(2)

Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer. Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende kilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet  et vigtigt element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Parisaftalen af 2015 om klimaændringer samt Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikkerne og herunder det bindende mål om at nedskære emissionerne i Unionen med mindst 40 % set i forhold til 1990-niveauet frem til 2030. Den spiller også en vigtig rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, den teknologiske udvikling og innovation, nye beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder  eller i  regioner med lav befolkningstæthed.

(2)

Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer , jf. artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) . Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende kilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet  det væsentlige element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme  Unionens forpligtelser i Parisaftalen af 2015 om klimaændringer efter den 21. konference mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) (»Parisaftalen«) og opfylde målet om kulstofneutralitet på nationalt niveau senest i 2050. Den spiller også en grundlæggende rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden , bæredygtig energi til overkommelige priser, den teknologiske udvikling og innovation såvel som en teknologisk og industriel førerposition samtidig med, at den skaber miljømæssige , sociale og sundhedsmæssige fordele og betydelige nye muligheder for beskæftigelse og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder  og i  områder, hvor der sker delvis afindustrialisering .

(2a)

Parisaftalen indebar en betragtelig højnelse af det globale ambitionsniveau for afbødning af klimaændringer, hvor underskriverne forpligtede sig til at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5  oC over det førindustrielle niveau. Unionen er nødt til at forberede sig på langt større og hurtigere reduktioner i emissioner end tidligere planlagt for at gå over til et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi, senest i 2050. Samtidig er sådanne reduktioner mulige til en lavere pris end hidtil antaget som følge af den hastige udvikling og udbredelse af teknologier til vedvarende energi såsom vind- og solenergi.

(3)

Navnlig flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anvendelse og udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af energi fra vedvarende kilder i elsektoren, opvarmnings- og kølingssektoren samt  transport sektoren er meget effektive midler , i lighed med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og gøre Unionen mindre afhængig af importeret gas og olie.

(3)

Navnlig reduktion af energiforbruget, flere teknologiske forbedringer, udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af energi fra vedvarende kilder i elsektoren, opvarmnings- og kølingssektoren samt transportsektoren er meget effektive midler, sammen med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og gøre Unionen mindre afhængig af energi .

(4)

Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for transportsektoren. Ved Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014  (12) blev der fastlagt en ramme for Unionens fremtidige energi- og klimapolitikker, og den medvirkede til at udvikle fælles forståelse af, hvordan disse politikker skal videreudvikles efter 2020. Kommissionen foreslog, at Unionens mål for andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, skal være mindst 27 % i 2030.

(4)

Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for transportsektoren.

(5)

Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette mål på mødet i oktober 2014 og gav udtryk for, at medlemsstaterne kan fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål.

(6)

Europa-Parlamentet har i  sine beslutninger om »Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« og om »Statusrapport om vedvarende energi« udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder.

(6)

Europa-Parlamentet har i  sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030 udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder I sin beslutning af 23. juni 2016 om statusrapporten om vedvarende energi gik Europa-Parlamentet et skridt videre, idet det henviste til sin tidligere holdning om et EU-mål på mindst 30 % og understregede, at det på baggrund af Parisaftalen og de seneste nedbringelser af omkostningerne til VE-teknologi var ønskeligt at være betydelig mere ambitiøs.

(6a)

Ambitionen, som er fastsat i Parisaftalen og teknologiske udviklinger, herunder nedbringelse af omkostningerne til investeringer i vedvarende energi, bør derfor tages i betragtning.

(7)

Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 27  %. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bidrag til opfyldelsen af dette mål som led i  deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med den forvaltningsproces, der er fastlagt i forordning [forvaltning] .

(7)

Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 35  % , der skal ledsages af nationale mål . Medlemsstaterne bør rent undtagelsesvis kunne afvige fra deres fastsatte målniveau med op til 10 % i  behørigt begrundede, målelige og verificerbare tilfælde og på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier .

(7a)

Medlemsstaternes mål for vedvarende energi bør fastsættes under hensyntagen til forpligtelserne fastsat i Parisaftalen, det enorme potentiale, der stadig eksisterer for vedvarende energi, og de nødvendige investeringer til at virkeliggøre energiomstillingen.

(7b)

Omsættelsen af Unionens mål på 35 % til individuelle mål for de enkelte medlemsstater bør foretages under behørig iagttagelse af en retfærdig og passende fordeling, hvor der tages højde for medlemsstaternes BNP og forskellige udgangspunkter og potentiale, herunder det niveau for energi fra vedvarende energikilder, der skal nås senest i 2020.

(8)

Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished. Et mål fastsat på EU-plan vil give medlemsstaterne større råderum til at opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner på den mest omkostningseffektive måde i forhold til deres særlige forhold, energimiks og kapacitet til at producere vedvarende energi.

(8)

Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished.

(8a)

Medlemsstaterne bør overveje, i hvilket omfang anvendelsen af forskellige typer af energikilder er forenelig med målet om at begrænse opvarmningen til 1,5  oC over det førindustrielle niveau og forenelig med målet om en fossilfri økonomi og samtidig en lavemissionsøkonomi. Kommissionen bør vurdere forskellige former for vedvarende energikilders bidrag til disse mål baseret på tilbagebetalingsperioden og resultaterne sammenlignet med fossile brændstoffer og med henblik på at overveje at foreslå en maksimal tilladelig tilbagebetalingstid som et bæredygtighedskriterium, især for biomasse, der indeholder lignocellulose.

