EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.1.2017

COM(2017) 35 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Det europæiske forskningsrum: tid til gennemførelse og overvågning af udviklingen

{SWD(2017) 21 final}

Det europæiske forskningsrum: tid til gennemførelse og overvågning af udviklingen

1.INDLEDNING

I 2014, to år efter vedtagelsen af meddelelsen om "Det europæiske forskningsrum (EFR): et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst" 1 , berettede Kommissionen, at medlemsstaterne og forskningsinteressenterne havde gjort gode fremskridt i forhold til skabelsen af det europæiske forskningsrum (EFR). Det var imidlertid nødvendigt med yderligere indsatser for at få EFR til at fungere, navnlig gennemførelsen af nødvendige reformer af EFR i medlemsstater og associerede lande 2 .

EFR er centreret om seks prioriterede indsatsområder:

Mere effektive nationale forskningssystemer

Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence, herunder "optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence", samt "forskningsinfrastrukturer"

Et åbent arbejdsmarked for forskere

Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for forskning.

Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder "Videnformidling" og "Åben adgang"

Internationalt samarbejde

I maj 2015 bekræftede Det Europæiske Råd igen sit løfte om et fuldt operationelt EFR, og godkendte køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020, et levende dokument til vejledning af medlemsstaterne om strukturering af gennemførelsen af de prioriterede indsatsområder for EFR på nationalt niveau. Rådet opfordrede medlemsstaterne til at gennemføre køreplanen for EFR gennem passende tiltag i nationale ERF-handlingsplaner og -strategier. Overvågning af gennemførelsen af køreplanen for EFR ville blive integreret i statusrapporten 2016, på basis af nøgleindikatorer foreslået af Udvalget for det Europæiske Forskningsrum og Innovation (ERAC) 3 .

Til dato har 24 medlemsstater og fem associerede lande vedtaget en national EFR-handlingsplan 2015-2020, og det forventes, at alle medlemsstater vil få deres handlingsplaner godkendt i nær fremtid. Som afsæt for nationale reformer af politikken for EFR giver disse nationale handlingsplaner et omfattende billede af alle kommende EFR-strategier og dermed forbundne politiske foranstaltninger i medlemsstaterne og associerede lande.

Den nuværende rapport for 2016 opsummerer status for EFR og de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af EFR i perioden 2014-2016 4 . For første gang er udviklingen i EFR blevet målt for hvert land på hvert prioriterede indsatsområde på basis af EFR’s overvågningsmekanisme, et sæt af 24 nøgleindikatorer, der er defineret af medlemsstaterne, forskningsinteressenter og Kommissionen i fællesskab.

Rapporten giver ligeledes et første indblik i udviklingen af de prioriterede målsætninger for EFR, deres forbindelse til EFR-køreplanen 2015-2020 og de vigtigste områder, der er målet for de nationale EFR-handlingsplaner. Tabellen i slutningen af dokumentet viser vækstraterne for nøgleindikatorerne.

Et ledsagende arbejdsdokument og rapporten "Data gathering and information for the 2016 ERA monitoring" fra Science-Metrix 5 indeholder kvantitative data om et sæt af indikatorer med yderligere kvalitative oplysninger af politisk relevans.

2.DE VIGTIGSTE RESULTATER

2.1.Mere effektive nationale forskningssystemer

Forskningsekspertisen er steget med en årlig vækstrate på 6,4 % i perioden 2010-2013 for EU-28 som gennemsnit 6 . Næsten alle lande har nationale FoI-strategier, samlede overordnede strategier samt strategier for flere forskellige offentlige myndigheder.

Imidlertid er FoI- finansiering fortsat et problem som beskrevet i den tidligere statusrapport (2014). En yderligere strømlining af finansieringsprocedurer vil være med til at reducere fragmentering, forøge afkastet af forskningsfinansiering, samtidig med at samarbejdet på tværs af grænser og sektorer vil blive forbedret. Kriterierne og processerne for finansieringsmekanismer vil nyde godt af en yderligere finjustering. Nationale forpligtelser i forbindelse med finansiering af FoI skal være klare og utvetydige, og være langsigtede. Det vil sikre et forudsigeligt forskningsmiljø, som både den offentlige og den private sektor efterspørger.

