EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 249 final

2017/0100(NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om sporing af færdiguddannede

(EØS-relevant tekst)

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre tilgængeligheden af kvalitative og kvantitative oplysninger om, hvad færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Europa foretager sig, efter at de har afsluttet deres uddannelse. Sådanne oplysninger er nyttige for studievejledningstjenester, undervisningspersonale og institutionernes forvaltninger som input for udformningen af kurser og for offentlige myndigheder, der kan anvende oplysningerne som grundlag for beslutninger om videregående uddannelser og erhvervsuddannelser generelt. Forslaget søger at stimulere videre udvikling og udnyttelse af forskellige former for mekanismer til sporing af færdiguddannede på uddannelsessystemniveau i de enkelte medlemsstater og at tilskynde til større samarbejde mellem nationale aktører, der er involveret i sporing, med henblik på at udveksle god praksis og i sidste ende gøre de indsamlede data mere sammenlignelige.

Færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed giver anledning til bekymring i mange medlemsstater. I nogle dele af EU er en væsentlig andel af færdiguddannede fra videregående uddannelser arbejdsløse eller har job, som de er overkvalificerede til. For nyuddannede fra erhvervsuddannelser er billedet mere komplekst. I nogle lande, f.eks. Danmark, Estland og Tyskland, er beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelser høj, endda højere end blandt færdiguddannede fra videregående uddannelser. I mange lande, bl.a. Frankrig, Spanien og Italien, er den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede fra erhvervsuddannelser imidlertid væsentligt lavere og langt under beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede fra videregående uddannelser 1 .

Oplysninger af god kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig, når de har afsluttet deres uddannelse, og om hvordan de vurderer den viden og de færdigheder og kompetencer, de har tilegnet sig under deres uddannelsesforløb, er af afgørende betydning for at forstå både årsagerne til problemer med færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og succesfaktorerne i bestemte regioner eller økonomiske sektorer eller for færdiguddannede fra bestemte studieretninger. Disse oplysninger kan så bruges til at finde løsninger.

Nærværende forslag til Rådets henstilling og de foreslåede EU-initiativer, der ledsager det, vil behandle tre hovedproblemer i Europa:

·Mangel på detaljerede oplysninger. Der findes grundlæggende oplysninger om færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og sociale resultater, også på EU-plan, fra eksisterende dataindsamlinger, såsom den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse . Derudover har nogle medlemsstater udarbejdet spørgeundersøgelser til færdiguddannede eller oprettet yderligere systemer til at analysere data fra uddannelses-, skatte- og socialsikringsdatabaser og -registre (administrative data) for at spore færdiguddannedes senere karrierer og indkomst. Mange steder i EU er systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af data om færdiguddannedes aktiviteter efter videregående uddannelse og erhvervsuddannelser ikke veludviklede. Resultatet er, at et solidt videngrundlag ofte ikke er tilgængeligt.

·Uudnyttede synergier. Selv om mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til sporing eller har planer om det, er udvekslingen af viden om god praksis begrænset, og man lærer ikke af hinanden, hvad der virker.

·Mangel på sammenlignelige data. Der foreligger kun begrænsede sammenlignelige data, og data, der indsamles på nationalt plan, er ikke sammenlignelige mellem lande, hvilket gør det vanskeligt at drage lære af forskelle i tendenser og observerede resultater på tværs af lande og regioner.

For at løse disse problemer har forslaget til Rådets henstilling og relaterede EU-initiativer følgende specifikke mål:

·At tilskynde til udarbejdelse eller videre udvikling og forbedring af systemer til sporing af færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser på nationalt plan i Europa. For at skabe et mere detaljeret billede over resultaterne af videregående uddannelser og erhvervsuddannelser tilskyndes medlemsstaterne til at medtage personer, der forlader uddannelsessystemet uden eksamensbevis.

·At tilskynde til og lette stærkere samarbejde og udveksling af god praksis mellem nationale aktører, der er involveret i sporing af færdiguddannede, vedrørende gennemførelse af spørgeundersøgelser og sporingssystemer for færdiguddannede ved anvendelse af administrative data, og udnyttelse af resultaterne gennem netværkssamarbejde, gensidig læring og rådgivningsaktiviteter på EU-plan.