(10)

Medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger, hvis den vedvarende energis andel på EU-plan ikke holder kursen i retning af at opfylde EU-målet om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 27 %. Det gælder ifølge forordning [forvaltning], at hvis Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner konstaterer et efterslæb i forhold til ambitionen, kan Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at målet opfyldes. Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter et efterslæb i forhold til ambitionen, bør medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der er fastsat i forordning [forvaltning], som giver dem et tilstrækkeligt råderum til at vælge.

(15)

Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtte på en måde , hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter.

(15)

Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtten på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter samtidig med, at der tages hensyn til de forskellige teknologiers særtræk og små og store producenters forskellige muligheder for at reagere på markedssignaler .

(16)

Elproduktion fra vedvarende energikilder bør udbredes til de lavest mulige omkostninger for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang sigt.

(16)

Elproduktion fra vedvarende energikilder , herunder energilagring, bør udbredes for at minimere de langsigtede omkostninger ved energiomstillingen for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang sigt. Medlemsstaterne bør også yde støtte til mellemstore og store anlæg og i den forbindelse benytte sig af udbud, som enten kan være teknologispecifikke eller -neutrale.

(16a)

I sine konklusioner af 24. oktober 2014 om »2030-rammen for klima- og energipolitikken« understregede Det Europæiske Råd betydningen af et bedre sammenkoblet indre energimarked og behovet for tilstrækkelig støtte til integration af stadig større mængder af forskellige former for vedvarende energi og dermed gøre det muligt for Unionen at leve op til sine ambitioner om at være førende inden for energiomstilling. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at øge graden af sammenkobling og gøre fremskridt hen imod Det Europæiske Råds mål med henblik på at udnytte energiunionens fulde potentiale.

(16b)

Når de udvikler støtteordninger for vedvarende energikilder, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne for den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF  (1a) . Affaldsforebyggelse og genanvendelse af affald bør prioriteres højest blandt valgmulighederne. Medlemsstaterne bør undgå at etablere støtteordninger, der ville være i strid med målene om behandling af affald og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. Medlemsstaterne bør også sikre, at foranstaltninger, der indføres i henhold til dette direktiv, ikke er i strid med målene i direktiv 2008/98/EF.

(16c)

For så vidt angår anvendelse af biotiske energikilder bør medlemsstaterne indføre beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte biodiversiteten og forebygge udpining eller tab af økosystemer og afvigelser fra den nuværende anvendelse, som ville have en negativ indirekte eller direkte indvirkning på biodiversiteten, jorden eller den generelle drivhusgasbalance.

(16d)

Medlemsstaterne bør fremme og foretrække udnyttelse af egne vedvarende energikilder i det omfang, det er muligt, og undgå forvridende situationer, der medfører omfattende import af ressourcer fra tredjelande. En livscyklustilgang bør overvejes og fremmes i denne sammenhæng.

(16 e)

VE-fællesskaber, byer og lokale myndigheder bør være berettigede til at deltage i tilgængelige støtteordninger på lige fod med andre store deltagere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have mulighed for at træffe foranstaltninger, herunder give oplysninger og yde teknisk og finansiel støtte gennem fælles administrative kontaktpunkter, reducere de administrative krav, medtage budkriterier, som fokuserer på fællesskaber, skabe skræddersyede budperioder for VE-fællesskaber, eller gøre det muligt for dem at blive betalt gennem direkte støtte.

(16f)

Planlægningen af den infrastruktur, der er nødvendig til elproduktion fra vedvarende energikilder, bør tage hensyn til politikker vedrørende deltagelsen af dem, der berøres af projekterne, herunder eventuelle oprindelige folk, med respekt for deres ejendomsret til jord.

(16 g)

Forbrugerne bør få omfattende oplysninger, herunder oplysninger om energieffektivitetsgevinsterne ved varme-/kølesystemer og lavere driftsomkostninger for eldrevne køretøjer, så de kan træffe individuelle forbrugervalg med hensyn til vedvarende energi og undgå teknologisk fastlåsning.

(16 h)

I forbindelse med indsatsen for at fremme udviklingen af markedet for energi fra vedvarende energikilder bør den negative indvirkning heraf på andre markedsaktører tages i betragtning. Støtteordninger bør derfor minimere risikoen for markedsforvridning og konkurrencefordrejning.

(17a)

Medlemsstaterne bør pålægges gradvist og delvist at åbne for støtte til projekter i andre medlemsstater op til et niveau, der afspejler de fysiske strømme mellem medlemsstaterne, men det bør forblive frivilligt at åbne støtteordninger ud over denne obligatoriske andel. Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskellige støtteordninger til energi fra vedvarende energikilder i nationalt regi. Flertallet af medlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende giver tilskud til energi fra vedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For at nationale støtteordninger kan fungere, som de skal, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne kan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteordninger alt efter deres forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre, at de nationale støtteordninger, ligesom under direktiv 2001/77/EF og 2009/28/EF, fungerer som de skal, således at investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan udforme effektive nationale foranstaltninger til opfyldelse af målene. Nærværende direktiv tager sigte på at lette den grænseoverskridende støtte til energi fra vedvarende energikilder, uden at de nationale støtteordninger berøres på en uforholdsmæssig måde. Det indfører således, ud over den obligatoriske delvise åbning af støtteordninger, fakultative samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne, som gør det muligt for dem at aftale, i hvilket omfang en medlemsstat støtter energiproduktionen i en anden, og i hvilket omfang produktionen af energi fra vedvarende energikilder bør tælles med i den ene eller den anden medlemsstats nationale overordnede mål. For at sikre, at begge foranstaltninger til opfyldelse af mål, dvs. nationale støtteordninger og samarbejdsmekanismer, fungerer effektivt, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at afgøre, ud over den obligatoriske delvise åbning af støtteordninger, om og i hvilket omfang deres nationale støtteordninger finder anvendelse på produktion af energi fra vedvarende energikilder i andre medlemsstater, og at de kan aftale dette ved at anvende de samarbejdsmekanismer, der er fastsat i dette direktiv.

