EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2017
COM(2017) 706 final
2017/0248(CNS)
Towards a single EU VAT area - Time to act
Ændret forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift
{SWD(2017) 428 final}
{SWD(2017) 429 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
En bredt funderet forbrugsafgift som merværdiafgiften (momsen) er en væsentlig og voksende kilde til skatteindtægter i EU. I de seneste år har momssystemet imidlertid ikke været i stand til at holde trit med globaliseringen og digitaliseringen af økonomien.
Navnlig er den gældende ordning for beskatning af handelen mellem medlemsstaterne stadig baseret på "overgangsbestemmelser". I 1967 afgav man tilsagn om i det, der dengang var Det Europæiske Fællesskab, at indføre et endeligt momssystem, der skulle fungere på samme måde, som det ville fungere inden for et enkelt land. I slutningen af 1992 gjorde behovet for at afskaffe de fiskale grænser det nødvendigt at genoverveje den måde, hvorpå varehandelen i Det Europæiske Fællesskab blev beskattet. Målet var, at varer skulle beskattes i oprindelseslandet, således at samhandelen inden for Fællesskabet var underlagt de samme vilkår som indenrigshandelen som et perfekt eksempel på ideen om et ægte indre marked.
Da de politiske og tekniske betingelser for et sådant system endnu ikke var til stede, blev der vedtaget overgangsordninger for moms. Med hensyn til varetransaktioner mellem virksomheder opdelte disse overgangsordninger den grænseoverskridende bevægelse af varer i to forskellige transaktioner: først en levering af varer, som var momsfritaget i afgangsmedlemsstaten, og dernæst en erhvervelse inden for Fællesskabet, som var momspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten.
Disse regler blev anset for at være midlertidige og medførte visse ulemper, eftersom muligheden for at købe varer momsfrit øger risikoen for svig, og da systemets grundlæggende kompleksitet hindrer grænseoverskridende handel.
Det skønnes, at i alt ca. 152 milliarder EUR gik tabt i 2015 som følge af mangler i forbindelse med momsopkrævningen, herunder svig. Tidligere skøn havde anslået tabene som følge af grænseoverskridende svig alene til 50 milliarder EUR. Sådanne svigagtige fremgangsmåder forvrider konkurrencen i det indre marked og forhindrer markedet i at fungerer korrekt. Desuden har de alvorlige konsekvenser for medlemsstaternes budgetter og for Den Europæiske Unions (EU's) budget, idet en del af EU's egne indtægter er baseret på momsen.
I sin handlingsplan for moms af 7. april 2016 påpegede Kommissionen, at det er nødvendigt at indføre et fælles europæisk momsområde, som kan klare udfordringerne i det 21. århundrede. Et sæt centrale foranstaltninger ville blive vedtaget på kort og mellemlang sigt for at modernisere momssystemet i EU og gøre det enklere, mere modstandsdygtigt over for svig og mere erhvervsvenligt.
Kommissionen meddelte, at den med henblik på at skabe et robust fælles europæisk momsområde ville foreslå en endelig momsordning for grænseoverskridende handel inden for EU på grundlag af princippet om beskatning af varerne i bestemmelsesmedlemsstaten.
Blandt de kortsigtede foranstaltninger nævnte Kommissionen, at den for at styrke Eurofisc og at indføre nye redskaber som fælles revisioner agtede at forbedre afgiftsmyndighedernes udveksling og analyse af oplysninger indbyrdes og med andre retshåndhævende organer.
Formålet var at forberede gennemførelsen af det endelige momssystem og i afventning af dets fulde gennemførelse at inddæmme grænseoverskridende svig.
EU's fælles ordning for administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes afgiftsmyndigheder har været gældende i mange år. Frem for alt hjælper medlemsstaterne med at opkræve den skyldige moms på grænseoverskridende transaktioner og bekæmpe svig i det indre marked. Som påpeget af Den Europæiske Revisionsret, skal instrumenterne til administrativt samarbejde og bekæmpelse af momssvig i EU imidlertid anvendes mere og bedre.
I sine konklusioner af maj 2016 om bekæmpelse af momssvig bekræftede Rådet, at bedre administrativt samarbejde mellem afgiftsmyndighederne er af stor betydning. Det noterede sig Kommissionens hensigt om at fremlægge et lovgivningsforslag i 2017, der skal forbedre udveksling, deling og analyse af vigtige oplysninger og planlagte fælles revisioner. Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå andre metoder til imødegåelse af retlige hindringer og praktiske begrænsninger i EU og i medlemsstaterne, som bremser et kvalitativt spring fremad i udvekslingen af oplysninger. Dette arbejde bør fremme samarbejde og dække hele spektret af disponible midler — herunder bl.a. VIES, Eurofisc og feedbackprocedurer — og imødegå udfordringerne for told- og afgiftsmyndighederne. Rådet understregede også, at automatisk udveksling af oplysninger var en vej fremad i kampen mod svig, og bekræftede, at risikovurdering og -analyse fortsat er et vigtigt område for yderligere forbedringer i EU.
I november 2016 glædede Europa-Parlamentet sig over momshandlingsplanen og støttede dens forholdsregler til reduktion af momskløften og bekæmpelse af momssvig.
Dette initiativ er en del af "[p]akken om retfærdig beskatning med henblik på oprettelsen af et fælles europæisk momsområde", der er beskrevet i køreplanen for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union. Den sigter mod at imødegå grænseoverskridende momssvig ved gennemførelse af Rådets, Europa-Parlamentets og Revisionsrettens anbefalinger og drastisk og hurtigt at forbedre, hvordan skatteforvaltninger samarbejder med hinanden og med andre retshåndhævende organer.
Sådanne foranstaltninger ville bane vejen for en fuldstændig gennemførelse af det endelige momssystem. Den 4. oktober 2017 fremlagde Kommissionen en række forslag med henblik på at gennemføre den første fase af det endelige momssystem, hvorefter den momsmæssige behandling af B2B leverancer af varer inden for EU ville blive fastlagt. Et yderligere sæt forslag vil blive forelagt næste år.
De tre hovedtyper af grænseoverskridende svig er stadig de mest udbredte og væsentligste i EU: "momskarruseller" (eller svig i forbindelse med forsvundne forhandlere — MTIC-svig), brugtbilssvig og svig i forbindelse med toldprocedure 42 og 63.
MTIC-svig opstår, når en svindler momsfrit køber varer eller tjenesteydelser fra en anden medlemsstat, men derefter opkræver moms når han sælger dem videre; han betaler ikke moms til afgiftsmyndighederne (mens køberen kan fradrage den). Den Europæiske Revisionsret og Europol har anslået, at MTIC-svig kan beløbe sig til 40-60 mia. EUR i årlige tab af momsindtægter, og at 2 % af de organiserede kriminelle grupperinger kunne stå bag 80 % af svigen.
Som følge af den dobbelte momsordning for biler (herefter "fortjenstmargenordningen" eller den normale ordning) er handel med biler ofte genstand for momssvig. Den nemmeste måde at begå svig på er at sælge nyere eller nye transportmidler (for hvilke det samlede beløb er afgiftspligtigt) som brugte varer (mht. hvilke kun fortjenstmargenen er afgiftspligtig).
Endelig bliver ordningen for indførsel af varer momsfrit (toldprocedure 42 og 63), der blev gennemført for at lette samhandelen, når varerne straks leveres til en virksomhed i en anden medlemsstat, ofte misbrugt, og varerne omdirigeres til det sorte marked, uden at moms bliver betalt. Denne type svig forekommer i nogle tilfælde sammen med svigagtig undervurdering af varerne, der sker for at undgå toldafgifter. Der var i 2015 8,5 mio. transaktioner med momsfritagelse ved import til en samlet værdi af 74 mia. EUR.
Dette initiativ vil føje foranstaltninger, der er specielt udformet til at håndtere disse former for svig, til Rådets forordning (EU) nr. 904/2010, der er retsgrundlaget for det administrative samarbejde og bekæmpelsen af momssvig.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I forordning (EU) nr. 904/2010 er fastsat de betingelser, hvorunder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen med henblik at sikre overholdelse af momsbestemmelserne i det indre marked. Momshandlingsplanen sigter mod at styrke administrativt momssamarbejde instrumenter, navnlig Eurofisc som et middel til at styrke tilliden mellem afgiftsmyndighederne inden den endelige momsordning kommer ind i billedet. I afventning heraf vil sådanne foranstaltninger også bidrage til at begrænse grænseoverskridende svig.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse for at sikre medlemsstaternes og EU's indtægter og forhindre konkurrencefordrejning har været en prioritet for Kommissionen i de seneste år. Denne Kommissions politiske retningslinjer slår til lyd for en større indsats for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig gennem brug af midler som for eksempel forbedret administrativt samarbejde mellem afgiftsmyndighederne. Disse prioriteter afspejles direkte i momshandlingsplanen.