Nationale EFR-handlingsplaner fokuserer primært på, hvordan de juridiske rammer for nationale FoI-ordninger forbedres udvikling af langfristede nationale strategier for FoI skabelse af nye finansieringsmekanismer med konkurrenceelementer (jf. f.eks.Finlands og Nederlandenes eksempel med at styrke universitetsforskningsprofiler), og sikring af komplementaritet mellem national finansiering og EU-finansiering, herunder offentlig-private partnerskaber. De nationale EFR-handlingsplaner lægger større vægt på at udvikle overordnede strategier, rammer og evalueringsmekanismer, mens der er mindre fokus på det præcise niveau og mekanismer for finansiering.

2.2.Optimalt tværnationalt samarbejde og konkurrence

Håndtering af store udfordringer i fællesskab

Resultaterne 7 afslører en af de højeste vækstrater blandt alle EFR’s nøgleindikatorer, med en gennemsnitlig vækstrate på 7,8 % for perioden 2010-2014 for nationale offentlige bevillinger eller udgifter til FoU (GBAORD), der allokeres til EU-dækkende tværnationale FoU 8 . Hvor dette resultat er en indikation på den stigende internationalisering af videnskab i almindelighed, understreger den endnu højere vækstrate for den supplerende indikator for nationale bidrag til fælles programmering (artikel 185-initiativer, fælles programmeringsinitiativer og ERA-NET) (42 % mellem 2012-2014) den stigende betydning, som regeringer tillægger den mere politikstyrede fælles programmeringsproces.

De vigtigste udfordringer, der er identificeret, er, at nationale og internationale finansieringsordninger ville drage nytte af en yderligere harmonisering, som også kan lette mobiliteten for internationale forskere. Derudover kunne fælles programmeringsinitiativer for løsning af omfattende udfordringer nyde godt af at blive mere direkte koblet op på de involverede partneres strategier for intelligent specialisering, og omvendt. Vurderingen af de samfundsmæssige fordele ved forskning skal være mere robust for at sikre en bedre forvaltning af forskning og for at kommunikere værdien af forskning bedre ud til offentligheden, og derved påvise et afkast af investeringerne 9 .

De fleste nationale EFR-handlingsplaner fokuserer på en bred vifte af foranstaltninger og aktiviteter i medlemsstaterne og associerede lande for at styrke deres deltagelse i fælles programmering. De nationale handlingsplaner har til formål bedre at tilpasse national og europæisk FoU-programmering, der reagerer på de vigtigste identificerede udfordringer.

Forskningsinfrastruktur

Resultaterne viser, at mange medlemsstater har udviklet og gennemført nationale køreplaner for forskningsinfrastrukturer og har brugt den overordnede køreplan for Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) som reference til at definere deres prioriteter. Disse nationale køreplaner vil imidlertid have godt af en klar og konsistent strategi, så der kan skabes klarhed over de omkostninger, der er forbundet med forskningsinfrastrukturer. Desuden bør den langsigtede bæredygtighed af forskningsinfrastrukturer, herunder finansieringen af driftsomkostninger, indgå i overvejelserne helt fra projektets etableringsfase. Nationale finansieringsmekanismer og beslutningsprocesser bør desuden koordineres yderligere for at fremskynde infrastrukturudvikling. Desuden bør forskelle i den regionale forskningskapacitet i et vist omfang blive overvundet gennem valget af forskningsinfrastrukturernes placering. Inddragelse af den private sektor i forskningsinfrastrukturer, helt fra begyndelsen, kan være med til at katalysere den private sektors inddragelse i FoI mere bredt.

