EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.1.2016

COM(2016) 7 final

2016/0002(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

{SWD(2016) 4 final}
{SWD(2016) 5 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Årsager til og formål med forslaget

Et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende dømte personer er af afgørende betydning for et korrekt fungerende fælles område med retfærdighed og sikkerhed.

Det Europæiske Råd og Rådet (retlige og indre anliggender) har ved flere lejligheder understreget behovet for at forbedre det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS). I Justits- og indenrigsministrenes Rigaerklæring af 29. januar 2015 blev det understreget, at udveksling af oplysninger om straffedomme er vigtig for enhver strategi til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme 1 . Den 20. november 2015 konkluderede ministrene på mødet i Rådet (retlige og indre anliggender), at det ville bidrage til en strafferetlig respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, hvis medlemsstaterne udnyttede ECRIS fuldt ud, og hvis Kommissionen fremlagde et forslag om udvidelse af ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsborgere 2 . I sine konklusioner om terrorbekæmpelse fra samme dag forpligtede Ministerrådet medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale i ECRIS og glædede sig over, at Kommissionen har til hensigt inden udgangen af januar 2016 at fremlægge et ambitiøst forslag om udvidelse af ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsborgere 3 . Det Europæiske Råd den 17. og 18. december 2015 gentog, at de seneste terrorangreb viste, at det især haster med at forbedre relevant informationsudveksling om terroraktivitet, navnlig udvidelsen af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), til også at omfatte tredjelandsstatsborgere 4 .

En forbedring af ECRIS indgår også i den europæiske dagsorden om sikkerhed 5 . Kommissionen understregede merværdien ved EU-foranstaltninger om informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden støtte og forpligtede sig til at fremskynde det allerede igangværende arbejde for at forbedre ECRIS, så det kommer til at omfatte ikke-EU-borgere, og sikre en effektiv gennemførelse af systemet.

ECRIS er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om tidligere straffedomme afsagt af straffedomstole i EU vedrørende en specifik person med henblik på en straffesag mod denne person, og hvis det er tilladt i henhold til national ret, med andre formål. Systemet er baseret på Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA og Rådets afgørelse 2009/316/RIA 6 .

Standardiserede elektroniske formater 8 giver mulighed for en effektiv og umiddelbart forståelig kommunikation på alle EU-sprog og inden for korte frister 9 . Udpegede centrale myndigheder i hver enkelt medlemsstat er kontaktpunkterne i ECRIS-netværket, og disse tager sig af alle opgaver i forbindelse med information, lagring, anmodning og fremskaffelse af oplysninger fra strafferegistre.

Da tredjelandsstatsborgere ikke er statsborgere i nogen medlemsstat, skal anmodninger med henblik på at opnå et fuldstændigt overblik over en given persons strafferetlige forhold sendes til alle domsstater. Generelt ved en anmodende medlemsstat ikke, i hvilke(n) medlemsstat(er) en given tredjelandsstatsborger tidligere er straffet.

Hvis en medlemsstat ønsker at få disse oplysninger, skal den sende anmodninger til alle medlemsstaterne ("generel anmodning"). Det skaber en administrativ byrde i alle medlemsstater, herunder i (de fleste af) de lande, der ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger. Den administrative byrde i forbindelse med "generelle anmodninger" ville beløbe sig til omkring 78 mio. EUR om året, hvis medlemsstaterne skulle anmode om oplysninger, hver gang en tredjelandsstatsborger idømmes en straffedom. Omkostningerne i forbindelse med "generelle anmodninger" opvejes ikke af en tilsvarende gevinst og går i realiteten tabt, da de fleste af svarene ikke giver resultater. Dette er navnlig problematisk for mindre medlemsstater, som skal svare på alle anmodninger, uden at de nødvendigvis er udstyret hertil. Endvidere underminerer en række unødvendige anmodninger tilliden til ECRIS-netværkets pålidelighed og drift generelt, da brugerne kan konkludere, at den manglende effektivitet for ECRIS-TCN (third country nationals) viser, at hele ECRIS-systemet er ineffektivt.

I praksis undgår medlemsstaterne at sende "generelle anmodninger" om oplysninger og bruger ofte oplysninger lagret i deres eget nationale strafferegister. Det betyder, at fuldstændige oplysninger om en tredjelandsstatsborgers strafferetlige forhold ofte ikke er tilgængelige for de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. Selv om der blev afsagt straffedom over 558 000 tredjelandsstatsborgere i 2014 i 19 medlemsstater, blev der kun indgivet 23 000 anmodninger i ECRIS vedrørende straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere (fra de 25 medlemsstater, der deltager i ECRIS i dag).

