EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2018/1460

af 18. april 2018

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2016: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2016,

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017) 379),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning (1) om årsregnskabet for hvert af de decentrale agenturer for regnskabsåret 2016,

—	der henviser til Revisionsrettens hurtige gennemgang af gennemførelsen af personalenedskæringen på 5 %, der blev offentliggjort den 21. december 2017,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2), særlig artikel 208,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3), særlig artikel 110,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0115/2018),

A.

der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 110 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 og artikel 3 i bilag IV til Parlamentets forretningsorden;

B.

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.

understreger, at agenturerne er meget synlige i medlemsstaterne og har stor indflydelse på politikudformning og beslutningstagning samt på gennemførelsen af programmer på områder, der har afgørende betydning for EU-borgerne såsom sundhed, sikkerhed, frihed og retfærdighed, forskning og industriel udvikling, økonomiske og monetære anliggender samt beskæftigelse og sociale fremskridt; minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på EU-borgernes hverdag; minder ligeledes om betydningen af agenturernes autonomi, særlig for så vidt angår reguleringsagenturer og agenturer, som har til opgave at indsamle uafhængige oplysninger; erkender, at interessenterne kender agenturerne, men er bekymret over, at agenturernes synlighed for EU-borgerne generelt set stadig er begrænset, mens deres ansvarlighed og uafhængighed kræver en høj grad af synlighed;

2.

minder om, at hovedformålet med at oprette agenturer var, at de skulle foretage uafhængige tekniske eller videnskabelige vurderinger, hvorved klare og effektive regler til forebyggelse af interessekonflikter er uundværlige, varetage driften af EU-systemer og lette gennemførelsen af Unionens indre marked; opfordrer alle agenturer til at deltage i den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregisteret, som i øjeblikket er genstand for forhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet;

3.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens sammendrag af resultaterne af dens årlige revision af Unionens agenturer og andre organer for regnskabsåret 2016 (»Revisionsrettens sammendrag«), at agenturernes budget for 2016 beløb sig til omkring 3,4 mia. EUR, hvilket svarer til en stigning på 21,42 % i forhold til 2015 og omkring 2,4 % af Unionens almindelige budget (mod 2 % i 2015); påpeger, at stigningen hovedsagelig vedrører de agenturer, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende industri, forskning og energi (yderligere 358 000 000 EUR) og borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (yderligere 174 000 000 EUR); bemærker endvidere, at omkring 2,4 mia. EUR ud af budgettet på 3,4 mia. EUR blev finansieret over Unionens almindelige budget, mens omkring 1 mia. EUR blev finansieret af gebyrer og ligeledes af direkte bidrag fra medlemsstaterne, landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning og andre kilder;

4.

opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med EU-agenturernes netværk (»netværket«) og de enkelte agenturer, når den udarbejder sit forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 og undersøger alternative finansieringskilder for Unionens decentrale agenturer;

5.

understreger, at den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer, for så vidt angår gebyrfinansierede agenturer, navnlig undersøgte pilotsagen vedrørende Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA); mener, at selv fuldstændigt gebyrfinansierede agenturer fuldt ud skal stå til regnskab over for dechargemyndigheden med tanke på de omdømmemæssige risici, der er involveret; udtrykker desuden bekymring over de kvalitetsindikatorer, der er anvendt i EASA-pilotsagen, da de fokuserer på kundetilfredshed i højere grad end på luftfartssikkerheden; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan fuldstændigt gebyrfinansierede agenturers uafhængighed kan sikres;

6.

bemærker, at agenturerne beskæftiger 10 364 tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte eller udstationerede medarbejdere (mod 9 848 i 2015), hvilket svarer til en stigning på 5,24 % i forhold til året før, som primært skyldes de nye opgaver, agenturerne har fået pålagt; påpeger, at den største stigning i antallet af medarbejdere fandt sted i de agenturer, som beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende industri, forskning og energi (110), borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (177) samt økonomiske og monetære anliggender (85);

7.

noterer sig, at Revisionsretten ifølge dens sammendrag har afgivet en erklæring uden forbehold om regnskabets rigtighed for samtlige agenturer; bemærker desuden, at Revisionsretten har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, for alle agenturer med undtagelse af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO);

8.

