EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.4.2018

JOIN(2018) 10 final

2018/0121(NLE)

Fælles forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Den 29. november 2012 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at føre forhandlinger om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side. Forhandlingerne blev indledt i april 2013 og blev afsluttet i april 2018.

Forhandlingerne blev ført i samråd med Gruppen vedrørende Asien og Oceanien (COASI), der blev udpeget som det rådgivende udvalg. Europa-Parlamentet er løbende blevet holdt orienteret under forhandlingerne.

Den højtstående repræsentant og Kommissionen vurderer, at de mål, Rådet havde fastsat i forhandlingsdirektiverne, er nået, og at udkastet til den strategiske partnerskabsaftale kan forelægges til undertegnelse og midlertidig anvendelse.

Nærværende forslag vedrører det retlige instrument, ved hvilket undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af aftalen godkendes.

2. Aftalens formål og indhold

EU og Japan har tradition for at føre omfattende politisk, økonomisk og sektorspecifikt samarbejde, der med tiden har udviklet sig. På grundlag af fælles grundlæggende værdier etablerede EU i 2001 et strategisk partnerskab med Japan.

Den strategiske partnerskabsaftale er den allerførste bilaterale rammeaftale mellem EU og Japan. Aftalen styrker det overordnede partnerskab betydeligt ved at fremme politisk og sektorspecifikt samarbejde og fælles aktioner vedrørende spørgsmål af fælles interesse, herunder om regionale og globale udfordringer. Aftalen vil etablere et retsgrundlag for at styrke det bilaterale samarbejde og samarbejde i internationale og regionale organisationer og fora. Den vil bidrage til at fremme fælles værdier og principper, især demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Aftalen vil tjene som platform for et tættere samarbejde og en tættere dialog på en lang række bilaterale, regionale og multilaterale spørgsmål. Den styrker det politiske samarbejde, det økonomiske samarbejde og sektorsamarbejdet på en bred vifte af politiske områder såsom klimaændringer, forskning og innovation, maritime anliggender, uddannelse, kultur, migration, terrorbekæmpelse samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. I aftalen gentages parternes tilsagn om at sikre international fred og sikkerhed ved at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben og om at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af den ulovlige handel med håndskydevåben og lette våben.

Der nedsættes ifølge aftalen et blandet udvalg med henblik på at koordinere det samlede partnerskab, der er baseret på denne aftale.

Aftalen giver mulighed for at suspendere dens anvendelse, hvis væsentlige elementer i aftalen overtrædes, f.eks. menneskerettighedsklausulen (aftalens artikel 2, stk. 1) og ikkespredningsklausulen (aftalens artikel 5, stk. 1). Desuden bemærker parterne, at en part i sådanne tilfælde kan træffe andre passende foranstaltninger uden for rammerne af aftalen i overensstemmelse med folkeretten.

Den strategiske partnerskabsaftale indgår sammen med den økonomiske partnerskabsaftale som en del af forhandlingerne, og der er en tydelig retlig forbindelse mellem dem. Det forventes, at de samlet vil indebære konkrete fordele og muligheder for borgerne i EU og Japan.

3.    RETSGRUNDLAG FOR DEN FORESLÅEDE AFGØRELSE

3.1. Materielt retsgrundlag

Hvad angår en foranstaltning, der samtidigt forfølger flere formål, eller som har flere led, der er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, har EU-Domstolen fastslået 1 , at når forskellige bestemmelser i traktaten således finder anvendelse, skal en sådan foranstaltning undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige retsgrundlag, medmindre de regler, der er fastlagt for hver del af retsgrundlaget, er indbyrdes uforenelige.

Aftalen forfølger mål og indeholder komponenter inden for i) samarbejde om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og ii) økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande. Disse aspekter af aftalen er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet.

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør derfor indbefatte artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

3.2. Proceduremæssigt retsgrundlag

I henhold til artikel 218, stk. 5, i TEUF skal der træffes afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af en aftale og om midlertidig anvendelse heraf, inden den træder i kraft. Artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF fastsætter, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt.

3.3. Konklusion

Retsgrundlaget for den foreslåede afgørelse bør derfor være artikel 37 i TEU og artikel 212 i TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 5, i TEUF og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i TEUF. Der kræves ingen supplerende bestemmelser som retsgrundlag 2 .

4. ANDRE JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Unionen og Japan er enige om, at sikring af gennemførelse af aftalen så hurtigt som muligt efter undertegnelsen vil være til gavn for begge parter. På grund af juridiske begrænsninger på japansk side var det imidlertid ikke muligt at anvende EU's standardsprogbrug om midlertidig anvendelse.

Parterne enedes i stedet om, at visse dele af aftalen skal anvendes, "indtil den træder i kraft", og at de skal have "samme retsvirkning, som hvis aftalen var i kraft mellem parterne" (se aftalens artikel 47, stk. 2 og 3). I en erklæring, som Den Europæiske Union fremsætter ved undertegnelsen af aftalen, vil det blive præciseret, at retsvirkningen af de bestemmelser, der finder anvendelse, indtil denne aftale træder i kraft, skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 25 "Foreløbig anvendelse" i Wienerkonventionen om traktatretten.

5. NØDVENDIGHEDEN AF DEN FORESLÅEDE AFGØRELSE

I henhold til artikel 216 i TEUF kan Unionen indgå en aftale med et eller flere tredjelande,

når der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er i) nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i traktaterne, ii) er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt eller iii) kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Traktaterne indeholder bestemmelser om indgåelsen af aftaler såsom den strategiske partnerskabsaftale, nemlig artikel 37 i TEU og artikel 212 i TEUF. Desuden er indgåelsen af den strategiske partnerskabsaftale nødvendig for — inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt det økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med tredjelande — at nå de mål, der nævnes i traktaterne. Disse omfatter mål på følgende områder: menneskerettigheder, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, migration, miljø, energi, klimaændringer, transport, beskæftigelse og sociale anliggender, uddannelse og landbrug. Med den strategiske partnerskabsaftale kommer partnerskabet og samarbejdet op på et mere strategisk niveau.