Formålet med dette forslag er helt i overensstemmelse med Kommissionens prioriterede mål om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme som et fælles europæisk ansvar i området med frihed sikkerhed og retfærdighed. Det er et af initiativerne i den fælles europæiske dagsorden om sikkerhed. Det vil sikre, at ECRIS omfatter oplysninger fra strafferegistre for både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Overensstemmelse med andre EU-politikker

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget til direktiv er artikel 82, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Artikel 82, stk. 1, litra d), er retsgrundlaget for Unionens ret til at handle inden for retligt samarbejde i straffesager for at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffesager og fuldbyrdelse af afgørelser. Den foreslåede foranstaltning henhører netop under dette område. Forslaget ændrer eksisterende EU-lovgivning på dette område.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitet

•Reguleringsmiddel/reguleringsform

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

I overensstemmelse med Kommissionens minimumsstandarder vedrørende interesserede parters deltagelse og åbenhed som fremlagt i retningslinjerne for bedre regulering 11 er der udviklet en omfattende høringsstrategi for at sikre en bred deltagelse i hele initiativets politiske cyklus. Denne strategi var baseret på en blanding af målrettede høringer (bilaterale kontakter, møder for interesserede parter og eksperter, skriftlige høringer), der giver Kommissionen relevante og repræsentative løsninger. Kommissionen har stræbt efter en bred og afbalanceret vifte af synspunkter på dette område ved at give alle relevante parter (medlemsstater, nationale myndigheder, jurister og andre akademikere, interessenter inden for grundlæggende rettigheder og interessenter på databeskyttelsesområdet) mulighed for at fremsætte deres synspunkter, herunder Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Artikel 29-arbejdsgruppen bestående af medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder.

Alle medlemsstater støttede en reguleringsmæssig løsning og en "hit/intet hit"-mekanisme baseret på et indeksfilter. En decentraliseret tilgang fik betydelig støtte, forudsat at gennemførelsessoftwaren kan installeres, integreres og vedligeholdes smidigt på medlemsstatsplan, og at der vil være finansiel støtte (tilskud) til rådighed. Nogle medlemsstater gik ind for den centraliserede løsning, da de mente, at det ville kræve en mindre gennemførelsesindsats på medlemsstatsplan, færre omkostninger for medlemsstaterne og i højere grad sikre en fælles tilgang i medlemsstaterne. Enkelte medlemsstater havde ikke taget stilling.

Mange medlemsstater anerkendte de praktiske fordele ved fingeraftryk for så vidt angår sikker identifikation af en person. Det er den eneste måde, hvorpå en person kan identificeres med sikkerhed. Det er særdeles vigtigt, da de judicielle myndigheder er ansvarlige for nøjagtigheden af de oplysninger, der findes i et strafferegister. Nogle medlemsstater gav udtryk for forfatningsmæssige forbehold og henledte opmærksomheden på problemer med den praktiske gennemførelse af obligatoriske fingeraftryk i ECRIS. Mange medlemsstaters centrale myndigheder lagrer ikke på nuværende tidspunkt fingeraftryk i deres nationale strafferegistre og er ikke forbundet med det nationale elektroniske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS). Nogle medlemsstater er bekymrede over eventuelle dobbelte standarder for EU-borgere på den ene side og tredjelandsstatsborgere på den anden side. Situationen er anderledes for tredjelandsstatsborgere, da nogle af disse personer kommer fra lande, som ikke har et passende eller gyldigt folkeregister. På den baggrund bliver fingeraftryk en prioritet.

Interessenter inden for grundlæggende rettigheder anerkendte generelt de positive virkninger af et kommende ECRIS-TCN-system ud fra et overordnet retligt perspektiv, idet systemet vil bidrage til at sikre passende straffe og beskytte børn mod misbrug, ligesom det vil have positive virkninger for tredjelandsstatsborgere, der vil kunne bevise, at de har en ren straffeattest i hele Unionen 12 . De går ind for et decentralt system ledsaget af passende anonymiseringsteknikker.

Disse interessenter understregede, at det ud fra ligebehandlingsprincippet er muligt at indføre et specifikt system for tredjelandsstatsborgere, forudsat at det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mente, at indførelse af forskellige systemer for oplysninger, der skal lagres og udveksles om tredjelandsstatsborgere på den ene side, og om statsborgere i medlemsstaterne på den anden side, krævede en behørig begrundelse. Interessenterne henledte opmærksomheden på de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at takle den særlige situation for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med migration, aspekter i relation til brug af fingeraftryk, barnets rettigheder samt registreredes rettigheder og behovet for effektive retsmidler.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det nuværende forslag ikke er ment som et værktøj til at regulere migration. Det ændrer ingen eksisterende bestemmelser og garantier på dette område. Betragtningerne i forslaget til direktiv fastslår udtrykkeligt, at de garantier, der er fastlagt i EU's og medlemsstaternes lovgivning om asyl og migration, skal overholdes. De skal bevares i det kommende system.

