This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015DC0144
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL AND THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE on the implementation of Council Regulation (EC) No 116/2009 of 18 December 2008 on the export of cultural goods 1 January 2011 – 31 December 2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder 1. januar 2011 – 31. december 2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder 1. januar 2011 – 31. december 2013
/* COM/2015/0144 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder 1. januar 2011 – 31. december 2013 /* COM/2015/0144 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om gennemførelse af Rådets forordning (EF)
nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder 1. januar 2011 – 31. december 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1............ Sammenfatning. 4 2............ Indledning. 5 3............ Forordningens kontekst 5 3.1......... Den europæiske kontekst 5 3.2......... International kontekst 8 4............ Den praktiske anvendelse af
forordningen. 8 5............ Statistiske oplysninger om
medlemsstaternes gennemførelse. 9 5.1......... Brug af standardtilladelsen som fastsat i
artikel 2, stk. 1, i gennemførelsesforordningen 9 5.2......... Brug af den specifikke åbne tilladelse
som fastsat i artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesforordningen 9 5.3......... Brug af den generelle åbne tilladelse som
fastsat i artikel 2, stk. 3, i gennemførelsesforordningen 9 5.4......... Afslag på udstedelse af standardtilladelser 10 5.5......... Forsendelser, der ikke var i
overensstemmelse med reglerne. 10 6............ Udfordringer i fremtiden. 10 6.1......... Anvendelse af elektroniske systemer 10 6.2......... Fortolkning af kategorierne af
kulturgoder 11 6.3......... Samarbejde mellem myndigheder 11 6.4......... De finansielle tærsklers tilstrækkelighed. 12 6.5......... Indførsel af kulturgoder i EU.. 12 7............ Konklusioner 13
Sammenfatning Denne rapport om gennemførelse af forordning (EF)
nr. 116/2009 om udførsel af kulturgoder ("grundforordningen")
indeholder oplysninger om anvendelsen af udførselstilladelser til kulturgoder
inden for den ramme, som skabes af grundforordningen og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1081/2012. Rapporten bygger på
oplysninger, som medlemsstaterne har angivet som svar på et spørgeskema om
anvendelsen af udførselstilladelser. Den dækker perioden 2011-2013 men medtager
også visse udviklinger fra begyndelsen af 2014. De indberettede tal vedrører tre former for
udførselstilladelser: standardtilladelser, specifikke åbne tilladelser og
generelle åbne tilladelser. Det samlede antal standardtilladelser, som blev
udstedt i perioden 2011-2013, var 24 564. Det er først og fremmest Det
Forenede Kongerige og Italien, der gør brug af denne form for tilladelse. Specifikke åbne tilladelser omfatter en bestemt
persons eller organisations gentagne midlertidige udførsel af et bestemt
kulturgode. I den undersøgte periode blev der udstedt 946 specifikke åbne
tilladelser til i alt 588 personer eller organisationer. Mere end 90 % af
disse tilladelser blev udstedt af Det Forenede Kongerige, Nederlandene og
Polen. Generelle åbne tilladelser dækker enhver
midlertidig udførsel af de kulturgoder, der udgør en del af et museums eller en
anden institutions permanente samling. I den undersøgte periode blev sådanne
tilladelser udstedt i alt 472 gange af fem medlemsstater, hvoraf Spanien
tegnede sig for 84 % af det samlede antal. Der blev givet afslag på ansøgninger om
standardtilladelser 318 gange. Den mest almindelige årsag var, at det
pågældende kulturgode blev betragtet som en national skat. I 147 tilfælde var
forsendelserne ikke i overensstemmelse med reglerne. Frankrig og Nederlandene
stod for langt de fleste tilfælde med i alt 93 %. Rapporten omfatter også oplysninger om
eksisterende initiativer og fremtidige udfordringer såsom en mulig oprettelse
af en online database over udstedte udførselstilladelser med grænseflade til de
nationale toldbehandlingssystemer, fortolkningen af problematiske kategorier af
kulturgoder opført i bilag 1 til grundforordningen, myndighedernes samarbejde,
de finansielle tærsklers tilstrækkelighed og manglende kontrol ved indførsel af
kulturgoder. 1. Indledning I henhold til Rådets
forordning (EF) nr. 116/2009[1] af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (kodificeret udgave)
(i det følgende benævnt "grundforordningen") kan udførsel af visse
kulturgoder til lande uden for EU's toldområde kun finde sted mod forelæggelse
af en udførselstilladelse. Forordningen sikrer også, at udførsel af kulturgoder
er underlagt en ensartet kontrol ved EU's ydre grænser. Bilag I indeholder
oplysninger om kategorierne af såvel som alders- og/eller værdikrav til de
kulturgoder, der skal omfattes af grundforordningen. Udførselstilladelser
udstedes af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det pågældende
kulturgode lovligt befinder sig. Toldkontrollen sikrer, at kun de kulturgoder,
der er ledsaget af en gyldig udførselstilladelse, kan forlade EU's toldområde.
