10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/14

Ordfører:

Vladimíra DRBALOVÁ

1.1.

EØSU finder det vigtigt, at virksomheder er gennemsigtige, og støtter ethvert initiativ, som bidrager til at gøre forretningsaktiviteter bæredygtige og forudsigelige på længere sigt. Gennemsigtighed er vigtig for alle parter, for virksomhederne selv, og for at forbedre deres image og øge medarbejdernes, forbrugernes og investorernes tillid.

1.2.

Udvalget anerkender, at de fleste virksomheder, som opererer i EU, faktisk er gennemsigtige. Alligevel har en række skandaler for nylig vist, at gennemsigtigheden skal forbedres for generelt at blive en del af virksomhedernes bæredygtige strategier. Investorer og aktionærer lægger i stigende grad vægt på ikke blot virksomhedernes rentabilitetsindikatorer, men også på kvalitative VSA (1) indikatorer, der kan bidrage til at mindske de sociale risici og sikre, at virksomhederne kan udvikles på en bæredygtig måde. For at opfylde erhvervslivets og andre aktørers behov skal oplysningerne være konkrete, og indsamlingen heraf skal være omkostningseffektiv.

1.3.

EØSU bemærker, at medlemsstaternes regeringer bør motivere og tilskynde virksomhederne til at opfatte gennemsigtighed som et aktiv, da det også udgør en god forretningsmulighed, samt støtte dem med henblik på at opfylde disse krav.

1.4.

Udvalget finder det vigtigt, at man på én og samme tid fokuserer på såvel effektiviteten som omfanget af de oplysninger, der registreres, samt deres kvalitet og pålidelighed. Forbedring af gennemsigtigheden bør handle om såvel de opnåede resultater som processen for rapportering og offentliggørelse af oplysninger. Rapporteringen bør være fremadskuende og samtidig indeholde oplysninger om tidligere resultater.

1.5.

Udvalget anbefaler, at Kommissionen at træffe flere foranstaltninger, så virksomhederne får mulighed for at opfylde deres gennemsigtighedsforpligtelser og forbliver konkurrencedygtige på globalt plan.

1.6.

EØSU har generelt forståelse for, at små og mellemstore virksomheder opererer under forskellige betingelser. Derfor bør de regler, der gælder for dem, forenkles for at gøre det muligt for medlemsstaterne at rapportere på en mere passende måde for at sikre fuld gennemsigtighed. EØSU bifalder det kapacitetsopbyggende projekt til at hjælpe SMV'er med at tage disse udfordringer op.

1.7.

Udvalget mener, at eventuelle yderligere initiativer om videregivelse af oplysninger bør fokusere på de oplysninger, som de berørte parter reelt har brug for, hvilket bør omfatte et sæt fælles indikatorer og samtidig bør tage hensyn til arten af den pågældende virksomhed og den sektor, hvori den driver virksomhed.

1.8.

Udvalget understreger, at virksomhedernes sociale ansvar (VSA) og politik om åbenhed i virksomheden kan kun blive effektiv, hvis medarbejderne engagerer sig, og de bør derfor inddrages i høringer mellem arbejdsmarkedets parter.

1.9.

Mens læserskaren af virksomhedsrapporter vokser, ønsker flere interessentgrupper at blive sat ind i flere aspekter af virksomhedsanliggender. Derfor er det efter udvalgets mening vigtigt at evaluere den nuværende model for rapportering og at gøre den egnet til formålet.

2.1.

I 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med halvtreds forslag til forbedring af det indre marked. Deraf fremgik det, at erhvervslivet også er nødt til at spille en rolle i den fælles indsats ved at udvise ansvarlighed og gennemsigtighed, såvel over for deres ansatte og aktionærer, men også over for samfundet som helhed. Kommissionen understregede, at der er plads til forbedringer i virksomhedsledelse, navnlig med hensyn til bestyrelsers sammensætning og diversitet, herunder repræsentationen af kvinder, for at fremme beskæftigelse, erhvervsliv og handel (2). Virksomhedernes etik og værdier er blevet anerkendt som et bidrag til den økonomiske genopretning.

2.2.

I 2011 offentliggjorde Kommissionen en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (VSA) (3), hvori den foreslog en ny definition, nemlig »virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet«. Et element i strategien var en handlingsplan, hvis mål det er at integrere økonomiske og social rapportering.

2.3.