Mange nationale køreplaner fokuserer på betydningen af en koordineret strategi for forskningsinfrastrukturer på europæisk niveau. Der træffes konkrete foranstaltninger til at styrke national inddragelse i paneuropæiske faciliteter, oprette stabile finansieringsmekanismer og overvåge gennemførelsen af prioriterede projekter. Køreplanerne understreger ligeledes behovet for at evaluere den aktuelle situation for at sikre optimal gennemførelse. Nogle køreplaner omfatter tillige planlægning på nationalt niveau af e-infrastrukturer, de horisontale elementer, der tillader netværksdannelse, behandling, dataforvaltning og åben adgang.

Konklusionen er, at der er gjort betydelige fremskridt for at knytte de nationale beslutningsprocesser vedrørende forskningsinfrastrukturer sammen med prioriteter defineret på europæisk niveau. Der kunne imidlertid ofres større opmærksomhed på den koordinerede finansiering til gennemførelse og drift 10 .

2.3.Et åbent arbejdsmarked for forskere

Resultaterne viser, at antallet af ledige forskerstillinger, der annonceres via EURAXESS-jobportalen, er steget med en årlig vækstrate på 7,8 % i perioden 2012-2014 for EU-28 som gennemsnit 11 .

Rapporten viser, at brugen af EURAXESS afviger voldsomt på tværs af landene. Fordelene ved åbne, gennemsigtige og meritbaserede rekrutteringspolitikker er desuden vigtigere for nye forskere sammenlignet med veletablerede forskere, hvor andre kriterier synes at have større indvirkning på ansættelses- og forfremmelsesbeslutninger 12 . Resultater viser, at politiske bestræbelser på at forbedre portabiliteten af tilskud (“pengene følger forskeren”-modellen) kan bidrage til en yderligere forbedring af internationale forskeres mobilitet.

De mange forskelligartede socialsikringsordninger eksisterer fortsat og afholder fra mobilitet fra lande med mere beskyttende systemer. For at skabe bedre ansættelses- og arbejdsforhold er det vigtigt at videreudvikle procedurer for menneskelige ressourcer. Overførsel af pensionsrettigheder og sprogkundskaber til undervisningsformål fremhæves som to fremtrædende temaer. For at løse det første problem har Kommissionen lanceret en paneuropæisk supplerende pensionsfond for forskere kaldet Pensionsopsparingsinstrumentet for europæiske forskningsinstitutioner (RESAVER) i 2016.

For så vidt angår den anden problemstilling, synes de juridiske hindringer for rekruttering at være blevet ryddet af vejen i de fleste lande. Det største udestående problem i forbindelse med rekruttering af veletablerede udenlandske forskere synes at være det nationale sprogkrav til undervisning.

Mange nationale EFR-handlingsplaner fokuserer på fremme af EURAXESS for at forbedre forskermobilitet, både på tværs af grænser og sektorer. Fremme af strategien for menneskelige ressourcer for forskere og større fokus på karriereforløb tjener ligeledes samme formål. Desuden sætter nationale EFR-handlingsplaner fokus på betydningen af åbne, gennemsigtige og meritbaserede ansættelsesprocedurer og udfordringerne i forbindelse med social sikkerhed for mobile forskere.

2.4.Ligestilling mellem kønnene samt integration af ligestillingsaspektet inden for forskning

Rapporten viser, at andelen af kvinder i stillinger i lønklasse A på de højere læreanstalter er steget med 3,4 % i gennemsnitlig årlig vækstrate i perioden 2007-2014 i EU-28 13 Denne nåede 23,5 % for EU-28 i 2014. Der er registreret fremskridt i så godt som alle medlemsstater.

Analysen viser ligeledes, at en af de største udfordringer, som landene står over for, fortsat er det glasloft, som forhindrer kvinder i at opnå overordnede stillinger. Dette afspejles i det forhold, at en tredjedel af forskerne er kvinder, hvorimod kvinders andel af overordnede stillinger falder til under en fjerdedel. Selvom data viser, at situationen er ved at bedre sig, er tempoet fortsat langsomt.