Dette skal sikre et højt niveau af beskyttelse af kulturgoder på det indre marked.
I følge
grundforordningen skal Kommissionen regelmæssigt sende Europa-Parlamentet,
Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om
forordningens gennemførelse. Den første rapport[2]
blev fremsendt i 2000 under Rådets forordning nr. 3911/92, mens den anden
rapport[3] blev fremsendt i 2011 i henhold til artikel 10 i grundforordningen. Med udgangspunkt i
godt og vel 20 års erfaring med at gennemføre forordningerne om udførsel af
kulturgoder dækker denne rapport en treårig periode fra den 1. januar 2011 til
den 31. december 2013, men den medtager også visse udviklinger fra begyndelsen
af 2014. Rapporten bygger på oplysninger, som
medlemsstaterne har indsendt som svar på et spørgeskema, herunder statistiske
oplysninger om anvendelsen af tilladelserne[4].
Den afspejler det betydelige arbejde, der har fundet sted i samarbejde med
medlemsstaterne i den nævnte periode. 2. Forordningens kontekst 2.1. Den europæiske kontekst Den ordning, der er indført på EU-plan ved Rådets
forordning (EF) nr. 116/2009 vedrørende udførsel af kulturgoder, supplerer
andre instrumenter og initiativer, der sigter på at beskytte kulturgenstande.
Nedenfor fremhæves et par eksempler på relaterede EU-tiltag. Tilbagelevering af kulturgoder I 2009 nedsatte Kommissionen en ad
hoc-arbejdsgruppe under udvalget om udførsel og tilbagelevering af kulturgoder
(i det følgende benævnt "udvalget"), som skulle identificere
problemer i forbindelse med anvendelse af Rådets direktiv 93/7/EØF[5] og fremsætte forslag til løsninger. I 2011 konkluderede gruppen, at
direktivet burde revideres med henblik på at gøre det til et mere effektivt
instrument til at sikre tilbagelevering af nationale skatte. Den konkluderede
ligeledes, at der bør indføres mekanismer til forbedring af det administrative
samarbejde og kommunikationen mellem de centrale myndigheder. Konklusionerne
blev bekræftet i Kommissionens fjerde rapport om vurdering af gennemførelsen af
Rådets direktiv 93/7/EØF[6]. Efter at have foretaget en offentlig høring og en
konsekvensanalyse fremlagde Kommissionen sit forslag om omarbejdning af
direktiv 93/7/EØF den 30. maj 2013[7].
Det førte den 15. maj 2014 til vedtagelsen af direktiv 2014/60/EU[8] De nye bestemmelser anvendes fra den 19. december 2015. Det nye direktiv muliggør tilbagelevering af kulturgoder[9], som medlemsstaterne anser for at være nationale skatte af
kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, således at medlemsstaternes
kulturarv beskyttes på mere effektiv vis. De centrale myndigheder, som er
ansvarlige for gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne, skal med henblik
herpå samarbejde og udveksle oplysninger om kulturgoder, som ulovligt er
fjernet fra en medlemsstats område. Det skal ske ved at gøre brug af
informationssystemet for det indre marked (IMI)[10]. Samlingernes mobilitet I henhold til sin arbejdsplan for kultur
(2011-2014)[11] og inden for rammerne af gennemførelsen af en europæisk
kulturdagsorden[12] nedsatte Rådet i marts 2011 en arbejdsgruppe om samlingers mobilitet.
