EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.9.2018
COM(2018) 609 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om garantier dækket af det almindelige budget
Situation pr. 31. december 2017
{SWD(2018) 397 final}
Indholdsfortegnelse
1.Indledning
2.Transaktioner garanteret af EU's budget samt af euroområdets krisemekanismer, der ikke er dækket af EU's budget
3.Udviklingen i de garanterede transaktioner
3.1.Transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen
3.1.1.Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
3.1.2.Betalingsbalancemekanismen (BOP)
3.1.3.Makrofinansiel bistand i form af lån (MFA)
3.1.4.Euratom-lån
3.2.Udviklingen i EIB's eksterne finansierings transaktioner
4.Risici dækket af EU's budget
4.1.Definition af risiko
4.2.Samlet risikosammensætning
4.3.Årlig risiko dækket af EU's budget
4.3.1.Risiko knyttet til medlemsstaterne
4.3.2.Risiko knyttet til tredjelande
5.Aktivering og betaling af garantier
5.1.Gældsbetjening, der ikke er dækket af garantifonden for foranstaltninger udadtil (Euratom-lån til medlemsstater, EFSM og betalingsbalancestøttemekanismen)
5.1.1.Udbetalinger over de likvide midler
5.1.2.Udbetalinger over EU's budget
5.2.Træk på Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland samt inddrivelser (ELM-, MFA- og Euratom-lås til tredjelande)
5.3.Udviklingen i fonden
6.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
1.Indledning
Formålet med denne beretning er at redegøre for kreditrisikoen for EU's budget som følge af de garantier for lånetransaktioner, der gennemføres, enten direkte af Den Europæiske Union eller indirekte gennem den garanti, som stilles for EIB's finansiering af projekter uden for EU.
Beretningen forelægges i henhold til artikel 149 i finansforordningen, der siger, at Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om situationen med hensyn til budgetgarantier og risiciene i den forbindelse.
Beretningen er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 gennemgås de vigtigste træk ved de transaktioner, der garanteres af EU's budget. Der beskrives ligeledes flere andre supplerende krisestyringsmekanismer, som ikke indebærer nogen risiko for EU's budget. I afsnit 3 beskrives udviklingen i de garanterede transaktioner. I afsnit 4 sættes der fokus på de hovedrisici, der dækkes af EU-budgettet. I afsnit 5 gøres der rede for aktiveringen af garantierne og udviklingen i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("fonden")
, mens der i afsnit 6 gøres rede for udviklingen i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).
Denne beretning suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (arbejdsdokumentet), der indeholder en række detaljerede tabeller og forklarende bemærkninger. Den indeholder også en makroøkonomisk analyse af de lande, der tilgodeses af lån og/eller garantier fra EU, og som repræsenterer hovedparten af fondens risici.
2.Transaktioner garanteret af EU's budget samt af euroområdets krisemekanismer, der ikke er dækket af EU's budget
De risici, der dækkes af EU's budget, hidrører fra en bred vifte af udlåns- og garantitransaktioner, som kan inddeles i fire kategorier:
2.1 Lån med makroøkonomisk sigte ydet af Den Europæiske Union
Sådanne lån omfatter 1) lån til tredjelande i form af makrofinansiel bistand
, 2) betalingsbalancelån til medlemsstater, der ikke har indført euroen, og som har betalingsbalanceproblemer, og 3) lån under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme ("EFSM")
til medlemsstater, som befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. De aktiveres sammen med finansiel støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF).
2.2 Lån med makroøkonomisk sigte
Denne overskrift refererer til Euratom-lån
. Euratoms lånefacilitet kan anvendes:
•
[i medlemsstaterne]: investeringer i atomkraftværker og industrielle anlæg i det nukleare brændselskredsløb
og
•
[i visse tredjelande]: investeringer til forbedring af sikkerheden og effektiviteten i atomkraftværker, der allerede findes eller er under opførelse, samt afviklingsprojekter
.
2.3 Den Europæiske Investeringsbanks ("EIB") finansiering af transaktioner i tredjelande ("EIB's eksterne finansiering"), som er omfattet af EU-garantierne
(ELM).
I henhold til det eksterne långivningsmandat (ELM) yder EU en garanti fra EU-budgettet for at sætte EIB i stand til at øge sin långivning uden for EU til støtte for EU's politikker. ELM støtter EIB's aktivitet i førtiltrædelseslandene, det østlige og sydlige naboskabsområde, Asien, Latinamerika og Sydafrika. I den løbende ELM-periode (2014-2020) garanterer EU's budget op til 32,3 mia. EUR af EIB's transaktioner. Den 14. marts 2018 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2018/412 om ændring af afgørelse 466/2014/EU i forbindelse med midtvejsgennemgangen af ELM, hvorved det maksimale loft for det aktuelle ELM øgedes i betydelig grad fra 27 mia. EUR til 32,3 mia. EUR. Denne gennemgang har tilføjet en ny målsætning om den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed for flygtninge, migranter og værts- og transitsamfund samt oprindelsessamfund som en strategisk løsning til at håndtere de underliggende årsager til migration.
EU-garantien til EIB dækker risici af statslig eller politisk karakter i forbindelse med de af bankens finansieringstransaktioner, der gennemføres uden for Unionen til støtte for Unionens eksterne politiske målsætninger. EIB finansierer desuden investeringsværdige aktiviteter uden for Unionen for egen risiko samt aktiviteter under særlige mandater, f.eks. i AVS-landene.