(18)

Uden at det berører tilpasninger af støtteordninger for at bringe dem i overensstemmelse med statsstøttereglerne bør støttepolitikker til fordel for vedvarende energikilder være stabile, og hyppige ændringer bør undgås. Sådanne ændringer har direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.

(18)

Med forbehold af artikel 107 og 108 i TEUF bør støttepolitikker til fordel for vedvarende energikilder være forudsigelige og stabile, og hyppige ændringer og ændringer med tilbagevirkende kraft bør undgås. Politikkers manglende uforudsigelighed og manglende stabilitet har direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør meddele enhver ændring af støttepolitikken i god tid før den påtænkte ændring, og de bør konsultere interessenter på en tilstrækkelig måde. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.

(19)

Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en effektiv overvågning. Ved forordning [forvaltning] integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori planlægnings- og rapporterings- og overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved forordning [forvaltning].

(19)

Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en effektiv overvågning. Med henblik på at sikre, at borgerne er i centrum ved energiomstillingen, bør medlemsstaterne inden for rammerne af deres handlingsplaner for vedvarende energi udvikle langsigtede strategier til fremme af, at byer, VE-fællesskaber og egenforbrugere producerer vedvarende energi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning … [ om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD) ] integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori langsigtede strategier og planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning … [ om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD) ].

(20a)

Vedvarende havenergi udgør en enestående mulighed Unionen til at nedbringe sin afhængighed af fossile brændstoffer, bidrage til opfyldelsen af sine mål for reduktion af CO2-emissioner og skabe en ny industriel sektor, der skaber job på en betydelig del af dens område, herunder regionerne i den yderste periferi. Unionen bør derfor bestræbe sig på at skabe økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår, som er gunstige for udnyttelsen af denne energi.

(24a)

Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen »En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet« fremhævede den særlige betydning af avancerede biobrændstoffer til luftfart på mellemlang sigt. Kommerciel luftfart er helt afhængig af flydende brændstoffer, da der ikke er noget sikkert eller godkendt alternativ for den civile flyindustri.

(25)

For at sikre, at der i bilag IX tages behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (17), Unionens bæredygtighedskriterier og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør Kommissionen ved sin regelmæssige evaluering af bilaget overveje at inddrage yderligere råprodukter, som ikke medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter.

(25)

For at sikre at der i bilag IX tages behørigt hensyn til principperne om den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet, som opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (17), Unionens bæredygtighedskriterier , en vugge-til-grav-vurdering af emissioner og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør Kommissionen regelmæssigt evaluere bilaget og overveje virkningerne på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter ved en hvilken som helst ændring, som den foreslår .

(25a)

I Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og skovrydning blev Kommissionen opfordret til at træffe foranstaltninger til udfasning af anvendelsen af vegetabilske olier, der forårsager skovrydning, herunder palmeolie, som en bestanddel i biobrændstoffer, helst inden 2020.

(28)

Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarende kilder, der erstatter konventionel energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten (18), i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.

(28)

Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarende kilder, der erstatter konventionel energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis , og at den er i fuld overensstemmelse med folkeretten . Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten (18), i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.

(28a)

Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er det hensigtsmæssigt, at disse fælles projekter kun vedrører nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevet udvidet. Dette vil medvirke til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i tredjelandets samlede energiforbrug ikke bliver mindre som følge af Unionens import af energi fra vedvarende energikilder. De berørte medlemsstater bør desuden gøre det lettere for det pågældende tredjeland selv at anvende en del af produktionen af elektricitet fra de anlæg, der er omfattet af det fælles projekt. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden tilskynde det pågældende tredjeland til at udarbejde en politik for vedvarende energi med ambitiøse mål.

(28b)

Dette direktiv fastlægger en EU-ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder, men det bidrager også til den potentielle positive indvirkning, som Unionen og medlemsstaterne kan have med hensyn til at fremme udviklingen af sektoren for vedvarende energi i tredjelande. Unionen og medlemsstaterne bør fremme forskning, udvikling og investering i produktion af vedvarende energi i udviklingslande og andre partnerlande og derved styrke deres miljømæssige og økonomiske bæredygtighed og deres kapacitet inden for eksport af vedvarende energi. Endvidere kan import af vedvarende energi fra partnerlandene hjælpe Unionen og medlemsstaterne med henblik på at nå deres ambitiøse mål for reduktion af kulstofemissioner.

(28c)

Udviklingslandene har i stigende grad vedtaget politikker for vedvarende energi på nationalt plan, da de sigter mod at producere energi fra vedvarende kilder for at imødekomme den voksende energiefterspørgsel. Mere end 173 lande, herunder 117 udviklingslande eller nye vækstøkonomilande, havde fastsat mål for vedvarende energi ved udgangen af 2015.

