Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af »Erasmus«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

(COM(2018) 367 final — 2018/0191 (COD))

(2019/C 62/32)

Ordfører:	Tatjana BABRAUSKIENĖ
Medordfører:	Imse SPRAGG NILSSON

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 21.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	26.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	186/3/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

1.1.

glæder sig over det næste Erasmusprograms målsætning om at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for til at møde sociale og økonomiske udfordringer, og om primært at fokusere på unge europæiske borgere;

1.2.

forventer, at det kommende Erasmusprogram vil se uddannelse i et holistisk perspektiv, hvor centrale kompetencer (1) og grundlæggende færdigheder sammen med løbende opkvalificering spiller en afgørende rolle inden for livslang læring, med særlig fokus på validering og anerkendelse;

1.3.

foreslår, at navnet forbliver uændret, og at navnet»Erasmus+« bevares, da sidstnævnte er et symbol på, at alle programmer er samlet under én paraply;

1.4.

glæder sig over forslaget om at fordoble programmets budget, men opfordrer til, at det tredobles, hvilket ville være et tegn på et endnu større engagement i borgernes uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, således at der kan sikres reel inkludering og adgang for alle;

1.5.

mener, at det øgede budget bør kombineres med mere fleksibilitet og ansvarlighed på nationalt plan;

1.6.

understreger, at det tidligere var aktionerne under ungdomskapitlet, der havde størst succes med at nå ud til personer med færre muligheder, og at dette bør afspejles i tildelingen af midler;

1.7.

anmoder om, at DiscoverEU kommer til at indeholde en kraftig læringskomponent, hvis det skal være en del af programmet;

1.8.

understreger, at fysiske ophold ikke bør overskygges af virtuelle redskaber eller erstattes af disse, men fortsat skal være et supplement til sådanne redskaber;

1.9.

er enig i det øgede antal målsætninger om voksenuddannelse og erhvervsrettet videreuddannelse og foreslår, at det udvidede anvendelsesområde bliver afspejlet ved tildelingen af midler;

1.10.

anmoder om, at der sættes større fokus på samarbejde på tværs af sektorer (KA2) i tilgangen til livslang læring med et budget, der er tilstrækkeligt stort til, at der kan gennemføres omfattende politiske projekter;

1.11.

glæder sig over det øgede budget til personale, navnlig til mobilitetsaktiviteter for lærere og undervisere, for at støtte deres grunduddannelse og fortsatte faglige udvikling;

1.12.

glæder sig over forslagets gode intentioner med hensyn til at yde mindre tilskud for at støtte dem, der ikke har erfaring med programmet;

1.13.

anbefaler, at man i det nye programs ungdomskapitel prioriterer aktiviteter og organisationer »ledet af frivillige« frem for at anvende udtrykkene »store« og »små«. Desuden bør tilskud til store ungdomsarrangementer overvejes;

1.14.

glæder sig endvidere over, at forslaget fremhæver betydningen af et uafhængigt revisionsorgan til vurdering af de nationale agenturers resultater;

1.15.

er af den opfattelse, at studie- og erhvervsvejledere på uddannelsesinstitutioner og i arbejdsformidlinger og andre organisationer bør oplyse om og anbefale det kommende program for at nå ud til en bredere målgruppe;

1.16.

mener, at forslaget bør opfordre til udbredelse af projektresultater på EU-plan og videreførelse af projekter, der har opnået fremragende resultater;

1.17.

understreger det absolutte behov for, at det stående udvalg, der forvalter programmet, giver alle relevante europæiske interessenter og arbejdsmarkedsparter en fast plads i sin struktur;

1.18.

glæder sig over aktiviteterne med henblik på unges samfundsdeltagelse. Det er et format, der blev opfattet som yderst succesfuldt under initiativet aktive unge (dengang betegnet ungdomsinitiativerne), som giver uorganiserede unge mulighed for at deltage i programmet.

2.   Indledning

2.1.

I forlængelse af EU's økonomiske program til støtte for uddannelse, ungdom og idræt via det nuværende Erasmus+ (2014-2020) offentliggjorde Kommissionen næste generation af programmet under navnet »Erasmus« som led i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

2.2.

