Det Europæiske Regionsudvalgs perspektivudtalelse — Et europæisk og globalt perspektiv for klimaforvaltningen efter 2020 — et bidrag til UNFCCC COP24

(2018/C 387/08)

Ordfører: Andrew Varah COOPER (UK/EA), medlem af Kirklees Council Basisdokument: Perspektivudtalelse

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)

Europæisk forvaltning med henblik på at opnå 2030-målene for klima og energi

1.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver de lokale og regionale myndigheders centrale rolle, når det gælder om at udstikke strategiske retningslinjer på det niveau, der er tættest på borgerne, forvalte en decentral energiproduktion gennem egetforbrug, distribueret produktion og intelligente net, fremme hensigtsmæssige investeringsbetingelser samt koble energi- og klimapolitikken sammen med foranstaltninger vedrørende boliger, energifattigdom, transport og bæredygtig mobilitet, økonomisk udvikling, arealanvendelse og fysisk planlægning. De lokale og regionale myndigheder spiller ligeledes en stærk lederrolle i lokalsamfundet og kan fremme klimaindsatsen på lokalt plan i forhold til erhvervslivet og civilsamfundet i bred forstand ved i højere grad at inddrage de enkelte forbrugere og sikre, at de bakker op om energipolitikken;

2.

understreger, at målene om en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik bedst kan nås gennem en koordineret indsats på europæisk, nationalt, regionalt og kommunalt plan, og gennem fremme af forskning, oplysningskampagner og lokale energieffektiviseringsløsninger og energiforsyningssystemer, og at dette er nødvendigt for at bane vejen for, at EU og dets medlemsstater samt deres lokale og regionale myndigheder opfylder FN's mål for bæredygtig udvikling;

3.

bemærker, at det nye mål om 32 % energi fra vedvarende kilder i energimikset i EU, energieffektivitetsmålet på 32,5 % og forordningen om forvaltning af energiunionen udgør skridt fremad mod Europas omstilling til bæredygtig energi og større deltagelse af lokale og regionale myndigheder;

4.

gentager, at medlemsstaterne udtrykkeligt bør tage højde for de gældende lokale og regionale forpligtelser og de resultater, der er opnået gennem initiativer som borgmesterpagten. Medlemsstaterne bør derudover udvikle mekanismer, som sikrer, at alle relevante myndighedsniveauers bidrag medtages i de integrerede nationale planer på klima- og energiområdet. De bør også inddrage de lokale og regionale myndigheder i planlægnings- og overvågningsarbejdet inden for rammerne af deres respektive planer i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige og politiske bestemmelser (1);

5.

opfordrer på ny medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at gøre fremskridt i retning af oprettelsen af en permanent platform for energidialog på flere niveauer til støtte for aktiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet og andre relevante interessenter i forvaltningen af energiomlægningen (2);

6.

mener, at Kommissionens forslag om at øremærke 25 % af EU's udgifter til klimaindsatsen under alle EU-programmer i perioden 2021-2017 er et godt udgangspunkt, og finder det i lyset deraf nødvendigt, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 udformes med henblik på bedre at nå energi- og klimamålene og målsætningerne, især med hensyn til nedbringelsen af drivhusgasemissioner, energieffektivitet, ren mobilitet, vedvarende energiproduktion og kulstofdræn. Udvalget ser gerne, at der stilles lettilgængelig EU-finansiering til rådighed for programmer og projekter, der forfølger disse mål i overensstemmelse med medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner i lyset af Parisaftalens langsigtede mål;

7.

mener, at juridiske og administrative hindringer inden for rammerne af EU's lovgivning om vedvarende energi og elektricitetsmarkedets udformning bør fjernes, og at det er nødvendigt at fastlægge forenklede procedurer for lagring af elektricitet, handel og egetforbrug for lokale og regionale aktører på markedet som f.eks. energifællesskaber, så de kan få fuld adgang til markedet. Det understreger, at medlemsstaterne, når de udarbejder støtteordninger for vedvarende energi, skal koordinere med de lokale og regionale myndigheder og tage hensyn til de særlige karakteristika ved lokale og regionale fællesskaber for vedvarende energi, så de sættes i stand til at operere i energisystemet, og deres integration på markedet lettes.