Med henblik på at understøtte Unionens eksterne aktiviteter og sætte EIB i stand til at finansiere investeringer uden for Unionen uden at skade EIB's kreditværdighed er de fleste af EIB's aktiviteter uden for EU omfattet af en EU-budgetgaranti.
Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland
EIB's garanterede eksterne finansiering, den makrofinansielle bistand og Euratom-lånene til tredjelande er siden 1994 blevet dækket af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("fonden"), mens betalingsbalance-, EFSM- og Euratom-lån til medlemsstater dækkes direkte af EU's budget.
Fonden dækker misligholdelser af lån og lånegarantier, der er ydet til tredjelande eller til projekter i tredjelande. Den blev oprettet for at:
·
danne en "likviditetsreserve" med det formål at undgå træk på EU's budget, når der ikke eller ikke til tiden betales af på et garanteret lån, og at
·
skabe et instrument til sikring af budgetdisciplin ved fastlæggelse af en finansiel ramme for udviklingen af EU's politik vedrørende garantier for EU- og EIB-lån til tredjelande
.
Hvis tredjelande optages som medlemsstater, er lån til disse lande ikke længere dækket af fonden, og risikoen skal bæres direkte af EU's budget. Fonden får tilført midler fra EU's budget og skal holdes på et niveau, der svarer til en vis procentdel af de udestående låne- og garantibeløb, der dækkes af fonden. Denne procentdel, den såkaldte målsats, udgør i øjeblikket 9 %. Hvis fondens midler ikke er tilstrækkelige, EU-budgettet, vil tilvejebringe de nødvendige midler.
2.4 Den Europæiske Investeringsbanks ("EIB") og Den Europæiske Investeringsfonds ("EIF") finansiering af transaktioner i tredjelande, som er dækket af EU-garantier — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) udgør kernen i investeringsplanen for Europa og tjener til at forbedre Den Europæiske Unions økonomiske vækst og konkurrenceevne på lang sigt.
EU-garantien dækker en del af de finansierings- og investeringstransaktioner, der indgås af EIB under infrastruktur- og innovationsvinduet og af EIF under SMV-vinduet, mens den anden del gennemføres på egen risiko af EIB-Gruppen.
EIB og EIF har ansvaret for at vurdere og overvåge risikoen forbundet med de enkelte transaktioner og rapportere tilbage til Kommissionen og Revisionsretten.
Garantifonden under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSIgarantifonden)
I henhold til artikel 12 i EFSI-forordningen skal garantifonden fungere som en likviditetsstødpude, hvorfra garantibeløb udbetales til EIB ved træk på EU-garantien. I overensstemmelse med EFSI-aftalen mellem EU og EIB skal træk betales af EFSIgarantifonden, hvis de andrager mere end de midler, EIB råder over på EFSI-kontoen. EFSI-kontoen, der forvaltes af EIB, tjener til opkrævning af EU-indtægterne hidrørende fra EFSI-transaktioner under EU-garantien og inddrevne beløb og, hvis den disponible saldo er tilstrækkelig, til betaling af træk under EU-garantien.
EFSI-garantifonden tilføres gradvis midler under hensyntagen til stigningen i den risiko, der er forbundet med EU-garantien.
I henhold til artikel 12, stk. 4, forvaltes EFSI-garantifondens midler direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med principperne for sund finansforvaltning og sunde forsigtighedsprincipper.
2.5 Krisestyringsmekanismer, der ikke er dækket af EU's budget
Som led i krisehåndteringen er der blevet indført e n række andre mekanismer, som dog ikke indebærer nogen risiko for EU's budget, og de kun nævnt nedenfor for fuldstændighedens skyld:
- Den græske lånefacilitet (GLF), som finansieres via bilaterale lån fra andre medlemsstater i euroområdet til Grækenland og administreres centralt af Kommissionen.
- Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF): EFSF blev oprettet i juni 2010 af medlemsstaterne i euroområdet som en midlertidig redningsmekanisme for at yde finansiel bistand til medlemsstaterne i euroområdet inden for rammerne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Traktaten om oprettelse af en permanent redningsmekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), trådte i kraft den 27. september 2012. Siden den 1. juli 2013 har EFSF fortsat sine igangværende programmer til fordel for Grækenland (sammen med IMF og visse medlemsstater) og til fordel for Irland og Portugal (sammen med IMF, visse medlemsstater og EU/EFSM), men deltager ikke længere i nye finansieringsprogrammer eller lånefacilitetsaftaler.
- Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM): ESM er en vigtig del af EU's omfattende strategi til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet gennem finansiel bistand til de medlemsstater i euroområdet, der oplever eller trues af finansielle vanskeligheder. Det er en mellemstatslig organisation i henhold til folkeretten, der har hjemsted i Luxembourg og har en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR.
3.Udviklingen i de garanterede transaktioner
I dette afsnit beskrives udviklingen i de garanterede transaktioner. For det første dem, der forvaltes direkte af Kommissionen, og for det andet dem, der forvaltes af EIB.