Det hidtidige Erasmus+-program har i vid udstrækning bidraget til at støtte uddannelse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, fremme følelsen af at være en del af EU (den »europæiske identitet« i al sin mangfoldighed) og fremme gensidig forståelse, demokratisk medborgerskab, europæisk integration og social retfærdighed, integration på arbejdsmarkedet og dermed økonomisk vækst.

2.3.

Hensigten er, at næste generation af programmet — med et dobbelt så stort budget — skal styrkes og udvides ved at nå ud til et større antal målgrupper, være mere inklusivt, støtte mindre projekter og inddrage organisationer, som ikke har erfaring med programmet. Programmet vil fortsat omfatte skoler, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse, herunder ikkeformel og uformel læring og frivillige aktiviteter og ungdom og idræt, men på en mere strømlinet måde, som bygger på midtvejsevalueringen og høringer af interesserede parter.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU påpeger, at alle skal have adgang til uddannelse og læringsmobilitet af høj kvalitet. Det nye Erasmusprograms løfter med hensyn til inklusion og ligestilling som væsentlige mål er centrale. For øjeblikket viser statistikker, at størstedelen af de mobile studerende på videregående uddannelser kommer fra familier med privilegeret socioøkonomisk og akademisk baggrund (2). De utilstrækkelige Erasmustilskud, der ydes til studerende på videregående uddannelser, som studerer i udlandet, og de høje omkostninger, der er forbundet med at bo i et andet land, blev af 63 % af de ikkemobile studerende i 2016 nævnt som den største hindring for deltagelse i Erasmusudvekslingsprogrammer på universitetsniveau (3). Programmets begrænsede økonomiske støtte har været med til at skabe store adgangsforskelle for studerende med forskellig socioøkonomisk baggrund.

3.2.

Det næste Erasmusprogram er vigtigt for at styrke den gensidige forståelse og fremme følelsen af at være en del af EU, for at forbedre unges færdigheder og kompetencer og dermed give dem mulighed for at handle som demokratiske borgere og for at opnå bedre muligheder på arbejdsmarkedet. Det er med henblik på at støtte inklusion og de fælles europæiske værdier afgørende at fremme social integration, forbedre den interkulturelle forståelse og forebygge radikalisering gennem de unges deltagelse i de demokratiske processer, støttet af læringsmobilitet og samarbejde mellem europæiske borgere, uddannelsesinstitutioner, organisationer, interessenter og medlemsstater, alt sammen af afgørende betydning for Unionens fremtid.

3.3.

EØSU glæder sig over det næste Erasmusprograms målsætning om at give unge europæiske borgere som fremtidige støttemodtagere den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for til at deltage i det konstant skiftende arbejdsmarked og til at møde sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Dette forudsætter, at uddannelsessystemerne bliver moderniseret og gjort tilgængelige og gearede til den digitale tidsalder, og at de lærende er bedre forberedt til at blive demokratisk aktive borgere og stærke kandidater til kvalitetsstillinger og fair arbejdspladser.

3.4.

EØSU forventer, at det kommende Erasmusprogram vil se uddannelse i et holistisk perspektiv, hvor centrale kompetencer og grundlæggende færdigheder, navnlig »STEAM« (4), sammen med løbende opkvalificering spiller en afgørende rolle inden for livslang læring. Det bør primært støtte demokratisk medborgerskab og fælles europæiske værdier for at sikre fred, sikkerhed, frihed, demokrati, ligestilling, respekt for retsstatsprincipperne, solidaritet og gensidig respekt og for at bidrage til åbne markeder, bæredygtig vækst og social inklusion og retfærdighed og respektere og styrke følelsen af at høre til og den kulturelle mangfoldighed.

3.5.

For så vidt angår den politiske målsætning støtter EØSU det forhold, at forordningen baseres på den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU er af den opfattelse, at det næste Erasmusprogram skal fungere som et redskab til gennemførelse af søjlens første princip, som fastsætter, at alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet.

3.6.

EØSU støtter endvidere det forhold, at forordningen baseres på EU's charter om grundlæggende rettigheder (5) for at sikre retten til ligestilling og adgang for alle. EØSU anmoder om, at den endelige forordning i endnu højere grad fremhæver, at ligebehandling, retfærdighed og ligevægt mellem kønnene finder anvendelse og skal styrkes gennem programmet.

3.7.

