem en i fællesskab udpeget kompetent myndighed.

(5)[Obligatoriske oplysninger] Gennemførelsesforskrifterne specificerer de obligatoriske oplysninger, som skal anføres i ansøgningen ud over de oplysninger, der er specificeret i artikel 6, stk. 3.

(6)[Valgfri oplysninger] Gennemførelsesforskrifterne kan specificere de valgfrie oplysninger, som kan anføres i ansøgningen.

Artikel 6
International registrering

(1)[Formel undersøgelse ved Det Internationale Bureau] Efter modtagelse af en forskriftsmæssig ansøgning om international registrering af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse som specificeret i gennemførelsesforskrifterne registrerer Det Internationale Bureau oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i det internationale register.

(2)[Dato for international registrering] Med forbehold af stk. 3 er datoen for den internationale registrering datoen for modtagelsen af ansøgningen hos Det Internationale Bureau.

(3)[Dato for international registrering, hvis der mangler oplysninger] Hvis ansøgningen ikke indeholder alle følgende oplysninger:

I)identifikation af den kompetente myndighed eller i tilfælde af artikel 5, stk. 3, ansøgeren eller ansøgerne

II)oplysninger til identificering af de beskyttede parter og i relevant omfang den fysiske eller juridiske person, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. ii)

III)oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, for hvilken der søges om international registrering

IV)varen eller varerne, som oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse benyttes om

er datoen for den internationale registrering den dato, hvor den sidste af de manglende oplysninger modtages hos Det Internationale Bureau.

(4)[Offentliggørelse af og meddelelse om internationale registreringer] Det Internationale Bureau offentliggør uden ophør hver enkelt international registrering og giver den kompetente myndighed i hver kontraherende part meddelelse om den internationale registrering.

(5)[Dato for den international registrerings ikrafttræden]

a)Med forbehold af litra b) er en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse beskyttet fra datoen for den internationale registrering i hver af de kontraherende parter, som ikke har afslået at beskytte den i overensstemmelse med artikel 15, eller som har sendt en meddelelse til Det Internationale Bureau om tilsagn om beskyttelse i overensstemmelse med artikel 18.

b)En kontraherende part kan i en erklæring meddele generaldirektøren, at en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til dens nationale eller regionale lovgivning fra en given dato, som er anført i erklæringen, men som dog ikke kan ligge efter datoen for udløbet af tidsfristen for afslag som angivet i gennemførelsesforskrifterne i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1. litra a).

Artikel 7

Gebyrer

(1)[Internationalt registreringsgebyr] Der betales det gebyr for den internationale registrering af hver oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse, som er specificeret i gennemførelsesforskrifterne.

(2)[Gebyrer for andre registreringer i det internationale register] Gennemførelsesforskrifterne specificerer de gebyrer, der skal betales for andre registreringer i det internationale register og for fremsendelse af uddrag, attester og andre oplysninger om indholdet af den internationale registrering.

(3)[Nedsatte gebyrer] Nedsatte gebyrer fastsættes af forsamlingen i henseende til visse internationale registreringer af oprindelsesbetegnelser og i henseende til visse internationale registreringer af geografiske betegnelser, navnlig når den kontraherende oprindelsespart er et udviklingsland eller et mindst udviklet land.

(4)[Individuelt gebyr]

a)Enhver kontraherende part kan i en erklæring meddele generaldirektøren, at beskyttelsen som følge af den internationale registrering kun gælder på dens område, hvis der betales et gebyr til at dække omkostningen ved en grundig undersøgelse af den internationale registrering. Et sådant individuelt gebyrs størrelse anføres i erklæringen og kan ændres ved senere erklæringer. Det nævnte beløb må ikke være højere end det beløb, som opkræves i henhold til den kontraherende parts nationale eller regionale lovgivning, reduceret med besparelserne ved den internationale procedure. Desuden kan den kontraherende part i en erklæring meddele generaldirektøren, at den opkræver et administrativt gebyr for de beskyttede parters benyttelse af oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i den pågældende kontraherende part.

b)Manglende betaling af et individuelt gebyr medfører i overensstemmelse med gennemførelsesforskrifterne, at der gives afkald på beskyttelsen i den kontraherende part, der opkræver gebyret.

Artikel 8
Gyldighedsperiode for internationale registreringer

(1)[Afhængighed] Internationale registreringer er gyldige på ubestemt tid, idet det er underforstået, at beskyttelsen af en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse ikke længere er nødvendig, hvis betegnelsen, der udgør oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, ikke længere er beskyttet i den kontraherende oprindelsespart.

