EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 11.6.2015

COM(2015) 288 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Tredje rapport om gennemførelsen af de nationale strategiplaner og Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (2007-2013)

{SWD(2015) 114 final}

Forord

Denne rapport er den tredje rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af de nationale strategiplaner 1 og Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne 2007-2013 2 .

Denne rapport 3 fra Kommissionen er baseret på Kommissionens analyse og gennemgang af medlemsstaternes sammenfattende rapporter i 2014 4 samt alle andre foreliggende oplysninger, navnlig de finansielle og fysiske fælles overvågningsindikatorer og det europæiske netværk for landdistriktudviklings (EERP) aktiviteter.

Den indeholder et sammendrag af den vigtigste udvikling, aktuelle tendenser og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af de nationale strategiplaner og Fællesskabets strategiske retningslinjer.

Det er vigtigt at bemærke, at dataene i denne rapport er samlede tal fra begyndelsen af programmeringsperioden i 2007 til udgangen af 2013. Selvom 2013 er slutningen af programmeringsperioden, er det ikke afslutningen på gennemførelsen, som strækker sig til den 31. december 2015 5 . Et betydeligt antal operationer vil stadig blive iværksat før dette tidspunkt, og en endelig oversigt over programmernes resultater vil først foreligge i slutningen af 2016.

Indholdsfortegnelse

1.1    Fællesskabets prioriteter for udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013    

2.    Gennemførelse af Fællesskabets prioriteter    

2.1    Oversigt over de vigtigste resultater    

2.2.    Gennemførelse efter akse og foranstaltninger    

3.    Fremtidsudsigter    

1.    Baggrund og overblik

1.1    Fællesskabets prioriteter for udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013

I februar 2006 vedtog Rådet for Den Europæiske Union strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for perioden 2007-20132 baseret på de tre centrale tematiske prioriteter:

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL 6 ) bør medvirke til at gøre Europas landbrugsfødevaresektor stærk og dynamisk ved at fokusere på prioriteterne vedrørende overførsel af viden, modernisering, innovation og kvalitet i fødevarekæden og på sektorer, hvor investering i fysiske og menneskelige ressourcer skal prioriteres. Foranstaltningerne under akse 1 bidrager fortrinsvis til målet om konkurrenceevne i programmerne for udvikling af landdistrikterne.

Forbedring af miljøet og landskabet. For at beskytte og forøge EU's naturressourcer og landskaber i landdistrikterne bør de midler, der afsættes til denne prioritet, bidrage til tre områder, som er prioriteret på EU-plan: biodiversitet samt bevarelse og udvikling af naturvenlige landbrugs- og skovbrugsmetoder og traditionelle kulturlandskaber, vand og klimaændring. Foranstaltningerne under akse 2 i programmerne for udvikling af landdistrikterne bidrager fortrinsvis til miljømålet.

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af økonomien. De midler, der afsættes til disse mål, bør bidrage til den overordnede prioritet vedrørende skabelse af beskæftigelsesmuligheder og betingelser for vækst. Foranstaltningerne bør navnlig benyttes til fremme af kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og tilrettelæggelse af lokal strategiudvikling samt bidrage til at sikre, at landdistrikterne også er attraktive for fremtidige generationer. I forbindelse med fremme af uddannelse, oplysning og iværksætterånd bør der især tages hensyn til kvinders, unge menneskers og ældre arbejdstageres behov. Foranstaltningerne under akse 3 i programmerne for udvikling af landdistrikterne bør sammen med akse 4 bidrage til de bredere mål for udvikling af landdistrikterne.

Ud over de tematiske prioriteter fremhæver de strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne blev også følgende behov:

Opbygning af lokal beskæftigelses- og diversificeringskapacitet såvel som bidrag til de tematiske prioriteter. Denne horisontale akse, også kaldet "Leader-aksen" (akse 4), bør spille en vigtig rolle, hvad angår bedre styring og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiale gennem lokale udviklingsstrategier.