Den lokale og regionale indsats' relevans for gennemførelsen af Parisaftalen

8.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at Parisaftalen anerkender den vigtige rolle, som forvaltning på flere myndighedsniveauer spiller i klimapolitikken, og behovet for at inddrage regioner, byer og ikkepartsinteressenter;

9.

anerkender, at de lokale og regionale myndigheder er det offentlige myndighedsniveau, der er tættest på borgerne, og understreger, at mange beslutninger på politikområder, der falder ind under Parisaftalen, overvejende træffes af disse myndigheder;

10.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheders indflydelse på begrænsningen af drivhusgasemissioner i høj grad afhænger af deres evne og vilje til at gennemføre de relevante politikker. Det mener derfor, at de skal inddrages i et tæt koordineret samarbejde, når det gælder om at omsætte de politiske løfter til offentlig politik, investeringer og en gennemførelsesindsats;

11.

bemærker, at selv om USA's bekendtgørelse af sine intentioner om at trække sig ud af Parisaftalen er beklagelig, har den givet subnationale regeringer i EU, USA og andre steder nye incitamenter til at handle og tackle de globale klimaudfordringer og således vise engagementet hos borgerne og det myndighedsniveau, der er tættest på borgerne. Udvalget er parat til at styrke sit partnerskab med USA's borgmesterkonference og indlede et globalt samarbejde med sammenslutninger af byer og regioner om klimaindsatsen;

12.

er af den overbevisning, at de lokalt og regionalt valgte repræsentanter og myndigheder samt disses netværk i et samarbejde med interessenter fra industrien og civilsamfundet kan spille en hovedrolle ved at hjælpe de nationale regeringer i deres bestræbelser på at formulere og gennemføre klimarelevante politikker, når sidstnævnte er uambitiøse. Det understreger i den forbindelse vigtigheden af initiativer såsom borgmesterpagten, når det gælder om at fremme udviklingen og udbredelsen af redskaber og metoder til gennemførelsen af kapacitetsopbygningsaktiviteter;

13.

ser den tiltagende inddragelse af politisk relevante og demokratisk valgte ikkepartsinteressenter og ikkestatslige aktører såsom lokale og regionale myndigheder i den globale klimaforvaltningsordning som en ikke ubetydelig udviklingstendens, og mener, at det derfor er afgørende, at man i UNFCCC bestemmelserne anerkender denne form for bottom-up-styring ved formelt at anerkende dens rolle i beslutningsprocessen;

14.

bemærker, at Hjælpeorganet for Konventionens Gennemførelse (SBI) under den intersessionelle COP i maj 2017 og maj 2018 muliggjorde fremskridt i interessenternes engagement i UNFCCC-processen og anerkendte nødvendigheden af at styrke det reelle engagement hos ikkepartsinteressenterne yderligere i det globale klimaforvaltningssystem;

15.

bifalder Europa-Parlamentets betænkning om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21 (3), og bemærker navnlig, at det anføres, at de lokale myndigheder er ansvarlige for at gennemføre de fleste modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger over for klimaændringerne og størstedelen af EU-lovgivningen på dette område.

Formel inddragelse af de subnationale regeringer i den globale klimaforvaltningsordning

16.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at Talanoadialogen ikke er begrænset til drøftelser mellem de nationale regeringer, men gør det muligt for en række ikkepartsinteressenter, herunder regioner og byer og deres valgte repræsentanter, at gøre de nationale og globale politiske beslutningstagere opmærksomme på vigtige spørgsmål, der vedrører klimaindsatsen. Udvalget erklærer sin støtte og medvirken til byernes og regionernes Talanoadialoger som den umiddelbare globale og proaktive tilgang til denne proces og tilskynder til, at antallet af dialoger, der afholdes i Europa, øges;

17.

understreger, at dialogen ikke må være begrænset til eller domineret af en ren historiefortællende tilgang. I dialogens ånd er det vigtigt med feedback på ikkepartsinteressenternes svar på de tre nøglespørgsmål »Hvor er vi? Hvor vil vi hen? Hvordan kommer vi derhen?« for at skabe tiltro til og engagement i processen. Udvalget opfordrer derfor COP-formandskaberne, FN's klimasekretariat og UNFCCC-parterne til at belyse, hvordan dialogens resultater vil blive behandlet og integreret i de forhandlingstekster, der skal vedtages på COP24;

18.

