Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018BP1386

    Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2018/1386 af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2016

    EUT L 248 af 3.10.2018, p. 253–256 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2018/1386/oj

    3.10.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 248/253


    EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2018/1386

    af 18. april 2018

    med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2016

    EUROPA-PARLAMENTET,

    der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi for regnskabsåret 2016,

    der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 4/2016: »For at kunne opnå den forventede effekt skal Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ændre sine leveringsmekanismer og elementer i instituttets udformning«;

    der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

    der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0096/2018),

    A.

    der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

    B.

    der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (»instituttet«) for regnskabsåret 2016 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 293 796 532,54 EUR, hvilket er en stigning på 4,51 % i forhold til 2015; der henviser til, at Unionens samlede bidrag til instituttets budget for 2016 beløb sig til 252 158 953,03 EUR;

    C.

    der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2016 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

    Opfølgning på decharge for 2012, 2014 og 2015

    1.

    beklager dybt de mange udestående spørgsmål og de igangværende korrigerende foranstaltninger som reaktion på Revisionsrettens bemærkninger i 2012, 2014 og 2015 vedrørende især finansieringsbetingelsen, forudgående verifikation af omkostningsanmeldelser, finansiering fra offentlige og private kilder, uudnyttede bevillinger, finansiel autonomi, overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning; opfordrer indtrængende instituttet til at afslutte de korrigerende foranstaltninger så hurtigt som muligt i 2018;

    2.

    mener, at muligheden for at meddele decharge i de kommende år vil være i fare, hvis der ikke træffes effektive foranstaltninger, og der ikke hurtigst muligt opnås effektive resultater;

    Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

    3.

    bemærker, at instituttets budgetovervågningsindsats i regnskabsåret 2016 ifølge instituttets endelige regnskab resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 95 %, hvilket er en betydelig stigning sammenlignet med det foregående år (sammenlignet med 90,58 % i 2015); bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var høj, idet den var på 99 %, hvilket er en stigning på 3,41 % i forhold til 2015;

    Forpligtelser og fremførsler

    4.

    bemærker ud fra Revisionsrettens beretning, at niveauet af fremførsler for forpligtede bevillinger under afsnit II var højt, nemlig 40 % (400 000 EUR) sammenlignet med 44 % i 2015; anerkender, at disse fremførsler hovedsagelig vedrørte kontrakter om IT-tjenester, der strakte sig ud over årets udgang, og om møder, som der endnu ikke var modtaget fakturaer for;

    5.

    bemærker, at fremførsler ofte kan være delvist eller helt berettigede på grund af den flerårige karakter af agenturets operationelle programmer og ikke nødvendigvis er tegn på svagheder i budgetplanlægningen og -gennemførelsen og ikke altid er i strid med budgetprincippet om etårighed, navnlig hvis de er planlagt på forhånd og meddelt Revisionsretten;

    Personalepolitik

    6.

    noterer sig med beklagelse, at instituttet ifølge Revisionsrettens beretning har haft fire direktører fra dets oprettelse i 2008 til juli 2014; bemærker, at siden august 2014 er stillingen som direktør, og siden februar 2013 er en anden ledende stilling, blevet besat midlertidigt; tilslutter sig Revisionsrettens bemærkning om, at ud over at dette er i strid med personalevedtægtens bestemmelse om, at stillinger højst må besættes midlertidigt i ét år, skaber de hyppige ændringer og langvarige midlertidige løsninger også usikkerhed for de berørte parter og den strategiske kontinuitet; noterer sig instituttets svar om, at det ikke er i stand til at kommentere ansættelsesproceduren for instituttets direktør, idet den administreres af Kommissionen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afslutte denne udestående procedure; noterer sig, at instituttet vil afslutte ansættelsen til den anden lederstilling i 2017;

    7.

    bemærker, at instituttet i 2016 ansatte 15 medarbejdere og en udstationeret national ekspert, hvilket bragte det samlede antal medarbejdere op på 59 pr. 31. december 2016, der svarer til en stigning på ni i forhold til den 31. december 2015, med seks igangværende udvælgelsesprocedurer;

    8.

    konstaterer ud fra instituttets stillingsfortegnelse, at 36 stillinger (ud af de 39 stillinger, som var godkendt i henhold til EU-budgettet) var besat den 31. december 2016, i forhold til 39 den 31. december 2015;

    9.

