EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.12.2016

COM(2016) 871 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

Indhold

1.INDLEDNING

1.1.Direktivets mål og anvendelsesområde

1.2.Rapportens formål og metode

2.GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

2.1.Efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser (artikel 2-9 og 11-17)

2.1.1.Definitioner (artikel 2)

2.1.2.Lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug (artikel 3)

2.1.3.Lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse (artikel 4)

2.1.4.Lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi (artikel 5)

2.1.5.Hvervning af børn til seksuelle formål (artikel 6)

2.1.6.Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg (artikel 7)

2.1.7.Seksuelle aktiviteter mellem samtykkende (artikel 8)

2.1.8.Skærpende omstændigheder (artikel 9)

2.1.9.Beslaglæggelse og konfiskation (artikel 11)

2.1.10.Juridiske personers ansvar (artikel 12)

2.1.11.Sanktioner over for juridiske personer (artikel 13)

2.1.12.Sikring af, at ofret ikke retsforfølges eller pålægges sanktioner (artikel 14)

2.1.13.Efterforskning og retsforfølgning (artikel 15)

2.1.14.Anmeldelse ved mistanke om seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse (artikel 16)

2.1.15.Jurisdiktion og koordinering af retsforfølgning (artikel 17)

2.2.Bistand og støtte til samt beskyttelse af ofre (artikel 18-20)

2.2.1.Almindelige bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelsesforanstaltninger for børneofre (artikel 18)

2.2.2.Bistand og støtte til ofre (artikel 19)

2.2.3.Beskyttelse af børneofre i forbindelse med efterforskning og straffesager (artikel 20)

2.3.Forebyggelse (artikel 10 og 21-25)

2.3.1.Udelukkelse fra at udøve visse hverv som følge af domme (artikel 10)

2.3.2.Foranstaltninger mod reklame for muligheder for misbrug og børnesexturisme (artikel 21)

2.3.3.Forebyggende interventionsprogrammer eller -foranstaltninger (artikel 22)19

2.3.4.Forebyggelse (artikel 23)19

2.3.5.Interventionsprogrammer eller -foranstaltninger på frivilligt grundlag i løbet af eller efter straffesagen (artikel 24)20

2.3.6.Foranstaltninger mod websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi (artikel 25)21

3.KONKLUSION OG NÆSTE SKRIDT22

1.INDLEDNING

Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn er særdeles alvorlige forbrydelser, hvor sårbare ofre påføres langvarige fysiske, psykiske og sociale skader. Disse ofre har ret til og behov for særlig beskyttelse og omsorg. Derudover udgør det materiale om seksuelt misbrug af børn, der i lovgivningen henvises til som "børnepornografi", flere forbrydelser mod det samme offer. Først det seksuelle misbrug, som blev fotograferet eller filmet. Derefter sker der, hver gang billederne og videoerne slås op, sendes rundt eller bliver set, en alvorlig krænkelse af barnets ret til privatliv. Traumet forværres yderligere af, at barnet ved, at billederne og videoerne sendes rundt, og at venner og familiemedlemmer risikerer at få dem at se.

For at bekæmpe disse forbrydelser effektivt kræver det en integreret og holistisk tilgang, som omfatter efterforskning og retsforfølgning af forbrydelserne, bistand til og beskyttelse af ofrene samt forebyggelse.

1.1.Direktivets mål og anvendelsesområde

Direktivet følger den holistiske tilgang, der er nødvendig for effektiv bekæmpelse af disse forbrydelser, idet det indfører bestemmelser om efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser (artikel 2-9 og 11-17), bistand til og beskyttelse af ofre (artikel 18-20) og forebyggelse (artikel 10 og 21-25) i én samlet retsakt.

Med henblik på effektiv efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelserne omfatter direktivet navnlig følgende:

Kriminalisering af en lang række situationer med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, både på og uden for nettet (20 forskellige lovovertrædelser, artikel 2-7). Disse situationer omfatter nye fænomener som online grooming (artikel 6), seksuelt misbrug via webcams og online visning af billeder af seksuelt misbrug af børn, uden at disse billeder downloades (artikel 5, navnlig stk. 3).

Hårdere strafferetlige sanktioner. De maksimumsstraffe, der fastsættes i national lovgivning, må ikke ligge under bestemte niveauer (mellem et og 10 års fængsel), alt efter hvor grove overtrædelserne er (artikel 3-6). Der skal endvidere tages højde for en række skærpende omstændigheder (artikel 9)

Forlængelse af forældelsesfristen efter ofret har nået myndighedsalderen (artikel 15, stk. 2).

Pligt til at sikre efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi med effektive værktøjer af den art, der anvendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller andre alvorlige forbrydelser (artikel 15, stk. 3). De retshåndhævende myndigheder skal også sættes i stand til at identificere ofre for disse lovovertrædelser (artikel 15, stk. 4)

Fjernelse af forhindringer (der skyldes regler om tavshedspligt) for, at personer, hvis primære opgave er at arbejde med børn, kan anmelde sådanne lovovertrædelser (artikel 16)

Jurisdiktionskompetence for sager, hvor gerningsmændene er statsborgere i den efterforskende medlemsstat, så de også kan retsforfølges i deres hjemland for forbrydelser, de har begået i andre medlemsstater eller tredjelande (artikel 17, stk. 1-3)

Ophævelse af betingelserne vedrørende dobbelt strafbarhed og anmeldelse på det sted, hvor lovovertrædelsen blev begået, i forbindelse med retsforfølgning af forbrydelser begået i andre medlemsstater eller tredjelande (artikel 17, stk. 4-5).

For så vidt angår bistand til og beskyttelse af børneofre, indeholder direktivet navnlig bestemmelser, som stiller krav om:

Omfattende bistand, støtte og beskyttelsesforanstaltninger, især for at forhindre, at børneofrene påføres yderligere traumer som følge af deres inddragelse i efterforskningen og retssagen, bl.a. ved at opstille specifikke standarder for afhøring af børneofre (artikel 18-20)

Bistand og støtte, så snart der er en rimeligt begrundet formodning om, at der har fundet en lovovertrædelse sted (artikel 18, stk. 2)

Særlig beskyttelse af børn, som anmelder tilfælde af misbrug inden for familien (artikel 19, stk. 1)

Bistand og støtte uden krav om, at barnet skal samarbejde under retssagen (artikel 19, stk. 2)

Beskyttelse af ofrets privatliv, identitet og udseende (artikel 20, stk. 6).

Endelig indeholder direktivet bestemmelser om følgende med henblik på at forebygge disse forbrydelser:

Mekanismer, som gør det muligt at udelukke dømte lovovertrædere fra professionelle aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn (artikel 10, stk. 1)

Arbejdsgivernes ret til at anmode om oplysninger om straffedomme og udelukkelser fra at udøve professionelle eller organiserede frivillige aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn (artikel 10, stk. 2)

Lettere udveksling af oplysninger mellem de nationale strafferegistre (via ECRIS-systemet 1 ) for at sikre, at arbejdsgivernes baggrundstjek er fuldstændige og omfatter oplysninger om lovovertrædelser begået af gerningsmændene i hele EU (artikel 10, stk. 3)

Et krav om, at medlemsstaterne giver dømte lovovertrædere og andre personer, som frygter, at de måske vil begå en lovovertrædelse, adgang til interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, herunder behandling (artikel 22 og 24)

Medlemsstaternes pligt til at iværksætte forebyggende foranstaltninger, herunder informations- og bevidstgørelseskampagner og uddannelse af embedsfolk (artikel 23)

Obligatorisk vurdering for alle dømte lovovertrædere af den farlighed, de udgør, og af faren for, at de vil gentage lovovertrædelsen (artikel 24, stk. 4)

Medlemsstaternes pligt til øjeblikkeligt at fjerne internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi på deres område, og til at søge at få fjernet lignende sider, der udbydes uden for deres område (artikel 25, stk. 1)

Medlemsstaternes mulighed for at blokere adgangen til internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, for brugere på deres område med forskellige midler, herunder offentlige tiltag og selvregulering inden for branchen (artikel 25, stk. 2).