Aftalen skal undertegnes, inden den kan indgås på Unionens vegne.

2018/0121 (NLE)

Fælles forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit 3 ,

under henvisning til fælles forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 29. november 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen og den højtstående repræsentant til at indlede forhandlinger med Japan om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Japan.

(2)Forhandlingerne blev i april 2018 afsluttet med godt resultat.

(3)Aftalen har til formål at styrke samarbejdet og dialogen på en lang række bilaterale, regionale og multilaterale spørgsmål.

(4)Aftalen bør derfor undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(5)I lyset af, hvor vigtigt det er at gennemføre aftalen så hurtigt som muligt efter undertegnelsen, bør dele af aftalen anvendes midlertidigt.

(6)I en erklæring, som Den Europæiske Union fremsætter ved undertegnelsen af aftalen, vil det blive præciseret, at aftalens artikel 47, stk. 3, skal fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 25 "Foreløbig anvendelse" i Wienerkonventionen om traktatretten, og bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.Undertegnelsen af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side godkendes hermed på Unionens vegne med forbehold af aftalens indgåelse.

2.Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

1. Erklæringen fra Den Europæiske Union om aftalens artikel 47, stk. 3, godkendes hermed på Unionens vegne.

2. Teksten til erklæringen fra Den Europæiske Union om aftalens artikel 47, stk. 3, er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 3

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af aftalen, med forbehold af dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af forhandlerne af aftalen.

Artikel 4

1. Følgende artikler i aftalen anvendes midlertidigt af Unionen og Japan i overensstemmelse med aftalens artikel 47 og under forbehold af de heri omhandlede meddelelser, indtil den træder i kraft:

Artikel 1, 2, 3, 4, artikel 5, stk. 1, artikel 11, 12, 13, 14, artikel 15 (med undtagelse af stk. 2, litra b)), artikel 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 37, artikel 38, stk. 1, artikel 39, 40, 41, artikel 42 (med undtagelse af stk. 2, litra c)), artikel 43, 44, 45, 46, 47, artikel 48, stk. 3, artikel 49, 50 og 51.

2. Den dato, fra hvilken de i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, omhandlede dele af aftalen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Sag C-490/10, Europa-Parlamentet mod Rådet, ECLI: EU: C: 2012: 525, præmis 46.

(2)    Sag C-377/12, Kommissionen mod Rådet, ECLI: EU: C: 2014: 1903.

(3)    EUT L […] af […], s. […].

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den27.4.2018

JOIN(2018) 10 final

Fælles forslag til

BILAG

til

Rådets afgørelse

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den strategiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Japan på den anden side

BILAG

STRATEGISK PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG JAPAN PÅ DEN ANDEN SIDE

Den Europæiske Union, i det følgende benævnt "Unionen",

og

Kongeriget Belgien,

Republikken Bulgarien,

Den Tjekkiske Republik,

Kongeriget Danmark,

Forbundsrepublikken Tyskland,

Republikken Estland,

Irland,

Den Hellenske Republik,

Kongeriget Spanien,

Den Franske Republik,

Republikken Kroatien,

Den Italienske Republik,

Republikken Cypern,

Republikken Letland,

Republikken Litauen,

Storhertugdømmet Luxembourg,

Ungarn,

Republikken Malta,

Kongeriget Nederlandene,

Republikken Østrig,

Republikken Polen,

Den Portugisiske Republik,

Rumænien,

Republikken Slovenien,

Den Slovakiske Republik,

Republikken Finland,

Kongeriget Sverige,

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt "medlemsstaterne",

i det følgende benævnt "Unionen",

på den ene side,

og

JAPAN

på den anden side, 

i det følgende under ét benævnt "parterne",

SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres forpligtelse til de fælles værdier og principper, navnlig demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som danner grundlag for deres dybe og varige samarbejde som strategiske partnere,

SOM MINDER OM de stadig tættere bånd mellem dem siden udstedelsen af den fælles erklæring om forbindelser mellem Japan og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater i 1991,

SOM ØNSKER at bygge videre på og styrke det værdifulde bidrag til deres forbindelser, som de eksisterende aftaler mellem dem udgør på forskellige områder,

SOM ANERKENDER, at den stigende globale indbyrdes afhængighed har medført et behov for øget internationalt samarbejde,

SOM BEKRÆFTER som ligesindede globale partnere deres fælles ansvar og forpligtelse til at etablere en retfærdig og stabil international orden i overensstemmelse med principperne og formålene med De Forenede Nationers pagt og til at opnå fred, stabilitet og velstand i verden såvel som sikkerhed for mennesker,

SOM BESLUTTER at arbejde tæt sammen for at imødegå store globale udfordringer, som det internationale samfund står over for, såsom spredning af masseødelæggelsesvåben, terrorisme, klimaændringer, fattigdom, smitsomme sygdomme og trusler mod den fælles interesse i det maritime område, rummet og cyberspace,

SOM BESLUTTER også i denne forbindelse, at de mest alvorlige forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed, ikke må forblive ustraffede,

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at styrke deres overordnede samarbejde på en sammenhængende måde ved at udbygge de politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser og aftaler,

SOM LIGELEDES ER FAST BESLUTTET PÅ i den forbindelse at styrke deres samarbejde og bevare den overordnede sammenhæng i samarbejdet, herunder ved at styrke konsultationer på alle niveauer og ved at træffe fælles foranstaltninger på alle områder af fælles interesse, og

