This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015DC0118
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL European Union Solidarity Fund Annual Report 2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 2013
/* COM/2015/0118 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Den Europæiske Unions Solidaritetsfond Årsrapport 2013 /* COM/2015/0118 final */
INDHOLDSFORTEGNELSE 1............ Indledning. 3 2............ Ikke-afsluttede
ansøgninger fra 2012. 4 3............ Nye ansøgninger
modtaget i 2013. 5 4............ Finansiering. 9 5............ Overvågning. 9 6............ Afslutninger 10 7............ Forslag til ændring
af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond og konklusioner 11
1.
Indledning
I henhold til Rådets
forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt
"forordningen") skal Kommissionen forelægge en rapport om fondens
aktiviteter i løbet af det forgangne år for Europa-Parlamentet og Rådet.
Nærværende rapport omhandler Den Europæiske Solidaritetsfonds aktiviteter i
2013 (i det følgende benævnt "EUSF") og dækker behandlingen af
ikke-afsluttede og nye ansøgninger samt evalueringen af gennemførelsesrapporter
med henblik på afslutningen heraf. Den omhandler også forslaget om ændring af
forordningen, der blev forelagt i løbet af 2013[1]. Kommissionen modtog otte
nye ansøgninger om EUSF-støtte i 2013, der således var et gennemsnitsår for
så vidt angår antallet af ansøgninger. Der blev indgivet fire ansøgninger i
januar og yderligere fire ansøgninger i juli og august. Tre af disse
ansøgninger vedrørte oversvømmelserne i Slovenien, Østrig og Kroatien i
oktober/november 2012. Ansøgningerne fra Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Ungarn
vedrørte de alvorlige oversvømmelser i maj/juni 2013. Ansøgningen fra Portugal
vedrørte mudder- og jordskreddene på øen Madeira i januar 2013. Med undtagelse
af ansøgningerne fra Portugal og Ungarn godkendte Kommissionen alle ansøgninger
og foreslog en mobilisering af EUSF. Kommissionen
afsluttede også sin evaluering af en ansøgning fra Rumænien, der blev indgivet
i 2012 vedrørende tørke og brande, og også i dette tilfælde foreslog den
anvendelse af fonden. I finansiel henseende
bevilgede Kommissionen i 2013 EUSF-støtte, der i alt beløb sig til 415,127 mio.
EUR. Der gives nærmere oplysninger i kapitel 4 "Finansiering". I alt
blev der udbetalt 14,321 mio. EUR i støtte, nemlig til oversvømmelserne i
Slovenien og Østrig i 2012. Bilag 1 til 3 omfatter de
gældende tærskelværdier for mobilisering af fonden i 2013, en oversigt over de
modtagne ansøgninger og en fuldstændig liste over de ansøgninger, der er blevet
behandlet siden 2002.
2.
Ikke-afsluttede ansøgninger fra
2012
Rumænien (tørke og
brande) I
sommeren 2012 blev store dele af Rumænien ramt af en periode med meget ringe
nedbør og gentagne hedebølger med ekstremt høje temperaturer, hvilket medførte
tørke, meget dårlig høst, mange skov- og vegetationsbrande, vandmangel for befolkningen
og deraf følgende problemer med vandforsyningen og vandkraftværkerne. Den 2.
november 2012 indgav Rumænien derfor en ansøgning om EUSF-støtte. I forbindelse med
tørkeskaderne kan den bestemmelse i forordningen, ifølge hvilken ansøgninger
skal indgives inden for 10 uger efter den første skades indtræden, ikke med
rimelighed anvendes. Kommissionen har derfor anvendt de samme principper, som
den fastlagde, da den evaluerede den første sammenlignelige EUSF-ansøgning,
nemlig tørken i Cypern i 2008. I overensstemmelse hermed bør den dato, hvor
tørken anses for at have nået sit højdepunkt, være startdatoen for, hvornår
10-ugers fristen begynder at løbe. I Rumænien medførte lange perioder med ringe
nedbør, høje temperaturer og talrige brande over flere måneder, at der
udviklede sig en alvorlig tørkesituation, som berørte omkring
2,764 millioner hektar jord i 35 ud af de 41 rumænske amter. Dertil kom en
række store vegetations- og skovbrande, som brød ud den 25. august 2012.
Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den 25. august 2012 bør
betragtes som startdatoen for den større katastrofe. Tidsfristerne var derfor
overholdt, da ansøgningen blev indgivet til Kommissionen den 2. november 2012. I den oprindelige ansøgning
vurderede de rumænske myndigheder, at de samlede direkte skader løb op i
1,9 mia. EUR, svarende til 263 % af tærskelværdien for støtte
fra EUSF ved større katastrofer i 2012, som for Rumænien var på
735,487 mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2010-tal). Dette
tal omfattede dog skader i landbruget, som var opstået inden den fastlagte
startdato, og som ikke kan medregnes i det samlede beløb for skaderne.
Kommissionen anmodede Rumænien om at tage sin skadesvurdering op til revision.
De reviderede samlede skader, som Rumænien forelagde, minus andre
ikkestøtteberettigede indirekte udgifter, beløb sig til
806,7 mio. EUR. Over 99 % af de vurderede skader vedrører privat
landbrug og skovbrug, som ikke er berettiget til EUSF-støtte, da de ikke er
omfattet af de former for støtteberettigede nødhjælpstiltag, der er omhandlet i
forordningens artikel 3, stk. 2. Omkostningerne til de tiltag, der er
støtteberettigede i henhold til artikel 3, stk. 2, beløb sig derfor til 2,476
mio. EUR (dvs. omkostningerne til nødhjælpstiltag, som gennemføres af redningstjenesterne,
navnlig til bekæmpelse af brande og vandtransport samt rehabilitering af
vandinfrastrukturen). Da støtten fra EUSF ikke må overstige de samlede
omkostninger til støtteberettigede tiltag, foreslog Kommissionen den 3. oktober
2013 at yde støtte på 2,476 mio. EUR, der dækker omkostningerne til
støtteberettigede tiltag. Efter at budgetproceduren blev afsluttet i Rådet og
Europa-Parlamentet, og gennemførelsesaftalen blev indgået mellem Kommissionen
og Rumænien, blev EUSF-støtten udbetalt den 10. marts 2014.