1.2.Rapportens formål og metode

I henhold til direktivets artikel 27 skulle medlemsstaterne 2 sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet og fremsende disse til Kommissionen senest den 18. december 2013.

Med denne rapport imødekommer Kommissionen kravet i artikel 28, stk. 1, i direktivet om at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme direktivet 3 . Rapporten har til formål at give et kortfattet, men informativt overblik over de væsentligste gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har iværksat.

Det har været en betydelig udfordring for medlemsstaterne at gennemføre et så omfattende og ambitiøst direktiv, der:

kræver, at der vedtages lovgivning inden for mange forskellige områder, herunder materielle strafferetlige bestemmelser (f.eks. definition af lovovertrædelser og niveauet for strafferetlige sanktioner, forældelsesfrister og juridiske personers ansvar) og strafferetspleje (f.eks. ekstraterritorial jurisdiktionskompetence, børns deltagelse i straffesager og juridisk repræsentation)

indebærer omfattende administrative foranstaltninger som supplement til lovgivningen (f.eks. vedrørende adgang til oplysninger og udveksling af strafferegistre medlemsstaterne imellem, uddannelse af politi og retsvæsen samt regler om børnebeskyttelse, retshåndhævelse og fængsler) og

involverer en lang række aktører, ikke blot inden for en medlemsstats myndigheder (dvs. på forskellige forvaltningsniveauer, såsom nationalt og regionalt), men også i samarbejde med ikke-statslige organisationer (f.eks. for at indstille udbredelsen af materiale om seksuelt misbrug af børn via hotlines og bevidstgørelseskampagner), internettjenesteudbydere (f.eks. for at indstille udbredelsen af materiale om seksuelt misbrug af børn), kliniske psykologer (f.eks. i interventionsprogrammer for lovovertrædere) osv.

Medlemsstaternes gennemførelse af direktivet i national lovgivning omfatter indsamling af oplysninger om den relevante lovgivning og de relevante administrative foranstaltninger, analysering heraf, udarbejdelse af ny lovgivning eller ændring af eksisterende retsakter, der skal følges frem til vedtagelsen, og endelig rapportering herom til Kommissionen.

På baggrund af de nationale gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen officielt er blevet underrettet om, er direktivet blevet gennemført ved hjælp af over 330 retsakter, der var trådt i kraft forud for direktivet, og omkring 300 nye retsakter, der siden 2012 er blevet vedtaget på tværs af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har indsendt ca. 700 meddelelser til Kommissionen. 70 % af disse blev modtaget efter fristen for gennemførelse den 18. december 2013. Indholdet omfattede lovgivning (nye og ændrede retsakter), administrative bestemmelser og arbejdsplaner. Ofte indeholdt meddelelserne hele straffelove og ændrede retsakter.

Da fristen for gennemførelse udløb, havde kun 12 medlemsstater meddelt Kommissionen, at direktivets bestemmelser var gennemført fuldt ud. Kommissionen indledte derfor traktatbrudsprocedurer for manglende fremsendelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger mod de øvrige medlemsstater: BE, BG, IE, EL, ES, IT, CY, LT, HU, MT, NL, PT, RO, SI og UK 4 . Alle disse traktatbrudsprocedurer blev afsluttet inden den 8. december 2016. Den sene vedtagelse af og underretning om de nationale gennemførelsesforanstaltninger forsinkede Kommissionens analyse og offentliggørelse af rapporterne om gennemførelse.

Beskrivelsen og analysen i denne rapport er baseret på de oplysninger, medlemsstaterne havde indgivet pr. 1. november 2016. Meddelelser modtaget efter denne dato er ikke taget i betragtning. Ud over de problemer, der blotlægges i denne rapport, er det muligt, der er yderligere udfordringer i gennemførelsesbestemmelser eller andre bestemmelser, som Kommissionen ikke er blevet underrettet om, eller yderligere lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tiltag. Denne rapport forhindrer derfor ikke Kommissionen i yderligere at evaluere visse bestemmelser for fortsat at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af direktivet.

2.GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

2.1.Efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser (artikel 2-9 og 11-17)

2.1.1.Definitioner (artikel 2)

I artikel 2 fastsættes definitionerne for de begreber, der bruges i direktivet: barn, seksuel lavalder, børnepornografi, børneprostitution, pornografisk optræden og juridisk person.

Alle medlemsstater med undtagelse af HU definerer et barn som en person under 18 år.

Den seksuelle lavalder varierer på tværs af medlemsstaterne: 14 år (AT, BG, DE, EE, HU og PT), 15 år (CZ, FR, HR, PL, SE, SI og SK), 16 år (BE, ES, LT, LU, LV, NL og UK), 17 år (CY og IE) og 18 år (MT). I FI, IT og RO varierer den seksuelle lavalder alt efter lovovertrædelsens art. I EL er den seksuelle lavalder forskellig for homoseksuelle aktiviteter blandt mænd, til hvilke der gives samtykke (17 år), og heteroseksuelle og homoseksuelle aktiviteter blandt kvinder, til hvilke der gives samtykke (15 år).

BE, CY, EE, EL, ES, HR, IE, IT, LV, PT, RO, SE, SK og UK (Gibraltar) bruger begrebet "børnepornografi" i deres lovgivning. I alle øvrige medlemsstater bruges andre begreber, herunder pornografisk afbildning (AT), pornografisk materiale (BG), pornografisk arbejde (CZ), pornografisk billede eller afbildning (FR) osv.

Med hensyn til børneprostitution har CY og SK indført en udtrykkelig definition i deres gennemførelseslovgivning, som indeholder samtlige elementer i artikel 2, litra d). Derimod er definitionen i AT, BG, CZ, DE, EL, LT, LU, SE, SI og UK baseret på retspraksis og andre kilder vedrørende lovovertrædelser i form af børneprostitution (artikel 4, stk. 5-7), mens den i BE, EE, ES, FI, FR, HR, IT, MT, NL, PL, PT og RO udelukkende er baseret på lovovertrædelser i form af børneprostitution.

Der er indført en udtrykkelig definition af pornografisk optræden i lovgivningen i AT, BG, CY, EL, HU, IE, RO, SK og UK (Gibraltar). Andre medlemsstater gennemfører artikel 2 sammen med lovovertrædelserne i artikel 4, stk. 2-4, og med direkte henvisning til informations- og kommunikationsteknologi eller retspraksis.

Ingen af medlemsstaterne har indlemmet stater, offentlige organer under udøvelsen af offentligretlige beføjelser eller offentligretlige internationale organisationer under begrebet "juridisk person".

2.1.2.Lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug (artikel 3)

I artikel 3 defineres den forsætlige adfærd, der udgør en lovovertrædelse i form af seksuelt misbrug.

