Den reviderede europæiske naboskabspolitik 1 indeholder en ny ramme for udformningen af de bilaterale forbindelser med partnerne. Disse forbindelser skal fastsættes i et politisk dokument, der omtales som "prioriteter for partnerskabet". Dette politiske dokument danner grundlag for forbindelsen med et land, hvor de to parter er nået til enighed om et begrænset sæt målrettede prioriteter for de kommende år.

Begrebet er i overensstemmelse med den nye globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik 2 forelagt af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i juni 2016. Her anvendes hele EU's værktøjskasse på den mest effektive måde til at øge virkningen og synligheden af EU's støtte.

Prioriteterne for partnerskabet har til formål at imødegå fælles udfordringer for EU og Egypten, fremme de fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet. De styres af et fælles tilsagn til universelle værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne.

Prioriteterne for partnerskabet bør bidrage til at opfylde befolkningens forventninger på begge sider af Middelhavet. De bør navnlig bidrage til at sikre social retfærdighed, anstændige jobmuligheder, økonomisk velstand og væsentligt forbedrede levevilkår. Derved vil de cementere stabiliteten i Egypten og EU. Inklusiv vækst, som bygger på innovation, og effektiv og deltagerorienteret forvaltning, styret af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, er centrale aspekter af disse mål. Prioriteterne for partnerskabet tager også hensyn til de roller, som EU og Egypten har som internationale aktører, og har til formål at øge det bilaterale og det regionale og internationale samarbejde.

EU og Egypten deltog i september 2015 i FN-topmødet om vedtagelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som har de 17 mål for bæredygtig udvikling i centrum. Dagsordenen for 2030 er en fælles ramme og en fælles vision for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. I sin egenskab af universel dagsorden udgør dens vedtagelse et solidt grundlag for yderligere politisk konvergens inden for rammerne af partnerskabet og dets prioriteter. Egyptens "Sustainable Development Strategy – Vision 2030" er et bidrag til gennemførelsen af denne universelle dagsorden. EU er også i færd med at træffe foranstaltninger til gennemførelse af 2030-dagsordenen gennem interne og eksterne politikker. EU og Egypten vil samarbejde om at nå de mål, der bl.a. er opstillet i udviklingsdagsordenen for 2030.

Følgende overordnede prioriteter vil være retningsgivende for det fornyede partnerskab:

Prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten er i overensstemmelse med prioriteterne og bestemmelserne i den ramme, der er aftalt i henhold til den reviderede europæiske naboskabspolitik. Disse prioriteter er en politisk og økonomisk stabilisering af naboskabet og en stabilisering af dets sikkerhed. Prioriteterne for partnerskabet stemmer også overens med associeringsaftalen mellem EU og Egypten, som trådte i kraft i 2004 3 .

De prioriteter, der er foreslået for partnerskabet mellem EU og Egypten, afspejler EU's mangeårige forpligtelser over for sine Middelhavspartnere. Prioriteterne er imidlertid også fuldt ud i overensstemmelse med den nyligt vedtagne globale strategi og dens tilskyndelse til at sikre en integreret strategi med hensyn til håndtering af kriser. Dette omfatter EU's politikker inden for humanitær bistand, udvikling, migration, handel, investering, infrastruktur, uddannelse, sundhed og forskning.

Dokumentet tager hensyn til:

Forslaget bygger på artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det drejer sig om et forslag til afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union om en holdning, der skal indtages i Associeringsrådet EU-Egypten, der er nedsat i henhold til Euro-Middelhavsaftalen. Denne holdning skal indtages på vegne af Den Europæiske Union, for så vidt angår vedtagelsen af en henstilling om prioriteterne for partnerskabet.

Prioriteterne for partnerskabet skal vedtages på et møde i Associeringsrådet EU-Egypten i første halvdel af 2017. Dette skal ske, efter at Rådet for Den Europæiske Union vedtager den holdning, der skal indtages i Associeringsrådet EU-Egypten på grundlag af artikel 218, stk. 9, i TEUF. Prioriteterne for partnerskabet vil, når de er vedtaget, blive anvendt som grundlag for at fastsætte prioriteter for EU-støtten i henhold til forordningen om Det Europæiske Naboskabsinstrument.

Eftersom prioriteterne for partnerskabet vedrører forbindelserne mellem EU og Egypten, kan medlemsstaterne ikke vedtage dem på nationalt plan.

I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, skal der vedtages en holdning fra EU-Rådet, før prioriteterne for partnerskabet kan vedtages af Associeringsrådet EU-Egypten.