(28 d)

Energiforbrug i udviklingslandene er tæt knyttet til en række sociale spørgsmål: fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed, befolkningstilvækst, beskæftigelse, erhvervspolitik, kommunikation, urbanisering og manglende muligheder for kvinder. Vedvarende energikilder har det vigtige potentiale bestående i at muliggøre, at udviklingsmæssige og miljømæssige udfordringer tages op sammen. I de senere år er der sket en betydelig udvikling af alternative energiteknologier, både hvad angår ydeevne og nedbringelse af omkostningerne. Hertil kommer, at mange udviklingslande er særligt godt positioneret, når det gælder om at udvikle en ny generation af energiteknologier. Bortset fra udviklingsmæssige og miljømæssige fordele har vedvarende energi potentiale til at skabe øget sikkerhed og økonomisk stabilitet. Øget brug af vedvarende energikilder kan mindske afhængigheden af kostbar import af fossile brændstoffer og kan hjælpe mange lande med at forbedre deres betalingsbalance.

(31a)

Afhængigt af de geologiske forhold i et område kan geotermisk energiproduktion frigøre drivhusgasser og andre stoffer fra underjordiske væsker og andre underjordiske geologiske formationer. Investeringer bør kun rettes mod geotermisk energiproduktion, som har lav miljøpåvirkning, og som giver i drivhusgasbesparelser i forhold til konventionelle energikilder. Derfor bør Kommissionen vurdere senest i december 2018, hvorvidt der er behov for et lovgivningsforslag med det formål at regulere geotermiske anlægs emissioner af alle stoffer, herunder CO2, der er skadelige for sundheden og miljøet, både i undersøgelses- og driftsfaserne.

(33)

På nationalt og regionalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere  EU- sammenhæng , samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende kilder udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.

(33)

På nationalt, regionalt og lokalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere  EU-sammenhæng , samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende kilder kombineret med energibesparelses- og energieffektivitetsforanstaltninger udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.

(35)

For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende energi inden for opvarmning og bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi, overskudsvarme og varmedræn, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (21). Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i dette direktiv.

(35)

For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende energi inden for opvarmning og køling bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi og giver mulighed for at integrere vedvarende energi, navnlig ved at støtte innovative teknologier som varmepumper, jordvarme- og solvarmeteknologier, og overskudsvarme og varmedræn, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (21). Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i dette direktiv.

(36)

Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende kilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Administrative godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der bruger energi fra vedvarende kilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

(36)

Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende kilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden, også for VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber . Administrative godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der bruger energi fra vedvarende kilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

(43)

Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til slutkunden som energi fra vedvarende kilder.

(43)

Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til slutkunden som energi fra vedvarende kilder. Det er vigtigt at skelne klart mellem grønne certifikater, der anvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.

(45)

Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende energikilder. For at undgå dobbelt kompensation bør producenter af vedvarende energi, som allerede modtager finansiel støtte, endvidere ikke modtage oprindelsesgarantier. Disse oprindelsesgarantier bør dog anvendes til videregivelse, således at de endelige forbrugere kan modtage klart, pålideligt og tilstrækkeligt belæg for, at de relevante enheder af energi hidrører fra vedvarende kilder. For elektricitet, hvortil der er ydet støtte, bør oprindelsesgarantierne endvidere bortauktioneres til markedet, og indtægterne bør anvendes til at nedbringe den offentlige støtte til vedvarende energi.

(45)

Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende energikilder.

(49)

Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende kilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for vækst og beskæftigelse, som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende kilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende kilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt fremme anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.

(49)

Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende kilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for lokal erhvervsudvikling, bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet , som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende kilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor fremme og støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende kilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt forbedre ydelse af teknisk bistand og uddannelsesprogrammer med henblik på at styrke den lovgivningsmæssige, tekniske og finansielle ekspertise på stedet og fremme viden om eksisterende finansieringsmuligheder, herunder en mere målrettet brug af EU-midler, f.eks. anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.

(49a)

Lokale og regionale myndigheder sætter sig ofte mere ambitiøse mål for vedvarende energi end de nationale mål. Regionale og lokale løfter om at fremme udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet støttes i øjeblikket gennem netværk, f.eks. borgmesteraftalen og intelligente byers eller fællesskabers initiativer, og udvikling af handlingsplaner for bæredygtig energi. Sådanne netværker er uundværlige og bør udvides, da de øger bevidstheden og fremmer udveksling af bedste praksis og tilgængelig finansiel støtte. I den forbindelse bør Kommissionen også støtte interesserede foregangsregioner og lokale myndigheder til at arbejde på tværs af grænserne ved at medvirke til at oprette samarbejdsmekanismer såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, som giver offentlige myndigheder fra forskellige medlemsstater mulighed for at slå sig sammen og tilbyde fælles ydelser og projekter, uden at der er behov for, at en international aftale først skal undertegnes og ratificeres af nationale parlamenter.

(49b)

Lokale myndigheder og byer er på forkant med udviklingen af energiomstillingen og øget anvendelse af vedvarende energi. Som det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, spiller lokale myndigheder en afgørende rolle i opbygningen af offentlighedens støtte til Unionens energi- og klimamål, samtidig med at de indfører mere decentraliserede og integrerede energisystemer. Det er vigtigt at sikre bedre adgang til finansiering for byer og regioner med henblik på at fremme investeringer i lokal vedvarende energi.

