This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016PC0557
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Regulation (EU) No 99/2013 of the European Parliament and of the Council on the European statistical programme 2013-17, by extending it to 2018-2020
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 med henblik på en forlængelse heraf for perioden 2018-2020
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 med henblik på en forlængelse heraf for perioden 2018-2020
COM/2016/0557 final - 2016/0265 (COD)
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.9.2016
COM(2016) 557 final
2016/0265(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 med henblik på en forlængelse heraf for perioden 2018-2020
(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
{SWD(2016) 287 final}
{SWD(2016) 288 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Den Europæiske Union står over for udfordringer på mange politikområder, og efterspørgslen efter europæiske statistikker 1 er konstant og høj. Gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker er afhængig af sammenlignelige statistikker af høj kvalitet om de økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i EU og om de tilsvarende forhold på nationalt og regionalt plan. Europæiske statistikker er også uundværlige for, at begrebet "Europa" kan forstås af offentligheden, og for, at borgerne kan tage del i den demokratiske proces og debattere EU's nuværende og fremtidige form.
For at kunne imødekomme det behov for oplysninger, som Kommissionens 10 politiske prioriteter 2 har skabt, er der en række statistiske huller, der skal lukkes hurtigt. Desuden er det nødvendigt hurtigt at forbedre aktualiteten af en række europæiske statistikker, så det bliver muligt at levere de opdaterede oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med det europæiske semester.
Selv om de nationale statistiske systemer har gjort en betydelig indsats for at modernisere deres udarbejdelsesmetoder med støtte fra det europæiske statistiske program (ESP) 2013-2017, er den nuværende infrastruktur for udarbejdelse af statistikker ikke fleksibel nok til at levere nye statistiske data, når der er behov for det, samtidig med at de dermed forbundne omkostninger og administrative byrder holdes nede. I den nuværende form vil det europæiske statistiske system (ESS) ikke være i stand til at imødekomme hverken den voksende efterspørgsel efter statistikker eller behovet for at kunne stille dem til rådighed hurtigt, og europæiske statistikker er derfor i fare for at blive mindre relevante.
Formålet med dette forslag er derfor at forlænge ESP med perioden 2018-2020 og yde den finansielle støtte, der skal gøre ESS i stand til at:
–levere statistiske oplysninger af høj kvalitet og lukke de statistiske huller, som det haster mest at gøre noget ved, med fokus på en række af de prioriterede områder, som falder ind under Kommissionens 10 politiske prioriteter,
–opbygge den permanente kapacitet, der er nødvendig for at kunne reagere hurtigere på nye, opståede behov og for at kunne tilpasse den statistiske infrastruktur til at udnytte potentialet i nye datakilder og
–styrke partnerskabet inden for og uden for ESS for yderligere at forbedre dets produktivitet og sikre dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.
De parter, der mest direkte bliver påvirket af forslaget, er brugerne af statistikkerne (dvs. politiske beslutningstagere, medier og forskere), producenter af statistikker (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder) og respondenter (husholdninger og virksomheder).
Eftersom ESP er et horisontalt initiativ, er det ikke en del af Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT).
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker er det fastsat at "Det europæiske statistiske program udgør rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og fastsætter hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode svarende til perioden for den flerårige finansielle ramme". Både rammerne og prioriteterne for europæiske statistikker i programperioden samt budgettet til at dække perioden er fastsat i ESP. Eurostats årlige arbejdsprogram er baseret på det flerårige ESP. Det nuværende ESP, som fastlagt i forordning (EU) nr. 99/2013 (der dækker perioden 2013-2017), er det ottende program af sin slags.
Dette initiativ har til formål at fastsætte en lovgivningsmæssig ramme for ESP for den periode, som den flerårige finansielle ramme (FFR) dækker.
I artikel 14 i forordning (EF) nr. 223/2009 er det fastsat, at programmet skal gennemføres ved "særlige statistiske aktioner", som fastlægges:
–af Europa-Parlamentet og Rådet
–i særlige tilfælde af Kommissionen eller
–ved ESS-aftaler mellem de nationale statistiske kontorer eller andre nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat).
Dette forslag vedrører ikke "andre statistikker", jf. Kommissionens afgørelse 2012/504/EU 3 , som ikke er europæiske statistikker, og som fastlægges gennem en planlægning og koordinering under ledelse af Eurostat.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Hovedformålet med de europæiske statistikker er at underbygge udarbejdelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker med pålidelige, objektive, sammenlignelige og kohærente statistiske oplysninger.
Det foreliggende forslag vil understøtte de 10 politiske prioriteter i Kommissionens dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring samt andre EU-politikker som f.eks. det europæiske semester, Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og den europæiske energiunion. Behovet for en politisk reaktion på den alvorlige økonomiske krise og dens sociale konsekvenser har skabt grobund for krav om bedre økonomiske og sociale politikker, der er baseret på solide og sammenlignelige data. Evidensbaserede beslutninger er særlig vigtige for resultatstyringen af EU's politikker. Ved flere lejligheder – senest i Økofinrådets konklusioner af 8. december 2015 – har Rådet understreget, hvor afgørende officielle statistikker er for politikudformningen.
Initiativet vil især underbygge EU's politikker på følgende områder:
–i overensstemmelse med de vigtigste prioriteter inden for vækst og jobskabelse, kompetencer, mobilitet og reduktion af fattigdom og social udstødelse bør de sociale indikatorer bidrage til at styrke EU's sociale dimension, Den Europæiske Monetære Union og den sociale konsekvensanalyse af makroøkonomiske politikker
–for at støtte prioritetsområdet af "jobskabelse, vækst og investeringer" er det nødvendigt med mere statistisk arbejde for at kunne analysere de vækst- og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af både de teknologiske ændringer og den teknologiske innovation og at indføre et overvågningssystem for den cirkulære økonomi
–for bedre at kunne levere statistisk dokumentation til "den europæiske energiunion" er der behov for mere detaljerede oplysninger om energiforbrug og for bedre foreløbige skøn af energibalancer
–statistikker over salg på tværs af grænser er nødvendige for prioritetsområdet "det digitale indre marked". Der er især behov for mere detaljerede oplysninger om adgangen til tjenester, der leveres af formidlere inden for indholdsdistribution, om tilliden til onlineplatforme og formidlere, samt om husholdningers hindringer for at foretage køb på tværs af grænser
–for at understøtte prioritetsområdet "en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union" bliver det stadig vigtigere med et harmoniseret boligprisindeks og tilhørende statistikker i forbindelse med vurderingen af medlemsstaternes strukturelle reformer. Som følge heraf efterspørger brugerne en yderligere indsats for at udvide deres anvendelsesområde og deres kvalitet, og
–for at "styrke EU's rolle som global aktør" og i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling bør statistikker bidrage til EU's styring og overvågning af konsekvenserne af EU's eksterne politik og bistandsprogrammer samt bidrage til god regeringsførelse og demokratisk debat i partnerlandene.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Det traktatmæssige retsgrundlag for forslaget er artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i henhold til hvilken Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af europæiske statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. Kompetencer bliver fordelt mellem EU og medlemsstaterne både for at sikre en høj kvalitet og sammenlignelighed af de statistikker, der underbygger EU's politikker, og som følge af den tværnationale karakter ved mange af aspekterne vedrørende statistik i almindelighed og europæiske statistikker i særdeleshed. Derfor er det kun en koordineret tilgang til udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker – i henhold til ESP – som garanterer den nødvendige sammenhæng og sammenlignelighed mellem de statistikker, der er relevante for EU's aktiviteter.
Formålet med den foreslåede foranstaltning, altså udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker under et forlænget ESP i perioden 2018-2020, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på grundlag af en EU-retsakt, for at sikre den nødvendige sammenlignelighed af de statistiske oplysninger på europæisk plan på alle statistiske områder, der er omfattet af denne retsakt. Selve indsamlingen af oplysninger kan foretages af medlemsstaterne.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forslaget til en forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. De specifikke mål for den foreslåede forlængelse af programmet er de samme som i det nuværende program for perioden 2013-2017. Målene er beskrevet og planlagt i detaljer i Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer, der udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og vedtages under hensyntagen til udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System. Nye statistiske krav, der har konsekvenser for medlemsstaterne, vil blive udarbejdet med en tidlig og direkte inddragelse af medlemsstaterne.
•Valg af retsakt
Foreslået retsakt: Forordning.
Forslaget går ud på at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 4 ved at forlænge det med perioden 2018-2020.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Evalueringen af Fællesskabets statistiske program 2008-2012, midtvejsevalueringen 5 af ESP 2013-2017 og de endelige evalueringer af moderniseringen af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) er blevet analyseret grundigt.