3.
Nye ansøgninger modtaget i 2013
Oversvømmelser i Slovenien, Østrig og
Kroatien (tre tilfælde) Voldsomme regnskyl, der indtraf fra slutningen af
oktober til tidligt i november 2012, fik floderne til at løbe over deres
bredder i store områder langs floderne Sava, Kupa, Mura og Drava i Slovenien,
og i flodlejerne Mura, Drava og Lavant i Østrig og i Kroatien. Alle tre lande indsendte derfor ansøgninger om
økonomisk støtte fra EUSF. Slovenien indgav en ansøgning om støtte i
forbindelse med en større katastrofe, hvorimod ansøgningerne fra Kroatien og
Østrig var baseret på den såkaldte "nabolandsbestemmelse", ifølge
hvilken et land, der rammes af samme større katastrofe som et naboland, hvor en
større katastrofe har fundet sted, i ekstraordinære tilfælde kan modtage
økonomisk støtte fra EUSF. 1)
Slovenien: Ansøgningen
blev modtaget den 2. januar 2013, dvs. inden for fristen på 10 uger efter
registreringen af den første skade den 28. oktober 2012. Den samlede direkte
skade blev vurderet til 359,535 mio. EUR, der navnlig skyldes betydelige skader
i landbruget og skovbruget og på den lokale vejinfrastruktur og vandløb.
Herudover blev over 2 500 boliger, administrations- og erhvervsbygninger og 10
skoler beskadiget. Beløbet udgjorde 1,008 % af Sloveniens BNI og var langt over
den tærskelværdi for støtte fra EUSF ved større katastrofer, der var gældende for Slovenien i 2013, nemlig 214,021
mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI baseret på 2011-tal).
Den 30. april 2013 foreslog Kommissionen derfor at yde en økonomisk støtte på
14,081 mio. EUR. Efter at budgetproceduren blev afsluttet i Rådet og
Europa-Parlamentet, og gennemførelsesaftalen blev indgået mellem Kommissionen
og Slovenien, blev det finansielle bidrag udbetalt den 19. november 2013. 2)
Østrig: Katastrofen i
Slovenien havde også indvirkning på Østrig, om end i meget begrænset omfang.
Byen Lavamünd, som er beliggende umiddelbart der, hvor floderne Drau og Lavant
flyder sammen ved Østrigs grænse til Slovenien, blev oversvømmet med vand i op
til to meters højde, hvorved der opstod skader på offentlige bygninger, private
hjem, virksomheder og lokale infrastrukturer. Ansøgningen blev indgivet den 11. januar 2013,
dvs. inden for fristen på 10 uger efter registreringen af den første skade den
5. november 2012. Der blev modtaget ajourførte oplysninger den 28. februar
2013. De samlede direkte skader som følge af katastrofen beløb sig til 9,6 mio.
EUR. Dette beløb repræsenterede kun en lille del af tærskelværdien for støtte
fra EUSF, som ved større katastrofer var på 1,798 mia. EUR (dvs. 0,6 % af
Østrigs BNI i 2011). Da oversvømmelserne i Lavamünd dog havde samme årsag som
den større katastrofe i Slovenien, indgav de østrigske myndigheder deres
ansøgning i henhold til den såkaldte "nabolandsbestemmelse". På trods
af de begrænsede skader, der kun udgjorde 0,53 % af tærskelværdien, kunne EUSF
anvendes. Det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 240 000 EUR og blev
udbetalt den 19. november 2013. 3)
Kroatien: Kroatien, der
på tidspunktet for katastrofen var omfattet af anvendelsesområdet for EUSF som
et land, der befinder sig i forhandlinger om tiltrædelse af EU, indgav sin
ansøgning den 3. januar 2013, dvs. inden for fristen på 10 uger efter
registreringen af den første skade den 26. oktober 2012. Kroatien meddelte, at
der var sket skade på vigtige dele af infrastrukturen og på såvel privat som
offentlig ejendom i 9 amter, og at katastrofen i 4 af disse amter også havde
stor indvirkning på den lokale økonomi og livsvilkårene for ca. 795 000
indbyggere. Det var især landbruget og skovbruget, industrielle og kommercielle
anlæg, private hjem, diger, broer og moler på den kroatiske kyst, der led
skade. Flere hundrede private boliger blev oversvømmet, og det var nødvendigt
at evakuere folk. I de resterende 5 amter forhindrede de beskyttende foranstaltninger
mod oversvømmelse, som Hrvatske vode (Kroatiens vandforvaltningsselskab) havde
iværksat, at private boliger led skade. De kroatiske myndigheder anslog den samlede
direkte skade til over 11,463 mio. EUR. Da dette beløb lå klart under
tærskelværdien for støtte fra EUSF ved større katastrofer, som var på 259,805 mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI baseret på
2011-tal), kunne katastrofen ikke betragtes som en "større
naturkatastrofe". Ligesom Østrig gjorde Kroatien dog
"nabolandsbestemmelsen" gældende, hvilket Kommissionen godkendte. Det
finansielle bidrag fra fonden udgjorde 286 587 EUR og blev udbetalt den 15.