Visse former for kriminalitet, f.eks. ulovlig indrejse eller ulovligt ophold, eller rejse med falsk visum eller falske rejsedokumenter, angår specifikt tredjelandsstatsborgere, og det kommende ECRIS-TCN-system bør ikke uforholdsmæssigt påvirke rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der er dømt for sådanne overtrædelser. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder foreslog i den henseende, at straffedomme vedrørende ulovlig indrejse og ulovligt ophold udelukkende bør behandles i ECRIS-TCN i forbindelse med en straffesag. Kommissionen mener imidlertid, at det omfang, i hvilket oplysninger fra strafferegistre behandles af andre årsager end i forbindelse med en straffesag, bør være afhængig af national lovgivning, som det er tilfældet for EU-borgere på nuværende tidspunkt.

Interessenter inden for grundlæggende rettigheder anerkender, at en sikker identifikation af tredjelandsstatsborgere kan være vanskeligere end identifikation af EU-borgere. Ifølge Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder skal der tages hensyn til nødvendigheden og rimeligheden af at bruge fingeraftryk til indeksfiltret samt alternativerne at bruge pas og/eller opholdstilladelser og de muligheder, som de eksisterende EU- og nationale databaser tilbyder. Disse skal sammenholdes med inddragelse af fingeraftryk for alle eller visse kategorier af tredjelandsstatsborgere.

Forslaget foreskriver imidlertid ikke obligatorisk lagring af fingeraftryk for tredjelandsstatsborgere for at løse problemerne med at identificere tredjelandsstatsborgere. Problemerne er forskellige fra dem, der opstår i forbindelse med identifikation af EU-borgere, hvor oplysningerne nemmere kan indhentes fra den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger.

Interessenterne understregede også, at tredjelandsstatsborgere kan være særligt udsatte for risici som følge af udveksling af oplysninger om deres straffedomme. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder foreslog, at det i lyset af børns sårbarhed bør overvejes enten at udelukke børn fra ECRIS' anvendelsesområde overhovedet eller fra indeksfiltret eller at begrænse udvekslinger til meget alvorlige forbrydelser begået af børn. Samtidig ønsker interessenterne at sikre, at forslaget gør det muligt for arbejdsgivere på effektiv vis at kontrollere, om en given tredjelandsstatsborger har forbud mod at udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn som følge af tidligere straffedomme.

I den forbindelse skal det bemærkes, at ECRIS er et decentralt værktøj til udveksling af oplysninger indeholdt i medlemsstaternes strafferegistre. Det er medlemsstaternes nationale lovgivning, der er bestemmende for, om straffedomme afsagt for børns vedkommende registreres i de nationale strafferegistre og således kan udveksles mellem medlemsstaterne. Hvad angår adgang til oplysninger fra strafferegistre via ECRIS i forbindelse med rekruttering til stillinger, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, vil gennemførelsen af dette direktiv lette adgangen til oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere straffedomme på dette område.

Nogle interessenter henviste til behovet for at sikre, at tredjelandsstatsborgere har ret til adgang til deres egne oplysninger og til at få dem berigtiget, da ukorrekte straffeoplysninger kan være hyppigere i sager, der involverer tredjelandsstatsborgere. De retlige instrumenter vedrørende ECRIS dækker imidlertid kun udveksling af oplysninger fra strafferegistre og berører ikke enkeltpersoners ret til at få adgang til egne oplysninger lagret på nationalt niveau. Dette område reguleres af databeskyttelseslovgivningen både på nationalt plan og på EU-plan.

•Ekspertbistand

En feasibilityundersøgelse om "Etablering af et europæisk register over dømte tredjelandsstatsborgere" gav en bedre forståelse for den kommende mekanisme til udveksling af oplysninger om dømte tredjelandsstatsborgere og evaluerede virkningen af et indeks fra et teknisk, retligt og organisatorisk synspunkt 13 . En undersøgelse til vurdering af ikt-konsekvenserne af det lovgivningsmæssige forslag om et ECRIS-TCN-system gav en oversigt over de omkostninger, som EU og medlemsstaterne vil pådrage sig ved gennemførelsen af de forskellige løsninger 14 . Eurostats migrations- og befolkningsstatistik gav input om problemets omfang. Der blev afholdt dybdegående interviews med repræsentanter for FIU.net 15 , navnlig om Match-software, et intelligent informations- og videndelingsprogram baseret på et anonymt indeksfilter og udviklet af FIU.net.