Dette initiativ går hånd i hånd med andre initiativer og vil spille en vigtig rolle i at sikre succesen af de mest ambitiøse forslag — gennemførelse af det endelige momssystem. Desuden er MTIC-svig et af de ti kriminalitetsområder, som Europol og Rådet har identificeret som topprioriteter for Den Europæiske Union i perioden 2018-2021. En lignende fremgangsmåde blev anvendt i perioden 2014-2017. Væsentligt er også:
–ikrafttrædelsen af direktiv (EU) 2017/1371, som omfatter alvorlige EU-dækkende momssvig, og
–Forordning (EU) 2017/1939 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("»EPPO"), vedtaget den 12. oktober 2017 af tyve medlemsstater. Dette uafhængige og decentrale EU-organ vil være ansvarlig for efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser rettet mod EU's budget, såsom svig, korruption eller grænseoverskridende momssvig på over 10 mio. EUR.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette initiativ er artikel 113 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I den forbindelse har Rådet med enstemmighed vedtaget bestemmelser om harmonisering af medlemsstaternes regler vedrørende indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds funktion og undgå konkurrenceforvridning.
•Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne er primært ansvarlige for forvaltning, kontrol og opkrævning af moms. Momssvig er imidlertid ofte knyttet til grænseoverskridende transaktioner i det indre marked eller involverer virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater end den, hvor afgiften skal betales. Det har en negativ indvirkning på, hvordan det indre marked fungerer og forårsager alvorlige tab for EU-budgettet.
Ifølge artikel 113 i TEUF skal Rådet vedtage bestemmelser med henblik på at harmonisere lovgivningen vedrørende indirekte skatter for at sikre det indre markeds funktion og undgå konkurrenceforvridning. Resultatet har været EU's samarbejdsinstrumenter, der først og fremmest har til formål at tilrettelægge udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger samt støtte fælles revisionsaktiviteter og oprettelsen af Eurofiscnettet.
I momshandlingsplanen opfordres til mere effektive instrumenter, især en stærkere rolle for Eurofisc, og nye former for samarbejde med et solidt retsgrundlag. Dette kan ikke ske alene på medlemsstatsniveau eller ved hjælp af ikke-lovgivningsmæssige instrumenter. En indsats på EU-plan vil skabe en større merværdi, end hvad der kan opnås på nationalt plan.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i stor udstrækning baseret på de eksisterende retlige rammer og der sker kun tilføjelser i de tilfælde, hvor der er behov for at styrke rammerne. Alle foreslåede foranstaltninger er målrettede medlemsstaternes behov og vil have positive virkninger for momssvigsområdet, men vil ikke medføre yderligere omkostninger for virksomheder og administrationer med undtagelse af med hensyn til foranstaltninger, i forhold til hvilke udvikling af IT-applikationer vil være nødvendige. Selv i disse tilfælde vil de dermed forbundne udviklingsomkostninger være begrænsede.
De nye bestemmelser vil derfor ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at gøre det administrative samarbejde mere effektive til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig.
•Valg af retsakt
En rådsforordning er nødvendig for at ændre den nuværende forordning (EU) nr. 904/2010.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/formålstjenlighedsanalyser af gældende lovgivning
I forbindelse med udarbejdelsen af det foreliggende forslag er der gennemført en evaluering af anvendelsen af EU's ramme for administrativt samarbejde og bekæmpelse af momssvig i forordning (EU) nr. 904/2010.
Generelt har medlemsstaterne et positivt syn på den retlige og praktiske ramme, der blev indført ved forordning (EU) nr. 904/2010. Det store flertal mener, at det har bidraget til at forbedre det administrative samarbejde mellem dem. Udveksling af oplysninger efter anmodning, automatiseret adgang til oplysninger, Eurofisc og multilaterale kontrolforanstaltninger anses for de mest effektive instrumenter.
Medlemsstaterne kan dog fortsat se ulemper, navnlig med Eurofisc, som endnu ikke har nået sit fulde potentiale. Der er et klart behov for at udvikle nye instrumenter og nye måder at samarbejde på. Navnlig støtter medlemsstaterne muligheder som softwaren Transaction Network Analysis (TNA) til behandling og udveksling i fællesskab af momsoplysninger inden for Eurofisc. Der er også plads til yderligere at udvikle elektronisk udveksling af oplysninger eller adgang til nye datasæt. I denne forbindelse er medlemsstaterne navnlig interesseret i adgang til toldoplysninger og oplysninger om bilregistrering.
Udveksling af oplysninger med de retshåndhævende myndigheder i EU er fortsat et følsomt område for medlemsstaterne. Ifølge dem synes deltagelse i møder inden for eurofiscarbejdsområderne eller spontan udveksling af efterretninger mellem Europol og OLAF Eurofisc at være bedre muligheder for at forbedre samarbejdet mellem myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af momssvig på EU-plan, end at give Europol og OLAF automatisk adgang til VIES eller oplysninger fra Eurofisc.
Forbedring af det administrative samarbejde på momsområdet vil være i fuld overensstemmelse med andre EU-politikker, der i øjeblikket er under udvikling. Dette gælder navnlig for direktiv (EU) 2017/1371 og forordning (EU) 2017/1939 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af EPPO. Alt dette viser, at flere fælles initiativer på EU-plan har ensartede formål: forbedring af samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder og judicielle myndigheder og at finde nye måder, hvorpå de mest alvorlige trusler mod skatteindtægterne kan bekæmpes.
•Høringer af interesserede parter
I forbindelse med udarbejdelsen af det foreliggende forslag og vurderingen af de nuværende ordninger har Kommissionen anmodet afgiftsmyndighederne i medlemsstaterne og offentligheden om at give udtryk for deres opfattelse — især om mulighederne for at forbedre det administrative samarbejde om at imødegå grænseoverskridende svig.
De fleste medlemsstater vil støtte fælles behandling af data i Eurofisc (TNA) og indførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af svig i forbindelse med toldprocedure 42 og 63. Adgang til data om bilregistrering har også fået støtte fra de fleste medlemsstater.
Andre interessenter såsom erhvervslivet og borgerne bakker op om EU's rolle med hensyn til at støtte og sikre administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne. Nogle af dem mener, at de nuværende instrumenter ikke er tilpasset til nye forretningsmodeller og til bekæmpelsen af grænseoverskridende svig eller svig i forbindelse med organiseret kriminalitet. Nye automatiserede udvekslinger af oplysninger og øget samarbejde mellem afgiftsmyndighederne og de retshåndhævende myndigheder bør overvejes. De støtter en større rolle for Eurofisc. De gav udtryk for en generelt positiv mening om fælles revisioner.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ud over høring af alle interessenter og navnlig medlemsstaternes afgiftsmyndigheder har der ikke været behov eksterne sagkyndige med henblik på udarbejdelsen af nærværende forslag.
•Konsekvensanalyse
I forbindelse med udarbejdelsen af det foreliggende forslag så konsekvensanalysen på fem hovedmuligheder med delløsninger:
–fælles behandling og analyse af data i Eurofisc
–forbedring af den operationelle ramme for koordineret kontrol mellem medlemsstaterne
–fremme af udveksling af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes afgiftsmyndigheder i Eurofisc og retshåndhævende myndigheder på EU-plan
–bekæmpelse af svig i forbindelse med den dobbelte momsordning for biler ved at forbedre adgangen til oplysninger i køretøjsregistre
–udveksling af oplysninger om toldprocedurer 42 og 63 mellem told- og afgiftsmyndighederne.
På baggrund af omhyggelig analyse blev det konkluderet, at adskillige af mulighederne skulle fastholdes for at tage passende højde for alle relevante emner.
På grund af manglen på relevante data var det ikke muligt præcist at vurdere og kvantificere fordelene ved de foretrukne løsningsmodeller. Imidlertid blev konsekvenserne for de forskellige interessenter sammenfattet således:
–Medlemsstaterne: de vigtigste løsningsmodeller, der er omfattet af dette initiativ, vil kunne bidrage til at gøre bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig hurtigere og mere effektivt og bør derfor kunne øge momsindtægterne. Fælles behandling af oplysninger inden for Eurofisc vil ikke medføre nogen yderligere udgifter, da de allerede dækkes af Fiscalis-programmet. En ny udveksling af oplysninger mellem skatte- og toldmyndigheder og automatiseret adgang til data om bilregistrering vil kunne udløse implementerings- og driftsomkostninger, men disse ville kunne begrænses, idet eksisterende systemer kan anvendes.
