This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015XG0220(01)
Notice for the attention of the persons, entities and bodies to which restrictive measures provided for in Council Decision 2011/101/CFSP, as amended by Council Decision (CFSP) 2015/277 and in Council Regulation (EC) No 314/2004 concerning restrictive measures against Zimbabwe apply
Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/101/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/277 og i Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

EUT C 62 af 20.2.2015, p. 2–2
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 62/2 |
Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2011/101/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/277 og i Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe
(2015/C 62/02)
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder og organer, der er anført i bilag I til Rådets afgørelse 2011/101/FUSP (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2015/277 (2) og i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 (3) om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe.
Rådet for Den Europæiske Union har fastslået, at de personer, enheder og organer, der er anført i ovennævnte bilag, fortsat skal være opført på listen over personer, enheder og organer, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse 2011/101/FUSP og forordning (EF) nr. 314/2004.
Disse personer, enheder og organer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, som er nævnt i bilag II til forordning (EF) nr. 314/2004, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 7 i forordningen).
De berørte personer, enheder og organer kan til Rådet indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Alle sådanne anmodninger sendes til følgende adresse:
Rådet for Den Europæiske Union |
Generalsekretariatet |
GD C 1C |
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
1048 Bruxelles/Brussel |
BELGIEN |
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu |
Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer, enheder og organer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(1) EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6.
(2) EUT L 47 af 20.2.2015, s. 20.
(3) EUT L 55 af 24.2.2004, s. 1.