januar 2014. Oversvømmelser i Centraleuropa (fire
tilfælde) I maj og juni 2013 blev Centraleuropa ramt af
vejrforhold, der meget lignede dem, der i 2002 førte til den værste
oversvømmelse i 100 år og til oprettelsen af EUSF. Også denne gang blev
Tyskland, Østrig og Tjekkiet ramt af ekstreme oversvømmelser. Ungarn blev også
ramt, om end i langt mindre grad. På trods af, at vandstanden delvis var højere,
var de samlede skader, skønt de stadig var meget omfattende, mindre end i 2002,
navnlig i Østrig og Tjekkiet. Dette skyldtes ikke mindst den effektive
beskyttelse mod oversvømmelse og de risikostyringsforanstaltninger, der er
blevet indført siden 2002. Tyskland indgav efterfølgende en ansøgning om
økonomisk støtte fra EUSF med henvisning til kriteriet for en større
katastrofe, hvorimod ansøgningerne fra Østrig og Tjekkiet var baseret på den
såkaldte "nabolandsbestemmelse". Ungarn indgav en ansøgning med henvisning
til kriteriet "usædvanlige regionale katastrofer". 1)
Tyskland: Ansøgningen
blev modtaget den 24. juli 2013, dvs. inden for fristen på 10 uger efter
registreringen af den første skade den 18. maj 2013. Store dele af Tyskland
blev ramt af ekstremt stærk nedbør, og vandstanden var rekordhøj i mange
floder. Oversvømmelserne var mere omfattende og mere alvorlige end
oversvømmelserne i august 2002 og de tidligere rekordstore sommeroversvømmelser
i juli 1954. I alt var 12 tyske delstater direkte berørt, otte mennesker
mistede livet, og mindst 128 blev såret. Over 100 000 mennesker blev
evakueret fra de områder, der var ramt af oversvømmelserne, og i alt var næsten
600 000 mennesker berørt af katastrofen. 32 000 huse blev
beskadiget eller fuldstændig ødelagt, og der blev meldt om betydelige skader på
den offentlige infrastruktur. De tyske myndigheder anslog den samlede direkte
skade til 8,153 mia. EUR. Da dette beløb lå langt over tærskelværdien for
anvendelse af EUSF, som for Tysklands vedkommende var 3,679 mia. EUR
i 2013 (3 mia. EUR i 2002-priser), blev katastrofen betragtet som en
"større naturkatastrofe". Den 3. oktober 2013 foreslog Kommissionen
at yde en økonomisk støtte på 360,454 mio. EUR. Den 20. november 2013
vedtog Rådet og Europa-Parlamentet det tilhørende ændringsbudget (der også
omfattede sagerne vedrørende Østrig og Tjekkiet, der er beskrevet nedenfor),
dog således at en stor del af de nødvendige bevillinger kun ville være
tilgængelige i 2014. I overensstemmelse hermed blev EUSF-bidraget udbetalt den
19. marts 2014, efter at gennemførelsesaftalen mellem Kommissionen og Tyskland
var blevet indgået. 2)
Østrig: Kommissionen
modtog ansøgningen den 6. august 2013 inden for fristen på 10 uger efter
registreringen af den første skade den 30. maj 2013. Oversvømmelserne berørte
syv ud af ni østrigske delstater, navnlig Vorarlberg, Tyrol, Salzburg,
Niederösterreich og Oberösterreich med en befolkning på ca. 4,6 millioner
indbyggere. I nogle flodbækkener (Saalach, Salzach, Inn og øvre Donau) var
vandstanden den højeste i 500 år. Det medførte omfattende skader på
infrastrukturen, specielt den beskyttende infrastruktur langs floderne, i
transportsektoren og i vand-/spildevandssektoren. Private boliger og privat
ejendom blev beskadiget eller ødelagt, og oversvømmelsen af over
22 000 hektar landbrugsjord medførte, at høsten blev ødelagt. Over
300 virksomheder led direkte skade, herunder nogle i den meget vigtige
turistsektor. De samlede direkte skader blev anslået til
866,462 mio. EUR, der udgør 48 % af tærskelværdien for større
katastrofer på 1,798 mia. EUR (dvs. 0,6 % af Østrigs BNI), og katastrofen
kan derfor ikke betragtes som en "større katastrofe". Da den større
katastrofe i Tyskland skyldtes samme vejrforhold, blev den østrigske ansøgning
godkendt i henhold til forordningens "nabolandsbestemmelse". Den 3.
oktober 2013 foreslog Kommissionen at yde en økonomisk støtte på 21 662
mio. EUR til Østrig. Det finansielle bidrag fra fonden blev udbetalt den
14. februar 2014. 3)
Tjekkiet: Kommissionen
modtog ansøgningen den 8. august 2013 inden for fristen på 10 uger efter
registreringen af den første skade den 2. juni 2013. Ekstreme regnskyl medførte
oversvømmelser af et omfang, der i gennemsnit forekommer en gang hvert
50. år især i afvandingsområderne for floderne Berounka, Moldau og Labe,
og som især ramte Sydbøhmen, Plzeň, Centralbøhmen, Hradec Králové, Liberec,
Ústí og Prag, der udgør ca. 54 % af Tjekkiets areal, og som direkte
berørte over en tredjedel af den tjekkiske befolkning. 15 mennesker mistede
livet, og 23 000 måtte evakueres. Oversvømmelserne beskadigede eller
ødelagde navnlig transportinfrastrukturen (jernbaner, veje, broer osv.),
telekommunikationsnettene, vandforsynings- og spildevandssystemerne og
elektricitets- og gasnettene. Over 7 000 hjem blev beskadiget.
Sundheds- og socialvæsenet, virksomheder, landbruget og skovbruget led også
betydelig skade. Den samlede direkte skade blev anslået til 637,131
mio. EUR. Dette beløb udgjorde 73 % af tærskelværdien på
871,618 mio. EUR (dvs. 0,6 % af Tjekkiets BNI), og katastrofen
kunne derfor ikke betragtes om en "større katastrofe". Ligesom det
var tilfældet med Østrig, skyldtes oversvømmelserne i Tjekkiet dog samme
vejrforhold som den større katastrofe i Tyskland. Ansøgningen var derfor
baseret på den såkaldte "nabolandsbestemmelse". Den 3. oktober 2013
foreslog Kommissionen at yde en økonomisk støtte på 15,928 mio. EUR til
Tjekket. Efter at Rådet og Europa-Parlamentet havde vedtaget det tilhørende
ændringsbudget, og gennemførelsesaftalen var indgået mellem Kommissionen og
Tjekkiet, blev EUSF-bidraget udbetalt den 19. marts 2014. 4)
Ungarn: De ekstreme
vandmasser på Donau und dens bifloder, der løber op gennem Tyskland og Østrig,
nåede Ungarn den 4. juni og forlod landet den 14. juni 2013. De mest udsatte
områder var koncentreret om det centrale Ungarn i og omkring Budapest, hvor der
blev forvoldt betydelige skader på infrastrukturen, særligt inden for
transportsektoren. Endvidere led vandforsynings- og spildevandssystemer,
sundheds- og uddannelsessektoren, telekommunikationsnettet, private boliger og
virksomheder stor skade. Omkring 2 500 hektarer landbrugsjord blev oversvømmet,
hvilket medførte tab af afgrøder. Takket være meget store nødhjælpstiltag kunne
mere omfattende skader undgås. Kommissionen modtog Ungarns ansøgning den 13.