SOM KONSTATERER, at hvis parterne, inden for rammerne af denne aftale, besluttede at indgå særlige aftaler på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som ville blive indgået af Den Europæiske Union i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bestemmelserne i sådanne fremtidige specifikke aftaler ikke bindende for Det Forenede Kongerige og/eller Irland, medmindre Den Europæiske Union sammen med Det Forenede Kongerige og/eller Irland for så vidt angår deres respektive tidligere bilaterale forbindelser, meddeler Japan, at Det Forenede Kongerige og/eller Irland er blevet bundet af sådanne fremtidige specifikke aftaler som en del af Den Europæiske Union i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der som bilag er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; på samme måde vil alle efterfølgende EU-interne foranstaltninger, som vedtages i henhold til nævnte afsnit V med henblik på denne aftales gennemførelse, ikke være bindende for Det Forenede Kongerige og/eller Irland, medmindre de har meddelt, at de ønsker at deltage i eller acceptere sådanne foranstaltninger i overensstemmelse med protokol nr. 21; Samtidig bemærkes det, at sådanne fremtidige specifikke aftaler eller sådanne efterfølgende EU-interne foranstaltninger falder ind under protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til disse traktater,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

ARTIKEL 1

Formål og generelle principper

1. Formålet med denne aftale er, at parterne skal:

a) styrke det overordnede partnerskab mellem parterne ved at fremme politisk samarbejde og sektorsamarbejde og fælles aktioner vedrørende spørgsmål af fælles interesse, herunder regionale og globale udfordringer

b) etablere et varigt retsgrundlag for at styrke det bilaterale samarbejde samt samarbejde i internationale og regionale organisationer og fora

c) i fællesskab bidrage til international fred og stabilitet ved at fremme fredelig bilæggelse af tvister i overensstemmelse med principperne om retfærdighed og international ret og

d) i fællesskab bidrage til fremme af fælles værdier og principper, især demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

2. Parterne gennemfører denne aftale i henhold til det i stk. 1 omhandlede formål på grundlag af principperne om gensidig respekt, lige partnerskab og respekt for folkeretten. 

3. Parterne styrker deres partnerskab gennem dialog og samarbejde om spørgsmål af fælles interesse inden for politiske spørgsmål, udenrigs- og sikkerhedspolitik og andet sektorsamarbejde. Med henblik herpå afholder parterne møder på alle niveauer, herunder mellem ledere, ministre og højtstående embedsmænd, og fremmer udvekslinger mellem deres befolkninger samt parlamentariske drøftelser.

ARTIKEL 2

Demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

Parterne fortsætter med at værne om de fælles værdier og principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som ligger til grund for parternes interne og internationale politikker. I denne forbindelse bekræfter parterne på ny respekten for verdenserklæringen om menneskerettigheder og de relevante internationale menneskerettighedskonventioner, som de er part i.

2.  Parterne fremmer sådanne fælles værdier og principper i internationale fora. Hvor det er hensigtsmæssigt, samarbejder og koordinerer parterne fremme og realisering af disse værdier og principper, herunder i samarbejde med eller i tredjelande.

ARTIKEL 3

Fremme af fred og sikkerhed

1. Parterne samarbejder om at fremme international og regional fred og sikkerhed.

2. Parterne fremmer i fællesskab fredelig bilæggelse af tvister, herunder i deres respektive regioner, og tilskynder det internationale samfund til at bilægge alle tvister på fredelig vis i overensstemmelse med folkeretten.

ARTIKEL 4

Krisestyring

Parterne fremmer udveksling af synspunkter og bestræber sig på at handle i fællesskab i spørgsmål af fælles interesse inden for krisestyring og fredsopbygning, herunder ved at fremme fælles holdninger, samarbejde om beslutninger og afgørelser i internationale fora og organisationer, der støtter den nationale indsats i lande, der netop har overstået en konflikt, for at opnå bæredygtig fred og samarbejde om krisestyringsoperationer og andre relevante programmer og projekter.

ARTIKEL 5

Masseødelæggelsesvåben

1. Parterne samarbejder om at styrke ikkesprednings- og nedrustningsordningen for at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuld overholdelse og gennemførelse af deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder relevante internationale aftaler og andre internationale forpligtelser, i den udstrækning de gælder for parterne.

2. Parterne fremmer traktaten om ikkespredning af kernevåben ("NPT"), som er det afgørende grundlag for fortsat nuklear nedrustning, hjørnestenen i den globale nukleare ikkespredningsordning og grundlaget for fremme af fredelig anvendelse af nuklear energi. Parterne fører også politikker og fortsætter med at bidrage aktivt til globale bestræbelser med henblik på at nå frem til en mere sikker verden for alle, idet de understreger betydningen af at tackle alle udfordringer med hensyn til ikkespredning og nedrustning og behovet for at opretholde og styrke NPT og skabe betingelserne for en verden uden kernevåben i overensstemmelse med målene i NPT på en måde, der fremmer international stabilitet, og som er baseret på princippet om uformindsket sikkerhed for alle.

3. Parterne imødegår fortsat spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, især ved at udvikle og opretholde et effektivt system for eksportkontrol af produkter og teknologier med dobbelt anvendelse og masseødelæggelsesvåben, herunder slutbrugerkontrol og effektive sanktioner for brud på eksportkontrol.

4. Parterne opretholder og forbedrer deres dialog på dette område for at konsolidere parternes forpligtelser som fastsat i denne artikel.

ARTIKEL 6

Konventionelle våben, herunder håndvåben og lette våben

1. Parterne samarbejder om og koordinerer deres indsats inden for kontrol med overførsel af konventionelle våben samt produkter og teknologier med dobbelt anvendelse på globalt, regionalt, subregionalt og nationalt plan med henblik på at forebygge omledning heraf, bidrage til fred, sikkerhed og stabilitet og begrænse menneskelig lidelse på alle disse niveauer. Parterne udvikler og gennemfører deres politik for kontrol med overførsel på en ansvarlig måde, bl.a. under gensidig hensyntagen til parternes sikkerhedsproblemer på globalt plan og i forbindelse med deres respektive regioner samt andre regioner.