Tabel 1: Samlede udestående beløb dækket af EU's budget pr. 31. december 2017 (mio. EUR)
|
|
|
Udestående hovedstol
|
Påløbne renter
|
I alt
|
%
|
|
Medlemsstater*
|
|
|
|
|
|
Euratom
|
195,99
|
0,64
|
196,62
|
0,24%
|
|
BOP
|
3 050,00
|
64,08
|
3 114,08
|
3,79%
|
|
EIB
|
1 378,38
|
10,90
|
1 389,28
|
1,69%
|
|
EFSM
|
46 800,00
|
656,03
|
47 456,03
|
57,82%
|
|
Subtotal medlemsstater**
|
51 424,36
|
731,65
|
52 156,02
|
63,55%
|
|
Tredjelande***
|
|
|
|
|
|
MFA
|
3 901,47
|
22,23
|
3 923,70
|
4,78%
|
|
Euratom
|
52,92
|
0,26
|
53,17
|
0,06%
|
|
EIB****
|
25 791,24
|
145,98
|
25 937,22
|
31,60%
|
|
Subtotal tredjelande
|
29 745,62
|
168,47
|
29 914,09
|
36,45%
|
|
I alt
|
81 169,98
|
900,12
|
82 070,11
|
100,00%
|
|
*
Denne risiko dækkes direkte af EU's budget. Den inkluderer også Euratom-lån og EIB-lån ydet til
medlemsstater forud for deres EU-tiltrædelse.
**
Dette tal omfatter ikke EFSI-transaktioner, hvor 10 .128 mio. EUR var udbetalt på indberetningsdatoen.
***
Den risiko, der dækkes af fonden, er begrænset til 18,58 mia. EUR.
****
Lån, der ved subrogation er overgået til EU efter Syriens misligholdelse af EIB-lån, er medregnet
(beløb: 432,16 mio. EUR omfattende hovedstol, forfaldne renter og morarenter). Disse lån er fuldt nedskrevet i EU's årsregnskaber for 2015, 2016 og 2017.
|
Tabel A1, A2a, A2b og A3 i arbejdsdokumentet indeholder mere detaljerede oplysninger om disse udestående beløb, især med hensyn til loft, udbetalte beløb eller garantisatser.
3.1.Transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen
Den finansielle støtte til tredjelande og medlemsstater i form af bilaterale lån, der finansieres via kapitalmarkederne med en garanti over EU's budget, ydes af Kommissionen i henhold til forskellige retsakter fra Rådet eller fra Rådet og Europa-Parlamentet, som afhænger af de mål, der forfølges. Kommissionen og den højtstående repræsentant sikrer med bistand fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS), at der er sammenhæng mellem den finansielle støtte til tredjelande og de overordnede mål for EU's optræden udadtil.
For at kunne finansiere den långivning, som Rådet træffer afgørelse om, er Kommissionen derfor bemyndiget til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af både Den Europæiske Union og Euratom. Lånoptagelse og långivning gennemføres som modstående ("back-to-back")transaktioner for at undgå rente- eller valutakursrisici for EU-budgettet. Udestående låntagninger modsvares af udestående udlån.
Tabel 1: EU’s transaktioner i 2017 (i mio. EUR)
|
Instrument
|
Modtager
|
Udbetalings-dato
|
Udstedt beløb
|
|
MFA
|
Ukraine MFA III - 2. rate - 04/04/2031
|
04-04-2017
|
600
|
|
|
Georgien - 2. rate - 18/05/2032
|
18-05-2017
|
13
|
|
|
Tunesien MFAI – 3. rate - 20/07/2032
|
20-07-2017
|
100
|
|
|
Tunesien MFAII – 1. rate - 04/04/2031
|
25-10-2017
|
200
|
|
|
Jordan MFAII – 1. rate - 04/04/2031
|
25-10-2017
|
100
|
|
Euratom
|
Energoatom (Ukraine) - 1. rate - 04/05/2027
|
04-05-2017
|
50
|
|
|
|
I alt
|
1063
|
Tabel 2: Ny lånoptagelse/långivning (garanteret over Unionens budget) i 2018 og 2019 (i mio. EUR)
|
v
|
2018
|
2019
|
|
A. EU og Euratom lånoptagelse/långivning med en budgetgaranti fra Unionen
|
|
|
|
1. EU's makrofinansielle bistand til tredjelande (MFA)s
|
|
|
|
Besluttede eller planlage aktiviteter:
|
|
|
|
Georgien III
|
15
|
20
|
|
Jordan II
|
100
|
|
|
Moldova
|
20
|
40
|
|
Tunesien II
|
300
|
|
|
Ukraine IV
|
500
|
500
|
|
Subtotal MFA
|
935
|
560
|
|
2. Euratom-lån
|
50
|
100
|
|
3. Balance for betalinger
|
0
|
0
|
|
4. Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
|
4 500[1]
|
0
|
|
Subtotal A
|
5 485
|
660
|
|
B. lån fra Den Europæiske Investeringsbank med en budgetgaranti
|
|
|
|
1. Førtiltrædelseslande
|
983
|
1135
|
|
2. Naboskabs- og partnerskabslande
|
2 061
|
2037
|
|
3. Asien og Latinamerika
|
563
|
417
|
|
4. Den Sydafrikanske Republik
|
74
|
69
|
|
Subtotal B
|
3 681
|
3 657
|
|
Totalbeløb
|
9 166
|
4 317
|
|
|
|
|
|
[1]Portugal og Irland har ret til at anmode om en forlængelse af løbetiderne på de eksisterende EU-lån. De næste EFSM lån, der forfalder, skal betales den 4. april 2018, og Irland har anmodet om en forlængelse. Yderligere 1 100 000 000 EUR skal betales af Irland (EU 500 000 000) og Portugal (EUR 600 000 000) den 4. oktober 2018.
|
3.1.1.Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
I konklusionerne fra Økofinrådet den 9.-10. maj 2010 blev det fastslået, at mekanismen skal omfatte 60 000 mio. EUR.