Konsekvens i programmeringen. Synergieffekten mellem akserne og inden for akserne skal udnyttes optimalt. Når det er relevant, bør der tages hensyn til andre strategier på EU-plan. Forskellige tilgange til forbedring af styring og gennemførelse af foranstaltninger bør bringes i anvendelse. Der bør navnlig opbygges europæiske og nationale netværk for udvikling af landdistrikterne som platform for udveksling blandt interessenter af god praksis og ekspertise inden for alle aspekter af udarbejdelse af politikker, forvaltning og gennemførelse.

Komplementaritet mellem Fællesskabets instrumenter. For at fremme synergieffekten mellem strukturpolitikken, beskæftigelsespolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne skal medlemsstaterne sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem de aktioner, der finansieres af forskellige EU-fonde.

De strategiske retningslinjer opstiller de rammer, på grundlag af hvilke medlemsstaterne udarbejdede deres nationale strategiplaner, som omsætter EU's prioriteter til nationale prioriteter og tjener som henvisning for programmerne for udvikling af landdistrikterne. Disse landdistriktsudviklingsprogrammer gennemfører prioriteterne gennem forskellige sæt af udvalgte foranstaltninger grupperet efter akser (se tabel 1 7 med listen over foranstaltninger under de enkelte akser). Programmerne, som kan være nationale eller regionale, blev godkendt af Kommissionen i 2007 og 2008. Programmernes gennemførelse overvåges og evalueres på grundlag af den fælles overvågnings- og evalueringsramme.

1.2    Overblik over budgettet og de operationelle mål

Det samlede budget for ELFUL udgjorde for hele programmeringsperioden 2007-2013 96,2 mia. EUR. For at sikre en afbalanceret strategi har ELFUL fastsat et minimumsudgiftsniveau for hver tematisk akse i hvert program for udvikling af landdistrikterne (10 %, 25 % og 10 % for henholdsvis akse 1, 2 og 3). For akse 4 (Leader) reserveres der mindst 5 % (2,5 % for de nye medlemsstater) af EU's midler til hvert program. Det samlede disponible budget er højere, da ELFUL-midlerne suppleres med nationale offentlige midler  8 .

Figur 1. Aksernes relative betydning i det samlede bidrag fra ELFUL i programmeringsperioden 2007-2013 – EU-27.

Da programmeringen var foretaget på medlemsstatsniveau, medførte den finansielle fordeling mellem de forskellige akser samt definitionen af de vigtigste mål for 2013 følgende (se figur 1 ovenfor):

–Akse 1 "forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne" udgør 33 % af de samlede ELFUL-midler. Denne akse forventes inden udgangen af programmeringsperioden at bidrage til 575 000 investeringsprojekter af landbrugsbedrifter og at støtte 34 000 virksomheder med forøgelse af landbrugs- og skovbrugsprodukters værdi.

–Akse 2 "forbedring af miljøet og landskabet" tegner sig for 45 % og dermed den største andel af de samlede ELFUL-midler. Det tilstræbes at have 47 mio. hektar (ha) landbrugsarealer under forvaltning af miljøvenligt landbrug, at kompensere 55 millioner ha landbrugsarealer i mindre fordelagtige og bjergrige områder for deres ulemper og at støtte 1,3 mio. ha landbrugsarealer for at opfylde NATURA 2000-kravene.

–Akse 3 "livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af den økonomiske aktivitet" har med 14 % en mindre andel af de samlede ELFUL-midler. Senest 2013 forventes den at bidrage til udvikling af eller etablering af 73 350 virksomheder i landdistrikter og støtte 29 000 projekter om landsbyfornyelse.

–Andelen af akse 4, "Leader", er 6 % af de samlede ELFUL-midler. Den største andel af støtte til gennemførelse af lokale udviklingsstrategier skal efter planen bidrage til diversificering og livskvalitet (akse 3-projekter).