I midtvejsevalueringen af ESP 2013-2017 blev det konkluderet, at programmet generelt er blevet gennemført på tilfredsstillende vis, og 17 af de 23 detaljerede mål er godt på vej til at blive nået. ESP giver en god merværdi for EU – det forvaltes effektivt, det imødekommer brugernes behov og er i overensstemmelse med andre statistiske programmer. Overgangen til nye metoder til at udarbejde statistik bidrager for eksempel til de tilgange, der bliver anvendt i hele ESS. I evalueringen fremlægges der tre anbefalinger til at udvikle og yderligere optimere gennemførelsen af ESP:
–vær særlig opmærksom på de mål, hvor der har været problemer
–sørg for at sikre tilstrækkelige ressourcer til at opretholde de nødvendige investeringer til at modernisere udarbejdelsen af europæiske statistikker og
–identificer og gennemfør projekter på EU-plan, som kan maksimere merværdien for EU.
Ovenstående anbefalinger er blevet nøje analyseret og taget i betragtning i dette forslag.
•Høring af interesserede parter
En strategi for høring vedrørende forslaget om at forlænge ESP 2013-2017 blev udarbejdet på et tidligt tidspunkt med henblik på at indsamle oplysninger og synspunkter fra så mange interesserede parter som muligt. I denne sammenhæng og på grundlag af intensive høringer med forskellige grupper af interesserede parter fra 2014 og fremefter foreslog Eurostat en samlet tilgang til høringen af interesserede parter inden for rammerne af konsekvensanalysen.
De interesserede parter blev hørt i overensstemmelse med strategien og de generelle principper og minimumsstandarder, som Kommissionen har identificeret i sine retningslinjer for høring af interesserede parter. De vigtigste elementer i strategien er en række målrettede høringer med de vigtigste interesserede parter og en offentlig høring 6 for at sikre, at alle interesserede parter har haft mulighed for at fremsætte deres synspunkter.
Da det nuværende ESP 2013-2017 blev udarbejdet i 2010-2011, blev det anset for vigtigt at indhente bidrag fra interesserede parter for at kunne identificere ændringer undervejs, som skulle tages i betragtning ved en forlængelse af programmet. Disse omfatter politiske, økonomiske og sociale ændringer og udviklingen inden for teknologi, statistikker og metode. Der blev derefter udført en vurdering – særligt fra brugernes synspunkt – af prioriteter for de europæiske statistikker frem til 2020. Til sidst blev der anmodet om tilbagemeldinger angående konsekvenserne af de foreslåede foranstaltninger på brugerne og producenter af statistikker og respondenterne (navnlig virksomheder), samt om de vanskeligheder, der var påpeget og som skulle overvindes for at gennemføre foranstaltningerne. Høringerne fokuserede også på konsekvenserne af de forskellige politiske løsningsmodeller for forlængelsen af ESP.
Høringsstrategien identificerede og kortlagde de forskellige kategorier af interesserede parter og grupper, så alle var tilstrækkeligt dækket. Disse omfattede institutionelle og ikke-institutionelle brugere af europæiske statistikker, producenter (de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder), respondenter i undersøgelser (virksomheder og husholdninger) og den brede offentlighed. Intensive høringer af forskellige interesserede parter blev påbegyndt i 2014 og fortsatte gennem 2015 og omfattede:
–en konference for brugere og interesserede parter inden for europæiske statistikker
–høring af Kommissionens generaldirektorater
–høring af producenter/de nationale statistiske kontorer og
–en offentlig høring med fokus på ændringer i den generelle situation, der kunne påvirke prioriteterne for ESP 2018-2020, og på konsekvenserne af de forskellige løsningsmodeller.
Fra et tidligt stadium i udarbejdelsen af ESP 7 og fremefter hørte Kommissionen også løbende Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg, som repræsenterer brugere og respondenter på europæisk plan, og hvis medlemmer er veletablerede eksperter inden for statistik. Udvalget understregede, at der er et klart behov for at reducere byrden for respondenterne, forbedre aktualiteten og optage nye datakilder uden for ESS, og for at levere tilstrækkelige ressourcer til at måle nye politikker.
Ud over de eksterne høringer foretog Kommissionen en intern evaluering af sine statistiske behov, der viser, at disse behov ikke vil blive mindre i den forlængede periode 2018-2020. Det nuværende niveau af statistiske oplysninger, som er relevante for politikudformning, analyse og overvågning, vil skulle fastholdes. Informationshullerne skal lukkes, nye behov inden for visse specifikke politikområder skal dækkes, og der skal leveres mere aktuelle data og flere geografiske opdelinger. I de fleste tilfælde vedrører de nye behov de 10 politiske prioriteter, der er skitseret i Europa-Kommissionens politiske retningslinjer for 2014-2019. Der er endvidere behov for at udnytte nye datakilder (f.eks. "big data") mere effektivt, hvilket kunne føre til effektiviseringer på lang sigt. De specifikke områder, der skal udvikles, er sociale statistikker (herunder migration, sundhed og ligestilling) og erhvervsstatistikker. Ændringer i udformningen af de europæiske energimarkeder kræver en strømlining af energistatistikker for at sikre aktuelle, sammenlignelige og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger inden for rammerne af energiunionen og klimapolitikken.
En analyse af tilbagemeldingerne fra de forskellige grupper af interesserede parter viste en grundlæggende forskel:
–brugerne anmoder om statistiske produkter af højeste kvalitet, bl.a. hvad angår relevans, aktualitet, dækningen og sammenligneligheden, hvorimod
–producenterne har problemer med at kunne opfylde efterspørgslen på grund af de knappe ressourcer.
Alle grupper påpegede, at der er behov for yderligere at modernisere de statistiske processer for udarbejdelsen.
Resultaterne af høringerne af de interesserede parter blev gennemgået grundigt og indgår i analysen af de politiske løsningsmodeller i forbindelse med konsekvensanalysen. Den foretrukne løsningsmodel, som fremlægges i forslaget, vil have de største konsekvenser med hensyn til muligheden for at udarbejde data hurtigere, hvilket er afgørende for at opfylde brugernes grundlæggende behov. Forslaget indeholder også nye foranstaltninger der skal forbedre relevansen og aktualiteten af sociale statistikker og energistatistikker og udnytte nye datakilder, herunder "big data". Der er fokus på moderniseringsprojekter, der kan forbedre fleksibiliteten af de statistiske udarbejdelsessystemer samt reducere både de langsigtede omkostninger for producenterne og den administrative byrde for respondenterne.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant
•Konsekvensanalyse
Der blev udarbejdet en konsekvensanalyse 8 af dette forslag. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen den 18. marts 2016.
Da oprettelsen af et flerårigt ESP er et krav i henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 blev det ikke undersøgt i konsekvensanalysen, hvorvidt ESP skulle forlænges, men hvordan man bedst kunne gøre det. Da forslaget vedrører en forlængelse af det nuværende ESP (2013-2017), blev følgende nuværende specifikke mål overført til perioden 2018-2020 for alle løsningsmodeller:
–Mål 1: At levere statistiske oplysninger af høj kvalitet, der kan understøtte udformningen, overvågningen og evalueringen af EU's politikker samt imødekomme behovene hos en lang række brugere.
–Mål 2: At gennemføre nye metoder til produktion af europæiske statistikker for at forbedre effektiviteten og kvaliteten.
–Mål 3: At styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.
Følgende politiske løsningsmodeller blev overvejet:
Løsningsmodel 1: Det samme ESP (2013-2017) forlænget med perioden 2018-2020 (referencescenariet)
Denne løsningsmodel blev anvendt som referencescenariet, som andre løsningsmodeller kan sammenlignes med. Den indebærer ingen ændringer med hensyn til de planlagte statistikker (mål 1), rammen for at tilpasse den statistiske infrastruktur (mål 2) eller partnerskaber (mål 3).
Løsningsmodel 2: Forlængelse af det nuværende ESP med justeringer
Denne løsningsmodel omfatter et program for 2018-2020, som bevarer strukturen i det nuværende program under hensyntagen til mulighederne for at udnytte potentialet i "big data" til udarbejdelse af statistikker, ESS' vision for 2020 samt brugernes nye behov.
Den vil betyde ændringer for både programmets indhold og dets budget. I et vist omfang kan det også betragtes som en ændring af anvendelsesområdet, især i tilfælde af en omprioritering af den nuværende statistikproduktion.
Løsningsmodel 2a: Ændring af det nuværende ESP og et reduceret årligt budget
Denne løsningsmodel blev i første omgang diskuteret, men hurtigt forkastet, fordi den ikke i tilstrækkelig grad løser de identificerede problemer. Den ville forudsætte en drastisk nedjustering af ambitionsniveauet for det detaljerede mål "multifunktionsstatistikker og effektivitetsgevinster", især med hensyn til "nye datakilder" (ingen investeringer i "big data") og være hindrende for at sikre dataenes aktualitet og relevans.