(2)[Annullering]

a)Den kontraherende oprindelsesparts kompetente myndighed eller, i tilfælde af artikel 5, stk. 3, de beskyttede parter eller den fysiske eller juridiske person som omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller den kontraherende oprindelsesparts kompetente myndighed kan på ethvert givet tidspunkt anmode Det Internationale Bureau om at annullere den pågældende internationale registrering.

b)Hvis den betegnelse, der udgør en registreret oprindelsesbetegnelse eller en registreret geografisk betegnelse, ikke længere er beskyttet i den kontraherende oprindelsespart, anmoder den kontraherende oprindelsesparts kompetente myndighed om annullering af den internationale registrering.

Kapitel III

Beskyttelse

Artikel 9
Forpligtelse til beskyttelse

Hver kontraherende part beskytter registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på sit område gennem sit eget retssystem og sin egen praksis, men i overensstemmelse med betingelserne i denne aftale med forbehold af eventuelle afslag, afkald, ugyldiggørelse eller annullering, som måtte træde i kraft på den kontraherende parts område, og idet de kontraherende parter, som i deres nationale eller regionale lovgivning ikke sondrer mellem oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, ikke har pligt til at indføre en sådan sondring i deres nationale eller regionale lovgivning.

Artikel 10
Beskyttelse i henseende til kontraherende parters lovgivning og andre instrumenter

(1)[Beskyttelsens retlige form] Hver kontraherende part vælger frit den type lovgivning, hvorved den indfører den beskyttelse, der er fastlagt i denne aftale, såfremt denne lovgivning opfylder denne aftales materielle krav.

(2)[Beskyttelse ifølge andre instrumenter] Bestemmelserne i denne aftale berører på ingen måde nogen anden beskyttelse, som en kontraherende part måtte meddele en registreret oprindelsesbetegnelse eller registreret geografisk betegnelse ifølge sin nationale eller regionale lovgivning eller andre internationale instrumenter.

(3)[Forbindelse til andre instrumenter] Intet i denne aftale hjemler undtagelse fra forpligtelser, som de kontraherende parter har over for hinanden ifølge andre internationale instrumenter, ligesom den ikke er til hinder for rettigheder, som en kontraherende part har i kraft af andre internationale instrumenter.

Artikel 11
Beskyttelse i henseende til registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

(1)[Beskyttelsens indhold] Med forbehold af bestemmelserne i denne aftale tilvejebringer hver kontraherende part i henseende til en registreret oprindelsesbetegnelse eller en registreret geografisk betegnelse de retsmidler, der er nødvendige for at hindre:

a)anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse

I)til varer af samme slags som dem, oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse finder anvendelse på, men som ikke stammer fra det geografiske oprindelsesområde eller ikke opfylder andre gældende krav til anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse

II)til varer, som ikke er af samme slags som dem, oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse finder anvendelse på, eller tjenesteydelser, hvis en sådan anvendelse antyder en forbindelse mellem disse varer eller tjenesteydelser og de beskyttede parters oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser og sandsynligvis vil være til skade for disses interesser, eller hvis en sådan anvendelse, i relevant omfang, på grund af oprindelsesbetegnelsens eller den geografiske betegnelses omdømme i den pågældende kontraherende part sandsynligvis vil hæmme eller udvande eller udgøre urimelig udnyttelse af dette omdømme

b)eventuel anden praksis, der kunne være vildledende for forbrugerne med hensyn til varernes sande oprindelse eller egenskaber.

(2)[Beskyttelsens indhold i henseende til visse anvendelser] Stk. 1, litra a), finder også anvendelse på efterlignende brug af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, også selv om varernes sande oprindelse er angivet, eller oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse benyttes i oversættelse eller ledsages af udtryk såsom "art", "type", "stil", "efterligning" eller lignende" 1 .

(3)[Anvendelse af et varemærke] Med forbehold af artikel 13, stk. 1, giver en kontraherende part på eget initiativ, hvis dens lovgivning tillader dette, eller på anmodning fra en berørt part afslag på eller ugyldiggør registreringen af et senere varemærke, hvis anvendelsen af varemærket vil medføre en af de situationer, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 12
Beskyttelse mod at blive en artsbetegnelse

Med forbehold af bestemmelserne i denne aftale må registrerede oprindelsesbetegnelser og registrerede geografiske betegnelser ikke anses for at være blevet en artsbetegnelse 2 i en kontraherende part.

