EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.7.2015

COM(2015) 370 final

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobiliseringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

OPLYSNINGER OM OG BEGRUNDELSE FOR MOBILISERINGEN AF EU'S SOLIDARITETSFOND

1.INDLEDNING

Denne afgørelse omhandler mobiliseringen af et beløb på 16 274 765 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (herefter benævnt "fonden") efter tre naturkatastrofer i Bulgarien og Grækenland. Dette beløb vil blive finansieret ved hjælp af en del af de 50 000 000 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger, der allerede er opført på 2015-budgettet, og et ændringsbudget er derfor ikke påkrævet.

2.OPLYSNINGER OG BEGRUNDELSE

I slutningen af april 2015 modtog Kommissionen tre anmodninger om finansiel bistand fra fonden i forbindelse med en naturkatastrofe i Bulgarien (strengt vintervejr) og to naturkatastrofer i Grækenland (oversvømmelse omkring floden Evros og oversvømmelser i det centrale Grækenland) i januar og februar 2015. Kommissionen har foretaget en grundig gennemgang af alle tre anmodninger i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 1 (herefter benævnt "forordningen"), særlig artikel 2, 3 og 4. De vigtigste elementer i vurderingerne gennemgås nedenfor.

2.1.BULGARIEN

(1)I slutningen af januar og i begyndelsen af februar 2015 blev store dele af Bulgarien ramt af voldsom regn og sne og store oversvømmelser og jordskred, der forårsagede betydelige skader på offentlige infrastrukturer, virksomheder, private hjem og i landbruget.

(2)Anmodningen fra Bulgarien blev modtaget den 24. april 2015, dvs. inden for fristen på 12 uger efter konstateringen af de første skader den 30. januar 2015.

(3)Kommissionen vurderede, at de forskellige naturkatastrofer i Bulgarien havde en fælles meteorologisk baggrund og derfor faldt ind under fondens anvendelsesområde.

(4)Bulgariens anmodning indeholdt et ønske om et forskud på det forventede bidrag fra fonden. Efter en foreløbig vurdering af anmodningen konkluderede Kommissionen, at betingelserne i forordningens artikel 4a var opfyldt. Ved Kommissionens afgørelse C(2015) 4179 blev der tildelt et forskud på 637 782 EUR svarende til 10 % af det forventede finansielle bidrag fra fonden.

(5)De bulgarske myndigheder skønner, at de samlede direkte skader som følge af naturkatastrofen beløber sig til 243 305 mio. EUR. Det svarer til 0,622 % af Bulgariens BNI eller 103,6 % af grænsen for mobilisering af fonden i tilfælde af en "større naturkatastrofe", der for Bulgariens vedkommende ligger på 234 871 mio. EUR i 2015 (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2013-tal). Eftersom de anslåede direkte skader tilsammen overskrider denne tærskel, er naturkatastrofen at betragte som en "større naturkatastrofe" i henhold til forordningens artikel 2, stk. 2.

(6)De samlede direkte skader danner grundlaget for beregning af det finansielle bidrag fra fonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3.

(7)Hvad angår naturkatastrofens virkninger og konsekvenser, ramte det strenge vintervejr næsten hele Bulgarien. Det blev rapporteret, at den sydøstlige del af landet blev hårdest ramt. Over 300 bygninger i byen Burgas alene blev oversvømmet. Jordskred ødelagde vigtige dele af infrastrukturen. Diger blev brudt, og mange floder (f.eks. Maritsa/Evros) gik over deres bredder og oversvømmede landbrugsarealer og skove. Kraftige vinde ødelagde fyrreskove, forårsagede strømsvigt og afbrød kommunikationsnet. Veje blev blokeret af væltede træer.

(8)Omkostningerne til nødhjælpstiltag, hvortil der kan ydes støtte i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, er af de bulgarske myndigheder blevet anslået til 239 225 mio. EUR og er fordelt på forskellige typer tiltag. Dette beløb repræsenterer over 98 % af de samlede indberettede skader. De bulgarske myndigheder forklarede dette uforholdsmæssigt store tal for de offentlige skader med de lokale myndigheders manglende evne til at evaluere private skader korrekt inden for fristen på 12 uger. Private skader er derfor i vid udstrækning ikke medtaget i anmodningen. Hovedparten af omkostningerne til nødhjælpstiltag, nemlig mere end 97 mio. EUR, vedrører sikring af forebyggende infrastrukturer. Det anslås, at der er behov for mere end 46 mio. EUR til genopbygning af transportinfrastrukturen.

