a)

forslaget bør ikke føre til en nedsættelse af garantiperioden i nogle medlemsstater eller til indførelse af et hierarki af beføjelser

b)

muligheden for at fravige direktivets ufravigelighed ved simpel aftale mellem de kontraherende parter bør kun være til stede, hvis en sådan aftale sikrer, at forbrugerne bestemmer selv og er effektivt beskyttede

c)

forslaget bør gøre det muligt for forbrugerne at anlægge sag direkte mod producenten

d)

kriteriet om holdbarhed (lager af reservedele til reparation) bør integreres i direktivets bestemmelser

e)

forslaget bør omfatte regler om garantiforlængelse som følge af den tid, hvor et produkt under reparation ikke er til rådighed, eller en tjenesteydelse ikke er til rådighed

f)

forslaget bør omfatte nærmere bestemmelser om betalingsplatformenes sikkerhed eller indkøbsplatformenes (marketplace) medansvar ved bedrageri eller anvendelse af garantien

g)

producenten og sælgeren bør bære et fælles ansvar, hvis forbrugeren vælger afhjælpning i form af reparation eller omlevering af varen, uden at dette berører regresretten, som allerede er fastlagt i artikel 16, eller retten til at rette forudgående henvendelse til sælgeren

h)

udformningen af bestemmelserne om fristen på 14 dage for tilbagelevering og tilbagebetaling bør tydeliggøres.

a)

reduktion af omkostninger, der skyldes forskelle i aftaleretlige bestemmelser

b)

retssikkerhed for virksomhederne

c)

fremme af onlinehandel på tværs af grænserne i EU

d)

formindskelse af skader som følge af køb af fejlbehæftet digitalt indhold

e)

generel ligevægt mellem forbrugernes og erhvervslivets interesser og forbedring af dagligdagen.

a)

artikel 2 — indførelse af begrebet »producent« og tydeliggørelse vedrørende omlevering af varer »gratis/uden vederlag«

b)

artikel 8 — indførelse af en periode, hvor manglen antages at have foreligget, som svarer til garantiperioden, eftersom det i modsat fald i praksis vil nedsætte den lovbestemte garantis varighed, da forbrugeren i de fleste tilfælde ikke har mulighed for at bevise varens manglende overensstemmelse

c)

diverse forbedringer og præciseringer af de anvendte juridiske udtryk.

a)

indeholde regler om, at forbrugeren har mulighed for at anlægge sag direkte mod producenten ved manglende overensstemmelse mellem varen og aftalen, sådan som det kræves i adskillige nationale lovgivninger

b)

indføje kriteriet om holdbarhed i sine bestemmelser, sådan som EØSU har opfordret til flere gange i sine udtalelser (9)

c)

fastsætte en maksimal reparationstid (10) i overensstemmelse med god praksis i branchen

d)

forpligte producenterne til i varens gennemsnitlige levetid at have et passende reservedelslager, sådan som det sker i flere lands nationale lovgivninger (11)

e)

indføje andre garantier, som sælger tilbyder for varer og tjenesteydelser (mærke/producent/udstyrsgaranti osv.)

f)

indføje i garantierklæringens lovpligtige indhold nærmere oplysninger om, hvorvidt det er med eller uden vederlag, og om omkostninger og betalingsform

g)

fastslå, at der ved overdragelse af ejendomsretten til en vare eller en tjenesteydelse og ved normal brug også overdrages alle rettigheder, som følger af garantien

h)

fastslå, at producenten og sælgeren hæfter direkte og solidarisk over for forbrugeren, hvis denne vælger afhjælpning i form af reparation eller omlevering af varen, uden at dette berører regresretten, som allerede er fastlagt i artikel 16, eller retten til at rette forudgående henvendelse til sælgeren

i)

fastsætte, at onlineplatformene — idet mellemleddene undtages — hæfter solidarisk, når forbrugeren har erhvervet varer via en indkøbsplatform (marketplace), uden at dette berører regresretten.