(49c)

Andre innovative foranstaltninger til at tiltrække flere investeringer i nye teknologier, f.eks. kontrakter om energiydelser og standardiseringsprocesser inden for offentlig finansiering, bør også overvejes.

(50)

I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter.

(50)

I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter , herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber .

(51)

Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i  traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde . Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset forsyning og afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder. Regionerne i den yderste periferi kan således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen. Der er derfor behov for at fremme udbredelsen af vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte.

(51)

Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i  TEUF . Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset og dyrere forsyning og afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder , navnlig biomasse, og havenergi . Regionerne i den yderste periferi kan således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen og blive 100 % VE-regioner . Der er derfor behov for at tilpasse strategien for vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, at styrke forsyningssikkerheden og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte. Desuden bør regionerne i den yderste periferi kunne udnytte deres ressourcer til fulde under overholdelse af strenge bæredygtighedskriterier og i overensstemmelse med lokale forhold og behov, således at produktionen af vedvarende energi øges, og deres energiuafhængighed styrkes.

(52)

Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier til vedvarende energi på ikke-diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.

(52)

Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier og lagringsløsninger til vedvarende energi på ikke-diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.

(53)

På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at borgere , der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i  enfamiliehuse .

(53)

På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Takster og vederlag for eget forbrug bør give incitamenter for udviklingen af mere intelligente VE-integrationsteknologier og tilskynde VE-egenforbrugerne til at træffe investeringsbeslutninger , som både kunde og net kan drage fordel af . For at tilgodese en sådan balance er det nødvendigt at sikre, at VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber har ret til for deres egenproducerede VE-elektricitet, som de tilfører nettet, at modtage et vederlag, som afspejler markedsværdien af den tilførte elektricitet såvel som den langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet. Dette skal indbefatte både langsigtede omkostninger og fordele ved egetforbrug i form af de omkostninger, som nettet, samfundet og miljøet sparer, særligt når det kombineres med andre distribuerede energiressourcer såsom energieffektivitet, energilagring, prisfleksibelt elforbrug og fællesskabsnet. Dette vederlag bør fastsættes på grundlag af cost-benefit-analysen af distribuerede energiressourcer, jf. artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv … [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)] .

(53a)

Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at borgere, der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse. Det, at der åbnes mulighed for kollektiv produktion til eget forbrug, giver også VE-fællesskaber muligheder for at fremme energieffektivitet på husstandsniveau og bidrage til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Medlemsstaterne bør udnytte denne anledning til bl.a. at vurdere muligheden for at muliggøre deltagelse af husholdninger, der måske ellers ikke ville være i stand til at deltage, herunder sårbare forbrugere og lejere.

(53b)

Medlemsstaterne skal sikre overholdelsen af de regler om forbrug og iværksættelse og om styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af tvunget salg, urimeligt dørsalg og urimelige og vildledende anprisninger vedrørende installation af udstyr til vedvarende energi, som især rammer de mest sårbare grupper (f.eks. ældre mennesker og mennesker, der bor i landdistrikter).

(54)

Lokal borgerinddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital. Dette lokale engagement vil blive så meget desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.

(54)

Lokale borgeres og lokale myndigheders inddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital , hvilket resulterer i lokale investeringer, større udvalg for forbrugerne og mere deltagelse af borgerne i energiomstillingen, nemlig ved at tilskynde de husholdninger til at deltage, som ellers ikke ville have kunnet gøre det, fremme af energieffektivitet på husholdningsniveau og bidrag til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster . Dette lokale engagement vil blive så meget desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.

(55a)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne sikrer en retfærdig og ikke-fordrejende fordeling af netomkostninger og netafgifter på alle brugere af elsystemet. Alle nettakster bør være omkostningsbaserede.

(57)

En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. Men i fraværet af bindende nationale mål for perioden efter 2020 er de resterende nationale incitamenter muligvis utilstrækkelige til at nå de langsigtede dekarboniseringsmål for 2030 og 2050. For at sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende energi, samtidig med at princippet »energieffektivitet først« respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning og køling med vedvarende energi ikke får miljøskadelige bivirkninger.

(57)

En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. For at sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende energi, samtidig med at princippet »energieffektivitet først« respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning og køling med vedvarende energi ikke får skadelige bivirkninger for miljøet og folkesundheden.

(59a)

Private forbrugere og fællesskaber, der giver sig af med handel med deres fleksibilitet, egetforbrug eller salg af elektricitet, de selv har produceret, skal bevare deres rettigheder som forbrugere, herunder retten til at have en kontrakt med en leverandør efter eget valg og til at skifte leverandør.

(60)

Der bør lægges vægt på de potentielle synergier mellem en indsats for at øge udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.

(60)

Anvendelsen af effektive opvarmnings- eller kølingssystemer baseret på vedvarende energi bør gå hånd i hånd med en gennemgribende renovering af bygninger, hvilket mindsker energibehovet og forbrugernes omkostninger og bidrager til at afhjælpe energifattigdom og skabe velkvalificeret lokal beskæftigelse. Med henblik herpå bør der lægges vægt på de potentielle synergier mellem behovet for at øge udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.

(61a)

Inden for intelligent transport er det vigtigt at skabe øget udvikling og anvendelse af elektrisk mobilitet på vejene såvel som at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovativ togdrift ved at opprioritere Shift2Rail-initiativet og dermed gavne offentlig ren transport.