Mens det er klart, at det nye Erasmusprogram tager højde for handicappede og migranter samt EU-borgere i fjerntliggende områder, anmoder EØSU om, at der ved budgettildelingen garanteres specifik personlig bistand og økonomisk støtte til personer med handicap, under overholdelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (6).

3.8.

Der er behov for øget økonomisk bistand til alle unge for at støtte deres læringsmobilitet og give personer fra socioøkonomisk dårligt stillede miljøer, herunder nyankomne migranter, flere muligheder for at få adgang til uddannelse af høj kvalitet og for at fremme deres integration i samfundet.

3.9.

Eftersom det i EU's charter om grundlæggende rettigheder fastsættes, at alle (ikke blot EU-borgere) skal behandles rimeligt, har migranter, flygtninge og asylansøgere også behov for støtte til at få anerkendt deres uddannelsesniveauer og til at blive yderligere uddannet, så de kan integreres i EU's uddannelsessystem og arbejdsmarked.

3.10.

EØSU glæder sig endvidere over, at det næste Erasmusprogram fokuserer på gennemførelsen af Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse  (7), eftersom forebyggelse af ekstremisme og radikalisering i Europa nu er vigtigere end nogensinde.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU understreger vigtigheden af, at programmet er et supplement til medlemsstaternes og EU's politiske målsætninger og aktiviteter. Blandt de politiske målsætninger, som programmet bør gennemføre, er det europæiske uddannelsesområde, EU’s ungdomsstrategi og den fremtidige strategiramme på uddannelsesområdet og dennes sektorspecifikke dagsordener, samt en forklaring af, hvordan programmet vil hjælpe medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter med at leve op til disse nye strategiers indikatorer og benchmarks.

4.2.

EØSU efterlyser en tredobling af Erasmusbudgettet, hvilket ville være et tegn på et endnu større engagement i læringsmobilitet og behovet for at investere i social samhørighed, europæiske værdier, integration og medborgerskab. Det nye Erasmusprogram skal omfatte de supplerende politiske mål, som er nævnt ovenfor. De politiske beslutningstagere skal sørge for, at dette ikke resulterer i uacceptabelt lave succesrater inden for dele af programmet, sådan som det har været tilfældet i de foregående programmer.

4.3.

EØSU mener, at det næste Erasmusprogram skal være et supplement til andre EU-fonde og -programmer, navnlig den kommende ESF+. På samme tid vil EØSU gerne understrege, at de nationale budgetter for uddannelse, ungdom og idræt selv skal være bæredygtige, og at Erasmusprogrammets budget ikke skal bruges til at fylde deres investeringshuller. Det europæiske semester bør fortsat spille en aktiv rolle med henblik på at sikre rimelige og bæredygtige nationale investeringer i uddannelse og livslang læring.

4.4.

EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at budgettet til det næste Erasmusprogram fremmer medlemsstaternes samarbejde om at forbedre deres uddannelsessystemer i overensstemmelse med de demokratisk vedtagne politiske målsætninger og aktiviteter, som Rådet og Europa-Parlamentet har drøftet og vedtaget efter høring af arbejdsmarkedets parter og EØSU. Et øget budget bør kombineres med mere fleksibilitet og ansvarlighed på nationalt plan. Dette gælder indholdsrelaterede målsætninger som f.eks. programændringer, der foretages for at tilpasse programmet til den nuværende og fremtidige politiske og socioøkonomiske udvikling i Europa.

4.5.

EØSU støtter Kommissionens forslag om, at tredjelande skal kunne deltage i programmet, og ser dette som en mulighed for yderligere internationalisering og for at styrke samarbejdet mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og ungdoms- og idrætsorganisationer over hele verden, da det vil give unge fra partnerlande flere muligheder for at studere i Europa og omvendt. Disse deltagere skal have lettere adgang og tilstrækkelig administrativ, økonomisk og social støtte, hvis europæisk uddannelse skal have en plads på den globale uddannelsesscene.

4.6.