De nationale EFR-handlingsplaner viser en betydelig bedring af ligestillingen inden for FoI 14 sammenlignet med den situation, der blev berettet i statusrapporten for EFR-statusrapporten for 2014. Overvågningen af gennemførelsen af ligestilling mellem kønnene pågår eller er under planlægning. Dette tyder på en stigende interesse i og et stigende engagement på nationalt plan for at opnå ligestilling mellem kønnene inden for de nationale forsknings- og videreuddannelsessystemer. Omfanget og kvaliteten af foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Integration af kønsdimensionen i forskningsprogrammer udgør fortsat en udfordring i mange medlemsstater.

2.5.Optimal formidling af, adgang til og overførsel af videnskabelig viden, herunder det digitale europæiske forskningsrum

Videndeling og åben innovation

Analysen bekræfter, at der kan drages væsentlige økonomiske fordele ved overførslen, udbredelsen og den faktiske brug af forskningsresultaterne. Det kan endog ses som et afgørende skridt mod at imødegå store udfordringer (prioritet 2a) og fremme social velstand. Trods disse fordele ved formidling af viden er Europa endnu ikke klar til at udnytte regionens potentiale til at drage fordel af investeringerne i forskning og det potentiale, som disse har for væksten 15 .

Rapporten viser en gennemsnitlig årlig vækstrate på 3,5 % over perioden 2008-2012 for innovative virksomheder, der samarbejder med offentlige eller private forskningsinstitutioner, og 1,3 % for innovative virksomheder, der samarbejde med højere læreanstalter 16 .

Den generelle hindring for overførsel af viden er den manglende fokus på og støtte til udbredelsen forskningsresultater på markedet. Dette forhold er fortsat ikke udviklet hverken på EU- eller nationalt plan. En vigtig hindring er den private sektors lave beskæftigelse af forskere og de begrænsede erfaringer, som forskere har uden for den akademiske verden. Det gælder især for unge forskere.

Teknologi- og innovationscentre er meget vigtige værktøjer for at sikre, at viden kan formidles optimalt. Disse centres centrale aktiviteter er at matche industriens behov med forskningsaktiviteter og støtte til kommercialisering af forskning.

De fleste nationale EFR-handlingsplaner har fokus på de vigtigste udfordringer, som forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og mulig lovgivning i den forbindelse. Det tilsigtes derudover at udvikle værktøjer for samarbejde mellem offentlige og private virksomheder på dette område, tillige med uddannelsesprogrammer for iværksætteri.

Fri adgang til publikationer og data

Analysen viser, at 24 medlemsstater har vedtaget politikker til støtte for åben adgang i 2016 17 . Størstedelen af disse foranstaltninger er blevet vedtaget siden 2012, og nogle lande, der var blandt de lande, der vedtog foranstaltningerne først, har siden fulgt deres politik op med yderligere foranstaltninger. Den åbne adgang-bevægelse har udviklet sig meget hurtigt og har passeret 50 % “vippepunktet” i de seneste år. For udgivelsesåret 2014 var ca. 52 % af publikationerne i EU-28 tilgængelige i åben adgang 18 .

Imidlertid afviger politikker og praksisser for åben adgang meget både mellem lande og forskningsfinansieringsorganisationer. For at opnå fuld åben adgang er der behov for at videreudvikle modeller for offentliggørelse og belønningsordninger såvel som forbundne infrastrukturer for at dele og genbruge forskningsdata.

Forhindringer for yderligere udvikling påstås at omfatte omkostningerne ved at skifte til åben adgang, diversiteten af ophavsretslove på tværs af nationale sammenhænge, uigennemsigtigheden af de juridiske aspekter af ejerskab af rettigheder, bekymringer i den private sektor omkring forpligtelsen til at dele data, og samtidig er forskere bekymrede for konsekvenserne af åben adgang til offentliggørelse af resultatmålinger og derfor karriereforløb.