Det fremgik af høringen af de nationale statistiske kontorer, at denne løsningsmodel ikke i forventet grad ville kunne opfylde mål 2 i alle medlemsstater. I nogle lande ville der måske slet ikke blive igangsat nogen moderniseringsprojekter. Da aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af ESS's vision for 2020 er afhængig af finansieringen af ESS, ville der være en alvorlig fare for, at de ikke blev til noget uden den tilstrækkelige budgetstøtte. Udgifterne til "big data" (IT-infrastruktur, mere avancerede færdigheder inden for IT og statistik samt andre færdigheder) og udviklingen inden for open data blev fremhævet.
Løsningsmodel 2b: Ændring af programmet, herunder forbedret statistikproduktion for at tilpasse udarbejdelsen af statistik til Kommissionens 10 politiske prioriteter kombineret med en stærk omprioritering (samme årlige budget som det nuværende ESP)
Denne løsningsmodel ville medføre en betydelig omprioritering af den nuværende statistikproduktion med henblik på at sikre en forbedring (navnlig med hensyn til aktualiteten) af statistikkerne i overensstemmelse med de mest presserende brugerbehov, især for så vidt angår statistikker om ulighed, fattigdom og materielle afsavn, energi og miljø. For at give plads til nye foranstaltninger ville nogle af de eksisterende dataindsamlinger skulle reduceres betydeligt i både omfang og dækning (færre oplysninger eller geografiske opdelinger eller mindre hyppigt). Mulige reduktioner af eksisterende produkter ville være baseret på en analyse af omkostningerne og de relative fordele ved disse statistikker.
Løsningsmodel 2c: Ændring af programmet, herunder ny statistikproduktion for at tilpasse udarbejdelsen af statistik til Kommissionens 10 politiske prioriteter, suppleret med en stor indsats for at reducere byrden for respondenterne og omkostningerne for de nationale statistiske kontorer, samt et forhøjet årligt budget
Denne løsningsmodel ville indebære følgende ny eller forbedret statistikproduktion (mål 1) ud over de eksisterende produkter fra det nuværende program under hensyntagen til nye brugerbehov:
–forbedre aktualiteten af dataene om ulighed, fattigdom og materielle afsavn hos mennesker i Europa (herunder flash-estimater)
–udarbejde flere – og mere aktuelle – statistikker om energi (energieffektivitet, energisikkerhed, vedvarende energi, energiforbrug, energipriser osv.)
–forbedre kvaliteten og aktualiteten af miljødata til at understøtte klimapolitik og den cirkulære økonomi
–måle fremskridtene inden for FN's mål for bæredygtig udvikling
–støtte drivkræfterne bag teknologisk forandring og e-handel
–forbedre de årlige befolkningsfremskrivninger
–udvide statistikkerne om boligpriser
–udvide omfanget af statistikker om servicesektoren og
–måle globaliseringen.
Den vil også indebære nye investeringer i den statistiske infrastruktur i overensstemmelse med mål 2, som vil være fokuseret på:
–undersøgelse af muligheden for fremover at lave en europæisk socialundersøgelse, der i væsentlig grad øger de sociale indikatorer for at levere aktuelle løsninger, der kan imødekomme nye brugerbehov
–levering af statistikker på opfordring samt formidling som en tjeneste: udvikling af kapacitet til at levere flere og bedre dataanalysetjenester og produkter med henblik på at understøtte, udforme og overvåge EU's politikker, navnlig inden for konkurrenceevne, den cirkulære økonomi, landbrugs- og fødevarepolitik, og regional udvikling
–modernisering, herunder anvendelse af nye kilder: udnyttelse af potentialet i den digitale udvikling, især hvad angår udnyttelsen af nye datakilder ("big data", "tingenes internet"); og
–den grundlæggende infrastruktur og pilotprojekter for modernisering: en styrkelse af den europæiske statistiske infrastruktur gennem projekter, der bygger på erfaringerne fra det europæiske system af interoperable statistiske virksomhedsregistre (EuroGroups-registret) og centret for folketælling. Udvikling, og udveksling mellem statistikmyndighederne af nye metodiske værktøjer og IT-værktøjer og en sikring af øget anvendelse af administrative data og teknikker for sammenkædning af data (data linking).
Løsningsmodel 3: To separate programmer
Denne løsningsmodel ligner løsningsmodel 2b hvad angår mål og det planlagte arbejde, men fokus ligger et andet sted i måden at forvalte arbejdet på: Her foregår det ved hjælp af to forskellige programmer, hvoraf kun det ene vedrører modernisering:
–forlængelse af det nuværende ESP med perioden 2018-2020 og tilpasning til tidsplanen for FFR uden moderniseringsaspekterne (mål 2 i det nuværende program)
–et separat program, der fokuserer på moderniseringen og udviklingen af den europæiske statistiske infrastruktur, hvor indholdet i dette program ville afspejle mål 2 i løsningsmodel 2b. Det er ikke muligt at fastsætte en separat tidsplan for dette andet program (f.eks. til længere end 2020), fordi tidsplanen er fastsat i den nuværende FFR (som udløber i 2020).
Den foretrukne politiske løsningsmodel
I konsekvensanalysen blev løsningsmodellernes konsekvenser for de vigtigste interesserede parter gennemgået ud fra forskellige kriterier. Konsekvensen for brugerne blev vurderet ud fra aktualitet, relevans og harmonisering, mens konsekvenserne for dem, der producerer statistikker, blev analyseret ud fra omkostningsbesparelser og graden af fælles infrastruktur. En reduceret byrde var det vigtigste kriterium for at vurdere konsekvenserne for respondenterne. Konsekvenserne for EU-budgettet blev også analyseret for hver af løsningsmodellerne.
Ud fra multikriterieanalysen fremstod løsningsmodel 2c som den foretrukne politiske løsningsmodel. Denne løsningsmodel vil have de mest positive konsekvenser for aktualiteten, idet den indeholder nye foranstaltninger, hvor der er fokus på forbedret aktualitet for statistikker om ulighed, fattigdom og materielle afsavn samt for energi- og miljømæssige data. Relevansen af statistikker til brug for politiske beslutningstagere forventes at blive betydeligt forbedret ved denne løsningsmodel med investeringer på nye områder, omprioritering, foranstaltninger der udbygger kapaciteten for at kunne levere flere og bedre tjenester og produkter (f.eks. statistikker på opfordring) samt bedre formidling.
Hvad angår producenterne vil løsningsmodel 2c bidrage til at opfylde de nye krav under mål 1 og 2 ved at øge ESP-budgettet, hvilket er noget, de vigtigste interesserede parter har opfordret til. En væsentlig del af det forøgede budget vil blive udbetalt gennem medlemsstaterne via tilskudsordninger, som vil gøre dem i stand til at modernisere deres udarbejdelsessystemer endnu mere og til at udnytte nye datakilder.
Løsningsmodel 2c forventes at reducere den samlede indberetningsbyrde for virksomheder og privatpersoner, selv om de fleste konsekvenser først vil kunne ses på mellemlang sigt, idet anvendelse af nye datakilder vil blive gennemført gradvist og vil være underlagt de lokale forhold i medlemsstaterne.
Gennemførelsen af den foretrukne løsningsmodel ville betyde en forhøjelse af det driftsbudget, der tildeles ESP i perioden 2018-2020. I konsekvensanalysen blev det konkluderet, at det er nødvendigt med yderligere investeringer for at sikre udviklingen af ny statistikproduktion og mere aktuelle data, således som brugerne har ønsket, uden at skære andre, meget relevante, statistikker fra. Desuden vil der være behov for yderligere investeringer i den statistiske infrastruktur (både i medlemsstaterne og hos Eurostat) for at kunne bruge nye datakilder til at udarbejde statistiske oplysninger, der er skræddersyet til brugernes behov, hvilket vil reducere de administrative omkostninger og byrden for respondenterne.
Andre konsekvenser
Forslagets økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser vil være indirekte. Hvad angår økonomien vil initiativet føre til en mere effektiv statistisk evidensbase (f.eks. inden for globalisering, servicesektoren, innovation) til at understøtte politikker, der kan bidrage til at stimulere og konsolidere den økonomiske vækst. Forslaget vil også forbedre mulighederne for at vurdere de sociale konsekvenser ved beslutninger vedrørende økonomisk politik. Konsekvenserne for graden af beskæftigelse, fattigdomstendenser og arbejdsmarkedet generelt vil være af særlig interesse. Forbedret aktualitet for sociale indikatorer vil – kombineret med eksisterende makroøkonomiske indikatorer – muliggøre en mere integreret og effektiv analyse af beslutninger. Hvad angår miljøet, vil forslaget være med til at skabe politikker der bidrager til bæredygtig vækst ved at levere forbedrede statistikker om energi og miljø.