Til sundhedstjekket og den europæiske økonomiske genopretningspakke (EERP) blev der afsat supplerende budgetbeløb på 4,9 mia. EUR, som er tildelt seks "udfordringer". Hovedparten af midlerne tilfalder områderne biodiversitet (31 %, dvs. 1,5 mia. EUR) og vandforvaltning (27 %, dvs. 1,3 mia. EUR). Til strukturomlægningen inden for mejerisektoren anvendes 15 % af det supplerende budget (0,7 mia. EUR), mens der til klimaændringsforanstaltninger afsættes 14 % (0,7 mia. EUR) og til vedvarende energi 6 % (0,3 mia. EUR). Medlemsstaterne har derudover besluttet at investere 35 % af midlerne fra den europæiske økonomiske genopretningsplan i bredbåndsinfrastruktur, dvs. 0,3 mia. EUR ud af det disponible beløb på 1 mia. EUR.

2.    Gennemførelse af Fællesskabets prioriteter 

2.1    Oversigt over de vigtigste resultater

Ved udgangen af 2013 beløb de samlede ELFUL-udgifter i medlemsstaterne i EU-27 sig til 71 mia. EUR 9 svarende til 74 % af det samlede budget for 2007-2013 på 96,2 mia. EUR (den pågældende periode omfatter syv år af hele gennemførelsesperioden på ni år 10 ). Efter en langsom start i de første år af programmeringsperioden 2007-2013 forløber de årlige udgifter stort set som planlagt.

I medlemsstaterne er situationen langt fra ensartet (figur 2), eftersom to medlemsstater har et udgiftsniveau på over 90 %, og otte medlemsstater har brugt under 70 %.

Figur 2. Samlede budgetudgifter for ELFUL ved udgangen af 2013 sammenlignet med den samlede tildeling for perioden 2007-2013.

Gennemførelsen for akse 1 (68 %) ligger stort set på linje med udgiftsmålet for 2007-2013 på grund af et stort antal godkendte investeringsprojekter, som endnu ikke er afsluttet.

Akse 2 har den højeste gennemførelsesgrad (86 %) og en jævn fordeling mellem medlemsstaternes værdier. Denne høje gennemførelsesgrad kan forklares med, at der anvendes forskellige gennemførelsesmekanismer for investeringsforanstaltningerne under akse 1 og 3 og de vigtigste foranstaltninger under akse 2.

I akse 3 er der en tydelig forbedring i forhold til situationen ved udgangen af 2011 (60 % sammenholdt med 31 % ved udgangen af 2011), da der blev indberettet en betydelig forsinkelse i gennemførelsen af foranstaltningerne 11 . Der findes dog forskelle mellem medlemsstaterne, og visse af dem er stadig forsinket, når det gælder om at opnå sine mål.

Akse 4 har en gennemførelsesgrad på 46 %, hvilket er et tal, som i høj grad påvirkes af forsinkelser i gennemførelsen af lokale strategier og lokale aktionsgrupper i forskellige medlemsstater. Leaders gennemførelse varierer kraftigt mellem medlemsstaterne.

Figur 3. Budgetudgifter for ELFUL ved udgangen af 2013 sammenlignet med den samlede tildeling pr. akse for perioden 2007-2013.

Hvad angår udnyttelsesgraden for sundhedstjekket og den europæiske økonomiske genopretningsplan, var der ved udgangen af 2013 anvendt 3,3 mia. EUR af det samlede planlagte beløb på 4,95 mia. EUR (74 %); dermed satte det efter en forventet beskeden start i 2010 ind med en positiv udvikling, som allerede var indberettet i 2012. Hvad angår udnyttelsen for forskellige udfordringer, er det klimaændring, biodiversitet og mejerisektoren, som udviser den højeste udnyttelse med henholdsvis 100 %, 94 % og 85 %, mens bredbånd, vandforvaltning og vedvarende energi halter bagefter med henholdsvis 31 %, 28 % og 21 %. Den større udnyttelse inden for biodiversitet og klimaændring forklares med, at disse udfordringer primært imødegås med foranstaltninger under akse 2.

Figur 4. Samlede budgetudgifter (ELFUL) for sundhedstjekket og EERP ved udgangen af 2013 sammenlignet med den samlede tildeling for perioden 2007-2013 for "nye udfordringer" (data fra den fælles overvågnings- og evalueringsramme 2013).