De fleste medlemsstater har vedtaget bestemmelser, som straffer det i seksuelt øjemed at udsætte et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, for at overvære seksuelle aktiviteter (artikel 3, stk. 2) eller seksuelt misbrug (artikel 3, stk. 3) med det niveau for strafferetlige sanktioner, der fremgår af direktivet.

CY, CZ, DE, EE, FR, IE, IT, LT, LV, MT, PL, SI og SK har indført bestemmelser, som straffer deltagelse i seksuelle aktiviteter med et barn, der endnu ikke har nået den seksuelle lavalder, på samme måde som artikel 3, stk. 4. AT, BE, BG, ES, HR, LU RO, PT og SE skelner mellem seksuelle aktiviteter, der indebærer penetration, og dem, der ikke indebærer penetration.

For så vidt angår deltagelsen i seksuelle aktiviteter med et barn, hvor en anerkendt position med hensyn til tillid, myndighed eller indflydelse i forhold til barnet misbruges (artikel 3, stk. 5, nr. i)), eller hvor et særligt værgeløst barns situation misbruges (artikel 3, stk. 5, nr. ii)), har et flertal af medlemsstaterne vedtaget lovgivning, der ikke ser ud til at omfatte alle disse situationer, eller hvor niveauerne for strafferetlige sanktioner er for lavt.

Til gengæld har de fleste medlemsstater vedtaget lovgivning, der straffer deltagelse i seksuelle aktiviteter med et barn, hvor der gøres brug af tvang, magt eller trusler, med det niveau for strafferetlige sanktioner, der fremgår af direktivet (artikel 3, stk. 5, nr. iii)). Mens CY, DE, LU og MT nævner "tvang, magt og trusler", henviser andre medlemsstater til "vold og trusler" (CZ, EL, FI, FR, LT, LU, LV, NL, PT, SE og SK), "magt og trusler" (BE, BG, DE, HR, HU, IT, PL og SI), "vold og intimidering" (ES), "mod et barns vilje" (EE), "tvang ved brug af magt" (AT) og anden terminologi.

Med hensyn til det at bringe et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter med en tredjepart ved hjælp af tvang, magt eller trusler (artikel 3, stk. 6), henviser CY, DE, FR, LU, MT, NL og PT udtrykkeligt i deres lovgivning til, at lovovertrædelsen begås sammen med en tredje person, mens dette i AT, BG, CZ, ES, HU, IE, IT, LT, RO, SE og SI omfattes implicit eller gennem bestemmelserne om voldtægt, seksuelle overgreb eller seksuelt misbrug ved anvendelse af tvang, magt eller trusler.

2.1.3.Lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse (artikel 4)

I artikel 4 defineres den forsætlige adfærd, der udgør en lovovertrædelse i form af seksuel udnyttelse.

Med hensyn til det at få et barn til eller at rekruttere det til at deltage i pornografisk optræden (artikel 4, stk. 2) har AT, BG, CY, DE, EL, ES, IT, LT, MT, NL, RO, SK og UK (Gibraltar) indført lovgivning til gennemførelse af direktivets bestemmelser. Oplysningerne fra de øvrige medlemsstater var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 4, stk. 3, skal medlemsstaterne straffe personer, der presser eller tvinger et barn til deltagelse i pornografisk optræden eller truer et barn med dette formål. AT, BG, CY, DE, EL, ES, IE, IT, LT, MT, NL, SI, SK og UK (Gibraltar) har indført lovgivning til gennemførelse af direktivets bestemmelser. Nogle medlemsstater bruger andre ord til at illustrere "tvang, magt og trusler". F.eks. henvises der i BG, DE, HR, HU, IT, PL og SI til "magt og trusler", i BG til "magt, trusler om alvorlig skade", i EL til "tvang eller vold eller trusler" og i ES til "anvendelse af vold eller intimidering".

Artikel 4, stk. 4, straffer bevidst overværelse af pornografisk optræden, hvori der deltager et barn. AT, BG, CY, DE, ES, FI, IE, IT, LT, MT, RO, SI, SK og UK (Gibraltar) har indført lovgivning til gennemførelse af direktivets bestemmelser. Oplysningerne fra de øvrige medlemsstater var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 4, stk. 5, skal medlemsstaterne straffe personer, der får et barn til eller rekrutterer det til at deltage i børneprostitution, eller som drager fordel af eller på anden måde udnytter et barn til sådanne formål. BE, BG, CY, CZ, DE, EL, ES, FR, HR, IT, LT, LU, MT, NL, PT, RO, SE, SI, SK og UK har indført lovgivning til gennemførelse af direktivets bestemmelser. Oplysningerne fra de øvrige medlemsstater var ikke fyldestgørende.

Artikel 4, stk. 6, straffer personer, der presser eller tvinger et barn til børneprostitution eller truer et barn med dette formål. AT, BG, CY, CZ, DE, EE, EL, ES, FR, HR, IT, LT, LU, MT, NL, PT, RO, SI, SK og UK (Skotland) har indført lovgivning til gennemførelse af direktivets bestemmelser. Oplysningerne fra de øvrige medlemsstater var ikke fyldestgørende.

Artikel 4, stk. 7, straffer personer, der har kønslig omgængelse med et barn, hvor der er tale om børneprostitution. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra HU, IE, LV, PL, PT, RO og SE var ikke fyldestgørende.

2.1.4.Lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi (artikel 5)

I artikel 5 defineres den forsætlige adfærd, der udgør en lovovertrædelse i forbindelse med børnepornografi.

Artikel 5, stk. 2, straffer anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi. De fleste medlemsstaters oplysninger var ikke fyldestgørende, med undtagelse af oplysningerne fra AT, BG, CY, ES, FI, FR, LT, MT, RO og SI.

Artikel 5, stk. 3, straffer bevidst erhvervelse af adgang til børnepornografi ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi. De fleste medlemsstater har gennemført kravet vedrørende "bevidst erhvervelse af adgang", selv om nogle anvender en anden terminologi. I DE anvendes f.eks. ordet "indhentning", og i HU henvises der til "erhvervelse af adgang til og opbevaring".

Artikel 5, stk. 4, straffer distribution, udbredelse eller transmission af børnepornografi. De fleste medlemsstater anvender en anden terminologi, når de henviser til "distribution", "udbredelse" eller "transmission" af børnepornografi. F.eks. er termen "transmission" blevet opfattet som det samme som "formidling" (CZ), "udsendelse" (BG og DE), "udspredelse" (IT) og "tildeling af adgang" (LT). 

Artikel 5, stk. 5, straffer udbydelse, levering eller tilrådighedsstillelse af børnepornografi. De fleste medlemsstater bruger andre vendinger for "udbydelse", "levering" og "tilrådighedsstillelse". I CZ bruges f.eks. termerne "import", "salg" eller "anden fremskaffelse" i stedet for termen "levering", mens der i SE anvendes en generel term for det at "gøre [børnepornografi] tilgængelig".

Artikel 5, stk. 6, straffer fremstilling af børnepornografi. Alle medlemsstater anvender den samme term for "fremstilling" i deres gennemførelsesbestemmelser, med undtagelse af FR ("opsætning og optagelse") og UK ("optagelse", "frembringelse" og "tilladelse til at optage").

Artikel 5, stk. 7 og 8, er valgfrie bestemmelser vedrørende anvendelsen af artikel 5 på specifikke situationer. Alle medlemsstater, med undtagelse af AT, DE, ES, SE og UK (artikel 5, stk. 7) og AT og DE (artikel 5, stk. 8), har besluttet ikke at lade dem finde anvendelse.