er af den opfattelse, at det er nødvendigt at strømline og fremskynde dechargeproceduren frem mod n+1; opfordrer derfor agenturerne og Revisionsretten til at følge det gode eksempel fra den private sektor og foreslår at fastsætte fristen for offentliggørelse af agenturernes endelige regnskaber, årlige aktivitetsrapporter og beretninger om budgetmæssig og økonomisk forvaltning til den 31. marts og ligeledes fremskynde offentliggørelsen af Revisionsrettens årsberetninger om agenturerne til senest den 1. juli med henblik på at forenkle og fremskynde dechargeproceduren og dermed afslutte den i det år, der følger efter det pågældende regnskabsår;

En fælles tilgang og Kommissionens køreplan

9.

anerkender EU-agenturernes gennemførelse af den fælles tilgang og den dertil knyttede køreplan;

10.

glæder sig over bidraget fra netværket i forbindelse med koordinering, indsamling og konsolidering af aktioner og oplysninger til fordel for EU-institutionerne, herunder Parlamentet; bemærker, at dets koordinerende opgaver omfatter den årlige decharge- og budgetprocedure, gennemførelsen af Kommissionens køreplan, der bygger på den fælles tilgang, og andre beslægtede politiske initiativer samt revisionen og gennemførelsen af finansforordningen og personalevedtægten;

11.

mener, at netværket giver konkret merværdi i forholdet mellem EU-institutionerne og de decentrale agenturer; mener, at det ville være en fordel at støtte ledelsen af netværkets Fælles Støttekontor i Bruxelles; støtter kraftigt dets anmodning om en midlertidig stilling, hvis tilknyttede udgifter ville blive delt mellem agenturerne, i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) budgetanmodning for 2019, navnlig hvis netværkets kompetencer præciseres og om muligt styrkes, idet agenturernes autonomi samtidig respekteres; opfordrer Kommissionen til at medtage denne ekstra stilling i sit forslag til budgettet for 2019;

12.

bemærker, at netværket via delnetværket for performanceudvikling i 2016 udarbejdede et rammedokument om agenturernes performance, som beskriver de eksisterende redskaber, herunder brugen af indikatorer med særlig fokus på planlægning, måling og rapportering af effektivitet; glæder sig over, at delnetværket i øjeblikket — i fællesskab med Kommissionen — er ved at udvikle en model til at vurdere, hvornår den resultatbaserede budgettering er fuldt udviklet, med henblik på at vejlede de enkelte agenturer i deres bestræbelser på at optimere deres kapacitet til at planlægge, overvåge og rapportere om resultater, budget og anvendte ressourcer; bemærker, at der er plads til forbedring i visse agenturers anvendelse af resultat- og virkningsindikatorer i deres centrale performanceindikatorer; opfordrer netværket til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i denne henseende, og om gennemførelsen deraf;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

13.

minder om, at princippet om budgettets etårighed sammen med principperne om henholdsvis enhed og balance udgør de tre grundlæggende regnskabsprincipper, som er absolut nødvendige for at kunne sikre en effektiv gennemførelse af EU-budgettet; bemærker på baggrund af Revisionsrettens sammendrag, at fremførsel af et højt niveau af forpligtede bevillinger — på trods af et betydeligt fald deri — fortsat er det hyppigst forekommende problem i forbindelse med den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, og at det vedrørte 23 agenturer sammenlignet med 32 i 2015;

14.

bemærker, at fremførsler ofte kan være delvist eller helt berettigede på grund af den flerårige karakter af agenturernes operationelle programmer, ikke nødvendigvis er tegn på svagheder i budgetplanlægningen og budgetgennemførelsen og ikke altid er i strid med budgetprincippet om etårighed;

15.

anerkender netværkets forslag om rapportering af bortfaldne fremførsler, der overstiger 5 % af det samlede budget; bemærker dog, at agenturerne, med henblik på at evaluere planlægningen og gennemførelsen af budgettet, ligeledes kunne aflægge rapport om omfanget af planlagte fremførsler og årsagerne dertil; opfordrer agenturerne til at medtage disse oplysninger i deres respektive konsoliderede årlige aktivitetsrapporter;

16.

fremhæver, at omfanget af bortfald af fremførsler er vejledende for budgetplanlægningskapaciteten og for, i hvor høj grad agenturerne har været i stand til korrekt at forudse deres finansielle behov, og at det ofte er en bedre indikator for god budgetplanlægning end omfanget af fremførsler alene;

17.