Synergieffekter mellem og inden for akserne og den overordnede sammenhæng er blevet taget i betragtning under programmeringsprocessen (landdistriktsudviklingsprogrammets afhængighed af analysen af stærke og svage sider i situationen, forhåndsevaluering af landdistriktsudviklingsprogrammet osv.) Effekterne er blevet søgt opnået i hele programmeringsperioden, navnlig gennem overvågning (overvågningsudvalg osv.), evalueringer og aktiviteter i de nationale landdistriktsnetværk og det europæiske netværk for udvikling af landdistrikter (fælles analyser eller udveksling af information og praksis mellem ledere af landdistriktsudviklingsprogrammer og interessenter osv.).

I de første år af gennemførelsesperioden blev der indført mekanismer for at sikre komplementariteten mellem ELFUL og EU's strukturfonde. Det omfatter fastlæggelse af afgrænsninger og/eller samordningsmekanismer, f.eks. interministerielle organer.

2.2.    Gennemførelse efter akse og foranstaltninger

Akse 1 – Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

De samlede ELFUL-udgifter for akse 1 for perioden 2007-2013 beløber sig til 68 % af den samlede tildeling for 2007-2013 (gennemsnit for EU-27).

De vigtigste resultater, der var opnået for dette mål ved udgangen af 2013, var:

Antal deltagere, som har fuldført en uddannelsesaktivitet inden for
landbrug/skovbrug: 2 430 000 (88 % af 2013-målet for perioden)

Antal bedrifter/virksomheder, der indfører nye produkter og/eller
nye teknikker: 136 000 (54 % af målet)

Samlet investeringsomfang på 80 mia. EUR (80 % af målet 12 ), når det gælder de vigtigste investeringsforanstaltninger inden for akse 1; ELFUL bidrog med 17 mia. EUR (28 mia. EUR af de samlede offentlige udgifter (ELFUL + medlemsstatens støttemidler)).

Figur 5. Budgetudgifter for ELFUL ved udgangen af 2013 sammenholdt med den samlede tildeling for perioden 2007-2013 inden for akse 1, fordelt på foranstaltninger.

Med hensyn til ELFUL-budgettildeling (11,6 mia. EUR) er foranstaltning 121 (modernisering af landbrugsbedrifter) den største foranstaltning under akse 1. Betalingsudnyttelsen af denne foranstaltning er 75 % af det samlede budget, idet 379 000 moderniseringsprojekter allerede er fuldført (66 % af målet). Der blev i alt gennemført investeringer for mere end 39 mia. EUR, og ved udgangen af programmeringsperioden 2007-2013 forventes investeringsomfanget at nå op på 49 mia. EUR. Foranstaltningens positive udnyttelse viser, at der er stor interesse for investeringer blandt landbrugere, hvilket bekræftes af budgetforhøjelsen under programmeringsperioden.

Foranstaltning 123 (forøgelse af landbrugs- og skovbrugsprodukters værdi) har en udnyttelsesgrad på 58 %, og der er ydet støtte til 22 885 bedrifter, hvilket kan sammenholdes med målet om 34 029 bedrifter. Det samlede investeringsomfang beløber sig til 17,4 mia. EUR (71 % af målet).

Foranstaltning 125 (infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af landbrug og skovbrug) havde en finansiel udnyttelsesgrad på 55 % ved udgangen af 2013. De ELFUL-udgifter på 2,6 mia. EUR, der indtil nu er gennemført, førte til investeringer på i alt på 7,2 mia. EUR (offentlige og private). Mere end 43 500 operationer blev støttet (99 % af målet); den gennemsnitlige investering lå på omkring 160 000 EUR, hvilket er lavere end forventet og bekræfter det lavere udgiftsforbrug (55 %).

Ved foranstaltning 112 (etablering af unge landbrugere) med et udnyttelsesniveau på 77 % beløber ELFUL-udgifterne sig til over 2,1 mia. EUR, og knap 145 000 unge landbrugere har modtaget støtte.

Akse 2 – Forbedring af miljøet og landskabet

De samlede ELFUL-udgifter for akse 2 for perioden 2007-2013 udgør 86 % af den samlede tildeling.