Åben adgang til forskningsdata har ligeledes udviklet sig i de seneste år, men befinder sig på et mindre avanceret stade. Der er vigtige tekniske og finansielle hindringer, der står i vejen for en overgang til effektiv lagring og genbrug af data, mens manglen på dataspecialister og nogle forskeres utilstrækkelige dataviden udgør en flaskehals for en effektiv gennemførelse.

Medlemsstaterne vedtog den 27. maj 2016 Rådets konklusioner om overgangen til et system for åben videnskab. Navnlig opfordrede de til at gøre åben adgang til videnskabelige publikationer til standardløsningen ved offentliggørelse af offentlig finansieret forskning og støttede en overgang til direkte åben adgang som standard senest fra 2020

De nationale EFR-handlingsplaner fokuserer primært på udvikling af og støtte til åben adgang til publikationer, navnlig oprettelse af e-infrastrukturer og regulering, strategier og handlingsplaner for denne adgang. Hovedvægten ligger stadig på bløde foranstaltninger, der støtter åben adgang til data og publikationer, mens der er mindre fokus på de reguleringsmæssige aspekter.

2.6.Internationalt samarbejde

Analysen viser en betydelig årlig vækstrate på 4,1 % for sampublikationer med ikke-EFR-partnere i perioden 2005-2014 19 . Dette var en smule højere end vækstraten i samme periode for sampublikationer med EFR-partnere, hvor vækstraten var 3,6 %.

De vigtigste resultater viser, at internationale samarbejdsaftaler med tredjelande er under udvikling, selv om vesteuropæiske lande leder vejen, og der er ved at opstå et gab i forhold til de øvrige EFR-lande. Samtidig er der en god udvikling i gang med hensyn til international rekruttering, selv om det igen er Vesteuropa, der er på forkant her, og trækker fra de andre lande. Et bredere fokus geografisk på ordninger for menneskelige ressourcer vil være vigtigt for at bygge bro over ulighederne i forskningsmiljøet.

De fleste nationale EFR-handlingsplaner fokuserer på udviklingen af strategier, der skal lette samarbejdet inden for EU, informationsforanstaltninger og foranstaltninger til større udbredelse og dannelse af netværk. Der er en stigende erkendelse blandt medlemsstaterne af betydningen af internationalt samarbejde og fælles handling især i forhold til nye vækstlande inden for videnskab.

3.KONKLUSIONER

Rapporten bekræfter, at EFR har gjort store fremskridt i de seneste år. Samtlige nøgleindikatorer viser fremskridt over tid i henhold til gennemsnittene for EU-28, selv om der er store forskelle, både med hensyn til resultatniveauer og vækstrater mellem landen. (Se oversigtstabel over vækstraterne).

At institutionelle rammebetingelser varierer mellem medlemsstaterne indikerer, at der stadig kan ske mange yderligere forbedringer på alle prioriterede indsatsområder. EU og dets medlemsstater har fortsat ikke implementeret EFR fuldt ud som fastlagt i meddelelsen fra 2012. Yderligere arbejde vil være nødvendigt fra forskellige aktører. EFR-”topscorerne” kan anvendes som potentielle benchmarks for lande, der sakker bagud.

De nationale EFR-handlingsplaner, der er blevet offentliggjort af medlemsstater og associerede lande, er et tydeligt bevis på politisk ejerskab på alle EFR’s prioriterede indsatsområder, og viser et højt ambitionsniveau i forhold til at skabe yderligere fremskridt inden for EFR.

Kommissionens politiske dagsorden for åben videnskab, åben innovation og åbning over for verden vil ligeledes gøre EFR mere tilgængelig for fremtidige udfordringer, som f.eks. digitalisering og globale netværk. Dette bekræfter endnu en gang, at EFR-konceptet udvikler sig over tid. Der opstår nye udfordringer, og det er op til regeringerne at definere, hvordan de vil drage fordel af mulighederne. Der er nye hindringer, der skal nedbrydes. Et vellykket EFR vil føre til åben innovation, åben videnskab og åbning over for verden.