foreslår, at Talanoadialogen fortsætter efter COP24 og gøres til en midtvejsdialog under de globale statuscyklusser, der skal afholdes hvert 2,5 år. For at styrke den globale forståelse af, at der skal gøres fremskridt i retning af opnåelse af Parisaftalens mål og af, at det haster, foreslår udvalget, at der under Talanoadialogprocessen stilles et fjerde spørgsmål, nemlig »hvornår?«;

19.

anmoder UNFCCC's formandskab om at foretage en evaluering af dialogens resultater i 2019 og stille forslag om en mere struktureret, forhandlingsrelevant proces i fremtiden;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge Talanoadialogprocessen til at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter om at forberede EU's forhandlingsposition og input til COP24;

21.

anbefaler, at byer og regioner udarbejder bidrag til Talanoadialogportalen og benytter lejligheden til at gøre opmærksom på deres ambitioner, holdninger og intentioner i den globale klimaforhandlingsproces;

22.

glæder sig over NAZCA-platformen, som er et nyttigt redskab til at inddrage ikkepartsinteressenter i UNFCCC's beslutningsproces. Det opfordrer UNFCCC til at stille forslag om, hvordan regionernes og byernes rolle i det internationale forvaltningssystem kunne defineres bedre sammen med civilsamfundets og den private sektors rolle;

23.

minder om Bonn-Fiji-forpligtelsen, som de lokale og regionale ledere vedtog på COP23, og opfordringen deri til større aktiv inddragelse af gruppen af lokale og kommunale myndigheder i de officielle globale klimaorganer og parter, eftersom Bonn-Fiji-forpligtelsen også blev hilst velkommen af Rådet (udenrigsanliggender) i marts 2018, og foreslår, at Regionsudvalget udvikler et struktureret samarbejde med FN's klimasekretariat, COP-formandskaberne og deres High Level Champions samt de relevante UNFCCC-forhandlingsorganer og de foreslåede nye »Friends of Cities« i UNFCCC.

Nationalt, regionalt og lokalt bestemte bidrag

24.

Det Europæiske Regionsudvalg insisterer på nødvendigheden af systematiske decentrale høringer af subnationale myndighedsniveauer under processen med at fastsætte og revidere de nationalt bestemte bidrag, hvor man inddrager interessenter fra vigtige aktivitetssektorer og dermed skaber en deltagerorienteret metode;

25.

opfordrer til, at der i de nationalt bestemte bidrag medtages en aggregering af regionalt og lokalt bestemte bidrag for at anerkende de subnationale myndigheders rolle i opfyldelsen af de internationale klimaforpligtelser;

26.

mener, at der, for at denne proces bliver effektiv på EU-niveau, bør fastlægges bestemmelser i forordningen om forvaltningen af energiunionen, navnlig med hensyn til de lokale og regionale myndigheders deltagelse i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner;

27.

mener, at disse bestemmelser ville skabe et stærkere politisk og metodologisk grundlag for RU's forslag om indførelse af regionalt og lokalt bestemte bidrag (4), hvis underliggende idé er at give de subnationale myndigheder mulighed for at definere deres modvirknings- og tilpasningsforpligtelser, sådan som parterne har gjort via deres nationalt bestemte bidrag, med henblik på at yde solide og gennemsigtige bidrag, der tager udgangspunkt i pålidelige overvågnings-, rapporterings- og verifikationsprocesser;

28.

opfordrer Kommissionen til i samråd med udvalget at stille et ikkelovgivningsmæssigt forslag om en overvågnings- og evalueringsmetode til at spore byernes fremskridt i forhold til deres respektive visioner for 2050 og strategier frem mod 2030, som kunne bygges oven på den eksisterende borgmesterpagts overvågnings- og evalueringsramme;

29.

opfordrer Kommissionen til at forenkle borgmesterpagtens rapporteringsproces og overvågningssystemet i samråd med de lokale/regionale myndigheder og til at forkorte evalueringsfristen for handlingsplaner for bæredygtig energi med henblik på at øge antallet af anerkendte forpligtelser, sikre overvågnings- og evalueringsrammernes kompatibilitet og mindske rapporteringsbyrden for byer og regioner;

30.

opfordrer i lyset af udvalgets udtalelse om klimafinansiering (5) Kommissionen til at foreslå en klar og bindende definition af »klimafinansiering« og relaterede kategorier af investeringer, som er i tråd med UNFCCC's eksisterende definition, og foreslår, at medlemsstaterne udarbejder klimarelaterede investeringsplaner indeholdende bestemmelser om i) fastlæggelse af det støtteniveau og den støttetype, der er nødvendig for at afhjælpe de eksisterende finansieringsmangler, ii) vurdering af potentialet for yderligere indenlandske skatteordninger for de enkelte klimatiltag, iii) samordning af klimaindsatsen, kapacitetsopbygning og et yderligere interessentengagement med henblik på at opdatere deres respektive nationalt bestemte bidrag og iv) nationale tilgange til vurdering og styring af klimarelaterede risici for investorer.

