EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.6.2016

COM(2016) 268 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsberetning om gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Korea

{SWD(2016) 162 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsberetning om gennemførelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Korea

1.Indledning

Den 1. juli 2015 var fireårsdagen for frihandelsaftalen mellem EU og dens medlemsstater og Republikken Korea ("Korea"). Frihandelsaftalen har været midlertidigt gældende siden juli 2011. Den 13. december 2015 trådte aftalen formelt i kraft efter at være blevet ratificeret af EU's medlemsstater.

Frihandelsaftalen mellem EU og Korea er den første i en ny generation af vidtrækkende og omfattende frihandelsaftaler. Det er også EU's første handelsaftale med et asiatisk land og samtidig den mest ambitiøse frihandelsaftale, EU indtil videre har gennemført.

Frihandelsaftalen er allerede blevet ændret én gang. Frihandelsaftalens tillægsprotokol, der tager hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU, blev undertegnet i marts 2014 og har været midlertidigt gældende siden den 26. maj 2014. Den trådte i kraft den 1. januar 2016.

Dette er den fjerde årsberetning om gennemførelsen af frihandelsaftalen i medfør af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2011 af 11. maj 2011 om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul i frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Korea 1 . I henhold til forordningens artikel 13, stk. 1, offentliggør Kommissionen en årsberetning om anvendelsen og gennemførelsen af aftalen. Desuden fastsættes det i artikel 3, stk. 3, at Kommissionen forelægger en årlig tilsynsberetning for Europa-Parlamentet og Rådet om opdaterede statistikker for import fra Korea vedrørende produkter inden for de følsomme sektorer og de sektorer, som tilsynet er blevet udvidet til at omfatte. Denne beretning kombinerer derfor disse to rapporteringskrav om udarbejdelse af beretninger. Udviklingen i import til EU fra Korea inden for de sektorer, der er omfattet af tilsynet, og resultaterne af de specifikke tilsyn i forbindelse med toldgodtgørelse kan ses i Kommissionens arbejdsdokument, som ledsager denne beretning.

Beretningen giver også et overblik over aktiviteterne i de forskellige udvalg og arbejdsgrupper, der er nedsat i henhold til frihandelsaftalen, og som skal føre tilsyn med aftalens gennemførelse. Da de fleste af dem afholdt deres møder i andet halvår af 2015, dækker denne beretning perioden fra juli 2014 til december 2015. Analysen af handelsstatistikker omfatter det fjerde gennemførelsesår, dvs. fra juli 2014 til juni 2015, for at kunne sammenligne med de tilsvarende 12-måneders perioder før frihandelsaftalen trådte i kraft, mens den sammenfattende redegørelse for aktiviteterne i frihandelsaftalens gennemførelsesorganer omfatter kalenderåret 2015.

2.Samlet vurdering: udviklingen i handelen fire år efter frihandelsaftalens gennemførelse

2.1.Metodologi anvendt til analysen

Nedenstående analyse af de bilaterale handelsstrømme mellem EU og Korea, hvad angår varer, er baseret på en sammenligning af data for det fjerde år efter gennemførelsen af frihandelsaftalen (juli 2014 – juni 2015) med data for 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft, og den midlertidige anvendelse begyndte (juli 2010 – juni 2011).

Hvad angår handel med tjenesteydelser, er analysen baseret på årlige data frem til 2014.

Det bør bemærkes, at ændringer i handelsstrømmene ikke udelukkende kan tilskrives frihandelsaftalen, da også andre faktorer påvirker handelsstrømmene. Men tallene nedenfor giver et godt billede af, hvordan frihandelsaftalen har fungeret hidtil.

2.2.Den samlede udvikling i handelen med varer

EU's eksport til Korea steg med 55 % fra 30,6 mia. EUR i 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft, til 47,3 mia. EUR i det fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse. Den årlige stigning i eksporten udgjorde over 15 % i det første år af frihandelsaftalens gennemførelse 2 , 8-9 % i det andet og tredje år og 14 % i det fjerde år.

EU's eksport til Korea af produkter, som blev fuldstændig eller delvis liberaliseret ved frihandelsaftalen, steg med henholdsvis 57 % og 71 % i forhold til 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft (med henholdsvis 8,8 mia. EUR og 1,7 mia. EUR), mens EU's eksport af produkter omfattet af en mestbegunstigelsessats på nul steg med 25 % (1,9 mia. EUR). Stigningen i EU's eksport af disse produkter til resten af verden 3 udgjorde 19 % for fuldstændig liberaliserede produkter, 26 % for delvis liberaliserede produkter og 13 % for produkter omfattet af en mestbegunstigelsessats på nul.