(62)

I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer. For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i dette direktiv.

(62)

Hvor græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt til fødevare- og foderproduktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil det fortsat være nødvendigt at opfylde efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer ved at intensivere den nuværende produktion eller anvende arealer, som ikke er landbrugsjord, til produktion andetsteds. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer. For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af EU-målene i dette direktiv , og i den forbindelse tages afgrødebaserede biobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet og en lav risiko for indirekte ændring i arealanvendelsen separat i betragtning . Anvendelse af avancerede biobrændstoffer og elektrisk mobilitet bør fremskyndes.

(63a)

Unionen og medlemsstaterne bør tilstræbe at øge energimikset fra vedvarende energikilder, reducere det samlede forbrug af energi til transport og øge energieffektiviteten i alle transportsektorer. Foranstaltninger til at gøre dette kan fremmes både i transportplanlægningen og i produktionen af biler med højere energieffektivitet.

(63b)

Standarder for brændstofeffektivitet for vejtransport vil være en effektiv måde at fremme udbredelsen af vedvarende alternativer i transportsektoren og opnå yderligere besparelser i drivhusgasemissionerne og dekarbonisering af transportsektoren på lang sigt. Standarder for brændstofeffektivitet bør fremskyndes i takt med udviklingen inden for teknologi og klima- og energimål.

(63c)

Avancerede biobrændstoffer forventes at spille en vigtig rolle i nedbringelsen af drivhusgasemissionerne fra luftfarten, og forpligtelsen til indarbejdelse bør derfor også overholdes specifikt i forbindelse med brændstof, der leveres til luftfart. Der bør udvikles politikker på EU- og medlemsstatsniveau for at tilskynde til driftsmæssige foranstaltninger til at spare brændstoffer inden for skibsfarten samtidig med, at der gøres en forsknings- og udviklingsmæssig indsats for at øge den vind- og soldrevne søtransport.

(65a)

For mere præcist at tage højde for andelen af vedvarende elektricitet inden for transport bør der udvikles en egnet metode, og til dette formål bør der undersøges forskellige tekniske og teknologiske løsninger.

(66)

Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer, for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør der efter vedtagelsen af direktivet foretages en evaluering for at vurdere muligheden for at udvide bilaget med nye råprodukter .

(66)

Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer, for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør der foretages en regelmæssig evaluering af det .

(68)

For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne fremme øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udviklingen af nye skovbrugs — og landbrugsproduktions systemer .

(68)

For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne kun fremme energianvendelser via øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udviklingen af nye skovbrugs — og landbrugsproduktionssystemer, hvis bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne er opfyldt .

(68a)

Synergien mellem den cirkulære økonomi, bioøkonomien og fremme af vedvarende energi bør fremhæves yderligere for at sikre den mest værdifulde anvendelse af råmaterialerne og det bedste miljømæssige resultat. Politiske foranstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne har vedtaget til støtte for produktion af vedvarende energi, bør altid tage hensyn til princippet om ressourceeffektivitet og optimeret brug af biomasse.

(69)

Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde  EU-mål i dette direktiv, og biobrændstoffer , der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier .

(69)

Vedvarende energi bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde målene i dette direktiv, og de former for vedvarende energi , der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier .

(71)

Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet; sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds — og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier , der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvis det garanteres, at landbrugsråvaren ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvareikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Skove bør betragtes som biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.

(71)

Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have eller tilskynde til en skadelig virkning på biodiversiteten hverken inden for eller uden for Unionen. Sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds — og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier , der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvis det garanteres, at landbrugsråvaren ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvare ikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Skove bør betragtes som biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. Ikke desto mindre bør sådanne skoves biodiversitet såvel som kvalitet, sundhed, levedygtighed og livskraft sikres. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.

(72a)

Unionens bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør sikre, at omstillingen til en lavemissionsøkonomi understøtter målene i Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen »Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi« og håndfast vejledes af affaldshierarkiet fastlagt i direktiv 2008/98/EF.

(73)

Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer, eftersom dyrkningen af råprodukter på tørvearealer vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre, hvis jorden drænes yderligere til dette formål , og det er vanskeligt at påvise, at en sådan dræning ikke finder sted .

(73)

Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer eller vådområder, hvor dette vil indebære dræning af jordbunden , eftersom dyrkningen af råprodukter på tørvearealer eller vådområder vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre, hvis jorden drænes yderligere til dette formål.

(74a)

Landbrugsråprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør fremstilles ved fremgangsmåder, som er i overensstemmelse med beskyttelsen af jordkvalitet og organisk kulstof i jorden.

(75)

Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes.

(75)

Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes. Uden at tilsidesætte den fulde respekt for primærressourcer med høj miljøværdi bør regionerne i den yderste periferi kunne udnytte deres ressourcers potentiale til at øge produktionen af vedvarende energi og forbedre deres energiuafhængighed.

(76)

For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på skovbrugsbedriftsniveau . Aktørerne bør træffe egnede foranstaltninger for at minimere risikoen for at anvende ikkebæredygtig skovbiomasse til produktion af bioenergi . Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF24.

(76)

For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på udbudsbasisniveau . Aktørerne bør sikre, at der træffes foranstaltninger til at undgå eller begrænse negative følger af hugst for miljøet . Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle ordninger for gennemførelse af kravene på basis af bedste praksis i medlemsstaterne samt en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF24.