august 2013 inden for fristen på 10 uger efter registreringen af den
første skade den 4. juni 2013. Ungarn anslog de samlede direkte skader til
27,951 mio. EUR. Dette beløb udgjorde mindre end 5 % af
tærskelværdien for støtte fra EUSF ved større katastrofer, som var på 569,258 mio. EUR (dvs. 06 % af Ungarns BNI). Derfor
opfyldte katastrofen langt fra kriterierne for en "større
katastrofe". "Nabolandskriteriet" kunne ikke anvendes, da ingen
af Ungarns naboer oplevede en større katastrofe som følge af oversvømmelserne. Ansøgningen
blev derfor indgivet i henhold til kriteriet for såkaldte "usædvanlige
regionale katastrofer". På baggrund af sin evaluering konkluderede
Kommissionen dog, at Ungarns ansøgning ikke opfyldte det ekstraordinære
kriterie for en regional katastrofe, der er fastsat i forordningen, da Ungarn
ikke fremlagde dokumentation for alvorlige og vedvarende følger for
befolkningens livsvilkår og den økonomiske stabilitet i den berørte region. Den
3. oktober 2013 besluttede Kommissionen derfor at afvise ansøgningen, da den
ikke kunne betragtes som værende usædvanlig i forordningens forstand. De
ungarske myndigheder blev underrettet herom. Oversvømmelser og jordskred på Madeira
(Portugal) Den 4. og 5. oktober 2012 førte usædvanlig
kraftige regnskyl i dele af den portugisiske selvstyrende region Madeira til
jordskred og oversvømmelser med skader på den offentlige infrastruktur, private
hjem og landbrug. Af den grund indgav Portugal en ansøgning om økonomisk støtte
fra EUSF, som Kommissionen modtog den 14. januar 2013 inden for fristen på 10
uger. Portugal indberettede
en samlet direkte skade på 25,7 mio. EUR, der kun udgjorde 2,5 % af
tærskelværdien for større katastrofer på 987,376 mio. EUR (dvs. 0,6 % af BNI).
Ansøgningen blev derfor indgivet i henhold til kriteriet for såkaldte
"usædvanlige regionale katastrofer". Da katastrofen kun havde
begrænset indvirkning på Madeiras befolkning og økonomiske stabilitet og på
trods af Madeiras status om en region i den yderste periferi, konkluderede
Kommissionen, at ansøgningen ikke opfyldte det ekstraordinære kriterie for en
regional katastrofe som fastsat i forordningen. Den 22. april 2013 besluttede
Kommissionen at afvise ansøgningen, da katastrofen ikke kunne betragtes som
værende usædvanlig i forordningens forstand. De portugisiske myndigheder blev
underrettet herom. Ydes
der et finansielt bidrag fra fonden, skal det fulde beløb anvendes inden for 12
måneder fra den dato, hvor Kommissionen har ydet støtten. Dette finansielle
bidrag må udelukkende anvendes til nødhjælps- og genopretningstiltag som
omhandlet i forordningens artikel 3.
4.
Finansiering
I 2013 godkendte budgetmyndigheden finansielle
bidrag fra fonden til syv tilfælde, for hvilke der blev modtaget
ansøgninger i 2012 og 2013. Det tilsvarende foreløbige forslag til
ændringsbudget nr. 5 for 2013 for ansøgninger, der blev modtaget i 2013 fra
Slovenien, Østrig og Kroatien (oversvømmelse i oktober/november 2012), blev
afsluttet den 11. september 2013[2].
Efter vedtagelsen af tilskudsafgørelserne og indgåelsen af
gennemførelsesaftalerne blev udbetalingerne til Slovenien og Østrig foretaget
den 19. november 2013. Udbetalingen til Kroatien blev foretaget den 15. januar
2014. Det foreløbige forslag til ændringsbudget
nr. 9 for 2013 vedrørte oversvømmelseskatastroferne i Tyskland, Østrig og
Tjekkiet i maj/juni 2013 og ansøgningen fra Rumænien i forbindelse med tørke-
og brandtilfældene i 2012[3].
Et beløb på 150 mio. EUR i betalingsbevillinger (af i alt 400,5 mio. EUR) blev
først stillet til rådighed i 2014. Der blev foretaget udbetalinger i alle fire
tilfælde efter fremførslen af budgetbevillinger til 2014. Finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden – budget godkendt i 2013 Modtagerland || Katastrofe || Kategori || Beløb (i EUR) Slovenien || Oversvømmelse 2012 || Større || 14 081 355 Østrig || Oversvømmelse 2012 || Naboland || 240 000 Kroatien || Oversvømmelse 2012 || Naboland || 286 587 Tyskland || Oversvømmelse 2013 || Større || 360 453 575 Østrig || Oversvømmelse 2013 || Naboland || 21 661 550 Tjekkiet || Oversvømmelse 2013 || Naboland || 15 928 275 Rumænien || Tørke og brande 2012 || Større || 2 475 689 I ALT || 415 127 031
5.
