EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014XG0614(09)

Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport

EUT C 183 af 14.6.2014, p. 39–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/39


Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport

2014/C 183/09

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM:

1.

at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, der er fastsat i traktaterne. Det er en af Den Europæiske Unions målsætninger og opgaver, og integrering af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i alle aktiviteter udgør en specifik opgave for Unionen (1)

2.

at ligestilling mellem kvinder og mænd er fastsat i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

3.

at Kommissionen i sin strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (2), som identificerede fem prioriterede indsatsområder: økonomisk uafhængighed på lige fod, lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, ligestilling i beslutningstagningen, værdighed, ærlighed og standsning af kønsbaseret vold samt ligestilling mellem kønnene i forbindelse med foranstaltninger i forhold til tredjelande, har påtaget sig at tilskynde til integrering af ligestillingsspørgsmål i alle EU-politikker. I sin meddelelse om udviklingen af EU-dimensionen i sport (3) foreslog Kommissionen foranstaltninger, især med fokus på adgang til sport for indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal, adgang til beslutningstagende stillinger og bekæmpelse af kønsstereotyper

4.

at ligestilling mellem kvinder og mænd er afgørende for at nå EU's mål om økonomisk og social samhørighed og et højt beskæftigelsesniveau og for at sikre bæredygtig vækst og konkurrenceevne og tackle den demografiske udfordring

5.

at EPSCO-Rådet har vedtaget konklusioner om forskellige relevante aspekter af ligestilling mellem kvinder og mænd (4), især Rådets konklusioner om den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) og om støtte til gennemførelsen af Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015

6.

at der på EU-konferencen om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport den 3.-4. december 2013 i Vilnius blev drøftet mulige strategiske tiltag til at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport senest i 2016-2020, og at Kommissionen, medlemsstaterne og sportsbevægelsen blev opfordret til at udarbejde en plan for strategiske tiltag på dette område

7.

at Brightonerklæringen, der var resultatet af den første verdenskonference om kvinder og sport, som fandt sted i 1994 i Brighton, Det Forenede Kongerige, og UNESCO MINEPS-erklæringerne fra Athen (2004) og Berlin (2013) opfordrede til specifikke tiltag til at fremme lige muligheder inden for sport

8.

at konferencen om vold mod kvinder i EU: Misbrug i hjemmet, på arbejdet, i det offentlige rum og online, som blev afholdt den 5. marts 2014 i Bruxelles, forelagde resultaterne af en undersøgelse (5) foretaget af FRA (EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder) om vold mod kvinder. Undersøgelsen viste, at 33 % af kvinderne har oplevet fysisk og/eller seksuel vold, og 32 % af alle ofre for sexchikane bekræfter, at gerningsmanden var en chef, kollega eller kunde. De fleste kvinder, der er ofre, har hverken anmeldt deres oplevelser til politiet eller til en støtteorganisation for ofre (6)

9.

at det græske formandskabs seminar om »kønsbestemt vold i sport: Beskyttelse af mindreårige«, som blev afholdt den 20. marts 2014 i Athen opfordrede til at behandle og regelmæssigt overvåge ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport på alle niveauer og områder, herunder kønsbestemt vold inden for sport, og vurdere arten og omfanget af kønsbestemt vold inden for sport, med særlig fokus på eliteidræt, forholdet mellem træner og atlet, forholdet mellem atleten og dennes omgangskreds samt forholdet mellem atleter indbyrdes. Det opfordrede desuden til, at der udvikles tilstrækkelige værktøjer (f.eks. støtteordninger, rådgivning og telefonhotlines) for de atleter, der har været udsat for seksuel chikane eller vold inden for sport.

SOM ANERKENDER:

10.

at ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport allerede har betydelig bevågenhed i visse medlemsstater. Der er også blevet udført arbejde på lokalt, regionalt og europæisk plan og i den internationale sportsbevægelse, men der er ikke opnået et tilfredsstillende niveau af ligestilling mellem kvinder og mænd, og der mangler stadig gennemførelse af konkrete foranstaltninger i mange medlemsstater og i den internationale sportsbevægelse

11.

at eftersom sport er en sektor, der omfatter mindreårige, er det et miljø, hvor der kan opstå risiko for vold og seksuel chikane, bl.a. på grund af den tillid, der udvikles mellem personer, der er involveret i sport

12.

at kvinder er underrepræsenterede på mange sportsområder. Ifølge Eurobarometerundersøgelsen om sport og fysisk aktivitet (2013) deltager piger og kvinder stadig i mindre grad end drenge og mænd