Parisaftalens gennemførelsesretningslinjer

31.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger de regionalt og lokalt bestemte bidrags potentielle positive bidrag til opnåelsen af Parisaftalens mål og opfordrer UNFCCC-parterne til at fastlægge retningslinjerne for de nationalt bestemte bidrag med tanke på deres mulige samspil med et fleksibelt system for regionalt og lokalt bestemte bidrag;

32.

opfordrer til, at der i gennemsigtighedsrammen i de nationale opgørelsesrapporter, der skal fremsendes som led i denne indsats, medtages et særligt afsnit om de modvirkningsforanstaltninger, der træffes på subnationalt myndighedsniveau som en hjælp til at spore de fremskridt, der gøres i retning af at opfylde de nationalt (og regionalt og lokalt) bestemte bidrag.

Global status

33.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer UNFCCC's parter og Kommissionen til, at de i de kommende regler om global status medtager en pligt for parterne til at høre og inddrage de lokale og regionale myndigheder i forbindelse med formuleringen af deres bidrag;

34.

understreger, at den globale status bør være mere omfattende end blot en vurdering af den samlede indsats, som parterne indberetter (gennem de nationalt bestemte bidrag og andre nationale rapporter), og bør medtage input om alle relevante interessenters fremskridt, navnlig de lokale og regionale myndigheders, for at give et samlet billede af det overordnede fremskridt i retning af opnåelsen af Parisaftalens langsigtede mål, som fastsat i artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1;

35.

understreger, at RU som en del af de lokale og kommunale myndigheders støttegruppe til UNFCCC og som den institution, der repræsenterer de lokale og regionale myndigheder i EU, er parat til at styrke sit engagement i drøftelser med UNFCCC og dennes parter med henblik på at give input fra byer og regioner, hvad angår den åbne, inkluderende og gennemsigtige vurdering af den kollektive indsats under den globale status;

36.

anmoder om, at UNFCCC's omfattede organisationer og ikkepartsinteressenter får mulighed for at fremsende spørgsmål til parterne om deres bidrag på de forskellige stadier af den globale status, så processen kan drage fordel af en større mængde input fra marken. Udvalget opfordrer til, at metoder og data gøres tilgængelige for offentligheden med henblik på fuldstændig gennemsigtighed og ansvarlighed;

37.

bemærker med bekymring, at den globale status muligvis ikke kan leve op til Parisaftalens mål, og understreger, at yderligere lokale og regionale bidrag kunne hjælpe med at øge ambitionerne i retning af en fuldstændig gennemførelse (6).

Tilpasning

38.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at EU går forrest i den internationale indsats for tilpasning til klimaændringerne ved at fremme denne indsats på alle niveauer, og at der parallelt med de internationale fremskridt arbejdes på at fremskynde processen på regionalt og lokalt plan. Derfor foreslår RU, at der fastlægges bindende lovrammer for vedtagelsen af tilpasningsforanstaltninger og kvantificerbare tilsagn for at kunne måle, hvordan tilpasningen skrider frem;

39.

anmoder om, at lokale og regionale myndigheder i tillæg til finansieringen gennem mekanismen for bæredygtig udvikling og fra de udviklede lande også bliver tilskyndet til at bidrage til tilpasningsfonden i deres respektive lande;

40.

understreger nødvendigheden af, at fonden forenkler procedurerne for de enkelte lokale og regionale myndigheders finansielle bidrag;

41.

opfordrer til, at lokale og regionale myndigheder med en særligt stor ekspertise i tilpasning får ret til at blive knyttet til tilpasningsfondens gennemførelsesenheder i tredjelande med henblik på at bidrage til gennemførelsen af programmer og projekter og til tilrettelæggelsen af regionale/lokale tilpasningspolitikker og -strategier;

42.

opfordrer til, at en repræsentant for gruppen af lokale og kommunale myndigheder får observatørstatus i tilpasningsfondens bestyrelse;

43.

foreslår, at der stilles særlige instrumenter til rådighed for de lokale og regionale myndigheder, som giver dem bedre adgang til de finansielle instrumenter i EU, og at der oprettes en portal, hvor al information om EU's forskellige fonde til klimafinansiering er samlet. Ligeledes bør adgangsprocedurerne forenkles;

44.

anmoder indtrængende Kommissionen om at samarbejde med andre parter for at fremskynde finansieringen af risikoreduktions-, modstandsdygtigheds- og tilpasningsplaner, som er afstemt efter prioriteringerne hos lokalsamfundene og de lokale og regionale myndigheder, som de skal være til gavn for.

