Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015PC0487

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

COM/2015/0487 final - 2015/0236 (NLE)

Bruxelles, den 7.10.2015

COM(2015) 487 final

2015/0236(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Med Rådets forordning (EU) 2015/104 fastsættes der fiskerimuligheder for 2015 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Fiskerimulighederne ændres som regel adskillige gange i løbet af den periode, de er fastsat for. De foreslåede ændringer har til formål at ændre forordning (EU) 2015/104 som beskrevet nedenfor.

Den 19. januar 2015 vedtog Rådet forordning (EU) 2015/104 om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. Ved forordningen blev de samlede tilladte fangstmængder (TAC) fastsat for brisling og dermed forbundne bifangster i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV på 227 000 ton for 2015, hvilket blev baseret på den på tidspunktet for fastsættelsen af fiskerimulighederne tilgængelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Den 30. juni 2015 fremlagde ICES rådgivning om brisling i Nordsøen for perioden juli 2015 – juni 2016, som angiver en samlet ønsket fangstmængde for denne periode på op til 506 000 ton. Denne positive udtalelse er hovedsageligt baseret på et rekordhøjt rekrutteringsniveau, nye dødelighedsvurderinger og opdaterede modelinput.

Da fiskerimuligheder i Den Europæiske Union fastsættes årligt, bør fiskerimulighederne for 2015 ændres med henblik på en delvis forøgelse af den samlede tilladte fangstmængde for brisling. Der tages hensyn til denne delvise forøgelse af fiskerimulighederne for 2015, når forslaget om fiskerimulighederne for 2016 fremlægges.

Ifølge ICES' seneste rådgivning er sild i ICES-afsnit IIIa inden for biologisk sikre grænser, som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 18), og for så vidt angår artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Sildebestanden i afsnit VIIa, syd for 52°30'N, og VIIg, h, j og k (Det Irske Hav, Det Keltiske Hav og sydvest for Irland) blev benchmarket i 2015, og vurderingsmodellen blev ændret. På baggrund af dette benchmark blev vurderingen af bestanden ændret, og ifølge rådgivningen er en betydelig forøgelse i TAC'en for 2016 mulig. Da der er tale om efterårsfiskeri, er det gunstigt for fiskeindustrien og ikke skadeligt for bestanden at indføre en begrænset forøgelse af fiskerimulighederne allerede i 2015. Der tages hensyn til denne delvise forøgelse af fiskerimulighederne for 2015, når forslaget om fiskerimulighederne for 2016 fremlægges.

TAC'en for sperling i ICES-afsnit IIIa og EU-farvande i afsnit IIa og underområde IV gælder på nuværende tidspunkt fra den 1. januar til den 31. oktober 2015. Da ICES først fremlægger sin rådgivning i sidste kvartal af 2015, bør anvendelsesperioden for denne TAC forlænges til udgangen af 2015 med henblik på at forhindre, at denne bestand ikke dækkes af nogen TAC mellem den 1. november og den 31. december 2015.

Som følge af konsultationer med Norge kan en samlet tilladt fangstmængde på 1 500 ton nu fastsættes for rødfisk i de norske farvande i I og II. Kommissionens forslag indeholder denne aftale og fastsætter kvoterne for EU og de pågældende medlemsstater.

Overensstemmelse med eksisterende politiske bestemmelser på området

Forslaget er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Overensstemmelse med andre EU-politikker

Forslaget er i overensstemmelse med andre EU-politikker.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på traktatens artikel 43, stk. 3.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget henhører under Den Europæiske Unions enekompetence.

Proportionalitet

Forslaget falder inden for omfanget af de beføjelser, der er fastsat i EUF-traktatens artikel 43, stk. 3, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet med denne bestemmelse.

Reguleringsmiddel/reguleringsform

I traktaten fastsættes det, at der skal vedtages en rådsforordning.

3.RESULTATERNE AF DE EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer og kontrol af den eksisterende lovgivnings egnethed

Ikke relevant

Høring af interesserede parter

Forslaget er baseret på videnskabelig rådgivning fra ICES, og en formel høring af interesserede parter er unødvendig på grund af forslagets begrænsede virkning.

Ekspertbistand

Forslaget er baseret på videnskabelig rådgivning fra ICES.

Konsekvensanalyse

Forslaget er baseret på videnskabelig rådgivning fra ICES og er i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslagets foranstaltninger har ingen budgetmæssige konsekvenser.

2015/0236 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ifølge ICES' seneste rådgivning er sild i ICES-afsnit IIIa inden for biologisk sikre grænser, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 18), i forordning (EU) nr. 1380/2013 1 . Denne bestand bør derfor angives i bilag I til forordning (EU) nr. 2015/104 med henblik på anvendelsen af undtagelsen i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(2)Ifølge den videnskabelige rådgivning er en begrænset forøgelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for 2015 for sild i ICES-afsnit VIIg, VIIh, VIIj og VIIk mulig og i overensstemmelse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, som fastsat i artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)Den 30. juni 2015 fremlagde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) rådgivning om brisling i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV for perioden juli 2015 til juni 2016, som angiver en samlet ønsket fangstmængde på 506 000 ton. Denne rådgivning er hovedsageligt baseret på et rekordhøjt rekrutteringsniveau, nye dødelighedsvurderinger og opdaterede modelinput.