•Målrettet regulering og forenkling
Eftersom ESP er et horisontalt initiativ, er det ikke en del af Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT). Kommissionen har imidlertid iværksat tre REFIT-initiativer inden for de specifikke områder landbrugs-, social- og erhvervsstatistik. Initiativerne er udformet med henblik på at understøtte de moderniseringsbestræbelser, der er planlagt i henhold til det foreliggende initiativ, idet de forenkler og strømliner de fragmenterede regler for landbrugsstatistik, sociale undersøgelser om personer og husholdninger og erhvervsstatistik og gør dataindsamlingen mere effektiv og mere fleksibel, samtidig med at byrden for respondenterne begrænses. Initiativerne kan dog kun iværksættes på mellemlang til lang sigt og vil vare længere end tidsrammen for det forlængede program.
•Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Det samlede beløb, som skal dækkes over EU-budgettet til forlængelsen af programmet (2018-2020), er på 218,1 mio. EUR (løbende priser).
De detaljerede virkninger for budgettet er beskrevet i finansieringsoversigten.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
I henhold til den reviderede artikel 15, stk. 3, forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System og Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg en endelig evalueringsrapport om gennemførelsen af programmet for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021. Evalueringen vil blive foretaget i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.
På grundlag af erfaringerne fra midtvejsevalueringen af ESP 2013-2017 er Eurostat begyndt at knytte aktiviteterne i det årlige arbejdsprogram sammen med de 114 indikatorer i ESP. Det letter samtidig fremtidige evalueringer og muliggør en automatisk kontrol hvert år af, hvorvidt alle ESP-indikatorerne er nået.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant
•Nærmere redegørelse for de foreslåede bestemmelser
Forslaget ændrer ESP 2013-2017 ved at inkludere ny statistikproduktion for at tilpasse udarbejdelsen af statistik til Kommissionens 10 politiske prioriteter, hvilket understøttes af initiativer til at modernisere statistiske udarbejdelsesmetoder og reducere byrden for respondenterne samt omkostningerne for de nationale statistiske kontorer.
2016/0265 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 med henblik på en forlængelse heraf for perioden 2018-2020
(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 9 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 10 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Det er helt afgørende at have et pålideligt og relevant videngrundlag baseret på europæiske statistikker for at kunne måle fremskridtene i Unionens politikker og programmer og evaluere deres effektivitet, især inden for rammerne af Europa 2020-strategien og dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring.
(2)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 11 er det fastsat, at det europæiske statistiske program udgør rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og fastsætter hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode svarende til perioden for den flerårige finansielle ramme.
(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 12 dækker kun perioden fra 2013 til 2017, mens den nuværende flerårige finansielle ramme udløber i 2020. Den bør derfor ændres ved at forlænge det europæiske statistiske program frem til 2020.
(4)Som led i strategien for bedre regulering bør Unionens politikker i stigende grad udarbejdes og overvåges på et solidt videngrundlag. Europæiske statistikker spiller en særlig rolle i den forbindelse og kan gøre en reel forskel, navnlig på politikområder, hvor det er nødvendigt at kunne tilpasse politikkerne løbende, for at de bliver en succes.
(5)Bedre statistikker er derfor afgørende for at opnå bedre resultater og bidrage til et bedre Europa, og der bør gøres en større indsats for at sætte skub i investeringerne i officielle statistikker på både europæisk og nationalt plan. Dette bør være retningsgivende inden for prioriterede politikområder og som led i kapacitetsopbygning ud over de nuværende retningslinjer og den løbende omprioritering. Helt specifikt bør der gøres noget ved de statistiske huller som det haster mest af få lukket, aktualiteten bør øges, og de politiske prioriteringer og samordningen af den økonomiske politik i forbindelse med det europæiske semester bør støttes. Kommissionen (Eurostat) bør også levere nye befolkningsprognoser i tæt samarbejde med de nationale statistiske kontorer for at opdatere analysen af de økonomiske og budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring.
(6)Eksperimentelle økosystemregnskaber og klimastatistikker, herunder dem, der er relevante for klimatilpasninger og "fodaftryk", bør videreudvikles, navnlig så de understøtter gennemførelsen af Paris-aftalen af 2015 og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Det vil være nødvendigt med nye statistikker om energiforbrug, energieffektivitet, vedvarende energi, energiafhængighed og forsyningssikkerhed, der kan understøtte den europæiske energiunion og 2030-rammen for klima- og energipolitikken, der har til formål at skabe større konkurrenceevne, sikkerhed og mere bæredygtighed i Unionens økonomi og energisystem.
(7)Forlængelsen af programmet er en mulighed for at foretage tilpasninger og afspejle de nye retningslinjer som supplement til de eksisterende målsætninger og den løbende prioritering.
(8)En passende forhøjelse af budgettet for statistikker på EU-plan bør understøtte disse ændringer af programmet og resultere i en væsentlig merværdi samt i væsentlige resultater gennem store projekter, strukturelle løftestangseffekter og stordriftsfordele, der vil være til gavn for de statistiske systemer i medlemsstaterne.
(9)I denne forordning fastlægges den finansielle ramme for forlængelse af det europæiske statistiske program for perioden 2018-2020. Denne udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen 13 under den årlige budgetprocedure.
(10)Da formålet med denne forordning – at forlænge det europæiske statistiske program for perioden 2018-2020 – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(11)I henhold til forordning (EF) nr. 223/2009 er udkastet til forslag om forlængelse af det europæiske statistiske program for perioden 2018-2020 blevet forelagt til forhåndsgennemgang for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 234/2008/EF 14 , og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der er nedsat ved Rådets afgørelse 2006/856/EF 15 .
(12)Forordning (EU) nr. 99/2013 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 99/2013 foretages følgende ændringer:
1)I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
"Programmet forlænges for perioden 2018-2020."
2)I artikel 7, stk. 1, indsættes følgende afsnit:
"Unionens finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for 2018-2020 fastsættes til 218,1 mio. EUR omfattet af programperioden 2014-2020."
3)Artikel 13 affattes således:
"Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved konsekvent og effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
2. Kommissionen og Revisionsretten, eller deres befuldmægtigede, har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter og tredjeparter, som direkte eller indirekte har modtaget EU-midler i henhold til programmet.
3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 16 og i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 17 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering, direkte eller indirekte, inden for rammerne af denne forordning.
4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet.
5. Hvis gennemførelsen af en foranstaltning er helt eller delvist uddelegeret eller fremdelegeret, eller hvis den kræver, at der indgås en indkøbskontrakt, eller at der ydes finansiel støtte til en tredjepart, skal kontrakter, aftaler om tilskud eller afgørelser om ydelse af tilskud omfatte kontrahentens eller tilskudsmodtagerens forpligtelse til at kræve, at en eventuel involveret tredjepart udtrykkeligt accepterer disse beføjelser, der er tildelt Kommissionen, Revisionsretten og OLAF.
6. Stykke 4 og 5 finder anvendelse, uden at dette berører stykke 1, 2 og 3."
4)Artikel 15, stk. 3, affattes således:
"Senest den 31. december 2021 forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske Program og Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg en endelig evalueringsrapport om gennemførelsen af programmet for Europa-Parlamentet og Rådet."
5)Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 med henblik på en forlængelse heraf for perioden 2018-2020.
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 18
29 – Statistik (29 01 – Administrativ støtte til politikområdet statistik; 29 02 – Det europæiske statistiske program)
1.3.Forslagets/initiativets art
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 19
☒ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Forslaget er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions prioriterede mål, idet statistikker, der er udviklet, udarbejdet og formidlet i henhold til det europæiske statistiske program (ESP) vil bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker, f.eks. Europa 2020-strategien for "intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" og andre politikker, som indgår i Kommissionens 10 prioriterede områder for 2014-2019 (dagsordenen for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring).
1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1 og 4:
I rette tid at levere statistiske oplysninger, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker, og som på passende vis afspejler prioriteringerne og samtidig fastholder en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige områder og opfylder behovene for det brede spektrum af brugere af europæiske statistikker, herunder andre beslutningstagere, forskere, virksomheder og de europæiske borgere i almindelighed, på en omkostningseffektiv måde, uden unødvendigt dobbeltarbejde
At sikre, at opstillingen af sådanne statistikker foregår konsekvent under hele programmets forløb, forudsat at dette ikke indvirker forstyrrende på prioriteringsmekanismen hos det europæiske statistiske system (ESS).