Fig. 1: EU's eksport til og import fra Korea, juli 2010 – juni 2015 (i mia. EUR)

Kilde: EUROSTAT-COMEXT (hentet i oktober 2015)

EU's import fra Korea i frihandelsaftalens fjerde år udgjorde 40 mia. EUR, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft. I det tredje og fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse steg importen årligt med 6 %, mens den i det andet år faldt med 6 % i forhold til det foregående år.

Det er værd at bemærke, at i det fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse steg EU's import fra Korea mere end EU's import fra resten af verden, som steg med 2 % i forhold til det foregående år.

EU's import fra Korea af produkter, som blev fuldstændig eller delvis liberaliseret ved frihandelsaftalen, steg med henholdsvis 35 % og 64 % i forhold til 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft (med henholdsvis 5 mia. EUR og 0,5 mia. EUR), mens EU's import fra Korea af produkter omfattet af en mestbegunstigelsessats på nul faldt med 29 % (med 5,8 mia. EUR).

Samlet set blev EU's handelsunderskud på 7,6 mia. EUR over for Korea i 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft, til et handelsoverskud på 7,3 mia. EUR i frihandelsaftalens fjerde år.

EU's andel af Koreas samlede import steg fra 9 %, før frihandelsaftalen trådte i kraft, til 13 % i aftalens fjerde år. I den samme periode faldt EU's andel af Koreas samlede eksport fra 11 % til lidt under 9 % 4 .

2.3. Sektorvirkninger

Med hensyn til EU's eksport var de vigtigste produktkategorier:

"maskiner og apparater" (HS 5 16), der tegnede sig for 30 % af EU's samlede eksport til Korea. I denne kategori er der en stigning på 24 %.

"transportmidler" (HS 17), der tegnede sig for 21 % af EU's samlede eksport til Korea. I denne kategori er der en stigning på 134 %.

"kemiske produkter" (HS 06), der tegnede sig for 12 % af EU's samlede eksport til Korea. I denne kategori er der en stigning på 21 %.

Andre produktkategorier, hvor der havde været en betydelig stigning i EU's eksport siden juli 2011, var "mineralske produkter" (HS 05) 6 , "perler og ædle metaller "(HS 14), "fodtøj" (HS 12) og "træ" (HS 09).

Det nuværende niveau for EU's eksport til Korea ville have genereret 2,8 mia. EUR i toldbetalinger, hvis frihandelsaftalen ikke havde været i kraft 7 .

For så vidt angår EU's import fra Korea, var de vigtigste produktkategorier:

"maskiner og apparater", der tegnede sig for 36 % af EU's import fra Korea. I denne kategori er der et fald på 16 %.

"transportmidler", der tegnede sig for 26 % af EU's samlede import fra Korea. Importen svingede i løbet af de fire år og var næsten på samme niveau i juni 2015 som i juni 2011.

Der blev observeret betydelige stigninger i EU's import af "kemiske produkter" og "plast" (HS 07), som er steget med henholdsvis 115 % og 59 %, siden frihandelsaftalen trådte i kraft.

2.4.Bilateral handel med motorkøretøjer og reservedele

EU's eksport af motorkøretøjer (HS 8703) steg med 206 % fra 2 mia. EUR (74 600 enheder) i 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft, til 6,1 mia. EUR (210 900 enheder) i løbet af det fjerde år af frihandelsaftalen og udgjorde 13 % af EU's samlede eksport til Korea. Den årlige stigning i eksporten var på ca. 35 % i det andet og tredje år af frihandelsaftalen, mens den i det fjerde år udgjorde 61 %.

EU's import fra Korea steg med 53 % fra 2,6 mia. EUR til 4 mia. EUR, eller med 13 % målt på antallet af importerede enheder (fra 300 000 til 339 000). Hele stigningen (53 %) fandt sted i det første år af frihandelsaftalens gennemførelse. Motorkøretøjer tegner sig for 10 % af EU's samlede import fra Korea.

Fig. 2: EU's eksport til og import fra Korea af motorkøretøjer, juli 2010 – juni 2015 (i mia. EUR)

Kilde: EUROSTAT-COMEXT (hentet i oktober 2015)

EU's eksport af reservedele til Korea 8 udgjorde ca. 1,2 mia. EUR i det fjerde år af frihandelsaftalen, hvilket er en stigning på 18 % siden 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft. Den højeste stigning (på 12 %) fandt sted i det fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse.