·At forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige oplysninger om færdiguddannedes beskæftigelse og sociale resultater. Dette mål forfølges gennem ovennævnte samarbejdsaktiviteter, hvor forbedret sammenlignelighed vil være et af de aspekter, der tages hensyn til ved videreudviklingen af nationale sporingssystemer. Derudover vil Kommissionen i år lancere en pilotfase af en europæisk spørgeundersøgelse for færdiguddannede for at afprøve gennemførligheden af indsamling af oplysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter, idet der bygges videre på resultaterne af Eurograduate Feasibility Study , og Kommissionen vil også fortsætte arbejdet med at harmonisere spørgsmål til sociale spørgeundersøgelser.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I initiativet "Investering i Europas ungdom" , der blev vedtaget den 7. december 2016, understreger Kommissionen vigtigheden af uddannelse af høj kvalitet som redskab til at støtte unge menneskers personlige udvikling og deres overgang til beskæftigelse af høj kvalitet. I overensstemmelse med Kommissionens arbejdsprogram for 2017 har Kommissionen, som del af opfølgningen af ungdomsinitiativet og den nye dagsorden for færdigheder i Europa , der blev vedtaget i juni 2016, forpligtet sig til at "samarbejde med medlemsstaterne om at øge adgangen til data om de nyuddannedes beskæftigelse og sociale resultater ("sporing af nyuddannede"), herunder også erhvervsuddannelserne". Denne forpligtelse følger af anerkendelsen af, at det er vigtigt — både på nationalt niveau og EU-niveau — at forbedre kendskabet til færdiguddannedes senere aktiviteter og dermed evidensgrundlaget for politikudformning og praksis på uddannelsesområdet. Sådanne oplysninger kan bidrage til udformningen af tiltag for at forbedre kvaliteten og relevansen af uddannelser og dermed medvirke til bedre styring af aktuelle og fremtidige færdighedsbehov eller uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder.

I Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) er et af de foreslåede områder for stærkere samarbejde at fremme relevansen af videregående uddannelse for arbejdsmarkedet og samfundet, også gennem bedre information om og foregribelse af arbejdsmarkedets behov og resultater, f.eks. sporing af færdiguddannedes karriereforløb. Med hensyn til erhvervsuddannelser har medlemsstaterne ved Rigakonklusionerne af 2015, hvori der blev fremlagt tilsigtede resultater for erhvervsuddannelser for perioden 2015-2020, forpligtet sig til at sikre varige oplysnings- og feedbacksløjfer.

Indsatsen for at fjerne uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder, vurdere kvaliteten af uddannelserne og forbedre feedback om færdiguddannedes senere aktiviteter er også relevant for følgende:

· Resolution om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 2016 , der understreger vigtigheden af at afhjælpe uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og mangel på bestemte færdigheder

· Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse fra 2014, hvor medlemsstaterne tilsluttede sig brug af sporingsoplysninger, når det er muligt, til at vurdere kvaliteten og effektiviteten af iværksætteruddannelse.

· Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse af 2013, hvor medlemsstaterne aftalte at fremme orientering om muligheder og resultater på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, og

· Rådets konklusioner om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede af 2012, hvor medlemsstaterne aftalte at overvåge andelen af beskæftigede færdiguddannede med henblik på at styrke evidensgrundlaget for udvikling af politikker i grænsefladen mellem uddannelse arbejde, mens medlemsstaterne og Kommissionen indvilligede i at indsamle kvalitative oplysninger og eksempler på god praksis med henblik på at supplere den kvalitative overvågning og styrke grundlaget for evidensbaseret politikudformning.

Derudover understreger de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse også værdien af objektive oplysninger af høj kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig, når de har afsluttet deres uddannelse.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Initiativet er i overensstemmelse med artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det fremgår af artikel 165, at Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne. Ifølge artikel 166 skal Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".