Samtidig bør indsatsen nu rettes mod en større gennemførelse for at levere på alle EFR’s prioriterede indsatsområder. Dette er medlemsstaternes ansvar, under overvågning af og med politisk støtte fra Kommissionen.

EFR’s interessentorganisationer fortsatte deres bestræbelser mod gennemførelsen af EFR’s prioriteter 20 . Deres løfte kom yderligere til udtryk gennem undertegnelsen af en ny fælles udtalelse af formændene for de fem organisationer, der er repræsenteret i EFR’s platform for interessenter, og kommissær Moedas i juni 2015. Desuden optog EFR’s platform for interessenter nye medlemmer i 2016, og udvidede derved kredsen af aktører. EIRMA, ERF-AISBL, ERRIN, EU-LIFE og TAFTIE blev meddelt observatørstatus, efter at de havde vedtaget EFR’s handlingsplaner.

Integrationen af overvågningen af EFR-køreplanen i den nuværende statusrapport er et effektivt værktøj, der skal hjælpe medlemsstaterne og de associerede lande med at definere og gennemføre de nødvendige EFR-reformer på nationalt plan. Ligeledes kunne en strømlining med andre rapporter om EFR’s prioriterede indsatsområder tages op til overvejelse. Brug af EFR’s overvågningsmekanisme som bærende element kunne yderligere støtte det store antal nyoprettede nationale EFR-handlingsplaner. EFR’s overvågningsproces kunne styrkes yderligere gennem fælles høringer på basis af en kombination af de nationale EFR-handlingsplaner og de supplerende lande-snapshots for den næste EFR-statusrapport.

(1)

COM(2012) 392 final

(2)

COM(2014) 575 final

(3)

Dok. 9351/15. Disse indikatorer er beskrevet i EFR’s statistiske overvågningshåndbog, der er indeholdt i den ledsagende undersøgelse fra Science Metrix. Den gennemsnitlige årlige vækstrate for disse indikatorer fremgår af tabel 1.

(4)

Den politiske udvikling er blevet beskrevet over perioden fra medio 2014 (udløbsdatoen for EFR’s statusrapport 2014) til medio 2016 (udløbsdatoen for EFR’s statusrapport 2016. Indikatorerne er imidlertid kun tilgængelige efter et vist stykke tid. Derfor henviser de fleste indikatorer i denne rapport til tidligere år.

(5)

(Reference til websted indsættes på udgivelsestidspunktet).

(6)

Arbejdsdokument, tabel 1

(7)

Resultaterne i denne rapport henviser til Science-Metrix’ rapport "Data gathering and information for the 2016 ERA Monitoring.

(8)

Arbejdsdokument, tabel 2a

(9)

Science Metrix-rapport, afsnit 3.2.2

(10)

Science Metrix-rapport, afsnit 3.2.4

(11)

Arbejdsdokument, tabel 3

(12)

Science Metrix-rapport, afsnit 3.3

(13)

Arbejdsdokument, tabel 4

(14)

Der er blevet defineret tre målsætninger: 1. Fjernelse af hindringer for kvindelige forskeres ansættelse og karriereforløb, 2. Eliminering af den kønsspecifikke uligevægt, og 3. Styrkelse af kønsdimensionen i forskningsprogrammer.

(15)

"Boosting Open Innovation and Knowledge Transfer in the European Union". Rapport fra den uafhængige ekspertgruppe om åben innovation og overførsel af viden: Debackere et al., 2014

(16)

Arbejdsdokument, tabel 5a1 og 5a2

(17)

Rapport fra Science-Metrix: Dataindsamling og information for EFR-overvågning 2016, tabel 25

(18)

Arbejdsdokument, tabel 5b

(19)

Arbejdsdokument, tabel 6

(20)

Arbejdsdokument, tabel 3.

(21)

Disse indikatorer er beskrevet i EFR’s statistiske overvågningshåndbog, der er indeholdt i den ledsagende undersøgelse fra Science Metrix