EØSU erkender, at værktøjer til virtuelt samarbejde har fået større relevans, og er enig i, at muligheder som blandet mobilitet, som det også fremhæves i forslaget, er en god måde at lette adgangen for grupper på, der oplever særlige hindringer for fysisk mobilitet, såsom personer, der bor i fjerntliggende områder, personer, der plejer et familiemedlem, og handicappede. Disse værktøjer har potentiale til at øge det tværnationale samarbejde og kommunikationen på tværs af grænserne og til at hjælpe med at forberede og vejlede fremtidige deltagere. EØSU understreger imidlertid, at de virtuelle værktøjer ikke må erstatte fysiske ophold, og at de skal være et supplement til disse. Investeringer i fysisk mobilitet af høj kvalitet skal have førsteprioritet.

4.7.

EØSU foreslår, at forslaget henviser til de bureaukratiske hindringer, der kan opstå, når undervisere og lærende af forskellige nationaliteter ønsker at deltage i mobilitetsinitiativet, navnlig hvis destinationslandet er et ikke-EU-land (f.eks. forskellige visumkrav eller adgangsrestriktioner for forskellige nationaliteter).

4.8.

EØSU er af den opfattelse, at programmets navn er særdeles vigtigt, og at det skal sikres, at den brede offentlighed har en klar forståelse af, hvad programmet støtter, og at det omfatter alle uddannelsesfaser og former for læring og ikke blot videregående uddannelse, da halvdelen af Erasmus' midler går til fremme af uddannelse, voksenuddannelse og støtte til ungdom og sport og dermed giver unge og personale mulighed for at få et ophold i udlandet. Nu hvor »+«-tegnet, som symboliserer, at alle programmer er samlet under én paraply, forsvinder fra navnet, risikerer programmet imidlertid at »miste« aktører uden for den videregående uddannelsessektor. EØSU foreslår derfor, at navnet Erasmus+ bevares.

4.9.

EØSU er enig i det øgede antal målsætninger om voksenuddannelse og erhvervsrettet videreuddannelse og foreslår, at det udvidede anvendelsesområde bliver afspejlet ved tildelingen af midler. EØSU påpeger, at voksenuddannelse også er rettet mod socioøkonomisk dårligt stillede personer, herunder flygtninge. Det bekymrer derfor EØSU, at voksenuddannelse og støtte til lavtuddannede voksne endnu en gang vil få tildelt den mindste budgetandel. EØSU tvivler på, at dette beløb sammen med budgettet fra det kommende ESF+ vil være tilstrækkeligt til at støtte de 70 millioner lavtuddannede voksne, der har behov for at blive integreret på arbejdsmarkedet, at kunne beholde deres job og at modtage støtte til overgangen mellem job.

4.10.

EØSU sætter pris på den indsats, der gøres for at øge budgettet til erhvervsuddannelse, men det bør bemærkes, at der ikke er planlagt specifikke tiltag for at tilbyde bedre, mere attraktive, tilgængelige og inklusive erhvervsuddannelser. På samme tid skal mobiliteten for lærende inden for erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse forbedres (kun 1 % af de europæiske lærlinge — målet for 2020 er 6 % — vælger for øjeblikket at rejse til udlandet som led i deres uddannelse (8)) i overensstemmelse med Rådets henstilling om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (9), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET).

4.11.

EØSU glæder sig til at se, hvordan tilgangen vedrørende livslang læring bliver gennemført i praksis, og er af den opfattelse, at der bør sættes større fokus på samarbejde på tværs af sektorer (KA2), med et budget, der er tilstrækkeligt stort til, at der kan gennemføres omfattende politiske projekter, i lyset af deres store potentiale på både nationalt og EU-plan, som det fremgår af EØSU's informationsrapport om Erasmus+ (10).

4.12.

EØSU glæder sig også over det øgede budget til personale, navnlig til mobilitetsaktiviteter for lærere og undervisere, for at støtte deres grunduddannelse og fortsatte faglige udvikling. Mobilitet for lærere, undervisere og andet (uddannelsesmæssigt) personale er et vigtigt element i en forbedring af uddannelsens kvalitet. Desuden fremmer det internationalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og andre organisationer samt disses internationalisering. EØSU er af den opfattelse, at forslaget kunne yde yderligere støtte til lærere, undervisere, andet (uddannelsesmæssigt) personale, universitetsprofessorer og -forskere, som der skal vikarieres for, mens de deltager i mobilitetsaktiviteter. De bør tilskyndes til at lære sprog, og deres mobilitetsbetingede fravær skal ses som en del af deres job og videre personlige og professionelle udvikling.

