52017AE5295

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017AE5295 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017AE5295

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde, forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde, forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked (COM(2017) 536 final —2017/0230 (COD)), om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (COM(2017) 537 final —2017/0231 (COD)) og om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (COM(2017) 538 final — 2017/0232 (COD))

EESC 2017/05295

EUT C 227 af 28.6.2018, pp. 63–69 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

28.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 227/63

(COM(2017) 536 final —2017/0230 (COD))

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(COM(2017) 537 final —2017/0231 (COD))

og om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændring af forordning (EU) nr. 1092/2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici

(COM(2017) 538 final — 2017/0232 (COD))

(2018/C 227/09)

Ordfører:

Daniel MAREELS

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, COM(2017) 538 final: 23.10.2017, COM(2017) 536 final: 22.11.2017 og COM(2017) 537 final: 29.11.2017 Europa-Parlamentet, COM(2017) 538 final: 26.10.2017, COM(2017) 536 final: 16.11.2017 og COM(2017) 537 final: 16.11.2017
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	29.1.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	15.2.2018
Plenarforsamling nr.	532
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	156/0/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU tilslutter sig Kommissionens forslag til en skærpelse af tilsynet i kapitalmarkedsunionen, hvis målsætninger man fuldt ud kan tilslutte sig. Med disse forslag tages der ikke kun et nyt, betydningsfuldt skridt i bestræbelserne på at opnå større integration og konvergens gennem styrkelse af det integrerede tilsyn i kapitalmarkedsunionen, men der arbejdes også på gennemførelsen af større målsætninger.

1.2.

Rent faktisk lægger de først og fremmest nye byggesten til virkeliggørelsen af en kapitalmarkedsunion i EU, hvis hurtige oprettelse i allerhøjeste grad er ønskværdig. Kapitalmarkedsunionen kan på sin side sammen med bankunionen bidrage til den videre uddybning og fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Mere generelt bør dette også styrke EU's og medlemsstaternes position i en global kontekst under forandring.

1.3.

Betydningen af en velfungerende kapitalmarkedsunion må ikke undervurderes, da den kan bidrage væsentligt til privat risikodeling på tværs af grænserne. Den bør give medlemsstaterne bedre muligheder for at modstå asymmetriske chok i krisetider. For at kunne nå dette mål er det nødvendigt, at markederne er sikre, stabile og modstandsdygtige over for pludselige udsving. Et mere integreret tilsyn, både på mikro- og makrotilsynsmæssigt plan, spiller i den forbindelse en afgørende rolle.

1.4.

Det er derfor af stor betydning og må tillægges højeste prioritet, at vejen jævnes yderligere for flere grænseoverskridende markedstransaktioner, som må kunne finde sted uden nationale og andre barrierer, hindringer og uligheder og til en lavere kostpris. Det er nødvendigt med lige vilkår, og regelarbitrage har ingen plads i den forbindelse. Virksomheder skal kunne benytte mulighederne for finansiering bedre og lettere med færre administrative byrder og til en lavere kostpris.

1.5.

På den anden side skal forbrugere og investorer have flere og bedre valgmuligheder og nyde en større beskyttelse. I sidste ende drejer det sig for udvalget om, at større »tillid« til markederne skal være en målsætning for alle interessenter, herunder også for de tilsynsførende. Tilliden kan også øges ved at tilstræbe en mere bæredygtig finansiering i forbindelse med internationale aktiviteter og aftaler. Dette skal også komme til udtryk i tilsynet.

1.6.

Det nye tilsynsmiljø skal kendetegnes ved en permanent bestræbelse på at sikre størst mulig gennemskuelighed og retssikkerhed for alle. Det drejer sig om at finde den rigtige balance mellem nationale og europæiske tilsynsførendes beføjelser og, hvor det er muligt, at lade nærhedsprincippet og forholdsmæssigheden råde, især nu i kapitalmarkedsunionens opbygningsfase og af hensyn til mangfoldigheden af markedsoperatører, specielt de små. Dette gælder også lokale transaktioner. Samtidig skal uklarheder, overlapninger og andre problemer i forbindelse med tilsynet, som står i vejen for eller udgør en alvorlig hindring for gennemførelsen af unionen, ryddes af vejen.