•Konsekvensanalyse

Medlemsstaterne bruger på nuværende tidspunkt kun ECRIS til at søge på tredjelandsstatsborgere i 5 % af sagerne. Fordelene ved den foreslåede løsning forventes at øge brugen af ECRIS betydeligt. Hvis medlemsstaterne systematisk sendte '"generelle anmodninger" ville den administrative byrde ved at besvare dem være det mest omkostningstunge element (anslået til 78 mio. EUR) i ECRIS-workflowet; ved den foreslåede løsning spares disse omkostninger.

•    Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den bevillingsramme, der er afsat til gennemførelsen af direktivet for perioden fra januar 2017 til december 2020, er på 10 760 000 EUR 18 . Den foreslåede bevillingsramme er forenelig med indeværende flerårige finansielle ramme, og omkostningerne vil blive dækket gennem programmet for retlige anliggender. Profilen for forpligtelsesbevillinger er et resultat af de forventede tilpasninger, der er nødvendige på EU-plan og på nationalt plan i de første tre år. Vedligeholdelsesomkostningerne vil ligge på 1 602 000 EUR om året fra det tredje gennemførelsesår. Der findes yderligere oplysninger i finansieringsoversigten, der ledsager dette forslag.

5.ANDRE ELEMENTER

•Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering

To år efter vedtagelsen af direktivet evaluerer Kommissionen, i hvilket omfang det er blevet gennemført i medlemsstaterne, samt om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at nå ovennævnte mål, har været effektive. På grundlag af denne evaluering vil Kommissionen træffe beslutning om en passende opfølgning.

•Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser

2016/0002 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

(2)Opfyldelsen af dette mål forudsætter, at der er mulighed for at tage hensyn til oplysninger om straffedomme afsagt af andre medlemsstater end domsstaten både i forbindelse med en ny straffesag, jf. Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA 19 , og for at forebygge nye overtrædelser.

(3)Målet forudsætter udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. En sådan udveksling af oplysninger reguleres og fremmes af reglerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA 20 og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), som er indført ved Rådets afgørelse 2009/316/RIA 21 .

(4)Den retlige ramme for ECRIS dækker imidlertid ikke i tilstrækkelig grad alle forhold i forbindelse med anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere. Selv om det nu er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere gennem ECRIS, findes der ingen procedure eller mekanisme, der sikrer, at dette kan ske effektivt.

(5)Oplysninger om tredjelandsstatsborgere indsamles ikke inden for Unionen i den medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger, som det er tilfældet for EU-borgere, men lagres udelukkende i de medlemsstater, hvor straffedommene afsiges. Et fuldstændigt overblik over en given persons strafferetlige forhold kan derfor kun sikres, hvis der anmodes om oplysninger fra alle medlemsstater.

(6)Sådanne generelle anmodninger pålægger alle medlemsstater en administrativ byrde, herunder også de medlemsstater, der ikke har oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger. I praksis får denne negative virkning medlemsstaterne til at afholde sig fra at anmode om oplysninger om tredjelandsstatsborgere og fører til, at medlemsstaterne udelukkende tager hensyn til strafferetlige oplysninger, der er indlæst i deres nationale strafferegister.

(7)Udveksling af oplysninger om straffedomme er vigtig for enhver strategi til bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme. Det ville bidrage til en strafferetlig respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, hvis medlemsstaterne udnyttede ECRIS fuldt ud.

(8)De seneste terrorangreb har bl.a. vist, at det haster med at fremme en relevant informationsdeling, navnlig hvad angår udvidelsen af ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsborgere.

(9)Som følge heraf bør der indføres et system, hvorved en medlemsstats centrale myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af, i hvilken anden medlemsstat der er lagret strafferetlige oplysninger om en given tredjelandsstatsborger, således at den eksisterende ECRIS-ramme kan anvendes.

(10)Medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere bør også omfatte fingeraftryk for at sikre identifikation. Denne forpligtelse indebærer at lagre oplysninger, herunder fingeraftryk, at besvare anmodninger om oplysninger fra andre centrale myndigheder, at sikre, at en udskrift fra strafferegistret, som en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres med eventuelle oplysninger fra andre medlemsstater, og at foretage de nødvendige tekniske ændringer for at kunne anvende den nyeste teknologi og få systemet til udveksling af oplysninger til at virke.