2.1.5.Hvervning af børn til seksuelle formål (artikel 6)

I artikel 6 defineres den forsætlige adfærd, der udgør en lovovertrædelse i forbindelse med hvervning af børn til seksuelle formål.

De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne artikel. Oplysningerne fra CY, HR, HU, IE, LU, LV, PL, RO og UK (artikel 6, stk. 1) og BE, CY, LV og PL (artikel 6, stk. 2) var ikke fyldestgørende.

2.1.6.Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg (artikel 7)

Artikel 7 forpligter medlemsstaterne til at straffe anstiftelse af, medvirken i og tilskyndelse til samt forsøg på at begå lovovertrædelserne i artikel 3-6.

Alle medlemsstater har iværksat foranstaltninger til gennemførelse af artikel 7, stk. 1.

Artikel 7, stk. 2, er for det meste blevet gennemført med generelle bestemmelser om forsøg, med undtagelse af CY, DE, FI, FR, HR, IE, LU, PT, RO og SE, som har indført specifikke bestemmelser, der straffer forsøg på at begå de seksuelle lovovertrædelser, der fremgår af artikel 7, stk. 2.

2.1.7.Seksuelle aktiviteter mellem samtykkende (artikel 8)

Artikel 8 indeholder tre valgfrie bestemmelser vedrørende seksuelle aktiviteter mellem samtykkende. CY og UK (England/Wales) har valgt at lade alle tre finde anvendelse, mens BE, BG, CZ, EE, IE, LU, LV, MT, NL, PL og SK har valgt ikke at lade nogen af dem finde anvendelse.

AT, CY, FI, EL, ES, HR, HU, IT, LT, LV, PT, RO, SE, SI og UK (England/Wales og Nordirland) har valgt at lade artikel 8, stk. 1, finde anvendelse.

CY, HR, SE og UK (England/Wales og Skotland) har valgt at lade artikel 8, stk. 2, finde anvendelse.

AT, CY, DE, FI, HR og UK har valgt at lade artikel 8, stk. 3, finde anvendelse. DE, FI og UK lader den valgfrie bestemmelse finde anvendelse på både besiddelse og fremstilling af børnepornografi, mens FR kun lader den finde anvendelse på fremstilling af børnepornografi.

2.1.8.Skærpende omstændigheder (artikel 9)

I artikel 9 defineres de situationer, der kan betragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7.

I de fleste medlemsstater beskrives de situationer, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, i lovgivningen. Dette var dog ikke tilfældet for nogle af denne artikels bestemmelser i IE og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland), hvor domstolene har større råderum med hensyn til, hvorvidt der skal tages hensyn til skærpende omstændigheder ved domsafsigelsen.

I artikel 9, litra a), henvises der til lovovertrædelser begået mod et særligt værgeløst barn, et barn i en afhængighedssituation eller i en tilstand af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra BE, DE, ES, IE, LU, PL, SI og UK (England/Wales, Skotland og Gibraltar) var ikke fyldestgørende.

I artikel 9, litra b), henvises der til lovovertrædelser begået af et af barnets familiemedlemmer, af en person, der bor sammen med barnet, eller af en person, der har misbrugt sin anerkendte position med hensyn til tillid eller myndighed. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra AT, BE, BG, DE, ES, IE, LT, LU, PL, RO, SI og UK (England/Wales, Skotland og Gibraltar) var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 9, litra c), skal det betragtes som skærpende omstændigheder, hvis lovovertrædelsen er begået af flere personer, der handlede i fællesskab. Mens der i CY, HR og IT udtrykkeligt henvises til "flere personer", der handlede i fællesskab, bruger andre medlemsstater en anden terminologi. F.eks. i BE, hvor der tales om "en eller flere personer", BG, EL, MT, NL og PT, hvor der tales om "to eller flere personer", og DE og SE, hvor der tales om "mere end en person".

I henhold til artikel 9, litra d), skal en lovovertrædelse straffes hårdere, hvis den er begået inden for rammerne af en kriminel organisation. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse, herunder gennemførelse af definitionen "kriminel organisation", hvor MT henviser direkte til Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

I henhold til artikel 9, litra e), udgør det en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser af samme art. I AT, BE, CZ, HR, IT, LV, PT og SK er dette en generelt skærpende omstændighed, uanset om den nye lovovertrædelse er af samme art eller ej. Til gengæld skal der være tale om en lovovertrædelse af samme art i BG, CY, EE, ES, FI, HU, MT og PL. I FR og LT er reglerne forskellige, alt efter om der er tale om en lignende lovovertrædelse eller en lovovertrædelse, som ikke er af samme art.

I henhold til artikel 9, litra f), er det en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden forsætligt eller på uforsvarlig vis har bragt barnet i livsfare. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra BE, CZ, ES, FI, FR, IE, IT, LV, SK og UK var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 9, litra g), skal en lovovertrædelse straffes hårdere, hvis den er begået med brug af grov vold, eller hvis barnet blev forvoldt alvorlig skade ved lovovertrædelsen. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra BG, ES, FI, IE, LT og UK (Skotland) var ikke fyldestgørende.

2.1.9.Beslaglæggelse og konfiskation (artikel 11)

I henhold til artikel 11 skal medlemsstaterne sikre, at deres kompetente myndigheder har ret til at beslaglægge og konfiskere redskaber og udbytte fra de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede lovovertrædelser.

Mens nogle medlemsstater (BG, CY, DE, HR, FR, IT, LU og SI) har indført specifikke bestemmelser vedrørende beslaglæggelse og konfiskation i forbindelse med de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede lovovertrædelser, anvender resten af medlemsstaterne generelle strafferetlige regler om beslaglæggelse og konfiskation, som finder anvendelse på alle lovovertrædelser.

I samtlige medlemsstater gælder den nationale lovgivning både redskaber og udbytte fra lovovertrædelsen.

2.1.10.Juridiske personers ansvar (artikel 12)

I henhold til artikel 12 skal medlemsstaterne sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.

For så vidt angår artikel 12, stk. 1, litra a)-c), anvender CY, LT og PL den samme eller næsten samme ordlyd som direktivet, mens de øvrige medlemsstater anvender andre termer. Ved gennemførelsen af artikel 12, stk. 1, litra b), henviser nogle medlemsstater f.eks. til "ledere", "direktører" eller "bestyrelse" i stedet for en person, som har "beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne".

Det ansvar, der stilles krav om i artikel 12, stk. 2, er blevet indført i stort set samtlige medlemsstater. Oplysningerne fra BG, CZ, IE, LU, NL og PT var ikke fyldestgørende.

Med hensyn til artikel 12, stk. 3), giver samtlige medlemsstater mulighed for strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til lovovertrædelser, samtidig med at de juridiske personers ansvar håndhæves. Oplysningerne fra IE og PT om de omfattede lovovertrædelser var imidlertid ikke fyldestgørende.

2.1.11.Sanktioner over for juridiske personer (artikel 13)

I henhold til artikel 13 skal medlemsstaterne iværksætte sanktioner over for juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 12, stk. 1 eller 2, og de kan vælge at iværksætte de sanktioner, der fremgår af artikel 13, stk. 1, litra a)-e).

Med hensyn til artikel 13, stk. 1, har samtlige medlemsstater indført administrative eller strafferetlige sanktioner, der kan iværksættes over for juridiske personer. Nogle medlemsstater (BE, CZ, FR, PL, RO og SK) har valgt også at indføre den yderligere sanktion, at den afgørelse/dom, hvoraf det fremgår, at den juridiske person er blevet kendt skyldig for forbrydelsen, offentliggøres eller slås op. De fleste medlemsstater, med undtagelse af BG, DE, EE, FI, IE og UK (England/Wales, Nordirland og Gibraltar) har valgt at gennemføre mindst en af sanktionerne i artikel 13, stk. 1, litra a)-e).