1.7.

Det drejer sig ligeledes om at rette blikket mod fremtiden, således at nye udviklinger og moderne teknologier som f.eks. finansteknologi også kan finde korrekt og sikker anvendelse i den finansielle sektor på lige vilkår for alle operatører.

1.8.

Ved udviklingen af det integrerede tilsyn er det vigtigt, at der stræbes efter konvergens og indbyrdes afstemning, hvor effektivitet, i overensstemmelse med REFIT-tilgangen, har højeste prioritet. Styrkelsen af de europæiske tilsynsførendes kapacitet til at foretage egne konsekvensundersøgelser kan i denne forbindelse være nyttig. Desuden skal der også tages behørigt hensyn til omkostningsaspektet. Når en del af udgifterne umiddelbart pålægges den private sektor, skal man iagttage budgetdisciplin og undgå dobbelte opkrævninger. Eventuelle ændringer skal være gennemsigtige, og der bør føres en passende kontrol over de samlede midler. Heri bør industrien inddrages på passende vis.

1.9.

Ligesom det nu er tilfældet, må man også ved fremtidige skridt støtte sig til dialog og samråd med alle instanser og andre interessenter samt til offentlige høringer af alle interesserede. En sådan tilgang er meget vigtig for udvalget, eftersom den i konkrete situationer gør det muligt at nå de bedst mulige resultater med den bredest mulige tilslutning.

1.10.

Disse forslag udgør et vigtigt skridt fremad, men er ikke nogen endelig løsning. For EØSU er det vigtigt, at der fortsat stræbes mod at nå den endelige målsætning om en fælles tilsynsførende, som det også er anført i de fem formænds rapport. Når de aktuelle forslag er gennemført, gælder det om at arbejde klogt og vedholdende videre på det i overensstemmelse med ovenstående betragtninger.

1.11.

Udvalget støtter fuldt ud forslaget om at overføre bestemte tilsynskompetencer på forsikringsområdet fra nationale tilsynsførende til det europæiske niveau, da dette bidrager til en større konvergens med hensyn til tilsyn og fremmer lige muligheder for alle markedsdeltagere.

2. Baggrund (1)

2.1.

Når det drejer sig om opbygningen af en kapitalmarkedsunion, kan det på nuværende tidspunkt fastslås, at Europa allerede har et ensartet tilsyn med banksektoren gennem den fælles tilsynsmekanisme inden for bankunionen, som 19 medlemsstater deltager i, mens tilsynet på kapitalmarkederne i det samme EU med enkelte undtagelser sker på nationalt plan.

2.2.

Det er tydeligt, at denne tilstand ikke stemmer overens med de principper, der ligger til grund for denne kapitalmarkedsunion — og heller ikke for bankunionen. Endvidere må man ikke glemme, at den tilstræbte finansielle integration ikke kun kommer ØMU'en, men alle medlemsstaterne, til gode.

2.3.

Da fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen er en prioritet for den nuværende Kommission, arbejdes der på fuld kraft med at bringe tilsynet mere i overensstemmelse med kapitalmarkedsunionens principper og den finansielle integration i et miljø under stadig forandring. Denne indsats blev i øvrigt annonceret i den nylige midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen (2).

2.4.

Konkret præsenterede Kommissionen den 20. september 2017 en meddelelse (3) og tre lovforslag omhandlende ændringer i to direktiver og ni forordninger (4). De foreslåede forholdsregler gælder for alle medlemsstater.

2.5.

Disse forslag tjener til en styrkelse og yderligere integration af EU's tilsynsordninger, især gennem:

2.5.1.

en bedre koordinering af tilsynet ved hjælp af

2.5.1.1.

en målrettet styrkelse i hele EU af makrotilsynet, der hører under Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

2.5.1.2.

større tilsynsmæssig konvergens ved at styrke de eksisterende europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser

2.5.1.3.

styrkelse af de europæiske tilsynsmyndigheders procedurer for at udarbejde retningslinjer og henstillinger, der afspejler betydningen af disse instrumenter

2.5.1.4.

en tilladelse til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed modtager transaktionsdata direkte fra markedsdeltagere

2.5.1.5.

styrkelse af den rolle, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) spiller i koordineringen af godkendelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers interne modeller til risikomåling.