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
3403 – Udarbejdelse af statistisk information.
Specifikt mål nr. 2:
At gennemføre nye metoder til produktion af europæiske statistikker til forbedring af effektiviteten og kvaliteten
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
3403 – Udarbejdelse af statistisk information
3480 – Administrativ støtte til Eurostat
3481 – Politisk strategi og koordinering for Eurostat
Specifikt mål nr. 3:
At styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
3481 – Politisk strategi og koordinering for Eurostat
Mere detaljerede mål er fastlagt i Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer.
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Dette initiativ har til formål at fastsætte de retlige rammer for ESP for samme periode, som den flerårige finansielle ramme (FFR) og tilføre ESS den finansielle støtte, der er nødvendig for at være i stand til at:
− levere statistiske oplysninger af høj kvalitet til brugerne og lukke de statistiske huller, som det haster mest at gøre noget ved, med fokus på en række af de prioriterede områder, som falder ind under Kommissionens 10 politiske prioriteter
− gøre producenterne af officielle statistikker i stand til at opbygge den permanente kapacitet, der er nødvendig for at kunne reagere på nye, opståede behov og for at kunne tilpasse den statistiske infrastruktur til at udnytte potentialet i nye datakilder
− reducere byrden yderligere for respondenterne (virksomheder og personer) ved at forbedre effektiviteten og produktiviteten af ESS og
− styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for at sikre dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan.
1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Følgende centrale resultatindikatorer er anført i programerklæringen og i forvaltningsplanerne og indberettes i de årlige aktivitetsrapporter for det nuværende ESP (2013-2017); størstedelen vil også blive anvendt til at overvåge gennemførelsen af forlængelsen af programmet for perioden 2018-2020:
Indikatorer for brugernes holdning (kilde: årlig brugertilfredshedsundersøgelse udført af Eurostat):
1. Procentdel af brugerne, der vurderer den overordnede kvalitet af data og tjenester leveret af Eurostat som værende "meget god" eller "god"
2. Procentdel af brugerne, der vurderer den overordnede kvalitet af europæiske statistikker som værende "meget god" eller "god"
3. Procentdel af brugerne, der vurderer europæiske statistikkers aktualitet (set i forhold til deres formål), som værende "meget god" eller "god"
4. Procentdel af brugerne, der vurderer europæiske statistikkers sammenlignelighed mellem regioner og lande, som værende "meget god" eller "god"
Faktuelle indikatorer:
5. Antal dataudtræk (i mio.) foretaget af eksterne brugere i Eurostats offentlige databaser via Eurostats hjemmeside (kilde: overvågningsrapporter om Eurostats elektroniske formidling);
6. Punktlighed målt på grundlag af en stikprøve af statistikker: det gennemsnitlige antal dage forud (positiv) eller bagud (negativ), sammenlignet med det fastsatte mål. Stikprøven udtages fra de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (PEEI'er – principal European economic indicators), (kilde: Eurostats årlige statusrapport om oplysningskravene i forbindelse med ØMU'en, som blev forelagt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg) samt EU's udenrigshandel (kilde: Eurostat).
7. Længden af tidsserier for stikprøver fra statistikker (euroindikatorer – aktive serier – kilde: Eurostats database).
Indikatorer, der er baseret på selvevaluering (en for hvert mål):
8. Graden af gennemførelse af hvert af de specifikke mål, målt som en procentdel af gennemførelsen af den relaterede aktivitet/resultatet (kilde: halvårlig overvågning).
For at overvåge gennemførelsen af forlængelsen af programmet for perioden 2018-2020 vil følgende forbedringer blive foretaget:
En af indikatorerne for "brugernes holdning" (nr. 1 til 4) – der er baseret på en unik kilde og som ikke er entydigt forbundet med Eurostat-programmet eller budgettet – udgår (nr. 2).
Den nuværende indikator nr. 7 om længden af tidsserier for stikprøver fra statistikker vil blive erstattet af en mere robust indikator, som vil dække alle statistiske områder og tage anvendelsen af "erstatningsserier" for de tidsserier, der er afbrudt (f.eks. på grund af en ændring i metoden), med i betragtning. Den nye indikator vil være tæt forbundet med programmets mål og vil enten direkte eller i høj grad være påvirket af EU's budget.
En anden indikator vil måle antallet af forskellige "statistikker" (dvs. indikatorer, delindikatorer, opdelinger, enheder, osv.), der er til rådighed for brugerne (som helhed og for de vigtigste statistiske områder, der bliver mest påvirket af forlængelsen af ESP, f.eks. de sociale statistikker og miljøstatistikkerne). Denne indikator kan suppleres med en række datapunkter/værdier/tal. Den vigtigste forskel mellem de to indikatorer er, at sidstnævnte også stiger hver gang nyere tal bliver tilgængelige, mens førstnævnte kun stiger, når der bliver udarbejdet nye typer af statistik. De nye indikatorer vil være tæt forbundet med programmets mål og vil enten direkte eller i høj grad være påvirket af EU's budget.
Muligheden for at definere en forbedret aktualitetsindikator og udvikle en IT-rutine for at beregne den på grundlag af de data, der er tilgængelige i Eurostats databaser, vil også blive analyseret. Hvis en sådan aktualitetsindikator kan gennemføres, vil den erstatte den nuværende indikator nr. 3.
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
I artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 er det fastsat at "Det europæiske statistiske program udgør rammerne for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker og fastsætter hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode svarende til perioden for den flerårige finansielle ramme". ESP fastsætter prioriteter for de informationer, der er nødvendige for at gennemføre Unionens aktiviteter, og fastlægger budgettet for deres gennemførelse. Da det nuværende ESP udløber i 2017, bør det forlænges for perioden 2018-2020.
Sammenlignet med andre kilder til oplysninger er der stor efterspørgsel efter officielle statistikker, fordi de er udarbejdet og formidlet i overensstemmelse med særlige principper og kvalitetskriterier, og derfor har en merværdi for brugerne. En række statistiske huller skal lukkes, hvis statistikkerne i højere grad skal understøtte EU's politikker. Aktualiteten af en række europæiske statistikker bør forbedres, så det bliver muligt at levere de opdaterede oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med det europæiske semester. Behovet for statistikker både som følge af Kommissionens 10 politiske prioriteter og som følge af samfundets stigende kompleksitet sår tvivl om relevansen af de nuværende europæiske statistikker.
Selv om de nationale statistiske systemer har gjort en betydelig indsats for at modernisere deres udarbejdelsesmetoder med støtte fra ESP 2013-2017, er den nuværende infrastruktur for udarbejdelse af statistikker ikke fleksibel nok til at levere nye statistiske data, når der er behov for det, samtidig med at de dermed forbundne omkostninger og administrative byrder holdes nede. Medmindre det nuværende investeringsniveau øges, vil ESS ikke være i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter statistikker eller til at levere statistikker hurtigere.
De parter, der mest direkte bliver påvirket af forslaget, er brugerne af statistikkerne (dvs. politiske beslutningstagere, virksomheder, medier og forskere og den generelle offentlighed på både EU- og nationalt niveau), producenter af statistikker (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder) og respondenter (husholdninger og virksomheder).
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side
Medlemsstaterne indsamler statistiske oplysninger på nationalt plan, men for at oplysningerne kan sammenlignes på EU-plan, bør de arbejde ud fra ens, harmoniserede principper. Kun gennem en koordineret tilgang til udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker, som fastsat i det statistiske program, kan den nødvendige sammenhæng og sammenlignelighed af statistikker, der er relevante for EU's aktivitetsområder, garanteres. Sådan som det er foreslået, forventes foranstaltningerne på EU-plan også at bidrage til en effektiv anvendelse af ressourcer (på grund af stordriftsfordele) og til at støtte de nationale myndigheder med at udvikle deres kapacitet inden for harmonisering og metode.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Evalueringen af Fællesskabets statistiske program 2008-2012, midtvejsevalueringen af ESP 2013-2017 og de endelige evalueringer af moderniseringen af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) er blevet analyseret grundigt.
I midtvejsevalueringen af ESP 2013-2017 blev det konkluderet, at programmet generelt er blevet gennemført på tilfredsstillende vis, og 17 af de 23 detaljerede mål er godt på vej til at blive nået. ESP giver en god merværdi for EU – det er drevet effektivt, det imødekommer brugernes behov og er i overensstemmelse med andre statistiske programmer. Overgangen til nye metoder til at udarbejde statistik understøtter for eksempel de tilgange, der bliver anvendt i hele ESS. I evalueringen fremlægges der tre anbefalinger til at udvikle og yderligere optimere gennemførelsen af programmet:
− vær særlig opmærksom på de mål, hvor der har været problemer
− sørg for at sikre tilstrækkelige ressourcer til at opretholde de nødvendige investeringer til at modernisere udarbejdelsen af europæiske statistikker og
− identificer og gennemfør projekter på EU-plan, som kan maksimere merværdien for EU.