4.13.

EØSU er af den opfattelse, at studie- og erhvervsvejledere på uddannelsesinstitutioner og i arbejdsformidlinger bør oplyse om og anbefale det kommende Erasmusprogram, og at der skal satses mere på mediekampagner for at nå ud til en bredere målgruppe.

4.14.

EØSU foreslår, at der i forordningen henvises til vigtigheden af at betinge budgettildeling og konkrete tilskud af strenge kvalitetsvurderingsprocedurer og en beskrivelse af læringsresultater. Forslaget bør endvidere lægge særlig vægt på validering og anerkendelse af uddannelsesforløb i udlandet og online. Således bør forslaget henvise til Rådets henstilling om validering af ikkeformel og uformel læring (11), EFQEA (12), Bolognaprocessen og dens grundlæggende værdier og nationale meritsystemer, europæiske værktøjer og instrumenter som f.eks. den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelse (EQAR), ECVET og EQAVET.

4.15.

Erasmusprogrammet er et afgørende element for støtte til ungdomsorganisationernes indsats og daglige arbejde, navnlig støtte til ikkeformel og uformel læring og udvikling af ungdomsarbejdet. Derfor må man glæde sig over, at ungdomskapitlet ifølge forslaget vil forblive en separat enhed i det næste program. Aktiviteterne under ungdomskapitlet er imidlertid helt centrale, hvis man skal nå målet om at nå ud til flere unge, navnlig unge med færre muligheder. Ifølge den foreløbige evaluering af det nuværende program var aktionerne under ungdomskapitlet, som tager udgangspunkt i inklusive og ikkeformelle tilgange til læring, dem, der havde størst succes med at nå ud til unge med færre muligheder. Dette bør tages i betragtning i forbindelse med fordeling af midler til de forskellige kapitler. Ungdomskapitlet bør således have adgang til yderlige finansiering. Derudover bør tilskud til store europæiske ungdomsarrangementer overvejes (ved at der til sådanne arrangementer ydes et tilskud »pr. arrangement« frem for »pr. person«), da Erasmus+ således ville nå ud til et væsentligt større antal unge.

4.16.

Den Europæiske Volontørtjeneste — en vigtig del af de hidtidige Erasmusprogram — er blevet fjernet. Eftersom disse aktiviteter nu kommer til at henhøre under Det Europæiske Solidaritetskorps og ikke Erasmus+, bør forbindelserne mellem disse to programmer videreudvikles og klarlægges.

4.17.

EØSU er bekymret over de manglende uddannelseskomponenter i DiscoverEU. Kernen i Erasmus+ er mobilitet, og programmet har en kraftig læringskomponent. Hvis denne mangler, hører aktionen ikke hjemme under Erasmus+. Man må i øvrigt glæde sig over, at unge støttes i deres udforskning af det europæiske kontinent, eftersom læring om andre lande, mennesker, sprog, kulturer osv. giver stor merværdi. Ikke desto mindre giver DiscoverEU indtryk af at være et initiativ, der primært tilgodeser privilegerede unge. Det dækker kun rejseomkostningerne og udelukker dermed dårligt stillede unge, der ikke har råd til at rejse. Derudover skal ungdomsorganisationernes rolle i gennemførelsen af denne aktion klarlægges yderligere. For virkelig at give dette initiativ mening og gøre det værdifuldt skal det have en uddannelseskomponent og rent faktisk omfatte alle unge.

4.18.

Der er stort behov for at forenkle og rationalisere ansøgninger til projekter under det næste Erasmusprogram. Ifølge EØSU's informationsrapport om midtvejsevalueringen af Erasmus+ (13) og arbejdsmarkedets parters forskning (14) har inklusionen af organisationer af alle størrelser og typer fra alle geografiske områder og regioner været utilstrækkelig. EØSU glæder sig derfor over forslagets gode intentioner med hensyn til at yde mindre tilskud for at støtte dem, der ikke har erfaring med programmet. I forbindelse med forenklingen skal det dog sikres, at den ikke giver anledning til fejlagtig behandling. EØSU glæder sig derfor over, at forslaget fremhæver betydningen af et uafhængigt revisionsorgan til vurdering af de nationale agenturers resultater.