2.5.2.

En udvidelse af ESMA's direkte tilsynsbeføjelser.

2.5.2.1.

De nye tilsynsområder på kapitalmarkederne berører frem for alt dem, hvor et direkte tilsyn kan fjerne hindringer på tværs af grænserne og fremme yderligere integration af markederne. Dette kan ses som et skridt i retning af en fælles tilsynsførende.

2.5.3.

Forbedret forvaltning og finansiering af tilsynsmyndighederne.

2.5.3.1.

Med hensyn til forvaltningsstrukturen skelnes der mellem de nationale myndigheders og den europæiske tilsynsførendes beføjelser. Førstnævnte skal fortsat udstikke den generelle kurs og træffe beslutninger om spørgsmål vedrørende regulering, mens sidstnævnte skal tage sig af EU-orienterede beslutninger vedrørende koordinering af tilsynspraksisser.

2.5.3.2.

Med hensyn til finansieringen efterstræbes der spredning. Foruden myndighederne er det meningen, at også finanssektoren og markedsdeltagerne skal tilvejebringe en del af midlerne.

2.5.4.

Krav om, at de europæiske tilsynsmyndigheder tager højde for miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige faktorer samt finansteknologiske spørgsmål, når de udfører opgaver inden for rammerne af deres respektive mandater.

2.5.4.1.

Som et første skridt tydeliggøres de europæiske tilsynsmyndigheders rolle i forbindelse med bedømmelsen af risici inden for miljø, sociale spørgsmål og forvaltning, og den styrkes med henblik på at sikre stabilitet i den europæiske finanssektor på lang sigt og skabe de fordele, der er forudsætningen for en bæredygtig økonomi (5).

2.5.4.2.

Når det gælder finansteknologi, skal lovgivere og tilsynsførende gives lejlighed til at gøre sig bekendt med disse teknologier og have mulighed for at udvikle ny lovgivning og et nyt tilsyn blandt andet ved at samarbejde med disse virksomheder (6).

2.6.

Endvidere er der offentliggjort et forslag (7) om overdragelse af et antal tilsynsopgaver, der i øjeblikket varetages af de kompetente nationale myndigheder, til europæiske tilsynsførende. Dette gælder først og fremmest forsikringssektoren.

2.6.1.

Hvad angår ESMA, drejer det sig i al væsentlighed om overdragelsen af beføjelser til udstedelse af tilladelser til og tilsynet med udbydere af datarapporteringstjenester samt beføjelser til at indsamle oplysninger på dette område.

2.6.2.

Hvad angår EIOPA, drejer det sig om at give tilsynsmyndigheden en større rolle vedrørende tilsynsmæssig konvergens i forbindelse med ansøgninger om brug af interne modeller til risikomåling samt ændringer med hensyn til informationsudveksling omkring disse ansøgninger om modeller, muligheden for at fremsætte udtalelser samt for at bidrage til bilæggelsen af tvister imellem tilsynsmyndigheder.

3. Bemærkninger

3.1.

Generelt passer de foreliggende forslag fra Kommissionen ind i den videre struktur for opbygningen af en kapitalmarkedsunion, som der uden tvivl er stor og aktuel interesse for. Hvad det angår, går EØSU »stærkt ind for kapitalmarkedsunionen og er ambitiøs, når det gælder realiseringen heraf«. Det er af stor betydning, at den hurtigt etableres (8). I øvrigt har også Det Europæiske Råd (9) og Europa-Parlamentet (10) regelmæssigt opfordret til at arbejde for fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen.

3.2.

Udvalget mener, at kapitalmarkedsunionen på sin side skal placeres inden for den videre ramme af Europas internationale positionering i en global kontekst under stadig forandring, den videre uddybning og fuldførelse af ØMU'en og — sidst, men ikke mindst — den videre finansielle integration imellem alle EU's medlemsstater.

3.3.

Den nævnte yderligere finansielle integration er særlig vigtig, fordi den letter og fremmer privat risikodeling på tværs af grænserne. Som det har vist sig under den nylige krise, bør medlemsstaterne have bedre muligheder for at modstå asymmetriske chok i krisetider.