1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Kommissionens afgørelse 2012/504/EU 20 definerer den rolle og det ansvar, der påhviler Eurostat i Kommissionens interne organisation, for så vidt angår udvikling, udarbejdelse og formidling af statistikker. Hvad angår planlægningen og programmeringen af aktioner inden for statistik, er det fastsat i den nævnte afgørelses artikel 5, at aktiviteter vedrørende europæiske statistikker fastlægges i det europæiske statistiske program og i det årlige arbejdsprogram, som omhandlet i artikel 13 og 17 i forordning (EF) nr. 223/2009.
1.6.Varighed og finansielle virkninger
☒ Forslag/initiativ af begrænset varighed
–☒ Forslag/initiativ gældende fra 1. januar 2018 til 31. december 2020
–☒ Finansiel virkning fra 2018 til 2020 for forpligtelsesbevillinger og fra 2018 til 2024 for betalingsbevillinger.
◻ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻ i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I artikel 1, stk. 3, i forslaget til forordning er det fastsat at Kommissionen efter høring af Udvalget for det Europæiske Statistiske System og Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg forelægger en endelig evalueringsrapport om gennemførelsen af programmet for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2021. Evalueringen vil blive udført i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer.
På grundlag af erfaringerne fra midtvejsevalueringen af ESP 2013-2017 er Kommissionen (Eurostat) begyndt at knytte aktiviteterne i det årlige arbejdsprogram sammen med de 114 indikatorer, der er fastsat i ESP. Det letter samtidig fremtidige evalueringer og muliggør en automatisk kontrol hvert år af, hvorvidt alle ESP-indikatorerne er nået. De tidligere erfaringer, som blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af forslaget, er beskrevet i afsnit 1.5.3. Resultaterne af høringen af interesserede parter samt fra konsekvensanalysen er præsenteret i afsnit 3 i begrundelsen.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Konstaterede risici
Forvaltningsmetoden for det foreslåede program er central forvaltning varetaget direkte af Kommissionen. Fra et økonomisk synspunkt vil programmet blive gennemført ved at tildele kontrakter, især inden for områderne statistik og IT-tjenester, samt via tilskud (hovedsagelig til de nationale statistikmyndigheder).
Forordning (EF) nr. 223/2009 giver mulighed for at yde direkte tilskud til disse myndigheder. Hvad angår tilskud, var en af de største risici, der blev påpeget, relateret til beregningen af personaleomkostninger; risikoniveauet i forbindelse med godtgørelse af personaleomkostninger er blevet reduceret ved at indføre en ordning om enhedsomkostninger (Kommissionens afgørelse C(2014) 6332 final).
Den efterfølgende årlige kvalitetskontrol har ikke påvist nogen relevante problemer i forbindelse med offentlige udbud. De bemærkninger, der blev fremsat af Kommissionens interne revision og Den Europæiske Revisionsret i 2011/2012, er blevet behandlet. Der har ikke været nogen udbudsrelaterede revisioner siden da. Ledelsen i Eurostat har ikke fundet nogen væsentlige risici på dette område.
2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem
Eurostats kontrolstrategi for 2012-2017 vil blive revideret og forlænget, så den også omfatter forlængelsen af ESP for perioden 2018-2020. Strategien vil blive baseret på en risikoanalyse og en vurdering, der skal foretages, før programmet forlænges.
De vigtigste elementer i det interne kontrolsystem er, både nu og fremover, den forudgående kontrol af de operationelle og finansielle aspekter af hver finansiel transaktion (lovlighed, formel rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning) i overensstemmelse med finansforordningens artikel 66, stk. 5.. Den forudgående kontrol dækker hele udgiftscyklussen fra planlægningen og programmeringen af tilskud og udbud til betalinger. Til det formål vil der blive foretaget kontrol af hver transaktion ud fra specifikke checklister, der kan anvendes af alle aktører i det finansielle kredsløb. Hvor det er relevant, kan det overvejes at udføre yderligere risikoanalyser og -vurderinger på grundlag af resultaterne af den årlige kontrol. Hvor det er relevant kan der også udføres en forstærket forhåndskontrol og en efterfølgende kontrol.
Et passende tilsyn, finansiel og resultatbaseret rapportering, revision samt evaluering vil også bidrage til en gennemførelse af programmets budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og i overensstemmelse med de krav, der stilles til lovlighed og formel rigtighed.
2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Programmets kontrolstrategi anses for at begrænse risikoen for manglende overholdelse af væsentlighedskriteriet på 2 %, hvilket er i overensstemmelse med målene i Eurostats strategiske plan for 2016-2020 vedrørende intern kontrol og risikostyring. Det interne kontrolsystem (og dets omkostninger) anses for at være passende i forhold til at nå dette mål. Der vil blive sikret komplementaritet mellem disse kontrolmetoder for at undgå dobbeltarbejde og gøre det muligt at udføre en omkostningseffektiv kontrol. Ifølge Eurostat vil omkostningerne til alle kontroller udgøre ca. 4,5 % af programmets budget. Gevinsten ved kontrollen (udover overholdelsen af lovbestemmelserne) omfatter mere valuta for pengene, afskrækkende virkninger, effektivitetsgevinster og systemforbedringer.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Den 30. oktober 2013 vedtog Eurostat sin strategi for bekæmpelse af svig for 2014-2017 i overensstemmelse med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig af 24. juni 2011. I Eurostats strategi er der fastsat tre operationelle mål:
i) at forstærke de eksisterende elementer til bekæmpelse af svig
ii) at integrere elementer til bekæmpelse af svig bedre i Eurostats risikovurdering/risikostyring samt i revisioner, planlægning, rapportering og overvågning og
iii) at styrke Eurostats kapaciteter til og opmærksomhed på bekæmpelse af svig, der er en del af Kommissionens kultur om bekæmpelse af svig.
Strategien ledsages af en handlingsplan for bekæmpelse af svig. I anvendelsesperioden overvåges gennemførelsen af strategien to gange om året, og der rapporteres herom til ledelsen.
Eurostat vil evaluere konsekvensen af strategien i 2017 og opdatere den i overensstemmelse hermed. Som en milepæl i evalueringen af strategien vil Eurostat i 2016 revidere sin handlingsplan for bekæmpelse af svig.