De vigtigste resultater, som ved udgangen af 2013 var opnået for dette mål, var:

46,9 mio. hektar under arealforvaltning, som bidrager til forbedring af miljøet (biodiversitet, vandkvalitet, jordbund og klimaændring), som udgør 27 % af EU's samlede udnyttede landbrugsareal 13 . Heri indgår 7,6 mio. hektar til at støtte økologisk landbrug

1,5 mio. hektar til at støtte specifik arealforvaltning i Natura 2000-områder eller gennem vandrammedirektivet

340 000 hektar, som er omfattet af støtte til skovrejsning på såvel landbrugsarealer som ikke-landbrugsarealer.

Figur 6. Budgetudgifter for ELFUL ved udgangen af 2013 sammenlignet med den samlede tildeling for perioden 2007-2013 inden for akse 2, fordelt på foranstaltninger.

De tre største foranstaltninger med hensyn til budgetfordeling er også de foranstaltninger, som har den største udnyttelsesgrad blandt foranstaltningerne under akse 2: foranstaltning 211 (betalinger for naturbetingede ulemper til landbrugere i bjergområder med en udnyttelse på 100 %), foranstaltning 212 (betalinger til landbrugere i andre områder med ulemper end bjergområder med en udnyttelse på 91 %) og foranstaltning 214 (betalinger for miljøvenligt landbrug med en udnyttelsesgrad på 87 %).

For foranstaltning 214 beløber ELFUL-udgifterne sig til mere end 20 mia. EUR. Betalinger for miljøvenligt landbrug omfattede over 1,5 mio. bedrifter og et samlet støttet areal på 46,9 mio. hektar. Gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger blandt EU's landdistriktsudviklingsprogrammer varierer meget, men som den samlede gennemførelsesgrad viser, har betalinger for miljøvenligt landbrug ved miljøforanstaltningerne førstepladsen. Foranstaltning 214 er også et vigtigt led i opfyldelsen af sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitiks målsætninger vedrørende biodiversitet og klimaændringer.

Med foranstaltning 211 og 212 støttes tilsammen over 55 mio. hektar i ugunstigt stillede områder og i bjergområder for at kompensere for disse områders naturbetingede ulemper. Deres finansielle udnyttelsesniveau ligger tæt på 100 %.

For foranstaltning 221 (første skovrejsning på landbrugsarealer) stilles der ligeledes budgetmidler for akse 2 til rådighed, først og fremmest for videreførelse af forpligtelserne fra de foregående programmeringsperioder. I de fleste landdistriktsudviklingsprogrammer er det samlede budget for denne foranstaltning siden programmeringsperiodens start faldet. Foranstaltningen har dog et udnyttelsesniveau på 77 % og omfatter mere end 271 000 hektar skovtilplantet areal. Foranstaltning 226 (genetablering af potentialet i skovbruget og indførelse af forebyggende aktioner) og foranstaltning 227 (ikke-produktive investeringer) er de øvrige vigtigste foranstaltninger for støtte for skovbruget med hensyn til budgettildeling. Med de foranstaltninger blev der tilsammen ydet over 3 mia. EUR i støtte til investeringer i de europæiske skove.

Akse 3 – Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af den økonomiske aktivitet

De samlede ELFUL-udgifter for akse 3 for perioden 2007-2013 udgør 60 % af den samlede tildeling.

De vigtigste resultater, som ved udgangen af 2013 var opnået for dette mål, var:

Akse 3 bidrog trods stigende arbejdsløshed i landdistrikterne 14 til skabelse af arbejdspladser (over 75 000)

Et samlet investeringsomfang på 21 mia. EUR (private og offentlige) blev foretaget med ELFUL-midler på 7 mia. EUR (10 mia. EUR af de samlede offentlige bidrag (ELFUL + offentlige midler fra medlemsstaterne)) 15

135 000 operationer til støtte af ikke-landbrugsaktiviteter i landdistriktsområderne, herunder oprettelse af virksomheder og nye turismeorienterede aktiviteter 16 .

Figur 7. Budgetudgifter for ELFUL ved udgangen af 2013 sammenholdt med den samlede tildeling 2007-2013 inden for akse 3, fordelt på foranstaltninger.