(76a)

Hvis et enkelt kriterium vedrørende skovbiomasses bæredygtighed ikke er fastsat i national ret eller praksis, bør der gives flere oplysninger svarende til dette kriterium på forsyningsbasisniveau uden krav om at give yderligere oplysninger om kriterier, som allerede er opfyldt på medlemsstatsniveau.

(76b)

Der bør gennemføres en »risikobaseret tilgang«, startende på nationalt niveau. Hvis kravene under et enkelt kriterium ikke er fastsat i national ret eller overvågningssystemer, bør der gives oplysninger om denne del på forsyningsbasisniveau med henblik på at reducere risikoen for ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse.

(76c)

Omfanget af hugst til energiformål er steget og forventes at fortsætte med at stige, hvilket resulterer i større import af råvarer fra lande uden for Unionen samt en stigning i produktionen af disse materialer inden for Unionen. Aktører bør sikre, at hugsten udføres i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.

(78)

Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg, jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret risiko for elforsyningssikkerheden.

(78)

Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg, jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret risiko for elforsyningssikkerheden. Især bør støtten til anlæg, hvorpå der produceres vedvarende energi på grundlag af biomasse i regionerne i den yderste periferi, som er stærkt afhængige af energiimport, styrkes under forudsætning af, at denne produktion af vedvarende energi overholder bæredygtighedskriterier, som er tilpasset de særlige forhold i disse regioner.

(80)

På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne styrkes på en harmoniseret måde.

(80)

På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør der tages hensyn til frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne på en harmoniseret måde.

(82)

Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(82)

Frivillige ordninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af minimumsbæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(84)

For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den besparelse i  drivhusgasemissionen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for besparelser i  drivhusgasemissionen fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.

(84)

For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den besparelse i  den direkte drivhusgasemission for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for besparelser i  den direkte drivhusgasemission fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.

(85)

Det er nødvendigt at fastsætte klare regler for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler, der sammenlignes med.

(85)

Det er nødvendigt at fastsætte klare regler baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler, der sammenlignes med.

(99)

Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i  traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af, hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(99)

Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i  TEUF for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af, hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med; oprettelsen af en maksimal tilladelig tilbagebetalingstid som et bæredygtighedskriterium, især for biomasse, der indeholder lignocellulose; og for at sikre fuld åbenhed i alle energiproduktionssektorer bør Kommissionen senest den 31. december 2018 ved hjælp af delegerede retsakter opstille kriterier for produktion af fossile brændstoffer og fossile energier. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

a)

»energi fra vedvarende kilder«: energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende varme , tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas

a)

»energi fra vedvarende kilder«: energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende energi , tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse , biometan , lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas

b)

»omgivende varme« : varmeenergi på et nyttigt temperaturniveau, som udvindes eller opfanges ved hjælp af varmepumper, der skal bruge elektricitet eller anden hjælpeenergi for at fungere, og som kan lagres i den omgivende luft, under jordens faste overflade eller i overfladevand. De indberettede værdier skal bestemmes på grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der udvindes eller opfanges af varmepumper

b)

»omgivende energi« : termisk energi på et nyttigt temperaturniveau, som kan lagres i den omgivende luft , med undtagelse af afgangsluft , i overfladevand eller i spildevand . De indberettede værdier skal bestemmes på grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der udvindes eller opfanges af varmepumper

ba)

»geotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade

c)

»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse

c)

»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug — herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, men ikke tørv og materiale, der er indlejret i geologiske formationer og/eller transformeret til fossile stoffer – samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald , erhvervsaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse og bakterier

d)

»udvidet endeligt energiforbrug«: energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission

d)

»udvidet endeligt energiforbrug«: energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el- , varme- og transportbrændstofproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission

e)

»fjernvarme eller fjernkøling«: distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling

e)

»fjernvarme« eller »fjernkøling«: distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted eller decentrale produktionssteder gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling

f)

»flydende biobrændsler«: flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse

f)

»flydende biobrændsler«: flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse eller af biomasse

g)

»biobrændstoffer«: flydende brændstof til transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse

g)

»biobrændstoffer«: flydende eller gasformigt brændstof til transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse eller af biomasse

i)

»støtteordning«: enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende kilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger

i)

»støtteordning«: enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende kilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes; Dette omfatter, men er ikke begrænset til, forsknings- og investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger;

q)

»celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald r) »restprodukt«:

q)

»celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), afgrøder fra græsmarker (såsom græs, kløver og lucerne) , industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald;

s)

»vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

s)

»vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer , som anvendes til transport, undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, hvor alt kulstofmateriale opsamles fra den omgivende luft

z)

»opgradering«: opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at erstatte kapacitet eller øge produktiviteten;

z)

opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at øge eller erstatte kapacitet eller øge produktiviteten;

y)

»overskudsvarme eller -køling«: varme eller køling, der produceres som biprodukt fra industri- og elproduktion, og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem

y)

»overskudsvarme eller -køling«: uundgåelig varme eller køling, der produceres som biprodukt fra industrianlæg eller elproduktionsanlæg eller (efter anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion, eller hvor kombineret kraftvarme ikke er mulig), eller fra den tertiære sektor og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem;

aa)

»VE-egenforbruger«: en aktiv kunde, jf. definitionen i direktiv [MDI-direktivet], som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres hos vedkommende, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et kommercielt eller delt serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter — for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger — ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed

aa)