13.

at antallet af kvinder i ledende stillinger inden for idrættens ledelsesorganer og træning stadig er lavt

14.

at kønsbestemt vold inden for sport, især seksuel chikane og misbrug af mindreårige, er et væsentligt problem, men at det kræver yderligere forskning, så det bedre kan forstås

15.

at kønsroller bibringes og fremavles fra en meget tidlig alder og kan påvirke kvinders og mænds ønsker, interesser og ambitioner både privat og i samfundslivet

16.

at medierne, herunder reklamebranchen, bidrager til at videreføre kulturelt overførte stereotyper og billeder af kvinder og mænd, og kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af kønsstereotyper

17.

at Rådet i sine konklusioner om sportens rolle som kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion (7) opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme aktioner med relation til integrering af ligestilling mellem kønnene i sportsrelaterede aktiviteter, særlig spørgsmålet om lige adgang til beslutningstagende stillinger, og til at behandle sport i forbindelse med kønsroller som beskrevet i EU-strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd. Desuden bør kønsbestemt vold mod kvinder bekæmpes for at sikre, at kvinder og mænd i fuldt omfang kan nyde deres menneskerettigheder, og for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.

UNDERSTREGER SPORTENS POTENTIALE TIL AT IMØDEGÅ DISSE UDFORDRINGER:

18.

Sport kan være et effektivt redskab med henblik på lige muligheder og social inklusion. Virkelig ligestilling mellem kvinder og mænd kan ikke opnås gennem lovgivning alene. Der er også behov for specifikke foranstaltninger og integration af ligestillingsaspektet for at sikre, at sportssektorens betydelige potentiale i denne forbindelse vil blive udnyttet, eksempelvis i betragtning af sportens betydning for dannelsen af børns og unges identitet.

19.

Sport kan øge kvinders og mænds færdigheder, viden og kompetencer og dermed styrke deres mobilitet og beskæftigelsesegnethed. Sport kan drage fordel af en mere kønsinkluderende arbejdsstyrke og vil udvikle sig i overensstemmelse hermed, hvilket vil tiltrække flere kvinder og mænd til sport og føre til nye og innovative tilgange til træning, uddannelse, ledelse og hvervet som dommer.

OPFORDRER UNDER BEHØRIG HENSYNTAGEN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET MEDLEMSSTATERNE TIL:

20.

at overveje udvikling og opretholdelse af nationale handlingsplaner, generelle rammeaftaler eller strategier om ligestilling inden for sport i nært samarbejde med idrætsbevægelsen

21.

at fremhæve værdien af mangfoldighed og kønsbalance inden for sportens ledelse og at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder af sport

22.

at overveje udvikling og anvendelse af undervisningsmaterialer til uddannelse af beslutningstagere og trænere inden for sport samt til forældre og derved bidrage til udryddelse af kønsstereotyper og fremme af ligestilling mellem kønnene på alle niveauer af uddannelse og idrætstræning

23.

at overveje udvikling af politikker og programmer til udryddelse af kønsstereotyper og fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i undervisningsplaner og -praksis fra en tidlig alder, herunder forskning, studier, statistikker og analyser af den virkning, som kønsstereotyper har på bestræbelserne for at opnå virkelig ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport

24.

at fremme forebyggelse af kønsbestemt vold inden for sport fra en tidlig alder og beskyttelse af ofre og potentielle ofre for seksuel chikane inden for sport. At udveksle bedste praksis om, hvordan sportsorganisationer kan forebygge og håndtere seksuelt misbrug og chikane inden for sport

25.

at overveje den lejlighed, som store sportsbegivenheder giver, til at organisere forebyggelse og oplysningskampagner om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER MED BEHØRIGT HENSYN TIL NÆRHEDSPRINCIPPET OG UNDER HENSYNTAGEN TIL MEDLEMSSTATERNES ANSVAR FOR SPORTSPOLITIK TIL:

26.

at overveje udvikling af passende og forholdsmæssige foranstaltninger sammen med sportsorganisationerne i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning og gældende lovgivning om databeskyttelse for at verificere egnetheden af personer, der arbejder inden for sport (især med mindreårige). Sådanne foranstaltninger kan være registreringssystemer, interviews eller referencer (bl.a. vandelsattester)

27.