EU's import af reservedele fra Korea steg med over 36 % fra 2,2 mia. EUR i 12-måneders perioden, før frihandelsaftalen trådte i kraft, til 3 mia. EUR i det fjerde år af frihandelsaftalen. Stigningen i importen på 23 % i det første år af frihandelsaftalen blev efterfulgt af et fald på 13 % i det andet år og en årlig stigning på 12 % i det tredje og fjerde år.

2.5. Handel med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer ("FDI" – Foreign Direct Investment)

I 2014 udgjorde EU's eksport af tjenesteydelser 11,9 mia. EUR, hvilket var en stigning på 11 % i forhold til det foregående år. Samtidig udgjorde EU's import af tjenesteydelser fra Korea 6 mia. EUR, hvilket var en stigning på 4 % i forhold til 2013. EU's handel med tjenesteydelser med Korea udgjorde 1 % af EU's handel med tjenesteydelser med tredjelande.

Tabel 1: Samlet handel med tjenesteydelser mellem EU og Korea (mio. EUR)

Kilde: Eurostat (betalingsbalance)

I 2014 var EU's beholdning af udgående FDI til Korea på 43,7 mia. EUR, mens EU's beholdning af indgående FDI fra Korea i alt var på 20,3 mia. EUR (en stigning på 35 % i forhold til det foregående år). Disse tal udgør 1 % af EU's beholdning af FDI til tredjelande.

Tabel 2: FDI mellem EU og Korea (mio. EUR)

Bemærk: b) brud i datarækken. Data for 2010-2012 er udarbejdet i henhold til BPM5-metoden og er ikke sammenlignelige med data for 2013-2014, der bygger på BPM6-metoden. Special Purpose Entities er medregnet 9 .

2.6. Anvendelse af toldpræferencer under frihandelsaftalen

Baseret på data fra det fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse var EU's samlede præferenceudnyttelsesgrad på det koreanske marked på 65 %. Til sammenligning var præferenceudnyttelsesgraden på 66 % i frihandelsaftalens tredje år. Graden viser, i hvilket omfang EU's eksportører anvender frihandelsaftalens bestemmelser 10 . Præferenceudnyttelsen inden for landbrugsprodukter var højere end for industriprodukter (86 % mod 64 %).

På EU-medlemsstatsniveau varierede anvendelsen af præferencer og lå på mellem 6 % og 91 %. Medlemsstaterne med den højeste præferenceudnyttelsesgrad – på over 80 % – er Letland, Østrig og Slovakiet, mens medlemsstaterne med den laveste præferenceudnyttelsesgrad – på under 16 % – er Malta og Luxembourg.

Inden for HS-kategorierne fandtes den højeste præferenceudnyttelsesgrad i "transportmidler" (HS 17) og i "levende dyr og animalske produkter" (HS 1) med 93 %. Den laveste, samlede præferenceudnyttelsesgrad – på under 50 % – fandtes i "mineralske produkter" (HS 05), "perler og ædelstene" (HS 14), "uædle metaller" (HS 15) og "maskiner" (HS 16).

Med hensyn til eksporten fra Korea til EU var den samlede præferenceudnyttelsesgrad på EU-markedet højere end EU-præferenceudnyttelsesgraden, nemlig på 84 % i 2014. Inden for HS-kategorierne fandtes den højeste, samlede præferenceudnyttelsesgrad i "mineralske produkter", "transportmidler" og "plast og gummi" (over 90 %), mens den laveste, samlede præferenceudnyttelsesgrad fandtes i "træ" og "perler" (henholdsvis ca. 9 % og 34 %). Det er værd at bemærke, at den koreanske præferenceudnyttelsesgrad for maskiner var på 72 %, dvs. langt højere end den respektive EU-præferenceudnyttelsesgrad på ca. 48 % 11 .

3.Aktiviteter, der varetages af frihandelsaftalens gennemførelsesorganer

I henhold til de institutionelle bestemmelser i frihandelsaftalen blev der nedsat syv specialiserede udvalg og syv arbejdsgrupper og ført en dialog om intellektuel ejendomsret. Det årlige EU-Korea-Handelsudvalg på ministerplan fører tilsyn og sikrer, at frihandelsaftalen fungerer efter hensigten. I 2015 mødtes de fleste af udvalgene og arbejdsgrupperne, herunder også Handelsudvalget, i Korea, som resumeret nedenfor. Desuden blev topmødet mellem EU og Korea afholdt i Seoul, Korea, den 15. september 2015.