–Virksomheder, herunder SMV'er og mikrovirksomheder: bedre målretning af indsatsen mod svindlere kunne mindske overholdelsesomkostninger og administrative byrder for virksomheder, der er involveret i samhandelen inden for EU, idet de påtænkte muligheder ville indebære en bedre udnyttelse og analyse af foreliggende oplysninger og dermed mindske behovet for administrative undersøgelser og rapporteringsforpligtelser for de erhvervsdrivende, der overholder reglerne. Erhvervslivet forventes også at få gavn af mere lige vilkår og et mere velfungerende indre marked.
Konsekvensanalysen, der ledsager forslaget, blev behandlet i Udvalget for Forskriftskontrol den 13. september 2017. Udvalget afgav en positiv udtalelse med nogle henstillinger, især om behovet for bedre at beskrive interaktionen mellem dette initiativ med andre elementer i momshandlingsplanen og behovet for mere præcise begrundelser for så vidt angår udformningen af mulighederne. Disse anbefalinger blev taget med i overvejelserne. Udvalgets udtalelse og henstillingerne er nævnt i arbejdsdokumentet til konsekvensanalysen.
•Målrettet regulering og forenkling
Dette initiativ falder ikke ind under programmet for målrettet og effektiv regulering.
•Grundlæggende rettigheder
Det forventes, at dette forslag vil kunne udløse ny udveksling og fælles behandling af eksisterende oplysninger, hvilket vil kunne omfatte personoplysninger. Indsamling af data vil imidlertid være tydeligt målrettet mod og begrænset til aktører, der antages at være involveret i svigagtige transaktioner. Oplysningerne opbevares kun, så længe det er nødvendigt med henblik på den analyse og de undersøgelser, der foretages af de nationale afgiftsmyndigheder, som har beføjelse til at håndhæve momsforpligtelser. De vil udelukkende blive anvendt til at identificere potentielle svindlere på et tidligt tidspunkt og at sætte en stopper for svigagtige net, hvis formål er at misbruge momssystemet til at begå momssvig. Kun autoriseret personale vil få adgang til og bruge oplysningerne.
Disse foranstaltninger vil i sidste ende være omfattet af artikel 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og, når de er indsat i forordning (EU) nr. 904/2010, af denne forordnings artikel 55, stk. 5, som henviser til den generelle forordning om databeskyttelse.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for Unionens budget.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
I henhold til artikel 59 i forordning (EU) nr. 904/2010 skal forordningens anvendelse gennemgås hvert femte år. Endvidere skal medlemsstaterne ifølge artikel 49 med henblik på at vurdere, hvor effektivt det administrative samarbejde om bekæmpelse af momsunddragelse og momsundgåelse fungerer, meddele Kommissionen alle tilgængelige oplysninger om anvendelsen af forordningen samt bl.a. årlige statistikker om anvendelsen af samarbejdsinstrumenter. Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, indeholder en liste over indikatorer for overvågning og evaluering (se kapitel 8.1).
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Forslaget har følgende hovedformål:
–behandling og analyse i fællesskab af alle relevante oplysninger inden for Eurofisc
–forbedring af den operationelle ramme for koordineret kontrol mellem medlemsstaterne
–øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes afgiftsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder på EU-plan
–bekæmpelse af svig i forbindelse med den dobbelte momsordning for biler ved at forbedre adgangen til oplysninger i køretøjsregistre
–bekæmpelse af svig i forbindelse med toldprocedure 42 og 63.
Den 4. oktober 2017 fremsatte Kommissionen forslag om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010, navnlig dennes artikel 17 og 31, med henblik på anvendelse fra den 1. januar 2019 på afgiftspligtige personer. Dette lovgivningsforslag udgør derfor et ændret forslag, der omfatter disse bestemmelser.
Foranstaltninger, som finder anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden
Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning
Ændringen af artikel 13 vil give de kompetente myndigheder mulighed for at udveksle oplysninger med andre midler end standardformularer, når de finder det nødvendigt.
Fælles revisioner
Det er ofte nødvendig at foretage en administrativ undersøgelse for at bekæmpe momssvig, navnlig når den afgiftspligtige person ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales. Kapitel VII indeholder hjemmel til embedsmænds tilstedeværelse i administrative kontorer hos afgiftspligtige personer i forbindelse med administrative undersøgelser i andre medlemsstater. Med henblik på at øge skatteforvaltningernes mulighed for til at kontrollere grænseoverskridende leverancer vil et nyt samarbejdsinstrument blive medtaget i forordningen. Fælles revisioner vil gøre det muligt for embedsmænd fra to eller flere afgiftsmyndigheder at danne ét enkelt revisionshold, hvis de ønsker det, og at deltage aktivt i en administrativ undersøgelse. Holdet vil undersøge grænseoverskridende transaktioner gennemført af en eller flere indbyrdes forbundne afgiftspligtige personer (både juridiske og fysiske personer), der udøver grænseoverskridende virksomhed, herunder grænseoverskridende transaktioner, der involverer koncernforbundne selskaber etableret i de deltagende lande.
Når mindst to medlemsstater finder, at der er behov for en administrativ undersøgelse af det beløb, der er angivet af en afgiftspligtig person, som ikke er etableret på deres område, men som er afgiftspligtig på området, skal den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige er etableret, foretage undersøgelsen, og den anmodende medlemsstat skal bistå etableringsmedlemsstaten ved at deltage aktivt i revisionen for at undgå, at afgiftspligtige personer, der er etableret i Unionen, hindrer en korrekt anvendelse af momsreglerne, og for at undgå dobbeltarbejde og administrative byrder for afgiftsmyndighederne og erhvervslivet. Denne forholdsregel er særlig relevant i forbindelse med bekæmpelse af svig inden for e-handelen.
Eurofisc
Eurofisc etableredes ved kapitel X med henblik på hurtig udveksling af udvalgte oplysninger mellem medlemsstaterne for at behandle store eller nye mønstre for momssvig. For at sætte fart i den fælles behandling og analyse af oplysninger inden for Eurofisc er Kommissionen i færd med at udvikle TNA-software til frivillig brug for medlemsstaterne fra 2018.
For at maksimere TNA's potentiale til at identificere svindlernet i hele EU skal der i forordning (EU) nr. 904/2010 fastsættes klarere regler for fælles behandling og analyse af oplysninger inden for Eurofisc. Deltagelse i en sådan behandling og analyse vil forblive frivillig. Alle medlemsstaterne bør dog give Eurofiscembedsmænd adgang til deres oplysninger i VIES om transaktioner inden for Unionen gennem TNA; på denne måde kan softwaren identificere alle potentielle svigagtige net, herunder dem, som omfatter erhvervsdrivende, der er etableret i medlemsstater, der ikke deltager.
Ændringerne medfører også klarere regler for, hvordan Eurofisc skal organiseres og drives. De ville gøre det muligt for Eurofisc at koordinere de fælles administrative undersøgelser, som iværksættes på baggrund af Eurofiscs risikoanalyser. Eurofiscs embedsmænd er ofte de første, der bliver advaret om nye svindlernet, og de har stor ekspertise inden for grov momssvig. De vil derfor være bedst placeret til at koordinere de pågældende administrative undersøgelser.
Dette vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv reaktion på TNA-resultater, og oplysninger fra sådanne undersøgelser kan straks blive behandlet af TNA. I praksis ville en sådan koordinering blive gennemført inden for det eurofiscarbejdsområde, der har den relevante ekspertise, af én eller flere af Eurofiscs embedsmænd fra de medlemsstater, som er involveret i undersøgelserne. Flere samordnede kontroller mellem medlemsstaterne bør forbedre deres kapacitet til at reagere hurtigt på altid skiftende svigagtige aktiviteter.
Forslaget åbner også mulighed for, at Eurofiscs embedsmænd kan sende oplysninger om momssvigstendenser, risici og alvorlige sager til Europol og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) samt videregive sådanne sager til EPPO. Dette vil især omfatte den mest skadelige momssvig som MTIC og misbrug af toldprocedure 42, der ofte involverer kriminelle organisationer. Disse organisationer kan drage fordel af deres internationale netværk til at indrette avancerede MTIC-karruseller med det formål at presse penge ud af de nationale budgetter. De gemmer sig bag stråmænd, hvilket giver administrative foranstaltninger mindre gennemslagskraft.
Samarbejde med retshåndhævende myndigheder på EU-niveau vil give mulighed for krydskontrol af oplysninger med Eurofisc, databaser og andre oplysninger, som OLAF og Europol ligger inde med, og vil medvirke til at identificere de reelle gerningsmænd til svig og deres netværk. OLAF modtager navnlig relevante oplysninger i forbindelse med enhedens efterforskning af toldsvig, der er tæt forbundet med momssvig, f. eks. svig i forbindelse med toldprocedure 42. OLAF kan også lette og koordinere undersøgelser af momssvig og i forbindelse hermed gøre brug af sin tværfaglige tilgang.