I 2012 vedtog udvalget en udtalelse om EU's nye VSA-strategi (4), hvori det understreges, at i et økonomisk og politisk vanskeligt klima udgør initiativet om VSA-politik en mulighed for at samarbejde positivt med erhvervslivet. Det er vigtigt at anerkende de forskellige bevæggrunde, der ligger bag VSA-aktiviteter. I meddelelsen nævnes adskillige fordele, og disse bør fremmes yderligere sammen med eksempler på god praksis for at informere virksomhederne om — og opmuntre dem til at engagere sig mere i — VSA.

2.4.

EØSU har i de senere år udarbejdet mange andre udtalelser, der er omtalt i denne udtalelse. Disse udtalelser understreger betydningen af virksomhedernes sociale ansvar, deres gennemsigtighed og offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og inddragelse af relevante aktører — investorer, forbrugere, medarbejdere, deres fagforeninger og ngo'er — i processen. I denne udtalelse ønsker udvalget at fokusere på en passende ramme for hele processen.

3.1.

Den økonomiske krise i 2008 og dens sociale konsekvenser har i et vist omfang skadet borgernes tillid til erhvervslivet, og offentlighedens og investorernes opmærksomhed har fokuseret på virksomhedernes sociale og etiske adfærd. Flere interessentgrupper udviser nu interesse i flere aspekter af erhvervslivet.

3.2.

Investorerne ønsker gennemsigtighed og kontrol over deres investeringer og ønsker at vide, hvordan deres penge påvirker miljø og samfund på en negativ eller positiv måde. De vigtigste kilder til ikke-finansielle oplysninger for investorer er bæredygtigheds-/VSA-rapporter samt årsberetninger. Kvalitative politikerklæringer er vigtige til at vurdere finansiel fortjeneste, men kvantitative nøgleresultatindikatorer betragtes som altafgørende.

3.3.

Arbejdstagerne er de første ofre for de virksomheder, der ikke tillægger juridiske regler særlig megen opmærksomhed, og som mangler gennemsigtighed. Alligevel udgør arbejdstagerne et omdrejningspunkt for udviklingen af de virksomheder, de arbejder i: deres jobsikkerhed, deres løn, deres sundhed og arbejdsvilkår afhænger af dette. De har ret til at forlange gennemsigtighed og at blive informeret samt inddraget i beslutninger, der vedrører virksomhedens finansielle situation og de sociale, miljømæssige og økonomiske politikker, den fører.

3.4.

Forbrugerne vil have gennemsigtighed og forventer det på specifikke områder, der er af betydning for dem. Det er i høj grad i virksomhedernes interesse, for så vidt angår deres relationer til andre aktører (arbejdstagere, borgere og forbrugere), at der føres en politik for gennemsigtighed. Det indebærer ofte blot at oplyse kunderne om fakta og hjælpe dem til at træffe beslutninger om køb på et informeret grundlag. Det er i sidste ende disse virksomheder, der vil nyde godt af loyale kunder, der er bedre informeret  (5). Fødevareindustrien er i den forbindelse et yderst følsomt område. De seneste undersøgelser fra Centre for Food Integrity (CFI) (6) viser, at øget gennemsigtighed fører til større tillid blandt forbrugerne til fødevarer, og anviser en tydelig vej for at opnå det.

3.5.

Med globaliseringen vil et stort antal forretningspartnere og interessenter gerne have flere oplysninger om en bredere vifte af aspekter i erhvervslivet fra en lang række lande.

3.6.

Gennemsigtighed skaber tillid, og virksomheder har brug for samfundets tillid. Ikke desto mindre er der ofte en kløft mellem, hvad borgerne forventer, og hvordan de oplever, at erhvervslivet handler. Denne kløft opstår dels på grund af visse virksomheders uansvarlige adfærd, dels på grund af tilfælde, hvor visse virksomheder overdriver deres miljømæssige eller sociale indsats. Offentlighedens utilstrækkelige kendskab til virksomhedernes resultater og de begrænsninger, de arbejder under, bidrager også til dette modsætningsforhold.

3.7.

Dette var årsagen til, at Kommissionen i 2009 indledte en række workshops om virksomheders gennemsigtighed. Europæisk erhvervsliv glædede sig over initiativet, der kom på det helt rigtige tidspunkt — lige midt i krisen, hvor gennemsigtighed og virksomhedernes sociale ansvar (VSA) i almindelighed måske kunne være med til at genoprette borgernes tillid til erhvervslivet, som også i et vist omfang havde lidt under den igangværende krise. Initiativet var rettet mod de forskellige grupper af aktører (arbejdsgivere, fagforeninger, ngo'er og medier), og undersøgelsen skulle fungere som en ledetråd for, hvilke yderligere foranstaltninger Kommissionen bør tage.