Udvalget for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger mødtes den 9. juni 2015 i Sejong City, Korea. Udvalget drøftede den særlige koreanske lov om styring af sikkerheden for importerede fødevarer og dens underordnede lovgivning, der er under udarbejdelse, mængden af udtagne stikprøver, når der skal testes værdifulde produkter, udviklingen i importgodkendelsesproceduren for EU's oksekødsprodukter, EU's anmodning om at anvende regionaliseringsprincipper og om at ophæve forbuddet mod import af svinekød fra Polen og fjerkræ og fjerkræprodukter fra visse af EU's medlemsstater, "født og opdrættet"-klausulen i de bilaterale sundhedsprotokoller mellem EU's medlemsstater og Korea, EU's eksport til Korea af ikke-pasteuriseret ost, Koreas eksport til EU af kyllingeginsengsuppe og levende olivengrøn hvarre samt EU's medlemsstaters grænseværdier for jodindholdet i tang.

Arbejdsgruppen for Motorkøretøjer og Reservedele mødtes den 10. juni 2015 i Seoul. Dagsordenen var delt mellem spørgsmål, der vedrørte henholdsvis frihandelsaftalens gennemførelse og markedsadgang, og en drøftelse af den fremtidige udvikling og konvergens af lovgivningen. Vedrørende frihandelsaftalens gennemførelse blev der på mødet samt på et særskilt teknisk møde gjort fremskridt med hensyn til den tekniske opdatering af bilag 2-C. I arbejdsgruppen bekræftedes fra koreansk side godkendelsen af certifikater for tunge erhvervskøretøjer (EURO VI) og af forenklede, elektroniske dokumentationsprocedurer for import af e-mærkede dæk. De spørgsmål, der blev drøftet, vedrørende markedsadgang, omfattede bl.a. vejtraktorer, selvcertificering og -mærkning af bildele, de nye emissionsstandarder for benzinbiler, CO2-mål, køretøjers vognbreddegrænse, hjælpebremsesystemer for store busser og sikkerhedsstandarder angående stød fra armlæn.

Arbejdsgruppen for Farmaceutiske Produkter og Medicinsk Udstyr, som mødtes den 11. juni 2015 i Seoul, drøftede bl.a. den koreanske ordning for prisfastsættelse af lægemidler og passende anerkendelse af værdien af innovative lægemidler og teknologier, de foreslåede ændringer til den koreanske lov om den nationale sygeforsikring, Koreas gennemførelse af serienumre for lægemidler, Koreas anmodning om hvidlistning af aktive lægemiddelbestanddele i EU, nedsættelsen af godtgørelse af udgifter ud fra metoden i henhold til importpriser på medicinsk udstyr, krav til kliniske forsøg og de foreslåede ændringer af EU-lovgivningen om medicinsk udstyr i forbindelse med CE-mærkningen. Arbejdsgruppens møde blev efterfulgt af et ekspertmøde, hvor begge parter udvekslede resultater af en inspektion i den farmaceutiske sektor inden for rammerne af Pharmaceutical Inspection Convention (PIC) og Pharmaceutical Inspection Co-operation Scheme (PIC/S) samt synspunkter om den lovgivningsmæssige harmonisering inden for sektoren for medicinsk udstyr, og derudover blev også Koreas anmodning vedrørende aktive lægemiddelbestanddele drøftet.

Den samme dag, den 11. juni 2015, mødtes Arbejdsgruppen for Kemikalier i Seoul for at udveksle oplysninger om begge parters gennemførelse af REACH, især hvad angår stoffer, der er underlagt begrænsninger, samt risikostyringsmetoder, Koreas IT-systemers kompatibilitet med OECD-modellen og den internationale kemiske informationsdatabase (IUCLID), metoder til at sikre fortroligheden af de registrerede kemikalier under den koreanske REACH, omstændelige krav til bekræftelse af, hvilke FoU-stoffer der er fritaget for registrering og for importørers årsberetning, osv. EU-parterne opdaterede også de koreanske parter om EU-forordningen om biocidholdige produkter i lyset af de bekymringer, som nogle koreanske eksportører havde givet udtryk for.

