This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0574
Proposal for a COUNCIL DECISION establishing the position to be taken on behalf of the European Union within the Committee on Government Procurement on the accession of New Zealand to the Agreement on Government Procurement
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Offentlige Udbud vedrørende New Zealands tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Offentlige Udbud vedrørende New Zealands tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud
/* COM/2014/0574 final - 2014/0264 (NLE) */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Udvalget for Offentlige Udbud vedrørende New Zealands tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud /* COM/2014/0574 final - 2014/0264 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. Indledning Den 28. september 2012 anmodede New Zealand om
at tiltræde WTO-aftalen om offentlige udbud ("GPA"). New Zealand har
tilkendegivet, at landet agter at gennemføre sin tiltrædelse med henvisning til
teksten i den reviderede GPA (teksten blev vedtaget af parterne den 30. marts
2012 og indgået af Unionen ved Rådets afgørelse af 3.12.2013[1]). Den reviderede GPA
trådte i kraft for Unionen den 6. april 2014. Kommissionen har på Unionens vegne ført
forhandlinger om en række forpligtelser om markedsliberalisering som forelagt
af New Zealand, både i bilateralt format og i WTO-udvalget for offentlige udbud
("GPA-udvalget"). New Zealand fremlagde derefter et endeligt
tilbud den 21. juli 2014. Et resumé af New Zealands endelige tilbud og Kommissionens
vurdering heraf er anført nedenfor. 2. Resumé af vilkårene for New
Zealands tiltrædelse af GPA New Zealands endelige tilbud Markedsadgangsforpligtelser (omfattede
enheder, varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder) Enheder New Zealands statslige enheder; på det centraladministrative
plan findes der en række enheder, som udøver forskellige grader af offentlig
myndighed. Der er tale om departementer med tilsynsførende ministre samt
forskellige former for statslige "Crown"-enheder, som er en kategori
af forskellige typer enheder, der fungerer som statslige instrumenter for
regeringsmagten, og som udfører forskellige offentlige funktioner, f.eks. inden
for sundhed, uddannelse, turisme og socialt boligbyggeri. I den anden ende af
spektret findes de statsejede virksomheder ("statsejede
virksomheder"), som er aktieselskaber eller virksomheder, der drives som
kommercielle virksomheder. I bilag 1 ("centrale enheder")
omfatter New Zealands tilbud de centrale ministerier og departementer. I et
notat erklærede New Zealand sig enig i, at de enheder, der er underordnet enhederne
i bilag 1, også er omfattet. I bilag 2 ("subcentrale enheder") har
New Zealand inkluderet de fleste distriktssundhedsstyrelser, som er statslige "Crown"-enheder
med ansvar for at yde eller finansiere sundhedstjenesteydelser på deres
territoriale områder, og de enheder, der har ansvaret for udbud for disse.
Desuden erklærede New Zealand sig enig i at tilbyde at medtage de største
byråd, dvs. Auckland Council, Wellington City Council og Christchurch City
Council, og de regionale råd, der repræsenterer mere end 250 000
indbyggere. De såkaldte "flown down grants" er også omfattet (hvilket
betyder, at centrale agenturer, når de yder støtte, kan pålægge
støttemodtagerne at følge udbudskravene, hvis støtten videregives ("flow
down"). Der er taget højde for, at byråd og regionalråd skal omfattes ved
offentlige udbud af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder i
forbindelse med transportprojekter, der finansieres helt eller delvist af det
newzealandske transportagentur, hvor den samlede projektværdi overstiger de
gældende tærskler for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. I bilag 3 ("andre enheder") inkluderer
New Zealand 14 statslige enheder, der er aktive på forskellige områder,
herunder turisme, luftfart, uddannelse og transport. Endvidere erklærede New
Zealand sig enig i også at inkludere fire statsejede forsyningsvirksomheder
inden for luftfart, meteologiske tjenester, jernbaner og elektricitetsvæsen
(Airways Corporation of New Zealand Limited, Meteorological Service of New
Zealand Limited, KiwiRail Holdings Limited og Transpower New Zealand Limited).
Det drejer sig om de statsejede virksomheder, der anses for at være aktive i en
monopolsituation. Varer New Zealand forpligter sig til at dække udbud
af alle varer fra de omfattede enheder. Tjenesteydelser New Zealands tilbud omfatter en bred vifte af
tjenesteydelser, dvs. alle tjenesteydelser fra de omfattede enheder med nogle
meget specifikke undtagelser (inden for forskning og udvikling, offentlig
sundhed, uddannelse og sociale tjenester). Bygge- og anlægsarbejde New Zealands tilbud omfatter alle
tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsarbejde i hovedgruppe 51 i den
centrale produktnomenklatur (CPC), sådan som det normalt gælder for alle
GPA-parter. Tærskler New Zealand anvender de tærskler, som normalt
anvendes af GPA-parter, for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.