Revisionen af strategien og handlingsplanen vil blive gennemført på grundlag af OLAF's opdaterede metoder og vejledning, som blev udgivet i februar 2016.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens art |
Bidrag |
|||
|
Udgiftsområde 1a
|
OB/IOB 21 |
fra EFTAlande 22 |
fra kandidatlande 23 |
Fra lande uden for EU |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
|
29.02.01
|
OB |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
|
29.01.04.01
|
IOB |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Nummer |
Udgiftsområde 1a
|
|
Eurostat |
År 2018 24 |
År 2019 |
År 2020 |
År 2021 og fremefter |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||
|
• Aktionsbevillinger |
|||||||||||
|
29.0201 |
Forpligtelser |
(1) |
59,475 |
73,245 |
75,486 |
208,206 |
|||||
|
Betalinger |
(2) |
5,829 |
28,141 |
51,027 |
123,209 |
208,206 |
|||||
|
Forpligtelser |
(1a) |
||||||||||
|
Betalinger |
(2a) |
||||||||||
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammet 25 |
|||||||||||
|
29.010401 |
(3) |
3,230 |
3,313 |
3,397 |
9,940 |
||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
= 1+1a+3 |
62,705 |
76,558 |
78,883 |
218,146 |
|||||
|
Betalinger |
= 2+2a +3 |
9,059 |
31,454 |
54,424 |
123,209 |
218,146 |
|||||
|
|
Forpligtelser |
(4) |
59,475 |
73,245 |
75,486 |
208,206 |
|||||||||||
|
Betalinger |
(5) |
5,829 |
28,141 |
51,027 |
123,209 |
208,206 |
|||||||||||
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
3,230 |
3,313 |
3,397 |
9,940 |
||||||||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
= 4+ 6 |
62,705 |
76,558 |
78,883 |
218,146 |
|||||||||||
|
Betalinger |
= 5+ 6 |
9,059 |
31,454 |
54,424 |
123,209 |
218,146 |
|||||||||||
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet: IKKE RELEVANT
|
• Aktionsbevillinger I ALT |
Forpligtelser |
(4) |
||||||||
|
Betalinger |
(5) |
|||||||||
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
|||||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
= 4+ 6 |
||||||||
|
Betalinger |
= 5+ 6 |
|||||||||
|
|
5 |
Administration |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
||||||
|
Eurostat |
||||||||||
|
• Menneskelige ressourcer |
88,904 |
87,148 |
85,392 |
261,444 |
||||||
|
• Andre administrationsudgifter |
3,290 |
3,290 |
3,290 |
9,870 |
||||||
|
I ALT GD ESTAT |
Bevillinger |
92,194 |
90,438 |
88,682 |
271,314 |
|||||
|
Bevillinger I ALT
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
92,194 |
90,438 |
88,682 |
271,314 |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År 2018 26 |
År 2019 |
År 2020 |
År 2021 og fremefter |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
154,899 |
166,996 |
167,565 |
489,460 |
|||||
|
Betalinger |
101,253 |
121,892 |
143,106 |
123,209 |
489,460 |
|||||
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
|
Der angives mål og resultater ⇩ |
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
||||||||||||||
|
RESULTATER |
|||||||||||||||||||
|
Type 27 |
Resultaternes gnsntl. omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal resultater i alt |
Omkostninger i alt |
||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 OG 4 28 I rette tid at levere statistiske oplysninger, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker, og som på passende vis afspejler prioriteringerne og samtidig fastholder en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige områder og opfylder behovene hos det brede spektrum af brugere af europæiske statistikker, herunder andre beslutningstagere, forskere, virksomheder og de europæiske borgere i almindelighed, på en omkostningseffektiv måde, uden unødvendigt dobbeltarbejde At sikre, at opstillingen af sådanne statistikker foregår konsekvent under hele programmets forløb, forudsat at dette ikke indvirker forstyrrende på ESS' prioriteringsmekanisme. |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Statistiske aktiviteter |
0,170 |
215 |
35,441 |
264 |
45,194 |
267 |
46,617 |
746 |
127,252 |
|||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
0,170 |
215 |
35,441 |
264 |
45,194 |
267 |
46,617 |
746 |
127,252 |
||||||||||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2 At gennemføre nye metoder til produktion af europæiske statistikker til forbedring af effektiviteten og kvaliteten |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Statistiske aktiviteter |
0,387 |
60 |
22,504 |
68 |
26,482 |
69 |
27,260 |
197 |
76,246 |
|||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2 |
0,387 |
60 |
22,504 |
68 |
26,482 |
69 |
27,260 |
197 |
76,246 |
||||||||||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 3 At styrke partnerskabet inden for og uden for det europæiske statistiske system for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan. |
|||||||||||||||||||
|
- Resultat |
Statistiske aktiviteter |
0,056 |
28 |
1,530 |
28 |
1,569 |
28 |
1,609 |
84 |
4,708 |
|||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 3 |
0,056 |
28 |
1,530 |
28 |
1,569 |
28 |
1,609 |
84 |
4,708 |
||||||||||
|
I ALT |
0,204 |
303 |
59,475 |
360 |
73,245 |
364 |
75,486 |
1027 |
208,206 |
||||||||||
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.Resumé
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
År 2018 29 |
År 2019 |
År 2020 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|
UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
88,904 |
87,148 |
85,392 |
261,444 |
||||
|
Andre administrationsudgifter |
3,290 |
3,290 |
3,290 |
9,870 |
||||
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme |
92,194 |
90,438 |
88,682 |
271,314 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 30 i den flerårige finansielle ramme |
||||||||
|
Menneskelige ressourcer |
2,584 |
2,650 |
2,718 |
7,952 |
||||
|
Andre udgifteraf administrativ art |
0,646 |
0,663 |
0,679 |
1,988 |
||||
|
Subtotal
|
3,230 |
3,313 |
3,397 |
9,940 |
|
I ALT |
95,424 |
93,751 |
92,079 |
281,254 |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
||||
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) |
|||||||
|
29 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
605 |
593 |
581 |
||||
|
XX 01 01 02 (i delegationer) |
|||||||
|
XX 01 05 01 (indirekte forskning) |
|||||||
|
10 01 05 01 (direkte forskning) |
|||||||
|
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) |
104,6 |
102,6 |
100,6 |
||||
|
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) |
|||||||
|
XX 01 04 yy 31 |
- i hovedsædet |
||||||
|
- i delegationer |
|||||||
|
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) |
|||||||
|
10 01 05 02 (KA, UNE, V - direkte forskning) |
|||||||
|
Andre budgetposter 29 01 04 01 |
39,0 |
39,0 |
39,0 |
||||
|
I ALT |
748,6 |
734,6 |
720,6 |
||||
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
De opgaver, der skal udføres, vedrører hovedsagelig det metodologiske arbejde samt indsamlingen, valideringen, bearbejdningen og formidlingen af de statistiske oplysninger vedrørende de områder, der er omhandlet i forordningerne vedrørende europæiske statistikker. De vedrører også Eurostats ABB-aktiviteter ("Administrativ støtte til Eurostat" og "Politisk strategi og koordinering for Eurostat"). |
|
Eksternt personale |
At bistå tjenestemændene og de midlertidigt ansatte med ovennævnte opgaver. |
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–☒ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
Der foreslås en samlet stigning på 25,2 mio. EUR ud over den gældende finansielle programmering for budgetpost 29 02 01 for perioden 2018-2020. Denne stigning vil under alle omstændigheder overholde det samlede loft for udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
–◻ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–☒ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År 2018 |
År 2019 |
År 2020 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
I alt |
||||
|
Bidrag fra Det Schweiziske Forbund |
3,899 |
4,210 |
4,224 |
12,333 |
||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
3,899 |
4,210 |
4,224 |
12,333 |
||||
Anslåede virkninger for indtægterne
–☒ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻ for egne indtægter
–◻ for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 32 |
||||||
|
År n |
År n + 1 |
År n + +2 |
År n + +3 |
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) |
||||
|
Artikel […] |
||||||||
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.9.2016
COM(2016) 557 final
BILAG
til
Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-17 med henblik på en forlængelse heraf for perioden 2018-2020
{SWD(2016) 287 final}
{SWD(2016) 288 final}
BILAG
I bilaget til forordning (EU) nr. 99/2013 foretages følgende ændringer:
1) I punkt I. Statistikproduktion foretages følgende ændringer:
a) I Mål 1.1.1 affattes første afsnit således:
"At levere statistiske data af høj kvalitet, som skal være til rådighed rettidigt i forhold til det europæiske semester, og overvåge gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Nye indikatorer baseres så vidt muligt på tilgængelige statistiske data."
b) I Mål 1.2.1 affattes andet led således:
"— tilvejebringelsen af statistisk input til forbedring af stabilitets- og vækstpagten, med særligt fokus på produktion og forelæggelse af statistikker af høj kvalitet om det offentlige underskud og den offentlige gæld"
c) I Mål 1.3.1 affattes tredje led således:
"— en analyse af globale værdikæder, eventuelt via egnede input-output-tabeller, og udenrigshandels- og erhvervsstatistik, herunder sammenkædning af mikrodata, og integration af denne produktion i de internationale initiativer, der er af interesse for Unionen, og"
d) Punkt 2 affattes således:
"2. Regnskabssystemer
Kommissionens meddelelse af 20. august 2009 med titlen "BNP og mere — Måling af fremskridt i en verden i forandring" og offentliggørelsen af Stiglitz- Sen-Fitoussi-rapporten om måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt har givet nye impulser til at imødegå den vigtige udfordring for ESS, nemlig hvordan der ud over de traditionelle opgørelser af økonomisk output kan produceres bedre statistikker om tværgående emner og mere integrerede statistikker til at beskrive komplekse sociale, miljømæssige og økonomiske fænomener. Arbejdet inden for rammerne af ESS om "BNP og mere" fokuserer på tre prioritetsområder: statistikker for husholdningssektoren og statistikker over fordelingen af indkomst, forbrug og velstand, måling af livskvalitet på en flerdimensional måde, og måling af miljømæssig bæredygtighed. De nye globale mål for bæredygtig udvikling (SDG-målene), der blev vedtaget i 2015, giver yderligere incitament hertil. Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010) udgør en integreret og konsistent ramme for al økonomisk statistik, som bør suppleres med andre indikatorer for at tilvejebringe mere fyldestgørende data til brug for beslutningstagningen og politikudformningen. En fuld gennemførelse af ENS 2010 vil blive understøttet af regelmæssige kvalitets- og overensstemmelsesvurderinger, der tager højde for det gradvise udløb af undtagelsesordninger frem til 2020, hvilket vil føre til yderligere forbedringer i aktualiteten og tilgængeligheden af indikatorer."