Artikel 13
Garantier i henseende til andre rettigheder

(1)[Tidligere varemærkerettigheder] Bestemmelserne i denne aftale berører ikke et tidligere varemærke, der er ansøgt om eller registreret i god tro, eller som har vundet hævd ved anvendelse i god tro i en kontraherende part. Når en kontraherende parts lovgivning hjemler en begrænset undtagelse fra de rettigheder, som et varemærke giver, således at et sådant tidligere varemærke under visse omstændigheder ikke berettiger ejeren heraf til at forhindre en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse i at opnå beskyttelse eller i at blive anvendt i den pågældende kontraherende part, må beskyttelsen af den registrerede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse ikke begrænse rettighederne i kraft af dette varemærke på nogen anden måde.

(2)[Personnavn brugt erhvervsmæssigt] Bestemmelserne i denne aftale berører ikke en persons ret til som led i handel at anvende navnet på den pågældende person eller på den pågældende persons erhvervsmæssige forgænger, medmindre et sådant navn anvendes således, at offentligheden vildledes.

(3)[Rettigheder baseret på et navn for en plantesort eller en dyrerace] Bestemmelserne i denne aftale berører ikke en persons ret til som led i handel at anvende et navn for en plantesort eller en dyrerace, undtagen hvis et sådant navn for en plantesort eller en dyrerace anvendes således, at offentligheden vildledes.

(4)[Garantier i tilfælde af meddelelse om tilbagetrækning af afslag eller om tilsagn om beskyttelse] Når en kontraherende part, som har afslået at give den internationale registrering virkninger i henhold til artikel 15 begrundet i anvendelse under et tidligere varemærke eller andre rettigheder som omhandlet i denne artikel, meddeler tilbagetrækningen af dette afslag i henhold til artikel 16 eller et tilsagn om beskyttelse i henhold til artikel 18, berører den deraf følgende beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke denne rettighed eller anvendelsen heraf, medmindre beskyttelsen blev meddelt som følge af annullering, manglende fornyelse, tilbagekaldelse eller ugyldiggørelse af rettigheden.

Artikel 14
Håndhævelsesprocedurer og retsmidler

Hver kontraherende part tilvejebringer effektive retsmidler til beskyttelse af registrerede oprindelsesbetegnelser og registrerede geografiske betegnelser og fastsætter, at en offentlig myndighed eller en berørt part, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person, og uanset om denne er offentlig eller privat, kan anlægge retssag med henblik på beskyttelse af sådanne betegnelser afhængigt af den kontraherende parts retssystem og praksis.

Kapitel IV
Afslag og andre foranstaltninger i henseende til internationale registreringer

Artikel 15
Afslag

(1)[Afslag på at give den internationale registrering virkninger]

a)Inden for den tidsfrist, der er givet i gennemførelsesforskrifterne, kan en kontraherende parts kompetente myndighed meddele Det Internationale Bureau, at den afslår at give en international registrering virkninger på sit område. Den kompetente myndighed kan give meddelelsen om et afslag på eget initiativ, hvis dens lovgivning tillader dette, eller på anmodning fra en berørt part.

b)Meddelelsen om afslag skal indeholde grundene til afslaget.

(2)[Beskyttelse ifølge andre instrumenter] Meddelelsen om et afslag berører ikke anden beskyttelse, der i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, måtte være tilgængelig for den pågældende betegnelse i den kontraherende part, som afslaget angår.

(3)[Pligt til at give berørte parter mulighed] Hver kontraherende part giver enhver, hvis interesser vil blive berørt af en international registrering, mulighed for at anmode den kompetente myndighed om at meddele afslag i henseende til den internationale registrering.

(4)[Registrering, offentliggørelse og meddelelse om afslag] Det Internationale Bureau registrerer afslaget og grundene hertil i det internationale register. Det offentliggør afslaget og grundene hertil og videresender meddelelsen om afslag til den kompetente myndighed i den kontraherende oprindelsespart eller, hvis ansøgningen er blevet indgivet direkte i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, de beskyttede parter eller den fysiske eller juridiske person som omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. ii), samt den kompetente myndighed i den kontraherende oprindelsespart.

(5)[National behandling] Hver kontraherende part stiller de samme søgsmåls- og klagemuligheder til rådighed for parter, der berøres af et afslag, som den stiller til rådighed for sine egne statsborgere i henseende til afslag på beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

Artikel 16
Tilbagetrækning af afslag

Et afslag kan trækkes tilbage i overensstemmelse med procedurerne i gennemførelsesforskrifterne. En tilbagetrækning registreres i det internationale register.