Rådets konklusioner af 14. december 2015 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik 4 bekræfter "Rådets hensigt om at indlede en ny fase af engagement med partnerne i 2016, der vil kunne føre til opstilling af nye partnerskabsprioriteter, hvor det er hensigtsmæssigt, med fokus på aftalte prioriteter og interesser".

Med henblik på at fortsætte et sådant engagement udgør de vedlagte tilsagn det mest hensigtsmæssige instrument: Et aftalememorandum ville ikke have nydt samme status som de "handlingsplaner og andre tilsvarende dokumenter udarbejdet i fællesskab", der er angivet 5 i artikel 3, stk. 2, i forordningen om det europæiske naboskabsinstrument som de vigtigste referencerammer for fastsættelsen af prioriteterne for EU-støtten.

Ikke relevant.

Disse tekster blev udarbejdet efter tæt samråd med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og medlemsstaternes repræsentanter i EU-Rådets arbejdsgruppe vedrørende Maghreb og Mashreq og efter drøftelser med de egyptiske modparter.

Der har fundet høringer af aktører i civilsamfundet i Cairo og Bruxelles sted siden begyndelsen af februar 2016. De vigtigste resultater herfra var behovet for fortsat at fremme menneskerettighederne og civilsamfundets rolle i Egyptens politiske, sociale og økonomiske udviklingsproces. Et andet vigtigt punkt var behovet for at se de garantier for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastsat i den egyptiske forfatning, omsat til lovgivning. Der er taget højde for alle disse punkter i teksten i bilaget.

Disse høringer fandt sted efter de retningslinjer, der er fastlagt i den reviderede europæiske naboskabspolitik.

Den relevante tematiske ekspertbistand var til rådighed internt, enten i EU's hovedkvarter i Bruxelles eller i EU-delegationen i Egypten i Kairo.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Ingen virkning for de grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

For de grundlæggende rettigheder i Egypten forventes virkningerne at være positive, da den egyptiske regerings tilsagn, der indgår i prioriteterne for partnerskabet, bl.a. omfatter fremme af demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder som forfatningsmæssige rettigheder for alle Egyptens borgere i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser. Til gengæld har EU forpligtet sig til at yde støtte til Egypten med hensyn til at omsætte disse tilsagn til lovgivning.

EU vil også støtte og styrke Egyptens kapacitet med hensyn til at beskytte migranters rettigheder og yde beskyttelse til dem, der er berettiget hertil, i overensstemmelse med internationale standarder og Egyptens bestræbelser på at beskytte marginaliserede grupper mod eventuelle negative virkninger af økonomiske reformer gennem sociale sikkerhedsnet og social beskyttelse. Endvidere vil EU og Egypten fortsat fremme udviklingen af by- og landområder samt forbedre leveringen af basale tjenesteydelser med særlig vægt på moderniseringen af uddannelse (herunder teknisk og erhvervsfaglig uddannelse) og sundhedssystemerne. En styrkelse og en muliggørelse af unges og kvinders deltagelse i økonomien og i forvaltningen indgår i principperne for samarbejde mellem EU og Egypten.

EU og Egypten forpligter sig til at samarbejde med civilsamfundet med henblik på at bidrage effektivt til den økonomiske, politiske og sociale udviklingsproces. Endelig vil EU og Egypten også uddybe deres politiske dialog om demokrati og menneskerettigheder.

Ingen yderligere budgetmæssige virkninger ud over det, der er fastsat i tidligere internationale EU-forpligtelser. Yderligere budgetmæssige virkninger vil blive fastsat i særskilte forslag, som f.eks. den fælles støtteramme for det europæiske naboskabsinstrument for 2017-2020.

Gennemførelsen af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Egypten vil være underlagt regelmæssig overvågning inden for rammerne af revisionsmekanismerne og det bilaterale samarbejde mellem EU og Egypten i henhold til den eksisterende associeringsaftale.

I. Indledning

Den generelle ramme for samarbejdet mellem EU og Egypten er fastsat ved associeringsaftalen, som blev undertegnet i 2001 og trådte i kraft i 2004. Alle elementer af associeringsaftalen gælder fortsat, men dette dokument opstiller de prioriteter, der er fastlagt i fællesskab af EU og Egypten, i lyset af den reviderede europæiske naboskabspolitik, der er retningsgivende for partnerskabet i de næste 3 år.