Den største foranstaltning under akse 3, når det gælder samlede tildelinger, er foranstaltning 321 (basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne) med en finansiel udnyttelse på 60 % og mere end 50 000 afsluttede projekter. Det samlede investeringsomfang ved udgangen af 2013 beløber sig til ca. 5,3 mia. EUR, hvoraf ELFUL bidrager med 2,3 mia. EUR.

Med hensyn til gennemførelsen inden for akse 3 er det foranstaltning 322 (fornyelse og udvikling af landsbyer), som er længst fremme med et udnyttelsesniveau på 73 % svarende til 6,8 mia. EUR af det samlede investeringsomfang til støtte for fornyelsesaktiviteter i næsten 40 000 landsbyer (ELFUL-bidraget beløber sig til 2,5 mia. EUR)

I modsætning hertil er udnyttelsesgraden for foranstaltning 312 (oprettelse og udvikling af virksomheder) ret lav (45 %), selvom antallet af mikrovirksomheder, hvortil der er ydet støtte (over 61 000), ligger forholdsvis tæt på målet (84 %).

Endelig er udnyttelsesgraden ved foranstaltning 311 (diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter) i overensstemmelse med akse 3 (62 %). Det samlede investeringsomfang er mere end 4,2 mia. EUR for 35 000 støttemodtagere.

Akse 4 – Opbygning af lokal beskæftigelses- og diversificeringskapacitet

De sammenlagte ELFUL-udgifter for akse 4 for perioden 2007-2013 udgør 46 % af den samlede tildeling.

Det vigtigste resultat, som var opnået ved udgangen af 2013, var:

Næsten 139 000 projekter, som finansieres af 2 402 lokale aktionsgrupper.

Figur 8. Budgetudgifter for ELFUL ved udgangen af 2013 sammenholdt med den samlede tildeling for 2007-2013 inden for akse 4, fordelt på foranstaltninger 17 .

Ved udgangen af 2013 var der i alt 2 402 lokale aktionsgrupper 18 . Til sammenligning med Leader+ er dette tal fordoblet, og i halvdelen af territorierne gennemføres Leader-tilgangen for første gang.

Eftersom udvælgelsesprocessen for lokale aktionsgrupper blev afsluttet relativt sent, har mange af de udvalgte lokale aktionsgrupper med nogen forsinkelse begyndt gennemførelsen af de planlagte projekter i deres lokale udviklingsstrategi. Dette forklarer den forholdsvis lave finansielle udnyttelse af ELFUL-midler under akse 4, som tegner sig for 46 % af den samlede tildeling for denne akse, men det seneste kvartals udgifter er steget betydeligt.

Enkelte medlemsstater har henvist til særlige vanskeligheder. Integrationen af Leader førte til en grundlæggende ændring af tilgangen, hvilket har indebåret betydelige administrative justeringer (administrativ omorganisering, uddannelse af personale).

3.    Fremtidsudsigter 

Den samlede finansielle udnyttelse går trods visse ugunstige omstændigheder på grund af den økonomiske situation i det store og hele efter forventningerne. Den opnåede gennemførelsesgrad ved udgangen af 2013 og den samlede gennemførelse af output-indikatorer bekræfter, at de største gennemførelsesproblemer, som er indberettet i de foregående rapporter, i stor udstrækning er overvundet.

Udnyttelsesniveauerne i visse medlemsstater er dog fortsat lav, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af akse 3 og akse 4. For disse to akser fremgår det af de tilgængelige oplysninger, at der først og fremmest består forskelle mellem medlemsstaterne i gennemførelsen af Leader. Den overordnet set gode gennemførelse heraf viser tydeligt Leaders gennemførlighed, men de lave gennemførelsesniveauer, som er indberettet for visse landdistriktsudviklingsprogrammer, viser, at der er forskelle mellem landdistrikterne i EU. I denne sammenhæng kan netværkssamarbejde gennem det europæiske netværk for landdistriktsudvikling spille en vigtig rolle.