(11)For at opveje mangler i en enkelt medlemsstat, hvor der er lagret oplysninger om en given tredjelandsstatsborger, bør decentraliseret informationsteknologi give medlemsstaternes centrale myndigheder mulighed for at finde ud af, i hvilken anden medlemsstat der er lagret strafferetlige oplysninger. I den henseende bør de centrale myndigheder overføre et indeksfilter til de andre medlemsstater, der i anonymiseret form indeholder identifikationsoplysninger for de tredjelandsstatsborgere, der er idømt straffedomme. Personoplysningerne bør anonymiseres på en sådan måde, at den registrerede ikke kan identificeres. Den modtagende medlemsstat kan derefter sammenholde disse oplysninger med sine egne oplysninger på grundlag af et "hit/intet hit"-system og således finde ud af, om der findes oplysninger om strafferetlige forhold i andre medlemsstater, og i tilfælde af "hit", i hvilke medlemsstater. Den modtagende medlemsstat bør derefter følge op på "hittet" ved hjælp af ECRIS-rammen. Hvad angår tredjelandsstatsborgere, som også er statsborgere i en medlemsstat, bør oplysningerne i indekset begrænses til de oplysninger, der også er tilgængelige vedrørende medlemsstaternes egne statsborgere.

(12)Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA 22 bør gælde i forbindelse med den elektroniske udveksling af oplysninger fra medlemsstaternes strafferegistre, så der sikres et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau ved udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og samtidig gives medlemsstaterne mulighed for at kræve højere beskyttelsesstandarder i forbindelse med national databehandling.

(13)Den fælles kommunikationsinfrastruktur, der anvendes til udveksling af oplysninger fra strafferegistre, bør være de sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer (sTESTA) eller en videreudvikling heraf eller et andet sikkert netværk.

(14)Uanset muligheden for at bruge Unionens finansielle programmer i overensstemmelse med de gældende regler, bør medlemsstaterne afholde deres egne udgifter til gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af deres strafferegistre, og som følge af gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at bruge ECRIS.

(15)Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og friheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, princippet om lighed for loven og det generelle forbud mod diskrimination. Direktivet bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(16)Da målet for dette direktiv, nemlig at sikre en hurtig og effektiv udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den nødvendige synergi og interoperabilitet bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(17)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af rammeafgørelse 2009/315/RIA, bør principperne i Rådets afgørelse 2009/316/RIA indarbejdes i rammeafgørelsen, og Kommissionen bør tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 23 .

(18)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(19)I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.

[eller]

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(20)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 24 og afgav en udtalelse den… 25 .

(21)Rammeafgørelse 2009/315/RIA bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I rammeafgørelse 2009/315/RIA foretages følgende ændringer:

1)Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Genstand

Ved denne rammeafgørelse

a)defineres, hvordan en domsstat deler oplysninger om domme med andre medlemsstater

b)fastsættes de opbevaringsforpligtelser, der påhviler domsstaten, og de metoder, der skal anvendes ved besvarelse af en anmodning om oplysninger fra strafferegistret

c)oprettes et decentraliseret IT-system til udveksling af oplysninger om straffedomme på grundlag af de enkelte medlemsstaters strafferegistre, det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)."

2)i artikel 2 tilføjes følgende litraer:

"d)    ved "domsstaten" forstås den medlemsstat, hvori der afsiges en straffedom

e)    ved "tredjelandsstatsborger" forstås en statsborger i et land, som ikke er en medlemsstat, eller en statsløs eller en person, hvis nationalitet domsstaten ikke har kendskab til."

3)Artikel 4, stk. 1, affattes således:

"1.    Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når domme, der afsiges på dens område, indføres i det nationale strafferegister, medtages oplysninger om, hvilken nationalitet eller hvilke nationaliteter domfældte har, hvis vedkommende er statsborger i en anden medlemsstat eller tredjelandsstatsborger."

4)følgende artikel indsættes:

"Artikel 4a

Forpligtelser, der påhviler domsstaten vedrørende straffedomme over tredjelandsstatsborgere

1. Den medlemsstat, hvori der afsiges en straffedom over en tredjelandsstatsborger, lagrer følgende oplysninger, medmindre det i helt særlige tilfælde ikke er muligt:

a)oplysning om domfældte (fulde navn, fødselsdato, fødested (by og land), køn, nationalitet og eventuelt tidligere navn(e)

b)oplysning om straffedommens form (dato for domfældelsen, retsinstansens benævnelse, dato, hvor afgørelsen blev endelig)

c)oplysning om den strafbare handling, der har givet anledning til straffedommen (dato for den strafbare handling, der ligger til grund for dommen, den stafbare handlings navn eller retlige beskrivelse samt henvisning til de relevante bestemmelser)

d)oplysning om dommens indhold (navnlig sanktionen samt eventuelle supplerende sanktioner, sikkerhedsforanstaltninger og efterfølgende afgørelser, der ændrer fuldbyrdelsen af dommen)

e)domfældtes forældres navne

f)straffedommens referencenummer

g)stedet for den strafbare handling

h)eventuelle rettighedsfortabelser som følge af straffedommen

i)domfældtes personnummer eller typen og nummeret på dennes identifikationsdokument

j)personens fingeraftryk

k)eventuelt pseudonym og/eller kaldenavn(e).