Derudover var medlemsstaterne i euroområdet klar til om nødvendigt at supplere disse ressourcer. Artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning nr. 407/2010 begrænser de udestående låne- eller kreditlinjebeløb, der tildeles medlemsstaterne, til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger.
I forlængelse af Rådets afgørelser om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland (op til 22 500 mio. EUR) og Portugal (op til 26 000 mio. EUR) blev der udbetalt 22 500 mio. EUR til Irland og 24 300 mio. EUR til Portugal (den portugisiske regering fremsatte ikke anmodning om de resterende 1,7 mia. EUR). EFSM råder således over endnu 13 200 mio. EUR til yderligere støtte, hvis der bliver brug herfor.
Eurogruppen/Økofinrådet besluttede i april 2013 at forøge den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lånene fra 12,5 til 19,5 år, hvilket gav de støttemodtagende lande mulighed for at anmode om en forlængelse af løbetiderne indtil senest 2026 (tranche for tranche).
Udviklingen i 2017
Irland
En anmodning om at forlænge EFSM-lånet på 3,4 mia. EUR — der blev udbetalt til Irland i marts 2011, og som forfaldt til betaling den 4. april 2018 — blev modtaget fra Irland den 27. november 2017. Lånet er blevet refinansieret i løbet af første kvartal 2018 i to transaktioner med løbetider indtil april 2025 (2,4 mia. EUR) og april 2033 (1 mia. EUR).
Endnu en anmodning om at forlænge det EFSM-lån på 0,5 mia. EUR, der blev udbetalt til Irland i oktober 2011 — som forfalder til betaling den 4. oktober 2018 — forventes endvidere at blive modtaget fra Irland i andet kvartal 2018.
Efter løbetidsforlængelsen i 1. kvt. 2018 er den vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lån til Irland nu 16,8 år.
Portugal
En anmodning om at forlænge det EFSM-lån på 600 mio. EUR, der blev udbetalt til Portugal i oktober 2011 — som forfalder til betaling den 4. oktober 2018 — forventes at blive modtaget fra Portugal i andet kvartal 2018.
3.1.2.Betalingsbalancemekanismen (BOP)
EU's mellemfristede finansielle bistand under betalingsbalancemekanismen blev reaktiveret i slutningen af 2008 for at hjælpe Ungarn og derefter Letland og Rumænien med at genskabe markedets tillid med et samlet lånetilsagn på 14 600 mio. EUR, hvoraf der blev udbetalt 13 400 mio. EUR.
Udviklingen i 2017
Rumænien tilbagebetalte en lånetranche på 1 150 mio. EUR i september 2017. Det udestående beløb for betalingsbalancelån faldt således fra 4,200 mio. EUR til 3 050 mio. EUR i 2017.
Pr. 31. december 2017 havde betalingsbalancemekanismen en resterende kapacitet på 46 950 mio. EUR ud af dens maksimale kapacitet på 50 000 mio. EUR til alt efter behov at yde yderligere bistand.
3.1.3.Makrofinansiel bistand i form af lån (MFA)
Som hovedregel er det Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse om makrofinansiel bistand (artikel 212 i TEUF). Rådet kan dog på forslag fra Kommissionen vedtage afgørelsen, når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand (artikel 213 i TEUF), og denne procedure blev anvendt i forbindelse med den anden pakke af makrofinansiel bistand til Ukraine i 2014.
Udviklingen i 2017
Georgien
Den anden og sidste tranche (13 mio. EUR ud af afgørelsens 23 mio. EUR i lån) af det lån, der blev ydet til Georgien i henhold til det foregående makrofinansielle bistandsprogram (MFA I), blev udbetalt den 18 maj 2017.
Det Hashemitiske Kongerige Jordan
Jordans andet program (MFA II)
Aftalememorandummet og lånefacilitetsaftalen for Jordan II blev undertegnet den 19. september 2017. Ratificering fra de jordanske myndigheders side fandt ligeledes sted den 19. september 2017, og ikrafttrædelsen af låneaftalen skete den 3. oktober 2017. Den første tranche på 100 mio. EUR (ud af de afgørelsens 200 mio. EUR) af Jordans andet program (MFA II) blev udbetalt den 25. oktober 2017.
Tunesien
Tunesiens første program (MFA I)
Det resterende beløb på 100 mio. EUR (ud af afgørelsens 300 mio. EUR) af Tunesiens første program (MFA I)
blev udbetalt den 20. juli 2017.
Tunesiens andet program (MFA II)
Aftalememorandummet og lånefacilitetsaftalen for Tunesien II blev undertegnet den 27. april 2017. Ratificering fra de jordanske myndigheders side fandt sted den 11. August 2017, og ikrafttrædelsen af låneaftalen skete den 8. september 2017. Den første tranche på 200 mio. EUR (ud af de afgørelsens 500 mio. EUR) af Tunesiens andet program (MFA II) blev udbetalt den 25. oktober 2017.