I september 2012 udarbejdede arbejdsgruppen en rapport og en række praktiske
værktøjer til at reducere omkostningerne ved lån og udlån af kulturgoder
medlemsstaterne imellem. Handel med kulturgoder Kommissionen finansierede en undersøgelse om
forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder[13]. Den endelige rapport herom blev fremlagt i oktober 2011[14]. Rapporten indkredsede de nuværende lovgivningsmæssige og
operationelle hindringer for at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med
kulturgoder, såsom vanskelighederne ved at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne
og behovet for særlig uddannelse af toldmedarbejdere, så de bliver i stand til
at opdage mistænkelige varer. Rapporten anbefalede, at Kommissionen skulle
oprette et koordineringskontor med ansvar for at skabe kontakt mellem de
berørte myndigheder og for at uddanne toldmedarbejdere. I sine konklusioner af december 2011 om
forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder[15] anbefalede Rådet bl.a., at medlemsstaterne styrkede samarbejdet mellem
retshåndhævelsespersonalet, kulturmyndighederne og de private organisationer. I oktober 2012 blev der ved Rådets resolution
endvidere oprettet et uformelt retshåndhævelses- og ekspertisenetværk inden for
kulturgoder (EU CULTNET)[16]. Hovedformålet med netværket er at forbedre udvekslingen af oplysninger
i forbindelse med forebyggelse af ulovlig handel med kulturgoder, såsom
udveksling af ikke-operative oplysninger om kriminelle netværk, der mistænkes
for at være involveret i ulovlig handel, og oplysninger om forhindringerne for
et grænseoverskridende samarbejde. Toldmyndighederne blev inviteret til at
deltage i netværket grundet deres kompetencer inden for overvågning af og
kontrol med kulturgodernes bevægelighed på tværs af EU's ydre grænser. I november 2011 gennemførte Italien, Malta,
Grækenland og Cypern den fælles toldaktion COLOSSEUM[17] i
samarbejde med Verdenstoldorganisationens "Regional Intelligence Liaison
Office" (RILO WE) og med deltagelse af 17 andre lande[18]. I løbet af de ti dage, aktionen varede, beslaglagde fire
medlemsstater ulovlige kulturgoder (Italien, Malta, Grækenland og Nederlandene
foretog hver en beslaglæggelse af i alt 134 genstande). Den fælles toldaktion ODYSSEUS, som løb af stablen
i første halvår af 2014, var målrettet svindel med kulturgenstande i
Middelhavsområdet. 19 medlemsstater[19]
var inviteret til at deltage i aktionen. De to operationelle faser var
koncentreret om at indsamle data i forbindelse med opdagelse og beslaglæggelse
af ulovlige forsendelser af kulturgoder og om at skærpe kontrollen. Den
endelige rapport vil blive offentliggjort i marts 2015. I december 2013 vedtog Rådet en forordning om
indførelse af restriktioner mod ind- og udførsel af kulturgoder, der er fjernet
fra Syrien[20]. Listen over genstande, som er underlagt restriktioner, er identisk
med listen i grundforordningen. Kommissionen har også finansieret et projekt
om etablering af et internationalt organ for overvågning af ulovlig handel med
kulturgoder, som blev præsenteret af ICOM[21].
Organet blev skabt som reaktion på manglen på centrale statistikker og tilgængelige
pålidelige oplysninger om ulovlig handel med kulturgoder. Organet har til
opgave at indsamle oplysninger fra forskellige kilder og til sidst samle dem i
den første generelle rapport, som bidrager til informationsudvekslingen mellem
medlemsstaterne og øger viden blandt toldmedarbejderne. Det særlige websted
blev lanceret i april 2014[22]. 2.2. International kontekst På internationalt plan er de mest relevante
instrumenter i forbindelse med udførsel af kulturgoder UNESCO-konventionen af
1970[23] og UNIDROIT-konventionen af 1995[24].
UNESCO-konventionen af 1970 er indtil videre blevet ratificeret af 23
EU-medlemsstater, og antallet af deltagende stater er til dato 127. Kun 14
EU-medlemsstater har ratificeret UNIDROIT-konventionen af 1995. En fælles aktion mellem UNESCO og EU blev lanceret
i marts 2014 med henblik på at sætte en stopper for det igangværende tab af
Syriens kulturarv. Projektet Emergency Safeguarding of the Syrian Heritage[25] sigter på at styrke den tekniske bistand og kapacitetsopbygningen for
nationale interessenter og modtagere, herunder uddannelse af politi- og
toldpersonale i Syrien og i de tilstødende lande. 3. Den praktiske anvendelse af forordningen Den oprindelige gennemførelsesforordning
(EØF) nr. 752/93 blev ophævet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 1081/2012 ("gennemførelsesforordningen"). Denne forordning
omfatter tre former for udførselstilladelser (standardtilladelser, specifikke
åbne tilladelser og generelle åbne tilladelser) og fastsætter bestemmelser for
deres anvendelse. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk.
2, i grundforordningen er den nyeste liste over myndigheder, der har
bemyndigelse til at udstede udførselstilladelser[26],
blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i marts 2014, mens listen
over de toldkontorer, der har bemyndigelse til at udføre formaliteterne i
forbindelse med udførsel af kulturgoder[27],
blev offentliggjort en måned tidligere. Derudover mødtes udvalget om udførsel
og tilbagelevering af kulturgoder, som er oprettet ved artikel 8 i
grundforordningen, tre gange i den undersøgte periode og én gang i starten af
2014. 4. Statistiske oplysninger om medlemsstaternes gennemførelse 4.1. Brug af standardtilladelsen som fastsat i artikel 2, stk.