De fleste medlemsstaters lovgivning indeholder ingen bestemmelser, der specifikt gennemfører artikel 13, stk. 2, men pålægger de juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 12, stk. 2, de samme sanktioner som de juridiske personer, der kendes ansvarlige i henhold til artikel 12, stk. 1. Kun i EL er der indført en specifik gennemførelsesforanstaltning, så det ikke er de samme sanktioner, der iværksættes i de to tilfælde.

2.1.12.Sikring af, at ofret ikke retsforfølges eller pålægges sanktioner (artikel 14)

I artikel 14 stilles der krav om, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres kompetente nationale myndigheder har ret til at undlade at retsforfølge eller straffe børn, som er ofre for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, for deres indblanding i kriminelle aktiviteter, som de er blevet tvunget til at begå som en direkte følge af, at de har været udsat for en sådan lovovertrædelse.

De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra ES, LU, MT, PL og SK var ikke fyldestgørende.

2.1.13.Efterforskning og retsforfølgning (artikel 15)

I artikel 15 fastlægges foranstaltningerne til efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelserne i artikel 3-7.

I henhold til artikel 15, stk. 1, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at efterforskning af lovovertrædelserne i artikel 3-7 og retsforfølgning herfor ikke er afhængig af ofrets eller dettes repræsentants anmeldelse eller anklage, og at retsforfølgningen kan fortsætte, selv om den pågældende person trækker sin forklaring tilbage. Mens de nationale lovgivninger i CY, NL, PL og PT udtrykkeligt følger princippet i artikel 15, stk. 1, har AT, BE, BG, CZ, DE, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IT, LT, LU, LV, MT, RO, SE, SI og SK gennemført bestemmelsen ved hjælp af generelle strafferetlige regler vedrørende indledning af efterforskning eller retsforfølgning. I UK (England/Wales, Nordirland og Skotland) kan anklagere indlede eller videreføre straffesager, hvis de mener, at der foreligger tilstrækkelige beviser til, at der er en realistisk mulighed for at få den pågældende person dømt, og hvis retsforfølgningen er i offentlighedens interesse. IE anvender det samme princip vedrørende offentlighedens interesse.

I artikel 15, stk. 2, kræves det, at medlemsstaterne gør det muligt at retsforfølge lovovertrædelser i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. AT, BE, CY, EE, EL, ES, HR, HU, IE, LV, MT, PL, RO, SE, SI og UK har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. I BG, CZ, DE, FI, IT, LT, NL og SK løber forældelsesfristen for nogle lovovertrædelser fra det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen blev begået. Det betyder, at børneofre, navnlig dem, der bliver misbrugt i en meget ung alder, ikke nødvendigvis har tid nok til at indlede retsforfølgning, efter de har nået myndighedsalderen.

I henhold til artikel 15, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at der står effektive efterforskningsværktøjer til rådighed i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser. Mens CY og EL udtrykkeligt gengiver artikel 15, stk. 3, i deres lovgivning, gennemfører de fleste af de øvrige medlemsstater bestemmelsen i kraft af en række bestemmelser fra strafferetsplejeloven.

I artikel 15, stk. 4, kræves det, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sætte efterforskningsenheder eller -tjenester i stand til at forsøge at identificere ofre, navnlig ved at analysere børnepornografisk materiale. De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra BG, CZ, EE, FR, HU, IE, LT, PT, SK og UK (Gibraltar) var ikke fyldestgørende.

2.1.14.Anmeldelse ved mistanke om seksuelt misbrug eller seksuel udnyttelse (artikel 16)

Artikel 16 sigter mod at sikre, at fagfolk, hvis primære opgave er at arbejde med børn, kan anmelde lovovertrædelser (artikel 16, stk. 1), og at enhver person, som har kendskab til eller mistanke om, at en lovovertrædelse finder sted, anspores til at anmelde dette (artikel 16, stk. 2).

Med hensyn til artikel 16, stk. 1, indeholder lovgivningen i HR, MT, PT, SI og UK (England/Wales, Nordirland og Gibraltar) en generel forpligtelse til at anmelde lovovertrædelser. I de fleste medlemsstater indeholder lovgivningen dog en specifik bestemmelse om anmeldelse af lovovertrædelser for at beskytte børn (AT, BG, CY, CZ, DE, EE, EL, ES, FI, HU, IT, LT, LV, NL, RO og SE). Derudover er visse erhverv i BG, CY, CZ, DE, EL, FI, HU, IT, LV, RO, SE og SK (f.eks. lærere, læger, psykologer og sygeplejersker) underlagt en specifik forpligtelse til at underrette de kompetente myndigheder.

Nogle medlemsstater (AT, BE, BG, EL, FI, HR, HU, IT, LU, PL og SI) har gennemført artikel 16, stk. 2, ved hjælp af en generel bestemmelse, som forpligter eller ansporer folk til at anmelde lovovertrædelser og/eller hjælpe folk i nød. Andre medlemsstater (BG, CY, CZ, EE, ES, FR, HR, LT, LV, NL, PT, RO, SE og SK) har gennemført artiklen ved en mere specifik retlig bestemmelse, som gør det obligatorisk at anmelde lovovertrædelser begået mod børn. UK (England/Wales, Nordirland og Skotland) anvender ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger.

Folk anspores primært til at anmelde misbrug via helplines/hotlines, f.eks. Child Focus (telefonnummer 116000) i BE og Child Line (116111) i LT.

2.1.15.Jurisdiktion og koordinering af retsforfølgning (artikel 17)

I artikel 17 fastlægges reglerne for medlemsstaternes jurisdiktionskompetence med hensyn til de lovovertrædelser, der er nævnt i direktivet.

Artikel 17, stk. 1, omhandler jurisdiktionskompetencen, når lovovertrædelsen helt eller delvist er begået på den pågældende medlemsstats område, eller når gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra CY, IE, LV, NL, SI, PT og UK (Gibraltar) var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 17, stk. 2, kan medlemsstaterne fastslå yderligere jurisdiktionskompetence for en lovovertrædelse begået uden for medlemsstatens område. Dette kan f.eks. ske, når lovovertrædelsen er begået mod en af medlemsstatens statsborgere eller mod en person, der har sædvanligt opholdssted på medlemsstatens område (artikel 17, stk. 2, litra a)), når lovovertrædelsen er begået for at skaffe en juridisk person, som har hjemsted i medlemsstaten, vinding (artikel 17, stk. 2, litra b)), eller når gerningsmanden har sædvanligt opholdssted i den pågældende medlemsstat (artikel 17, stk. 2, litra c)). De fleste medlemsstater har besluttet at gennemføre bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, litra a) (AT, BE, BG, CZ, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IT, MT, NL, PL, PT, RO, SI og SK) og artikel 17, stk. 2, litra c) (AT, BE, ES, FI, FR, HR, IE, LT, LU, LV, MT, NL, PT, RO, SE og SK), mens færre har valgt at gennemføre bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, litra b) (CY, CZ, ES, HR, IT, LV, MT, PL, PT, RO og SI).