Ukraine
Den 16. marts 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse om at udbetale anden tranche på 600 mio. EUR i henhold til Ukraines tredje program for makrofinansiel bistand (MFA III). Udbetalingen fandt sted den 4. april 2017. Den tredje og sidste tranche (600 mio. EUR) i henhold til dette program blev annulleret.
Den 13. september 2017 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at yde yderligere makrofinansiel bistand til Republikken Moldova på 100 mio. EUR (op til 60 mio. EUR i form af lån og op til 40 mio. EUR i form af tilskud).
I 2017 vedtog Kommissionen også et forslag til en ny makrofinansiel bistandstransaktion på 45 mio. EUR til Georgien (Medlovgivernes vedtagelse var endnu ikke afsluttet ved årets udgang).
Heraf har de støttemodtagende lande tilbagebetalt 58,13 mio. EUR (Albanien 1,8 mio. EUR, Bosnien-Hercegovina 4 mio. EUR, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 8 mio. EUR, Montenegro 1,10 mio. EUR og Serbien 43,23 mio. EUR).
Det udestående beløb i MFA-lån er vokset fra 2 946,6 mio. EUR til 3 901,47 mio. EUR mellem den 31. december 2016 og den 31. december 2017. Lån til Ukraine udgør 72 % af det samlede udestående beløb i makrofinansielle bistandslån.
Udviklingen efter den 31. december 2017 (indtil den 30. juni 2018)
Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/598 af 18. april 2018 om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien.
3.1.4.Euratom-lån
Euratoms udlån til medlemsstater eller bestemte støtteberettigede tredjelande (p.t. Den Russiske Føderation, Armenien og Ukraine) har et loft på 4 mia. EUR, hvoraf ca. 92 % allerede er udbetalt. Der resterer 326 mio. EUR af de 4 mia. EUR.
Et lån på 300 mio. EUR til Ukraine, som skulle bruges til at opgradere de eksisterende nukleare anlæg, blev undertegnet den 7. august 2013, og garantiaftalen blev ratificeret af det ukrainske parlament den 15. maj 2014. Lånet vil blive ydet i tæt samarbejde med EBRD, der parallelt hermed yder et andet lån på 300 mio. EUR.
Den 27. maj 2015 godkendte Kommissionen, at der under Euratom-lånet blev udbetalt op til 100 mio. EUR til Energoatom, forudsat at Energoatom har trukket på lånet ydet af EBRD op til et beløb på mindst 50 mio. EUR. De pågældende lån er omfattet af statsgarantier, der dækker 100 % af de udestående beløb ved årets udgang.
Udviklingen i 2017
Den første tranche på 50 mio. EUR blev udbetalt i maj 2017.
Udviklingen efter den 31. december 2017
Anden tranche på 50 mio. EUR er planlagt til juni 2018.
3.2.Udviklingen i EIB's eksterne finansierings transaktioner
Udviklingen i 2017
I henhold til EIB's generelle mandat for perioden 2014-2020 var der pr. 31. december 2017 blevet undertegnet lån til et samlet beløb på 13 879 mio. EUR, hvoraf kun 3 516 mio. EUR var blevet udbetalt pr. samme dato, hvilket betød, at den udestående kapital androg 3 185 mio. EUR (se tabel A3 i arbejdsdokumentet). For yderligere oplysninger om de lande, der er dækket af EIB-mandaterne, se tabel A1, A3 og A4 i arbejdsdokumentet.
EIB's tidligere eksterne mandater fremgår af tabel A3 i arbejdsdokumentet.
Den syriske regerings misligholdelse af rentebetalinger og tilbagebetaling af lån fortsatte i 2017. EIB har trukket på garantifonden for at dække disse misligholdelser (se punkt 5.1.3 nedenfor).
De udestående beløb pr. 31. december 2017 for de forskellige mekanismer, der er omhandlet i dette afsnit, er angivet i afsnit 3 ovenfor (tabel 1).
4.Risici dækket af EU's budget
4.1.Definition af risiko
Risikoen for EU's budget stammer fra den udestående hovedstol og renter i forbindelse med garanterede transaktioner.
I denne beretning er der anvendt to metoder til at vurdere risiciene for EU's budget (enten direkte eller indirekte via fonden):
–"Den samlede risiko, som er dækket" er baseret på summen af den samlede udestående hovedstol for de berørte transaktioner på en given dato, inkl. påløbne renter.
–Budgetmetoden, der defineres som "den årlige risiko for EU's budget", er baseret på beregningen af det maksimale beløb, som EU ville skulle udbetale i et regnskabsår, hvis alle garanterede lån blev misligholdt
.
4.2.Samlet risikosammensætning
Indtil 2010 hang den maksimale risiko i form af de samlede dækkede udestående beløb hovedsagelig sammen med lån til tredjelande. Siden 2011 har medlemsstaternes offentlige finanser været hårdt ramt af finanskrisen, hvilket har ført til en stigning i EU's långivningsaktiviteter for at tilgodese det statslige finansieringsbehov i medlemsstaterne.
Som følge heraf har risikosammensætningen ændret sig. Pr. 31. december 2017 vedrørte 64 % af det samlede udestående beløb lånoptagelsestransaktioner i forbindelse med lån til medlemsstater, der dækkes direkte af EU's budget (sammenlignet med 45 % pr. 31. december 2010).