    noterer sig med tilfredshed, at der næsten er kønsbalance i de besatte stillinger pr. 31. december 2016, eftersom forholdet er 56 % kvinder og 44 % mænd blandt medarbejderne; bemærker imidlertid med en vis bekymring, at kønsfordelingen i bestyrelsen er 36 % og 64 %;

    10.

    understreger, at balancen mellem arbejde og privatliv bør være en del af instituttets personalepolitik; understreger, at de midler, der er brugt på aktiviteter til fysisk velvære, udgør ca. 226 EUR pr. medarbejder, hvilket svarer til 0,5 dag pr. medarbejder; bemærker, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er 11,67 dage;

    11.

    støtter uddannelses- og informationsmøder om etik og integritet, herunder bekæmpelse af chikane, der er blevet organiseret for at øge bevidstheden hos personalet; foreslår, at der regelmæssigt tilrettelægges uddannelses- og informationsmøder;

    12.

    bemærker med tilfredshed, at instituttet i 2016 ikke modtog nogen klager eller sagsanlæg, og at der ikke blev indberettet sager i forbindelse med ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere;

    13.

    bemærker, at størstedelen af stillingerne er en del af de operationelle eller neutrale aktiviteter (70 %), mens administrativ bistand og koordinerende funktioner udgør 30 % af alle stillinger;

    Udbud

    14.

    erfarer fra instituttet, at det strukturelt set er underbemandet, hvilket bekræftes i Revisionsrettens særberetning nr. 4/2016; bemærker, at tilskudsbeløbet, der forvaltes pr. person på instituttet, er væsentligt højere end for noget andet af Unionens støtteprogrammer på forskningsområdet: Mens det forvaltede budget for hver medarbejder under det syvende rammeprogram var mellem 12 500 000 EUR og 20 400 000 EUR, forvaltede instituttets projektmedarbejdere årlige tilskud på op til 90 000 000 EUR; bemærker, at den deraf følgende høje arbejdsbyrde og det store ansvar kan øge personaleudskiftningen, der indvirker på instituttets kerneaktiviteter;

    15.

    bemærker, at for perioden 2016 tildelte man tilskuddene og undertegnede tilskudsaftalerne i april 2016; konstaterer, at trods denne forbedring i 2016 skaber forsinkelserne i tildelingsafgørelserne og undertegnelsen af aftalerne usikkerhed, og de undergraver partnernes villighed til at forpligte ressourcer og påbegynde aktiviteter i starten af året;

    16.

    noterer sig, at konkurrencen var begrænset i de seneste indkaldelser af forslag til nye videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), hvis tematiske områder er fastlagt i instituttets strategiske innovationsdagsorden for årene 2014-2020; bemærker, at der ved indkaldelsen i 2016 vedrørende yderligere to VIF'er (fødevarer og produktion med høj værditilvækst) blev modtaget tre forslag, og at det eneste forslag til VIF'en for produktion med høj værditilvækst ikke blev valgt af kvalitetsårsager; bemærker, at der er blevet udpeget en dygtig partner for alle indkaldelser af forslag med undtagelse af EIT Produktion; bemærker med tilfredshed, at EIT på basis af analysen har truffet en række afhjælpende foranstaltninger, der vil mindske risikoen for fremover kun at modtage ét forslag til et tema; opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om indholdet og effektiviteten af disse foranstaltninger; noterer sig, at kommissæren for forskning, videnskab og innovation i 2015 indførte konceptet »åben innovation« som nøglestrategi med henblik på udformningen af innovationspolitikken på EU-plan; mener, at det ikke er klart, hvilken rolle instituttet spiller i dette koncept; understreger, at dette koncept ikke giver nogen klar ramme for, at Kommissionen kan udforme en sammenhængende og koordineret indsats, i betragtning af de talrige politikker og instrumenter, der er involveret, og antallet af generaldirektorater, der bidrager til at støtte innovation; opfordrer Kommissionen til at sikre en koordineret og effektiv innovationspolitik, hvor de ansvarlige generaldirektorater finjusterer aktiviteter og instrumenter, og til at informere Parlamentet om disse bestræbelser; forstår, at instituttet har til opgave at fremme samarbejde mellem videregående uddannelse, forskning og innovation; mener, at virksomhederne i sidste ende måske får det største udbytte, fordi de er de retmæssige ejere til det innovative produkt, der bringes på markedet, og får den økonomiske gevinst; understreger, at det i denne situation er nødvendigt at inkorporere en struktur i samarbejdsmodellen, der gør, at de udbetalte midler kommer tilbage til instituttet;