Den 7. september 2015 mødtes Udvalget for Zoner for Passiv Forædling på Den Koreanske Halvø i Seoul. De koreanske parter gav et overblik over situationen omkring Gaeseongindustrikomplekset, den tværkoreanske fabrikspark beliggende i Nordkorea. Udvalget gjorde også status over drøftelserne på det foregående udvalgsmøde. Udvalget drøftede desuden udkastet til forslag fra Korea om at ændre bestemmelserne i frihandelsaftalen vedrørende zoner for passiv forædling. Begge parter anerkendte den politiske følsomhed forbundet med zonerne for passiv forædling, men var enige om at fortsætte drøftelserne på arbejdsplan.

Den 8. september 2015 mødtes Udvalget for Handel med Varer i Sejong City. Udvalget drøftede den overordnede gennemførelse af frihandelsaftalen efter fire år, herunder hvordan man kan forbedre virksomheders mulighed for at anvende frihandelsaftalen. Andre spørgsmål, der blev drøftet, omfattede bl.a. den seneste lovgivningsmæssige udvikling i EU inden for elektriske og elektroniske produkter, Koreas revision af artikel 4 (overgangsordninger) i bilag 2-B til frihandelsaftalen vedrørende flytning af produkter henhørende under lempeligere certificeringsordninger samt yderligere lovgivningsmæssigt samarbejde inden for området for elektriske og elektroniske produkter. Spørgsmål om markedsadgang for EU's kosmetikindustri blev også drøftet, herunder især Koreas elektroniske dataudvekslingssystem og bestemmelserne vedrørende de toldfrie butikker i byer. I mangel af et særligt udvalg eller en arbejdsgruppe til gennemførelse af kapitlet i frihandelsaftalen om konkurrence, blev gennemførelsen af dette kapitel – navnlig hvad angår subsidier – desuden drøftet. Endelig drøftede parterne også forberedelsen af mødet i Handelsudvalget.

Den 9. september 2015 mødtes Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling i Seoul. Parterne udvekslede synspunkter om deres respektive miljøpolitikker og arbejdsmarkedspolitikker. I kapitel 4 nedenfor uddybes disse drøftelser i detaljer.

Arbejdsgruppen for Geografiske Betegnelser mødtes to gange i 2015. Det første møde fandt sted i Seoul den 14. september 2015, og det andet møde fandt sted i Bruxelles den 4. november 2015. Der blev gjort fremskridt, hvad angår de nye geografiske betegnelser, der skal føjes til listen over beskyttede geografiske betegnelser i henhold til frihandelsaftalen, og drøftelserne om den proces, der går forud for disse tilføjelser, fortsatte. På begge møder drøftede parterne også håndhævelsen af nogle europæiske geografiske betegnelser på det koreanske marked og nogle koreanske geografiske betegnelser på EU-markedet.

Den 24. september 2015 mødtes Udvalget for Handel med Tjenesteydelser, Etablering og Elektronisk Handel i Bruxelles. Parterne drøftede og udvekslede oplysninger om gennemførelsen af frihandelsaftalen på en række områder, herunder revisionen af de lovgivningsmæssige rammer for investeringer, finansielle tjenesteydelser, især hvad angår overførsel og behandling af finansielle oplysninger samt back office funktionen, beskyttelse af personoplysninger samt post- og kurertjenester, hvor revisionen af den såkaldte "postal rule" samt kurertjenester blev drøftet. Endelig opdaterede parterne hinanden om deres forhandlinger vedrørende handel med tjenesteydelser og investeringer.

Samme dag, den 24. december 2015, trådte Arbejdsgruppen for Aftaler om Gensidig Anerkendelse af Tjenesteydelser også sammen i Bruxelles. Parterne udvekslede synspunkter om deres respektive initiativer med andre lande om aftaler om gensidig anerkendelse og gjorde status over fremskridt i drøftelserne mellem faglige sammenslutninger om aftaler om gensidig anerkendelse inden for ingeniør- og arkitekttjenester. De drøftede også det fremtidige arbejde på disse områder, og der var enighed om, at de faglige sammenslutninger bør opfordres til fortsat at arbejde sammen.