2. Parterne bekræfter deres respektive forpligtelser til inden for rammerne af de relevante internationale instrumenter, såsom traktaten om våbenhandel, FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter og relevante resolutioner fra De Forenede Nationer, at samarbejde og i givet fald koordinere i henhold til disse instrumenter til regulering af international handel samt at forebygge og udrydde omledning af og ulovlig handel med konventionelle våben, herunder håndvåben og lette våben samt ammunition. Samarbejdet under dette afsnit omfatter, hvor det er relevant, at fremme universel anvendelse og støtte en fuldstændig gennemførelse af disse rammer i tredjelande.

3. Parterne opretholder og styrker den dialog, der skal ledsage og konsolidere deres bestræbelser i henhold til denne artikel.

ARTIKEL 7

Alvorlige forbrydelser af international betydning og Den Internationale Straffedomstol

1. Parterne samarbejder om at fremme efterforskning og retsforfølgning af alvorlige forbrydelser, som berører verdenssamfundet, herunder ved Den Internationale Straffedomstol og, hvis relevant, voldgiftsretter, der er oprettet i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra De Forenede Nationer.

2. Parterne samarbejder om at fremme målsætningerne i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, der blev undertegnet i Rom den 17. juli 1998. De skal til dette formål:

a) fortsat fremme den universelle karakter af denne statut, herunder, hvor det er relevant, ved at udveksle erfaringer med vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for dens indgåelse og gennemførelse

b) sikre integriteten af denne statut ved at beskytte dens vigtigste principper og

c) samarbejde om yderligere at øge effektiviteten af Den Internationale Straffedomstol.

ARTIKEL 8

Terrorismebekæmpelse

1. Parterne samarbejder på bilateralt, regionalt og internationalt plan for at forebygge og bekæmpe alle former og udtryk for terrorisme i overensstemmelse med gældende international ret, herunder internationale aftaler vedrørende terrorismebekæmpelse, humanitær folkeret og international menneskerettighedslovgivning, som finder anvendelse på parterne, samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt.

2. Parterne øger samarbejdet under hensyntagen til De Forenede Nationers globale strategi for bekæmpelse af terrorisme og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.

3. Parterne fremmer dialog og udveksling af oplysninger og synspunkter for så vidt angår alle terrorhandlinger samt dertil knyttede metoder og praksis uden at tilsidesætte beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger i overensstemmelse med international og national lovgivning.

ARTIKEL 9

Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear risikobegrænsning

1. Parterne øger samarbejdet i forbindelse med forebyggelse, reduktion af, kontrol med og reaktion på kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici.

2. Parterne fremmer samarbejde med henblik på at styrke den institutionelle kapacitet i tredjelande til at håndtere kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici.

ARTIKEL 10

Internationale og regionale samarbejde og reform af FN

1. Parterne tilstræber, til støtte for deres forpligtelse til effektiv multilateralisme, at udveksle synspunkter og styrke samarbejdet og, hvor det er relevant, koordinere deres holdninger inden for rammerne af De Forenede Nationer og andre internationale og regionale organisationer og fora.

2. Parterne samarbejder om at fremme reformen af FN med henblik på at styrke systemets effektivitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, kapacitet og repræsentativiteten i hele FN-systemet, herunder Sikkerhedsrådet.

ARTIKEL 11

Udviklingspolitik

1. Parterne fremmer udveksling af synspunkter om udviklingspolitik, herunder gennem regelmæssig dialog og koordinerer, hvor det er relevant, deres specifikke politikker om bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom på globalt plan.

2. Parterne koordinerer, hvor det er relevant, deres holdninger på udviklingsområdet i internationale og regionale fora.

3. Parterne bestræber sig på yderligere at tilskynde til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem deres respektive udviklingsagenturer og ministerier og, hvor det er relevant, koordinering af aktiviteter i landet.

4. Parterne bestræber sig desuden på inden for udviklingsbistand at udveksle oplysninger, bedste praksis og erfaringer og samarbejde med henblik på at dæmme op for de ulovlige finansielle strømme samt at forebygge og bekæmpe uregelmæssigheder, svig, korruption og anden ulovlig aktivitet til skade for deres og modtagerlandenes finansielle interesser på alle niveauer.

ARTIKEL 12

Katastrofehåndtering og humanitær indsats

1. Parterne fremmer samarbejde og, hvor det er relevant, koordinering på bilateralt, regionalt og internationalt plan inden for forebyggelse af, beredskab, afbødning, reaktion på og genopretning efter katastrofer for at reducere risikoen for katastrofer og for at øge modstandsdygtigheden på dette område.

2. Parterne bestræber sig på at samarbejde om den humanitære indsats, herunder nødhjælpsforanstaltninger, med henblik på at opnå en effektiv koordineret indsats.

ARTIKEL 13

Økonomiske og finansielle politikker

1. Parterne fremmer udveksling af information og erfaringer med henblik på at fremme en tæt bi- og multilateral koordinering af politikker til støtte for deres fælles mål om en bæredygtig og afbalanceret vækst, der giver anledning til jobskabelse, bekæmpelse af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og bekæmpelse af enhver form for protektionisme.

2. Parterne forbedrer udvekslingen af oplysninger om deres økonomiske politikker og regler med henblik på at styrke samarbejdet for at sikre finansiel stabilitet og finanspolitisk holdbarhed, bl.a. ved at forbedre regulerings- og tilsynsordninger for regnskabsførelse, revision, bankvæsen, forsikring, finansielle markeder og andre dele af den finansielle sektor til støtte for det arbejde, der er udført i relevante internationale organisationer og fora.