Disse prioriteter for partnerskabet har til formål at imødegå de fælles udfordringer, som EU og Egypten står over for, fremme de fælles interesser og sikre langsigtet stabilitet på begge sider af Middelhavet. Prioriteterne for partnerskabet er underlagt et fælles tilsagn i forbindelse med universelle værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne. De har også til formål at styrke samarbejdet til støtte for Egyptens udviklingsstrategi "Sustainable Development Strategy – Vision-2030".

II. Foreslåede prioriteter

Prioriteterne for partnerskabet forventes at bidrage til opfyldelsen af befolkningens forventninger på begge sider af Middelhavet, navnlig ved at sikre social retfærdighed, anstændige jobmuligheder, økonomisk velstand og væsentligt forbedrede levevilkår, hvilket således konsoliderer stabiliteten i Egypten og EU. Inklusiv vækst, som bygger på innovation, og en effektiv og deltagerorienteret forvaltning, der er underlagt retsstatsprincippet, menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, er centrale aspekter af disse mål. Prioriteterne tager også hensyn til de respektive roller, som EU og Egypten har som internationale aktører, og de har til formål at øge det bilaterale såvel som det regionale og internationale samarbejde. Som sådan vil de overordnede prioriteter være retningsgivende for det fornyede partnerskab:

1. Egyptens bæredygtige moderne økonomi og sociale udvikling

EU og Egypten vil som vigtige partnere samarbejde om at fremme socioøkonomiske mål, der er fastsat i Egyptens strategi "Sustainable Development Strategy – Vision 2030", med henblik på at opbygge et stabilt og velstående Egypten.

a) Økonomisk modernisering og iværksætteri

Egypten har forpligtet sig til at opnå varig socioøkonomisk bæredygtighed, bl.a. gennem skabelse af et gunstigere miljø for inklusiv vækst og jobskabelse, navnlig for unge og kvinder, f.eks. ved at tilskynde til integration i økonomien af den uformelle sektor. For den langsigtede økonomiske bæredygtighed vil dette omfatte foranstaltninger, der kan skabe et større finanspolitisk råderum for bedre at kunne gennemføre strategien for bæredygtig udvikling, yderligere reformer af subsidier og beskatning, en styrkelse af den private sektors rolle og en forbedring af erhvervsklimaet for at tiltrække flere udenlandske investeringer, herunder gennem en mere åben og konkurrencedygtig handelspolitik, der kan sikre fuld udnyttelse af digitaliseringsdividenden, og gennem støtte til vigtige infrastrukturprojekter, som f.eks. udvikling af et effektivt transportsystem. EU vil endvidere støtte Egyptens indsats for en reform af den offentlige forvaltning og god forvaltningspraksis, også gennem anvendelsen af statistikker af høj kvalitet og under hensyntagen til den digitale revolution og de dermed forbundne nye forretningsmodeller og sociale modeller.

Den egyptiske strategi for bæredygtig udvikling lægger stor vægt på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og på "mega-projekter", som f.eks. udviklingsprojektet for Suezkanalen, Golden Triangle-projektet vedrørende mineralressourcer i Det Øvre Egypten og genvindingen af fire millioner hektar til landbrug og urbanisering, samt på vidensbankprojektet Egyptian Knowledge Bank som vigtige bidragsydere til langsigtet socioøkonomisk udvikling. I betragtning af betydningen af udviklingen af SMV'er for inklusiv vækst vil denne sektor fortsat spille en central rolle i EU's samarbejde med Egypten. Den Europæiske Union vil også overveje, hvordan man kan fremme potentialet for den socioøkonomiske udvikling af udviklingsprojektet for Suezkanalen (Suez Canal Hub). Endvidere vil EU og Egypten samarbejde på tværs af sektorer inden for forskning og innovation og med at fremme digitale teknologier og tjenester. I denne sammenhæng fremhævede Egypten og EU deres interesse i at udbygge samarbejdet på en række relevante forsknings- og uddannelsesaktiviteter på højere læreanstalter, herunder inden for rammerne af Horizon-2020 og Erasmus +.