Artikel 17
Overgangsperiode

(1)[Mulighed for at bevilge en overgangsperiode] Med forbehold af artikel 13 kan en kontraherende part, som ikke har afslået at give en international registrering virkninger på grundlag af en tredjeparts tidligere anvendelse, eller som har trukket et sådant afslag tilbage eller har meddelt tilsagn om beskyttelse, bevilge, såfremt dens lovgivning tillader dette, en tidsbegrænset periode som specificeret i gennemførelsesforskrifterne til at bringe denne anvendelse til ophør.

(2)[Meddelelse om en overgangsperiode] Den kontraherende part giver Det Internationale Bureau meddelelse om en sådan periode i overensstemmelse med procedurerne i gennemførelsesforskrifterne.

Artikel 18
Meddelelse om tilsagn om beskyttelse

En kontraherende parts kompetente myndighed kan give Det Internationale Bureau meddelelse om tilsagnet om beskyttelse af en registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Det Internationale Bureau registrerer en sådan meddelelse i det internationale register og offentliggør den.

Artikel 19
Ugyldiggørelse

(1)[Mulighed for at forsvare rettigheder] Ugyldiggørelse af alle eller nogle af en international registrerings virkninger på en kontraherende parts område kan først meddeles, efter at de beskyttede parter har haft mulighed for at forsvare deres rettigheder. Denne mulighed gives også den fysiske eller juridiske person, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, nr. ii).

(2)[Meddelelse, registrering og offentliggørelse] Den kontraherende part meddeler ugyldiggørelsen af en international registrerings virkninger til Det Internationale Bureau, som registrerer ugyldiggørelsen i det internationale register og offentliggør den.

(3)[Beskyttelse ifølge andre instrumenter] Ugyldiggørelse berører ikke anden beskyttelse, der i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, måtte være tilgængelig for den pågældende betegnelse i den kontraherende part, som erklærede virkningerne af den internationale registrering ugyldige.

Artikel 20
Ændringer og andre registreringer i det internationale register

Procedurerne for ændring af internationale registreringer og andre registreringer i det internationale register specificeres i gennemførelsesforskrifterne.

Kapitel V
Administrative bestemmelser

Artikel 21
Medlemskab af Lissabonunionen

De kontraherende parter er medlemmer af samme særlige union som de stater, der er part i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, uanset om de selv er part i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967.

Artikel 22
Den særlige unions forsamling

(1)[Sammensætning]

a)De kontraherende parter er medlemmer af samme forsamling som de stater, der er part i aftalen fra 1967.

b)Hver kontraherende part repræsenteres af én delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.

c)Hver delegation afholder sine egne udgifter.

(2)[Opgaver]

a)Forsamlingen har til opgave:

I)at behandle alle spørgsmål vedrørende den særlige unions opretholdelse og udvikling og gennemførelsen af denne aftale

II)at give generaldirektøren anvisninger vedrørende forberedelsen af revisionskonferencer som omhandlet i artikel 26, stk. 1, idet der tages behørigt hensyn til bemærkninger fra de medlemmer af den særlige union, som ikke har ratificeret eller tiltrådt denne aftale

III)at ændre gennemførelsesforskrifterne

IV)at gennemgå og godkende generaldirektørens rapporter og aktiviteter vedrørende den særlige union og give generaldirektøren alle nødvendige anvisninger vedrørende spørgsmål, der hører under den særlige unions kompetence

V)at fastlægge den særlige unions program og vedtage dens toårige budget samt godkende dens endelige regnskab

VI)at vedtage den særlige unions finansreglement

VII)at oprette de udvalg og arbejdsgrupper, som den anser for nødvendige for at gennemføre den særlige unions mål

VIII)at bestemme, hvilke stater, mellemstatslige organisationer og NGO'er der skal kunne deltage i dens møder som observatører

IX)at vedtage ændringsforslag til artikel 22-24 og artikel 27

X)at træffe andre relevante foranstaltninger til fremme af den særlige unions mål og udføre alle andre opgaver, der måtte være hensigtsmæssige i henhold til denne aftale.

b)I spørgsmål, der også har interesse for andre af de unioner, der forvaltes af organisationen, træffer forsamlingen beslutning efter høring af organisationens koordinationsudvalg.