De fleste medlemsstater har allerede etableret et sådant samarbejde på nationalt plan og inddrager Europol i deres bekæmpelse af MTIC-svig. Disse samarbejdsaktioner er ofte komplekse og medfører risiko for, at værdien af oplysningerne vil gå tabt, før de når frem til de rette myndigheder. En direkte forbindelse mellem Eurofisc, Europol og OLAF samt med EPPO for de mest alvorlige tilfælde af momssvig vil forkorte denne reaktionstid for data og maksimere deres værdi i forbindelse med kampen mod kriminelle organisationer.
Dette forslag vil ophæve visse begrænsninger i retten for Eurofiscs embedsmænd til at konsultere VIES-oplysninger om EU-interne leverancer, når leverandøren eller kunden er registreret i en anden medlemsstat (artikel 21, stk. 2). På nuværende tidspunkt er adgangen begrænset til Eurofiscs forbindelsesembedsmænd, som skal have en personlig brugeridentifikation til det elektroniske system for at få adgang til disse oplysninger. Derudover skal adgangen ske i forbindelse med en efterforskning af mistanke om svig og kun inden for almindelig arbejdstid. Dette forslag vil fjerne den sidstnævnte betingelse, idet begrænsning af den periode, inden for hvilken bekæmpelse af grov momssvig kan ske, er vanskelig at retfærdiggøre. Det foreslås også, at de praktiske detaljer omkring identificering af bemyndigede tjenestemænd fastsættes i en gennemførelsesretsakt, hvorved der tages højde for visse medlemsstaters betænkeligheder.
Procedurer til refusion af moms til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
Kapitel XII omfatter fremsendelse af anmodninger om tilbagebetaling af moms i andre medlemsstater og udveksling af oplysninger om sådanne anmodninger. Kapitlet vil blive ændret med henblik på at øge sammenhængen med inddrivelsen af afgiftsgæld i etableringsmedlemsstaten og undgå brugen af — såvel som den administrative byrde og omkostningerne forbundet med — en anmodning om inddrivelsesbistand fra etableringsmedlemsstaten med henblik på at gøre udfald i momsrefusionsbeløb i tilbagebetalingsmedlemsstaten.
Ifølge de gældende regler om inddrivelsesbistand kan myndighederne i etableringsmedlemsstaten sende en anmodning om inddrivelse eller sikkerhedsforanstaltninger til tilbagebetalingsmedlemsstaten vedrørende det momsrefusionsbeløb, der skal gøres udfald i. Det kræver, at den anmodende myndighed udarbejder en specifik anmodning om inddrivelsesbistand; myndighederne med ansvar for momsrefusion og skatteinddrivelse i den bistandssøgte medlemsstat skal deltage i konkret koordinering for at gennemføre anmodningen; og den berørte afgiftspligtige person, som ønsker at anfægte en inddrivelse eller sikkerhedsforanstaltninger truffet af de bistandssøgte myndigheder, iværksætter denne i den bistandssøgte medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, og artikel 17 i direktiv 2010/24/EU.
Den berørte afgiftspligtige person kan indvilge i en direkte overførsel af momsrefusionsbeløbet til etableringsmedlemsstaten med henblik på at opfylde de udestående momsforpligtelser i denne medlemsstat eller med henblik på at gøre udfald i beløbet som en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af bestridt momsgæld i denne medlemsstat. I sidstnævnte tilfælde kan en anfægtelse af et sådant udfald i beløbet indbringes for de kompetente retsmyndigheder i vedkommendes egen etableringsmedlemsstat på alle stadier af sagsforløbet i forbindelse med den omtvistede momsgæld.
Nærværende forslag vil omgå behovet for anmodninger om inddrivelsesbistand, i det omfang den person, der skylder momsen, indvilger i en direkte overførsel. Det vil således mindske den administrative byrde for den bistandssøgende medlemsstat og fjerne alle administrative byrder og omkostninger for den bistandssøgte medlemsstat.
Ved anvendelsen af overførsels- og beslaglæggelsesordningerne skal etableringsmedlemsstaten med henblik på at sikre betalingen af den bestridte momsforpligtelse klart respektere den afgiftspligtiges rettigheder. Derfor påtænkes der i forslaget indførelse af retslig kontrol med beslaglæggelsen af momsrefusionsbeløbet i etableringsmedlemsstaten. Det skal hjælpe de afgiftspligtige personer, som skylder moms, og som ønsker at anfægte foranstaltningen, da de ikke længere vil skulle anfægte sikkerhedsforanstaltninger i de øvrige medlemsstater.
Videregivelse af alvorlige sager om svig, der involverer mindst to medlemsstater, til OLAF og EPPO
Kapitel XIII, som omhandler forbindelserne med Kommissionen, ændres med henblik på bedre beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser. De medlemsstater, der deltager i EPPO, bør give oplysninger til denne myndighed om de mest alvorlige overtrædelser som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/1371. Der vil være sager, der involverer aktivitet i to eller flere medlemsstater og med samlede tab på mindst 10 mio. EUR.
EPPO skal være et uafhængigt og decentraliseret EU-organ. Anklagemyndigheden har kompetence til at foretage efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser mod EU's budget som f.eks. grænseoverskridende momssvig på over 10 mio. EUR. Den vil fungere som en enkelt myndighed i alle deltagende medlemsstater og vil samle europæiske og nationale retshåndhævende myndigheders indsats i en fælles, sammenhængende og effektiv tilgang.
OLAF skal fortsat være ansvarlig for administrative undersøgelser af ikke-svigagtige og svigagtige uregelmæssigheder, der påvirker EU's finansielle interesser. Dets mandat og kompetence med hensyn til momssvig går derfor ud over de tilfælde, der er udpeget som de mest alvorlige i artikel 2, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/1371. Da ikke alle medlemsstater vil være en del af EPPO, vil OLAF desuden fortsætte sine administrative undersøgelser i forhold til ikke-deltagende medlemsstater på samme måde, som det er tilfældet i dag. I de deltagende medlemsstater på felter, der henhører under EPPO's kompetenceområde, vil EPPO og OLAF etablere og opretholde et nært samarbejde med henblik på at sikre komplementaritet og undgå overlapning af deres mandater. I denne sammenhæng vil OLAF kunne yde støtte til EPPO's undersøgelser af tilfælde af momssvig.
OLAF kan også lette og koordinere undersøgelser af momssvig at gøre brug af sin tværfaglige tilgang samt stille analyser og efterretninger til rådighed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne meddele OLAF oplysninger om lovovertrædelser vedrørende moms, når de anser det for relevant for udøvelsen af myndighedens mandat.
Ajourføring af betingelserne for udveksling af oplysninger og Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
Kapitel XV, som fastlægger betingelserne for udveksling af oplysninger, vil blive ændret for at afspejle det nye retsgrundlag for beskyttelse af personoplysninger: Forordning (EU) 2016/679.
Kapitel XVI, almindelige og afsluttende bestemmelser, skal ajourføres med det nye retsgrundlag for medlemsstaternes kontrol med, hvordan Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser: Forordning (EU) 182/2011.
Bestemmelser gældende fra den 1. januar 2020
Udveksling af oplysninger i toldprocedure 42/63 og køretøjsregistre med afgiftsmyndighederne
Kapitel V vedrører opbevaring og udveksling af oplysninger om afgiftspligtige personer og transaktioner. Ændringen af dette kapitel vil give mulighed for udveksling af oplysninger om told på indførsel med momsfritagelse og om registrering af køretøjer.
Det første sæt oplysninger vil blive udvekslet med henblik på at imødegå misbrug af momsordningen for momsfri import af varer (toldprocedurer 42 og 63), i tilfælde hvor de skulle være leveret til en anden medlemsstat, men blev omdirigeret til det sorte marked. En svaghed ved disse procedurer er, at hele processen kan tage lang tid at kontrollere, uanset risikoen for, at svig sker hurtigt. Før de kan foretage en sådan kontrol, skal afgiftsmyndighederne i import- og bestemmelsesmedlemsstaterne vente på importørens momsoversigt, som ofte ikke dukker op.
Med dette forslag vil de relevante oplysninger i forbindelse med toldprocedure 42 og 63, der indsendes elektronisk i forbindelse med toldangivelsen (f.eks. momsnumre, værdien af de indførte varer, typen af varer osv.), af importmedlemsstaten blive videregivet til afgiftsmyndighederne i bestemmelsesmedlemsstaten. Afgiftsmyndighederne i begge lande vil derfor være i stand til at krydstjekke disse oplysninger med de oplysninger, der er indgivet af importørerne i momsoversigten og momsangivelse og af modtageren i dennes momsangivelse. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten skulle opdage, at kundens, ganske vist gyldige, momsregistreringsnummer er blevet kapret af importøren, kan den øjeblikkelig underrette importmedlemsstaten, således at denne kan kontrollere importøren. Desuden vil afgiftsmyndighederne ved at krydstjekke toldoplysninger med momsoversigter være i stand til at afsløre tilfælde af for lav værdiansættelse på importtidspunktet, som har til formål at undgå told. Der kan gives Eurofiscs embedsmænd udvidet adgang til data på samme måde som med hensyn til leverancer inden for EU.