3.4.

Endvidere kan kapitalmarkedsunionen yde et væsentligt bidrag til konsolidering af det økonomiske opsving og bidrage til at sikre vækst, investeringer og beskæftigelse. Dette er til gavn for både de enkelte medlemsstater og EU som helhed. (…) Dette bør bidrage til at sikre den eftertragtede større stabilitet, sikkerhed og modstandsdygtighed i økonomien og det finansielle system (11).

3.5.

Udvalget tilslutter sig da også de nuværende forslag om at styrke og integrere det europæiske tilsynssystem og glæder sig over, at de er kommet så hurtigt. Nu drejer det sig om at få arbejdet gjort. Der kan i øvrigt henvises til andre tidligere initiativer, som ligeledes bidrager til disse målsætninger, og som EØSU ligeledes har udtalt sig positivt om. Det gælder bl.a. forslagene til et mere integreret tilsynssystem for centrale modparter (12) og om PEPP (13), der tildeler EIOPA en vigtig rolle.

3.6.

Som tidligere anført er EØSU meget tilfreds med, at tilsyn vil være i centrum for bestræbelserne på at opbygge kapitalmarkedsunionen. Tilsyn på europæisk plan spiller en afgørende rolle både for sikkerheden og stabiliteten og for realiseringen af den ønskede markedsintegration og fjernelse af barrierer, hindringer og uligheder i kapitalmarkedsunionen (14). Inden for ovenfor anførte rammer træffer disse målsætninger sagens kerne, og de skal derfor altid stå i centrum.

3.7.

For udvalget er det vigtigt, at ovennævnte regler konkret og direkte bidrager til at nå målsætningerne og medfører positive resultater for alle berørte og i alle medlemsstater.

3.8.

I overensstemmelse hermed støtter udvalget, hvad der er anført derom i meddelelsen. Deri hedder det, at det er af afgørende betydning at styrke de europæiske tilsynsmyndigheders evne til at sikre et konsekvent tilsyn og en ensartet håndhævelse af det fælles regelsæt. Dette vil understøtte velfungerende kapitalmarkeder ved at mindske hindringer for investeringer på tværs af grænserne, forenkle erhvervsmiljøet og nedbringe omkostninger til regeloverholdelse, der skyldes forskelligartet gennemførelse af bestemmelserne, for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne. Fra en investors synsvinkel bidrager konsekvent tilsyn og ensartet håndhævelse af reglerne til at forbedre investorbeskyttelsen og opbygge tilliden til kapitalmarkederne (15). For at nå disse målsætninger er det nødvendigt at indføre sammenlignelige tilsynsstandarder i alle europæiske medlemsstater.

3.9.

I forbindelse med udvidelsen af tilsynsbeføjelserne skal der også tilstræbes den størst mulige klarhed og retssikkerhed for alle, såvel for de europæiske og nationale tilsynsførende som for de virksomheder, der føres tilsyn med. Det må sikres, at de planlagte kontrolforanstaltninger er tilstrækkelige.

3.10.

Der skal opnås den rigtige balance mellem de nationale og de europæiske tilsynsførendes beføjelser. Det drejer sig først og fremmest om at muliggøre grænseoverskridende aktiviteter og operationer under de bedst mulige forhold, og hindringer herfor skal fjernes. I andre tilfælde skal det undersøges, om det lokale tilsyn ikke kan bevares, især da vi nu befinder os i kapitalmarkedsunionens opbygningsfase og af hensyn til mangfoldigheden af markedsoperatører, specielt de små. Der bør så vidt muligt tages hensyn til proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet. Dette gælder også lokale transaktioner, hvor nationale tilsynsmyndigheder er tættere på markedet. Regelarbitrage, overlapninger i tilsynet, særlige nationale regler og overregulering skal så vidt muligt forhindres og under alle omstændigheder i tilfælde, hvor gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen herved blokeres eller udsættes for alvorlige hindringer.

3.11.