I henhold til artikel 17, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at deres jurisdiktionskompetence omfatter situationer, hvor en lovovertrædelse er begået ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågældende medlemsstats område, uanset om informations- og kommunikationsteknologien befinder sig på den pågældende medlemsstats område. Mens CY, EL, MT og PT har en specifik bestemmelse, som følger ordlyden i direktivet og henviser direkte til lovovertrædelser begået ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, anvender AT, BE, BG, DE, EE, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, RO, SI, SK og UK en generel bestemmelse, som fastslår jurisdiktionskompetencen i forbindelse med forbrydelser begået på deres område.

Artikel 17, stk. 4, forbyder, at kravet om dobbelt strafbarhed stilles i forbindelse med lovovertrædelser begået uden for en medlemsstats område, når gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. Lovgivningen i BG, CZ, HU, IT, LV, MT, SK og UK (England/Wales og Nordirland) indeholder ingen bestemmelser om kravet om dobbelt strafbarhed, når medlemsstaterne fastslår statens jurisdiktionskompetence i forbindelse med en lovovertrædelse. Selv om de har en bestemmelse om dobbelt strafbarhed, gælder der specifikke undtagelser i AT, BE, DE, EE, EL, ES, FI, FR, HR, LT, LU, NL og SE for alle lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 17, stk. 4.

I henhold til artikel 17, stk. 5, skal medlemsstaterne sikre, at det ikke er en betingelse for at fastslå statens jurisdiktionskompetence, at der kun kan ske retsforfølgning på grundlag af en anmeldelse indgivet af ofret på gerningsstedet eller en angivelse fra den stat, hvor lovovertrædelsen blev begået. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra LU og SI var ikke fyldestgørende.

2.2.Bistand og støtte til samt beskyttelse af ofre (artikel 18-20)

2.2.1.Almindelige bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelsesforanstaltninger for børneofre (artikel 18)

Artikel 18 indeholder almindelige bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelsesforanstaltninger for børneofre.

I henhold til artikel 18, stk. 1, skal børneofre ydes bistand, støtte og beskyttelse under hensyntagen til barnets tarv. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra BE, DE, LV og SI var ikke fyldestgørende.

Artikel 18, stk. 2, forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at et barn ydes bistand og støtte, så snart de kompetente myndigheder har en rimeligt begrundet formodning om, at barnet har været udsat for en lovovertrædelse. Omkring halvdelen af medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra AT, BE, BG, DE, EL, ES, FR, IT, LU, NL, PL, SI og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland) var ikke fyldestgørende.

I artikel 18, stk. 3, kræves det, at medlemsstaterne sikrer, at såfremt der hersker usikkerhed om en persons alder, og der er grund til at formode, at personen er et barn, antages personen at være et barn og får øjeblikkelig adgang til bistand, støtte og beskyttelse. Mens ordlyden i lovgivningen til gennemførelse af denne bestemmelse i BG, CY, EL og LT ligger meget tæt på direktivets ordlyd, indeholder lovgivningen i EE, ES, HR, LV, MT, PT, RO og UK (England/Wales og Gibraltar) en generel formodning om mindreårighed til fordel for ofret, indtil det modsatte er bevist. Oplysningerne fra AT, BE, CZ, DE, FI, FR, HU, IE, IT, LU, PL, SE, SI, SK og UK (Skotland) var ikke fyldestgørende.

2.2.2.Bistand og støtte til ofre (artikel 19)

Artikel 19 indeholder almindelige bestemmelser om bistand og støtte til og beskyttelsesforanstaltninger for børneofre og deres familier.

I henhold til artikel 19, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at ofre ydes bistand og støtte før, under og i en passende tid efter afslutningen af en straffesag. De skal især sikre beskyttelse af børn, som anmelder tilfælde af misbrug inden for familien. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra DE, HU, IE, IT, LV, PL, RO, SI og SK var ikke fyldestgørende.

I artikel 19, stk. 2, kræves det, at medlemsstaterne sikrer, at bistand og støtte til et barneoffer ikke ydes på betingelse af, at barnet indvilliger i at samarbejde under den strafferetlige efterforskning, retsforfølgning eller retssag. Mens ordlyden i lovgivningen i CY, EL, MT og UK (England/Wales og Gibraltar) ligger meget tæt på ordlyden i direktivet, anvender de fleste medlemsstater (AT, BE, BG, CZ, EE, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, NL, PL, PT, RO, SE, SK og UK (Nordirland og Skotland)) en række forskellige bestemmelser om bistand og støtte. Oplysningerne fra DE og SI var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 19, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at bistand og støtte til børneofre iværksættes efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, og under behørig hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer. De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse 5 . Oplysningerne fra DE, EL, IT, LT, LU, LV, NL, PL, SI og UK (Skotland) var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 19, stk. 4, betragtes børneofre for seksuelle forbrydelser som særligt udsatte ofre i henhold til rammeafgørelse 2001/220/RIA, som i 2012 blev erstattet af direktivet om ofres rettigheder 6 . De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra DE, EL, IE, IT, SI og UK (Skotland) var ikke fyldestgørende.

Anerkendelsen af børn som særligt udsatte ofre kommer til udtryk i særlige bistands- og beskyttelsesforanstaltninger (med undtagelse af UK (Gibraltar), som har gennemført bestemmelsen ordret). Disse foranstaltninger sikrer, at børneofre kan afgive vidneudsagn på en måde, der beskytter dem mod at skulle vidne under offentlige retsmøder, og at de udelukkende har at gøre med folk, der er specielt uddannet til dette formål.

I artikel 19, stk. 5, kræves det, at medlemsstaterne, når dette er hensigtsmæssigt og muligt, træffer foranstaltninger til at yde barneofrets familie bistand og støtte, når familien befinder sig på medlemsstatens område. AT, BE, BG, CY, EE, FI, HR, IE, LT, MT, NL, PT, SK og UK har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse, mens oplysningerne fra de øvrige medlemsstater ikke var fyldestgørende.

2.2.3.Beskyttelse af børneofre i forbindelse med efterforskning og straffesager (artikel 20)

I artikel 20 opstilles de krav, medlemsstaterne skal opfylde med hensyn til beskyttelse af ofre i strafferetlig efterforskning og straffesager.

Størstedelen af medlemsstaterne (BG, CY, CZ, DE, EE, EL, ES, FR, FI, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK og UK (Gibraltar)) har truffet foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder i forbindelse med strafferetlig efterforskning og straffesager udpeger en særlig repræsentant for barneofret, jf. artikel 20, stk. 1. Oplysningerne fra AT, BE og UK (Nordirland, Skotland og England/Wales) var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 20, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at børneofre har adgang til juridisk rådgivning og juridisk bistand, som skal være gratis, hvis ofrene ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer. De fleste medlemsstater har indført lovgivning til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra AT, CZ, DE, EE, IE, LT, PL, RO og UK (England/Wales, Skotland og Nordirland) var ikke fyldestgørende.

I artikel 20, stk. 3, beskrives en række krav, der skal efterkommes i forbindelse med strafferetlig efterforskning, som involverer børneofre, navnlig under forhør. Mens EL, HR, LT, MT, PT, RO, SE og UK (England/Wales, Nordirland og Gibraltar) har truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af artikel 20, stk. 3, var oplysningerne fra de øvrige medlemsstater ikke fyldestgørende.

De fleste af medlemsstaterne har truffet foranstaltninger til at sikre, at forhør af barneofret eller af et barnevidne optages med audiovisuelt udstyr og kan benyttes som bevismateriale i straffesagen, jf. artikel 20, stk. 4. Oplysningerne fra AT, FI, IE, MT og PL var ikke fyldestgørende.