    17.

    noterer sig med beklagelse, at VIF'ernes juridiske enheders udbud op til 2 200 000 EUR ifølge Revisionsrettens beretning blev anset for ukorrekte i 2016, og at der var betydelige mangler i deres udbudsprocedurer;

    Vigtigste resultater

    18.

    glæder sig over instituttets tre vigtigste resultater i 2016, nemlig at:

    De første tre innovationsfællesskaber (EIT InnoEnergy, EIT Klima-VIF og EIT Digital) blev fuldt udviklet og leverer et stigende antal innovative produkter, tjenesteydelser og kvalificerede initiativrige talenter fra sine uddannelsesprogrammer

    Det blev Europas største innovationsnetværk, der yder et betydeligt bidrag til Europas konkurrenceevne, vækst og jobskabelse, der skaber merværdi på EU-plan for det europæiske innovationsmiljø

    Det gennemførte EIT's regionale innovationsordning som et vigtigt element i EIT's opsøgende strategi, der blev finansieret via tilskud, som var øremærket af instituttet, og inddrager aktører fra 16 yderligere europæiske lande, hvoraf de fleste er fra Central- og Østeuropa, som ikke tidligere var involveret i instituttets aktiviteter;

    Interne kontroller

    19.

    bemærker med bekymring, at Revisionsretten fandt svagheder i de efterfølgende kontroller af udbudsprocedurer, der var gennemført af VIF'ernes juridiske enheder; bemærker, at Revisionsretten konkluderede forskelligt om lovligheden og den formelle rigtighed af to udbudsprocedurer, hvor instituttet accepterede direkte tildeling eller forlængelse af kontrakter, og anså transaktionerne i forbindelse med disse for lovlige og formelt rigtige;

    20.

    anerkender, at instituttet har indført interne kontrolprocedurer med henblik på at sikre en tilstrækkelig styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, herunder forudgående kontrol, specifikke forudgående foranstaltninger for tilskudstransaktioner og efterfølgende kontrol;

    21.

    bemærker, at der i 2016 blev udarbejdet tre undtagelsesrapporter og registreret tolv tilfælde af manglende overholdelse til en samlet værdi af 5 654 245 EUR (sammenlignet med 7 140 586 EUR i 2015); bemærker dog, at 5 500 000 EUR, der svarer til 99,7 % af det samlede beløb, vedrørte et enkelt tilfælde, nemlig en administrativ forsinkelse i udarbejdelsen af retsgrundlaget, som er blevet korrigeret i 2016; anerkender, at instituttet har indført afhjælpende foranstaltninger for at imødegå svagheder i det interne kontrolsystem, der er blevet identificeret i undtagelsesrapporterne og i de tilfælde af manglende overholdelse, der er registreret i 2016, for eksempel at instituttet løbende ajourfører og forbedrer sine finansielle kredsløb, arbejdsgange, tjeklister og forsendelsespapirer;

    Strategi for bekæmpelse af svig

    22.

    bemærker, at instituttet har udviklet en strategi til bekæmpelse af svig for perioden 2015-2017, som omfatter en intern undersøgelse af viden om bekæmpelse af svig blandt personalet, benchmarking af bevidstheden om bekæmpelse af svig, en obligatorisk intern uddannelse i bekæmpelse af svig, og at der blev foretaget en årlig vurdering af interessekonflikter for medlemmer af instituttets bestyrelse, og der blev identificeret og gennemført tilknyttede afbødende foranstaltninger, når det var nødvendigt;

    Intern revision

    23.

    bemærker, at den interne revisionstjeneste gennemførte en revision i april 2016 om »Overgang til Horisont 2020«, som omfattede den retlige overgang til Horisont 2020's regler og bestemmelser samt etableringsstøtte til de to VIF'er, som blev udpeget i den anden fase i 2014; bemærker, at den endelige revisionsrapport blev offentliggjort i december 2016 med tre anbefalinger, hvoraf ingen er afgørende; bemærker, at instituttet accepterede anbefalingerne og udarbejdede en handlingsplan, som vil blive gennemført i 2017;

    24.