Ændringen af artikel 21 vil også præcisere, at de toldmyndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere betingelserne for momsfritagelse i toldprocedurerne 42 og 63, skal indrømmes automatisk adgang til momsinformationsudvekslingssystemet (VIES), således at de kan kontrollere gyldigheden af momsregistreringsnumrene. Dette er en af betingelserne for at give momsfritagelse ved import, og en automatisk kontrol ved grænsen vil have en betydelig afskrækkende virkning i forhold til denne type svig.
Det anden nye datasæt, der skal udveksles, vil hovedsagelig blive anvendt af Eurofisc embedsmænd til at imødegå grænseoverskridende svig i forbindelse med salg af brugte biler. Det vil navnlig give dem mulighed for hurtigt at identificere, hvem der har begået svigagtige transaktioner, og hvor. I praksis vil adgangen blive givet gennem EUCARIS-platformen, hvor automatisk udveksling af oplysninger om køretøjsregistrering allerede finder sted.
Bestemmelser gældende fra den 1. juli 2021
Når afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat, leverer varer eller tjenesteydelser til kunder, som er etableret på en anden medlemsstats område, er de stadig undergivet forpligtelser i denne anden medlemsstat. Det er ofte drevet frem af den teknologiske udvikling. For at lette den korrekte anvendelse af momsreglerne på sådanne grænseoverskridende transaktioner, bør den i artikel 32 omhandlede mekanisme, hvorved oplysninger gøres let tilgængelige for afgiftspligtige personer, udvides til også at omfatte andre oplysninger, bl.a. om takster og foranstaltninger rettet mod små virksomheder.
2017/0248 (CNS)
Ændret forslag til
RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Kommissionen meddelte i handlingsplanen for moms
, at den har til hensigt at fremsætte et forslag om principperne for et endeligt momssystem for grænseoverskridende samhandel mellem virksomheder i medlemsstaterne. Rådet opfordrede i sine konklusioner af 8. november 2016
Kommissionen til i mellemtiden at foretage visse forbedringer af EU's momsregler for grænseoverskridende transaktioner.
(2)Den godkendte afgiftspligtige person er en af de væsentlige bestanddele af et sådant nyt endeligt momssystem for samhandelen inden for EU og vil derudover blive anvendt i forbindelse med visse forenklingsforanstaltninger inden for det nuværende momssystem. Ideen om en godkendt afgiftspligtig person bør give mulighed for at bevise, at en bestemt afgiftspligtig person kan anses for at være en pålidelig skattebetaler inden for EU.
(3)Visse regler i direktiv 2006/112/EF
vedrørende transaktioner, som anses for at være følsomme over for svig, skal kun finde anvendelse, når godkendte afgiftspligtige personer er involveret. For at få garanti for, at sådanne regler kan anvendes, er det derfor vigtigt, at bekræftelse af en afgiftspligtig persons status som godkendt afgiftspligtig person kan opnås elektronisk
(4)I første fase henimod et endeligt momssystem som foreslået i handlingsplanen for moms bør den omvendte betalingspligt finde anvendelse i forbindelse med levering af varer inden for EU i de tilfælde, hvor erhververen af varerne er en godkendt afgiftspligtig person. Det er derfor afgørende, at en afgiftspligtig person, som foretager en levering af varer inden for EU, ved, om hans kunde er tildelt status som godkendt afgiftspligtig person. I betragtning af den praktiske lighed med den nuværende momsfritagelse for levering af varer inden for Fællesskabet og for at undgå unødvendige omkostninger eller byrder bør der gøres brug af det nuværende momsinformationsudvekslingssystem (VIES), som bør medtage oplysninger om statussen som godkendt afgiftspligtig person.
(5)For at kunne tilvejebringe oplysninger om afgiftspligtige personers status som godkendte afgiftspligtige personer i medlemsstaterne, bør medlemsstaterne registrere og lagre opdaterede oplysninger om afgiftspligtige personers status som godkendte afgiftspligtige personer i et elektronisk system. Skattemyndighederne i en medlemsstat bør derefter give skattemyndigheder i andre medlemsstater automatisk adgang til disse oplysninger og på anmodning af de personer, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010
, elektronisk kunne bekræfte afgiftspligtige personers status som godkendte afgiftspligtige personer, hvis denne status er relevant med henblik på de transaktioner, der er omhandlet i nævnte artikel.
(6)I betragtning af at bestemmelserne i denne forordning er et resultat af de ændringer, der indføres ved Rådets direktiv [...]/EU
, bør forordningen finde anvendelse fra datoen for anvendelsen af de pågældende ændringer.
(1)Den nugældende ordning for beskatning af samhandelen mellem medlemsstater er baseret på overgangsordninger indført i 1993, som er blevet forældede og sårbare over for svig på baggrund af en yderst kompleks merværdiafgiftsordning (moms). Kommissionen har fremsat et forslag til fastlæggelse af principperne for et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i medlemsstaterne på grundlag af beskatning af grænseoverskridende leverancer i bestemmelsesmedlemsstaten. I betragtning af, at det kan tage mange år, før den endelige momsordning for samhandlen er gennemført fuldt ud, er der på kort sigt behov for foranstaltninger til mere effektiv og hurtigere bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig. Forbedring og forenkling af de administrative samarbejdsinstrumenter, navnlig Eurofisc, er også af stor betydning for bekæmpelsen af momssvig i almindelighed og for at styrke tilliden mellem afgiftsmyndighederne, inden den endelige momsordning indføres.
(2)Det er ofte nødvendigt at foretage en administrativ undersøgelse for at bekæmpe momssvig, navnlig når den afgiftspligtige person ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales. For at sikre en korrekt anvendelse af momsreglerne, og for at undgå dobbeltarbejde og administrative byrder for skattemyndighederne og erhvervslivet, skal i tilfælde, hvor mindst to medlemsstater finder, at en administrativ undersøgelse af det beløb, der er angivet af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på deres område, men er afgiftspligtig på området, er nødvendig, den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, foretage undersøgelsen, og den anmodende medlemsstat skal bistå etableringsmedlemsstaten ved at deltage aktivt i undersøgelsen.
(3)Fremsendelse af oplysninger uden forudgående anmodning til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 bør være så enkel og effektiv som muligt. Det er derfor nødvendigt at tillade de kompetente myndigheder at fremsende oplysninger ved hjælp af andre midler end standardformularerne, når de anser det for nødvendigt.
(4)Begrebet godkendt afgiftspligtig person er et af de vigtigste elementer i forslaget om det endelige momssystem og vil desuden blive anvendt til visse forenklingsforanstaltninger i det nuværende momssystem. Begrebet godkendt afgiftspligtig person skal gøre det muligt at bevise, at en konkret afgiftspligtig person kan betragtes som en pålidelig skattebetaler i Unionen.
(5)Visse regler i direktiv 2006/112/EF vedrørende transaktioner, som anses for at være følsomme over for svig, bør kun finde anvendelse, når godkendte afgiftspligtige personer er involveret. Det er derfor vigtigt, at status som godkendt afgiftspligtig person kan verificeres elektronisk for at garantere, at disse bestemmelser kan finde anvendelse.
(6)Som et første skridt i retning af et endeligt momssystem som foreslået i meddelelsen fra Kommissionen om en handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde —De svære valg, bør proceduren med omvendt momspligt finde anvendelse på leveringer af varer inden for Unionen, hvor erhververen er en godkendt afgiftspligtig person. Det er derfor vigtigt for afgiftspligtige personer, der leverer varer inden for Unionen, at vide, om deres kunder har fået status som godkendt afgiftspligtig person. I betragtning af den praktiske lighed med den nugældende fritagelse for leveringer af varer inden for Fællesskabet og for at undgå unødvendige omkostninger eller byrder, skal oplysninger om status som godkendt afgiftspligtig person stilles til rådighed af momsinformationsudvekslingssystemet (VIES).
(7)Med henblik på at give oplysninger om afgiftspligtige personers status i medlemsstaterne som godkendt afgiftspligtig person, bør medlemsstaterne registrere og lagre den ajourførte status for afgiftspligtige personer, som har fået status som godkendt afgiftspligtig person af en kompetent myndighed i denne medlemsstat, i et elektronisk system. Afgiftsmyndighederne i en medlemsstat bør i så fald give afgiftsmyndighederne i andre medlemsstater automatisk adgang til disse oplysninger. Desuden bør de også efter anmodning fra visse personer, der er omfattet af forordning (EU) nr. 904/2010, elektronisk kunne bekræfte enhver afgiftspligtig persons status som godkendt afgiftspligtig person, når denne status er relevant for disse transaktioner.
