Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005

(COM(2018) 381 final — 2018/0205 (COD))

(2019/C 110/19)

Ordfører:

Vladimír NOVOTNÝ (CZ-I)

Høringer Europa-Parlamentet,	11.6.2018 Rådet, 22.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 114, artikel 192, stk. 1, artikel 207 og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets afgørelse	17.4.2018 (foregribende)
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	5.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	12.12.2018
Plenarforsamling nr.	359
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	208/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og forventer, at det vil forbedre gennemsigtigheden i rapporteringen og udarbejdelsen af rapporter, sikre et empirisk grundlag for måling af miljøpolitikkernes virkninger, forenkle procedurerne og reducere den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

1.2.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens nye tilgang til miljørapportering, der er baseret på en gennemgribende modernisering af procedurerne for dataindsamling, rapportering og efterfølgende miljøvurdering ved hjælp af Inspire- og Copernicus-systemerne, transmission af data i realtid og elektronisk behandling heraf. Efter EØSU's opfattelse er Kommissionens forslag i overensstemmelse med strategien for bedre regulering og Refit-programmet.

1.3.

EØSU anbefaler, at Det Europæiske Miljøagenturs centrale databaser bruges til at kæde data og oplysninger om miljøet sammen med geografiske, økonomiske og sociale data og fortolke sammenhængen.

1.4.

EØSU understreger på ny, at det er nødvendigt at inddrage civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen og drøftelsen af miljørapporter i medlemsstaterne.

1.5.

EØSU er af den opfattelse, at tilpasning til ændringer af bestemte miljørapporteringsforpligtelser fungerer bedre end en ensartet, firkantet standardtilgang gældende for alle, så længe kvaliteten af miljødata og -rapporter forbliver på samme høje niveau.

1.6.

EØSU er overbevist om, at opdateringen af miljørapporteringen og den efterfølgende behandling og vurdering af miljødata i høj grad vil bidrage til at nå målene i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen).

1.7.

EØSU opfordrer EU-medlemsstaternes regeringer, myndigheder og agenturer samt Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur til at øge deres indsats for at forbedre adgangen til samt klarheden og informationsværdien af miljørapporter og -information for en stor del af civilsamfundet og en bred vifte af civilsamfundsorganisationer.

1.8.

EØSU anbefaler, at den gældende EU-lovgivning om indsamling af data, information og miljørapportering fortsat evalueres og revideres løbende fremover, at perioden mellem indsamling, behandling og offentliggørelse af data forkortes, og at adgangen hertil samt gennemsigtigheden og klarheden heraf forbedres.

1.9.

EØSU opfordrer miljøorganisationerne til mere aktivt at bevidstgøre befolkningen om miljøets tilstand i deres lande og regioner. Det opfordrer kraftigt Kommissionen til at tilskynde dem hertil og hjælpe dem økonomisk.

2.   Kommissionens dokument

2.1.

I 2017 offentliggjorde Kommissionen en omfattende evaluering om miljørapportering. Den omfattede 181 rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i 58 EU-retsakter på miljøområdet.

2.2.

Denne horisontale og omfattende analyse af rapporteringsforpligtelserne (1) blev gennemført for at øge gennemsigtigheden, sikre et empirisk grundlag for fremtidige evalueringer og forenkle og mindske medlemsstaternes og Kommissionens administrative byrder.

2.3.

En individuel vurdering af de pågældende retsakter viste, at der var plads til forbedring af rapporteringen som fastsat i følgende retsakter: — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (2) om ekstern støj (3) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (4): direktivet om miljøansvar (5) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (6): Inspire-direktivet (infrastruktur for geografisk information) (7) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (8) og Rådets direktiv 92/43/EØF (9): fugle- og habitatdirektiverne (10) — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (11) om dyreforsøg (12) — Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (13) om et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) (14) — Rådets direktiv 86/278/EØF (15) om slam fra rensningsanlæg — Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (16) om træ og træprodukter — Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (17) (CITES) — Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (18) om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT). Der arbejdes for øjeblikket på at tilpasse nogle aktuelle forslag fra Kommissionen — fremsat i 2018 — om drikkevand, persistente organiske miljøgifte, genanvendelse af spildevand og engangsplast.

2.4.

På grundlag af vurderingen blev der udarbejdet et forslag til tilpasning af de enkelte retsakter om miljørapportering og en detaljeret plan for gennemførelsen af de foreslåede ændringer.

2.5.

Formålet med forslaget er at optimere de eksisterende forpligtelser vedrørende rapportering, gennemsigtighed og overvågning af gennemførelsen som fastsat i EU-lovgivningen under hensyntagen til principperne om nødvendighed, nærhed og proportionalitet. Hensigten med forslaget er endvidere at afstemme kravene i den pågældende lovgivning og forbedre det empiriske grundlag for gennemførelsen af EU's politik.

2.6.