(3)[Beslutningsdygtighed]

a)Forsamlingen er beslutningsdygtig ved stemmeafgivelse om et givent spørgsmål, når mindst halvdelen af dens medlemmer, der har ret til at stemme om det pågældende spørgsmål, er repræsenteret.

b)Uanset litra a) kan forsamlingen også træffe beslutninger ved møder, hvor mindre end halvdelen, men en tredjedel eller derover af dens medlemmer, der er stater og har ret til at stemme om et givent spørgsmål, er repræsenteret, men de pågældende beslutninger – med undtagelse af beslutninger vedrørende forsamlingens egne procedurer – får kun virkning, hvis nedenstående betingelser er opfyldt. Det Internationale Bureau underretter de medlemmer af forsamlingen, der er stater og har ret til at stemme om det pågældende spørgsmål, men som ikke var repræsenteret, om beslutningerne og opfordrer dem til inden for en frist på tre måneder fra datoen for underretningen skriftligt at afgive deres stemme eller meddele, at de afstår fra at stemme. Hvis antallet af medlemmer, der således har afgivet deres stemme eller har meddelt, at de afstår fra at stemme, ved udløbet af denne frist når op på det antal, som manglede for at mødet kunne være beslutningsdygtigt, får de pågældende beslutninger virkning, forudsat at det nødvendige flertal er opnået.

(4)[Beslutningstagning i forsamlingen]

a)Forsamlingen bestræber sig på at træffe beslutninger ved konsensus.

b)Kan der ikke træffes beslutning ved konsensus, afgøres det pågældende spørgsmål ved afstemning. I så fald

I)har hver kontraherende part, der er en stat, én stemme og kan kun stemme på egne vegne, og

II)enhver kontraherende part, der er en mellemstatslig organisation, kan stemme i stedet for sine medlemsstater med et antal stemmer svarende til det antal af dens medlemsstater, der er part i denne aftale. En sådan mellemstatslig organisation kan ikke deltage i en afstemning, hvis en af dens medlemsstater udøver sin stemmeret, og omvendt.

c)I spørgsmål, der alene vedrører stater, der er bundet af aftalen fra 1967, har kontraherende parter, som ikke er bundet af aftalen fra 1967, ikke ret til at stemme, mens det i spørgsmål, der kun vedrører kontraherende parter, kun er sidstnævnte, der har stemmeret.

(5)[Flertal]

a)Forsamlingens beslutninger kræver to tredjedele af de afgivne stemmer, jf. dog artikel 25, stk. 2, og artikel 27, stk. 2.

b)Ikke afgivne stemmer medregnes ikke.

(6)[Møder]

a)Forsamlingen mødes efter indkaldelse foretaget af generaldirektøren og, hvis der ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder, i samme periode og på samme sted som organisationens generalforsamling.

b)Forsamlingen afholder ekstraordinært møde efter indkaldelse fra generaldirektøren på begæring af en fjerdedel af medlemmerne eller på generaldirektørens eget initiativ.

c)Generaldirektøren udarbejder dagsordenen for møderne.

(7)[Forretningsorden] Forsamlingen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 23
Det Internationale Bureau

(1)[Administrative opgaver]

a)International registrering og dertil relaterede opgaver samt alle andre administrative opgaver vedrørende den særlige union varetages af Det Internationale Bureau.

b)Det Internationale Bureau forbereder bl.a. møderne og varetager sekretariatsforretningerne for forsamlingen og for de udvalg og arbejdsgrupper, forsamlingen måtte have nedsat.

c)Generaldirektøren er den særlige unions øverste leder og repræsenterer den særlige union.

(2)[Det Internationale Bureaus rolle i forsamlingen og ved andre møder] Generaldirektøren og personer, der udpeges af generaldirektøren, deltager uden stemmeret i alle møder i forsamlingen og i de udvalg og arbejdsgrupper, der er nedsat af forsamlingen. Generaldirektøren eller en medarbejder, der udpeges af generaldirektøren, er sekretær ex officio for et sådant organ.

(3)[Konferencer]

a)Det Internationale Bureau forbereder revisionskonferencer efter forsamlingens anvisninger.

b)Det Internationale Bureau kan rådføre sig med mellemstatslige organisationer og internationale og nationale NGO'er om disse forberedelser.

c)Generaldirektøren og personer, der udpeges af generaldirektøren, deltager uden stemmeret i drøftelserne på revisionskonferencer.

(4)[Andre opgaver] Det Internationale Bureau varetager alle andre opgaver, som det tildeles i forbindelse med denne aftale.

Artikel 24
Finansiering

(1)[Budget] Den særlige unions indtægter og udgifter afspejles i organisationens budget på en retfærdig og gennemsigtig måde.