(9)De ramte regioner hører til kategorien "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020). De bulgarske myndigheder har ikke tilkendegivet over for Kommissionen, at de agter at omfordele midler til genopretningstiltag fra Bulgariens pulje under de europæiske struktur- og investeringsfonde.

(10)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici i relation til naturkatastrofens art, gennemførte Bulgarien Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser ("direktivet om oversvømmelser") i national lovgivning i 2010, og der er blevet gennemført en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen i hvert vandområdedistrikt ved hjælp af en metode til vurdering af risikoen og faren for oversvømmelser, som miljø- og vandministeriet har udviklet.

(11)På datoen for indgivelse af anmodningen var Bulgarien ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.

(12)De bulgarske myndigheder har oplyst, at der er forsikringsdækning for skader til et beløb på omkring 32 275 EUR. Dette beløb blev trukket fra de støtteberettigede omkostninger.

2.2.GRÆKENLAND (oversvømmelse omkring floden Evros og oversvømmelser i de centrale og vestlige regioner)

(1)Fra begyndelsen af februar 2015 blev Grækenland ramt af omfattende oversvømmelser i området omkring floderne Evros og Ardas i regionen Østmakedonien og Thrakien, som forårsagede ødelæggelser af vigtige infrastrukturer, offentlige bygninger, private hjem, virksomheder og i landbruget.

(2)I samme periode blev store dele af det centrale og vestlige Grækenland, herunder regionerne Epiros, Vestgrækenland, Midtgrækenland og Thessalien, ramt af lignende begivenheder, der forårsagede endnu større skade end i Østmakedonien.

(3)Grækenland har indgivet to anmodninger om et finansielt bidrag fra fonden, begge den 23. april 2015, dvs. inden for fristen på 12 uger fra konstateringen af de første skader den 4. februar 2015 (Evros) og den 1. februar (de centrale og vestlige regioner). Ansøgningerne blev forelagt som "regionale naturkatastrofer", jf. artikel 2, stk. 3, i forordningen. I alt fem regioner på NUTS 2-niveau blev ramt af naturkatastrofen. Regionen Østmakedonien og Thrakien (oversvømmelse omkring floden Evros) samt regionerne Epiros, Vestgrækenland, Midtgrækenland og Thessalien (oversvømmelse i det centrale og vestlige Grækenland).

(4)Kommissionens undersøgelse viste imidlertid, at begivenhederne i Grækenland (og den større naturkatastrofe i Bulgarien) er forbundet med hinanden og har samme meteorologiske årsag. Kommissionen besluttede derfor at behandle de græske sager som en enkelt regional naturkatastrofe som omhandlet i forordningens artikel 2, stk. 3. Der er tale om en naturkatastrofe og falder derfor ind under fondens anvendelsesområde.

(5)En sammenlægning af de to anmodninger har ingen indflydelse på størrelsen af det finansielle bidrag fra fonden, men mindsker den administrative byrde, som implementeringen og rapporteringen medfører for Grækenland.

(6)Ved indgivelsen af sine anmodninger anmodede Bulgarien om et forskud på de forventede bidrag fra fonden. Efter en foreløbig vurdering af anmodningerne og forud for beslutningen om at sammenlægge dem konkluderede Kommissionen, at betingelserne i forordningens artikel 4a var opfyldt i begge tilfælde.

(7)De græske myndigheder skønner, at de samlede direkte skader forårsaget af oversvømmelserne beløber sig til 395 878 mio. EUR (132 454 mio. EUR til Evros plus 263 424 mio. EUR til det centrale og vestlige Grækenland). Det svarer til 36 % af grænsen for mobilisering af fonden i tilfælde af en "større naturkatastrofe", der for Grækenlands vedkommende ligger på 1 091 315 mio. EUR i 2015 (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2013-tal), og naturkatastrofen kan derfor ikke betegnes som en "større naturkatastrofe". De samlede direkte skader repræsenterer imidlertid 4,78 % af det vejede gennemsnitlige BNP i de fem berørte regioner på NUTS 2-niveau og ligger dermed over den tærskel på 1,5 % af det vejede regionale BNP, der i henhold til forordningen skal være overskredet for at kunne betegne en naturkatastrofe som en regional naturkatastrofe.