1, i gennemførelsesforordningen Der anvendes normalt en standardtilladelse til
alle udførsler i henhold til grundforordningen. Bilag 1 giver et
overblik over antallet af standardtilladelser udstedt af medlemsstaterne[28]. Det samlede antal steg fra 21 498 i 2011 til 24 564 i 2013
(+ 14 %). Disse årlige tal er også højere end det indberettede
gennemsnit for den forudgående periode (2000-2010). Bilag 1 viser
også, hvor stor en andel af det samlede antal udstedte tilladelser de
forskellige medlemsstater tegner sig for28.
Tallene viser, at udførslen af kulturgoder fra EU hovedsageligt foregår fra to
medlemsstater, nemlig Italien med 37-40 % og Det Forenede Kongerige med
33-36 % af det samlede antal i perioden 2011-2013. De to lande efterfølges
af Frankrig (12-13 %), Tyskland (4-5 %), Østrig (2-3 %) og
Spanien (1-3 %) samt Portugal, Nederlandene og Belgien med hver 1 %. 4.2. Brug af den specifikke åbne tilladelse som fastsat i
artikel 2, stk. 2, i gennemførelsesforordningen En specifik åben tilladelse omfatter en bestemt
persons eller organisations gentagne midlertidige udførsel af et bestemt
kulturgode. Bilag 2 giver et
overblik over antallet af specifikke åbne tilladelser, som var i omløb i
medlemsstaterne28. Det samlede antal
steg fra 261 i 2011 til 365 i 2013 (+ 40 %). Der er dog ikke tale om
en klar tendens, eftersom data fra den forudgående periode (2000-2010) viser,
at de årlige tal svinger betydeligt. Under alle omstændigheder er tallene
relativt lave. Tallene afslører, at kun syv medlemsstater
(Frankrig, Cypern, Ungarn, Nederlandene, Polen, Slovenien og Det Forenede
Kongerige) har gjort brug af denne form for tilladelse. Tilladelsen bruges mest
af Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Polen (med henholdsvis 33 %,
30 % og 28 % af det samlede antal i perioden 2011-2013). Bilag 3 viser antallet
af personer eller organisationer, der var i besiddelse af en specifik åben
tilladelse. 4.3. Brug af den generelle åbne tilladelse som fastsat i artikel
2, stk. 3, i gennemførelsesforordningen En generel åben tilladelse dækker enhver
midlertidig udførsel af de kulturgoder, der udgør en del af et museums eller en
anden institutions permanente samling. Bilag 4 giver et
overblik over antallet af generelle åbne tilladelser, der cirkulerer i
medlemsstaterne28. Mængden er relativt
lav (141 tilladelser i 2011, 172 i 2012 og 159 i 2013). Det fremgår, at kun fem medlemsstater
(Bulgarien, Spanien, Cypern, Polen og Slovenien) har gjort brug af denne type
tilladelse. Spanien tegner sig for 84 % af det samlede antal og er dermed
den største bruger. 4.4. Afslag på udstedelse af standardtilladelser Bilag 5 giver et
overblik over antallet af ansøgninger om standardtilladelser, som er blevet
afvist af de kompetente myndigheder28.
Kun syv medlemsstater har rapporteret om afslag, og ud af det samlede antal på
318 sager, stod Italien for 72 % og Spanien for 25 %. Den primære årsag til afslag var, at den genstand,
der skulle udføres, bliver betragtet som en national skat i den pågældende
medlemsstat. Antallet af sager, hvor der blev fremsendt
ufuldstændige ansøgninger, er ikke omfattet af de indberettede tal, eftersom
disse sager som regel ikke fører til et afslag; de udstedende myndigheder giver
derimod ansøgerne mulighed for at fremlægge den manglende dokumentation. Antallet af afviste ansøgninger om
tilladelser i EU er meget lavt sammenlignet med det samlede antal udstedte
tilladelser (0,4 %). I den forudgående periode (2000-2010) var andelen
tilsvarende. 4.5. Forsendelser, der ikke var i overensstemmelse med reglerne Bilag 6 viser antallet
af forsendelser, der ikke var i overensstemmelse med gældende regler[29]. Medlemsstaterne indberettede i alt 147 tilfælde i den 3-årige
periode, hvilket er et meget lavt tal sammenlignet med det samlede antal
udstedte tilladelser (svarende til 0,2 % af det samlede antal
tilladelser). To medlemsstater (Frankrig og Nederlandene) tegnede sig for de
fleste tilfælde (136 ud af i alt 147 tilfælde). Medlemsstaterne oplyste, at forsendelser, der ikke
var i overensstemmelse med reglerne, generelt blev sporet af deres told- eller
politimyndigheder. Afhængigt af omstændighederne og af den gældende nationale
lovgivning fulgte de kompetente myndigheder, politi- og retsmyndighederne op
herpå. 5. Udfordringer i fremtiden I den undersøgte periode blev der ført
dybdegående drøftelser om en række vigtige emner, som har betydning for den
eksisterende ordnings fremtid. Møderne i udvalget var en passende platform for
udveksling af idéer og iværksættelse af nye tiltag. 5.1. Anvendelse af elektroniske systemer I langt størstedelen af medlemsstaterne er det
stadig ikke muligt at indgive ansøgninger om udførselstilladelser i elektronisk
form. Med undtagelse af Spanien skal den faktiske ansøgning, selv i de
medlemsstater, hvor der findes elektroniske formularer, indsendes i
papirudgave. Det er derfor, med undtagelse af Spanien, heller ikke alle
medlemsstater, der har elektroniske tilladelser. I Spanien skal den opnåede
elektroniske tilladelse ikke desto mindre også printes ud eller downloades, så
den kan forelægges for toldmyndighederne. Muligheden for at udvikle et elektronisk system på
EU-niveau for udstedelse af udførselstilladelser blev i vid udstrækning drøftet
i den undersøgte periode. I 2011 foreslog Frankrig at se på muligheden for
indførelse af en onlinetjeneste med grænseflade til de nationale toldbehandlingssystemer.