ARTIKEL 14

Videnskab, teknologi og innovation

På grundlag af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, udfærdiget i Bruxelles den 30. november 2009, som kan ændres, styrker parterne samarbejdet inden for videnskab, teknologi og innovation med særlig vægt på prioriterede områder af fælles interesse.

ARTIKEL 15

Transport

1. Parterne tilstræber samarbejde gennem øget informationsudveksling og dialog om politikker, praksis og andre områder af fælles interesse inden for alle transportformer og koordinerer, hvor det er relevant, deres holdninger i internationale fora.

2. De i stk. 1 omhandlede samarbejdsområder omfatter:

a) luftfartssektoren, såsom luftfartssikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, lufttrafikstyring og andre relevante forordninger for at fremme bredere og gensidigt fordelagtige forbindelser på luftfartsområdet, herunder, hvis det er relevant, ved at gennemføre teknisk og reguleringsmæssigt samarbejde og yderligere aftaler, der bygger på gensidig interesse og samtykke

b) søtransportsektoren

c) jernbanesektoren. 

ARTIKEL 16

Det ydre rum

1. Parterne forbedrer udvekslingen af synspunkter og oplysninger om deres respektive politikker og aktiviteter.

2. Parterne bestræber sig på at samarbejde, hvor det er relevant, herunder gennem regelmæssig dialog om udforskning og fredelig udnyttelse af det ydre rum, herunder af den indbyrdes kompatibilitet mellem deres satellitnavigationssystemer, jordobservation og overvågning, klimaændringer, rumvidenskab og -teknologi, de sikkerhedsmæssige aspekter af rumaktiviteterne og andre områder af fælles interesse.

ARTIKEL 17

Industrielt samarbejde    

1. Parterne fremmer industrielt samarbejde om at forbedre deres virksomheders konkurrenceevne. Med henblik herpå fremmer de udvekslingen af synspunkter og bedste praksis vedrørende deres respektive industrielle politikker på områder som f.eks. innovation, klimaændringer, energieffektivitet, standardisering, virksomhedernes sociale ansvar, forbedring af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og støtte til deres internationalisering.

2. Parterne letter samarbejdsaktiviteter i deres offentlige og private sektorer med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og samarbejdet mellem deres respektive virksomheder, herunder gennem indbyrdes dialog.

ARTIKEL 18

Toldområdet

Parterne styrker deres samarbejde på toldområdet, herunder ved at lette den lovlige handel, og sikrer samtidig effektiv toldkontrol og overholdelse af toldlovgivningen som baseret på aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Japans regering om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, udfærdiget i Bruxelles den 30. januar 2008, som kan ændres. De udveksler også synspunkter og samarbejder inden for de relevante internationale rammer.

ARTIKEL 19

Skattemæssige bestemmelser

Med henblik på at fremme god regeringsførelse på skatteområdet bestræber parterne sig på at øge samarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, navnlig ved at tilskynde tredjelande til at styrke gennemsigtigheden, sikre udveksling af oplysninger og afskaffe skadelig skattepraksis.

ARTIKEL 20

Turisme

Parterne styrker samarbejdet vedrørende bæredygtig udvikling af turismen og styrkelse af konkurrenceevnen i turistbranchen, hvilket kan bidrage til økonomisk vækst, kulturel udveksling og mellemfolkelig udveksling.

ARTIKEL 21

Informationssamfundet

Parterne udveksler synspunkter om deres respektive politikker og forordninger inden for informations- og kommunikationsteknologi for at øge samarbejdet på vigtige områder såsom:

a) elektronisk kommunikation, herunder forvaltning af internettet og onlinesikkerhed

b) sammenkobling af forskningsnet, herunder i en regional sammenhæng

c) fremme af forsknings- og innovationsaktiviteter og

d) standardisering og udbredelse af nye teknologier.

ARTIKEL 22

Forbrugerpolitik

Parterne fremmer dialog og udveksling af synspunkter om politikker og lovgivning, der tager sigte på at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og styrke samarbejdet på nøgleområder, herunder produktsikkerhed, håndhævelse af forbrugerlovgivningen og forbrugernes uddannelse, styrkelse og klageadgang.

ARTIKEL 23

Miljø

1. Parterne fremmer udveksling af synspunkter og information, herunder bedste praksis, om miljøpolitik og -forskrifter, og styrker samarbejdet på områder såsom:

a) effektiv anvendelse af ressourcer

b) biologisk mangfoldighed

c) bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

d) teknologier, varer og tjenesteydelser, som understøtter miljøbeskyttelse

e) bevarelse og bæredygtig forvaltning af skove, herunder ulovlig skovhugst, hvor det er hensigtsmæssigt, og

f) andre områder i den relevante politiske dialog.

2. Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet inden for rammerne af de relevante internationale aftaler og instrumenter samt i internationale fora.

ARTIKEL 24

Klimaændringer

1. Parterne anerkender behovet for en hurtig, omfattende og vedvarende reduktion af de globale drivhusgasemissioner for at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og tilstræbe en begrænsning i temperaturstigningen på 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og vil indtage en førende rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne og deres negative virkninger, herunder gennem nationale og internationale tiltag med henblik på at reducere antropogene drivhusgasemissioner. Parterne samarbejder, hvor det er relevant, omkring De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer for at nå målene i denne konvention, gennemføre Parisaftalen og styrke det multilaterale lovgrundlag. De søger også at forbedre samarbejdet inden for andre relevante internationale fora.