Overvågning
I løbet af 2013
gennemførte Kommissionen kontrolbesøg i tre modtagerlande for at drøfte de
iværksatte gennemførelsessystemer og for at besvare de specifikke spørgsmål,
som gennemførelsesmyndighederne havde stillet: –
i Lorca (Spanien) den 5. februar 2013
vedrørende det finansielle bidrag på 21 071 mio. EUR, der blev modtaget
efter jordskælvet, der ramte byen Lorca den 11. maj 2011 –
i Genova (Italien) den 23. april 2013
vedrørende det finansielle bidrag på 18 062 mio. EUR, der blev modtaget
efter oversvømmelserne i Ligurien og Toscana i 2011 –
i Bologna (Italien) den 5. juni 2013
vedrørende det finansielle bidrag på 670 192 mio. EUR, der blev modtaget
efter de ødelægende jordskælv, der ramte Emilia-Romagna, Lombardiet og Veneto
den 20. maj 2012. Alle tre besøg gav
rimelig vished for, at de relevante myndigheder varetog gennemførelse og
kontroller på en gennemsigtig og korrekt måde og under overholdelse af
bestemmelserne i forordningen, den pågældende tilskudsafgørelse og gennemførelsesaftalen.
Når Kommissionen har modtaget de endelige rapporter, vil den foretage
yderligere analyser og om nødvendigt træffe de nødvendige foranstaltninger.
6.
Afslutninger
I henhold til forordningens artikel 8, stk. 2,
forelægger modtagerstaten senest seks måneder efter udløbet af fristen på et år
at regne fra datoen for udbetalingen af det finansielle bidrag en rapport om
anvendelsen af det finansielle bidrag fra fonden (i det følgende benævnt
"gennemførelsesrapport") vedlagt en begrundelse for udgifterne (i det
følgende benævnt "udgiftserklæring"). Efter denne procedure afslutter
Kommissionen fondens støtte. I overensstemmelse hermed blev fire dossierer
afsluttet i løbet af 2013: 1)
Tyskland, stormen Kyrill i 2007: Det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 166,91 mio. EUR. Den 9.
juli 2009 forelagde Tyskland sin gennemførelsesrapport, herunder 15
udgiftserklæringer fra de tyske delstater, der var berørt af stormen. I
forbindelse med Kommissionens revisionsarbejde var det nødvendigt at indhente
yderligere oplysninger fra de tyske myndigheder. Oplysningerne blev indgivet i
maj 2012. Tyskland erklærede, at en tredjepart senere dækkede et beløb på 9
778,59 EUR. I henhold til forordningen skal beløb, der dækkes af en tredjepart,
betales tilbage til Kommissionen. Beløbet blev betalt tilbage til Kommissionen
i april 2013, og sagen blev afsluttet i maj 2013. 2)
Frankrig, stormen Klaus i 2009: Det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 109,38 mio. EUR. Frankrigs
gennemførelsesrapport blev modtaget den 31. august 2011. Efter en intern
revision, som de franske myndigheder gennemførte, beløb de
ikke-støtteberettigede udgifter sig til 1,105 mio. EUR. Dette beløb blev senere
korrigeret til 1,066 mio. EUR. Endvidere viste Kommissionens evaluering, at det
var nødvendigt at anmode Frankrig om yderligere oplysninger om
udgiftserklæringen. I august 2013 indledte Kommissionens Generaldirektorat for
Budget udligningsproceduren vedrørende beløbet på 1,066 mio. EUR mod en
betaling fra en Fransk-Europæisk Fond for Regionaludvikling. Frankrig gjorde
ingen indsigelser, og udligningen blev gennemført den 21. august 2013. Sagen
blev afsluttet. 3)
Grækenland, oversvømmelser ved Evros i 2006: Det finansielle bidrag fra fonden udgjorde 9,31 mio. EUR. Kommissionen
modtog Grækenlands gennemførelsesrapport i juli 2009. I april 2010 og juni 2012
var det nødvendigt at anmode Grækenland om yderligere oplysninger. Grækenland
sendte sine endelige svar i april 2013, hvilket gjorde det muligt at afklare
alle åbne spørgsmål vedrørende udgiftserklæringerne. Sagen blev afsluttet i
november 2013. 4)
Italien, jordskælvet i Abruzzo i 2009: Det finansielle bidrag udgjorde 493,77 mio. EUR. Kommissionen modtog
gennemførelsesrapporten i januar 2011. Italien indberettede støtteberettigede
udgifter på i alt 919,98 mio. EUR, hvilket oversteg EUSF-bidraget med 426,12
mio. EUR. I betragtning af størrelsen på det finansielle bidrag blev sagen
revideret af Kommissionen og underkastet en forvaltningsrevision, der blev
foretaget af Revisionsretten. Den endelige beretning om Revisionsrettens
forvaltningsrevision blev offentliggjort i februar 2013 (Særberetning nr.
24/2012). Kommissionens endelige revisionsrapport blev sendt til Italien i maj
2013. Under Kommissionens revision blev der fundet udgifter, som ikke var
støtteberettigede. Italien kunne juridisk set udelukke den regelstridige udgift
fra den indberettede udgift og stadig dokumentere et tilstrækkeligt beløb
bestående af formelt rigtige udgifter til at dække det samlede finansielle
bidrag fra EUSF. Derfor havde de viste forhold ingen finansiel indvirkning på
EU-budgettet, og en tilbagebetaling af EU-støtten var ikke nødvendig. Sagen
blev afsluttet den 27. november 2013. I 2013 modtog Kommissionen også ni nye
gennemførelsesrapporter i sager, der vedrører oversvømmelserne i 2010.
Rapporterne var indgivet af Slovakiet, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien,
Rumænien og Slovenien. Kroatien og Tjekkiet indgav rapporter for katastrofer,
der indtraf i foråret og efteråret 2010. Endvidere modtog Kommissionen en
rapport fra Italien vedrørende oversvømmelsen i Veneto i 2011. Ved udløbet af
den periode, som denne årsrapport dækker, pågik vurderingen af disse
gennemførelsesrapporter stadig.
7.
