This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018AR2906
Opinion of the European Committee of the Regions — Unfair trading practices in the food supply chain
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden
COR 2018/02906
EUT C 387 af 25.10.2018, pp. 48–52
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
25.10.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 387/48 |
Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden
(2018/C 387/09)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
Anbefalet ændring 1
Artikel 1
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Genstand og anvendelsesområde |
Genstand og anvendelsesområde |
|
1. I dette direktiv fastlægges en minimumsliste over forbudte former for illoyal handelspraksis mellem købere og leverandører i fødevareforsyningskæden, og der fastsættes minimumsregler vedrørende håndhævelse og aftaler om koordinering mellem håndhævende myndigheder. |
1. I dette direktiv fastlægges en minimumsliste over forbudte former for illoyal handelspraksis mellem købere og leverandører i fødevareforsyningskæden, og der fastsættes minimumsregler vedrørende håndhævelse og aftaler om koordinering mellem håndhævende myndigheder. |
|
2. Dette direktiv finder anvendelse på visse former for illoyal handelspraksis, der forekommer i forbindelse med salg af fødevarer fra leverandører , der er små og mellemstore virksomheder, til købere, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. |
2. Dette direktiv finder anvendelse på illoyal handelspraksis, der forekommer i forbindelse med salg af fødevarer fra leverandører til købere, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. |
|
3. Direktivet gælder for leveringsaftaler, der indgås efter datoen for anvendelsen af de bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og som der henvises til i artikel 12, stk. 1, andet afsnit. |
3. Direktivet gælder for leveringsaftaler, der indgås efter datoen for anvendelsen af de bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og som der henvises til i artikel 12, stk. 1, andet afsnit. |
Begrundelse
En indskrænkning af direktivets anvendelsesområde ville få negative følger for store kooperativer eller producentorganisationer, der ikke lever op til SMV-kriteriet, idet disse ikke vil være beskyttet mod illoyal handelspraksis. Disse producentorganisationer eller kooperativer har tydeligt ikke samme forhandlingsstyrke som deres købere, da de nedre led i fødevareforsyningskæden er kendetegnet ved en koncentration. Desuden ville det stå i stærk kontrast til den stadige indsats, Kommissionen gør for at koncentrere udbuddet gennem anvendelse af en fælles markedsordning, idet man indirekte ville straffe producentorganisationerne, der ikke er omfattet af SMV-definitionen. Endelig ville illoyal handelspraksis, som en industriel leverandør, f.eks. en mellemstor virksomhed, der sælger produkter med stort indhold af landbrugselementer, udsættes for af en forhandler, ikke være omfattet af forbuddet mod illoyal handelspraksis. Dette giver imidlertid ikke økonomisk mening med hensyn til den nødvendige beskyttelse af de svageste led.
Anbefalet ændring 2
Artikel 2
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||
|
Definitioner |
Definitioner |
||||||
|
I dette direktiv forstås ved: |
I dette direktiv forstås ved: |
||||||
|
|
Begrundelse
|
a) |
Formålet med direktivet er også at forhindre udflytning af indkøbene, uden at dette reguleres. Det er derfor logisk, at både købere, der er etableret i EU, og købere, der er etableret uden for EU, omfattes. |
|
b) |
Det synes vigtigt, at direktivet omfatter en tilstrækkeligt bred definition af, hvad illoyal handelspraksis går ud på. |
Anbefalet ændring 3
Artikel 3, stk. 1
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||||||||
|
Forbud mod illoyal handelspraksis 1. Medlemsstaterne sikrer, at følgende former for handelspraksis er forbudt: |
Forbud mod illoyal handelspraksis 1) Medlemsstaterne sikrer, at mindst følgende former for handelspraksis er forbudt: |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
|
||||||||
|
|
|
||||||||
|
|
|
||||||||
|
|
|
Begrundelse
Illoyal handelspraksis vedrører og hæmmer både leverandører af letfordærvelige fødevarer og leverandører af ikkefordærvelige fødevarer. Direktivets anvendelsesområde bør derfor udvides.