4.3.Årlig risiko dækket af EU's budget
For så vidt angår de udestående lån pr. 31. december 2017 (se tabel 1) udgjorde det maksimale beløb, som EU ville skulle udbetale i løbet af 2018 (direkte og via fonden) — forudsat at alle garanterede lån blev misligholdt — 9 965 mio. EUR. Dette beløb svarer til hovedstol og rentebetalinger af de garanterede lån, som forfalder i 2018, forudsat at de misligholdte lån ikke fremrykkes (se nærmere herom i tabel A4 i arbejdsdokumentet).
4.3.1.Risiko knyttet til medlemsstaterne
I 2018 udgør EU's maksimale årlige risiko knyttet til transaktioner med medlemsstater 7 482,8 mio. EUR (75,1 % af den samlede årlige risiko). Denne risiko er forbundet med:
a) EIB's udlån og/eller Euratom-lån ydet forud for medlemsstaters EU-tiltrædelse
b) lån ydet under betalingsbalancefaciliteten og
c) lån ydet under EFSM-ordningen.
Tabel 2: Rangordning af medlemsstaterne efter den årlige risiko for EU's budget i 2018 (mio. EUR)
|
Rangorden
|
Land
|
Lån
|
Maksimal årlig risiko
|
Landets vægt i forhold til medlemsstaternes årlige risiko
|
Landets vægt i forhold til den samlede årlige risiko (medlems-stater og andre lande)
|
|
1
|
Irland
|
c)
|
4 507,25
|
60,2%
|
45,2%
|
|
2
|
Rumænien
|
a+b)
|
1 603,89
|
21,4%
|
16,1%
|
|
3
|
Portugal
|
c)
|
1 191,00
|
15,9%
|
12,0%
|
|
4
|
Bulgarien
|
a)
|
67,65
|
0,9%
|
0,7%
|
|
5
|
Kroatien
|
a)
|
35,77
|
0,5%
|
0,4%
|
|
6
|
Letland
|
a+b)
|
26,06
|
0,3%
|
0,3%
|
|
7
|
Polen
|
a)
|
20,70
|
0,3%
|
0,2%
|
|
8
|
Slovakiet
|
a)
|
13,82
|
0,2%
|
0,1%
|
|
9
|
Tjekkiet
|
a)
|
13,16
|
0,2%
|
0,1%
|
|
10
|
Litauen
|
a)
|
3,49
|
0,0%
|
0,0%
|
|
I alt
|
|
|
7 482,8
|
100,0%
|
75,1%
|
4.3.2.Risiko knyttet til tredjelande
I 2018 vil fondens maksimale risiko knyttet til tredjelande udgøre 2 482,09 mio. EUR (24,9 % af den samlede årlige risiko). Risikoen knyttet til tredjelande vedrører EIB's udlån, makrofinansiel bistand og Euratom-lån (se nærmere i tabel A2b i arbejdsdokumentet). Fonden dækker garanterede lån til tredjelande med løbetider, der strækker sig til 2042.
De 10 lande (ud af 46 ikke medlemsstater), der rangerer øverst, når det gælder deres samlede tilbagebetalinger i 2018, er anført nedenfor. De tegner sig for 2 041,42 mio. EUR eller 82 % af fondens årlige risiko knyttet til tredjelande. Den økonomiske situation i disse lande analyseres og kommenteres i punkt 3 i arbejdsdokumentet. Kreditværdigheden som vurderet af kreditvurderingsbureauerne er også anført i hver landetabel.
Tabel 3: Rangordning af de 10 tredjelande, der repræsenterer den største årlige risiko for EU's budget i 2018 (mio. EUR)
|
Rangorden
|
Land
|
Maksimal årlig risiko
|
Landets vægt i forhold til tredjelandes årlige risiko
|
Landets vægt i forhold til den samlede årlige risiko (medlems-stater og andre lande)
|
|
1
|
Tyrkiet
|
604,90
|
24,4%
|
6,1%
|
|
2
|
Tunesien
|
273,93
|
11,0%
|
2,7%
|
|
3
|
Egypten
|
267,21
|
10,8%
|
2,7%
|
|
4
|
Marokko
|
247,22
|
10,0%
|
2,5%
|
|
5
|
Serbien
|
209,08
|
8,4%
|
2,1%
|
|
6
|
Ukraine
|
131,92
|
5,3%
|
1,3%
|
|
7
|
Sydafrika
|
111,47
|
4,5%
|
1,1%
|
|
8
|
Libanon
|
77,07
|
3,1%
|
0,8%
|
|
9
|
Bosnien-Hercegovina
|
63,20
|
2,5%
|
0,6%
|
|
10
|
Den Syriske Arabiske Republik
|
55,44
|
2,2%
|
0,6%
|
|
De 10 i alt
|
|
2 041,42
|
82,2%
|
20,5%
|
5.Aktivering og betaling af garantier
5.1.Gældsbetjening, der ikke er dækket af garantifonden for foranstaltninger udadtil (Euratom-lån til medlemsstater, EFSM og betalingsbalancestøttemekanismen)
5.1.1.Udbetalinger over de likvide midler
EU-budgettet dækker midlertidigt gældsbetjeningen på forfaldsdatoerne, hvis en debitor ikke tilbagebetaler sit lån til EU til tiden. Kommissionen trækker på sine likvide midler for at undgå forsinkelser og heraf følgende omkostninger i forbindelse med betalingen af renter og afdrag på lån
.
Da de fleste udgifter opstår i løbet af første kvartal hvert år, er gældsafviklingen struktureret til de efterfølgende måneder og begyndelsen af hver måned, når kassebeholdninger er størst.