2.        Den centrale myndighed opretter et indeksfilter, der indeholder anonymiserede oplysninger af den type, der er omhandlet i stk. 1, litra a), e), i), j) og k), vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er dømt i medlemsstaten. Den centrale myndighed overfører dette indeksfilter og eventuelle ajourføringer af det til alle medlemsstater.

3.        Alle ændringer eller sletninger af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, medfører, at domsstatens centrale myndighed straks foretager en identisk ændring eller sletning af de oplysninger, der lagres i medfør af stk. 1 og som indgår i det indeksfilter, der oprettes i medfør af stk. 2.

4.    Stk. 2 og 3 finder, for så vidt angår indeksfiltret, også anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som er statsborgere i en medlemsstat, i det omfang den centrale myndighed lagrer de i stk. 1, litra a), e), i), j) og k), omhandlede oplysninger vedrørende statsborgere i medlemsstaterne.

5.    Stk. 1 finder anvendelse på straffedomme afsagt efter den [12 måneder efter vedtagelsen].

Stk. 2 finder anvendelse på oplysninger, der allerede fandtes i strafferegistret pr. [12 måneder efter vedtagelsen], og på oplysninger om straffedomme afsagt efter den [12 måneder efter vedtagelsen]."

5)følgende artikel indsættes:

"Artikel 4b

Anvendelse af indeksfiltre

1.    Med det formål at finde frem til, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafferetlige forhold, kan medlemsstaternes centrale myndighed foretage søgninger i de indeksfiltre, der er overført i henhold til artikel 4a, med henblik på at sammenholde oplysninger fra de pågældende indeksfiltre med deres egne oplysninger af den type, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 2. Indeksfiltrene må ikke bruges til andre formål end dem, der er omhandlet i artikel 6.

2.    Denne artikel finder også anvendelse på tredjelandstatsborgere, som er statsborgere i en medlemsstat."

6)I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)stk. 2 udgår

b)stk. 3 affattes således:

"3.    Hvis en statsborger i en medlemsstat anmoder den centrale myndighed i en anden medlemsstat end den, hvori den pågældende person er statsborger, om oplysninger om sine egne strafferetlige forhold, indgiver den pågældende centrale myndighed, forudsat at den pågældende person er eller har haft bopæl eller er eller har været statsborger i den anmodende eller den anmodede medlemsstat, en anmodning til den centrale myndighed i den medlemsstat, hvori den pågældende person er statsborger, om oplysninger og data i relation hertil fra strafferegistret med henblik på at kunne medtage sådanne oplysninger og data i relation hertil i den udskrift, som den pågældende person modtager.

Hvis en tredjelandsstatsborger, der ikke er statsborger i en medlemsstat, anmoder en medlemsstats centrale myndighed om oplysninger om sine egne strafferetlige forhold, indgiver den pågældende centrale myndighed kun en anmodning til den centrale myndighed i de medlemsstater, som ligger inde med oplysninger om denne persons strafferetlige forhold og data i relation hertil fra strafferegistret med henblik på at kunne medtage sådanne oplysninger og data i relation hertil i den udskrift, som den pågældende person modtager."

7)Artikel 7, stk. 4, affattes således:

"4.    Hvis den centrale myndighed i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvori en person er statsborger, modtager en anmodning i medfør af artikel 6 om oplysninger fra strafferegistret vedrørende en straffedom over den pågældende statsborger, overfører den anmodede medlemsstat oplysninger om straffedomme afsagt i den anmodede medlemsstat i det omfang, det er fastsat i artikel 13 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager.

4a.    Hvis en medlemsstat modtager en anmodning i medfør af artikel 6 om oplysninger fra strafferegistret vedrørende en straffedom over en tredjelandsstatsborger til brug for en straffesag, sender den anmodede medlemsstat den anmodende medlemsstats centrale myndighed oplysninger om domme afsagt i den anmodede medlemsstat, og om domme, som er afsagt i tredjelande og efterfølgende er overført til den anmodede medlemsstat og indført i dens strafferegister.

Hvis der anmodes om oplysninger med andet formål end en straffesag, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse."

8)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)i stk. 1 ændres sætningsdelen "artikel 7, stk. 1 og 4, til "artikel 7, stk. 1, 4 og 4a"

b)i stk. 2 ændres sætningsdelen "artikel 7, stk. 2 og 4, til "artikel 7, stk. 2, 4 og 4a"

c)i stk. 3 ændres sætningsdelen "artikel 7, stk. 1, 2 og 4," til "artikel 7, stk. 1, 2, 4 og 4a"

9)i artikel 11, affattes stk. 3-7 således:

"3.    Medlemsstaternes centrale myndighed overfører elektronisk de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a, de anmodninger, der er omhandlet i artikel 6, de svar, der er omhandlet i artikel 7, og andre relevante oplysninger, under anvendelse af ECRIS og et standardformat i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i gennemførelsesretsakterne.