Forslag til ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
og konklusioner
Ligesom i tidligere år
vedrørte kun en lille del af de modtagne støtteansøgninger større katastrofer
(to ud af i alt otte sager), hvorimod de andre seks ansøgninger alle vedrørte
usædvanlige regionale katastrofer eller var baseret på den ekstraordinære
"nabolandsbestemmelse". Ligesom i tidligere år viste det sig at være
en udfordring og tidskrævende at vurdere, hvorvidt en regional katastrofe
opfylder de ekstraordinære bestemmelser, der er fastsat i forordningen. Samlet set bekræftede gennemførelsen af
Solidaritetsfonden i 2013 og erfaringerne fra de foregående år Kommissionens
synspunkt, at man kunne forbedre fondens drift væsentligt, især med hensyn til
dens reaktionsevne, gennem tilpasninger af et begrænset antal bestemmelser i
forordningen, samtidig med at man beholder det grundlag og den karakter, der
kendetegner fonden, og uden at røre ved fondens finanser og tilladte
udgiftsomfang. På baggrund af Kommissionens meddelelse
"Fremtiden for den Europæiske Unions Solidaritetsfond[4]" fra 2011 fremlagde Kommissionen derfor medio 2013 et forslag om
ændring af forordningen[5]. Dette forslag omfattede især elementer, der har til hensigt at gøre
fonden mere effektiv og nemmere at anvende med klare kriterier om, hvem der er
støtteberettiget, at forenkle de eksisterende regler, så støtten hurtigere kan
udbetales, at indføre muligheden for at udbetale forskud, at gøre det mere
klart, hvem og hvad der er støtteberettiget, særligt for så vidt angår
regionale katastrofer, og at fokusere på katastrofeforebyggelse og
risikostyringsstrategier for medlemsstater, herunder fuld gennemførelse af
relevant EU-lovgivning om katastrofeforebyggelse og forvaltning og brug af
disponible EU-midler til dermed forbundne investeringer. Forhandlingerne om forslaget begyndte i slutningen
af november i Europa-Parlamentet og i december i Rådet, under det litauiske formandskab. Forhandlingerne blev afsluttet under
det græske formandskab i 2014. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond trådte i
kraft den 28. juni 2014. Resultatet vil blive forelagt i årsrapporten for 2014. [1] Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,
COM(2013) 522 final, 25.7.2013. [2] Ændringsbudget (ÆB) nr. 5 for 2013 omfatter mobilisering
af EU's Solidaritetsfond for et beløb på 14 607 942 EUR i forpligtelses-
og betalingsbevillinger i forbindelse med en oversvømmelseskatastrofe i
Slovenien, Kroatien og Østrig i oktober 2012 (EUT L 327 af 6.12.2013). [3] Ændringsbudget (ÆB) nr. 9 for 2013 omfatter
mobilisering af EU's Solidaritetsfond for et beløb på 400,5 mio. EUR
i forpligtelsesbevillinger og 250 mio. EUR i betalingsbevillinger. Foreslået af
Kommissionen den 3. oktober 2013 (COM(2013) 691), ændret af Rådet den 30.
oktober 2013 og godkendt af Europa-Parlamentet den 20. november 2013 (EUT L 49
af 19.2.2014). [4] KOM(2011) 613 endelig. [5] COM(2013) 522. Bilag I: EU's Solidaritetsfond - Tærskelværdier for
større katastrofer 2013
(baseret
på 2011-tal fra Eurostat for bruttonationalindkomst) For anvendelse
af Solidaritetsfonden gælder landespecifikke tærskelværdier fastsat som samlet
direkte skade, der overstiger 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2002-priser,
baseret på Eurostats harmoniserede data. Det laveste af disse tal er gældende. (mio.
EUR) || Land || BNI 2011*1 || 0,6 % af BNI* || Større katastrofer tærskelværdi i 2013* AT || ÖSTERREICH || 299 685 || 1 798,112 || 1 798,112 BE || BELGIË/BELGIQUE || 373 893 || 2 243,358 || 2 243,358 BG || BULGARIEN || 37 475 || 224,850 || 224,850 CY || KYPROS || 17 932 || 107,591 || 107,591 CZ || ČESKÁ REPUBLIKA || 145 270 || 871,618 || 871,618 DE || DEUTSCHLAND || 2 640 910 || 15 845,460 || 3 678,755** DK || DANMARK || 246 267 || 1 477,602 || 1 477,602 EE || EESTI || 15 120 || 90,719 || 90,719 EL || ELLADA || 202 482 || 1 214,894 || 1 214,894 ES || ESPAÑA || 1 041 900 || 6 251,400 || 3 678,755** FI || SUOMI/FINLAND || 190 393 || 1 142,358 || 1 142,358 FR || FRANCE || 2 034 214 || 12 205,284 || 3 678,755** HR || HRVATSKA || 43 301 || 259,805 || 259,805 HU || MAGYARORSZÁG || 94 876 || 569,258 || 569,258 IE || ÉIRE/IRELAND || 128 301 || 769,804 || 769,804 IS || ICELAND || 8 566 || 51,396 || 51,396 IT || ITALIA || 1 567 632 || 9 405,793 || 3 678,755** LT || LIETUVA || 29 666 || 177,998 || 177,998 LU || LUXEMBOURG (G.D.) || 30 773 || 184,639 || 184,639 LV || LATVIJA || 20 319 || 121,912 || 121,912 ME || MONTENEGRO 2 || 3 234 || 19,405 || 19,405 MT || MALTA || 6 136 || 36,813 || 36,813 NL || NEDERLAND || 607 180 || 3 643,080 || 3 643,080 PL || POLSKA || 354 282 || 2 125,691 || 2 125,691 PT || PORTUGAL. || 164 563 || 987,376 || 987,376 RO || ROMÂNIA || 129 607 || 777,644 || 777,644 SE || SVERIGE || 397 634 || 2 385,806 || 2 385,806 SI || SLOVENIJA || 35 670 || 214,021 || 214,021 SK || SLOVENSKO || 67 587 || 405,524 || 405,524 TR || TÜRKIYE || 416 062 || 2 496,370 || 2 496,370 UK || UNITED KINGDOM || 1 773 819 || 10 642,914 || 3 678,755** *Afrundede