understreger derfor det umiddelbare behov for at opstille klare definitioner af acceptable fremførsler for at strømline Revisionsrettens rapportering om dette spørgsmål og for at gøre det muligt for dechargemyndigheden at skelne mellem de fremførsler, der afslører dårlig budgetplanlægning, og fremførsler som et budgetredskab til støtte for flerårige programmer og planlægning af indkøb; mener, at Revisionsrettens forslag om at anvende differentierede bevillinger ville kunne gøre det lettere at gennemskue, hvad en berettiget fremførsel består af;

18.

bemærker, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) og EASO's opgaver og budgetter voksede betydeligt i 2016; erkender, at disse agenturer stod over for administrative og operationelle udfordringer, og at der var store forventninger til dem, selv om de ikke havde meget tid til at tilpasse deres systemer og procedurer og ansætte det nødvendige personale; bemærker, at de som følge heraf oplevede problemer med at udnytte de supplerende EU-midler, der blev bevilget i løbet af budgetåret, hvilket førte til betydelige annulleringer og fremførsler samt vanskeligheder med at overholde de budgetmæssige og finansielle bestemmelser;

19.

opfordrer Kommissionen, Revisionsretten og netværket til at drøfte og foreslå mulige løsninger på dette problem, navnlig for at strømline den finansielle forvaltning inden for den flerårige programmering og offentlige indkøb;

20.

bemærker med bekymring, at detaljeringsgraden i de reviderede beretninger om budgetgennemførelsen i visse agenturer ikke er den samme som i de fleste andre agenturer, hvilket mindsker læsevenligheden og sammenligneligheden og viser, at der er behov for klare retningslinjer for agenturernes budgetrapportering; anerkender den indsats, der er gjort for at sikre konsekvens med hensyn til præsentation og rapportering af regnskaberne; understreger, at det — for at forenkle og rationalisere dechargeproceduren og lette dechargemyndighedens arbejde — er vigtigt, at budgetrapporteringen i højere grad standardiseres og gøres sammenlignelig; opfordrer endvidere netværket og de enkelte agenturer til at fortsætte arbejdet med strømlinede indikatorer og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i denne henseende;

21.

bemærker med bekymring, at offentlige indkøb stadig er et fejlbehæftet område; udtrykker sin utilfredshed med EASO, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), som ikke fuldt ud overholdt de principper og regler for indgåelse af offentlige kontrakter, der er fastsat i finansforordningen; opfordrer agenturerne til at være særlig opmærksomme på Revisionsrettens bemærkninger om offentlige indkøb;

22.

bemærker med tilfredshed, at de fleste agenturer (27 ud af 31) har en driftskontinuitetsplan; er af den opfattelse, at alle agenturer bør have en sådan plan; opfordrer netværket til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne situation;

Samarbejde mellem agenturer og med andre institutioner — fælles tjenester og synergier

23.

bemærker med tilfredshed, at nogle agenturer allerede samarbejder med hinanden i overensstemmelse med deres tematiske gruppering, som f.eks. agenturer på området retlige og indre anliggender (4) og de europæiske tilsynsmyndigheder (5); tilskynder andre agenturer, der ikke allerede har gjort det, til at intensivere samarbejdet med andre agenturer inden for den samme tematiske gruppering, hvor det er muligt, ikke kun om etablering af fælles tjenester og synergier, men også inden for deres fælles politikområder; understreger, at jernbaneagenturet ligger i to byer, og at der findes fire agenturer om socialpolitik og seks agenturer om retlige og indre anliggender; udtrykker sin skuffelse over de resultater, som den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer hidtil har opnået på dette område, idet der ikke er udarbejdet noget specifikt forslag om at fusionere agenturer, der fokuserer på samme politikområde, eller om at placere dem på samme sted; opfordrer Kommissionen til at forberede en undersøgelse af mulige skridt i denne retning; opfordrer Revisionsretten til at overveje at forelægge horisontale analyser af agenturernes fælles politikområder;

24.

bemærker, at nogle agenturer fortsat har to hjemsteder og flere operationelle centre og kontorer; mener, at alle dobbelte hjemsteder og yderligere kontorer, som ikke giver nogen operativ merværdi, bør afskaffes hurtigst muligt; afventer Kommissionens vurdering heraf, som bør fokusere på merværdi og omkostninger;

25.