Endvidere skal der også tilstræbes en passende balance mellem muligheden for at tilbyde grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser eller instrumenter, hvilket er meget vigtigt (jf. ovennævnte private risikodeling på tværs af grænserne), og beskyttelsen af investorer og forbrugere. Dette får større og større betydning, da stadig flere aktiviteter nu ikke mere foregår på den traditionelle måde, »ansigt til ansigt«, men »på afstand« (16). I sidste ende bør (potentielle) kunder kunne nyde den samme grad af information og beskyttelse, uanset hvor udbyderen (af tjenesteydelsen eller instrumentet) er hjemmehørende og den måde, hvorpå der handles.

3.12.

Det europæiske tilsyn skal endvidere sætte stærk fokus på beskyttelsen af forbrugere og investorer. De skal have flere og bedre valgmuligheder og nyde en større beskyttelse. Det er således nødvendigt, at der også tilbydes basisprodukter uden risici. Der skal rettes opmærksomhed mod sammenhængen med andre initiativer (17), og gennemførelsen af ny lovgivning må ikke være ufordelagtig for forbrugeren. I sidste ende drejer det sig for udvalget om, at større »tillid« til markederne skal være en målsætning for alle interessenter, herunder også for de tilsynsførende. Tilliden kan også øges ved at tilstræbe en mere bæredygtig finansiering på linje med internationale aktiviteter og aftaler.

3.13.

På samme måde gælder det om at skue mod fremtiden, således at nye udviklinger og moderne teknologier som f.eks. finansteknologi kan finde anvendelse i det finansielle miljø. Potentialet heri må udnyttes, men det må ikke ske på bekostning af sikkerheden. Det er nødvendigt at give samme muligheder til alle operatører uanset arten af deres aktiviteter.

3.14.

Det store arbejde, som de europæiske tilsynsførende har udført med hensyn til udviklingen af lovgivningsmæssige standarder skal understreges og værdsættes. I denne forbindelse er det vigtigt, at der i fremtiden tilstræbes endnu større konvergens og indbyrdes afstemning for at udnytte de midler, der er til rådighed, bedst muligt. Man må heller ikke glemme betydningen af en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen.

3.15.

Ved udarbejdelsen af disse og fremtidige forholdsregler skal REFIT-tilgangen på dette område tjene som inspiration: Effektiviteten skal stå i centrum sammen med bestræbelserne for at nå de ønskede resultater så billigt som muligt. REFIT gør tingene enkle, fjerner overflødige byrder og tilpasser regler uden at afvige fra politikkens målsætninger.

3.16.

I denne forbindelse kunne man overveje at styrke de europæiske tilsynsførendes kapacitet til at kunne udføre egne konsekvensundersøgelser, eftersom dette giver dem mulighed for at analysere gennemførelsesudgifterne og effektiviteten af de standarder, de har opstillet, idet der i så vid udstrækning som muligt tages hensyn til proportionalitetsprincippet. I forbindelse med disse undersøgelser burde man også kunne gøre mere omfattende og struktureret brug af forskellige eksisterende interessentgrupperinger for at indsamle viden og erfaringer fra erhvervslivet.

3.17.

De europæiske tilsynsførende skal kunne råde over de midler, der er nødvendige for at kunne udføre deres opgave på behørig vis. Disse midler kommer i øjeblikket dels fra EU's budget, dels fra de nationale tilsynsførende. Enhver ændring, inklusive den, der går ud på direkte at pålægge den private sektor en del af udgifterne til indirekte tilsyn, bør være forbundet med budgetdisciplin og forhindre dobbelte opkrævninger. Finansielle enheder bidrager allerede nu til midlerne til de europæiske tilsynsførende gennem bidrag til deres nationale tilsynsførende. De finansielle enheders bidrag til de nationale og europæiske tilsynsførende bør således omfordeles, og en yderligere generel stigning af tilsynsudgifterne bør undgås. Eventuelle senere ændringer bør baseres på størst mulig gennemsigtighed, og der må indbygges strenge kontrolmekanismer. Endvidere må der sikres tilstrækkelige kontrol med de samlede midler. Denne kontrol skal på passende vis udføres af finanssektoren.

3.18.

Disse forslag udgør utvivlsomt et vigtigt skridt fremad, men er ikke nogen endelig løsning. Udvalget støtter det, der er anført herom i det nylige oplæg om en uddybning af ØMU-samarbejdet (18), især at den gradvise styrkelse af tilsynsrammen i sidste ende [bør] føre til, at der etableres en fælles europæisk tilsynsførende for kapitalmarkeder. Den endelige målsætning indgår ligeledes i »de fem formænds rapport« (19) fra midten af 2015.