I artikel 20, stk. 5, kræves det, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at det kan besluttes, at retsmødet skal finde sted for lukkede døre eller uden barnets tilstedeværelse. De fleste medlemsstater har gennemført denne artikel, men oplysningerne fra BE, FI, PL og UK (Skotland) var ikke fyldestgørende.

Et flertal af medlemsstaterne har i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6, truffet foranstaltninger til at beskytte børneofres privatliv, identitet og udseende for at forhindre, at offentligheden får kendskab til oplysninger, der kan gøre det muligt at identificere dem. Oplysningerne fra BE, DE, PL, PT og SI var ikke fyldestgørende.

2.3.Forebyggelse (artikel 10 og 21-25)

2.3.1.Udelukkelse fra at udøve visse hverv som følge af domme (artikel 10)

Artikel 10 vedrører forebyggelse af lovovertrædelser ved udelukkelse fra at udøve visse hverv som følge af domme.

I artikel 10, stk. 1, kræves det, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at en fysisk person, som er blevet dømt for seksuelle lovovertrædelser mod børn, midlertidigt eller varigt kan udelukkes fra at udøve i det mindste professionelle aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn. Nogle medlemsstater (BE, BG, EL, ES, LT, PT og RO) har valgt midlertidig udelukkelse, mens LU og SK har valgt varig udelukkelse. I DE, FR, HR, HU, IE, MT og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland) er der både mulighed for midlertidig og varig udelukkelse. Til gengæld fremgår det ikke klart af lovgivningen i CY, EE, FI, LV og NL, om udelukkelsen er varig eller midlertidig. I SE gennemføres direktivet ved hjælp af systematiske baggrundstjek i forbindelse med arbejde, der indebærer kontakt med børn, og ikke ved en specifik bestemmelse om udelukkelse.

Oplysningerne fra AT, CZ, IT, PL, SI og UK (Gibraltar) var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 10, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgivere, når de rekrutterer en person til professionelle eller frivillige aktiviteter, har ret til at anmode om oplysninger om straffedomme eller udelukkelser fra at udøve visse hverv. De fleste medlemsstater har gennemført denne bestemmelse. Oplysningerne kan f.eks. indhentes ved at anmode om forelæggelse af straffeattesten (BE, ES, FI, HR, HU, IE, IT, LU, MT, NL, PT, RO, SE, SK og UK), domsregistret (LT), strafferegistret (LV), vandelsattesten (DE), politiattesten (CY), attesten med straffeoplysninger (EE) eller det automatiserede nationale register over seksual- og voldsforbrydere (FR) for den pågældende person.

Med hensyn til artikel 10, stk. 3, har de fleste medlemsstater gennemført kravet om videregivelse af oplysninger om straffedomme og udelukkelser fra at udøve visse hverv i overensstemmelse med procedurerne i rammeafgørelse 2009/315/RIA om udveksling af oplysninger fra strafferegistre 7 . Der er dog stadig enkelte medlemsstater, der ikke ser ud til at sikre, at oplysningerne videregives, når andre medlemsstater anmoder om oplysninger om tidligere straffedomme. I nogle tilfælde er det ikke en retlig forpligtelse at videregive sådanne oplysninger (BE, CZ, IE, LV, MT og SE). I andre tilfælde går medlemsstaterne videre end direktivets krav om, at den pågældende person (en statsborger i medlemsstat A) skal give sit samtykke til, at det land, hvor personen ønsker at arbejde professionelt eller frivilligt (medlemsstat B), afgiver oplysninger om personens strafforhold, idet de specifikt kræver, at den pågældende person også skal give sit samtykke til, at oplysningerne om domme sendes fra medlemsstat A til medlemsstat B (FI, LU og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland)).

2.3.2.Foranstaltninger mod reklame for muligheder for misbrug og børnesexturisme (artikel 21)

Artikel 21 vedrører vedtagelse af foranstaltninger for at forebygge/forbyde reklame for mulighed for misbrug og børnesexturisme.

Artikel 21, litra a), vedrører forebyggelse af/forbud mod udbredelse af materiale, der reklamerer for lejlighed til at begå seksuelle forbrydelser mod børn. Mens AT, BE, CY, EE, EL, IT, LV, MT og SK har gjort det strafbart at reklamere for muligheder for misbrug og børnesexturisme i henhold til artikel 21, litra a), har DE, FI, FR, LV, PL, PT og RO gennemført direktivets bestemmelse ved en bestemmelse om, at offentlig tilskyndelse er en strafbar handling.

Artikel 21, litra b), vedrører forebyggelse af/forbud mod tilrettelæggelse for andre af rejsearrangementer med det formål at begå en lovovertrædelse. De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger af forskellig art til gennemførelse af denne bestemmelse. I AT, BG og FI gøres denne adfærd strafbar ved bestemmelser, der finder anvendelse på personer, som medvirker/tilskynder til lovovertrædelser, og praktiske foranstaltninger, mens sådan adfærd i CZ, LT og SK udelukkende straffes i henhold til den bestemmelse, der finder anvendelse på deltagerne, også selv om den primære forbrydelse ikke blev begået. I CY, EL, IT og MT er der vedtaget en specifik lovovertrædelse, som straffer tilrettelæggelsen af rejser for andre med det formål at begå lovovertrædelser mod børn.

2.3.3.Forebyggende interventionsprogrammer eller -foranstaltninger (artikel 22)

I artikel 22 kræves det, at medlemsstaterne sikrer, at personer, som frygter, at de måske vil begå en lovovertrædelse, kan få adgang til effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, som er udformet med henblik på at vurdere og fjerne risikoen for, at sådanne lovovertrædelser begås. AT, BG, DE, FI, NL, SK og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland) har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse, mens oplysningerne fra de øvrige medlemsstater ikke var fyldestgørende.

2.3.4.Forebyggelse (artikel 23)

I artikel 23 kræves det, at medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger til at forebygge seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.

Artikel 23, stk. 1, vedrører uddannelsesforanstaltninger. Mens CY, EL, ES og LT har gennemført denne artikel ved specifikke lovgivningsmæssige bestemmelser, har BG, CZ og PT anvendt andre foranstaltninger såsom nationale handlingsplaner/strategier. NL, PL, RO, SE og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland) har anvendt generelle lovgivningsmæssige foranstaltninger sammen med kampagner og projekter.

Artikel 23, stk. 2, vedrører informations- og bevidstgørelseskampagner, eventuelt i samarbejde med relevante organisationer i civilsamfundet. Alle medlemsstater har gennemført denne bestemmelse, f.eks. via uddannelsesprogrammer (AT, BE, CY, FR, LU, LV, MT, PT, SK og UK (England/Wales og Nordirland)).

Artikel 23, stk. 3, vedrører regelmæssig uddannelse af embedsfolk, som det er sandsynligt vil komme i kontakt med børneofre. De fleste medlemsstater har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse. Oplysningerne fra EL, HU, IE, IT og UK (Skotland) var ikke fyldestgørende.

2.3.5.Interventionsprogrammer eller -foranstaltninger på frivilligt grundlag i løbet af eller efter straffesagen (artikel 24)

Artikel 24 indeholder bestemmelser om interventionsprogrammer eller -foranstaltninger i løbet af eller efter straffesagen.