4.        Hvis de overførselsmåder, der er omhandlet i stk. 3, ikke er til rådighed, overfører medlemsstaternes centrale myndighed i hele det tidsrum, hvori de pågældende overførselsmåder ikke er til rådighed, alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, med undtagelse af det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a, ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentation, og på betingelser, der gør det muligt for den centrale myndighed i den medlemsstat, der modtager dem, at kontrollere, at oplysningerne er autentiske.

5.    Hver medlemsstat foretager de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at anvende det standardformat, der er omhandlet i stk. 3, og det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a og 4b, og elektronisk overføre alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, til de øvrige medlemsstater via ECRIS. Den meddeler Kommissionen, fra hvilken dato den vil foretage disse overførsler og anvende det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a og 4."

10)følgende artikel indsættes:

"Artikel 11a

Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

1.    Med henblik på elektronisk udveksling af oplysninger fra strafferegistre i overensstemmelse med denne rammeafgørelse oprettes der et decentraliseret IT-system, der bygger på de enkelte medlemsstaters strafferegistre, det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS). Det består af følgende elementer:

a)sammenkoblingssoftware, der konstrueres i overensstemmelse med et fælles sæt af protokoller, som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaternes strafferegistre

b)indeksfiltersoftware, der konstrueres i overensstemmelse med et fælles sæt af protokoller, som gør det muligt for den centrale myndighed i hver medlemsstat at sammenholde sine oplysninger, jf. artikel 4a og 4b, med oplysningerne fra andre medlemsstaters centrale myndighed, samtidig med at der sikres fuld beskyttelse af personoplysninger

c)en fælles kommunikationsinfrastruktur med et krypteret net mellem de centrale myndigheder.

ECRIS sikrer fortroligheden og integriteten af de oplysninger om strafferetlige forhold, der overføres til andre medlemsstater.

2.    Alle oplysninger fra strafferegistre lagres udelukkende i databaser forvaltet af medlemsstaterne.

3.    Medlemsstaternes centrale myndighed har ikke direkte onlineadgang til andre medlemsstaters strafferegistre.

4.    Ansvaret for den software og de databaser, der lagrer, sender og modtager oplysninger fra strafferegistrene, påhviler den pågældende medlemsstat.

5.    Ansvaret for den fælles kommunikationsinfrastruktur påhviler Kommissionen. Den opfylder sikkerhedskravene og ECRIS' behov fuldt ud.

6.    Kommissionen stiller den software til rådighed, som er omhandlet i stk. 1, og yder generel støtte og teknisk bistand, herunder indsamling og udarbejdelse af statistikker.

7.    Medlemsstaterne afholder deres egne udgifter til gennemførelse, administration, anvendelse og vedligeholdelse af deres strafferegister og den software, der er omhandlet i stk. 1.

Kommissionen afholder udgifterne til gennemførelse, administration, anvendelse, vedligeholdelse og videreudvikling af den fælles kommunikationsinfrastruktur til ECRIS samt gennemførelse og videreudvikling af sammenkoblingssoftwaren og den software, der er omhandlet i stk. 1."

11)følgende artikel indsættes:

"Artikel 11b

Gennemførelsesretsakter

1.    Kommissionen fastsætter følgende ved gennemførelsesretsakter:

a)det standardformat, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, herunder oplysninger om den strafbare handling, der ligger til grund for straffedommen, og oplysninger om straffedommens indhold

b)reglerne for den tekniske gennemførelse af ECRIS, det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a og 4b, og udveksling af fingeraftryk

c)øvrige måder at tilrettelægge og lette udvekslingen af oplysninger om straffedomme mellem medlemsstaternes centrale myndighed, herunder:

i)    måder, hvorpå forståelsen og den automatiske oversættelse af de overførte oplysninger fremmes

ii)    måder, hvorpå udvekslingen af oplysninger kan foregå elektronisk, bl.a. med hensyn til de tekniske specifikationer og eventuelt de udvekslingsprocedurer, der skal anvendes.

2.    De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12a, stk. 2."

12)følgende artikel indsættes:

"Artikel 12a

Udvalgsprocedure

1.    Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 26 .

2.    Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011."

13)følgende artikel indsættes:

"Artikel 13a

Kommissionens rapportering og revision

1.    Senest den [24 måneder efter gennemførelsen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne rammeafgørelse. Det skal i denne rapport vurderes, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til efterkommelse af denne rammeafgørelse, herunder dens tekniske gennemførelse.