Der blev afholdt et møde om emnet i 2012 med deltagelse af otte medlemsstater. Medlemsstaterne aftalte, at den mulige fremtidige
udvikling af en fælles database ville kunne give betydelige fordele, som klart
ville opveje eventuelle problemer. Den manglende finansiering blev dog
fremhævet. De nuværende begrænsninger taget i
betragtning konkluderede Kommissionen, at projektet stadig ikke var modent. Den
opfordrede dog Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige (som er de lande,
der udsteder flest tilladelser) til at fortsætte med at udvikle mere konkrete
idéer. Disse medlemsstater har arbejdet sammen om emnet og vil snart fremlægge
deres resultater. 5.2. Fortolkning af kategorierne af kulturgoder Det er ikke altid nemt at placere specifikke
genstande i en af de kategorier af kulturgoder, som er opført i bilag I til
grundforordningen. Medlemsstaterne kan i den forbindelse træffe forskellige
beslutninger. Den tekst, som beskriver hver af kategorierne er visse steder
uklar og giver derfor mulighed for forskellige fortolkninger. Efter drøftelser på udvalgets møder blev det
besluttet at oprette en arbejdsgruppe om fortolkning af kategorier.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra en række medlemsstater og fra
Kommissionen. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde retningslinjer for
fortolkning af visse problematiske kategorier, der omfatter specifikke
genstande, som det kan være særligt svært at kategorisere (mønter, ikoner,
fossiler). Arbejdsgruppen mødtes to gange i 2013; den arbejdede også i undergrupper
og gennem skriftlig udveksling. Arbejdsgruppen konkluderede, at en fælles
fortolkning ikke vil løse alle problemer. Derimod kan det blive nødvendigt at
ændre ordlyden af visse kategorier, fjerne en kategori eller tilføje en ny. I
erkendelsen af, at ændring af bilag I vil indebære en revidering af hele
forordningen, aftalte arbejdsgruppen at fortsætte arbejdet med fortolkningen og
nøjes med at fremhæve visse aspekter, som bør revideres: klassificeringen af
ikoner, klassificeringen af mønter og af enkelte palæontologiske genstande,
definitionen af begrebet "samlinger" og kategori 15's
anvendelsesområde. 5.3. Samarbejde mellem myndigheder Korrekt gennemførelse af grundforordningen kræver,
at både kulturmyndighederne, toldmyndighederne og politiet bidrager. Det er
afgørende, at myndighederne samarbejder åbent og aktivt, og at de forstår
hinandens synspunkter, begrænsninger og behov. Dette emne blev prioriteret i udvalgets
drøftelser. Initiativet blev lanceret med Østrigs fremlæggelse af den relevante
toldlovgivning. Efterfølgende fremlagde Nederlandene, Ungarn og Italien
eksempler på godt samarbejde mellem myndigheder på alle niveauer. Alle
medlemsstater blev opfordret til at dele deres erfaringer og således bidrage
til en bedre forståelse af emnet. Præsentationerne viste, at samarbejdet mellem
myndighederne i Nederlandene, Ungarn og Italien er baseret på rammeaftaler
eller multilaterale aftaler mellem de kompetente ministerier. Samarbejdet har
form af særlig uddannelse af toldmedarbejdere, udveksling af oplysninger om
risikoindikatorer eller risikoprofiler, deltagelse i fælles aktioner med det
formål at opdage ulovlig handel med kulturgoder og bistand i forbindelse med
identificering af kulturgoder. Der vil blive arbejdet videre med dette
initiativ i fremtiden, hvilket muligvis vil føre til fastsættelse af bedste
praksis på området. Der er enighed om behovet for at udvikle instrumenter, der
muliggør et effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i de
forskellige medlemsstater. 5.4. De finansielle tærsklers tilstrækkelighed Bilag I til grundforordningen fastsætter de
finansielle tærskler, der er gældende for de fleste kategorier[30] af kulturgoder, som er opført i bilaget. For genstande, der falder
inden for disse kategorier, er en udførselstilladelse kun påkrævet, hvis deres
værdi når den pågældende tærskel. Størstedelen af medlemsstaterne mener, at de
finansielle tærskler er for høje og bør sænkes. Medlemsstaterne hævder, at
forordningen ikke gør det, den skal, nemlig beskytte deres nationale kulturarv,
pga. de alt for høje tærskler. Det forklarer delvist, hvorfor mange
medlemsstater kun har gjort begrænset brug af forordningen[31]. Ifølge grundforordningens artikel 10 skal
beløbene anført i bilag I revideres regelmæssigt og eventuelt ajourføres på
baggrund af økonomiske og monetære indekstal. Denne bestemmelse er ikke længere
tilpasset situationen i EU. Hvis forordningen skulle blive revideret, ville
langt de fleste medlemsstater være for en sænkning af de eksisterende tærskler.