Forslaget omfatter foranstaltninger til forbedring af gennemsigtigheden og subsidiariteten (i otte retsakter), forenkling eller ophævelse af rapporteringsforpligtelser (i syv retsakter), tilpasning af rapporteringsfrister (i tre retsakter), forenkling af EU-oversigter og præcisering af EU-institutionernes rolle (i otte retsakter) og forberedelse til fremtidige evalueringer (i fem retsakter).

2.7.

Forslaget bidrager til at sikre, at offentligheden har adgang til klare miljøoplysninger på nationalt plan. Det vil således give offentligheden et overblik over, hvad der sker på miljøområdet i Europa som helhed, ligesom det vil hjælpe de nationale offentlige myndigheder med at håndtere grænseoverskridende problemstillinger. Forslaget burde også reducere byrden for medlemsstaterne, styrke nærheden og give borgerne bedre adgang til oplysninger om gennemførelsen.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder forslaget til forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om tilpasning af rapporteringsforpligtelserne på miljøområdet (19), idet det ser det som et afgørende skridt i retning mod en generel modernisering af den måde, hvorpå miljørapporter udarbejdes og indberettes. EØSU støtter brugen af Inspire- og Copernicus-systemerne, værktøjer til elektronisk databehandling, transmission af data i realtid og, med hensyn til kommunikation, skiftet fra formelle skriftlige rapporter hen imod opbygning af dynamiske centrale databaser i Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs regi. Helt på linje med Kommissionen og ordlyden af forordningsforslaget bemærker EØSU, at der udelukkende er tale om ændringer af procedurer og ikke af indholdet af de forskellige retsakter, der vedrører udvælgelse af miljøindikatorer, listen over regulerede stoffer og grænseværdierne herfor.

3.2.

Forenklingen og tilpasningen af procedurerne for udarbejdelse og indsendelse af miljørapporter vil efter EØSU's opfattelse gøre rapporteringen mere effektiv og gennemsigtig. EØSU forventer, at forslaget vil reducere den byrde og de omkostninger, der er forbundet med rapporteringskravene i EU's miljølovgivning, og forkorte perioden mellem indsamling og offentliggørelse af dataene betydeligt.

3.3.

EØSU mener, at det er afgørende at forbedre ikke blot adgangen til rapporterne, men også deres klarhed og informationsværdi for store dele af civilsamfundet. EØSU gentager, at civilsamfundet spiller en afgørende rolle ikke blot som bruger af miljøoplysninger, men også som aktiv deltager i indsamlingen, kompileringen og drøftelsen af oplysningerne og rapporterne. I den forbindelse betoner EØSU vigtigheden af at vurdere miljøvirkningerne og af, at civilsamfundet inddrages i drøftelserne herom.

3.4.

Forslaget om revision af en række eksisterende retsakter falder ind under Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit (20)). EØSU har vedtaget en udtalelse om Refit-programmet (21), hvori det udtrykte bekymring over de identificerede mangler ved miljøkonsekvensvurderinger og understregede behovet for en integreret og afbalanceret vurdering af de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter.

3.5.

I udtalelsen om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (22) fremhævede EØSU vigtigheden af, at civilsamfundet inddrages i beslutningstagningen og revisionen, og dette gælder ligeledes revisionen af lovgivningen om miljørapportering.

3.6.

Kommissionens forslag indeholder krydshenvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (23) om offentlig adgang til miljøoplysninger og direktiv 2007/2/EF om geografisk information og sikrer, at der er overensstemmelse med kravene i disse direktiver. EØSU har vedtaget en udtalelse om adgang til klage og domstolsprøvelse på nationalt niveau i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af EU's miljølovgivning (24), hvori det understregede vigtigheden af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen).

3.7.

EØSU henleder opmærksomheden på, at Kommissionens forslag udelukkende angår miljørapportering i henhold til EU-lovgivningen, men at en stor del af miljørapporteringen foregår på frivillig basis i virksomheder, fagforeninger, byer, kommuner, andre organisationer og civilsamfundsorganisationer.

3.7.1.

Af eksempler på den slags frivillig miljørapportering kan nævnes: Global Reporting Initiative (GRI) for virksomhedsindberetning, rapporter fra brancheorganisationer såsom Responsible Care-initiativet i den kemiske industri og VSA-rapporter (rapporter om virksomheders sociale ansvar), der ofte indeholder miljørelevante aspekter.

3.7.2.

Miljøkonsekvensvurderinger og relaterede oplysninger offentliggøres også som led i miljøledelsessystemer og EMAS.

3.7.3.

Civilsamfundsorganisationers aktive rolle i at undersøge rapporter i disse sammenhænge har for længst bevist sit værd ved at øge civilsamfundets tillid på den ene side og virksomhedernes tillid på den anden side. På lokalt og internationalt niveau anvendes der også procedurer for miljøvurderinger i forbindelse med miljøoplysning.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Forbedring af gennemsigtigheden og subsidiariteten

EØSU mener, at Kommissionens forslag forbedrer gennemsigtigheden og sikrer mere brugervenlig offentlig adgang til miljøinformation og samtidig respekterer nærhedsprincippet.