I artikel 24, stk. 1, kræves det, at medlemsstaterne sikrer, at der stilles effektive interventionsprogrammer eller -foranstaltninger til rådighed på ethvert tidspunkt i løbet af straffesagen, i og uden for fængslet, for at forebygge og mindske risikoen for, at lovovertrædelserne gentages. Mens en række medlemsstater har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse, var oplysningerne fra AT, CY, CZ, DE, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LU, LV, PL, PT, RO, SE, SI, SK og UK (Nordirland, Skotland og Gibraltar) ikke fyldestgørende.

I artikel 24, stk. 2, kræves det, at interventionsprogrammerne eller -foranstaltningerne imødekommer de særlige udviklingsbehov hos børn, der begår seksuelle overgreb. Medlemsstaterne har gennemført denne bestemmelse med forskellige midler, herunder lovgivning (BG, HR og RO), en kombination af lovgivning og andre foranstaltninger (HU, LT og MT) eller andre foranstaltninger (FI, NL og UK (England/Wales, Nordirland og Skotland)).

I artikel 24, stk. 3, kræves det, at personer, der retsforfølges (artikel 24, stk. 3, litra a)), og dømte personer (artikel 24, stk. 3, litra b)) kan få adgang til interventionsprogrammer eller -foranstaltninger. CY, EL, MT, NL, RO og UK har truffet foranstaltninger til gennemførelse af artikel 24, stk. 3, litra a), og BG, CY, DE, EL, ES, FI, HR, IT, LT, MT, NL, RO og UK har truffet foranstaltninger til gennemførelse af artikel 24, stk. 3, litra b). Oplysningerne fra de øvrige medlemsstater var ikke fyldestgørende.

I henhold til artikel 24, stk. 4, skal medlemsstaterne sikre, at der for de personer, der kan få adgang til interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, foretages en vurdering af den farlighed, de udgør, og af, hvilken fare der er for, at de vil gentage nogen af lovovertrædelserne, med det formål at fastlægge hensigtsmæssige programmer eller foranstaltninger. AT, EL, HR, LT, MT, RO og SE har truffet foranstaltninger til gennemførelse af denne bestemmelse, mens oplysningerne fra de øvrige medlemsstater ikke var fyldestgørende.

I artikel 24, stk. 5, kræves det, at medlemsstaterne sikrer, at de personer, der kan få adgang til interventionsprogrammer eller -foranstaltninger, underrettes fuldt ud om årsagen til forslaget (artikel 24, stk. 5, litra a)), indvilger i at deltage under fuldstændigt kendskab til kendsgerningerne (artikel 24, stk. 5, litra b)) og kan afvise og, for så vidt angår dømte personer, bliver gjort opmærksom på de eventuelle konsekvenser af en sådan afvisning (artikel 24, stk. 5, litra c)). AT, BG, CY, EE, FI, LT, MT og UK (Gibraltar) har truffet foranstaltninger til gennemførelse af artikel 24, stk. 5, litra a) og b), og CY, EE, FI, FR, LT, MT og UK (Gibraltar) har truffet foranstaltninger til gennemførelse af artikel 24, stk. 5, litra c). Oplysningerne fra de øvrige medlemsstater var ikke fyldestgørende.

2.3.6.Foranstaltninger mod websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi (artikel 25)

Se den specifikke separate rapport om gennemførelsen af denne artikel 8 .

3.KONKLUSION OG NÆSTE SKRIDT

Direktivet er en samlet lovgivningsmæssig ramme, som har afstedkommet væsentlige fremskridt i medlemsstaterne i kraft af deres ændringer af straffeloven, de strafferetlige procedurer og den sektorspecifikke lovgivning, oprettelse eller forbedring af samarbejdsordninger og forbedring af koordineringen blandt de nationale aktører. Kommissionen anerkender den store indsats, medlemsstaterne har gjort for at gennemføre direktivet i national lovgivning.

Der er dog stadig et stykke vej igen, før direktivet vil nå sit fulde potentiale. Dette sker først, når medlemsstaterne har gennemført alle direktivets bestemmelser fuldt ud.

Ud fra den hidtidige analyse ser det ud til, at nogle af de største udfordringer for medlemsstaterne har været forebyggelse og interventionsprogrammer for lovovertrædere (artikel 22, 23 og 24), materielle strafferetlige bestemmelser (artikel 3, 4 og 5) og bistand og støtte til og beskyttelsesforanstaltninger for børneofre (artikel 18, 19 og 20).

De bestemmelser, der har voldt færrest problemer, ser ud til at være dem, der vedrører anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg (artikel 7), seksuelle aktiviteter mellem samtykkende (artikel 8), beslaglæggelse og konfiskation (artikel 11) og juridiske personers ansvar og sanktioner (artikel 12 og 13).

I lyset af direktivets omfattende karakter vil Kommissionen fokusere på at sikre, at det bliver gennemført i hele EU, og at bestemmelserne bliver gennemført korrekt. Derfor har Kommissionen på indeværende tidspunkt ingen planer om at stille ændringsforslag til direktivet eller forslag til supplerende lovgivning. Kommissionen vil i stedet koncentrere sig om at sikre, at børnene får fuldt udbytte af direktivets merværdi, ved at sørge for, at det bliver gennemført og anvendt fuldt ud i samtlige medlemsstater.

Kommissionen vil fortsat hjælpe medlemsstaterne med at sikre et tilfredsstillende niveau for gennemførelse og anvendelse, bl.a. ved at holde øje med, at de nationale foranstaltninger er i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i direktivet. Kommissionen vil udnytte de håndhævelsesbeføjelser, den er tillagt i henhold til traktaterne, til om nødvendigt at indlede traktatbrudsprocedurer. Den vil endvidere støtte direktivets gennemførelse ved at lette udviklingen og udvekslingen af bedste praksis inden for specifikke områder såsom forebyggelse og interventionsprogrammer for lovovertrædere.

(1)

 Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, der reguleres i henhold til Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne, og Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april .2009 om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA. Der findes yderligere oplysninger om ECRIS på http://ec.europa.eu/justice/criminal/european-e-justice/ecris/index_en.htm

(2)

 I det følgende henviser "medlemsstater" eller "alle medlemsstater" til de medlemsstater, der er bundet af direktivet (dvs. alle EU-medlemsstater med undtagelse af Danmark). I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling deltog Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke finder anvendelse i Danmark. Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA finder imidlertid fortsat anvendelse i og er fortsat bindende for Danmark. I medfør af artikel 3 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling deltog begge lande i direktivets vedtagelse, og begge er bundet af direktivets bestemmelser.

(3)

 I overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktivet vurderes gennemførelsen af artikel 25 om foranstaltninger mod websteder, der indeholder eller udbreder børnepornografi, i en separat rapport (COM(2016) 872), som offentliggøres sammen med denne.

(4) Medlemsstaterne er i nærværende dokument forkortet i henhold til følgende regler: http://publications.europa.eu/code/en/en-370100.htm.

(5) Vurderingen kan f.eks. omfatte en evaluering af barneofrets situation med udgangspunkt i oplysninger indsamlet af familien, barnet selv, skolen, børnehaven, familiemedlemmer eller andre myndigheder, barnets udvikling og tilfredsstillelsen af barnets behov, forældrenes kapacitet, barnets og familiens sociale miljø, barnets synspunkter og ønsker samt barnets alder, sundhedstilstand, intellektuelle modenhed og kulturelle identitet.

(6) Rådets rammeafgørelse 2011/220/RIA af 15. marts .2001 om ofres stilling i straffesager, erstattet af direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse.

(7) Jf. fodnote 1.

(8) Jf. fodnote 3.