3.19.

De nuværende forslag er baseret på en tilgang i flere faser. Fremgangsmåden synes at være særlig på sin plads netop i dette øjeblik i kapitalmarkedsunionens opbygningsfase (20), og når såvel de forskellige forhold og ambitionerne i medlemsstaterne som de talrige globale økonomiske, teknologiske og andre politiske udfordringer og udviklinger, som viser sig, tages i betragtning.

3.20.

Udvalget bifalder ligeledes, at forslagene hviler på den operationelle erfaring, de europæiske tilsynsførende har samlet, Kommissionens arbejde og Europa-Parlamentets anbefalinger samt på en indgående dialog med alle interessenter og en omfattende offentlig høring blandt alle interesserede. Udvalget finder denne fremgangsmåde rigtig og velegnet. Den gør det muligt under hensyntagen til konkrete forhold at stile efter de bedst mulige resultater, som kan opnå den bredest mulige tilslutning. Derfor foreslår udvalget udtrykkeligt, at denne fremgangsmåde også benyttes i fremtiden både for regelmæssigt at evaluere lovgivningen, og når der tages nye skridt hen imod den endelige målsætning (jf. ovenfor).

3.21.

Til enhver tid må skabelsen af lige vilkår på de finansielle markeder i EU, både inden for eurozonen og i de andre medlemsstater, have højeste prioritet. Der må imidlertid også skabes lige vilkår med hensyn til udbydere fra lande uden for EU. Dette er kun muligt, såfremt reglerne og tilsynet i de pågældende tredjelande har samme målsætninger som EU.

3.22.

Forslaget om at flytte bestemte tilsynsbeføjelser inden for forsikringsområdet fra de nationale tilsynsførende til det europæiske niveau er udtryk for viljen til at udvide tilsynet på EU's finansielle markeder og således fremme gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen. De skal bidrage til at fremme en større konvergens inden for tilsynet og lige vilkår for alle markedsdeltagere.

Bruxelles, den 15. februar 2018.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Denne tekst er inspireret af flere officielle publikationer, blandt andet fra Rådet og Kommissionen. Se blandt andet http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13447-2017-INIT/da/pdf og http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-3308_en.htm.

(2) Meddelelse fra Kommissionen om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, COM(2017) 292 final.

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »Et stærkere integreret tilsyn for at styrke kapitalmarkedsunionen og den finansielle integration i et miljø under forandring«, COM(2017) 542 final.

(4) Se https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/financial-supervision-and-risk-management/european-system-financial-supervision_en#reviewoftheesfs.

(5) I 2018 vil en handlingsplan med lovgivningsmæssige foranstaltninger blive offentliggjort.

(6) Også på dette felt annoncerer Kommissionen en handlingsplan i 2018.

(7) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), COM(2017) 537 final.

(8) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 117, punkt 1.1.

(9) Det Europæiske Råds konklusioner den 22.-23. juni 2017.

(10) Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion. Se http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2015-0268+0+DOC+XML+V0//NL.

(11) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 117, punkt 1.3.

(12) EUT C 434 af 15.12.2017, s. 63.

(13) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 139.

(14) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 117, punkt 1.12.

(15) Meddelelse COM(2017) 542 final, s. 5.

(16) For eksempel via internettet.

(17) Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Kommissionens nylige »Handlingsplan om finansielle tjenesteydelser for forbrugeren: bedre produkter og flere valgmuligheder«. Se i den forbindelse EØSU's udtalelse »Finansielle tjenesteydelser til forbrugerne«, EUT C 434 af 15.12.2017, s. 51.

(18) Dokument af 31. maj 2017, s. 21. Se https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-emu_da.pdf.

(19) Dokument fra juni 2015, punkt 3.2., s. 14. Se https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/5-presidents-report_da.pdf.

(20) I Kommissionens meddelelse om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (den 7. juni 2017) anføres endnu 38 byggesten til kapitalmarkedsunionen, der skal være på plads i 2019, COM(2017) 292 final.

Top

Choose the experimental features you want to try