Hvad angår de enkelte programmer, er der foretaget mange korrigerende ændringer for at håndtere de problemer, der opstod i de første år af gennemførelsen, og man har taget hensyn til henstillingerne fra midtvejsevalueringerne og integreret yderligere midler for at håndtere nye udfordringer (sundhedstjek) og den økonomiske krise (den europæiske økonomiske genopretningspakke). De fleste af de ændringer, som er observeret, var overførsel af budgetmidler mellem foranstaltninger, tilpasning af tiltænkte støttemodtagere og/eller kriterier for støtteberettigelse. De vigtigste grunde til de observerede budgetændringer er ændringer af de strategiske prioriteter, lave udnyttelsesgrader samt modtræk til at løse uforudsete problemer som følge af de almindelige politiske, økonomiske eller retlige rammebetingelser.

Systemet til overvågning af politikken for udvikling af landdistrikterne giver et billede af de vigtigste output og resultater for den fælles landbrugspolitiks søjle 2. Inden for akse 1 har ca. 2,4 mio. landbrugere gennemgået uddannelse, og mere end 80 mia. EUR af de samlede investeringer blev foretaget i 637 000 projekter. Under akse 2 er der gennemført miljømæssige foranstaltninger på 47 mio. hektar. Under akse 3 er mere end 50 000 projekter inden for basale tjenester for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikter blevet afsluttet, og 62 000 mikrovirksomheder har fået støtte eller er oprettet. Endvidere er der ydet støtte til hidtil 140 000 Leader-projekter (akse 4).

Den efterfølgende evaluering, hvor den samlede effekt af politikken for udvikling af landdistrikterne bliver vurderet, vil gøre dette billede fuldstændigt. Forvaltningsmyndighederne vil i slutningen af 2016 forelægge Kommissionen efterfølgende evalueringer af de enkelte programmer til udvikling af landdistrikterne, og efter dette arbejde følger en sammenfatning på EU-plan.

(1)

   Se afsnit II, kapitel II, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

(2)

   Rådets afgørelse af 20. februar 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013) (2006/144/EF).

(3)

   Se artikel 14, "Kommissionens rapport", i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005.

(4)

   Se artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005. I disse sammenfattende rapporter beskriver medlemsstaterne, hvor langt de er nået med gennemførelsen af deres nationale strategiplaner og opfyldelsen af deres mål, og hvordan dette har bidraget til at gennemføre Fællesskabets strategiske retningslinjer.

(5)

     Efter "N+2"-reglen kan medlemsstaterne afholde udgifter for programmer, der vedrører perioden 2007-2013, indtil udgangen af 2015.

(6)

   Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

(7)

   Alle tabellerne fremgår af Kommissionens arbejdsdokument.

(8)

   Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, vedrører alle finansielle oplysninger i rapporten ELFUL.

(9)

   Medlemsstaternes betalinger vedrører kalenderårene 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. De kan ikke sammenlignes med finansberetningen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen af ELFUL, der er baseret på finansår.

(10)

   ELFUL-betalinger for programmeringsperioden 2007-2013 kan ske to år efter de seneste forpligtelser (2013), dvs. indtil udgangen af 2015.

(11)

   Anden rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af de nationale strategiplaner og Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (2007-2013).

(12)

   De samlede investeringer omfatter private og offentlige udgifter vedrørende følgende investeringsforanstaltninger: 112, 121, 122, 123, 125, 126.

(13)

   Udnyttet landbrugsareal fra undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur i 2010 (Eurostat, ajourføring fra november 2014).

(14)

   Arbejdsløsheden steg samlet set fra 7,1 % i 2007 til 10,3 % i 2013 i tyndt befolkede områder og fra 7 % i 2007 til 10,2 % i 2013 i mellemliggende områder (kilde: Eurostat).

(15)

   Der er tale om følgende investeringsforanstaltninger: 311, 313, 321, 322 og 323.

(16)

   Der er tale om foranstaltning 311, 312 og 313.

(17)

   Foranstaltning 413 svarer til Leader-operationer inden for akse 3, og foranstaltning 431 vedrører arbejdet og informationskampagner i lokale aktionsgrupper.

(18)

   Ifølge undersøgelsen fra det europæiske netværk for landdistriktsudvikling (juni 2014).