3.7.1.

De erfaringer, der blev draget af initiativet:

4.1.

I EU's strategi for VSA har Kommissionen anført, at en offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger, herunder klimarelaterede oplysninger, kan fremme relationerne til aktørerne og gøre det lettere at identificere konkrete risici i forhold til bæredygtigheden. Det udgør et vigtigt element af ansvarlighed og kan bidrage til at opbygge offentlighedens tillid til erhvervslivet. For at opfylde virksomhedernes og andre aktørers behov bør oplysningerne være konkrete.

4.1.1.

Kommissionen erkender også, at et stigende antal virksomheder offentliggør sociale og miljømæssige oplysninger. SMV'er fremlægger ofte disse oplysninger uformelt og på frivillig basis. Ifølge en kilde offentliggør ca. 2 500 europæiske virksomheder VSA- eller bæredygtighedsrapporter, hvilket bringer EU i en global førerposition (7).

4.2.

I 2013 fremlagde Kommissionen på Europa-Parlamentets initiativ et lovgivningsforslag om gennemsigtigheden i de sociale og miljømæssige oplysninger, der fremlægges af virksomheder inden for alle sektorer  (8). Formålet med ændringen af »regnskabsdirektiverne« var at opstille et krav om, at visse store virksomheder (på nuværende tidspunkt ca. 6 000 virksomheder og enheder i EU) skal offentliggøre relevante ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet i deres årsrapporter.

4.2.1.

I nogle lande omsættes direktivet i national lovgivning efter samråd med erhvervslivet, således at gennemførelsen drager nytte af den fleksibilitet, der er indbygget i et direktiv, ikke falder uden for direktivets anvendelsesområde, yder retssikkerhed for virksomheder og opfylder deres reelle behov. EØSU har i den sammenhæng udarbejdet en udtalelse (9), hvori udvalget fremhæver retten til at drage nytte af en fleksibel og passende mekanisme til at forbedre kommunikationen mellem aktionærer, investorer, medarbejdere og øvrige interessenter og glæder sig over, at dette forslag kun er rettet mod store selskaber.

4.2.2.

Kommissionen er netop ved at udarbejde ikke-bindende retningslinjer om ikke-finansiel rapportering på grundlag af resultaterne af den offentlige høring. For at lette opfølgningshøringen af interessenterne (10) har Kommissionen indført et illustrativt baggrundspapir, der kortlægger de vigtigste principper for offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. De indberettede ikke-finansielle oplysninger bør være konkrete, pålidelige, afbalancerede og forståelige, omfattende og koncise, strategiske og fremsynede, rettet mod interessenterne, virksomheds-/sektorspecifikke, kvalitative, kvantitative og ikke mindst konsekvente.

4.3.

I overensstemmelse med Europa 2020-strategien, hvori der opfordres til en forbedring af erhvervsklimaet i EU, offentliggjorde Kommissionen i 2014 et forslag til et direktiv, der har til formål at støtte opbygningen af en moderne og effektiv ramme for virksomhedsledelse for europæiske virksomheder, investorer og ansatte  (11), som svarer til behovet i dagens samfund og en økonomi i stadig forandring.

4.3.1.

Forslaget skulle bidrage til den langsigtede bæredygtighed for EU's virksomheder og et mere langsigtet perspektiv for aktionærer, der sikrer bedre driftsbetingelser for virksomheder, hvis aktier handles på regulerede markeder i EU. I sin udtalelse (12) understregede EØSU, at forslaget ville medføre en mere stabil og bæredygtig virksomhedsledelse og et mere stabilt og bæredygtigt investeringsmiljø i Europa og bemærkede ligeledes, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse hævder, at dens forslag kun vil føre til en marginal stigning i de børsnoterede selskabers administrative byrder. Det vil være vigtigt at vurdere denne balance under evalueringen af direktivet.

4.4.

I oktober 2015 offentliggjorde Kommissionen en ny strategi under overskriften: »Handel for alle — En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik«, der giver et billede af EU-politik, der afspejler et behov for en mere ansvarlig og mere gennemsigtig handelspolitik.

4.4.1.