(2)[Budgettets finansieringskilder] Den særlige unions indtægter kommer fra følgende kilder:

I)gebyrer opkrævet i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2

II)provenuet fra salg af eller royalties på Det Internationale Bureaus publikationer

III)gaver, arv og tilskud

IV)lejeindtægter, afkast på investeringer og diverse andre indtægter

V)særlige bidrag fra de kontraherende parter eller ethvert alternativt bidrag fra de kontraherende parter eller de beskyttede parter eller begge, hvis og i det omfang indtægterne fra de kilder, der er angivet i nr. i)-iv), ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne som vedtaget af forsamlingen.

(3)[Fastsættelse af gebyrer, budgettets størrelse]

a)Forsamlingen fastsætter på forslag fra generaldirektøren beløbet for de gebyrer, der er omhandlet i stk. 2, således, at den særlige unions indtægter sammen med indtægten fra andre kilder i henhold til stk. 2 under normale omstændigheder bør kunne dække Det Internationale Bureaus udgifter til varetagelse af den internationale registreringstjeneste.

b)Vedtages organisationens program og budget ikke inden den nye regnskabsperiodes begyndelse, fastsættes generaldirektørens beføjelser til at indgå forpligtelser og foretage betalinger på samme niveau som det foregående års budget.

(4)[Fastsættelse af de særlige bidrag, der er omhandlet i stk. 2, nr. v)] Hver kontraherende part tilhører med henblik på fastsættelsen af sit bidrag den samme klasse som i forbindelse med Pariserkonventionen eller, hvis den ikke er kontraherende part i Pariserkonventionen, den klasse, som den ville tilhøre, hvis den var kontraherende part i Pariserkonventionen. Mellemstatslige organisationer anses for at tilhøre bidragsklasse I (et), medmindre andet enstemmigt er vedtaget af forsamlingen. Bidraget vægtes til dels ifølge antallet af registreringer, der har oprindelse i den kontraherende part, som vedtaget af forsamlingen.

(5)[Driftskapital] Den særlige union har en driftskapital bestående af betalinger i form af forskud fra hvert medlem af den særlige union, når unionen vedtager dette. Bliver driftskapitalen utilstrækkelig, kan den forhøjes ved en beslutning i forsamlingen. Beløb og betalingsvilkår fastsættes af forsamlingen efter forslag fra generaldirektøren. Skulle den særlige union få et overskud i kraft af flere indtægter end udgifter i et givet regnskabsår, kan der på forslag fra generaldirektøren og ved beslutning truffet af forsamlingen ske tilbagebetaling af forskud indbetalt til driftskapital til hvert medlem i forhold til medlemmets oprindelige indbetaling.

(6)[Forskud fra værtsstaten]

a)I henhold til aftalen med den stat, på hvis område organisationen har sit hovedkontor, udbetaler denne stat forskud, hvis driftskapitalen er utilstrækkelig. Beløb og vilkår for udbetalingen af disse forskud er i hvert enkelt tilfælde genstand for særskilte aftaler mellem den pågældende stat og organisationen.

b)Den i litra a) omhandlede stat og organisationen har hver især ret til skriftligt at opsige aftalen om forpligtelsen til at udbetale forskud. Opsigelsen får virkning tre år efter udgangen af det år, hvor den blev meddelt.

(7)[Revision af regnskaber] Regnskaberne revideres i henhold til organisationens finansreglement af en eller flere af den særlige unions medlemsstater eller af eksterne revisorer. Revisorerne udpeges af forsamlingen efter aftale med de berørte.

Artikel 25
Gennemførelsesforskrifter

(1)[Emne] De nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne aftale fastlægges i gennemførelsesforskrifterne.

(2)[Ændring af visse bestemmelser i gennemførelsesforskrifterne]

a)Forsamlingen kan beslutte, at visse bestemmelser i gennemførelsesforskrifterne kun kan ændres ved enstemmighed eller med et flertal på tre fjerdedele.

b)Skal kravet om enstemmighed eller tre fjerdedeles flertal ikke længere gælde i fremtiden for ændring af en bestemmelse i gennemførelsesforskrifterne, kræves der enstemmighed.

c)Skal kravet om enstemmighed eller tre fjerdedeles flertal gælde i fremtiden for ændring af en bestemmelse i gennemførelsesforskrifterne, kræves der et flertal på tre fjerdedele.

(3)[Konflikt mellem denne aftale og gennemførelsesforskrifterne] I tilfælde af konflikt mellem bestemmelserne i denne aftale og bestemmelserne i gennemførelsesforskrifterne gælder førstnævnte.