I betragtning af Egyptens uvurderlige og mangfoldige kulturarv og det betydelige bidrag fra den kulturelle sektor (som er stærkt knyttet til turismen) til landets BNP, beskæftigelse, valutareserver og samfund i al almindelighed vil der blive lagt særlig vægt på forbindelsen mellem kultur, kulturarv og lokal økonomisk udvikling.

b) Handel og investeringer

EU og Egypten er vigtige handelspartnere. De er fast besluttet på at styrke de eksisterende handels- og investeringsforbindelser og sikre, at handelsbestemmelserne i associeringsaftalen mellem EU og Egypten om oprettelse af et frihandelsområde (FTA) gennemføres på en måde, som gør det muligt at udnytte potentialet fuldt ud. Selv om EU tidligere har fremsat forslag om en vidtgående og bred frihandelsaftale (DCFTA) for at uddybe og udvide den eksisterende frihandelsaftale, vil EU og Egypten også i fællesskab udpege andre egnede metoder til at forbedre handelsforbindelserne.

c) Social udvikling og social retfærdighed

Egypten bekræfter sit tilsagn om at reformere og fremme den sociale udvikling og den sociale retfærdighed, imødegå de sociale og demografiske udfordringer, som landet står over for, og styrke landets menneskelige ressourcer, hvilket vil fremme økonomisk og social udvikling. I den forbindelse vil EU støtte Egyptens bestræbelser på at beskytte marginaliserede grupper mod de potentielle negative virkninger af økonomiske reformer gennem sociale sikkerhedsnet og social beskyttelse. Endvidere vil EU og Egypten fortsat fremme udviklingen af by- og landområder samt forbedre leveringen af basale tjenesteydelser med særlig vægt på moderniseringen af uddannelse (herunder teknisk og erhvervsfaglig uddannelse) og sundhedssystemer. EU vil dele sine erfaringer med hensyn til at etablere en inklusiv sygesikringsordning og bedre sundhedsydelser.

d) Energisikkerhed, miljø og klimaindsats

EU og Egypten vil samarbejde om diversificeringen af energikilder med særligt fokus på vedvarende energikilder og om foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten. EU vil efter anmodning fra den egyptiske regering støtte Egyptens bestræbelser på at ajourføre sin integrerede strategi for energi, der sigter mod at opfylde kravene til landets bæredygtige udvikling og nedbringe drivhusgasemissionerne. Endvidere er opdagelsen af offshore-gasfelter i Egypten en vigtig mulighed for synergieffekter mellem EU og Egypten i forbindelse med konventionelle energikilder set i lyset af den eksisterende likvefaktionsinfrastruktur i Egypten. Det vil gøre det muligt på en mere forudsigelig måde at producere energi, hvilket er i Egyptens interesse — i betragtning af landets store forbrugsbehov og indtægtsskabende potentiale (herunder for erhvervsklimaet og den sociale udvikling) — og i EU's interesse af hensyn til forsyningsspredning. Styrkelse af den energipolitiske dialog mellem EU og Egypten vil bidrage til kortlægning af centrale samarbejdsområder (som f.eks. teknisk bistand til at oprette et regionalt energiknudepunkt), fælles forskning, udveksling af erfaringer og bedste praksis, teknologioverførsel og fremme af subregionalt samarbejde (inden for Middelhavsområdet), samtidig med at behovet for at bevare de marine økosystemer i Middelhavsområdet erkendes.

EU og Egypten vil samarbejde om fremme af foranstaltninger vedrørende klimaet og miljøet inden for rammerne af en bæredygtig udvikling. I overensstemmelse med forpligtelserne efter vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer vil EU støtte gennemførelsen af Egyptens tilsigtede nationalt bestemte bidrag inden for områderne modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer. EU og Egypten vil desuden samarbejde om at nå de mål, der bl.a. er opstillet i udviklingsdagsordenen for 2030 og i Sendairammen for katastrofeforebyggelse.

Egypten og EU vil undersøge mulighederne for samarbejde på områder såsom bæredygtig ressourceforvaltning, herunder vandressourcer, bevarelse af biodiversiteten, kloakering og forvaltning af fast affald, herunder bekæmpelse af industriforurening, kemikalier og håndtering af farligt affald samt bekæmpelse af ørkendannelse og jordforringelse. Egypten og EU er også i færd med at undersøge de muligheder, der er fastsat i Middelhavsunionens ministererklæring om blå økonomi gennem IMP/CC-faciliteten 1 . Mulige samarbejdsområder, der er under overvejelse, omfatter intelligente havne, maritime klynger, integreret forvaltning af kystområder og havfiskeri.

2. Partnere i udenrigspolitik

EU og Egypten har en fælles interesse i at styrke samarbejdet på det udenrigspolitiske område på bilateralt, regionalt og internationalt plan.