Initiativet indeholder ikke forslag om udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det vil være op til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale forhold at bestemme, hvordan de implementerer Rådets henstilling.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Merværdien ved EU-tiltag er EU's muligheder for:

·at fremme udvekslingen og delingen af ekspertise og viden mellem organisationer i forskellige lande for at forbedre sporing af færdiguddannede på nationalt niveau og

·indlede en tilgang, der vil tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende færdiguddannedes senere aktiviteter i alle EU-medlemsstaterne og forbedre sammenligneligheden af data fra eksisterende dataindsamlinger, hvor det er muligt og ønskeligt.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

Beslutningen om at foreslå et EU-initiativ om sporing af færdiguddannede blev taget efter en bred offentlig høring om gennemgangen af EU's dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser, der blev afsluttet i februar 2016. I den forbindelse blev der navnlig fremhævet bekymringer vedrørende færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og bred opbakning fra myndighederne i medlemsstaterne og interessenter til yderligere EU-indsatser for at forbedre tilgængeligheden af evidensgrundlaget, der stammer fra politik og praksis, især med hensyn til gennemsigtighed, når det gælder udfald og resultater. De fuldstændige resultater af høringen findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene  (bilag II), der ledsager den nye dagsorden for færdigheder i Europa.

Blandt de vigtigste svar kan nævnes følgende:

·71 % af de studerende eller nyuddannede og 61 % af de ansatte inden for videregående uddannelser var uenige i udsagnet om, at "der er en høj grad af overensstemmelse mellem udbuddet af færdiguddannede fra videregående uddannelser og den viden og de færdigheder, som økonomien har brug for".

·55 % af respondenterne var uenige i udsagnet om, at "de personer, der udformer videregående uddannelser, er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilke færdigheder der sandsynligvis vil være behov for på arbejdsmarkedet".

·47 % af respondenterne var uenige i udsagnet om, at de videregående uddannelser fungerer godt".

·Kun 29 % af studerende eller nyuddannede var enige i udsagnet om, at "studerende får god støtte, så de kan træffe informerede valg om, hvad de skal studere".

Efter den offentlige høring blev de specifikke forslag til et EU-initiativ om sporing af færdiguddannede drøftet på mødet mellem generaldirektørerne for videregående uddannelse i Bratislava i oktober 2016, på mødet i ET2020-arbejdsgruppen om modernisering af videregående uddannelser i november 2016 og ved det europæiske uddannelses- og ungdomsforum 2016, hvor der var bred opbakning til en koordineret indsats på dette område.

Ifølge en europæisk opinionsundersøgelse fra Cedefop om erhvervsuddannelse har en række EU-lande de samme udfordringer med hensyn til unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, da næsten en tredjedel siger, at de har oplevet vanskeligheder på et tidspunkt i deres jobsøgning. Ifølge en anden Cedefop-undersøgelse (europæiske færdigheder og arbejdspladser), hvor der blev modtaget besvarelser fra 49 000 voksne ansatte (i aldersgruppen 24-65 år), mener 41 %, at de har ringe muligheder for at finde et job, der passer til deres færdigheder og kvalifikationer.

Sporing af færdiguddannede er ved flere lejligheder blevet drøftet med interessenter på erhvervsuddannelsesområdet, og forslag, der er opstået som følge af drøftelserne, er indgået i udarbejdelsen af dette forslag. Navnlig EQAVET-netværkets årlige møde i juni 2016, EQAVET-peerlæringsaktiviteten vedrørende relevante indikatorer i september 2016 og EQAVET-forummet i 2016, hvor sporing af færdiguddannede var et vigtigt emne, bidrog med input fra netværket for kvalitetssikring for erhvervsuddannelser.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er baseret på en vurdering af de potentielle fordele, risici og virkninger ved et europæisk initiativ, der skal videreudvikle mekanismer til sporing af færdiguddannede på nationalt niveau og EU-niveau. Fremme af færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed og sporing af færdiguddannede har været tilbagevendende emner i udvekslingen af politiske løsninger og praksis med støtte fra strategirammen for uddannelsesområdet 2020 og Bolognaprocessen, og for nylig har peerlæringsaktiviteter vedrørende fremme af færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed (februar 2015) og sporing af færdiguddannede (september 2015) fundet sted.

Den endelige rapport om EUROGRADUATE Feasibility Study blev færdiggjort i 2016 og foretaget for Kommissionen. Her blev det bekræftet, at initiativer om sporing af færdiguddannede på systemniveau er udbredte i Europa, selv om landene har vidt forskellige tilgange og aktivitetsniveauer. Der blev identificeret initiativer baseret på regelmæssige eller nylige spørgeundersøgelser for færdiguddannede, analyser af administrative data eller en kombination af disse i 25 af de 31 undersøgte lande. Imidlertid blev der kun konstateret regelmæssige spørgeundersøgelser for færdiguddannede i 11 lande (som regel hvert år eller hvert andet år), og 6 lande havde sporingsundersøgelser, hvori der indgår oplysninger fra spørgeundersøgelser samt administrative data. Undersøgelsen bekræftede også, at der er efterspørgsel blandt interessenterne på et en regelmæssig europæisk undersøgelse af færdiguddannede, der kan opretholdes.