    bemærker, at instituttets bestyrelse godkendte den årlige revisionsplan for 2016, som var foreslået af den interne revisionsfunktion (IAC); bemærker, at IAC udførte tre opgaver i 2016, herunder en revision af informationsteknologi (IT), en konsulentopgave om potentielle effektivitetsgevinster inden for forvaltning af menneskelige ressourcer og en opfølgning på tidligere konsulentopgaver; bemærker, at den interne revisionsfunktion har udstedt 41 nye anbefalinger i 2016, hvoraf de 8 var klassificeret som »meget vigtige« og 11 som »vigtige« og 22 som »ønskelige«, og at instituttets ledelse har accepteret alle anbefalinger fra IAC's opgaver i 2016;

    Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed og demokrati

    25.

    konstaterer, at instituttets politik for whistleblowing er under udarbejdelse og vil blive fremsendt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på forudgående kontrol, inden den vedtages af instituttets bestyrelse; bemærker endvidere, at den kommende politik vil indeholde en kanal for anonym intern rapportering; anmoder instituttet om at holde dechargemyndigheden underrettet om fremskridt på dette område;

    26.

    konstaterer, at instituttet i juli 2017 vedtog en ny politik for udvælgelsen af uafhængige eksterne eksperter, som vedrører gennemførelsen af artikel 89 i forordning (EU) nr. 1271/2013, der vedrører udvælgelse af kilder, behandling af anbefalinger og indeholder bestemmelser om interessekonflikter;

    27.

    noterer sig, at instituttet vil indføre en detaljeret og proaktiv politik for gennemsigtighed i forbindelse med dets kontakter med interessenter som led i sit årlige arbejdsprogram for 2018; anmoder instituttet om at holde dechargemyndigheden underrettet om dets fremskridt på dette område;

    28.

    bemærker med tilfredshed afholdelsen af interne kurser om etik og integritet, herunder forebyggelse og afsløring af svig, projektforvaltning, centrale resultatindikatorer og økonomisk forvaltning og revision i forbindelse med Horisont 2020;

    29.

    beklager, at instituttet ikke offentliggør referaterne fra sine bestyrelsesmøder; opfordrer instituttet til at ændre sin politik på dette område;

    Andre bemærkninger

    30.

    bemærker, at Revisionsretten i 2016 har offentliggjort to særberetninger, der vedrører instituttet: Særberetning nr. 4/2016 med titlen »For at kunne opnå den forventede effekt skal Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi ændre sine leveringsmekanismer og elementer i instituttets udformning«, som blev offentliggjort den 14. april 2016, og særberetning nr. 12/2016 med titlen »Agenturernes anvendelse af tilskud: ikke altid hensigtsmæssig eller bevisligt effektiv«, som blev offentliggjort den 21. april 2016; noterer sig med tilfredshed, at der er truffet foranstaltninger for at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

    31.

    bemærker, at Kommissionen oprindeligt fastsatte det mål, at instituttet skulle have finansiel autonomi i 2010; bemærker endvidere, at instituttet imidlertid først fik delvis finansiel autonomi i juni 2011 på den betingelse, at Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur fortsat kunne gennemføre forudgående kontrol af tilskudsrelaterede transaktioner og af udbud på over 60 000 EUR; konstaterer, at instituttet anmodede Kommissionen om på ny at iværksætte processen til at opnå fuld finansiel autonomi; anerkender endvidere, at Kommissionen opstillede en køreplan og en tidsplan for processen i maj 2016, og at instituttet forelagde Kommissionen en fuldstændig selvvurdering i oktober 2016; opfordrer instituttet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om fremskridtene;

    32.

    bemærker, at Kommissionen har oprettet et fælles supportcenter for Horisont 2020 for at sikre sammenhæng mellem de organer, der gennemfører programmer, der omfatter aspekter såsom juridisk vejledning, IT-værktøjer og forvaltning af tilskud, formidling og udnyttelse af forskningsresultater; bemærker dog, at instituttet ikke har direkte adgang til supportcentret, men skal i hvert enkelt tilfælde opnå godkendelse fra Kommissionens overordnede generaldirektorat; bemærker, at denne begrænsning påvirker effektiviteten af instituttets aktiviteter;

    33.

    henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 18. april 2018 (2) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

    (1)  EUT C 84 af 17.3.2017, s. 205.

    (2)  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0133 (se side 393 i denne EUT).


    Top