5.1.2.Udbetalinger over EU's budget
Hvis en eller flere medlemsstater ikke opfylder deres retlige forpligtelser
og EU's egne midler er utilstrækkelige, kan Kommissionen anvende disponible EU-budgetmidler og prioritere tilbagebetaling af gæld i forhold til andre ikke-obligatoriske udgifter. Hvis dette viser sig at være utilstrækkeligt, forpligter EU-lovgivningen i henhold til den flerårige finansielle ramme medlemsstarene til at yde de supplerende bidrag, der er nødvendige for at tilbagebetale gælden og skabe balance på budgettet, op til et loft på 1,20 % af EU's BNI. Om nødvendigt tillader samme lovgivning medlemsstaterne at bidrage uafhængigt af deres andel til EU's budget.
Da der ikke forekom misligholdelser fra medlemsstaternes side i 2017, blev der ikke anmodet om bevillinger.
5.2Træk på Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland samt inddrivelser (ELM-, MFA- og Euratom-lås til tredjelande)
I tilfælde af for sen betaling fra en modtager af et lån til tredjelande, der er ydet eller garanteret af EU, trækkes der på fonden for at dække misligholdelsen senest tre måneder efter fremsættelsen af anmodningen.
De beløb, som EIB anmoder om, trækkes på garantifondskontoen efter tilladelse fra Kommissionens tjenestegrene. Når EU foretager en betaling under EU-garantien, overgår EIB's rettigheder og retsmidler til EU
. Hvis betalingsforsinkelsen for så vidt angår Euratom og MFA-lån varer tre måneder efter forfaldsdagen, trækker Kommissionen på fonden for at dække betalingsmisligholdelsen og for at fylde sin egen kasse op.
Det er EIB, der på vegne af EU gennemfører inddrivelsesprocedurer for de beløb, som er overgået til EU
.
EIB's lån til projekter i Syrien
Fra december 2011 konstaterede EIB, at den syriske regering misligholder visse rentebetalinger og låneafdrag. Da de officielle betalingsanmodninger ikke gav noget resultat, begyndte EIB at trække på garantifonden i maj 2012. Udviklingen i trækkene svarende til misligholdte lån i Syrien er angivet i tabel 4a.
Tabel 4a: Træk på garantifonden grundet misligholdte lån i Syrien (mio. EUR)
|
År (debitering af garantifondens konto)
|
Antal anmodninger imødekommet
|
Størrelsen af forfaldne rater
|
Morarenter og påløbne renter
|
Inddrevet beløb
|
I alt
|
|
2012
|
2
|
24,0
|
0,0
|
2,2
|
21,8
|
|
2013
|
8
|
59,3
|
1,4
|
0,0
|
60,7
|
|
2014
|
8
|
58,7
|
1,5
|
0,0
|
60,2
|
|
2015
|
8
|
58,7
|
1,5
|
0,0
|
60,2
|
|
2016
|
12
|
103,8
|
2,4
|
0,0
|
106,2
|
|
2017
|
13
|
56,1
|
0,2
|
0,0
|
56,3
|
|
I alt
|
38
|
360,5
|
6,9
|
2,2
|
365,3
|
Den 31. december 2017 beløb den samlede udestående hovedstol i forbindelse med garanterede lån til Syrien sig til 555 mio. EUR; det sidste lån løber til 2030.
TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen)
Den 29. juni 2016 trak EIB på garantien under EIB's eksterne udlånsmandat i forbindelse med et lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen).
I 2017 udbetalte Kommissionen 28,7 mio. EUR til EIB for 3 træk i forhold til et misligholdt lån til Enfidha-lufthavnen (Tunesien). Fra september 2016 til december 2017 udbetalte Kommissionen i alt 33,4 mio. EUR til EIB for 4 træk (der udbetales fra fonden). Den sidste betaling fandt sted den 15. december 2017.
Trækkene på fonden svarende til det misligholdte lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidhalufthavnen) fremgår af tabel 4b.
Tabel 4b: Træk på garantifonden i forbindelse med TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) (mio. EUR)
|
År for debiteringen
|
Antal anmodninger imødekommet
|
Størrelsen af forfaldne rater
|
Morarenter og påløbne renter32
|
Inddrevet beløb
|
I alt
|
|
2016
|
1
|
4,56
|
0,09
|
0,00
|
4,65
|
|
2017
|
3
|
28,69
|
0,01
|
0,00
|
28,70
|
|
I alt
|
4
|
33,25
|
0,10
|
0,00
|
33,35
|
Udviklingen efter den 31. december 2017 (indtil den 30. juni 2018)
I februar og marts 2018 blev der udbetalt i alt 10,6 mio. EUR i to træk for misligholdte betalinger i Syrien (henholdsvis 3,2 mio. EUR og 7,4 mio. EUR, inkl. Morarenter pålagt af EIB).
Den 15. januar 2018 blev 0,14 mio. EUR, der var inddrevet fra Enfidha-lufthavnen, krediteret garantifonden. Dette beløb var allerede opført som et aktiv (tilgodehavende) i balancen af 31. december 2017.
5.3.Udviklingen i fonden
Ifølge forordningen om oprettelse af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("garantifondsforordningen")
skal være fondens midler af en passende størrelse (målbeløb), som er sat til 9 % af de samlede forpligtelser (hovedstol og påløbne renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion. Der er indført en tilførselsmekanisme for at sikre, at målbeløbet nås.