5.5. Indførsel af kulturgoder i EU I forskellige fora er der udtrykt bekymring om, at
der mangler et instrument til kontrol med indførslen af kulturgoder i EU,
hvilket er et spørgsmål, der er omfattet af EU's enekompetence. Når det er sagt, har EU indført restriktioner for
indførsel af kulturgoder fra Irak[32]
og Syrien[33]. Forordning (EF) 1210/2003 forbyder ind- og udførsel af og handel med
irakiske kulturgenstande, der er fjernet fra Irak uden de retmæssige ejeres
tilladelse eller i modstrid med Iraks love og bestemmelser. Tilsvarende
forbyder forordning (EU) nr. 1332/2013 indførsel, udførsel og overførsel af
syriske kulturgenstande, hvis der hersker begrundet mistanke om, at de
pågældende genstande er bragt ud af Syrien uden de retmæssige ejeres tilladelse
eller i modstrid med syrisk eller international lov. De kategorier af
genstande, som disse forordninger finder anvendelse på, er opført i
forordningernes bilag, som begge svarer til bilag I i grundforordningen. Den
12. oktober 2012 blev 13 arkæologiske genstande fra Irak beslaglagt af de
franske toldmyndigheder. 6. Konklusioner Den ordning, som oprindeligt blev udformet for 12
medlemsstater og indført i 1993 for kontrol med udførsel af kulturgoder ved
EU's ydre grænser, er blevet brugt af medlemsstaterne i varierende omfang. Størrelsen
og vigtigheden af landenes kulturarv og den relative udvikling af deres
kunstmarkeder har i høj grad været afgørende for medlemsstaternes brug af
ordningen. Selvom størstedelen af medlemsstaterne mener, at
den gældende lovgivning er anvendelig, ser de et behov for praktiske
forbedringer. En række igangværende og fremtidige initiativer skal medvirke til
at gøre ordningen mere brugbar. Godt samarbejde mellem alle aktører og på alle
niveauer er afgørende for, at det kommer til at ske. * * * Kommissionen
opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg til at tage denne rapport til efterretning. [1] Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008
om udførsel af kulturgoder (kodificeret udgave) (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1).
Denne forordning trådte i stedet for Rådets forordning
(EØF) nr. 911/92 af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder (EFT
L 395 af 31.12.1992, s. 1), der havde været gældende siden 30. marts 1993. [2] Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet
og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning
(EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område (KOM(2000) 325 af 25.5.2000). [3] Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelse af Rådets
forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder,
1. januar 2000 - 31. december 2010 (KOM(2011)382 af 27.6.2011). [4] Der er modtaget oplysninger fra 26 medlemsstater (BE,
BG, CZ, DK, DE, IE, ES, FR, HR, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, RO,
SI, SK, FI, SE, UK). [5] Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område (EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74), ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets
direktiv 96/100/EF af 17. februar 1997 (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59) og ved
Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5. juni 2001 (EFT L 187 af
10.7.2001, s. 43). Direktivet er i mellemtiden blevet erstattet af direktiv
2014/60/EU (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1). Jf. også nedenstående fodnote 8. [6] For yderligere oplysninger se Fjerde rapport om
gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF, COM(2013) 310 af 30.5.2013. [7] COM(2013) 311 af 30.5.2013. [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15.
maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en
medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
(omarbejdning). Jf. også ovenstående fodnote 5. [9] Direktiv 93/7/EØF indeholdt et bilag med en liste over
de kategorier af kulturgoder, der svarer til bilag I i grundforordningen. Dette
bilag findes ikke i det nye direktiv. [10] Informationssystemet for det indre marked (IMI) blev
formelt indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012
af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for
det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF
("IMI-forordningen"). [11] EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1. [12] Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk
kulturdagsorden (EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1). [13] Rapporten
blev udarbejdet for Kommissionens GD for Indre Anliggender under kontrakt
HOME/2009/ISEC/PR/019-A2. [14] http://ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/crime/crime_prevention_en.htm. [15] 17541/11 ENFOPOL 415 CULT 111 ENFOCUSTOM 143. [16] 14232/12 ENFOPOL 292 CULT 116 ENFOCUSTOMS 93. [17] 10515/1/12 REV 1 ENFOCUSTOMS 45 ENFOPOL 159. [18] BE, BG, CZ, DE, ES, IT, LU, HU, NL, AT, RO, SK, og
Rusland, Schweiz, Tyrkiet, Ukraine og USA. [19] BE, BG, CZ, DE, EL, ES, FR, HR, IT, CY, MT, HU, NL, AT,
PL, PT, RO, SI, UK. [20] Rådets forordning (EU) nr. 1332/2013 af 13. december 2013
om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger
over for Syrien (EUT L 335 af 14.12.2013, s. 3). [21] HOME/2011/ISEC/AG/2607. [22] http://obs-traffic.museum/. [23] UNESCO-konvention om midlerne til at forbyde og forhindre
ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, Paris, den
14. november 1970 ratificeret af følgende medlemsstater: BE, BG, CZ, DK, DE,
EE, EL, ES, FR, HR, IT, CY, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SI, SK, FI, SE, UK. [24] UNIDROIT-konventionen om stjålne og ulovligt eksporterede
kulturgenstande, Rom, den 24. juni 1995 ratificeret af følgende medlemsstater:
DK, EL, ES, HR, IT, CY, LT, HU, PT, RO, SI, SK, FI, SE. [25] http://www.unesco.org/new/en/safeguarding-syrian-cultural-heritage/international-initiatives/emergency-safeguarding-of-syria-heritage/ [26] EUT C 72 af 11.3.2014, s. 16 (den berigtigede kroatiske
udgave blev offentliggjort i EUT C 205 af 2.7.2014, s. 27). [27] EUT C 40 af 11.2.2014, s. 6. [28] Tallene omfatter data fra 26 medlemsstater, se fodnote 4.
De sammenlignelige tal fra 2000-2010 tyder imidlertid ikke på, at de manglende
data ville ændre de konklusioner, der er draget for den undersøgte periode. [29] Tallene omfatter data fra 25 medlemsstater (BG, CZ, DK,
DE, IE, ES, FR, HR, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, RO, SI, SK, FI,
SE, UK). [30] Undtagen kategori 1 (arkæologiske genstande), 2 (dele
fjernet fra monumenter), 9 (inkunabler og manuskripter) og 12 (arkivalier). [31] Næsten alle medlemsstater, som er tiltrådt EU siden 2004,
mener, at de finansielle tærskler er for høje. [32] Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om
visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med
Irak og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2465/96 (EUT L 169
af 8.7.2003, s. 6). [33] Jf. ovenstående fodnote 20. BILAG Bilag 1: Standardtilladelser udstedt
af medlemsstaterne * || || År || || I ALT || Andel af det samlede antal || 2011 || 2012 || 2013 || 2011-2013 || (i %) BE || 261 || 229 || 313 || 803 || 1 % BG || 0 || 1 || 0 || 1 || 0 % CZ || 56 || 171 || 141 || 368 || 1 % DK || 38 || 36 || 42 || 116 || 0 % DE || 1138 || 1081 || 1181 || 3400 || 5 % EE || - || - || - || - || - IE || 14 || 12 || 10 || 36 || 0 % EL || - || - || - || - || - ES || 281 || 620 || 548 || 1449 || 2 % FR || 2863 || 3003 || 2907 || 8773 || 13 % HR |||||| 3 || 3 || 0 % IT || 7904 || 9455 || 9682 || 27041 || 39 % CY || 2 || 4 || 1 || 7 || 0 % LV || 3 || 2 || 4 || 9 || 0 % LT || 0 || 0 || 10 || 10 || 0 % LU || 0 || 5 || 0 || 5 || 0 % HU || 32 || 33 || 13 || 78 || 0 % MT || 13 || 13 || 10 || 36 || 0 % NL || 282 || 260 || 276 || 818 || 1 % AT || 516 || 553 || 475 || 1544 || 2 % PL || 69 || 61 || 76 || 206 || 0 % PT || 247 || 347 || 279 || 873 || 1 % RO || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SI || 30 || 24 || 35 || 89 || 0 % SK || 1 || 4 || 4 || 9 || 0 % FI || 0 || 1 || 2 || 3 || 0 % SE || 111 || 62 || 330 || 503 || 1 % UK || 7637 || 7856 || 8222 || 23715 || 34 % I alt || 21498 || 23833 || 24564 || 69895 || 100 * En
tilladelse kan omfatte adskillige kulturgoder; tallene refererer til både
permanente og midlertidige tilladelser. Bilag 2: Specifikke åbne tilladelser i
omløb || || År || || I ALT || Andel af det samlede antal || 2011 || 2012 || 2013 || 2011-2013 || (i %) BE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % BG || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CZ || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EE || - || - || - || - || - IE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EL || - || - || - || - || - ES || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FR || 0 || 0 || 24 || 24 || 3 % HR |||||| 0 || 0 || 0 % IT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CY || 1 || 0 || 1 || 2 || 0 % LV || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HU || 24 || 0 || 4 || 28 || 3 % MT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % NL || 65 || 125 || 97 || 287 || 30 % AT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % PL || 111 || 92 || 66 || 269 || 28 % PT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % RO || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SI || 1 || 12 || 12 || 25 || 3 % SK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FI || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % UK || 59 || 91 || 161 || 311 || 33 % I alt || 261 || 320 || 365 || 946 || 100 % Bilag 3: Personer/organisationer, der