Der blev også indhentet oplysninger gennem HEGESCO - og REFLEX -undersøgelserne (2010) (med støtte fra hhv. RP6 og programmet for livslang læring), der bestod af omfattende tværnationale spørgeundersøgelser af færdiguddannede fra videregående uddannelser, samt undersøgelsen af virkningerne af Erasmusprogrammet (2015), en rapport om arbejdsmarkedsresultaterne for erhvervsuddannelser (CEDEFOP 2013) og undersøgelsen af europæiske færdigheder og arbejdspladser (CEDEFOP 2015).

Konklusionen på EQAVET-peerlæringsaktiviteten om indikator 5 fra 2016 (tal personer, der er kommet i arbejde efter færdiggørelse af et erhvervsuddannelsesprogram), der også var baseret på nationale casestudier, var, at sporing af færdiguddannede fra erhvervsuddannelser gav nationale myndigheder og udbydere af erhvervsuddannelser vigtige oplysninger til brug for tilpasning af udbuddet af erhvervsuddannelser til arbejdsmarkedets behov og til vurdering af, hvor effektivt erhvervsuddannelsessystemet er. På EQAVET-forummet i 2016 blev der specifikt diskuteret sporing af færdiguddannede og foreslået detaljer til udformningen og implementeringen af hensigtsmæssige systemer.

•Konsekvensanalyse

I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget tog udgangspunkt i tidligere undersøgelser, høringer af medlemsstaterne, særlig dem, der har veludviklede systemer til sporing af færdiguddannede, og den offentlige høring om dagsordenen for modernisering af de videregående uddannelser.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Bestemmelser vedrørende medlemsstaterne

Punkt 1-2

Forslaget henstiller til medlemsstaterne, at de forbedrer tilgængeligheden og kvaliteten af oplysninger om færdiguddannedes aktiviteter (personer, der har gennemført en uddannelse på et givent niveau), samt, hvor det er relevant, personer, der forlader videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser uden eksamensbevis, ved senest i 2020 at oprette systemer til sporing af færdiguddannede, der omfatter:

·indsamling af relevante administrative data fra uddannelses-, skatte- og socialsikringsdatabaser

·udarbejdelse af tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede og

·mulighed for knytte data fra forskellige kilder sammen i anonymiseret form.

De fleste eksisterende initiativer til sporing af færdiguddannede indsamler oplysninger om og fra færdiguddannede via særlige spørgeundersøgelser eller ved at samle og sammenholde forskellige typer administrative data fra uddannelses-, skatte- og socialsikringsdatabaser. Ved mere overordnede dataindsamlinger, såsom arbejdsstyrkeundersøgelser, indsamles der også data om beskæftigelsesresultaterne for færdiguddannede fra forskellige uddannelsesniveauer, men de genererede oplysninger er mere generelle end data, der indsamles via særlige initiativer til sporing af færdiguddannede. Som anført i betragtning 5 er det endvidere sådan, at overgange til arbejdsmarkedet i stort omfang drives af den økonomiske kontekst, kvalifikationsniveauer og studieretninger. De påvirkes også af sociodemografiske faktorer, såsom køn, fødeland, statsborgerskab, etnisk oprindelse og familiens socioøkonomiske baggrund. Det er derfor vigtigt at sørge for, at systemer til sporing af færdiguddannede også indsamler disse oplysninger og præsenterer dem på en hensigtsmæssig måde, f.eks. ved at opdele dem efter køn.

Ved at sammenknytte data fra forskellige kilder og således kombinere kvantitative og kvalitative data vil det være muligt at skabe et mere detaljeret billede over færdiguddannedes senere aktiviteter og virkningen af deres tidligere studievalg for deres senere valg. Som beskrevet i hovedet før punkt 1 skal dette gøres i overensstemmelse med national lovgivning og de europæiske databeskyttelsesregler, tilgængelige ressourcer og nationale forhold.

