8.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/19

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) anerkender, at det i den nuværende periode med usikkerhed, som EU befinder sig i, er afgørende at styrke de europæiske borgeres følelse af at høre til, deltage i og være tæt på det integrationsprojekt, som er blevet udviklet over de seneste tres år. Den europæiske model viser fortsat sin tiltrækningskraft, men bestræbelserne for at selvstændiggøre borgerne på alle måder (politisk, socialt, økonomisk og kulturelt) bør være en af måderne til at sætte nyt liv i processen. I denne henseende kan unionsborgerskabet — som blev etableret med Maastrichttraktaten for 25 år siden — og hvis hensigt er at give alle europæere en fælles status, udgøre et egnet instrument;

2.

anser det for hensigtsmæssigt at se på en styrkelse af borgernes rettigheder på baggrund af en globaliseringsproces, der skaber muligheder såvel som udfordringer for borgerne. På denne baggrund glæder udvalget sig over de overvejelser, Kommissionen på det seneste har iværksat med henblik på at styre globaliseringsprocessen, idet det sikres, at EU-borgerne beskyttes og selvstændiggøres gennem udvikling af robuste socialpolitikker, som bidrager til en opadgående konvergens i levestandarden, samt ydes den nødvendige støtte til livslang uddannelse og læring med særlig inddragelse af den private sektor. Udvalget henleder især opmærksomheden på den rolle, som EU's struktur- og investeringsfonde kan spille med henblik på disse tiltag, for så vidt angår sårbare regioner;

3.

understeger nødvendigheden af at sikre overholdelsen af retsstatsprincippet herunder på lokalt og regionalt plan, idet det er på disse niveauer, borgerne oplever dette. De næsten 100 000 lokale og regionale myndigheder, der findes i EU, påtager sig nemlig — som udvalget har bemærket (1) — i deres kontakter med borgerne i al deres forskellighed en stor del af ansvaret for at gennemføre de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

4.

gentager — i forlængelse af sine tidligere udtalelser om de foregående rapporter om unionsborgerskab — at man ikke bør se bort fra den sociale dimension af unionsborgerskabet og den særlige rolle, som de regionale og lokale myndigheder spiller i denne forbindelse. Udvalget glæder sig i dette perspektiv over, at institutionerne har sat sig for at bidrage til at opnå en opadgående konvergens i levestandarderne, understreger, at nærhedsprincippet skal overholdes i en »europæisk søjle for sociale rettigheder«, og henleder opmærksomheden på de virkninger, som søjlens planlagte kapitel III får for de lokale og regionale myndigheders kompetencer, bl.a. når det drejer sig om tiltag vedrørende beskyttelse af børn, fastsættelse af minimumsniveauer for social bistand, inklusion af handicappede, adgang til bolig og grundlæggende tjenesteydelser osv. (2). Udvalget understreger, at enhver styrkelse af disse rettigheder — som dokumentet lægger op til — skal ledsages af en territorial konsekvensanalyse samt en analyse af nærheds- og proportionalitetsprincippet, som garanterer, at de lokale og regionale myndigheders beføjelser respekteres;

5.

er dybt bekymret over de konsekvenser, Storbritanniens udtræden af EU kan få for borgerne, og anser det for absolut nødvendigt, at rettighederne for de EU-borgere og deres familier, der er bosiddende i Storbritannien, og for de britiske statsborgere, der er bosiddende i andre EU-medlemsstater, garanteres på behørig tydelig vis og under fuld overholdelse af retssikkerheden på baggrund af princippet om gensidighed. Dette bør være genstand for særlig opmærksomhed i de kommende år. Det er især nødvendigt, at den kommende aftale omfatter de garantier — effektive, ikkediskriminerende og så omfattende som muligt — som er nødvendige for at beskytte borgernes rettigheder, herunder EU-borgeres ret til at få fast ophold i Storbritannien og britiske statsborgeres tilsvarende ret i EU. Naturligvis bør disse rettigheder som led i en rimelig løsning gælde på tilsvarende vis;