2. Med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling tilstræber parterne også samarbejde ved at fremme udveksling af information, herunder om bedste praksis og, hvor det er relevant, ved at fremme koordineringen af politikker om emner af gensidig interesse inden for klimaændringer, herunder spørgsmål som f.eks.:

a) modvirkning af klimaændringer gennem forskellige foranstaltninger, såsom forskning og udvikling af kulstoffattig teknologi, markedsbaserede mekanismer og reduktion af kortlivede klimaforurenende stoffer

b) tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringerne og

c) bistand til tredjelande.

ARTIKEL 25

Bypolitik

Parterne fremmer udveksling af erfaring og god praksis på det bypolitiske område, navnlig for at tackle fælles udfordringer på dette område, herunder dem, som opstår som følge af den demografiske udvikling og klimaændringerne. Parterne tilskynder desuden, hvor det er relevant, til udveksling af erfaringer og god praksis mellem de lokale myndigheder eller kommunale myndigheder.

ARTIKEL 26

Energi

Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet og, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme tæt koordinering i internationale fora og organisationer på energiområdet, herunder energisikkerhed, global energihandel og investering, globale energimarkeders virkemåde, energieffektivitet og energirelaterede teknologier.

ARTIKEL 27

Landbrug

1. Parterne fremmer samarbejde om politikker for landbrug, udvikling af landdistrikter og forvaltning af skove, herunder bæredygtigt landbrug, fødevaresikkerhed og integration af miljøkrav i landbrugspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter samt fremme af og kvalitetspolitik for landbrugsfødevarer, herunder geografiske betegnelser, økologisk produktion og internationale udsigter for landbruget, bæredygtig skovforvaltning og sammenhængen mellem politikkerne for bæredygtigt landbrug, udvikling af landdistrikter og skovbrug og politikker vedrørende miljø og klimaændringer.

2. Parterne forbedrer samarbejdet om forskning og innovation inden for landbrug og skovbrug.

ARTIKEL 28

Fiskeri

1. Parterne fremmer dialog og styrker samarbejdet om fiskeripolitikker i overensstemmelse med de forsigtigheds- og økosystembaserede tilgange med henblik på at fremme bevaring på lang sigt, effektiv forvaltning og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger.

2. Parterne fremmer udveksling af synspunkter og information og fremmer internationalt samarbejde om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

3. Parterne styrker samarbejdet inden for de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

ARTIKEL 29

Maritime anliggender

I overensstemmelse med gældende international ret som afspejlet i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 ("UNCLOS") fremmer parterne dialogen og styrker den gensidige forståelse vedrørende maritime anliggender og arbejder sammen for at fremme:

a) retsstatsforhold i dette område, herunder retten til fri sejlads og overflyvning og andre frihedsrettigheder på det åbne hav, som det fremgår af artikel 87 i UNCLOS, og

b) langsigtet bevaring og bæredygtig forvaltning og bedre viden om økosystemerne og ikkelevende ressourcer i have og oceaner i overensstemmelse med gældende international ret.

ARTIKEL 30

Beskæftigelse og sociale anliggender

1. Parterne øger samarbejdet inden for beskæftigelse, sociale anliggender og anstændigt arbejde, f.eks. beskæftigelsespolitikker og sociale sikringsordninger i forbindelse med den sociale dimension af globaliseringen og de demografiske ændringer gennem udveksling af synspunkter og erfaringer og, hvis det er relevant, samarbejde om spørgsmål af fælles interesse.

2. Parterne bestræber sig på at respektere, fremme og gennemføre internationalt anerkendte arbejdsmæssige og sociale standarder og fremme anstændigt arbejde på grundlag af deres respektive forpligtelser i henhold til relevante internationale instrumenter som f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, der blev vedtaget i 1998, og erklæringen fra 2008 om social retfærdighed for en fair globalisering.

ARTIKEL 31

Sundhed

Parterne fremmer udveksling af synspunkter, information og erfaringer på sundhedsområdet for på effektiv vis at tackle grænseoverskridende sundhedsproblemer, specielt ved at samarbejde i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af overførbare og ikkeoverførbare sygdomme, herunder ved eventuelt at fremme internationale sundhedsaftaler.

ARTIKEL 32

Retligt samarbejde

1. Parterne forbedrer det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område, navnlig for så vidt angår fremme og effektivitet af konventioner om civilretligt samarbejde.

2. Parterne fremmer det retlige samarbejde i straffesager på grundlag af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager, undertegnet i Tokyo den 15. december 2009 og i Bruxelles den 30. december 2009, som kan ændres.

ARTIKEL 33

Bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet

Parterne styrker deres samarbejde om at forebygge og bekæmpe korruption og grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med skydevåben og økonomisk og finansiel kriminalitet, herunder ved at fremme relevante internationale aftaler.

ARTIKEL 34

Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Parterne styrker samarbejdet, herunder gennem udveksling af oplysninger, ved at forhindre, at deres respektive finansielle systemer anvendes til hvidvaskning af udbyttet fra strafbare forhold og finansiering af terrorisme, der tager hensyn til alment anerkendte standarder, i henhold til relevante internationale organer, såsom Financial Action Task force.

ARTIKEL 35

Bekæmpelse af narkotika

Parterne styrker deres samarbejde om at forebygge og bekæmpe ulovlig narkotika med henblik på at:

a) reducere udbuddet af, ulovlig handel med og efterspørgsel efter ulovlig narkotika

b) bekæmpe ulovlig anvendelse af prækursorer, som anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer

c) beskytte den offentlige sundhed og velfærd og

d) optrævle tværnationale kriminelle netværk, der er involveret i narkotikahandel, navnlig med henblik på at forhindre, at de trænger ind i legitime kommercielle og finansielle virksomheder, bl.a. gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis.

ARTIKEL 36

Samarbejde om cyberspørgsmål

1. Parterne fremmer udveksling af synspunkter og oplysninger om deres respektive politikker og aktiviteter vedrørende cyberspørgsmål og opfordrer i internationale og regionale fora til en sådan udveksling af synspunkter og oplysninger.