tal **~
3 mia. EUR i 2002-priser 1
Kilde: Eurostat. 2
Kilde: BNI-tal for Montenegro foreligger ikke. BNP er i stedet baseret på tal
fra Ameco-databasen (årlig makroøkonomisk database tilhørende
Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle
Anliggender, GD/ECFIN). Bilag II: EU's Solidaritetsfond - Ikke-afsluttede
ansøgninger fra 2012 og nye ansøgninger modtaget i 2013 År || 2012 || 2013 Ansøgerstat || RO || SI || HR || AT || PT || DE || AT || CZ || HU Katastrofens navn og art || Tørke og brande 2012 || Oversvøm‑melser 2012 || Oversvøm‑melser 2012 || Oversvøm‑melser Lavamünd 2012 || Styrtfloder på Madeira i 2012 || Oversvøm‑melser 2013 || Oversvøm‑melser 2013 || Oversvøm‑melser 2013 || Oversvøm‑melser 2013 Første skadesdag || 25/08/2012 || 28/10/2012 || 26/10/2012 || 05/11/2012 || 05/11/2012 || 18/05/2013 || 30/05/2013 || 02/06/2013 || 04/06/2013 Ansøgningsfrist || 03/11/2012 || 06/01/2013 || 04/01/2013 || 14/01/2013 || 14/01/2013 || 27/07/2013 || 08/08/2013 || 11/08/2013 || 13/08/2013 Ansøgningsdato (modtaget i Kommissionen) || 02/11/2012 || 02/01/2013 || 03/01/2013 || 11/01/2013 || 14/01/2013 || 24/07/2013 || 06/08/2013 || 08/08/2013 || 13/08/2013 Kompletteret ansøgning || 30/05/2013 || ~ || ~ || 28/02/2013 || ~ || ~ || 28/02/2013 || ~ || ~ Tærskelværdi for større katastrofer (mio. EUR) || 735,487 || 214,021 || 259,805 || 1 798,112 || 987,376 || 3 678,755 || 1 798,112 || 871,618 || 569,258 Samlede direkte skader godkendt af Kommissionen (mio. EUR) || 806,72 || 359,535 || 11,463 || 9,600 || 25,700 || 8 153,500 || 866,462 || 637,131 || 27,951 Kategori || større || større || naboland || naboland || regional || større || naboland || naboland || regional Skade/tærskelværdi || 109,69 % || 167,99 % || 4,41 % || 0,53 % || 2,60 % || 221,64 % || 48,19 % || 73,10 % || 4,91 % Støtteberettigede omkostninger (mio. EUR) || 2,476 || 249,608 || 4,489 || 1,600 || 19,815 || 3 289,400 || 350,334 || 416,368 || 19,070 Støtteberettigede omkostninger/samlet skade || 0,31 % || 69,43 % || 39,16 % || 16,67 % || 77,10 % || 40,34 % || 40,43 % || 65,35 % || 68,23 % Støtte/støtteberettigede omkostninger || 100 % || 5,64 % || 6,38 % || 15,00 % || ~ || 10,96 % || 6,18 % || 3,83 % || ~ Støttesats (procentdel af samlet skade) || 0,31 % || 3,92 % || 2,50 % || 2,50 % || ~ || 4,42 % || 2,50 % || 2,50 % || ~ Dato for tilskudsafgørelse || 9/12/2013 || 4/10/2013 || 3/10/2013 || 4/10/2013 || afvist || 9/12/2013 || 9/12/2013 || 9/12/2013 || afvist Dato for gennemførelsesaftalen (godkendt) || 30/01/2014 || 15/10/2013 || 15/10/2013 || 15/10/2013 || ~ || 07/02/2014 || 22/01/2014 || 15/01/2014 || ~ Tildelte støttebeløb (EUR) || 2 475 689 || 14 081 355 || 286 587 || 240 000 || ~ || 360 453 575 || 21 661 550 || 15 928 275 || ~ Bilag
III: Ansøgninger til Den Europæiske Solidaritetsfond siden 2002
År || Land || Katastrofens art || Skade (mio. EUR) || Kategori || Tildelte støttebeløb (mio. EUR) 2 0 0 2 || 1 || AT || Oversvømmelser || 2 900 || større || 134 2 || CZ || Oversvømmelser || 2 300 || større || 129 3 || FR || Oversvømmelser (Le Gard) || 835 || regional || 21 4 || DE || Oversvømmelser || 9 100 || større || 444 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2002 || || || 728 2 0 0 3 || 1 || ES || Olieudslip (Prestige) || 436 || regional || 8,626 2 || IT || Jordskælv (Molise/Apulia) || 1 558 || regional || 30,826 3 || IT || Vulkanudbrud (Etna) || 894 || regional || 16,798 4 || IT || Oversvømmelser (Norditalien) || (1 900) || (større) || afvist 5 || GR || Ugunstigt vintervejr || (uklart) || (større/uklart) || Afvist 6 || PT || Skovbrande || 1 228 || større || 48,539 7 || FR || Skovbrande (Sydfrankrig) || 531 || (regional) || afvist 8 || ES || Skovbrande (grænsen til Portugal) || 53 || naboland || 1,331 9 || MT || Oversvømmelser || 30 || større || 0,961 10 || IT || Oversvømmelser (Friuli Venezia-Giulia) || (525) || (regional) || Afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2003 || || || 107,081 2 0 0 4 || 1 || FR || Oversvømmelser (Rhone-deltaet) || 785 || regional || 19,625 2 || ES || Oversvømmelser (Malaga) || (73) || (regional) || afvist 3-9 || ES || Skovbrande (7 ansøgninger) || (480) || (regional) || alle 7 afvist 10 || SK || Oversvømmelser || (29) || (regional) || afvist 11 || SI || Jordskælv || (13) || (regional) || trukket tilbage Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2004 || || || 19,625 2 0 0 5 || 1 || SK || Storm (Tatras) || 203 || større || 5,668 2 || IT || Oversvømmelser (Sardinien) || (223, overvurderet) || (regional) || afvist 3 || EE || Storm || 48 || større || 1,29 4 || LV || Storm || 193 || større || 9,487 5 || SE || Storm (Gudrun) || 2 297 || større || 81,725 6 || LT || Storm || 15 || naboland || 0,379 7 || GR || Oversvømmelser (Évros) || (112) || (regional) || afvist 8 || RO || Forårsoversvømmelser || 489 || større || 18,798 9 || BG || Forårsoversvømmelser || 222 || større || 9,722 10 || BG || Sommeroversvømmelser || 237 || større || 10,632 11 || RO || Sommeroversvømmelser || 1 050 || større || 52,4 12 || AT || Oversvømmelser (Tyrol/Vorarlberg) || 592 || regional || 14,799 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2005 || || || 204,905 År || Land || Katastrofens art || Skade (mio. EUR) || Kategori || Tildelte støttebeløb (mio. EUR) 2 0 0 6 || 1 || UK || Eksplosion i oliedepot (Buncefield) || (700) || (regional) || trukket tilbage 2 || GR || Oversvømmelser (Évros) || 372 || regional || 9,306 3 || HU || Oversvømmelser || 519 || større || 15,064 4 || ES || Skovbrande (Galicien) || (91) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2006 || || || 24,370 2 0 0 7 || 1 || DE || Stormen "Kyrill" || 4 750 || større || 166,9 2 || FR || La Réunion cyklonen "Gamede" || 211 || regional || 5,29 3 || ES || Oversvømmelser (El Hierro) || (18) || (regional) || afvist 4 || ES || Oversvømmelser (La Mancha) || (66) || (regional) || afvist 5 || UK || Oversvømmelser || 4 612 || større || 162,387 6 || CY || Skovbrande || (38) || (regional) || afvist 7 || ES || Skovbrande (De Kanariske Øer) || (144) || (regional) || afvist 8-16 || IT || 9 ansøgninger vedr. skovbrande i 9 regioner || - || (regional) || Ugyldig ansøgning, overskridelse af frist 17 || FR || Stormen "Dean", Martinique || 509 || regional || 12,78 18 || GR || Skovbrande || 2 118 || større || 89,769 19 || SI || Oversvømmelser || 233 || større || 8,254 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2007 || || || 445,380 2 0 0 8 || 1 || CY || Tørke || 165,4 || større || 7,605 2 || RO || Oversvømmelser || 471,4 || regional || 11,785 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2008 || || || 19,390 || 2 0 0 9 || 1 || FR || Stormen "Klaus" || 3 805,5 || større || 109,377 || 2 || IT || Jordskælv (Abruzzo) || 10 212,0 || større || 493,771 || 3 || GR || Skovbrande || (152,8) || (regional) || afvist || 4 || CY || Storme || (2,6) || (regional) || afvist || 5 || GR || Oversvømmelser (Évia) || (83,2) || (regional) || afvist || 6 || IT || Mudderskred (Messina) || (598,9) || (regional) || afvist || Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2009 || || || 603,148 || 2 0 1 0 || 1 || IE || Oversvømmelser 2009 || 520,9 || regional || 13,022 || 2 || IT || Oversvømmelser (Toscana) || (211,7) || (regional) || afvist || 3 || ES || Oversvømmelser (Andalusien) || (709,7) || (regional) || afvist || 4 || PT || Mudder- og jordskred (Madeira) || 1 080 || større || 31,256 || 5 || FR || Stormen "Xynthia" || 1 425 || regional || 35,636 || 6 || SK || Oversvømmelser || 649,9 || større || 20,431 || 7 || PL || Oversvømmelser || 2 993,7 || større || 105,567 || 8 || CZ || Oversvømmelser (forår) || 204,5 || naboland || 5,111 || 9 || HU || Oversvømmelser || 719,3 || større || 22,486 || 10 || HR || Oversvømmelser (forår) || 153,04 || naboland || 3,826 År || Land || Katastrofens art || Skade (mio. EUR) || Kategori || Tildelte støttebeløb (mio. EUR) 2 0 1 0 || 11 || FR || Oversvømmelser (Var) || (703-778) || (regional) || afvist 12 || RO || Oversvømmelser || 875,75 || større || 24,968 13 || CZ || Oversvømmelser (efterår) || 436,5 || regional || 10,912 14 || DE || Oversvømmelser (Sachsen) || (937,7) || (regional) || afvist 15 || HR || Oversvømmelser (efterår) || 47 || naboland || 1,175 16 || SI || Oversvømmelser (efterår) || 251,3 || større || 7,460 17 || HU || Udledning af rødt slam || (174,32) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2010 || || || 281,849 2 0 1 1 || 1 || IT || Oversvømmelser i Veneto 2010 || 676,36 || regional || 16,909 2 || ES || Jordskælv i Lorca 2011 || 842,84 || regional || 21,071 3 || CY || Eksplosion ved flådebase 2011 || (357) || (større/ikke-naturkatastrofe) || afvist 4 || IT || Oversvømmelser i Ligurien og Toscana 2011 || 722,5 || regional || 18,062 Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2011 || || || 56,042 2 0 1 2 || 1 || IT || Alvorlige vejrforhold 2012 || (2 735) || (regional) || afvist 2 || IT || Flere jordskælv 2012 || 13 274 || større || 670,192 3 || ES || Skovbrande (Valencia) 2012 || (155,7) || (regional) || afvist 4 || ES || Brande på De Kanariske Øer 2012 || (72,2) || (regional) || afvist 5 || RO || Tørke og brande 2012 || 806,7 || større || 2,475 6 || ES || Skovbrande (Malaga) 2012 || (22,43) || (regional) || trukket tilbage 7 || ES || Oversvømmelser i Andalusien, Murcia, Valencia 2012 || (409) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2012 || || || 672,667 2 0 1 3 || 1 || SI || Oversvømmelser 2012 || 359,5 || større || 14,081 2 || HR || Oversvømmelser 2012 || 11,5 || naboland || 0,287 3 || AT || Oversvømmelser 2012 || 9,6 || naboland || 0,240 4 || PT || Mudder- og jordskred (Madeira) 2012 || (25,7) || (regional) || afvist 5 || DE || Oversvømmelser 2013 || 8 153,5 || større || 360,454 6 || AT || Oversvømmelser 2013 || 866,4 || naboland || 21,662 7 || CZ || Oversvømmelser 2013 || 637,1 || naboland || 15,928 8 || HU || Oversvømmelser 2013 || (28) || (regional) || afvist Samlet støtte for ansøgninger indgivet i 2013 || || || 412,652 Den samlede godkendte støtte siden 2002 || 3 575,119000 mio. EUR