6.

er opmuntret af den attitude, forhandlingsparterne har udvist angående disse spørgsmål, og efterlyser information, som er bredest mulig, fortløbende og opdateret, om udviklingen på dette område. Udvalget mener, at der skal foretages en præcis identifikation af, hvem der skal nyde godt af rettighedsbeskyttelsen, hvilke grundlæggende rettigheder der skal sikres — herunder adgang til uddannelse, sundhedstjenester og sociale tjenester — samt opretholdelsen af bestemte situationer (Nordirland og Cypern), hvor unionsborgerskabsrettighederne kunne blive særligt påvirket. Udvalget mener, at man under inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i hele denne proces skal sørge for, at de berørte personer informeres bedst muligt, samt undgå enhver form for diskrimination eller fremmedhad mod disse;

7.

er på baggrund af ovenstående betragtninger meget positiv over for de forslag, Kommissionen har fremsat i sin 2017-rapport om unionsborgerskabet, samt deres velegnethed til at tage hul på en ny etape af styrkelsen af EU-borgernes rettigheder, omend udvalget mener, at forslagene kunne udbygges.

8.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at de europæiske borgere har mest tillid til de regionale og lokale myndigheder, og at lokale og regionale politikere bør spille en meget større rolle i EU's beslutningsproces med henblik på at gøre borgernes synspunkter gældende;

9.

finder, at de regionale og lokale myndigheders arbejde har afgørende betydning for at fremme Kommissionens forslag vedrørende oplysning om borgernes rettigheder. Man bør inddrage disse for at lette en hurtig adgang til denne form for information, eftersom der i sagens natur er tale om de myndigheder, der er tættest på og lettest tilgængelige for borgerne. I denne sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt at styrke den rolle, som de europæiske informationscentre (Europe Direct) spiller med hensyn til oplysning og bevidstgørelse af borgerne om deres EU-rettigheder og finansieringsmuligheder, begivenheder og seminarer med et europæisk tema samt kontaktoplysninger for relevante organisationer;

10.

mener, at borgeroplysningen først og fremmest bør være henvendt til de unge. De unge har indtil nu været dem, der har været hårdest ramt af den økonomiske krise, og deres tab af tillid til en integrationsproces og en unionsborgerskabsstatus, som ikke sikrer dem fulde muligheder for personlig og jobmæssig udfoldelse, bør have særlig opmærksomhed. De foranstaltninger, der skal træffes — hvor de lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle — bør ikke blot vedrøre lancering af det europæiske solidaritetskorps, men foranstaltninger af forskellig natur (adgang til beskæftigelse, mobilitet, uddannelse, kompetenceudvikling osv.), i overensstemmelse med hvad Det Europæiske Råd efterlyste i december sidste år;

11.

finder, at når det drejer sig om en styrkelse af det demokratiske princip, er de lokale myndigheders bidrag afgørende, idet de er det primære og umiddelbare sted, hvor det repræsentative demokrati kommer til udtryk for EU-borgerne. Desuden bidrager de lokale og regionale myndigheders deltagelse i dialoger med borgerne og offentlige debatter til en styrkelse af deltagelsesdemokratiet, hvorfor denne deltagelse bør intensiveres fremover;

12.

mener, at de lokale og regionale myndigheder som leverandører af social støtte og sociale ydelser også bør spille en relevant rolle med hensyn til at sikre EU-borgeres ret til at tage ophold i en anden medlemsstat. Under alle omstændigheder bør deres aktiviteter vedrørende »socialt medborgerskab« følge de kriterier, der er fastlagt i EU-retten, og som er præciseret gennem retspraksis, ligesom det er særdeles vigtigt, at kendskabet til dem udbredes;

13.