Den 4. november 2015 mødtes Toldudvalget i Bruxelles. Udvalget drøftede mulige ændringer af frihandelsaftalen på toldområdet, f.eks. EU's forslag om at ændre klausulen om direkte forsendelse og tilføje en klausul om reparerede varer samt Koreas forslag om at ophæve artikel 14 i protokollen om oprindelsesbestemmelser i frihandelsaftalen vedrørende fritagelse for eller godtgørelse af told. Den tekniske opdatering – på Koreas anmodning – af produktspecifikke regler fra HS2007-HS2012 blev også drøftet. Desuden behandlede udvalget spørgsmål vedrørende oprindelsesregler, som f.eks. fortolkningen af "primær ingrediens" i surimi, procedurerne for kontrollen af oprindelse og ordningen med godkendte eksportører. Desuden drøftede parterne den koreanske toldadministrations nye foranstaltninger over for kurerforsendelser udført af kurerfirmaer og den gensidige administrative bistand i en bestemt sag.

Dialogen om intellektuel ejendomsret fandt sted den 5. november 2015 i Bruxelles. Begge sider gav en opdatering om den lovgivningsmæssige og politiske udvikling inden for intellektuel ejendomsret, navnlig om ophavsrettigheder, patenter, varemærker samt håndhævelse. EU gav på sin side udtryk for vigtigheden af, at der i Koreas konkurrencepolitik opretholdes en balance mellem rettighedsindehavere af standardessentielle patenter og brugere. EU udtrykte endvidere bekymring over den manglende gennemførelse af frihandelsaftalens bestemmelser om rettigheder til offentlig fremførelse, som afventer Koreas revision af loven om ophavsret, og understregede dette spørgsmåls økonomiske betydning for både EU og Korea.

Den 15. september 2015 mødtes Handelsudvalget i Seoul forud for topmødet mellem EU og Korea, der fandt sted samme dag. Mødet blev ledet i fællesskab af EU's kommissær for handel, Cecilia Malmström, og Koreas handels-, industri- og energiminister Yoon Sang-jick. Udvalget vurderede den bilaterale handels udvikling i de fire år, frihandelsaftalen har været gennemført, og eksportørernes præferenceudnyttelsesgrad for begge parters vedkommende. Fra koreansk side blev der givet udtryk for bekymring over deres handelsunderskud over for EU, som er blevet forværret i frihandelsaftalens fjerde år. Selv om der var mange grunde hertil, f.eks. den faldende efterspørgsel i Unionen, gjorde det det vanskeligt for den koreanske regering at argumentere over for de nationale interessenter for, at frihandelsaftalen er en fordel.

Handelsudvalget drøftede også en eventuel fremtidig revision af frihandelsaftalen, navnlig i lyset af Koreas ønske om at medtage bestemmelser om investeringsbeskyttelse i frihandelsaftalen og EU's anmodning om at ændre visse bestemmelser, såsom klausulen om direkte forsendelse. Begge parter var enige om at begynde at undersøge en mulig pakke af ændringsforslag til frihandelsaftalen under hensyntagen til de interesser og bekymringer, begge sider har.

Begge parter gav udtryk for deres respektive betænkeligheder vedrørende gennemførelsen af aftalen eller markedsadgangen generelt, navnlig inden for sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, tekniske handelshindringer og intellektuelle ejendomsrettigheder og informerede de specialiserede udvalg og arbejdsgrupper om at fortsætte med at finde løsninger på begge parters problemer.

Endelig gentog lederne på topmødet mellem EU og Korea, som blev afholdt i Seoul den 15. september 2015 efter Handelsudvalgets møde, at den fulde gennemførelse af frihandelsaftalen og en stigning i handelsmængden mellem Korea og EU var af betydning for at bibringe begge parter de forventede fordele på en afbalanceret måde. De opfordrede yderligere deres embedsmænd på handelsområdet til at skabe konkrete resultater angående spørgsmål vedrørende gennemførelsen af frihandelsaftalen og besluttede at undersøge mulighederne for at forbedre investeringsnormerne samtidig med de fortsatte drøftelser om andre forbedringer af frihandelsaftalen.

4.Gennemførelse af frihandelsaftalens kapitel 13 om handel og bæredygtig udvikling

Som det fremgår ovenfor blev det tredje møde i Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling afholdt i Seoul den 9. september 2015.

I overensstemmelse med fast praksis fra tidligere møder opdaterede medformændene for Civilsamfundsforummet Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling om arbejdet i de nationale rådgivende grupper siden det sidste udvalgsmøde.