4.2.   Forenkling eller ophævelse af rapporteringsforpligtelserne

EØSU mener, at det med henblik på at reducere den administrative byrde ville være hensigtsmæssigt at forenkle eller finde en passende erstatning for den tekstbaserede indsendelse af oplysninger og fokusere på bedre offentlig adgang til information. EØSU opfordrer Kommissionen til at indlede arbejdet med at fastlægge nogle sammensatte hovedmiljøindikatorer, som er letforståelige for befolkningen generelt i alle EU-lande. På den måde ville det blive lettere at danne sig en mening om miljøbeskyttelsen i lande og regioner og iværksætte initiativer for at udløse forandringer til det bedre.

4.3.   Tilpasning af rapporteringsfrister

EØSU støtter, at fristerne for indsendelse af støjkort og handlingsplaner i medfør af direktiv 2002/49/EF (25) strømlines, og at der afsættes tilstrækkelig tid til offentlig høring og inddragelse af civilsamfundet, når handlingsplaner skal gennemgås og revideres. EØSU bakker op om lignede tilpasninger i anden lovgivning, så længe det ikke forringer kvaliteten og adgangen til miljødata og -rapporter.

4.4.   Forenkling af EU-oversigter/præcisering af institutionernes roller

Efter EØSU's opfattelse er det nødvendigt at klarlægge og præcisere Kommissionens og Det Europæiske Miljøagenturs roller i de relevante rapporteringsprocesser.

4.5.   Forberedelse til fremtidige evalueringer

EØSU glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med sin evaluering har afdækket en række overlapninger, manglende sammenhænge og ikkevæsentlige krav både i data- og rapporteringsstrukturen og med hensyn til hyppighed samt andre mangler i virkningen heraf. EØSU er overbevist om, at også fremover vil der blive afdækket yderligere mangler. Det anbefaler derfor, at der foretages løbende evalueringer af, hvordan EU-lovgivningen fungerer på området. Kommissionen bør foretage evalueringer og kræve, at medlemsstaterne stiller de oplysninger til rådighed, der er nødvendige for evalueringerne. I sin udtalelse SC/045 om fremtidssikret lovgivning (26) fremsatte EØSU anbefalinger til, hvordan man bør forholde sig i forbindelse med fremtidig lovgivning.

4.6.   Data i sammenhæng

EØSU anbefaler at sammensætte Det Europæiske Miljøagenturs centrale databaser på en sådan måde, at miljødata og -information kædes sammen med geografiske, økonomiske og sociale data, således at de kan fortolkes i sammenhæng og objektivt. EØSU bifalder, at Kommissionen lægger op til at indføre bedre lovgivning med henblik på at reducere den administrative byrde forbundet med revision af rapporteringsforpligtelserne i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 om et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) for så vidt angår mindre væsentlige forpligtelser. Samtidig påpeger EØSU, at princippet om fortrolighed skal respekteres i forhold til visse forretningshemmeligheder, om end det ikke må skabe hindringer for gennemsigtigheden af og adgangen til miljørapporter og -data.

4.7.   Målrettede ændringer

EØSU mener, at de foreslåede ændringer fremover bør tilpasses de særlige kendetegn ved bestemte juridiske bestemmelser om indførelse af rapporteringsforpligtelser, og ikke følge samme ensartede standardtilgang. EØSU støtter endvidere, at rapporteringsfristerne i direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet) og direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) bringes på linje med hinanden.

4.8.   Fremme af borgernes aktive inddragelse i miljøspørgsmål

EØSU opfordrer miljøorganisationerne til mere aktivt at bevidstgøre befolkningen om miljøets tilstand i deres lande og regioner. Det opfordrer kraftigt Kommissionen til at tilskynde dem hertil og hjælpe dem økonomisk.

---

(1)  SWD(2017) 230.

(2)  EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12.

(3)  SWD(2016) 454.

(4)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(5)  SWD(2016) 121.

(6)  EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.

(7)  COM(2016) 478 og SWD(2016) 273.

(8)  EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(9)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(10)  SWD(2016) 472 final.

(11)  EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.

(12)  COM(2017) 631 og SWD(2017) 353.

(13)  EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.

(14)  SWD(2017) 711.

(15)  EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6.

(16)  EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23.

(17)  EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

(18)  EFT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

(19)  COM(2018) 381 final — 2018/0205 (COD).

(20)  https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/evaluating-and-improving-existing-laws/refit-making-eu-law-simpler-and-less-costly_da.

(21)  EØSU's udtalelse om Refit-programmet (EUT C 230 af 14.7.2015, s. 66).

(22)  EØSU's udtalelse om gennemførelsen af miljøreglerne (EUT C 345 af 13.10.2017, s. 114).

(23)  EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(24)  EØSU's udtalelse om adgang til klage og domstolsprøvelse på nationalt niveau i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse af EU's miljølovgivning (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 65).

(25)  Direktiv 2007/2/EF.

(26)  EØSU's udtalelse om fremtidssikret lovgivning (EUT C 487 af 28.12.2016, s. 51).