(8)Momsfritagelsen for import af varer, der er omhandlet i artikel 143, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF ("toldprocedure 42") bliver ofte misbrugt og gods omdirigeres til det sorte marked, uden at momsen er blevet betalt. Det er derfor afgørende, at toldembedsmænd ved kontrollen af, om betingelserne for fritagelse er opfyldt, har adgang til registret af momsregistreringsnumre. Desuden bør de oplysninger, der indsamles af toldmyndighederne som led i denne procedure, også stilles til rådighed for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de efterfølgende erhvervelser inden for Fællesskabet skal finde sted.
(9)Med henblik på at bekæmpe svig, der skyldes de to momsordninger for biler, bør Eurofiscforbindelsesembedsmænd automatisk kunne få adgang til oplysninger i køretøjsregistre. Det ville gøre det muligt for dem hurtigt at identificere, hvem der har foretaget de svigagtige transaktioner og hvor. En sådan adgang bør kunne opnås via det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (EUCARIS), som det ifølge Rådets afgørelse 2008/615/RIA og afgørelse 2008/616/RIA for så vidt angår oplysninger i køretøjsregistret er obligatorisk for medlemsstaterne at bruge.
(10)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om automatiseret adgang til oplysninger indsamlet af toldmyndighederne og oplysninger fra køretøjsregistre, bør gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.
(11)For at sikre en effektiv overvågning af moms på grænseoverskridende transaktioner indeholder forordning (EU) nr. 904/2010 hjemmel til embedsmænds tilstedeværelse i administrative kontorer i forbindelse med administrative undersøgelser i andre medlemsstater. Med henblik på at styrke skattemyndighedernes kapacitet til at kontrollere grænseoverskridende leveringer, bør der være fælles revisioner, der gør det muligt for embedsmænd fra to eller flere medlemsstater at udgøre et enkelt revisionshold og tage aktivt del i en fælles administrativ undersøgelse.
(12)Når afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat, leverer varer eller tjenesteydelser til kunder, som er etableret i en anden medlemsstat, at de i stigende grad er underlagt forpligtelser i denne anden medlemsstat. Det er ofte drevet frem af den teknologiske udvikling. For at lette den korrekte anvendelse af momsreglerne på sådanne grænseoverskridende transaktioner, bør den mekanisme, hvorved oplysninger gøres let tilgængelige for afgiftspligtige personer, udvides til også at omfatte andre oplysninger, bl.a. om takster og foranstaltninger for små virksomheder.
(13)For at bekæmpe den mest alvorlige grænseoverskridende svig er det nødvendigt at tydeliggøre og styrke Eurofiscs styring, opgaver og drift. Eurofiscforbindelsesembedsmænd bør kunne få adgang til, udveksle, behandle og analysere alle nødvendige oplysninger hurtigt og samordne eventuelle opfølgende foranstaltninger. Det er også nødvendigt at styrke samarbejdet med andre myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af momssvig på EU-plan, navnlig gennem udveksling af målrettede oplysninger med Europol og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Eurofiscforbindelsesembedsmænd bør derfor kunne udveksle, spontant eller efter anmodning, oplysninger og efterretninger med Europol og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Dette vil sætte Eurofiscforbindelsesembedsmænd i stand til at modtage oplysninger og efterretninger, som Europol og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ligger inde med, med henblik på at identificere de reelle gerningsmænd bag momssvigsaktiviteterne.
(14)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne om Eurofisc, bør gennemførelsesbeføjelserne overdrages til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
(15)Organiseringen af fremsendelsen af anmodninger om momsrefusion, i medfør af artikel 5 Rådets direktiv 2008/9/EF, åbner mulighed for at mindske den administrative byrde for de kompetente myndigheder i forbindelse med inddrivelsen ubetalt momsgæld i etableringsmedlemsstaten.
(16)For at beskytte Unionens finansielle interesser mod alvorlig grænseoverskridende momssvig bør de medlemsstater, der deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed, meddele dette kontor alle tilgængelige oplysninger om alvorlige lovovertrædelser mod det fælles merværdisystem som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371.
(17)Medlemsstaterne bør også meddele Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig oplysninger om lovovertrædelser mod det fælles merværdiafgiftssystem i tilfælde, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Dette vil gøre det muligt for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig at opfylde sit mandat til at foretage administrative undersøgelser af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, med henblik på at yde bistand til medlemsstaterne, således at de kan samordne deres optræden med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser mod svig.
(18)Kommissionen har kun adgang til de oplysninger, som er meddelt eller indsamlet i henhold til forordning (EU) nr. 904/2010, i det omfang, det er nødvendigt med henblik på pasning, vedligeholdelse og udvikling af de elektroniske systemer, som Kommissionen er vært for, og som anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med denne forordning.
(19)Med henblik på anvendelsen af nærværende forordning bør det overvejes at begrænse visse rettigheder og forpligtelser, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 med henblik på at beskytte de interesser, der er nævnt i nævnte forordnings artikel 23, stk. 1, litra e). Sådanne begrænsninger er nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af medlemsstaternes potentielle indtægtstab og den afgørende betydning af at stille information til rådighed for at bekæmpe svig effektivt.
(20)I direktiv 2006/112/EF vil der blive fastsat regler for transaktioner, der kun finder anvendelse i tilfælde, hvor godkendte afgiftspligtige personer er involveret, samt nye regler om takster og for små virksomheder. Det er derfor nødvendigt at udskyde anvendelsen af foranstaltningerne i denne forordning om status som godkendt afgiftspligtig person og om oplysninger, der skal stilles til rådighed til afgiftspligtige personer om satser og særlige regler for små virksomheder, indtil de nævnte regler anvendes. Da gennemførelsen af bestemmelserne om elektronisk adgang til oplysninger indsamlet af toldmyndighederne og til oplysninger fra køretøjsregistre vil kræve ny teknologisk udvikling, er det nødvendigt at udskyde anvendelsen af dem, således at medlemsstaterne og Kommissionen kan gennemføre de pågældende udviklingsforanstaltninger.
(21)Da målene for denne forordning — at forbedre samarbejdsinstrumenterne mellem medlemsstaterne og bekæmpe grænseoverskridende svig på momsområdet — ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.
(22)(7)Forordning (EU) nr. 904/2010 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) nr. 904/2010
I forordning (EU) nr. 904/2010 foretages følgende ændringer:
(1)I artikel 7 foretages følgende ændringer:
(a)stk. 3 udgår.
(b)stk. 4 affattes således:
"4. Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Den bistandssøgte myndighed gennemfører den administrative undersøgelse i koordination med den bistandssøgende myndighed. De værktøjer og procedurer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 28 til 30, kan anvendes. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke finder det nødvendigt at foretage en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.
Uanset første afsnit kan en undersøgelse vedrørende de beløb, der er angivet af en afgiftspligtig person, som er etableret i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat, og som er afgiftspligtig i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, kun afvises af følgende grunde:
a) af de grunde, der fremgår af artikel 54, stk. 1, vurderet af den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med en erklæring om bedste praksis vedrørende interaktionen mellem dette stykke og artikel 54, stk. 1, der skal vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2
b) af de grunde, der fremgår af artikel 54, stk. 2, 3, og 4, eller
c) på grundlag af, at den bistandssøgte myndighed allerede har givet den bistandssøgende myndighed oplysninger om samme afgiftspligtige person i forbindelse med en administrativ undersøgelse, der er gennemført mindre end to år forinden.
Når en administrativ undersøgelse som omhandlet i andet afsnit nægtes af den bistandssøgte myndighed af de grunde, der er omhandlet i litra a) eller b) skal den dog give den bistandssøgende myndighed datoerne for og værdierne af alle relevante leverancer, som den afgiftspligtige person i de to seneste år har gennemført i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.
Hvis de kompetente myndigheder i mindst to medlemsstater finder en administrativ undersøgelse nødvendig, kan den bistandssøgte myndighed ikke nægte at foretage denne undersøgelse. Medlemsstaterne sikrer, at der fines ordninger mellem de pågældende bistandssøgende myndigheder og den bistandssøgte myndighed, hvorved embedsmænd med bemyndigelse fra de bistandssøgende myndigheder kan deltage i den administrative undersøgelse, der udføres på den bistandssøgte myndigheds område med henblik på indsamling af de oplysninger, der er omhandlet i andet afsnit. En sådan administrativ undersøgelse foretages i fællesskab af embedsmænd fra den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed. Embedsmænd fra de bistandssøgende myndigheder udøver de samme kontrolbeføjelser, som er tillagt den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. Den bistandssøgende myndigheds embedsmænd har adgang til de samme lokaliteter og dokumenter som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd, dog alene med det formål at gennemføre den administrative undersøgelse."