Punkt 3-4

Vigtigheden af at sikre en omfattende, repræsentativ og fortsat deltagelse i tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede er klar. Imidlertid har nogle medlemsstater ved høringer givet udtryk for, at det kan være vanskeligt at spore færdiguddannede, der er migreret, enten på grund af studier eller efter deres studier. Medlemsstaterne tilskyndes derfor til at bestræbe sig på at få disse færdiguddannedes læringsresultater med i de indsamlede data og til at samarbejde med andre medlemsstater på hensigtsmæssig vis.

Et af målene for Rådets henstilling er at udarbejde sammenlignelige data om færdiguddannedes senere aktiviteter. Mens det anerkendes, at hver medlemsstat har ret til at udarbejde systemer til sporing af færdiguddannede alt efter deres egne behov, er hensigten med oprettelsen af netværket af eksperter at skabe et forum for eksperter, der skal udpeges af medlemsstaterne og arbejde sammen på europæisk niveau for at forbedre samarbejde gensidig læring, udforske muligheder for at udvikle indbyrdes forenelige og sammenlignelige data samt overveje, med hvor store mellemrum tidsserieundersøgelser bør finde sted.

Netværket af eksperter vil blive organiseret og finansieret i overensstemmelse med ordningerne for ET2020-arbejdsgrupper uden at berøre eventuelle strukturer, man måtte udvikle for at erstatte ET2020-processen. Det påtænkes at erstatte fysiske møder med webinarer, når det er hensigtsmæssigt.

Punkt 5

Udbredelsen og anvendelsen af data fra sporing af færdiguddannede er vigtig for både medlemsstaterne og Kommissionen. Den foreslåede tekst skitserer, til hvilke formål dataene bør bruges: til at styrke erhvervsvejledning, udforme og ajourføre læseplaner, forbedre matchning af færdigheder, planlægge med henblik på arbejdsmarkedets, uddannelsessystemets og samfundets nye behov og forbedre udviklingen af politikker på nationalt niveau og EU-niveau.

Punkt 6

Hvis initiativer til sporing af færdiguddannede skal lykkes, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig og bæredygtig finansiering. Derfor henvises der i dette forslag til Rådets henstilling til både nationale og europæiske finansieringskilder. Eurograduate-undersøgelsen viste, at der i 25 af de 31 undersøgte lande foregår en eller anden form for sporing af færdiguddannede, og det konkluderes derfor, at medlemsstaterne allerede er klar over værdien af systemer til sporing af færdiguddannede.

Punkt 7

Medlemsstaterne vil blive bedt om at indvillige i årligt at aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen og evalueringen af Rådets henstilling, for første gang inden for to år efter dens vedtagelse. Denne indberetning forventes ikke at være byrdefuld: Medlemsstaterne vil blive bedt om at aflægge rapport om, i hvilket omfang de er ved at udarbejde initiativer til sporing af færdiguddannede samt give en kort evaluering af resultater eller udfordringer, de måtte stå over for. Regelmæssig indberetning vil gøre det muligt for netværket af eksperter at tilpasse sit arbejde til specifikke behov.

Bestemmelser vedrørende Kommissionen

Punkt 8

Med hensyn til videregående uddannelse vil Kommissionen udvikle pilotfasen i en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede, der vil forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige oplysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter og bygge videre på resultaterne af EUROGRADUATE Feasibility Study . I denne undersøgelse konkluderes det, at politiske beslutningstagere og interessenter ønskede sammenlignelige data om færdiguddannedes senere aktiviteter på tværs af europæiske systemer, og at en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede kunne medvirke til at udvikle sporing af færdiguddannede baseret på spørgeundersøgelser, hvor sådanne undersøgelser ikke finder sted, eller hvor der er reformer på vej.

I lyset af den potentielle merværdi ved en sådan spørgeundersøgelse, men også i lyset af de dermed forbundne udfordringer agter Kommissionen at følge en trinvis fremgangsmåde: en pilotfase, hvor der udvikles og afprøves redskaber til dataindsamling i et begrænset antal europæiske lande, hvorefter der træffes en beslutning om, hvorvidt der en komplet europæisk spørgeundersøgelse vedrørende færdiguddannede skal gennemføres. Det er planen, at undersøgelsen sættes i gang i september 2017, og at der aflægges rapport inden for to år.