Brancheaftaler, der vedtages af medlemmerne i enstemmighed, kan eventuelt indeholde andre regler end dem, der er indeholdt i direktivforslaget, navnlig vedrørende betalingsfrister.
|
e) |
Det er relevant at forbyde videresalg med tab for at sætte en stopper for værditab i hvert af fødevareforsyningskædens led. Det drejer sig om at undgå en priskrig, hvor supermarkeder oppebærer en overdreven fortjenstmargen på visse produkter, navnlig landbrugsprodukter, som kompensation for priskonkurrencen for udvalgte slagprodukter. |
|
f) |
På samme måde bør den pris, der betales til producenterne, ikke være uforholdsmæssigt lav i forhold til produktionsomkostningerne. Det er ikke acceptabelt, at landbrugerne ikke kan leve af deres erhverv og tvinges til at sælge med tab. Det er derfor vigtigt at sanktionere købere, der køber til uforholdsmæssigt lave priser, eller som får deres leverandører til at købe deres landbrugsråvarer til uforholdsmæssigt lave priser. Hvad der udgør en uforholdsmæssigt lav salgspris, bør fastsættes sektor for sektor og område for område. |
|
g) |
Hensigten er at sanktionere enhver betaling, der ikke modsvarer en tjeneste ydet til leverandøren, eller som ikke står i rimeligt forhold til den ydede tjeneste. Det drejer sig om at sikre, at en betaling til et europæisk indkøbsfællesskab skal godtgøres. |
|
h) |
Den pris, der anføres i en kontrakt, skal være bestemt eller kunne bestemmes, hvilket vil sige, at de to parter i hele kontraktens løbetid skal være vidende om den pris, der bliver betalt. |
Anbefalet ændring 4
Artikel 3, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Hvis køberen anmoder om en betaling i de situationer, der beskrives i stk. 2, litra b), c) og d), skal køberen efter anmodning fra leverandøren give denne et overslag over betalingen pr. enhed eller samlet, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, og — for så vidt angår situationerne i stk. 2, litra b) og d), desuden et overslag over omkostningerne og grundlaget for dette overslag. |
Hvis køberen anmoder om en betaling , der er nøje relateret til den leverede tjenesteydelse, i de situationer, der beskrives i stk. 2, litra b), c) og d), skal køberen give leverandøren et overslag over betalingen pr. enhed eller samlet, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, og — for så vidt angår situationerne i stk. 2, litra b) og d), desuden et overslag over omkostningerne og grundlaget for dette overslag. |
Begrundelse
De betalinger, der opkræves fra leverandøren, skal omfattes af stramme regler og altid begrundes.
II. POLITISKE ANBEFALINGER
DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG (RU)
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de markedsbaserede mekanismer til sikring af landmændenes indtjening bør styrkes betydeligt for at modvirke de negative effekter af de store prisudsving på landbrugsvarer og for at fastholde landbruget i hele EU, øge dets konkurrenceevne og bevare en levende erhvervsstruktur i landområderne; |
|
2. |
bemærker, at der er en tæt sammenhæng mellem reguleringen af volatiliteten i landbrugspriserne og indsatsen mod illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, eftersom markedsudsving påvirker styrkeforholdet i fordelingen af værditilvæksten i kæden. Voldgiftsager i denne forbindelse falder ofte ikke ud til fordel for producenterne, som har en begrænset forhandlingsstyrke, især på grund af den stigende koncentration i fødevareindustrien, herunder især store supermarkedskæder; |
|
3. |