Miljøsegmentet omfattede en redegørelse fra koreansk side om genanvendelsessamfundet, der er flagskibet i den koreanske miljøpolitik, herunder en opdatering om den seneste udvikling med hensyn til loven om fremme af overgangen til et ressourcegenanvendende samfund, der vil være gældende fra 2017. Parterne drøftede også ulovlig skovhugst, hvor EU udtrykte vilje til at samarbejde med Korea om at finde den bedste fremgangsmåde til at standse import og handel med ulovligt fældet træ og afledte produkter heraf. Korea redegjorde for sit lovforslag vedrørende handel med ulovligt fældet træ og træprodukter. Parterne drøftede også status på ratifikationen af Minamatakonventionen om kviksølv.

Det arbejdsmarkedspolitiske segment blev introduceret med en redegørelse ved Den Internationale Arbejdsorganisation ("ILO") om udviklingen med hensyn til gennemførelsen af ILO's konvention 111 og erfaringerne med at overvinde forhindringerne for overholdelse.

De drøftede arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål omfattede forpligtelserne, jf. artikel 13, stk. 4, i frihandelsaftalen, til i lovgivning og praksis at iagttage, fremme og gennemføre ILO's grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, samt til effektivt at gennemføre de ILO-konventioner, som parterne hver især har ratificeret, og bestræbe sig vedholdende på at ratificere de grundlæggende ILO-konventioner samt de øvrige konventioner, som af ILO er klassificeret som værende ajour. Parterne opdaterede hinanden om arbejdet med ratificering og effektiv gennemførelse af ILO's grundlæggende, prioriterede og andre ajourførte konventioner samt om arbejdsmarkedspolitiske udviklinger, der kan have en indvirkning på handel og/eller investeringer.

EU anmodede Korea om at fremskynde arbejdet med at ratificere de af ILO's grundlæggende konventioner, som Korea endnu ikke har ratificeret, navnlig hvad angår tvangsarbejde, foreningsfrihed samt retten til kollektive forhandlinger. Korea indvilligede i at fremlægge tekster, der fastlægger yderligere konkrete skridt til at fjerne de resterende hindringer for ratifikation af de vigtigste ILO-konventioner inden (det) næste møde i både Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling og i Civilsamfundsforummet.

Med hensyn til samarbejde i henhold til bilag 13 i frihandelsaftalen for yderligere at styrke forpligtelserne på det arbejdsretlige område i frihandelsaftalen, og med ILO's redegørelse som fundament, blev parterne enige om at iværksætte et projekt under partnerskabsinstrumentet for at undersøge gennemførelsen af ILO's konvention 111 om bekæmpelse af forskelsbehandling inden for beskæftigelse og erhverv for at få en større indsigt i status for gennemførelsen i Korea og EU's medlemsstater og finde frem til de hindringer, indhøstede erfaringer og bedste praksisser, som kan forbedre overholdelsen. Parterne drøftede også deres forpligtelse til at sikre ansvarlig adfærd i erhvervslivet og den eventuelle igangsættelse af et projekt under partnerskabsinstrumentet inden for virksomheders sociale ansvar. Endelig drøftede parterne den seneste udvikling i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en aftale om miljøvarer og deres samarbejde på dette område.

I udvalget var der enighed om, at et ambitiøst kapitel om handel og bæredygtig udvikling i frihandelsaftalen viser parternes fælles forpligtelse over for det overordnede mål om bæredygtig udvikling, og at der skal leves op til dette mål i gennemførelsen – både i ånd og i bogstav.

Civilsamfundsforummet afholdt sit fjerde møde den 10. september 2015 i Seoul. Forinden blev der den 9. september afholdt en workshop om arbejdsrelaterede aspekter med en drøftelse om tidsbegrænsede ansættelser og om mindsteløn.

Civilsamfundsforummets møde blev indledt med en briefing ved medformændene for Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, som redegjorde for resultatet af drøftelserne dagen før og forelagde Civilsamfundsforummets medlemmer forslag til områder for det fremtidige arbejde og analyser. Dette blev fulgt af en drøftelse om arbejdstagerrettigheder, virksomheders sociale ansvar, civilsamfundets bidrag til politikken for klimaforandringer og programmet for det videre arbejde i de nationale rådgivende grupper og civilsamfundsforummet.

5.Konklusion

På baggrund af mere end fire års gennemførelse må det konkluderes, at frihandelsaftalen mellem EU og Korea har fungeret rigtig godt. EU's eksport af varer til Korea steg med mere end 55 % i det fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse sammenlignet med 12-måneders perioden, inden frihandelsaftalen trådte i kraft. Samtidig steg eksporten fra Korea også, selv det var i mindre grad end EU's eksport. Den koreanske vareeksports svagere resultater skal ses på baggrund af den faldende efterspørgsel i EU efter finanskrisen. Når man ser på udviklingen af bilateral varehandel, som er blevet fuldt ud eller delvis liberaliseret ved frihandelsaftalen, ser situationen også meget lysere ud for Korea med en stigning på 35 % i eksporten af fuldt liberaliserede varer og 64 % for delvis liberaliserede varer til EU.