»VE-egenforbruger«: en aktiv kunde eller en gruppe af kunder, der handler sammen, jf. definitionen i  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv … [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)] , som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres inden for deres steder, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et boligområde, et kommercielt, industrielt eller delt serviceanlæg eller i det samme lukkede distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter — for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger — ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed;

aaa)

»Vedvarende energifællesskab«: et lokalt energifællesskab, som defineret i artikel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv … [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)], som er i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, i dette direktiv.

bb)

»VE-egetforbrug«: produktion og forbrug — og i givet fald lagring — af vedvarende elektricitet, som foretages af VE-egenforbrugere

bb)

»VE-egetforbrug«: produktion og forbrug — og i givet fald lagring — af vedvarende energi, som foretages af VE-egenforbrugere

cc)

»elkøbsaftale«: en aftale, hvorved en juridisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en energiproducent

cc)

» vedvarende elkøbsaftale«: en aftale, hvorved en juridisk eller fysisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en energiproducent;

ee)

»avancerede biobrændstoffer«: biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX

ee)

»avancerede biobrændstoffer«: biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX , og af affald og restbiomasse, der ikke stammer fra fødevare-/foderafgrøder, forudsat af den pågældende biomasse overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26;

ff)

flydende og gasformigt brændsel produceret af affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og udstødningsgas

ffa)

»genanvendte kulstofholdige brændstoffer«: flydende og gasformigt brændsel, der er fremstillet af uundgåelige affaldsstrømme af ikke-vedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og udstødningsgas med betydelige drivhusgasbesparelser igennem hele deres livscyklus; hvis det er fremstillet af faste affaldsstrømme, er det kun affald, der ikke kan genanvendes og ikke er mekanisk genanvendeligt, der anvendes under fuld overholdelse af affaldshierarkiet fastlagt i direktiv 2008/98/EF; hvis det er fremstillet af gasformigt procesemission, skal disse udsendes som en uundgåelig og ikke tilsigtet konsekvens af fremstillingsprocessen; andelen af gasformigt affald, der anvendes til fremstilling af disse genanvendte kulstofholdige brændstoffer, kan ikke modregnes i andre emissionsreduktionsordninger, såsom EU's emissionshandelssystem;

jj)

»hugsttilladelse«: et officielt dokument, som giver ret til hugst af skovbiomasse kk) »SMV«:

jj)

»hugsttilladelse«: en officiel tilladelse eller tilsvarende ret under national og/eller regional lovgivning til hugst af skovbiomasse

mm)

en eller flere skovparceller eller andre skovbevoksede arealer, som udgør en samlet enhed ud fra et forvaltnings- eller udnyttelsesmæssigt synspunkt

mm)

»forsyningsgrundlag«: den geografiske region, som råmaterialet til biomassen stammer fra;

nn)

»bioaffald«: bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder;

nn)

»bioaffald«: bioaffald, som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF

a)

en bestemt teknologis langsigtede potentiale

b)

nødvendigheden af at opnå teknologisk eller regional diversificering af energimikset

c)

effektivt system til planlægning og integration i nettet

d)

netbegrænsninger og netstabilitet

e)

miljøhensyn.

a)

etablere og offentliggøre ikke-diskriminatoriske og gennemsigtige forhåndsudvælgelseskriterier og bestemmelser om projektets leveringsperiode

b)

høre de interesserede parter med henblik på at gennemgå udkastet til udbudsbetingelser

c)

offentliggøre oplysninger om tidligere udbud, herunder projektgennemførelsesprocenter.

a)

opnå nedbringelse af omkostningerne

b)

opnå teknologiske forbedringer

c)

opnå høje gennemførelsesprocenter

d)

sikre ikke-diskriminerende deltagelse af mindre aktører og lokale myndigheder.

a)

utilstrækkelig sammenkoblingskapacitet

b)

utilstrækkelige naturressourcer

c)

skadelige virkninger for energisikkerheden eller for det velfungerende energimarked i den medlemsstat, som anmoder om undtagelsen.

ba)

Med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), anses bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart til at være henholdsvis 2 gange og 1,2 gange deres energiindhold og andelen af vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, anses for at være 2,5 gange energiindholdet.

ca)

elektriciteten er produceret i overensstemmelse med international ret med særligt fokus på menneskeret.

e)

Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og  c), og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.

e)

Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b), c) og ca) og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.

d)

indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og  c) fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.

d)

indeholde en skriftlig anerkendelse af stk. 2, litra b), c) og ca) fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.

a)

at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau;

a)

at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og forudsigelige tidsrammer for udstedelse af de nødvendige tilladelser og licenser fastsættes;

d)

at der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, hvis de relevante lovrammer giver mulighed herfor , for decentrale anlæg til produktion af energi fra vedvarende kilder.

d)

at der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, for mindre projekter og for decentrale anlæg til produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder , herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.

a)

finansiel støtte ydes i form af en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem

b)

markedsværdien af oprindelsesgarantierne tages i betragtning for niveauet af finansiel støtte eller

c)

oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en forbruger, der tilbagekøber energi fra vedvarende energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet virksomhedsaftale om køb af vedvarende energi.

aa)

om den energikilde, fra hvilken energien er produceret, opfylder bæredygtighedskriteriet og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne, som omhandlet i artikel 26.

ii)

gas, eller

ii)

gas, herunder brint, eller