fremhæver fordelene ved deling af tjenester, hvilket gør det muligt at anvende administrative gennemførelsesbestemmelser og procedurer vedrørende menneskelige ressourcer og finansiering på ensartet vis, samt de potentielle effektivitets- og omkostningseffektivitetsgevinster ved deling af tjenester mellem agenturerne, navnlig i betragtning af de budget- og personalenedskæringer, som agenturerne er stillet over for; bemærker, at den administrative byrde kunne lettes ved at søge synergier mellem agenturerne, især for de mindre agenturer;

26.

konstaterer endvidere, at Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og EU-Fiskerikontrolagenturet undertegnede et »proof of concept«-pilotprojekt om levering af tjenester inden for katastrofeberedskab; bemærker, at projektet har givet mulighed for at levere disse tjenester med anslåede besparelser på over 65 % af de anslåede udgifter baseret på markedspriserne; bemærker, at projektet er blevet udvidet til også at omfatte Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder i første halvdel af 2017, og at en række andre agenturer undersøger muligheden for at slutte sig til projektet senere i 2017 eller 2018; opfordrer netværket til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om den videre udvikling i dette projekt;

27.

glæder sig over, at agenturerne er begyndt at anvende den fælles udbudsportal — det centrale register over fælles udbudsmuligheder — der findes på agenturernes ekstranet, og som omfatter funktioner såsom dokumentdeling og forumdrøftelser, hvilket letter kommunikationen mellem agenturerne om tjenester i forbindelse med udbud og gør den mere gennemsigtig;

28.

glæder sig over de resultater i form af besparelser og øget effektivitet, der er opnået ved at anvende fælles tjenester i forbindelse med fem omfattende fælles udbud med flere deltagende agenturer inden for de seneste to år: tre under EFSA's ledelse vedrørende henholdsvis cloud-tjenester, revisionstjenester og faglige netværkstjenester, et under ledelse af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) vedrørende undersøgelsestjenester og et under ledelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) vedrørende evaluerings- og feedbacktjenester; påpeger, at deltagelsesfrekvensen for disse fem fælles udbud var høj og involverede fra 8 til 30 agenturer; glæder sig over de opnåede besparelser, som anslås til at være på 6 700 000 EUR for cloud-tjenester, 970 000 EUR for revisionstjenester, 1 490 000 EUR for faglige netværkstjenester, 400 000 EUR for undersøgelsestjenester og 1 160 000 EUR for evaluerings- og feedbacktjenester; opfordrer netværket og de enkelte agenturer til at fortsætte samarbejdet og til yderligere at forbedre listen over fælles varer og tjenesteydelser, som kan indgå i fælles udbudsprocedurer;

29.

anerkender de fremskridt, som agenturerne har gjort for at harmonisere IT-løsninger med budgetforvaltnings- og regnskabssystemer; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om at stræbe efter en højere grad af harmonisering af IT-løsningerne på centrale områder, som f.eks. personaleforvaltning og indkøb eller kontraktforvaltning, for at mindske risiciene i forbindelse med intern kontrol og styrke IT-styringen;

Forvaltning af menneskelige ressourcer

30.

minder om, at der i henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale (6) skal gennemføres en gradvis nedskæring på 5 % af stillingerne i alle institutioner, organer og agenturer i perioden 2013-2017; noterer sig, at de decentrale agenturer i overensstemmelse med Kommissionens tidsplan (7) påbegyndte nedskæringen et år senere og forventer at have gennemført den inden 2018; glæder sig over, at de fleste agenturer allerede har gennemført personalenedskæringen på 5 % eller har overgået dette mål; bemærker, at de decentrale agenturer ifølge Revisionsrettens hurtige gennemgang af gennemførelsen af personalenedskæringen på 5 % allerede har reduceret antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen med i alt 279 i perioden 2013-2017, mod et mål på 303 stillinger inden udgangen af 2018; påpeger, at det har vist sig, at et horisontalt mål ikke er den mest hensigtsmæssige løsning for de decentrale agenturer, eftersom deres opgaver og operationelle behov varierer betydeligt;

31.

bemærker, at Kommissionen anvendte en yderligere årlig sats på 1 % i den femårige periode 2014-2018 med henblik på at skabe en omrokeringspulje, som i perioden 2013-2017 bestod af 218 stillinger, hvorfra den ville fordele stillinger til agenturer, der havde fået nye opgaver, eller agenturer, der var i opstartsfasen (8); noterer sig, at størstedelen af de nye stillinger blev tildelt Frontex, Den Europæiske Politienhed (Europol), EASO og EASA;

32.