2.    Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af relevante forslag til lovgivning.

3.    Kommissionens tjenestegrene offentliggør regelmæssigt en rapport om udvekslingen af oplysninger fra strafferegistrene gennem ECRIS, som især baseres på de statistikker, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 6. Denne rapport offentliggøres første gang et år efter, at den rapport, der er omhandlet i stk. 1, er blevet forelagt.".

Artikel 2

Erstatning af afgørelse 2009/316/RIA

Afgørelse 2009/316/RIA erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, idet dette dog ikke berører disse medlemsstaters forpligtelser for så vidt angår datoen for gennemførelsen af nævnte afgørelse i national ret.

Artikel 3

Gennemførelse

1.    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, forordninger og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [12 måneder efter dets vedtagelse]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.    Medlemsstaterne gennemfører de tekniske tilpasninger, som er omhandlet i artikel 11, stk. 5, senest [12 måneder efter vedtagelsen].

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2 finder anvendelse fra den [datoen for gennemførelsen af dette direktiv]

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 27  

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 28  

✓ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻    Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

✓ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2017 til 2018

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 29  

✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (3 decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–✓    Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–✓    Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–◻    Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–✓    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) Rigaerklæring fra de europæiske justits- og indenrigsministre den 29. januar 2015, dok. 5855/15.

(2) Konklusioner  fra Rådet for Den Europæiske Union om styrkelse af den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, 20. november 2015, dok. 14419/15.

(3) Konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union om terrorbekæmpelse af 20. november 2015, dok. 14406/15.

(4) Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd (17. og 18. december 2015), dok. EUCO 28/15.

(5) "En europæisk dagsorden om sikkerhed" - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 28. april 2015, COM(2015) 185 final.

(6) Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (rammeafgørelse), EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23, og Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA, EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33.

(7) Herunder oplysninger om den strafbare handlings art, straffedommen og dertil knyttede sanktioner eller andre foranstaltninger.

(8) Når medlemsstaterne udveksler oplysninger fra strafferegistre via ECRIS, henviser de til de koder, der er fastlagt i tabeller over kategorier af strafbare handlinger og sanktioner, herunder parametrene vedrørende graden af fuldbyrdelse og medvirken, og eventuelt forekomsten af en hel eller delvis fritagelse for strafansvar.

(9) I henhold til rammeafgørelse 2009/315/RIA skal svar på anmodninger om oplysninger til brug for en straffesag overføres straks og under alle omstændigheder inden højst ti arbejdsdage. Se artikel 8 i rammeafgørelse 2009/315/RIA.

(10) Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag, EUT L 220 af 15.8.2008, s. 32.

(11) SWD(2015) 111.

(12) Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere inden for rammerne af et kommende system, der supplerer det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre af 4.12.2015, FRA – 2015/1 – ECRIS.

(13) Afsluttende projektrapport "Feasibility Study: Establishment of a European Index of Convicted Third Country Nationals", 11. juni 2010 ("Unisys study").

(14) Study on Assessment of ICT impacts of the legislative proposal for ECRIS TCN system regarding the exchange of convictions for third country nationals and stateless people (TCN), 4. december 2015 ("Kurt Salmon study", endnu ikke offentliggjort.)

(15) FIU.net, som er lokaliseret i Nederlandene, er en platform, der forbinder finansielle efterretningskontor (FIU) fra medlemsstaterne. Formålet med FIU'er at afsløre og bekæmpe finansiering af terrorisme og hvidvaskning af penge.

(16) Domstolens dom af 8.4.2014, Digital Rights Ireland Ltd , C-293/12, ECLI:EU:C:2014:238.

(17) Domstolens dom af 6.10.2015, Maximillian Schrems v Data Protection Commissioner, C-362/14, ECLI:EU:C:2015:650.

(18) Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.2.1 i finansieringsoversigten i tabellen for samlede aktionsbevillinger.

(19) Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008, s. 32).

(20) Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).

(21) Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33).

(22) Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60).

(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(25) EUT C …

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). 

(27) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(28) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(29) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

(30) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(31) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(32) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(33) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(34) Der kan via EU-støtte i form af medfinansiering ydes godtgørelse for medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med udtrækning af identifikationsoplysninger. Da nogle medlemsstater endnu ikke udveksler oplysninger via ECRIS, kan der desuden forventes EU-støtte til en opgradering af deres nationale systemer. Vedligeholdelsesomkostningerne vurderes at stabilisere sig på 0,602 mio. EUR om året fra 2019 og fremad.

(35) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(36) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(37) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(38) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(39) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(40) KA: kontraktansatte LA: lokalt ansatte UNE: udstationerede nationale eksperter V: vikarer JED: junioreksperter ved delegationerne.

(41) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(42) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.