Kapitel VI
Revision og ændring

Artikel 26
Revision

(1)[Revisionskonferencer] Denne aftale kan revideres ved diplomatiske konferencer mellem de kontraherende parter. Forsamlingen beslutter, om der skal indkaldes til en diplomatisk konference.

(2)[Revision eller ændring af visse artikler] Artikel 22-24 og artikel 27 kan ændres ved en revisionskonference eller af forsamlingen, jf. artikel 27.

Artikel 27
Forsamlingens ændring af visse artikler

(1)[Forslag til ændring]

a)Forslag til ændring af artikel 22-24 og denne artikel kan fremsættes af en kontraherende part eller af generaldirektøren.

b)Generaldirektøren underretter de kontraherende parter om et sådant forslag mindst seks måneder forud for dets behandling i forsamlingen.

(2)[Flertal] Vedtagelse af en ændring af de i stk. 1 nævnte artikler kræver tre fjerdedeles flertal, dog kræver vedtagelse af en ændring af artikel 22 og dette stykke et flertal på fire femtedele.

(3)[Ikrafttrædelse]

a)En ændring af de i stk. 1 nævnte artikler træder i kraft, en måned efter at tre fjerdedele af de kontraherende parter, der på tidspunktet for ændringens vedtagelse var medlemmer af forsamlingen og havde ret til at stemme om den pågældende ændring, skriftligt og i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler, har meddelt generaldirektøren, at de accepter ændringen, jf. dog litra b).

b)En ændring af artikel 22, stk. 3 eller 4, eller dette litra træder ikke i kraft, hvis en kontraherende part inden for seks måneder efter ændringens vedtagelse i forsamlingen meddeler generaldirektøren, at den ikke accepterer den pågældende ændring.

c)En ændring, der træder i kraft i henhold til dette stykke, er bindende for alle de stater og mellemstatslige organisationer, der er kontraherende parter på tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse, eller som bliver kontraherende parter på et senere tidspunkt.

Kapitel VII
Afsluttende bestemmelser

Artikel 28
Betingelser for at blive part i aftalen

(1)[Berettigelse] Med forbehold af artikel 29 og stk. 2 og 3 i denne artikel

I)kan enhver stat, der er part i Pariserkonventionen, undertegne og blive part i denne aftale

II)kan enhver anden stat, der er medlem af organisationen, undertegne og blive part i denne aftale, hvis dens lovgivning opfylder bestemmelserne i Pariserkonventionen vedrørende oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og varemærker

III)kan enhver mellemstatslig organisation undertegne og blive part i denne aftale, såfremt mindst én af dens medlemsstater er part i Pariserkonventionen, og såfremt den mellemstatslige organisation erklærer, at den er blevet behørigt bemyndiget i overensstemmelse med sine interne procedurer til at blive part i denne aftale, og at der ifølge dens konstituerende traktat findes gældende lovgivning, i henhold til hvilken der kan opnås regional adkomst til beskyttelse af geografiske betegnelser.

(2)[Ratifikation eller tiltrædelse] Enhver stat eller mellemstatslig organisation som omhandlet i stk. 1 kan deponere

I)et ratifikationsinstrument, hvis den har undertegnet denne aftale eller

II)et tiltrædelsesinstrument, hvis den ikke har undertegnet denne aftale.

(3)[Deponeringens virkningsdato]

a)Virkningsdatoen for deponeringen af et ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er den dato, hvor instrumentet deponeres, jf. dog litra b).

b)Virkningsdatoen for deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet for en stat, som er medlemsstat i en mellemstatslig organisation, og i hvilken der kun kan opnås beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på grundlag af lovgivning, som gælder for alle medlemsstater i den mellemstatslige organisation, er den dato, hvor den pågældende mellemstatslige organisations ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument deponeres, hvis denne dato ligger senere end den dato, hvor den pågældende stats instrument er deponeret. Dette litra finder dog ikke anvendelse på stater, som er part i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, og berører ikke anvendelsen af artikel 31 i henseende til sådanne stater.

Artikel 29
Virkningsdato for ratifikationer og tiltrædelser

(1)[Instrumenter, der skal tages hensyn til] Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, der er deponeret af stater eller mellemstatslige organisationer som omhandlet i artikel 28, stk. 1, og som opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 3, med hensyn til virkningsdatoen.

(2)[Denne aftales ikrafttræden] Denne aftale træder i kraft, tre måneder efter at fem berettigede stater jf. artikel 28 har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

(3)[Ratifikationers og tiltrædelsers ikrafttræden]

a)Enhver stat eller mellemstatslig organisation, der har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument mindst tre måneder inden datoen for denne aftales ikrafttræden, bliver bundet af denne aftale på datoen for dens ikrafttræden.

b)Enhver anden stat eller mellemstatslig organisation bliver bundet af denne aftale tre måneder efter datoen for deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller på en senere dato angivet i instrumentet.