er bekymret over, at det med denne yderligere personalenedskæring bliver stadig vanskeligere for agenturerne at opfylde deres mandater og gennemføre deres årlige arbejdsprogrammer, navnlig for de agenturer, som Kommissionen har klassificeret som »fuldt operationelle agenturer«; opfordrer Kommissionen og budgetmyndigheden til at undersøge alternative muligheder for ikke at begrænse agenturernes muligheder for at opfylde deres mandat; henstiller, at budgetmyndigheden godkender yderligere ressourcer til de agenturer, som lovgiverne har betroet nye opgaver; opfordrer desuden Kommissionen til at anerkende de besparelser, som netværket og de enkelte agenturer har opnået ved at anvende fælles udbudsprocedurer, øge effektiviteten og forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer, samt til — hvor det er nødvendigt — at give mulighed for at tilpasse målene for personalenedskæringen i overensstemmelse hermed;

33.

bemærker, at de decentrale agenturer i højere grad anvendte kontraktansatte, svarende til en forøgelse på 718 fuldtidsækvivalenter, til at gennemføre nye opgaver, som delvis kompensation for personalenedskæringen på 5 % og satsen til oprettelse af omrokeringspuljen; bemærker, at dette primært vedrører Frontex, Europol, EASO, EASA, Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA); er af den opfattelse, at kontraktansatte primært bør anvendes som en midlertidig foranstaltning i de agenturer, der har størst behov for nyt personale som følge af en øget arbejdsbyrde; opfordrer Kommissionen til at tage sine planer om en yderligere årlig personalenedskæring på 1 % op til fornyet overvejelse;

34.

er bekymret over en række hindringer for agenturernes operationelle performance, f.eks. nedskæringer i stillingsfortegnelsen, begrænsede menneskelige ressourcer, problemer med at tiltrække kvalificerede medarbejdere i bestemte lønklasser, lave justeringskoefficienter i visse lande og gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med langvarige og administrativt krævende tilskudsprocedurer; erfarer fra netværket, at den lave justeringskoefficient, der anvendes i nogle lande, fører til en systematisk brug af højere indplaceringer med henblik på at tiltrække og fastholde egnede medarbejdere; opfordrer Kommissionen til at arbejde på en revision af den formel, der anvendes til at beregne justeringskoefficienten, for at finde en mere hensigtsmæssig balance mellem en attraktiv løn og lave leveomkostninger;

35.

bemærker, at der er betydelige forskelle i omfanget af sygefravær i de enkelte agenturer; er af den opfattelse, at foranstaltninger til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, jævnlige lægeundersøgelser og aktiviteter til fremme af trivsel på arbejdspladsen tilsammen udgør en forebyggende sundhedspolitik, som, når den gennemføres fuldt ud, øger jobtilfredsheden og giver mulighed for langt større besparelser end den investering, der oprindelig er foretaget;

Interessekonflikter og gennemsigtighed

36.

udtrykker bekymring over, at kun 22 agenturer (71 %) har vedtaget interne regler og retningslinjer for whistleblowing og rapportering af uregelmæssigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i personalevedtægten; bemærker, at de resterende ni agenturer har planer om at vedtage sådanne regler og retningslinjer; opfordrer netværket til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om vedtagelsen og gennemførelsen af disse foranstaltninger i de enkelte agenturer;

37.

beklager, at der endnu ikke er gennemført interne procedurer for whistleblowing, idet de agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender, afventede vejledning eller input fra Kommissionen; forstår, at visse agenturer — som en foreløbig foranstaltning — har været proaktive og medtaget generelle principper for whistleblowing i deres adfærdskodeks, som er let tilgængelige på deres websteder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en hurtig vedtagelse af sine retningslinjer vedrørende whistleblowing, der efterfølgende straks skal vedtages og gennemføres i praksis af Unionens agenturer, herunder af Eurojust, Cepol, EASO og eu-LISA, i form af klare interne regler om beskyttelse af whistleblowere;

38.

bemærker, at 29 agenturer (94 %) har offentliggjort interesseerklæringer fra deres bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og interne eksperter på deres websted; opfordrer de resterende agenturer, der endnu ikke offentliggjort disse erklæringer, til at gøre det uden yderligere forsinkelse med angivelse af medlemskab af andre faglige organisationer, der gør det muligt at foretage en intern uafhængig kontrol; glæder sig over, at de mellemstore agenturer og de agenturer, som på grund af deres arbejdsområde har større sandsynlighed for at blive berørt af interessekonflikter, gennemgår interesseerklæringerne efter deres indgivelse, på årsbasis eller endda hyppigere;