Landbrugssektoren og arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelse og skovbrug (LULUCF)

45.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender, at der i løbet af det sidste årti har været en voldsom stigning i intensiteten og hyppigheden af naturkatastrofer, og at problemet med naturkatastrofer udgør en integreret del af aktiviteterne for at tackle virkningerne af klimaændringer, og de to områder bør undersøges samlet (7). Det understreger, at der er behov for større samspil mellem netværk, projekter og aftaler, der vedrører klimaændringer, og dem, der vedrører katastrofemodstandsdygtighed, som f.eks. Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, for at hjælpe byer og regioner med at styrke deres kapacitet til at tackle katastrofer (8);

46.

opfordrer Kommissionen til at anerkende og trække på de lokale og regionale myndigheder, når det gælder om at tackle klima- og energiudfordringerne i landbrugs- og LULUCF-sektoren. I nogle regioner og byer understøtter klima- og energistrategierne allerede dekarboniseringen af disse sektorer. Udvalget understreger derfor den rolle, som klima- og energistrategierne spiller på regionalt og lokalt plan med hensyn til at understøtte dekarboniseringen af landbrugs- og arealudnyttelsessektoren.

Tab og skader

47.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over ekspertdialogen i april 2018, hvor man undersøgte mulighederne for at mobilisere ekspertise, teknologi og støtte til ofrene for klimaændringer. Det understreger nødvendigheden af at indarbejde spørgsmål om tab og skader i de relevante nationale processer og UNFCCC-processer, såsom kapacitetsopbygning, teknologioverførsel og finansiel støtte;

48.

understreger nødvendigheden af, at lokale og regionale myndigheder i både de udviklede lande og udviklingslandene identificerer og anvender, i samarbejde med de nationale regeringer og inden for UNFCCC's rammer, alternative måder at tackle tab og skader på. Til dette formål bør begrebet klimarisiko medtages i evalueringerne af territoriale og sektorielle risici.

Andre spørgsmål

49.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer de lokale myndigheder til fortsat at støtte hinanden gennem peer-to-peer-støttemekanismer og anerkender deres rolle i kapacitetsopbygningen. Det anerkender i den forbindelse borgmesterpagtens arbejde og TAIEX REGIO PEER 2 PEER-redskabet;

50.

ser frem til offentliggørelsen af resultaterne af den internationale konference om byer og forskning i klimaændringer, som Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) var medsponsor for, og opfordrer UNFCCC til at tage disse resultater i betragtning i forbindelse med den igangværende gennemførelse af Parisaftalen;

51.

understreger, at det i forbindelse med indsatsen for at modvirke de negative konsekvenser af klimaændringerne er vigtigt med politikker, som virker fremmende for lokal produktion og små og mellemstore virksomheders aktiviteter. Udvalget anbefaler derfor, at tilskudsordningerne til udvikling af landdistrikterne afstemmes med målsætningerne i strategien for bekæmpelse af klimaændringer.

---

(1)  RU's udtalelse om forvaltning af energiunionen og ren energi (CDR 830/2017), ordfører: Bruno Hranić (HR/EPP).

(2)  Ibid.

(3)  Europa-Parlamentets Regionaludviklingsudvalg, betænkning om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21 (2017/2006(INI)).

(4)  RU's udtalelse om Klimafinansiering: Et centralt instrument for gennemførelsen af Parisaftalen (CDR 2108/2017), ordfører: Marco Dus (IT/PES).

(5)  Ibid.

(6)  Se f.eks. »Advancing climate ambition: cities as partners in global climate action. A report to the UN Secretary-General from the UN Secretary General's Special Envoy for Cities and Climate Change, in partnership with the C40 Cities Climate Leadership Group«.

(7)  NAT-VI/015

(8)  NAT-VI/029