På grundlag af tilførselsmekanismen udbetalte EU's budget 240,54 mio. EUR til fonden i februar 2017, mens den betaling, som blev foretaget i februar 2018, beløb sig til 137,8 mio. EUR.
Pr. 31. december 2017
beløb fondens nettoaktiver sig til 2 559,81 mio. EUR. Forholdet mellem nettoaktiverne og de samlede forpligtelser
(29 589,28 mio. EUR) som defineret i fondsforordningen var lavere end målbeløbet. Derfor skal der i 2019 tilføres garantifonden midler for 103,22 mio. EUR
.
Der bør foretages en vurdering af fondens hovedparametre, navnlig målsatsen, i forbindelse med midtvejsevalueringen af EIB's eksterne udlånsmandat. Derfor gennemførte en ekstern kontrahent en evaluering af garantifonden under hensyntagen til fondens risikoprofil og dens funktionsmåde i lyset af udviklingen i finansieringen af den bistand til tredjelande, som fonden dækker, og de dermed forbundne risici. Rapporten blev afleveret i august 2016, og hovedkonklusionen var, at målsatsen på 9 % stadig ansås for optimal for låneporteføljens nuværende risikoniveau, selv i et scenario med yderligere nedjusteringer af de største låntagere. Derfor fastholdes målsatsen på 9 %.
6.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
EFSI-garantifonden tilføres gradvis midler under hensyntagen til stigningen i den risiko, der er forbundet med EU-garantien.
I henhold til artikel 12, stk. 4, forvaltes EFSI-garantifondens midler direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med principperne for sund finansforvaltning og sunde forsigtighedsprincipper.
EIB og EIF har ansvaret for at vurdere og overvåge risikoen forbundet med de enkelte transaktioner, som modtog støtte fra garantifonden. På basis af denne rapportering og sammenhængende og forsigtige antagelser om fremtidige aktiviteter fastholder Kommissionen, at garantifondens målbeløb og størrelse er tilstrækkelig. I overensstemmelse med EFSI-forordningens artikel 16, stk. 3, rapporterede EIB og EIF tilbage til Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i marts 2018.
I henhold til EFSI-forordningens artikel 16, stk. 2, skal EIB's årsrapport til EuropaParlamentet og Rådet indeholde specifikke oplysninger om de samlede risici forbundet med de finansierings- og investeringsforanstaltninger, som gennemføres under EFSI, og om træk på garantien.
Udviklingen i 2017
EU's garantieksponering i forhold til udbetalinger af udestående EFSI-transaktioner gennem EIB-Gruppen androg 10 128 mio. EUR pr. 31. december 2017 ud af det samlede juridiske tilsagn på 16 000 mio. EUR, som garanteres af EU (artikel 11 i EFSI-forordningen). Beløbet på 10 128 mio. EUR er opført som en eventualforpligtelse i noterne til EU's årsregnskab for 2017.
I 2017 genererede EFSI-transaktioner forvaltet af EIB inden for infrastruktur- og innovationsfeltet indtægter på 61,0 mio. EUR til EU. Af dette beløb er et tilgodehavende for Kommissionen fra EIB pr. 31. december 2017 på 31,9 mio. EUR opført i EU-regnskabet for 2017.
For så vidt angår EFSI-transaktioner forvaltet af EIF inden for SMV-feltet pådrog EU sig i 2017 en anslået forpligtelse på 12,7 mio. EUR vedrørende administrative udgifter for EIF. Dette beløb skal betales til EIF den 30. juni 2018.
Garantifondens nettoaktiver udgjorde 3 504 mio. EUR pr. 31. december 2017. Aktiverne bestod af investeringsporteføljen, der blev klassificeret som parat til salg (3 414 mio. EUR), en terminsaftale om USD med positiv nettonutidsværdi, klassificeret som finansielle aktiver reguleret til dagsværdi via overskud og underskud (6 mio. EUR), kortfristede bankindskud (40 mio. EUR) og likvide midler (44 mio. EUR).
Ved udgangen af 2017 udgjorde de samlede undertegnelser inden for rammerne af EFSI 37,4 mia. EUR og omfattede 28 medlemsstater, og heraf var 27,4 mia. EUR undertegnet af EIB (278 transaktioner) og 10,0 mia. EUR undertegnet af EIF (328 transaktioner). Samlet set repræsenterer dette en betydelig stigning sammenliget med 2016, hvor de udgjorde 21,3 mia. EUR.
Ultimo 2017 beløb den udestående eksponering i form af udbetalinger dækket af EUgarantien sig til næsten 10,1 mia. EUR sammenlignet med 4,4 mia. EUR i 2016.
EU-budgettets risiko i forhold til eventuelle fremtidige betalinger under EU-garantien i form af undertegnede transaktioner (udbetalte og ikke udbetalte) beløb sig til 13,5 mia. EUR.
Inden for infrastruktur- og innovationsfeltet beløb den udestående eksponering dækket af EUgarantien sig til 9,36 mia. EUR, heraf 9,36 mia. EUR til gældstransaktioner og 0,21 mia. EUR til egenkapitaltransaktioner.
For flere oplysninger om forvaltningen af EFSI-garantifonden henvises til den seneste version af rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltningen af garantifonden for den europæiske fond for strategiske investeringer og det hertil knyttede arbejdsdokument.