2. Parterne øger samarbejdet med henblik på at fremme og i størst muligt omfang beskytte menneskerettighederne og den frie informationsstrøm i cyberspace. Med henblik herpå og på grundlag af en forståelse af, at folkeretten finder anvendelse i cyberspace, samarbejder de, hvor det er hensigtsmæssigt, om at fastlægge og udvikle internationale normer og fremme tillidsskabende foranstaltninger i cyberspace.

3. Parterne samarbejder, hvor det er hensigtsmæssigt, om at forbedre tredjelandes evne til at styrke deres cybersikkerhed og bekæmpe cyberkriminalitet.

4. Parterne øger samarbejdet i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af cyberkriminalitet, herunder distribution af ulovligt indhold via internettet.

ARTIKEL 37

Passagerlisteoplysninger

Parterne bestræber sig på i det omfang, det er foreneligt med deres respektive love og administrative bestemmelser, at benytte sig af tilgængelige værktøjer som passagerlisteoplysninger til at forebygge og bekæmpe terrorisme og anden alvorlig kriminalitet uden at tilsidesætte retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger.

ARTIKEL 38

Migration

1. Parterne fremmer dialogen om politikkerne inden for migration, såsom lovlig migration, ulovlig indvandring, menneskehandel, asyl og grænseforvaltning, herunder visa og rejsedokumenter, under hensyntagen til de socioøkonomiske realiteter i forbindelse med migration.

2. Parterne fremmer samarbejdet for at forebygge og kontrollere ulovlig indvandring, herunder ved at sikre tilbagetagelse af deres statsborgere uden unødig forsinkelse og give dem relevante rejsedokumenter.

ARTIKEL 39

Beskyttelse af personoplysninger

Parterne styrker samarbejdet med henblik på at sikre høj grad af beskyttelse af personoplysninger.

ARTIKEL 40

Uddannelse, ungdom og sport

1. Parterne forbedrer udvekslingen af synspunkter og oplysninger om deres politikker inden for uddannelse, ungdom og sport.

2. Parterne tilskynder, hvor det er hensigtsmæssigt, til samarbejdsaktiviteter inden for uddannelse, ungdom og sport, f.eks. fælles programmer og udveksling af personer, viden og erfaring.

ARTIKEL 41

Kultur

1. Parterne bestræber sig på at øge udvekslingen af personer, der deltager i kulturelle aktiviteter, og kunstværker og, hvis det er hensigtsmæssigt, gennemføre fælles initiativer på forskellige kulturelle områder, herunder audiovisuelle værker såsom film.

2. Parterne fremmer dialogen og samarbejdet mellem deres respektive civilsamfund og institutioner i de kulturelle sektorer for at fremme gensidig opmærksomhed og forståelse.

3. Parterne bestræber sig på at samarbejde om spørgsmål af gensidig interesse i relevante internationale fora, navnlig De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), for at tilstræbe fælles mål, fremme den kulturelle mangfoldighed og beskytte kulturarven.

ARTIKEL 42

Blandet udvalg

1. Der oprettes hermed et blandet udvalg bestående af repræsentanter for parterne. Det blandede udvalg ledes i fællesskab af parterne.

2. Det blandede udvalg skal:

a) koordinere det samlede partnerskab, der er baseret på denne aftale

b)    alt efter hvad der er relevant, anmode om oplysninger fra andre udvalg eller andre organer, som er etableret i forbindelse med andre aftaler eller ordninger mellem parterne, og udveksle synspunkter om spørgsmål af fælles interesse

c) træffe afgørelse om yderligere samarbejdsområder, der ikke er nævnt i denne aftale, forudsat at de er i overensstemmelse med målene i denne aftale

d) sikre en velfungerende og effektiv gennemførelse af denne aftale

e)    bestræbe sig på at løse enhver tvist, der opstår i forbindelse med fortolkningen, gennemførelsen eller anvendelsen af denne aftale

f) være et forum for at redegøre for enhver væsentlig ændring af politikker, programmer eller kompetencer, der er relevante for denne aftale, og

g)    fremsætte henstillinger og vedtage afgørelser, hvor det er hensigtsmæssigt, og bistå særlige samarbejdsaspekter af denne aftale.

3.    Det blandede udvalg træffer afgørelser ved konsensus.

4.    Det blandede udvalg træder normalt sammen en gang om året, skiftevis i Bruxelles og Tokyo. Det træder desuden sammen på anmodning af en af parterne.

5.    Det blandede udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

ARTIKEL 43

Bilæggelse af tvister

1. Parterne træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale på grundlag af principperne om gensidig respekt, ligeværdigt partnerskab og respekt for folkeretten.

Hvis der opstår tvister vedrørende fortolkningen, gennemførelsen eller anvendelsen af denne aftale, intensiverer parterne deres bestræbelser på at rådføre sig og samarbejde med hinanden for at løse problemet på en rettidig og mindelig måde.

3.      Hvis en tvist ikke kan bilægges i overensstemmelse med stk. 2, kan enhver af parterne anmode om, at spørgsmålet forelægges det blandede udvalg med henblik på yderligere drøftelser og undersøgelser.

4.      Parterne finder, at særligt alvorlige og væsentlige brud på de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, og som hver især udgør et væsentligt element i grundlaget for samarbejdet i henhold til denne aftale, idet dens ekstraordinære alvor og karakter udgør en trussel mod fred og sikkerhed med følgevirkninger på internationalt plan, kan behandles som særlige hastesager.

5.      I det usandsynlige og uventede tilfælde, at en særlig hastesag som omhandlet i stk. 4 finder sted på en af parternes territorium, afholder det blandede udvalg en hastehøring inden for 15 dage på anmodning af den anden part.