(2)Artikel 13, stk. 3, affattes således:
"3. Oplysningerne sendes via standardformularer eller via andre midler, som de respektive kompetente myndigheder anser for hensigtsmæssige. Kommissionen fastsætter standardformularer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(1)
Artikel 17 affattes således:
"Artikel 17
1. Hver medlemsstat skal i et elektronisk system lagre følgende oplysninger:
a) oplysninger, der indsamles i henhold til afsnit XI, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF
b) data, der indsamles i henhold til artikel 213 i direktiv 2006/112/EF, om den identitet, virksomhed, juridiske form og adresse, der er knyttet til de personer, til hvem den har tildelt et momsregistreringsnummer, samt datoen for tildelingen af dette nummer
c) data vedrørende momsregistreringsnumre, den har tildelt, og som er blevet ugyldige, samt datoerne, hvor disse numre blev ugyldige
d) oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 360, 361, 364 og 365 i direktiv 2006/112/EF, såvel som, fra den 1. januar 2015, oplysninger, som den indhenter i henhold til artikel 369c, 369f og 369g i nævnte direktiv, og
e) oplysninger vedrørende status som godkendt afgiftspligtig person i henhold til artikel 13a i direktiv 2006/112/EF samt datoen for tildeling, nægtelse eller tilbagekaldelse af denne status.
2. De tekniske detaljer i forbindelse med den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c), d) og e), vedtages efter proceduren i artikel 58, stk. 2."
(3)I artikel 17 foretages følgende ændringer:
(a)I stk. 1 tilføjes følgende som nyt litra e):
"e) oplysninger vedrørende status som godkendt afgiftspligtig person i henhold til artikel 13a i direktiv 2006/112/EF samt datoen for tildeling, nægtelse eller tilbagekaldelse af denne status."
(b)I stk. 1 tilføjes følgende som nyt litra f):
"f) oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 143, stk. 2, litra a) og b), i direktiv 2006/112/EF, samt oprindelseslandet, bestemmelseslandet, varekoden, valutaen, det samlede beløb, vekselkursen, priser for de enkelte poster og nettovægten."
(c)Stk. 2 affattes således:
"2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske detaljer i forbindelse med den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b) til e). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(d)Stk. 2 affattes således:
"2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske detaljer i forbindelse med den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er nævnt i litra b) -f) i nærværende artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(e)Følgende tilføjes som stk. 3:
"3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nøjagtige kategorier af oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra f), i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(4)I artikel 21 foretages følgende ændringer:
(a)Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. Hver medlemsstat giver sine embedsmænd, som kontrollerer de krav, der er fastsat i artikel 143, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF, adgang til de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 17, stk. 1, litra b) og c), for hvilke de andre medlemsstater giver automatiseret adgang."
(b)I stk. 2 affattes litra e) således:
i)nr. i) og ii) affattes således:
"i) adgangen gives i forbindelse med efterforskning af mistanke om svig eller med henblik på at opspore eller identificere svindlere
ii) adgangen gives via en Eurofiscforbindelsesembedsmand, som nævnt i artikel 36, stk. 1, der har en personlig brugeridentifikation til det elektroniske system, der giver adgang til oplysningerne."
ii)nr. iii) udgår.
(c)Følgende indsættes som stk. 2a:
"2a. Med hensyn til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra f), skal mindst følgende oplysninger være tilgængelige:
a)
de momsregistreringsnumre, som er tildelt af den medlemsstat, der modtager oplysningerne
b)
momsregistreringsnummeret for importøren eller dennes fiskale repræsentant, der leverer varer til personer, der har fået tildelt et momsregistreringsnummer, jf. litra a)
c)
oprindelseslandet, bestemmelseslandet, varekoden, valutaen, det samlede beløb, vekselkursen, priserne for de enkelte poster og nettovægten af de indførte varer efterfulgt af en EU-intern levering af varer fra hver person, der henvises til i litra b), til hver person, som er i besiddelse af et momsregistreringsnummer, jf. litra a)
d)
oprindelseslandet, bestemmelseslandet, varekoden, valutaen, det samlede beløb, vekselkursen, priserne for de enkelte poster og nettovægten af de indførte varer efterfulgt af en EU-intern levering af varer fra hver person, der henvises til i litra b), til hver person, som er i besiddelse af et momsregistreringsnummer, der er tildelt af en anden medlemsstat under følgende betingelser:
i) adgangen gives i forbindelse med efterforskning af mistanke om svig eller med henblik på at opspore eller identificere svindlere
ii) adgangen gives via en Eurofiscforbindelsesembedsmand, som nævnt i artikel 36, stk. 1, der har en personlig brugeridentifikation til det elektroniske system, der giver adgang til oplysningerne.
De værdier, der er omhandlet i litra c) og d), udtrykkes i valutaen i den medlemsstat, der stiller oplysningerne til rådighed, og skal vedrøre hvert enkelt administrativt dokument.«
(d)Følgende tilføjes som stk. 3:
"3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske foranstaltninger med hensyn til de betingelser, der er fastsat i stk. 2, litra e), i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(e)Stk. 3 affattes således:
"3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske foranstaltninger med hensyn til de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, litra e), og i stk. 2a, litra d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(5)Følgende indsættes som artikel 21a:
"Artikel 21a
1. Hver medlemsstat giver de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder automatiseret adgang til følgende oplysninger i forbindelse med nationale registreringer af køretøjer:
a) data vedrørende køretøjer;
b) data vedrørende ejere og indehavere af køretøjer, i hvis navn køretøjet er registreret, som defineret i lovgivningen i den medlemsstat, hvor registreringen er sket.
2. Adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, ydes på følgende betingelser:
i) adgangen gives i forbindelse med efterforskning af mistanke om svig eller med henblik på at opspore eller identificere svindlere
ii) adgangen gives via en Eurofiscforbindelsesembedsmand, som nævnt i artikel 36, stk. 1, der har en personlig brugeridentifikation til det elektroniske system, der giver adgang til oplysningerne.
3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nøjagtige kategorier af oplysninger og de tekniske detaljer i forbindelse med den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, og de praktiske ordninger for så vidt angår de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(6)Artikel 24, stk. 2, affattes således:
"Medlemsstaterne er ansvarlige for al udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at udveksle disse oplysninger ved hjælp af CCN/CSI-netværk eller ethvert andet lignende netværk, der anvendes til samme formål."
(7)Overskriften til kapitel VII affattes således:
"TILSTEDEVÆRELSE I ADMINISTRATIVE KONTORER OG I FORBINDELSE MED ADMINISTRATIVE UNDERSØGELSER OG FÆLLES REVISIONER".
(8)I artikel 28 foretages følgende ændringer:
(a)Følgende indsættes som stk. 2a:
"2 a. Efter aftale mellem den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de ordninger, som sidstnævnte har fastlagt, kan embedsmænd med bemyndigelse fra den bistandssøgende myndighed med henblik på at indsamle og udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, deltage i de administrative undersøgelser, der udføres på den bistandssøgte medlemsstats område. En sådan administrativ undersøgelse foretages i fællesskab af embedsmænd fra den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed. Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed udøver de samme kontrolbeføjelser, som er tillagt den bistandssøgte myndigheds embedsmænd. De bistandssøgende myndigheders embedsmænd har adgang til de samme lokaliteter og dokumenter som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd, dog alene med det formål at gennemføre den administrative undersøgelse. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de ordninger, som den bistandssøgte myndighed har fastlagt, kan begge parter udarbejde en fælles revisionsrapport."
(b)Stk. 3 affattes således:
"3. Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, som er til stede i en anden medlemsstat i medfør af stk. 1, 2 og 2a, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen."
(9)(2)
Artikel 31, stk. 1, affattes således:
"1.
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2006/112/EF, har mulighed for til brug for denne type aktiviteter elektronisk at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person samt vedkommendes navn og adresse. De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer tillige, at det kan bekræftes elektronisk, om en bestemt person har status som godkendt afgiftspligtig person i henhold til artikel 13a i direktiv 2006/112/EF, hvis denne status er relevant med henblik på nævnte artikel. Disse oplysninger skal svare til de data, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 17."
(10)Artikel 32, stk. 1, affattes således:
"1. Kommissionen offentliggør på grundlag af medlemsstaternes oplysninger på sit websted nærmere oplysninger om de bestemmelser, som hver medlemsstat har godkendt til gennemførelse af kapitel 2 i afsnit VIII, artikel 167a, kapitel 3 i afsnit XI og kapitel 1 i afsnit XII i direktiv 2006/112/EF."