(4)TAC'en for brisling i EU-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV for 2015 er i øjeblikket fastsat til 227 000 ton i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 2015/104 2 . Den bør forøges på grundlag af rådgivningen fra ICES af 30. juni 2015 for at optimere fangsten fra denne bestand.

(5)Da rådgivningen fra ICES omhandler perioden fra juli 2015 til juni 2016, bør der kun tages hensyn til en del af den maksimale fangst, som ICES anbefaler, i forbindelse med forøgelsen af fiskerimulighederne 2015.

(6)TAC'en for sperling i ICES-afsnit IIIa og EU-farvande i afsnit IIa og underområde IV gælder på nuværende tidspunkt fra den 1. januar til den 31. oktober 2015. Da ICES først fremlægger sin rådgivning i sidste kvartal af 2015, bør anvendelsesperioden for den nuværende samlede tilladte fangstmængde forlænges til udgangen af 2015.

(7)Som følge af en overførsel fra Norge får EU-fartøjer tilladelse til at fiske 1 500 ton rødfisk i de norske farvande i ICES-underområde I og II.

(8)Forordning (EU) nr. 2015/104 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2015/104 foretages følgende ændringer:

1.Bilag IA ændres således:

(a)skemaet over fiskerimuligheder for sild (Clupea harengus) i IIIa affattes således:

Art:

Sild (1)

 

 

Område:

IIIa 

 

 

Clupea harengus

 

 

(HER/03A.)

 

Danmark

 

18 034

(2)

Analytisk TAC

 

 

Tyskland

289

(2)

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Sverige

18 865

(2)

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Unionen

37 188

(2)

Artikel 7, stk. 3, i denne forordning anvendes

Norge

5 816

Færøerne

600

(3)

TAC

43 604

(1)

Fangster af sild taget ved fiskeri med redskaber med en maskestørrelse på mindst 32 mm.

(2)

Særlig betingelse: Op til 50 % af denne mængde kan fanges i EU-farvande i IV (HER/*04-C.).

(3)

Må kun fiskes i Skagerrak (HER/*03AN.).

 

 

 

 

(b)skemaet over fiskerimuligheder for sild (Clupea harengus) i VIIg, VIIh, VIIj og VIIk affattes således:

Art:

Sild

 

 

Område:

VIIg(1), VIIh(1), VIIj(1) og VIIk(1)

 

Clupea harengus

 

 

(HER/7G-K.)

 

Tyskland

 

213

 

Analytisk TAC

 

 

Frankrig

1 185

Artikel 7, stk. 3, i denne forordning anvendes

Irland

16 591

Nederlandene

1 185

Det Forenede Kongerige

24

Unionen

19 198

TAC

19 198

(1)

Dette område udvides med det område, der er afgrænset:

- mod nord af 52°30'N

- mod syd af 52°00'N

- mod vest af Irlands kyst

 

- mod øst af Det Forenede Kongeriges kyst.

 

 

 

 

(c)skemaet over fiskerimuligheder for brisling (Sprattus sprattus) og dermed forbundne bifangster i EU-farvande i IIa og IV affattes således:

Art:

Brisling og dertil knyttede bifangster

 

Område:

EU-farvande i IIa og IV

 

 

Sprattus sprattus

 

 

(SPR/2AC4-C)

Belgien

 

3 929

(1)

Analytisk TAC

 

Danmark

310 987

(1)

Artikel 7, stk. 3, i denne forordning anvendes

Tyskland

3 929

(1)

Frankrig

3 929

(1)

Nederlandene

3 929

(1)

Sverige

1 330

(1) (2)

Det Forenede Kongerige

12 967

(1)

Unionen

341 000

Norge

9 000

TAC

350 000

(1)

Med forbehold af landingsforpligtelsen kan fangster af ising og hvilling fratrækkes op til 2 % af kvoten (OTH/*2AC4C) under forudsætning af, at højst 9 % af den samlede kvote for brisling udgøres af disse fangster og bifangster af de arter, der er omfattet af artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(2)

Inklusive tobis.

(d)fodnote 4 i tabellen over fiskerimuligheder for sperling (Trisopterus esmarki) og dertil knyttede bifangster i IIIa, EU-farvande i IIa og IV udgår.

2.I bilag IB affattes tabellen over fiskerimuligheder for rødfisk (Sebastes spp.) i de norske farvande i ICES-underområde I og II således:

Art:

Rødfisk

 

Område:

Norske farvande i I og II

 

Sebastes spp.

 

 

(RED/1N2AB.)

Tyskland

766

Analytisk TAC

Spanien

95

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Frankrig

84

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 finder ikke anvendelse

Portugal

405

Det Forenede Kongerige

150

Unionen

1 500

TAC

Ikke relevant

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(2) Rådets forordning (EU) 2015/104 af 19. januar 2015 om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande, om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 779/2014 (EUT L 22 af 28.1.2015, s. 1).
Top