anerkender, at gennemførelsen af retten til fri bevægelighed for personer, som er blevet udviklet gennem turismemæssig, kulturel, uddannelsesmæssig og økonomisk udveksling, har bidraget til skabelsen af en følelse af at være unionsborger og til fremme af den gensidige forståelse. Udvalget anbefaler, at de europæiske borgeres følelse af at høre sammen styrkes gennem en styrkelse af disse kontakter. En fremhævelse af vores kulturelle mangfoldighed og kulturarv kan navnlig bidrage hertil. EU-institutionerne har anerkendt dette ved at udpege 2018 til det europæiske år for kulturarven, hvor de lokale og regionale myndigheder spiller en nøglerolle og er strategiske aktører i de tiltag og initiativer, der vil blive iværksat som led i det europæiske kulturarvsår.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at en af medborgerskabets centrale dimensioner — og den mest umiddelbare — har at gøre med deltagelse i de lokale og regionale valg. Udvalget understreger derudover, at deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i bopælslandet ligeledes er et vigtigt udtryk for de europæiske borgerrettigheder, men at de forskellige nationale valgregler modvirker en overordnet europæisk strategi for deltagelse. Udvalget opfordrer derfor til, at der bakkes op om Europa-Parlamentets forslag til europæisering af valgkampen og idéen om tværnationale lister ved valget af Europa-Parlamentets medlemmer;

15.

påpeger imidlertid, at sidstnævnte dog ikke er medtaget i EU's borgerrettigheder. Der er tale om et spørgsmål, som forudsætter en særlig lovgivningsprocedure, der er underlagt krav om enstemmighed (artikel 25, stk. 2, i TEUF), og som derfor fortjener yderligere overvejelser. I mellemtiden kunne man opfordre medlemsstaterne til at udtænke deltagelsesformer, som er åbne for EU-borgere;

16.

finder, at en styrkelse af EU-borgernes deltagelse i lokalvalg gør det uomgængeligt, at man — i tæt samarbejde med de lokale myndigheder — iværksætter forskellige tiltag (informationsformidling, oplysningskampagner, forenklede registreringsprocedurer osv.). I takt med, at EU-borgerne i højere grad deltager i lokalvalg, bør handicappedes ret til fuld politisk deltagelse ufortøvet tages op, og alle hindringer, der i dag måtte rejse sig for deres deltagelse i medlemsstaterne, fjernes. Dette spørgsmål, som ikke ligger inden for de regionale og lokale myndigheders kompetence, bør tages op af Kommissionen som led i dennes forslag;

17.

påpeger, at tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt i EU, også bør kunne deltage i det politiske liv på lokalt og regionalt niveau i henhold til lovgivningen i det land, de opholder sig i;

18.

minder om, at EU-borgernes deltagelse siden Lissabontraktaten ikke har begrænset sig til udøvelse af stemmeretten, men indebærer deres deltagelse i den demokratiske proces gennem forskellige former for deltagelsesdemokrati. I overensstemmelse hermed bør de regionale og lokale myndigheder bidrage til udbredelsen af og kendskabet til disse nye deltagelsesformer blandt EU-borgerne ved at inkorporere dem i deres egen funktionsmåde;

19.

påpeger, at et af disse instrumenter er det europæiske borgerinitiativ, som hidtil har udgjort den mest synlige demokratiske deltagelsesdimension i EU og kan bestyrke nærheden mellem borgerne og magten, som også de regionale og lokale institutioner er en del af. Kommissionen tegner i sin beretning et tilfredsstillende billede af initiativet i de fem år, det har eksisteret, men det er tydeligt, at det er nødvendigt at videreudvikle dette instrument og gøre det mere brugervenligt, så dets demokratiske potentiale kan udnyttes fuldt ud. Udvalget vil fortsat følge udviklingen i det europæiske borgerinitiativ nøje og arbejder i øjeblikket på sine anbefalinger vedrørende den foreslåede revision af forordning (EU) nr. 211/2011;

20.