at styrke og integrere kønsperspektivet i sportspolitik og at fremme udryddelse af kønsstereotyper gennem politikker om sport og andre relaterede politikker og EU-programmer på alle niveauer i overensstemmelse med princippet om sportens integritet

28.

at medtage spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport i forbindelse med relevante fremtidige tiltag for sport på nationalt og EU-plan

29.

at fremme adgang for alle relevante interessenter og at tilskynde til deltagelse i EU-programmer såsom Erasmus+ og andre EU-finansieringsinstrumenter, hvor det er relevant, til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport, idet der navnlig fokuseres på trænere og træneruddannelse og en rimelig fremstilling af sport i medierne

30.

at overveje at medtage mål for ligestilling mellem kvinder og mænd som betingelse for tildeling af offentlige midler til sportsorganisationer, hvor det er relevant

31.

at tilskynde til medtagelse af en praktisk kønsbestemt tilgang til offentlige organers vurdering af foreslåede projekter og programmer inden for sport

32.

at overveje at udarbejde retningslinjer, som kan støtte gennemførelsen af nøgletiltag på EU-plan

33.

at overveje sammen med internationale sportsorganisationer at udarbejde en liste over tilsagn vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport.

OPFORDRER UNDER HENSYNTAGEN TIL SPORTSORGANISATIONERS UAFHÆNGIGHED SPORTSORGANISATIONER OG INTERESSENTER TIL:

34.

at overveje udvikling og opretholdelse af handlingsplaner eller strategier om ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport

35.

at fremhæve værdien af mangfoldighed og kønsbalance inden for sportens ledelse og blandt trænere samt at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningstagningen på alle niveauer og på alle områder af sport

36.

at overveje og integrere ligestilling i sport og fremme fjernelsen af kønsstereotyper gennem reklamekampagner og udvikling og anvendelse af undervisningsmaterialer til uddannelse af beslutningstagere og trænere inden for sport for alle aldersgrupper

37.

at medtage specifikke foranstaltninger og procedurer vedrørende kønsbestemt vold i etiske kodekser og overveje etablering af målrettede foranstaltninger såsom hotlines og specifikke støttetjenester for de berørte

38.

at tilskynde til fremme af ikkekønsdiskriminerende mediedækning af sport

39.

at tilskynde til forbedring af kønsbalancen i bestyrelser og udvalg inden for sport samt inden for ledelse og træning og forsøge at fjerne ikkelovgivningsmæssige hindringer, der forhindrer kvinder i at påtage sig sådanne funktioner.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

40.

at integrere kønsperspektivet i alle aspekter af sportspolitik og at fremme udryddelse af kønsstereotyper inden for sport på alle niveauer

41.

at fremme det aktive samarbejde mellem de relevante arbejdsmarkedsparter inden for rammerne af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og med sportsbevægelsen inden for rammerne af den strukturerede dialog med henblik på at mindske uligheden mellem kønnene på forskellige områder, blandt andre arbejdsmarkedet

42.

at støtte tværnationale initiativer (f.eks. oplysningskampagner, udveksling af god praksis, studier, netværk, projekter), der fokuserer på gennemførelse af nationale og internationale strategiske tiltag vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport inden for rammerne af EU-finansieringsprogrammer, herunder Erasmus+, med vægt på beslutningstagning i idrættens ledelsesorganer, træning og bekæmpelse af kønsbestemt vold og negative stereotyper inden for sport

43.

at gennemføre forskning i ligestilling mellem kvinder og mænd inden for sport på alle niveauer og områder, med særlig fokus på træning, uddannelse, ledelse og hvervet som dommer i tæt samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder. Desuden iværksætte en særlig undersøgelse for at vurdere arten og omfanget af kønsbestemt vold inden for sport

44.

at støtte udvikling og fremme anvendelse af tilpassede redskaber til integration af ligestillingsaspektet, såsom kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser, og at overveje at iværksætte disse instrumenter inden for rammerne af Erasmus+ og andre EU-finansieringsinstrumenter, hvor det er relevant.


(1)  Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i TEU og artikel 8 i TEUF.

(2)  Dok. 13767/10.

(3)  Dok. 5597/11.

(4)  Henholdsvis dok. 18127/10 og 7370/11.

(5)  Undersøgelsen var baseret på personinterviews med 42 000 kvinder i alderen 18 til 74 år fordelt på EU's 28 medlemsstater.

(6)  http://fra.europa.eu/en/vaw-survey-results

(7)  EUT C 326 af 3.12.2010, s. 5.


Top