Punkt 9

Det anerkendes, at systemer til sporing af færdiguddannede fra erhvervsuddannelser i mange tilfælde er mindre udviklede end systemerne til sporing af færdiguddannede fra videregående uddannelser. Kommissionen vil derfor fokusere på at støtte kapacitetsopbygning for at oprette systemer til sporing af færdiguddannede med udgangspunkt i god praksis, der er identificeret i alle medlemsstaterne, og på at lette samarbejdet med hensyn til anvendelsen af data fra sporing af færdiguddannede.

Punkt 10-13

I de sidste fire punkter anføres Kommissionens hensigt om at oprette og støtte netværket af eksperter, sikre, at data og relaterede analyser stilles til rådighed, herunder også via onlineværktøjer, støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med deres retsgrundlag, og om at aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen af Rådets henstilling inden for fem år efter dens vedtagelse.

2017/0100 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om sporing af færdiguddannede

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)    Beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede giver anledning til bekymring i mange medlemsstater, især fordi beskæftigelsesfrekvensen blandt nyuddannede fra videregående uddannelser i Unionen ikke er kommet sig helt efter finanskrisen i 2008 2 , og beskæftigelsessituationen for færdiguddannede fra erhvervsuddannelser varierer mellem medlemsstaterne.

(2)    I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker fra 2015 3 blev medlemsstaterne derfor, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, tilskyndet til at fremme produktiviteten og beskæftigelsesegnetheden ved hjælp af et hensigtsmæssigt udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer.

(3)    For at opfylde dette mål er det af afgørende betydning at have oplysninger af god kvalitet om, hvad færdiguddannede foretager sig efter at have fået eksamensbeviset eller forladt undervisningssystemet, både for at forstå årsagerne til problemer med færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed i bestemte regioner eller økonomiske sektorer eller for færdiguddannede fra bestemte studieretninger, og for at finde løsninger på disse problemer. At sådanne oplysninger er værdifulde, fremhæves både i de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse 4 og den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse 5 .

(4)    Imidlertid er systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af oplysninger om, hvad færdiguddannede med en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse foretager sig, i mange dele af Unionen endnu ikke veludviklede, og derfor er oplysningerne ofte ikke tilstrækkelige til at hjælpe studerende med at træffe informerede studievalg eller til at danne grundlag for udformningen af uddannelsesprogrammer eller politiske beslutninger.

(5)    Det er endvidere sådan, at overgangen til arbejdsmarkedet i stort omfang drives af den økonomiske kontekst, kvalifikationsniveauer og studieretninger. De påvirkes også af sociodemografiske faktorer, såsom køn, fødeland, statsborgerskab, etnisk oprindelse og familiens socioøkonomiske baggrund 6 . Det er derfor nødvendigt at indsamle oplysninger om virkningen af disse faktorer for at kunne løse denne problemstilling.

(6)    Selv om mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til sporing, er udvekslingen af viden, god praksis og gensidig læring begrænset.

(7)    Eftersom der kun foreligger begrænsede sammenlignelige data, og eftersom data, der indsamles på nationalt plan, ikke er sammenlignelige mellem lande, er det vanskeligt at drage konklusioner ud fra forskelle i tendenser eller resultater på tværs af lande og regioner.

(8)    Resultatet af den offentlige høring 7 om Unionens dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser viste, at der er bekymring om, hvorvidt de videregående uddannelser giver færdiguddannede den viden og de færdigheder og kompetencer, som de behøver for at kunne klare sig i et uddannelses- og arbejdsmiljø i hurtig udvikling, samt at der er vedvarende uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder i nogle medlemsstater.

(9)    Medlemsstaterne har opfordret til, at der gøres en indsats på EU-niveau, som skal forbedre strømmen af oplysninger om beskæftigelsesegnethed, uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og arbejdsmarkedets behov. I Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) 8 blev det foreslået at fremme relevansen af videregående uddannelse for arbejdsmarkedet og samfundet, også gennem bedre information om og foregribelse af arbejdsmarkedets behov og resultater, f.eks. sporing af nyuddannedes karriereforløb.

(10)    Ved Rigakonklusionerne af 2015 om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt vedrørende erhvervsuddannelse for perioden 2015-2020 forpligtede medlemsstaterne sig også til at sikre varige oplysnings- og feedbacksløjfer ved hjælp af foranstaltninger som anvendelsen af data om beskæftigelsesegnetheden for færdiguddannede med en erhvervsuddannelse og en kombination af data om læring, indtræden på arbejdsmarkedet og karriere, udvikling af kapacitet hos aktører på nationalt niveau med henblik på at anvende data om færdiguddannede til at tilpasse læseplaner, erhvervsprofiler og indholdet af erhvervsuddannelseskvalifikationer til nye økonomiske og tekniske krav.    