e) I Mål 2.1.1 foretages følgende ændringer:
i) Fjerde led affattes således:
"— styrkelsen af forbindelserne med nationalregnskaberne inden for social beskyttelse, sundhed og uddannelse"
ii) Følgende to nye led indsættes efter femte led:
"— udviklingen af aktuelle sociale indikatorer, herunder avancerede teknikker til nowcasting og flashestimater
— understøttelse af international udveksling af makroøkonomiske data for at reducere den administrative byrde for producenterne og forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige og konsekvente data for brugerne"
f) I Mål 2.1.2 affattes sidste led således:
"— tilvejebringelsen og udvidelsen af harmoniserede statistikker om boligpriser for alle medlemsstater."
g) I Mål 2.2.1 affattes leddene således:
— udviklingen af et sammenhængende miljøregnskabssystem, som er opbygget som et "satellitregnskab" til nationalregnskabet, og som indeholder oplysninger om luftforurening, energiforbrug, strømme af naturressourcer, handel med råstoffer, miljøafgifter og udgifter til miljøbeskyttelse, herunder eventuelt også grøn vækst og offentlige grønne indkøb
— udviklingen af eksperimentelle økosystemregnskaber
— udviklingen af klimarelaterede statistikker, herunder statistikker, der er relevante i forbindelse med tilpasningen til klimaforandringer, og
— udviklingen af indikatorer, der måler miljømæssige "fodaftryk"."
h) I Mål 3.1.1 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:
"At forbedre effektiviteten i de statistiske produktionsprocesser. Da Lissabontraktaten har opfordret til bedre regulering, er det nødvendigt at strømline lovgivningen vedrørende søjlen for erhvervsstatistikker. I den forbindelse bør der tages behørigt hensyn til begrænsningerne på de ressourcer, der er til rådighed for producenterne, og den overordnede byrde for respondenterne i overensstemmelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT). At tilvejebringe statistik af høj kvalitet om kerneområder, hvor virksomhederne er i centrum, f.eks. erhvervsstatistik, konjunkturindikatorer, investeringer i menneskelige ressourcer og kompetencer, internationale transaktioner, globalisering, overvågning af det indre marked, FoU og innovation og turisme. Det er særlig vigtigt, at der foreligger data om industri- eller servicesektorer med høj værditilvækst, navnlig inden for den grønne, den digitale og den sociale økonomis sektorer (som f.eks. sundhed og uddannelse)."
ii) Første led affattes således:
"— genanvendelsen af data i det statistiske system og i samfundet, en fælles retlig ramme for alle erhvervsrelaterede statistikker og indførelsen af en fælles infrastruktur og fælles værktøjer"
i) I Mål 3.2.1 foretages følgende ændringer:
i) Syvende led affattes således:
"— gennemførelsen af aktioner i arbejdsprogrammet for mainstreaming af migrationsstatistik under hensyntagen til nye udfordringer, især internationale udviklinger"
ii) Følgende nye led indsættes efter syvende led:
"— tilvejebringelsen af befolkningsfremskrivninger og årlige opdateringer heraf"
j) I punkt 3.3 affattes tredje afsnit således:
"Landbrug vil fortsat være et vigtigt politikområde for EU. Den fælles landbrugspolitik understreger nødvendigheden af at nå dens vigtigste mål, hvilket er en holdbar fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag samt en afbalanceret territorial udvikling. Der vil blive lagt vægt på miljøspørgsmål, biodiversitet/økosystemer, økonomiske spørgsmål, sundhed og sikkerhed og sociale aspekter."
k) I Mål 3.3.1 foretages følgende ændringer:
i) Første afsnit affattes således:
"At understøtte evidensbaseret politikudformning via mere fleksibel og øget anvendelse af geodata kombineret med sociale, økonomiske og miljømæssige statistikker for regioner, regionaltypologier, byer og urbaniseringsgraden."
ii) Følgende to nye led indsættes:
"— gennemførelse af statistik over arealanvendelse og arealdække (LUCAS)
— koordinering af statistiske data for regioner, regionaltypologier, byer og urbaniseringsgraden."
l) I Mål 3.3.3 foretages følgende ændringer:
i) Følgende indsættes som andet afsnit:
"I overensstemmelse med Kommissionens prioritet vedrørende den europæiske energiunion vil der være et særligt fokus på statistikker om energiforbrug, energieffektivitet, vedvarende energi, energiafhængighed og forsyningssikkerhed. Energistatistikker vil desuden skulle understøtte 2030-politikrammen for klima- og energipolitikken, der har til formål at skabe større konkurrenceevne, sikkerhed og mere bæredygtighed i Unionens økonomi og energisystem."
ii) Følgende nye led indsættes:
"— energiafhængighed og forsyningssikkerhed."
2) I punkt II. Metoder til produktion af europæiske statistikker foretages følgende ændringer:
a) Første afsnit affattes således:
ESS står i øjeblikket over for en række udfordringer: forventningerne til omfanget, kvaliteten og sammenligneligheden af europæiske statistikker er stigende; globaliseringen har medført en kompleks virkelighed, der skal afdækkes gennem officielle statistikker, og som skaber metodologiske udfordringer; den stadigt stigende tilgængelighed af data fra private og offentlige udbydere rummer et enormt potentiale for at forbedre aktualiteten og relevansen af officielle statistikker samt for at reducere byrden for respondenterne. For at tackle disse udfordringer vil ESS gradvist gennemføre de strategiske mål, der er fastlagt for 2020 baseret på en holistisk tilgang for at opnå kvalitets- og effektivitetsforbedringer:
– engagere sig proaktivt i en regelmæssig dialog med brugerne for at få en dybere forståelse af deres behov, i erkendelsen af at forskellige grupper af brugere har forskellige behov, som der skal tages hensyn til på den rette måde
– tilvejebringe produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og anvende en kvalitetsbaseret tilgang til forvaltningen, organiseringen og ledelsen af ESS.
– basere statistiske produkter og tjenesteydelser både på traditionelle undersøgelser og nye datakilder, herunder administrative data, geospatiale data og, hvor det er muligt, big data. Få adgang til nye datakilder, skabe metoder og finde den rette teknologi for at kunne udnytte nye datakilder til udarbejdelse af europæiske statistikker på en pålidelig måde
– effektivisere udarbejdelsen af statistik ved yderligere at intensivere udvekslingen af viden, erfaringer og metodologier, men også ved at dele værktøjer, data, tjenesteydelser og ressourcer, når det er hensigtsmæssigt. Virksomhedsarkitektur skal være den fælles referenceramme, og samarbejdet vil være baseret på vedtagne standarder og fælles dele af den teknologiske og statistiske infrastruktur.
– gennemføre en strategi for formidling af europæiske statistikker, der er fleksibel nok til at kunne tilpasses til nye teknologier, og som er retningsgivende i en verden præget af datarevolutionen samt fungerer som en fast søjle for demokratiet."
b) I Mål 1.1 erstattes første led af følgende to led:
"— indførelsen af nye integrerede, effektive og formålstjenlige kvalitetsmekanismer baseret på adfærdskodeksen og ESS-kvalitetssikringsrammen
— vurdering af, om adfærdskodeksen overholdes."
c) I Mål 3.1 affattes femte led således:
"— anvendelsen af den europæiske statistiske metode i forbindelse med hurtig reaktion på statistikbehov i særlige og behørigt begrundede tilfælde. Dette omfatter udviklingen af en metodologi til undersøgelser af kønsbaseret vold, i første omgang organiseret som en enkeltstående øvelse, med henblik på at muliggøre en fortløbende række af forskellige relevante dataindsamlinger leveret som en del af EU's socialundersøgelse på grundlag af den europæiske statistiske metode"
d) ii) I Mål 4.1 tilføjes følgende nye led:
"— indkredsningen af nuværende og fremtidige datakrav med henblik på at levere skræddersyede slutbrugerprodukter, tjenester og datalagring til flere formål"
e) ii) I Mål 5.1 indsættes følgende nye led efter tredje led:
"— analysen af behovet for nye kompetencer i forbindelse med datavidenskab og integration med uddannelsesprogrammer"
3) I punkt III. Partnerskab foretages følgende ændringer:
a) I Mål 1.4 indsættes følgende tre nye led efter fjerde led:
"— bevidstgørelse af EU-borgerne om vigtigheden af officielle statistikker og formidlingen heraf til alle interesserede parter ved at fejre europæisk statistikdag hvert år den 20. oktober
— formidling af relevante statistiske data for at understøtte den europæiske naboskabspolitik og de respektive associeringsaftaler
— fremme af europæiske værdier og initiativer såsom den europæiske statistiske adfærdskodeks, kvalitetssikringsrammer, standardiserings- og harmoniseringstilgange over for tredjelande og regioner"