        Hvis det blandede udvalg ikke er i stand til at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning, indkalder den til hastemøde om dette emne på ministerplan. 

6.      I et særligt hastetilfælde, hvor der ikke er fundet en gensidigt acceptabel løsning på ministerplan, kan den part, der har fremsat den anmodning, der er nævnt i stk. 5, beslutte at suspendere denne aftales bestemmelser i overensstemmelse med folkeretten. Desuden noterer parterne sig, at den part, som har fremsat den anmodning, der er nævnt i stk. 5, kan træffe andre passende foranstaltninger uden for rammerne af denne aftale i overensstemmelse med folkeretten.

       Den ene part underretter straks den anden part skriftligt om dens afgørelse og gennemfører denne afgørelse i den minimumsperiode, der er nødvendig for at løse problemet på en måde, der er acceptabel for parterne.

7.      Parterne holder konstant øje med udviklingen af de særlige hastesager, der har givet anledning til afgørelsen om at suspendere aftalebestemmelserne. Den part, der har anvendt suspensionen af bestemmelserne, trækker den tilbage, så snart det er begrundet, og under alle omstændigheder lige så snart, der ikke længere foreligger en særlig hastesag.

8.      Denne aftale berører eller foregriber ikke fortolkningen eller anvendelsen af andre aftaler mellem parterne. Navnlig hverken erstatter eller anfægter denne aftales bestemmelser om bilæggelse af tvister på nogen måde bestemmelserne om tvistbilæggelse i andre aftaler mellem parterne.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 44

Diverse

Samarbejde og foranstaltninger i henhold til denne aftale gennemføres i overensstemmelse med parternes respektive love og forskrifter.

ARTIKEL 45

Definition af parterne

I forbindelse med denne aftale forstås udtrykket "parterne" som Unionen eller dens medlemsstater eller Unionen og dens medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser på den ene side og Japan på den anden side.

ARTIKEL 46

Videregivelse af oplysninger

Intet i denne aftale må fortolkes således, at en part er forpligtet til at videregive oplysninger, hvis denne betragter videregivelsen som stridende mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.

ARTIKEL 47

Ikrafttræden og anvendelse frem til ikrafttrædelsen

1. Denne aftale ratificeres af Japan og godkendes eller ratificeres af Unionen i overensstemmelse med deres respektive gældende retlige procedurer. Japans ratifikationsinstrument og Unionens instrument, der bekræfter afsluttet godkendelse og ratificering, udveksles i Tokyo. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for udveksling af instrumenter.

2. Uanset denne artikels stk. 1 anvender Unionen og Japan bestemmelserne i artikel 1, 2, 3, 4, artikel 5, stk. 1, artikel 11, 12, 13, 14, artikel 15 (med undtagelse af stk. 2, litra b)), artikel 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 37, artikel 38, stk. 1, artikel 39, 40, 41, artikel 42 (med undtagelse af stk. 2, litra c)), artikel 43, 44, 45, 46, 47, artikel 48, stk. 3, artikel 49, 50 og 51 i denne aftale, indtil den træder i kraft. En sådan anvendelse træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, hvor Japan har underrettet Unionen om færdiggørelsen af ratifikationen i Japan, eller den dato, hvor Unionen har meddelt Japan om fuldførelsen af den relevante retlige procedure, der er nødvendig i den forbindelse, idet den seneste dato er gældende. Meddelelsen gives ved diplomatiske noter.

3. De bestemmelser, der finder anvendelse, indtil denne aftale træder i kraft i henhold til stk. 2, har samme retsvirkning, som hvis aftalen var i kraft mellem parterne.

ARTIKEL 48

Opsigelse

1. Denne aftale forbliver i kraft, medmindre den opsiges i henhold til stk. 2.

2. Hver part kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen. Opsigelsen får virkning seks måneder efter datoen for modtagelsen af denne meddelelse fra den anden part.

3. Hver af parterne kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige den ikkeikrafttrådte aftale i henhold til artikel 47, stk. 2. Opsigelsen får virkning seks måneder efter datoen for modtagelsen af denne meddelelse fra den anden part.

ARTIKEL 49

Fremtidige tiltrædelser af Den Europæiske Union

1. Unionen underretter Japan om enhver anmodning fra et tredjeland om tiltrædelse af Unionen.

2. Parterne drøfter, herunder inden for rammerne af det blandede udvalg, eventuelle følgevirkninger, som tredjelandets tiltrædelse af Unionen kan have på denne aftale.

3. Unionen underretter Japan om undertegnelsen og ikrafttrædelsen af en traktat om et tredjelands tiltrædelse af Unionen.

ARTIKEL 50

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder dels for de territorier, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, dels for Japans territorium.

ARTIKEL 51

Autentiske tekster

   Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og japansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af forskelle mellem teksterne i denne aftale indbringer parterne sagen for det blandede udvalg.

Udfærdiget i… [sted], den...… dag i …[måned], 2018.

For Kongeriget Belgien

For Republikken Bulgarien

For Den Tjekkiske Republik

For Kongeriget Danmark

For Forbundsrepublikken Tyskland

For Republikken Estland

For Irland

For Den Hellenske Republik

For Kongeriget Spanien

For Den Franske Republik

For Republikken Kroatien

For Den Italienske Republik

For Republikken Cypern

For Republikken Letland

For Republikken Litauen

For Storhertugdømmet Luxembourg

For Ungarn

For Republikken Malta

For Kongeriget Nederlandene

For Republikken Østrig

For Republikken Polen

For Den Portugisiske Republik

For Rumænien

For Republikken Slovenien

For Den Slovakiske Republik

For Republikken Finland

For Kongeriget Sverige

For Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

FOR DEN EUROPÆISKE UNION

FOR JAPAN

(SLUT)