(8)De samlede direkte skader danner grundlaget for bestemmelsen af det finansielle bidrag fra fonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens artikel 3.

(9)Ved Kommissionens afgørelse C(2015) 4180 blev der tildelt et forskud på 331 135 EUR til Evros, og ved Kommissionens afgørelse C(2015) 4181 blev der tildelt et forskud på 658 560 EUR til det centrale og vestlige Grækenland, hvilket i begge tilfælde svarer til 10 % af det forventede finansielle bidrag fra fonden.

(10)Hvad angår virkningen og konsekvenserne af naturkatastroferne, ramte oversvømmelsen omkring Evros især landbrugssektoren. Omkring 17 500 ha jord blev oversvømmet. Landbrugsinfrastrukturer, lagre og afgrøder blev ødelagt. 150 km veje blev beskadiget eller ødelagt. Vandforsynings- og kloakanlæg blev beskadiget i 17 bosættelser. Oversvømmelserne forårsagede også skader på offentlige bygninger (skoler, sportshaller, biblioteker). I de vestlige, centrale og nordlige dele af Grækenland blev Epiros, Aitoloakarnania, Evrytania, Fthiotida, Thessalien og Peloponnes ramt af kraftig regn og kraftige storme samt voldsomme snefald i bjergene og stormfulde sydlige vinde, både på landjorden og til havs. Dette udløste strømsvigt, floder gik over deres bredder, og omfattende jordskred resulterede i, at en række bosættelser i bjergområder blev isoleret, så indbyggerne måtte evakueres. Naturkatastrofen forårsagede skader på mere end 60 % af vejnettet i Epiros. Landbruget mistede afgrøder på dyrkede arealer. Forretninger, boliger, erhvervsvirksomheder, husdyrbrug og landbrugsejendomme blev ramt. Dele af Grækenlands kulturarv var i fare. For eksempel ødelagde Arachthos-flodens voldsomme vandmasser den historiske bro Plaka i Tzoumerka.

(11)Omkostningerne til nødhjælpstiltag, som er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, er af de græske myndigheder blevet anslået til 308 445 mio. EUR og fordelt på forskellige typer tiltag. Den største andel af omkostningerne vedrører transportsektoren og beløber sig 196 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører sikringen af beskyttende infrastrukturer og beløber sig 83 mio. EUR.

(12)De ramte regioner er "mindre udviklede regioner" under de europæiske struktur- og investeringsfonde (2014-2020). De græske myndigheder har ikke tilkendegivet over for Kommissionen, at de agter at omfordele midler fra ESI-fondsprogrammet til genopretningstiltag.

(13)Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivning om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen overtrædelsesprocedure. En ajourført foreløbig rapport om oversvømmelsesrisikoen blev forelagt for Kommissionen i november 2012. Som led i den nationale strategiske referenceramme 2014-2020 finansierer det operationelle program "infrastruktur, transport, miljø og bæredygtig udvikling", som medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, under tematisk mål 5, foranstaltninger til imødegåelse af de negative virkninger af klimaændringer og tilpasning til nye xerotermiske forhold og eventuelle ekstreme vejrfænomener såsom oversvømmelser.

(14)På datoen for indgivelse af anmodningen var Grækenland ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.

(15)Ifølge de græske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.

3.FINANSIERING

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 2 , særlig artikel 10, giver mulighed for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond inden for et årligt loft på 500 mio. EUR (2011-priser) ud over lofterne for de relevante udgiftsområder i den finansielle ramme. Betingelserne for at modtage støtte fra fonden er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Punkt 11 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 3 opstiller betingelserne for anvendelse af fonden.

Eftersom solidaritet var den helt afgørende begrundelse for at oprette Solidaritetsfonden, mener Kommissionen, at støtten fra fonden bør være progressiv. Det betyder, at den del af skaderne, der ligger over tærskelværdien for mobilisering af fonden i forbindelse med "større naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, idet det laveste af beløbene anvendes), ifølge tidligere praksis bør medføre en højere støtteintensitet end skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af tildelingerne til større naturkatastrofer, er 2,5 % for de samlede direkte skader under tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. For regionale naturkatastrofer og naturkatastrofer, der godtages i henhold til bestemmelsen om "nabostater", er satsen på 2,5 %.

Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag. Metoden til beregning af støtten fra Solidaritetsfonden blev fastsat i Solidaritetsfondens årsberetning for 2002-2003 og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet.

På grundlag af ansøgningerne fra Bulgarien og Grækenland beløber støtten fra fonden baseret på de anslåede samlede skader sig til følgende:

Der blev mobiliseret et beløb på 50 000 000 EUR på tidspunktet for vedtagelsen af budgettet for 2015 til betaling af forskuddene, og de hertil svarende forpligtelses- og betalingsbevillinger blev opført i budgettet. I lyset af gennemgangen af anmodningerne 4 og under hensyn til det maksimale støttebeløb, fonden kan yde, foreslår Kommissionen, at der gøres brug af fonden i disse to tilfælde ved at anvende 16 274 765 EUR ud af de 50 000 000 EUR, der på Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 specifikt er afsat til forskud.

Eftersom der allerede er blevet udbetalt et beløb på 1 627 477 EUR til forskuddene på 10 % (637 782 EUR til Bulgarien og 989 695 EUR til Grækenland) i overensstemmelse med forordningens artikel 4a, stk. 2, beløber restbeløbet sig til 14 647 288 EUR (5 740 033 EUR til Bulgarien og 8 907 255 EUR til Grækenland).

Efter betaling af ovennævnte forskud udgør den disponible saldo på budgettet til betaling af forskud 48 372 523 EUR. I overensstemmelse med punkt 11 i den interinstitutionelle aftale, som giver mulighed for at omfordele bevillinger, foreslår Kommissionen at benytte den disponible saldo til at hente de 14 647 288 EUR, der er behov for til Bulgarien og Grækenland. Efter betaling af det resterende beløb på 14 647 288 EUR er der fortsat et beløb på 33 725 235 EUR til rådighed til yderligere forskud i 2015, hvis det bliver nødvendigt. På grundlag af de foreliggende oplysninger vurderes dette beløb at være tilstrækkeligt i tilfælde af eventuelle nye anmodninger i den resterende del af året.

I tilfælde af uenighed skal der indledes en trepartsprocedure i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale 5 .

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobiliseringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 6 , særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 7 , særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Kommissionen 8 , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") skal give Unionen mulighed for hurtigt, effektivt og smidigt at reagere på katastrofesituationer og udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 9 .

(3)Bulgarien har indgivet en anmodning om støtte fra fonden i forbindelse med strengt vintervejr.

(4)Grækenland har indgivet to anmodninger om støtte fra fonden i forbindelse med oversvømmelser.

(5)Kommissionen har vurderet, at anmodningerne opfylder betingelserne for tildeling af støtte fra Solidaritetsfonden som fastsat i Rådets forordning 2012/2002.

(6)Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til et samlet beløb på 16 274 765 EUR til imødekommelse af anmodningerne fra Bulgarien og Grækenland.

(7)Der er mulighed for omfordeling af bevillinger i overensstemmelse med punkt 11, andet punktum, i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013. Bevillingerne til forskud i regnskabsåret 2015 er blevet anvendt i meget begrænset omfang, til de tre ansøgninger, der er omfattet af denne afgørelse, og i forbindelse med hvilke der skal betales et restbeløb på 14 647 288 EUR. Derfor vil det fulde beløb til anvendelsen blive finansieret gennem udnyttelse af de disponible bevillinger på Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, og der er ikke behov for supplerende bevillinger. Der er derfor ikke behov for et ændringsbudget, da denne afgørelse omfatter alle de elementer, der er nødvendige for anvendelse af fonden.

(8)Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det fulde beløb til denne anvendelse af fonden dækkes af de specifikke bevillinger til forskud på Unionens budget for regnskabsåret 2015, der er til rådighed på budgetpost 13 06 01.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra... [datoen for vedtagelsen] [datoen indsættes af Europa-Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT].

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4) Meddelelse til Kommissionen C(2015) xxxx.

(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6) Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3).

(7) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(8) EUT C […] af […], s. […].

(9) Rådets forordning (EU, Euratom) nr.1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).