bifalder Rettens seneste domme vedrørende det europæiske borgerinitiativ, som lægger op til en begrænsning af Kommissionens vide skønsbeføjelser, og som virker i retning af en udvidelse af borgerinitiativets muligheder for at påvirke enhver form for procedure (3), hvorfor udvalget efterlyser en revision af mekanismen med henblik på at sikre en reel styrkelse af borgernes indflydelse på de politiske og retlige procedurer i EU.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at de lokale og regionale myndigheder dagligt tager sig af mange af de anliggender, som borgerne kommer med. Endvidere er de som regel det første administrationsniveau, der kontaktes;

22.

bemærker, at EU-borgerne imidlertid beklager sig over manglen på information og langsommeligheden og kompleksiteten af mange af de administrative procedurer, som de skal igennem for at udøve deres ret til frit at bevæge sig til og tage ophold i andre medlemsstater. Kritikken kan være symptomatisk for en manglende hensyntagen fra de offentlige — herunder regionale og lokale — myndigheders side til de forslag, forventninger og behov, borgerne har i kontakten med disse myndigheder. Udvalget understreger vigtigheden af enkle og gennemsigtige regler for at gøre det muligt for EU-borgere at bosætte sig i andre EU-lande og deltage fuldt ud i samfundslivet i det pågældende land, og det erkender, at der er brug for en tilgang med flerniveaustyring, hvor alle myndigheder arbejder sammen for at fremme denne proces;

23.

finder, at de tiltag, Kommissionen overvejer i forbindelse med etableringen af en »fælles digital portal«, ikke alene bør inddrage de nationale, men også de regionale og lokale myndigheder, idet der i forbindelse med dette første skridt i retning af en nødvendig administrativ forenkling og smidiggørelse bør anlægges en global tilgang. Udvalget mener derfor i denne forbindelse, at eftersom en styrkelse af unionsborgerskabet, baseret på de demokratiske værdier, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 2, hænger direkte sammen med de offentlige forvaltningers gennemførelse af princippet om gennemsigtighed, ville det være særdeles hensigtsmæssigt, hvis EU-institutionerne arbejdede sammen med disse og stillede passende tekniske værktøjer og økonomiske ressourcer til rådighed for samme, således at principperne om gennemsigtighed og god forvaltning kan implementeres på de forskellige forvaltningsniveauer i EU, og der kan tilvejebringes rum for udveksling og evaluering af erfaringer;

24.

påpeger, at frem for alt indbyggerne i grænseregioner, som en følge af at de bor tæt på grænsen, dagligt møder forhindringer for, at de kan udøve deres ret til fri bevægelighed. Særligt grænsependlere støder på mange hindringer for mobilitet, som følge af at medlemsstaternes lovgivning om social sikring, direkte beskatning, skattefordele og arbejdsmarkedet ikke er samordnet, og det derfor er svært for dem at udnytte deres ret til lige adgang til arbejdsmarkedet. Spørgsmålet om, hvad deres EU-borgerskab betyder eller kan betyde, bør også være relevant for EU, da det især er i disse europæiske grænseregioner, at den europæiske idé og de fælles værdier synliggøres i dag. Kommissionen bør styrke grænseoverskridende dialog, processer og deltagelse i såvel grænseregionerne som i de grænseoverskridende samarbejdsorganisationer. Derudover bør Kommissionen opmuntre medlemsstaterne til at forbedre samordningen af deres lovgivning for at beskytte rettighederne for indbyggerne i grænseregioner;

25.

bemærker, at det ligeledes kan være hensigtsmæssigt at tage hensyn til de eksempler på god praksis, som de lokale myndigheders deltagelse i programmet »Intelligente byer« har afstedkommet, hvorved man kan bidrage til at forbedre de nye instrumenter, som Kommissionen overvejer.