bifalder Kommissionens initiativ om at indføre EU-regler til bekæmpelse af illoyal handelspraksis. Udvalget efterlyste sådanne regler i sin udtalelse om regulering af volatiliteten i priserne, hvor det anbefalede, at der udarbejdes en EU-lovgivning, der specifikt skal modvirke illoyal handelspraksis i fødevarekæden, som det var blevet foreslået i Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2016 (2015/2065 (INI)), med den begrundelse, at aftaler sikrer en vis risikospredning, men ikke afhjælper den grundlæggende ulighed mellem parterne, at kartelreglerne ikke er tilstrækkelige til at forhindre illoyal handelspraksis og det ulige styrkeforhold, der kendetegner landbrugsfødevarekæden, at de selvregulerende mekanismer for fødevarekædens aktører ikke altid er effektive med hensyn til at sikre en fair opførsel på markedet, navnlig fordi landmændene og forarbejdningsvirksomhederne ofte undlader at indbringe klager af frygt for at blive ekskluderet fra markedet, og at der er behov for regler på EU-plan til harmonisering af konkurrencevilkårene og til at sikre, at landmændene og forbrugerne i EU har lige salgs- og købsvilkår; |
|
4. |
mener, at det foreliggende forslag udgør et godt arbejdsgrundlag, men at der skal gøres mere for at beskytte landbrugerne bedre. Landbrugernes indtægter er i øjeblikket 40 % lavere end gennemsnitslønnen. Værdien af et landbrugsprodukt fordeles i dag på følgende måde: landbrugeren modtager 21 %, forarbejdningsleddet 28 % og detailleddet 51 %. Der skal gøres en indsats for at skabe større balance i handelsmæssige forbindelser og sørge for, at en større del af husholdningernes fødevareudgifter havner hos landbrugerne, som anbefalet i RU's udtalelse om den fælles landbrugspolitik efter 2020; |
|
5. |
anser det for nødvendigt, at der i direktivforslaget inkluderes et principielt forbud mod illoyal handelspraksis, som anbefalet i konsekvensanalysen, hvilket kunne forebygge eventuelt fremtidigt misbrug; |
|
6. |
anser det for nødvendigt — omend det er enigt med Kommissionen i, at SMV'er er mest sårbare over for illoyal handelspraksis — at udvide anvendelsesområdet for forslaget, så det ikke kun dækker SMV-leverandører og landbrugsleverandører, men samtlige aktører i fødevareforsyningskæden, uanset hvor de er baseret; |
|
7. |
anser det for nødvendigt at udvide forbuddet mod sen betaling til ikkefordærvelige fødevarer; |
|
8. |
anser det for nødvendigt at udvide listen over forbudte illoyale praksisser til videresalg med tab, samt at man sanktionerer køb til priser under fremstillingsprisen; |
|
9. |
anser det for nødvendigt, at man forbyder diskriminerende eller ugennemsigtige elektroniske auktioner; |
|
10. |
anser det for nødvendigt, at man præciserer kriterierne og betingelserne for prisfastsættelse, hvilke bør fremgå af de kontrakter, der indgås med landbrugerne, så disse til enhver tid kan beregne, hvilke priser de kan forvente; |
|
11. |
anser det for nødvendigt, at man ved siden af de nationale kontrolordninger etablerer en EU mekanisme og tager behørigt hensyn til nationale forhold, foranstaltninger og bedste praksis med henblik på at undgå, at transnational illoyal handelspraksis ikke er dækket; |
|
12. |
anbefaler i betragtning af internationaliseringen af virksomhederne, navnlig i landbrugssektoren, at man lader leverandører/købere, der er etableret i tredjelande, blive omfattet, så det undgås, at SMV'er tilskyndes til at foretage deres køb uden for EU, og så man kan beskytte virksomheder i EU, der sælger til udenlandske købere; |
|
13. |
mener i øvrigt, at dette direktiv ikke vil være tilstrækkeligt til at forbedre landbrugernes situation, medmindre man ændrer den overordnede ramme, de agerer i; |
|
14. |
anser det for nødvendigt, at man som supplement til dette direktiv:
|
Bruxelles, den 4. juli 2018.
Karl-Heinz LAMBERTZ
Formand for Det Europæiske Regionsudvalg