39.

glæder sig over, at 26 agenturer (84 %) har retningslinjer for at give offentlig aktindsigt; opfordrer de resterende agenturer, der endnu ikke har sådanne retningslinjer, til at vedtage dem uden yderligere forsinkelse; bifalder udviklingen af interne systemer til håndtering af anmodninger om aktindsigt, herunder særligt uddannede aktindsigtsgrupper, som behandler indkomne anmodninger i de agenturer, der modtager flest og mere komplekse anmodninger; opfordrer netværket til at opstille fælles retningslinjer for agenturernes anvendelse af offentlig aktindsigt, navnlig med hensyn til intellektuel ejendomsret;

40.

påpeger, at et af netværkets vigtigste resultater i bekæmpelsen af svig og korruption i 2016 var nedsættelsen af en arbejdsgruppe om bekæmpelse af svig i agenturernes retlige netværk (Inter-Agency Legal Network) med det formål at fremme harmoniserede og standardiserede strategier til bekæmpelse af svig i de forskellige agenturer; glæder sig over udviklingen af en stærk kultur mod svig i agenturerne; opfordrer netværket til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om denne arbejdsgruppes arbejde;

41.

glæder sig over samarbejdet mellem agenturerne og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) inden for forebyggelse, især i forbindelse med vedtagelse af strategier til bekæmpelse af svig, således at strategierne tilpasses den metode, der er beskrevet i vejledningen fra OLAF; opfordrer alle agenturer til at vedtage OLAF's retningslinjer for agenturernes strategier til bekæmpelse af svig;

42.

opfordrer indtrængende især Eurojust, EASO og eu-LISA til at intensivere deres indsats for snarest muligt at vedtage retningslinjer for en effektiv politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter til gavn for gennemsigtigheden, og således at der også er en mere sammenhængende tilgang til offentlige erklæringer om interessekonflikter;

Kommunikation og synlighed

43.

bemærker, at agenturerne aktivt fremmer deres arbejde gennem forskellige kanaler, men gentager sin opfordring til at opnå større synlighed i medlemsstaterne ved at udarbejde en omfattende plan for at nå ud til flere EU-borgere, navnlig gennem regelmæssig ajourføring af agenturernes websteder, så de fremlægger oplysninger og fremmer det arbejde, de har udført; bemærker endvidere, at sociale medier i stigende grad er ved at blive et standardkommunikationsværktøj for agenturerne; bemærker, at åbent hus-arrangementer, målrettede kampagner og videoer, der forklarer agenturernes centrale arbejde, er nogle af de aktiviteter, der anvendes til at uddanne borgerne og give dem mulighed for at lære mere om agenturernes og EU-institutionernes arbejde; anerkender, at de generelle eller specialiserede forbindelser til medierne måles regelmæssigt ved hjælp af forskellige indikatorer, og at de enkelte agenturer har deres egen kommunikationsplan med specifikke aktiviteter, der er tilpasset deres behov;

44.

bemærker, at agenturerne har afholdt workshops og kurser om blandt andet krisekommunikation, menneskerettigheder og værdier, videoproduktion, samarbejde med journalister, intern kommunikation, datavisualisering og internetteknologi for at forbedre deres kommunikative evner og fremme formidling af agenturernes rolle og funktion til borgerne; glæder sig over delnetværkets aktiviteter og tilstedeværelse på forskellige relevante sociale medier og over de vellykkede fælles kampagner (på tværs af forskellige agenturer);

Andre bemærkninger

45.

noterer sig, at Revisionsretten i sin udtalelse nr. 1/2017 om revisionen af finansforordningen foreslog at ajourføre ordningen for revision af de decentrale agenturer; beklager, at det lovgivningsmæssige forslag ikke indeholder nogen bestemmelser om nedbringelse af den uforholdsmæssigt store administrative byrde, der fortsat skal bæres af de decentrale agenturer; noterer sig, at revisionen af de decentrale agenturer stadig forbliver »under Revisionsrettens fulde ansvar, og at denne forvalter alle de nødvendige administrations- og udbudsprocedurer«; gentager desuden, at den nye revisionsmetode, der omfatter revisorer fra den private sektor, har ført til en væsentlig øget administrativ byrde for agenturerne, og at den tid, der er brugt på udbud og administration af revisionskontrakter, medførte yderligere udgifter, hvilket yderligere belaster agenturernes stadigt færre ressourcer; understreger, at det er bydende nødvendigt at få løst dette problem, i overensstemmelse med den fælles tilgang, inden for rammerne af den aktuelle revision af finansforordningen og den efterfølgende revision af rammefinansforordningen; opfordrer alle parter, der er involveret i disse revisioner, til hurtigst muligt at skabe klarhed om dette spørgsmål med henblik på væsentligt at nedbringe den uforholdsmæssigt store administrative byrde;