Stabilisering i og uden for det fælles naboområde

Egypten kan spille en vigtig rolle gennem sin plads i FN's Sikkerhedsråd samt sin plads i Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd. Egypten er også vært for hovedkvarteret for Den Arabiske Liga, som EU agter at uddybe og udvide samarbejdet med. Egypten og EU vil søge et tættere samarbejde og en fælles forståelse af en række spørgsmål, herunder i multilateral sammenhæng. Partnerskabet mellem EU og Egypten er vigtigt for stabiliteten og velstanden i Middelhavsområdet, Mellemøsten og Afrika. Samarbejdet mellem EU og Egypten har også i regionale fora til formål at bidrage til konfliktløsning, fredsskabelse og imødegåelse af de politiske og økonomiske udfordringer i disse regioner. Derudover vil EU og Egypten styrke udvekslingen af oplysninger om store regionale og internationale udfordringer, der berører begge parter.

Samarbejde om krisestyring og humanitær bistand

EU og Egypten vil intensivere samarbejde og konsultationer og udveksle erfaringer med krisestyring og -forebyggelse, både bilateralt og regionalt, for at tage højde for de komplekse udfordringer med hensyn til fred, stabilitet og udvikling som følge af konflikter og naturkatastrofer i og uden for det fælles naboområde.

3. Styrkelse af stabiliteten

Stabilisering er en fælles udfordring for EU og Egypten. Etableringen af en moderne, demokratisk stat, der sikrer fordele for alle mennesker på ligelig vis er afgørende i den forbindelse. Menneskerettighederne — de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som fastsat i international menneskerettighedslovgivning, traktaten om Den Europæiske Union og den egyptiske forfatning — er en fælles værdi og udgør hjørnestenen i et moderne demokratisk land. Egypten og EU er derfor fast besluttet på at fremme demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder som forfatningsmæssige rettigheder for alle deres borgere i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser. I den forbindelse vil EU yde støtte til Egypten med hensyn til at omsætte disse rettigheder i lovgivningen.

a) En moderne demokratisk stat

Egypten og EU har forpligtet sig til at sikre ansvarlighed, retsstatsprincippet, den fulde respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og til at tilgodese deres borgeres behov. EU vil støtte Egyptens bestræbelser på at øge kapaciteten af statslige institutioner med henblik på en effektiv reform af den offentlige sektor, øge kapaciteten hos de retshåndhævende institutioner i forbindelse med gennemførelsen af deres opgaver med at skabe sikkerhed for alle samt udvikle det nye parlaments forfatningsmæssige funktioner. Derudover vil EU og Egypten styrke samarbejdet inden for moderniseringen af retsvæsenet, øget adgang til domstolene for alle borgere gennem retshjælp og oprettelse af særlige domstole, samt inden for reformen af forvaltningen af de offentlige finanser og korruptionsbekæmpelse. EU og Egypten vil også overveje at udvikle retligt samarbejde om strafferetlige og civilretlige spørgsmål. Det parlamentariske samarbejde mellem EU og Egypten, herunder gennem strukturerede udvekslinger mellem parlamentariske udvalg og grupper, vil styrke koordinationen og fremme den gensidige forståelse. EU vil også støtte Egyptens bestræbelser på at styrke de lokale myndigheder i deres planlægning og levering af offentlige tjenester, og yderligere med hensyn til at sikre ligestilling i de økonomiske, sociale og politiske muligheder og fremme social integration for alle.

b) Sikkerhed og terrorisme

Sikkerhed er et fælles mål. Terrorisme og voldelig ekstremisme, der fører til terrorisme, truer den sociale struktur i landene på begge sider af Middelhavet. De udgør en stor trussel mod vore borgeres sikkerhed og trivsel. Bekæmpelsen af disse trusler er et fælles mål for EU og Egypten, der kan samarbejde gennem en global tilgang, som vil tackle de grundlæggende årsager til terrorisme under hensyntagen til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, med henblik på at modvirke og forebygge radikalisering og fremme den socioøkonomiske udvikling. EU og Egypten er fortsat indstillet på at samarbejde i bekæmpelsen af ekstremisme og enhver form for forskelsbehandling, herunder islamofobi og fremmedhad.

Andre samarbejdsområder omfatter bl.a. styrkelse af luftfartssikkerheden og sikkerhedsbeskyttelse samt kapaciteten til at forebygge og bekæmpe tværnational organiseret kriminalitet, som f.eks. smugling af migranter, menneskehandel, ulovlig handel med narkotika og hvidvaskning af penge.