har specifikke åbne tilladelser || || År || || I ALT || Andel af det samlede antal || 2011 || 2012 || 2013 || 2011-2013 || (i %) BE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % BG || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CZ || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EE || - || - || - || - || - IE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EL || - || - || - || - || - ES || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FR || 0 || 0 || 17 || 17 || 3 % HR |||||| 0 || 0 || 0 % IT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CY || 1 || 0 || 1 || 2 || 0 % LV || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HU || 49 || 49 || 53 || 151 || 26 % MT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % NL || 25 || 50 || 49 || 124 || 21 % AT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % PL || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % PT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % RO || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SI || 3 || 5 || 3 || 11 || 2 % SK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FI || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % UK || 53 || 84 || 146 || 283 || 48 % I alt || 131 || 188 || 269 || 588 || 100 Bilag 4: Generelle åbne tilladelser i
cirkulation || || År || || I ALT || Andel af det samlede antal || 2011 || 2012 || 2013 || 2011-2013 || (i %) BE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % BG || 3 || 2 || 6 || 11 || 2 % CZ || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EE || - || - || - || - || - IE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EL || - || - || - || - || - ES || 114 || 145 || 138 || 397 || 84 % FR || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HR |||||| 0 || 0 || 0 % IT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CY || 2 || 4 || 1 || 7 || 1 % LV || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % MT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % NL || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % AT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % PL || 19 || 16 || 11 || 46 || 10 % PT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % RO || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SI || 3 || 5 || 3 || 11 || 2 % SK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FI || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % UK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % I alt || 141 || 172 || 159 || 472 || 100 % Bilag 5: Afslag på ansøgninger om
standardtilladelse || || År || || I ALT || Andel af det samlede antal || 2011 || 2012 || 2013 || 2011-2013 || (i %) BE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % BG || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CZ || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EE || - || - || - || - || - IE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EL || - || - || - || - || - ES || 17 || 26 || 35 || 78 || 25 % FR || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HR || || || 0 || 0 || 0 % IT || 60 || 81 || 88 || 229 || 72 % CY || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LV || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % MT || 2 || 0 || 2 || 4 || 1 % NL || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % AT || 1 || 2 || 0 || 3 || 1 % PL || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % PT || 1 || 0 || 0 || 1 || 0 % RO || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SI || 0 || 1 || 0 || 1 || 0 % SK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FI || 0 || 0 || 2 || 2 || 1 % SE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % UK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % I alt || 81 || 110 || 127 || 318 || 100 Bilag 6: Sporede forsendelser, der
ikke var i overensstemmelse med reglerne || || År || || I ALT || Andel af det samlede antal || 2011 || 2012 || 2013 || 2011-2013 || (i %) BE || Ikke relevant || Ikke relevant || Ikke relevant || Ikke relevant || Ikke relevant BG || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CZ || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % DE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EE || - || - || - || - || - IE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % EL || - || - || - || - || - ES || 2 || 3 || 2 || 7 || 5 % FR || 12 || 29 || 31 || 72 || 49 % HR |||||| 0 || 0 || 0 % IT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % CY || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LV || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % LU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % HU || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % MT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % NL || 24 || 20 || 20 || 64 || 44 % AT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % PL || 0 || 1 || 0 || 1 || 1 % PT || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % RO || 0 || 2 || 1 || 3 || 2 % SI || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % FI || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % SE || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % UK || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 % I alt || 38 || 55 || 54 || 147 || 100 % ***