26.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at lokale og regionale myndigheders aktiviteter har særlig betydning for fremme af lige muligheder. RU påpeger i denne forbindelse, at finansiel inklusion er et nødvendigt aspekt af unionsborgerskab, da det spiller en vigtig rolle i fattigdomsbekæmpelse samt med hensyn til at reducere indkomstforskelle og øge den økonomiske vækst. De lokale og regionale myndigheder bør derfor udvikle partnerskaber med det mål at træffe foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe finansiel eksklusion og overdreven gældsætning under særlig hensyntagen til sårbare brugere;

27.

finder, at det, når det drejer sig om de foreslåede foranstaltninger for at bekæmpe kønsbaseret vold, er centralt at sætte skub i medlemsstaternes omsættelse af direktiv 2011/99/EU og at fremme deres deltagelse i Istanbulkonventionen. Det er ligeledes vigtigt at tage de regionale og lokale myndigheders rolle i betragtning, da der eksisterer programmer på lokalt og regionalt plan vedrørende dette tema (vejledning, drift af modtagecentre for ofre, ydelser og økonomisk støtte osv.), samt i betragtning af den naturlige nærhed til ofrene;

28.

bemærker, at disse myndigheders rolle også med hensyn til tiltag vedrørende balancen mellem arbejds- og privatliv er helt central gennem støtteforanstaltninger, fastlæggelse af skoledagens længde osv. I denne forbindelse noterer udvalget med glæde de forslag, der er indeholdt i det af Kommissionen fremsatte lovgivningsinitiativ om emnet. Med henblik på at gøre familielivet lettere understreger udvalget endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt på EU-niveau at fremme bedste praksis og de politikker, som regioner og lokale myndigheder på egen hånd udvikler for at støtte trængte, og især større, familier;

29.

understreger, at lokale og regionale myndigheders aktiviteter og indsats for at udbedre manglen på samfundsmæssig accept har særlig betydning for fremme af lige muligheder;

30.

minder om den betydelige rolle, som de regionale og lokale myndigheder spiller for fremme af tiltag med henblik på integration af handicappede og disses deltagelse på lige vilkår. I den forbindelse støtter udvalget planerne om et EU-handicapkort, der er et instrument, som åbner nogle specifikke muligheder op for handicappede (især inden for kultur, transport, fritid og sport) i de deltagende lande;

31.

understreger, at når det drejer sig om tiltag vedrørende sintier og romaer såvel som andre minoriteter, er de lokale og regionale myndigheders rolle central på områder som f.eks. social støtte, skolegang og boliger;

32.

bemærker, at de foreslåede aktioner til fordel for ligestillingen ikke tager højde for de unges særlige behov. Vanskelig adgang til beskæftigelse eller usikre ansættelsesvilkår er elementer, der gør det vanskeligt for dem på lige vilkår at nyde godt af de rettigheder, som traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder giver dem. I denne forbindelse kan de unges dalende interesse slå ud i direkte fjendtlighed mod det europæiske integrationsprojekt — kanaliseret gennem populistiske eller xenofobiske bevægelser — eller i radikalisering;

33.

mener, at den indiskutable forøgelse af de unges uddannelsesniveau — gennem den stigende deltagelse i EU's programmer på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, som i dag er sammenlagt under »Erasmus+«-programmets ramme — gør det endnu mere nødvendigt at tage fat på tiltag til at fremme overgangen fra uddannelse til arbejde og give unge mulighed for at erhverve nye færdigheder og forbedre deres beskæftigelsesegnethed både ved at bygge videre på lokale og regionale myndigheders allerede iværksatte initiativer på området (f.eks. ved hjælp af ESF) og gennem et tættere samarbejde mellem de berørte sektorer. På den måde kan man komme ud over det paradoks, at den bedst uddannede europæiske generation også er den, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet og få kvalitetsbeskæftigelse. Endelig understreger udvalget, at en forbedring af de unges beskæftigelsesegnethed er helt afgørende for at bringe dem tættere på Den Europæiske Union og dennes værdier.