For EU er eksporten af fuldt eller delvis liberaliserede varer også steget mere end den samlede eksport med en stigning på 57 % for fuldt liberaliserede varer og 71 % for delvis liberaliserede varer.

Handel med tjenesteydelser steg også med 11 % for EU's eksport til Korea og med 4 % for EU's import fra Korea i 2014 sammenlignet med 2013. I samme periode steg bilaterale FDI-beholdninger med 35 %.

En fuldstændig gennemførelse af frihandelsaftalen er fortsat af afgørende betydning for at bibringe begge parter de forventede fordele. Der er stadig nogle gennemførelsesspørgsmål og bilaterale handelsspørgsmål. Inden for det sundheds- og plantesundhedsmæssige område skaber f.eks. omstændelige godkendelsesprocedurer hindringer, der især berører EU's oksekødsprodukter og eksport af svinekød. Gennemførelsen har også givet anledning til bekymring inden for intellektuel ejendomsret, navnlig hvad angår offentlig fremførelse og geografiske betegnelser, såvel som handel og bæredygtig udvikling, hvor der er behov for at fremskynde ratificeringen af ILO's grundlæggende konventioner.

I denne forbindelse vil de specialiserede udvalg og arbejdsgrupper, der er nedsat til frihandelsaftalens gennemførelse, fortsætte med at drøfte og finde løsninger på spørgsmålene om selve gennemførelsen og markedsadgangen for at frembringe konkrete resultater. Disse gennemførelsesorganer har også vist sig at være meget nyttige fora, hvori der kan drøftes den aktuelle og fremtidige lovgivningsmæssige udvikling og områder for fremtidigt samarbejde.

Endelig vil EU og Korea som aftalt på Handelsudvalgets møde i september 2015 fortsætte drøftelserne om en pakke af ændringsforslag til frihandelsaftalen med henblik på at opnå et afbalanceret og gensidigt acceptabelt resultat.

(1) EUT L 145 af 31.5.2011, s. 19.

(2) De første år af frihandelsaftalens gennemførelse: juli 2011 – juni 2012, andet år: juli 2012 – juni 2013, tredje år: juli 2013 juni 2014, fjerde år: juli 2014 – juni 2015.

(3) Dette omfatter kun EU's handel med tredjelande, dvs. handel med EU's medlemsstater er ikke medregnet.

(4) EU's andel af Koreas samlede import omfatter Koreas import fra EU som en andel af Koreas import fra verden. EU's andel af Koreas samlede eksport er et udtryk for Koreas eksport til EU som en andel af Koreas eksport til verden.

(5) Det harmoniserede system.

(6) EU's eksport af "mineralske produkter" til Korea steg især i det første år af frihandelsaftalens gennemførelse. De tegnede sig for 7 % af EU's samlede eksport til Korea.

(7) Denne beregning er baseret import til Korea fra EU på HS6-niveau i det fjerde år af frihandelsaftalens gennemførelse (data fra ITC).

(8) Reservedele omfatter dæk (401110, 401211), motorer (840733, 840734, 840790, 840820) og reservedele (8708).

(9) I 2014 tegnede Special Purpose Entities sig for 44 % af EU's udgående beholdninger til Korea og 3 % af EU's indgående beholdninger fra Korea. Hvad angår strømme, tegnede Special Purpose Entities sig for 84 % af EU's udgående strømme til Korea og 19 % af EU's indgående strømme fra Korea.

(10) Den udgøres af følgende forhold:Koreas præferenceimport (værdien af EU's eksport til Korea, der føres ind i Korea, og som er omfattet af præferencesatserne)Koreas berettigede præferenceimport (værdien af EU's eksport til Korea, som er berettiget til at være omfattet af præferencesatserne)

(11) Data om henholdsvis EU-præferenceudnyttelsesgraden og den koreanske præferenceudnyttelsesgrad kan ikke sammenlignes direkte, fordi de omfatter forskellige perioder (EU-præferenceudnyttelsesgraden: juli 2014 – juni 2015, og den koreanske præferenceudnyttelsesgrad: januar 2014 – december 2014).