(4)[Internationale registreringer foretaget forud for tiltrædelsen] På den tiltrædende stats område og, når den kontraherende part er en mellemstatslig organisation, på det område, hvor den konstituerende traktat for den pågældende mellemstatslige organisation er gældende, finder denne aftales bestemmelser anvendelse på oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, som allerede er registreret ifølge denne aftale på det tidspunkt, hvor tiltrædelsen får virkning, jf. dog artikel 7, stk. 4, samt bestemmelserne i kapitel IV, som finder anvendelse mutatis mutandis. Den tiltrædende stat eller mellemstatslige organisation kan også i en erklæring vedlagt ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet specificere en forlængelse af den tidsfrist, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, og de perioder, der henvises til i artikel 17, i overensstemmelse med de procedurer, der er specificeret i gennemførelsesforskrifterne herom.

Artikel 30
Forbud mod forbehold

Forbehold over for denne aftale er ikke tilladt.

Artikel 31
Anvendelse af Lissabonaftalen og aftalen fra 1967

(1)[Forbindelser mellem stater, der både er part i denne aftale og i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967] Kun denne aftale finder anvendelse på de gensidige forbindelser mellem stater, der både er part i denne aftale og i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967. Med hensyn til internationale registreringer af oprindelsesbetegnelser, der har virkning i henhold til Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, meddeler staterne imidlertid ikke ringere beskyttelse end påkrævet ifølge Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967.

(2)[Forbindelser mellem stater, der både er part i denne aftale og i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, og stater, der er part i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967 uden at være part i denne aftale] En stat, der både er part i denne aftale og i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, anvender fortsat Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, alt efter omstændighederne, i sine forbindelser med stater, der er part i Lissabonaftalen eller aftalen fra 1967, men ikke i denne aftale.

Artikel 32
Opsigelse

(1)[Meddelelse] Enhver kontraherende part kan opsige denne aftale ved en meddelelse til generaldirektøren.

(2)[Virkningsdato] Opsigelsen får virkning ét år efter den dato, hvor generaldirektøren har modtaget meddelelsen, eller på en senere dato angivet i meddelelsen. Opsigelsen berører ikke, for så vidt angår den opsigende kontraherende part, anvendelsen af denne aftale på ansøgninger og internationale registreringer, som henholdsvis er under behandling eller allerede er gældende på det tidspunkt, hvor opsigelsen får virkning.

Artikel 33
Aftalesprog, undertegnelse

(1)[Originale tekster, officielle udgaver]

a)Denne aftale undertegnes i et enkelt originalt eksemplar på engelsk, arabisk, kinesisk, fransk, russisk og spansk, og alle disse tekster har samme gyldighed.

b)Generaldirektøren tilvejebringer efter samråd med de berørte regeringer officielle udgaver på andre sprog, som forsamlingen måtte ønske.

(2)[Frist for undertegnelse] Denne aftale forbliver åben for undertegnelse på organisationens hovedkontor et år efter vedtagelsen.

Artikel 34
Depositar

Generaldirektøren er depositar for denne aftale.

(1)

     Fælles erklæring vedrørende artikel 11, stk. 2: Det forstås i denne aftale, at når visse elementer af den betegnelse, der udgør oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, har karakter af artsbetegnelse i den kontraherende oprindelsespart, stilles der i henhold til dette stykke ikke krav om beskyttelse heraf i andre kontraherende parter. For en sikkerheds skyld bemærkes det, at et afslag på eller en ugyldiggørelse af et varemærke eller en påvisning af en overtrædelse i de kontraherende parter i henhold til bestemmelserne i artikel 11 ikke kan begrundes i det element, som har karakter af artsbetegnelse.

(2)

     Fælles erklæring vedrørende artikel 12: Det forstås i denne aftale, at artikel 12 ikke berører anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale om tidligere anvendelse, idet den betegnelse, der udgør oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, allerede inden den internationale registrering helt eller delvis kan have haft karakter af artsbetegnelse i en anden kontraherende part end den kontraherende oprindelsespart, f.eks. fordi betegnelsen eller en del af den er identisk med et ord, der er almindeligt brugt i almindelig sprogbrug som det almindelige navn for en vare eller en tjenesteydelse i denne kontraherende part, eller er identisk med det almindeligt brugte navn på en druesort i denne kontraherende part.