4.19.

Når det gælder ungdomskapitlet, stemmer den foreslåede brug af udtrykkene »små« over for »store« organisationer ikke overens med støttemodtagernes virkelighed. EØSU foreslår i stedet, at man prioriterer aktiviteter og organisationer ledet af frivillige, hvor unge spiller en afgørende rolle i styringen af deres egen uddannelsesmæssige udvikling. Desuden bør lokale ungdomsorganisationer som uafhængige ungdomsgrupper kunne registrere sig som støttemodtagere, uafhængigt af den nationale enhed. Lokale ungdomsgrupper bør kunne modtage den nødvendige vejledning fra deres respektive nationale kontorer. Dette kunne hjælpe med at kanalisere midler til de unges egne initiativer og mindske risikoen for, at en stor del af midlerne går til de professionelle operatører, sådan som det desværre skete under det nuværende program, hvilket blev kritiseret under EØSU's høringer om midtvejsevalueringen.

4.20.

Projekternes udbredelse og bæredygtighed er også meget vigtig. Forslaget bør tilskynde til passende udbredelse af projektresultater, videreførelse af projekter, der har opnået fremragende resultater, og koordineret udbredelse af projektresultater på EU-plan.

4.21.

Formelle og ikkeformelle uddannelsessektorer bør kunne få lige store driftstilskud. Dette ville styrke komplementariteten og give den ikkeformelle uddannelsessektor mulighed for at levere inddragende programmer af høj kvalitet. Desuden bør driftstilskuddet stå i et rimeligt forhold til gennemslagskraften af programmets prioriteringer og til de europæiske platformes driftsomkostninger.

4.22.

Endvidere mener EØSU, at det i forbindelse med det kommende program bør være muligt for projekter på EU-niveau at ansøge gennem en centraliseret struktur i stedet for gennem nationale agenturer. Dette vil sikre bedre adgang for europæiske netværk og organisationer og undgå overlappende finansiering til parallelle projekter.

4.23.

Da programmets budget er baseret på økonomiske bidrag fra EU-borgerne, understreger EØSU vigtigheden af demokratisk forvaltning af det kommende program og det absolutte behov for, at det stående udvalg, der forvalter programmet, tillader, at alle relevante europæiske interessenter og arbejdsmarkedsparter får en fast plads i udvalgets struktur og ikke kun observatørstatus på ad hoc-basis.

---

(1)  Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring. Nøglekompetencer defineres som: læse- og skrivekompetence og sprog; matematisk naturvidenskab og ingeniørvirksomhed; digital kompetence; personlig, social og læringskompetence; medborgerskabskompetence; entreprenørskabskompetence; og kulturel bevidsthed og udtryksevne. Dette omfatter tillige et omfattende sæt af værdier, færdigheder og attituder med henblik på passende deltagelse i demokratiske samfund.

(2)  Af The Erasmus Impact Study (2014) fremgår det, at næsten to tredjedele af de studerende havde mindst en forælder, der arbejdede som leder, akademiker eller teknisk specialist.

(3)  What are the obstacles to student mobility during the decision and planning phase? Intelligence brief No. 02 (2016) http://www.eurostudent.eu/download_files/documents/EV_IB_mobility_obstacles.pdf.

(4)  Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik.

(5)  http://www.europarl.europa.eu/charter/pdf/text_da.pdf.

(6)  https://www.un.org/development/desa/disabilities/convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities.html.

(7)  http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/news/2015/documents/citizenship-education-declaration_en.pdf.

(8)  http://www.institutdelors.eu/wp-content/uploads/2018/01/extendingerasmus-fernandesbertoncini-june2017.pdf?pdf=ok.

(9)  http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/03/15/quality-and-effective-apprenticeships-council-adopts-european-framework/.

(10)  https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/information-reports/erasmus-mid-term-evaluation.

(11)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32012H1222%2801%29.

(12)  http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2018/03/15/quality-and-effective-apprenticeships-council-adopts-european-framework/.

(13)  https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/information-reports/erasmus-mid-term-evaluation.

(14)  ETUC — ETUCE — CEEP — EFEE: Investment in Education, 2017 https://www.etuc.org/sites/default/files/publication/files/investment_in_education_and_training_-etuc_-ceep.pdf.