I kapitlet »En handels- og investeringspolitik baseret på værdier« bebuder Kommissionen en styrkelse af forbrugernes rettigheder ved at styrke initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar og due diligence i produktionskæden med fokus på overholdelse af menneskerettighederne og de sociale aspekter, herunder arbejdstagerrettighederne, samt de miljømæssige aspekter af værdikæderne. Kommissionen ønsker at gå videre ved at forbedre dimensionerne for bæredygtig udvikling i frihandelsaftaler.

4.4.2.

I sin udtalelse (13), der omhandler anstændigt arbejde i globale forsyningskæder, anfører udvalget, at »EØSU har lang erfaring inden for bæredygtighed, har deltaget i gennemførelsen og overvågningen af særlige kapitler i frihandelsaftalerne og er involveret i en lang række civilsamfundsudvalg, som sætter det i stand til at foreslå en rimelig balance mellem nødvendige lovmæssige krav, hvad angår menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, gennemsigtighed, korruptionsbekæmpelse og den nødvendige fleksibilitet for multinationale selskaber til at organisere og udvikle deres globale forsyningskæder på en effektiv måde, der er tilpasset de forskellige lokale forhold.«

4.4.3.

Højere standarder for offentliggørelse af rapporter om ikke-finansielle oplysninger kunne være et vigtigt emne i handelspolitikken. Regulering på globalt plan, herunder handelsaftaler, bør øge gennemsigtigheden af offentliggørelsen af ikke-finansielle oplysninger i lande som USA og Kina for at sikre lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder.

4.4.4.

Kommissionen har til hensigt at styrke incitamenterne, navnlig for multinationale selskaber, til at fremlægge oplysninger om due diligence-praksis, en mere ambitiøs tilgang til mineraludvinding i konfliktramte områder  (14), søgen efter nye områder for et styrket partnerskab for ansvarlige værdikæder og offentliggørelse af en oversigt over virksomhedernes rapporter om den ansvarlige værdikæde.

4.4.5.

For så vidt angår Kommissionens krav om etisk handel og fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, kan man også forvente nye krav til virksomhederne som følge af gennemførelsen af handlingsplanen for menneskerettigheder 2015-2018 (15). I sine konklusioner (juni 2016) understregede Rådet for Udenrigsanliggender den kritiske rolle, erhvervslivets gennemsigtighed spiller med hensyn til at sætte markederne i stand til at anerkende, skabe incitamenter for og belønne overholdelsen af menneskerettighederne.

4.5.

I januar 2016 fremlagde Kommissionen sin pakke om bekæmpelse af skatteundgåelse, med henblik på at sikre effektiv og mere gennemsigtig beskatning.

4.5.1.

Et af de områder, der undersøges grundigt, og som vil påvirke multinationale virksomheder og koncerner er landeopdelt rapportering (forpligtelsen til at afgive en opgørelse over alle de transaktioner, der er foretaget i koncernen, oplysninger om omsætning, overskud, indbetalt selskabsskat og så fremdeles, og fremsende denne til skattemyndighederne). På nuværende tidspunkt omfatter pakken udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder.

4.6.

I begyndelsen af april 2016 (16) foreslog Kommissionen, at multinationale selskaber offentliggør en særskilt erklæring om den indkomstskat, de betaler, sammen med andre skatteoplysninger. Multinationale selskaber med en konsolideret nettoomsætning på over 750 mio. EUR vil skulle opfylde disse supplerende krav om gennemsigtighed, uanset om de er hjemmehørende i EU eller ej. Denne forpligtelse gælder også for deres filialer og datterselskaber. I denne forbindelse har udvalget netop vedtaget en udtalelse om bekæmpelse af skatteunddragelse (17), hvori det tilskynder Kommissionen til at være mere ambitiøs i sine krav om skattemæssig gennemsigtighed i virksomheder ved at sænke omsætningstærsklen på 750 mio. EUR eller ved at etablere en plan for en gradvis sænkning af tærsklen.

4.6.1.

Kommissionen bør ikke desto mindre tage hensyn til principperne for EU's indre marked og konkurrenceevnen i EU. Ensidige krav inden for EU kunne føre til utilsigtede konsekvenser, hvis virksomheder uden for EU er fritaget fra denne forpligtelse. Virksomheder uden for EU bør derfor være omfattet af denne forpligtelse gennem forhandling af internationale handelsaftaler.

4.7.