Begge parter er enige om at udvide deres samarbejde på området for gennemførelsen af FN's handlingsprogram om bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder gennem udveksling af erfaringer, uddannelse og andre kapacitetsopbyggende aktiviteter.

c) Forvalte migrationsstrømme til gensidig fordel

Den politiske erklæring fra topmødet i Valletta samt den fælles Vallettahandlingsplan vil udgøre den vigtigste ramme for samarbejdet mellem EU og Egypten på migrationsområdet. EU vil støtte den egyptiske regerings bestræbelser på at styrke sin ramme forforvaltning af migration i form af lovgivningsmæssig reform og strategier til migrationsforvaltning. EU vil støtte Egyptens indsats for at forebygge og bekæmpe ulovlig migration, menneskehandel og menneskesmugling, herunder gennem identifikation af og bistand til ofrene for menneskehandel. EU vil desuden søge at støtte og styrke Egyptens kapacitet til at beskytte migranternes rettigheder og yde beskyttelse til dem, der er berettiget til det i overensstemmelse med internationale standarder. EU og Egypten vil undersøge mulighederne for samarbejde med hensyn til irregulære migranters frivillige tilbagevenden til deres oprindelsesland for at sikre, at migration forvaltes globalt på lovlig vis. Dette vil gå hånd i hånd med samarbejde om håndteringen af de grundlæggende årsager til irregulær migration, navnlig underudvikling, fattigdom og arbejdsløshed.

Mobilitet for personer kan bidrage til udviklingen af færdigheder og viden, som igen kan bidrage til udviklingen af Egypten. Mobiliteten kan også slå varig bro mellem en højt kvalificeret arbejdskraft i EU og Egypten. EU og Egypten går ind for fuld beskyttelse af migranters rettigheder.

III. Principper for samarbejdet

Fremme af den menneskelige faktor og mellemfolkelige kontakter vil styrke forbindelserne og dermed konsolidere partnerskabet mellem EU og Egypten. Gensidig ansvarlighed over for og ansvar for den europæiske befolkning og det egyptiske folk er et afgørende aspekt af prioriteterne for partnerskabet.

Spørgsmål af fælles interesse bør også løses gennem et stærkere regionalt og subregionalt (syd-syd) samarbejde. I den henseende vil EU og Egypten samarbejde inden for rammerne af Middelhavsunionen og gennem Anna Lindh-fonden, navnlig i forbindelse med den tværkulturelle dialog.

En kultur præget af dialog har vist sig at være et værdifuldt redskab, når det handler om at udvikle gensidig respekt. En uddybning af den politiske dialog om demokrati og menneskerettigheder og opretholdelse af de tekniske aspekter, der styrker denne, vil være af afgørende betydning. Dialogen vil også skabe mulighed for at udbygge partnerskabet og gøre status over dets rækkevidde og resultater.

I overensstemmelse med den egyptiske regerings prioriteter vil fokus på unge — der er fundamentet for den langsigtede stabilitet i vores samfund — og på kvinder — der er afgørende for fremskridt i ethvert samfund — blive integreret i prioriteterne for partnerskabet. Det er et vigtigt mål at styrke og udstyre dem med de retlige og praktiske redskaber, der gør, at de kan påtage sig deres rolle i samfundet gennem en aktiv deltagelse i økonomien og forvaltningen af deres land. EU vil fortsætte med at udveksle erfaringer i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder samt fremme af integration og skabelse af muligheder for de unge.

EU og Egypten er enige om, at civilsamfundet er en vigtig og effektiv bidragsyder til gennemførelsen af deres prioriteter for partnerskabet og til en transparent og deltagerorienteret forvaltning, og at det kan støtte en bæredygtig udviklingsproces i Egypten. De vil samarbejde med civilsamfundet med henblik på at bidrage effektivt til den økonomiske, politiske og sociale udviklingsproces i overensstemmelse med den egyptiske forfatning og den relevante nationale lovgivning.

IV. Konklusion

Præget af tanken om fælles ejerskab har EU og Egypten i fællesskab fastlagt prioriteter for partnerskabet og vil udvikle en fælles evaluerings- og overvågningsmekanisme. En midtvejsevaluering forventes også at evaluere virkningen af prioriteterne for partnerskabet. I tråd med den målrettede tilgang til prioriteterne for partnerskabet vil EU og Egypten i fællesskab forbedre gennemførelsen af deres associeringsaftale af hensyn til deres gensidige interesser. Associeringsudvalget og associeringsrådet vil fortsat være de vigtigste organer, der skal forestå den samlede evaluering af gennemførelsen af prioriteterne for partnerskabet på årsbasis.