46.

bemærker, at de eksterne evalueringer af agenturerne ifølge Revisionsrettens sammendrag generelt er positive, og at agenturerne har udarbejdet handlingsplaner for at følge op på de spørgsmål, der rejses i evalueringsrapporterne; bemærker, at mens de fleste agenturers oprettelsesforordninger fastsætter, at der regelmæssigt skal foretages en ekstern evaluering (sædvanligvis hvert fjerde eller hvert sjette år), indeholder oprettelsesforordningerne for seks decentrale agenturer — BEREC-kontoret, EASO, eu-LISA, ETF, ENISA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) — ikke en sådan bestemmelse, og oprettelsesforordningen for EMA kræver kun en ekstern evaluering hvert tiende år; mener, at dette spørgsmål bør tages op;

47.

noterer sig, at der på samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender den 20. november 2017 blev nået til enighed om, at EMA og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal flytte fra London til henholdsvis Amsterdam og Paris; er opmærksom på, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen kan have konsekvenser for disse agenturer med hensyn til fremtidige udgifter og tab af ekspertise, og at de kan udgøre en risiko for forretningskontinuiteten; bemærker endvidere den mulige indvirkning heraf på indtægterne og aktiviteterne i andre agenturer, som ikke er placeret i London, navnlig EASA, Det Europæiske Kemikalieagentur, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske GNSS-Agentur; opfordrer Kommissionen til at holde de enkelte agenturer og netværket fuldt orienteret om brexit-forhandlingsprocessen og de fremtidige forberedelser i denne henseende for at minimere eventuelle negative virkninger;

48.

noterer sig den igangværende revision af oprettelsesforordningerne for de tre trepartsagenturer (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)); gentager, at det er vigtigt at bevare disse agenturers trepartsstruktur for at sikre, at nationale myndigheder, europæiske arbejdsgiverforeninger og europæiske arbejdstagerorganisationer deltager aktivt i deres forvaltning og funktionsmåde; minder om, at personalenedskæringerne blev gennemført med store vanskeligheder og gentager sin modstand mod yderligere nedskæringer, som ville begrænse agenturernes evne til at udføre deres opgaver;

49.

noterer sig den igangværende eksterne evaluering af de fire agenturer, der beskæftiger sig med beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion (Cedefop, Eurofound, EU-OSHA og ETF;

50.

minder om, at drøftelserne om udkastene til agenturernes årlige arbejdsprogrammer og flerårige strategier i de korresponderende udvalg bidrager til at sikre, at arbejdsprogrammerne og strategierne afspejler de politiske prioriteringer;

51.

anerkender agenturernes indsats for at afbalancere deres flerårige strategier, således at de afspejler de politiske prioriteter og mål i Europa 2020-strategien;

52.

påpeger, at eu-LISA og EASO er de eneste af de agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender, hvis oprettelsesforordninger ikke indeholder nogen forpligtelse til at foretage regelmæssige eksterne revisioner; opfordrer den lovgivende myndigheds to grene til at vurdere mulighederne for at håndtere dette vigtige spørgsmål i forbindelse med revisionen af disse agenturers oprettelsesforordninger;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

---

(1)  EUT C 417 af 6.12.2017.

(2)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(3)  EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

(4)  Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Eurojust.

(5)  Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

(6)  Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1).

(7)  I Kommissionens meddelelse COM(2013) 519 af 10. juli 2013 blev målet om en personalenedskæring på 5 % anvendt på agenturerne over en femårig periode (2014-2018, med 2013 som referenceår).

(8)  I overensstemmelse med den af Kommissionen anvendte terminologi til at klassificere decentrale agenturer som »agenturer i opstartsfasen«, »agenturer, der har fået nye opgaver« eller »fuldt operationelle agenturer«, hvilket afspejler deres udviklingstrin og væksten i deres EU-bidrag og personale.