Kommissionen samarbejder med andre internationale organisationer, som for eksempel Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt Verdensbanken og øger synergierne med deres instrumenter for god virksomhedsledelse, gennemsigtighed og virksomhedernes ansvar (18). Disse instrumenter revideres regelmæssigt og fastlægger kravene til ansvarlighed og gennemsigtighed hos virksomhederne med hensyn til deres social-, miljø- og menneskerettighedspolitikker. De tilskynder desuden til risikoforebyggelse og -analyse og fastlægger foranstaltninger om pligt til at udvise due diligence. Instrumenterne er primært tiltænkt multinationale selskaber, men de er også tænkt som retningslinjer for virksomheder, der opererer på nationalt plan. Enhver revision af sådanne instrumenter bør især fokusere på en bedre gennemførelse.

4.8.

Den stigende globale og europæiske efterspørgsel efter virksomheders gennemsigtighed overføres til virksomheder, der opererer i medlemsstaterne. Det bør være EU's rolle at vejlede og koordinere medlemsstaternes politikker og dermed nedbringe risikoen for modstridende strategier (19).

4.8.1.

Kommissionens strategi vedrørende ansvarlig forretningsdrift og henstillingerne til medlemsstaterne fører ofte til den antagelse på nationalt plan, at ansvarlig iværksætterkultur og gennemsigtighed udelukkende bør administreres og overvåges af staten.

4.8.2.

Erhvervslivet opfatter sig selv som drivkraft for en gennemsigtig og ansvarlig adfærd. Dette blev også anerkendt i Kommissionens meddelelse om Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: at gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar (20).

4.8.3.

Det er enhver virksomheds primære ansvar at skabe værdi, ikke kun for aktionærerne, men også for sine medarbejdere, miljøet og lokalsamfundet, samt at skabe og bevare arbejdspladser. Medlemsstaterne bør skabe de rette betingelser for at lette dette og støtte virksomhedernes bestræbelser på at være ansvarlige og gennemsigtige.

5.1.

Udvalget erkender, at ikke-finansiel rapportering er meget vigtig for virksomhedsrapportering, da det er med til at danne et komplet billede af virksomhedernes anliggender.

5.2.

De lovgivningsmæssige rammer for at drive virksomhed, bliver mere og mere komplekse for erhvervslivet. For bedre at imødekomme interessenternes behov bør der fastsættes en passende ramme for virksomhedsrapportering og samtidig bør unødvendige administrative og økonomiske byrder undgås. VSA og gennemsigtighed bør også fremmes og ses som en mulighed for virksomhederne for at undgå sociale risici og sikrer deres egen bæredygtige udvikling.

5.3.

I løbet af det seneste årti, er der kommet større og større fokus på forskellige aspekter af ikke-finansielle oplysninger. Der findes en række internationale regelsæt for fremlæggelse af sociale og miljømæssige oplysninger, såsom Global Reporting Initiative (GRI).

5.4.

Spørgsmålet er, om alle disse interessenter kan være tjent med den samme rapport, eller om der er behov for en række rapporter. Skal der stykkes flere rapporter sammen, eller blot udarbejdes en enkelt — som det eksempelvis er tilfældet i Core&More konceptet (21), foreslået af Den Europæiske Revisororganisation (FEE) i 2015?

5.5.

I debatten om fremtidens virksomhedsrapportering skal man tage hensyn til de respektive interessentgruppers forskellige informationsbehov, afhængigt af den indberettende enheds størrelse og karakter.

5.6.

Som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg påpeger i sin udtalelse om Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, anmodes Kommissionen om at iværksætte eller fremme en proces, der samler de »mange interessenter« (22) for bedre at kunne fastlægge vejledende principper og benchmarks, som vil gøre det nemmere at sammenligne og, på længere sigt, at standardisere«.

5.6.1.

Udvalget har i denne forbindelse allerede understreget behovet for en korrigerende indsats som værn mod den udhuling af virksomhedsværdier, der følger af kortsigtet tænkning. Udvalget understregede også i sin udtalelse om inddragelse af arbejdstagerne (23), at der med virksomhedernes langsigtede udvikling for øje, er behov for via en bredere opfattelse af virksomheden som en bæredygtig virksomhed (»sustainable company«) at pege på muligheder for gennem EU-politikken at vende den fremherskende tendens til, at indsigten i virksomheden ensidigt forbeholdes aktionærerne.

5.7.

Selv om fremtiden for bæredygtige virksomheder vil hænge tæt sammen med det sociale miljø og respekt for forbrugerne, bør ethvert yderligere initiativ om offentliggørelse af oplysninger fokusere på interessenternes reelle behov.