(11)I artikel 33 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 1 affattes således:
"1. Med henblik på at fremme og lette det multilaterale samarbejde om at bekæmpe momssvig oprettes der ved dette kapitel et netværk for hurtig udveksling, behandling og analyse af udvalgte oplysninger mellem medlemsstaterne og til koordinering af eventuelle opfølgende foranstaltninger (i det følgende benævnt "Eurofisc")"
(b)I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i)litra b) og c) affattes således:
"b) udføre og koordinere den hurtige multilaterale udveksling og fælles behandling og analyse af udvalgte oplysninger inden for de emneområder, som Eurofisc beskæftiger sig med (i det følgende benævnt "Eurofiscarbejdsområder")
c) koordinere arbejdet for de deltagende medlemsstaters Eurofiscforbindelsesembedsmænd som omhandlet i artikel 36, stk. 1, med hensyn til reaktion på de modtagne varslinger og efterretninger."
ii)Følgende tilføjes som litra d):
"d) koordinere de deltagende medlemsstaters administrative undersøgelser vedrørende mistænkte og svindlere identificeret af Eurofiscforbindelsesembedsmænd som omhandlet i artikel 36, stk. 1."
(12)Artikel 34, stk. 2, affattes således:
"2. Medlemsstater, der har valgt at deltage i et Eurofiscarbejdsområde, deltager aktivt i den multilaterale udveksling og fælles behandling og analyse af udvalgte oplysninger mellem alle de deltagende medlemsstater og i koordinering af eventuelle opfølgende foranstaltninger."
(13)Artikel 35 affattes således:
"Artikel 35
Kommissionen yder teknisk og logistisk støtte til Eurofisc. Kommissionen har ikke adgang til de i artikel 1 omhandlede oplysninger, som måtte blive udvekslet via Eurofisc, undtagen under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 55, stk. 2."
(14)I artikel 36 foretages følgende ændringer:
(a)Følgende indsættes som stk. 1a:
"1 a. Forbindelsesembedsmændene fra medlemsstaterne udpeger en Eurofiscformand blandt Eurofiscforbindelsesembedsmænd for et begrænset tidsrum.
Forbindelsesembedsmændene fra medlemsstaterne:
a) aftaler oprettelse og nedlæggelse af Eurofiscarbejdsområder
b) undersøger ethvert spørgsmål vedrørende den operationelle drift af Eurofisc
c) vurderer, mindst en gang om året, effektiviteten og driften af Eurofiscs aktiviteter
d) godkender den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 37.
Eurofiscformanden sikrer, at Eurofisc fungerer korrekt.«
(b)Stk. 2 affattes således:
"2. Forbindelsesembedsmændene fra de medlemsstater, der deltager i et bestemt Eurofiscarbejdsområde (i det følgende benævnt "deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd"), udpeger en koordinator (i det følgende benævnt "Eurofiscarbejdsområdekoordinatorer") blandt de deltagende forbindelsesembedsmænd for et begrænset tidsrum.
Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne skal:
a) indsamle de oplysninger, der modtages fra de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd, og stille samtlige oplysninger til rådighed for de øvrige deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd. Oplysningerne udveksles elektronisk
b) sikre at de oplysninger, der modtages fra de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd, behandles som aftalt af deltagerne i arbejdsområdet, og stille resultatet til rådighed for de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd
c) give feedback til de deltagende forbindelsesembedsmænd.
d) forelægge en årlig beretning om aktiviteterne på arbejdsområdet til medlemsstaternes forbindelsesembedsmænd."
(c)Følgende stk. 3, 4 og 5 tilføjes:
"3. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne kan, på eget initiativ eller efter anmodning, videresende nogle af de indsamlede og behandlede oplysninger til Europol og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF") som aftalt af deltagerne på arbejdsområdet.
4. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne stiller de oplysninger, der er modtaget fra Europol og OLAF til rådighed for de øvrige deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd. Disse oplysninger udveksles elektronisk.
5. Eurofiscarbejdsområdekoordinatorerne sikrer også, at de oplysninger, der er modtaget fra Europol og OLAF, bliver behandlet og analyseret sammen med relevante udvalgte oplysninger, der meddeles eller indsamles i medfør af denne forordning, som vedtaget af deltagerne i arbejdsområdet, og stiller resultatet til rådighed for de deltagende Eurofiscforbindelsesembedsmænd."
(15)Artikel 37 affattes således:
"Artikel 37
Eurofiscformanden forelægger en årlig rapport om aktiviteterne på samtlige arbejdsområder for det udvalg, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de praktiske foranstaltninger og procedurer i forbindelse med Eurofisc. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 58, stk. 2."
(16)I artikel 48, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
"Hvis etableringsmedlemsstaten bliver opmærksom på, at en afgiftspligtig person, som anmoder om tilbagebetaling af moms efter artikel 5 i direktiv 2008/9/EF, har ubestridte momsforpligtelser i den pågældende etableringsmedlemsstat, kan denne underrette tilbagebetalingsmedlemsstaten om disse momsforpligtelser, således at tilbagebetalingsmedlemsstaten skal anmode den afgiftspligtige person om godkendelse til at overføre refusionsbeløbet direkte til etableringsmedlemsstaten med henblik på opfyldelse af de udestående momsforpligtelser. Hvis den afgiftspligtige person indvilger i en sådan overførsel, overfører tilbagebetalingsmedlemsstaten på vegne af den afgiftspligtige person det berørte beløb til etableringsmedlemsstaten, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde de udestående momsforpligtelser. Etableringsmedlemsstaten underretter den afgiftspligtige person om, hvorvidt det overførte beløb fuldt ud eller delvis dækker de udestående momsforpligtelser, inden for 15 dage fra modtagelsen af overførslen fra tilbagebetalingsmedlemsstaten.
Hvis etableringsmedlemsstaten bliver opmærksom på, at en afgiftspligtig person, som anmoder om tilbagebetaling af moms efter artikel 5 i direktiv 2008/9/EF, har bestridte momsforpligtelser i den pågældende etableringsmedlemsstat, kan denne underrette tilbagebetalingsmedlemsstaten om disse momsforpligtelser, således at tilbagebetalingsmedlemsstaten skal anmode den afgiftspligtige person om godkendelse til at overføre refusionsbeløbet direkte til etableringsmedlemsstaten med henblik på at gøre udfald i beløbet som en sikkerhedsforanstaltning. Hvis den afgiftspligtige person indvilger i en sådan overførsel, og i at der gøres udfald i beløbet, overfører tilbagebetalingsmedlemsstaten på vegne af den afgiftspligtige person det berørte beløb til etableringsmedlemsstaten, i det omfang det er nødvendigt for at sikre betaling af de bestridte momsforpligtelser. Etableringsmedlemsstaten underretter den afgiftspligtige person om overførslen, og om at der er gjort udfald i beløbet, inden for 15 dage fra modtagelsen af overførslen fra tilbagebetalingsmedlemsstaten. Overførslen af beløbet til etableringsmedlemsstaten er kun tilladt, hvis etableringsmedlemsstaten har en velfungerende domstolskontrol, som giver domstolene mulighed for, på anmodning af den afgiftspligtige person og på alle stadier af sagsbehandlingen, at frigive det tilbageholdte beløb eller en given del heraf."
(17)Overskriften til kapitel XIII affattes således:
"FORBINDELSERNE MED KOMMISSIONEN OG ANDRE AF UNIONENS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER"
(18)I artikel 49 indsættes følgende som stk. 2a:
"2 a. De medlemsstater, der deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed, meddeler i overensstemmelse med artikel 24 Rådets forordning (EU) 2017/1939 (*) dette kontor alle tilgængelige oplysninger om alvorlige lovovertrædelser rettet mod det fælles merværdiafgiftssystem som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (**).
Medlemsstaterne kan meddele Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig alle tilgængelige oplysninger om lovovertrædelser rettet mod det fælles merværdiafgiftssystem, således at det kan overveje passende tiltag i overensstemmelse med sit mandat."
_________________________________________________________________
(*), Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(**) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(19)I artikel 55 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 2 affattes således:
"2. Personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, har kun adgang til disse oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for drift, vedligeholdelse og udvikling af de elektroniske systemer, som Kommissionen er vært for, og som anvendes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning."
(b)Stk. 5 affattes således:
"5. Enhver form for lagring, behandling eller udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning er omfattet af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (*). Medlemsstaterne begrænser dog med henblik på den korrekte anvendelse af denne forordning rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel 12 til 22 og artikel 5 og 34, i forordning (EU) 2016/679, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er anført i artikel 23, stk. 1, litra e), i nævnte forordning. Behandling og lagring af oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordning, må kun anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i nærværende forordning, og frister for opbevaring af disse oplysninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå disse formål."
_____________________________________________________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(20)Artikel 58, stk. 2, affattes således:
»2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*).«
_________________________________________________________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(21)Bilag I udgår.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2019.
Artikel 1, nr. 3), litra a) og c), og artikel 1, nr. 9, anvendes fra den 1. januar 2019.
Artikel 1, nr. 3), litra b), d) og e), artikel 1, nr. 4), litra a), c) og e), og artikel 1, nr. 5) anvendes fra den 1. januar 2020.
Artikel 1, nr. 10), anvendes fra den 1. juli 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].