(11)    I resolutionen om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 2016 9 fremhævede medlemsstaterne vigtigheden af at afhjælpe uoverensstemmelser mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og mangel på bestemte færdigheder.

(12)    Dette byggede på tidligere arbejde. I Rådets konklusioner om entreprenørskab i forbindelse med uddannelse 10 fra 2014 tilsluttede medlemsstaterne sig brug af sporingsoplysninger, når det er muligt, til at vurdere kvaliteten og effektiviteten af iværksætteruddannelse.

(13)    i Rådets konklusioner om den sociale dimension af videregående uddannelse 11 af 2013 aftalte medlemsstaterne at fremme orienteringen om muligheder og resultater på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.

(14)    I Rådets konklusioner om beskæftigelsesegnethed for færdiguddannede 12 af 2012 aftalte medlemsstaterne også at oprette et benchmark om, at andelen af beskæftigede færdiguddannede (20-34-årige), der højst tre år inden referenceåret har forladt uddannelsessystemet, senest i 2020 bør være på mindst 82 %, samt at overvåge andelen af beskæftigede færdiguddannede med henblik på at styrke evidensgrundlaget for udvikling af politikker i grænsefladen mellem uddannelse og arbejde, mens medlemsstaterne og Kommissionen har aftalt at indsamle kvalitative oplysninger og god praksis med henblik på at supplere den kvalitative overvågning og styrke grundlaget for evidensbaseret politikudformning.

(15)    I en ny dagsorden for færdigheder 13 har Kommissionen derfor gjort det til en prioritet at forbedre viden om færdigheder og udvekslingen af samme for at sikre bedre karrierevalg ved at foreslå et initiativ til at spore færdiguddannede fra videregående uddannelser for at støtte medlemsstaterne i at forbedre oplysningerne om de færdiguddannedes overgang til arbejdsmarkedet —

VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:

I overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, særlig direktiv 95/46/EF om beskyttelse af personoplysninger 14 , tilgængelige ressourcer og nationale forhold og i tæt samarbejde med alle relevante interessenter:

1.    Forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af data om færdiguddannedes aktiviteter 15 og, hvor det er relevant, personer, der forlader videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser uden eksamensbevis, herunder ved senest i 2020 at oprette systemer til sporing af færdiguddannede, der omfatter:

a)    indsamling af relevante administrative data fra uddannelses-, skatte- og socialsikringsdatabaser

b)    udarbejdelse af tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede på uddannelsessystemniveau, i erkendelse af vigtigheden af kvalitative data om personers overgang til arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse og erhvervsuddannelse og deres senere karriereforløb og

c)    mulighed for, at offentlige myndigheder kan sammenknytte data fra forskellige kilder i anonymiseret form med henblik på at skabe et detaljeret billede over færdiguddannedes senere aktiviteter.

Indholdet af de data, der skal indsamles

2.    Indsamle data, der omfatter:

a) følgende kvantitative data

·i) sociobiografiske og socioøkonomiske oplysninger

·ii) studieintensitet

·iii) studiemetode

·iv) kvalifikation(er)

·v) opnået meritoverførsel (credits)

·vi) studieretning

·vii) overgang til beskæftigelse eller videre uddannelse eller erhvervsuddannelse

·viii) indkomst

·ix) kontrakttype

·x) beskæftigelsesstatus

·xi) arbejdsstilling, erhvervsmæssig status og/eller aktivitet

·xii) geografisk og/eller sektormæssig mobilitet

b) følgende kvalitative data

·i) studiets relevans for beskæftigelse

·ii) deltagelse i frivilligt arbejde eller medborgerlige aktiviteter

·iii) karriereudvikling og -tilfredshed

·iv) opfattelser af kvaliteten og relevansen af deres uddannelses- eller erhvervsuddannelseserfaring.

Tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede

3.    Tilskynde til en omfattende, repræsentativ og fortsat svarprocent på tidsserieundersøgelser vedrørende færdiguddannede, herunder sporing af færdiguddannede, der er migreret, uanset om det er på grund af studier eller efter deres studier.

Europæisk samarbejde

4.    Deltage i et netværk af eksperter, der skal organiseres i overensstemmelse med eksisterende forvaltningsstrukturer for samarbejde inden for rammen for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020, uden at dette berører eventuelle nye strukturer, der måtte følge den, og som vil tilskynde til samarbejde og gensidig læring, udforske muligheder for at udvikle indbyrdes forenelige og sammenlignelige data samt overveje, med hvor store mellemrum tidsserieundersøgelser bør finde sted.

Udbredelse af data og udnyttelse af resultater

5.    Sikre rettidig, regelmæssig og bred formidling af data og udnyttelse af resultaterne med henblik på:

a) at styrke erhvervsvejledning for fremtidige studerende, nuværende studerende og færdiguddannede

b) at udforme og ajourføre læseplaner for at forbedre erhvervelse af relevante færdigheder og beskæftigelsesegnethed

c) at forbedre matchning af færdigheder for at fremme konkurrenceevnen og innovationen på lokalt, regionalt og nationalt niveau

d) at planlægge med henblik på arbejdsmarkedets, uddannelsessystemets og samfundets nye behov og

e) at bidrage til udviklingen af politikker på både nationalt niveau og EU-niveau.

Finansiering

6.    Sikre bæredygtigheden af initiativer til sporing af færdiguddannede ved at allokere tilstrækkelige og flerårige ressourcer, anvende nationale eller europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres eksisterende ressourcer, retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at berøre forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

Rapporter og evaluering

7.    Inden for to år efter vedtagelsen af denne henstilling og årligt derefter aflægge rapport til Kommissionen om gennemførelsen og evalueringen af denne henstilling —

HENSTILLER TIL KOMMISSIONEN, AT DEN:

8.    udvikler pilotfasen til en europæisk undersøgelse vedrørende færdiguddannede fra videregående uddannelser, hvis formål er at forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige data om færdiguddannedes beskæftigelsesresultater og sociale resultater, og som skal bygge videre på resultaterne af Eurograduate Feasibility Study 16 .

9.    støtter kapacitetsopbygning inden for erhvervsuddannelse, alt efter behov, for at oprette systemer til sporing af færdiguddannede, med udgangspunkt i god praksis, der er identificeret i alle medlemsstaterne, og letter samarbejdet mellem udbydere af erhvervsuddannelse hvad angår anvendelse af data fra sporing af færdiguddannede.

10.    Fremmer gensidig læring og styrker samarbejde ved at oprette og støtte netværket af eksperter.

11.    Sikrer, at indsamlede data og relaterede analyser gøres tilgængelige for medlemsstaterne og interessenterne, herunder via eksisterende online-EU-værktøjer.

12.    Støtter anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor det er relevant og i overensstemmelse med deres finansielle kapacitet, retsgrundlag og de prioriteter, der er fastsat for perioden 2014-2020, uden at berøre forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

13.    Aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne henstilling inden for fem år efter dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Udfærdiget i Bruxelles, den

(1) Se uddannelsesovervågningsrapporten for 2016: http://ec.europa.eu/education/policy/strategic-framework/et-monitor_en.  

(2) COM(2015) 690 final.

(3) Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28).   

(4) ISBN 952-5539-04-0.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (EUT C 155 af 8.7.2009, s. 1).

(6) Læs mere om virkningen af køn og indvandrerbaggrund for overgangen fra skolen til arbejdsmarkedet i OECD/Den Europæiske Union (2015), Indicators of Immigration Integration 2015 – Settling In, kapitel 13.

(7) COM(2016) 381 final.

(8) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(9) Udkast til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af socioøkonomisk udvikling og inklusion i EU gennem uddannelse: uddannelse som bidrag til det europæiske semester 2016, 5685/1/16 REV 1.

(10) EUT C 17 af 20.1.2015, s. 2-7.

(11) EUT C 168 af 14.6.2013, s. 2.

(12) EUT C 169/04, s. 11.

(13) SWD/2016/0195 final.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(15) Ved denne Rådets henstilling forstås ved "færdiguddannet" en person, der har afsluttet en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse uanset niveau. Det erkendes dog, at nogle medlemsstater også har initiativer til at spore personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt.

(16) Eurograduate Feasibility Study omfatter kun videregående uddannelse.