New Zealands
lovgivning New Zealands rammelovgivning for offentlige udbud
er ikke-diskriminerende. Der findes ingen bestemmelser, som giver indenlandske
leverancer og leverandører en gunstigere behandling end den, der indrømmes
udenlandske leverandører eller leverancer. New Zealands lovgivning om
offentlige udbud synes at være åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende i
overensstemmelse med GPA-kravene. Kommissionens vurdering af New Zealands
tilbud Med det meget omfattende tilbud i relation til
enheder, varer, tjenesteydelser, bygge- og anlægsarbejde og en ikke-diskriminerende
lovgivning har New Zealand generelt åbnet sit marked for offentlige udbud for
alle GPA-parter. Endvidere har New Zealand ingen særlige begrænsninger over for
nogen GPA-part. I betragtning af, at New Zealands åbning, hvor betydeligt den
end måtte være, ikke er fuldstændig, vil det dog være hensigtsmæssigt at
indføre visse specifikke begrænsninger eller undtagelser med hensyn til adgangen
til EU’s marked for offentlige udbud, for så vidt angår New Zealand, sådan som Unionen
tidligere har gjort for de GPA-parter, der kun tilbyder en delvis åbning. De specifikke begrænsninger, som vil være en
del af vilkårene for New Zealands tiltrædelse af GPA og skal vedtages af GPA-udvalget,
er følgende: Bilag 1, afsnit 2 (EU-medlemsstaternes
centraladministrative ordregivende myndigheder), punkt 3: New Zealand vil
blive føjet til listen over GPA-parter, der har adgang til udbud fra færre centraladministrative
ordregivende myndigheder end resten af GPA-medlemskredsen. Bilag 2, bemærkninger til bilag 2, bemærkning 1: Unionen vil ikke tilbyde
New Zealand udbud gennem lokale ordregivende myndigheder (administrative enheder
under NUTS 3 i forordning (EF) nr. 1059/2003)[2] - som ændret - og mindre
administrative enheder). Hvad angår administrative enheder under NUTS 1 og NUTS
2 i forordning (EF) nr. 1059/2003, vil New Zealand ikke blive tilbudt udbud
gennem ordregivende myndigheder i de administrative enheder under NUTS 1 og 2,
medmindre deres udbud vedrørende transportprojekter i byer er omfattet af bilag
3 til EU’s GPA-betingelser. New Zealand får kun tilbudt udbud fra
administrative enheder på NUTS 1 og NUTS 2-niveau, der er aktive inden for
bytransport, jf. bilag 3 (navnlig aktiviteten tilrådighedsstillelse eller drift
af net til levering af en offentlig tjeneste inden for transport med bybane,
automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabelvogn, der er nævnt i
bilag 3, litra e), i EU's GPA-betingelser ). Bilag 3, bemærkninger til bilag 3, bemærkning 6: New Zealand vil få
tilbudt et mere begrænset område, der er dækket, med hensyn til subcentrale enheder;
New Zealand vil kun få tilbudt udbud fra administrative enheder under NUTS 1 og
NUTS 2 i relation til bytransport (navnlig den aktivitet, der er nævnt i bilag
3, litra e), i EU’s GPA-betingelser). Dertil kommer, at Unionen ikke vil
tilbyde New Zealand udbud gennem enheder, der er aktive inden for sektorerne:
drikkevand, søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre
terminalfaciliteter og inden for lufthavne eller andre transportterminaler til
luftfartsselskaber. Såfremt en anden GPA-part tilføjer undtagelser
over for New Zealand i forbindelse med de områder, der er dækket, skal det også
afspejles i GPA-udvalgets tiltrædelsesvilkår for New Zealand. Det bør
imidlertid bemærkes, at sådanne begrænsninger eller undtagelser i de områder,
der er dækket af en GPA-part, og som er specifikke for New Zealand, hverken vil
påvirke New Zealands endelige tilbud som skitseret ovenfor, eller EU’s foreslåede
specifikke forbehold, endsige det indbyrdes aftalte dækningsområde mellem de nuværende
GPA-parter. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET Den reviderede GPA indeholder en bestemmelse om tiltrædelse. Artikel
XXII, stk. 2, i GPA fastlægger, at ethvert medlem af WTO kan tiltræde GPA på
vilkår, der skal aftales mellem den pågældende medlemsstat og parterne, og
sådanne vilkår anføres i en afgørelse truffet af GPA-udvalget. Vilkårene for New Zealands tiltrædelse vil
blive fastsat i en afgørelse truffet af GPA-udvalget, som forventes at blive
vedtaget i anden halvdel af 2014. Denne afgørelse vil omfatte New Zealands
endelige tilbud om adgang til landets marked for offentlige udbud (som vil
blive en del af tillæg I til GPA, når New Zealand tiltræder) samt eventuelle
specifikke tiltrædelsesvilkår, der kræves af de øvrige GPA-parter. Afgørelsen
vil blive vedtaget ved konsensus i GPA-udvalget. Artikel 218, stk. 9, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastlægger, at når en afgørelse med
retsvirkning skal træffes i et organ, der er nedsat ved en international
aftale, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen en afgørelse om, hvilken
holdning der skal indtages på Unionens vegne. GPA-udvalgets afgørelse, som
fastlægger vilkårene for New Zealands tiltrædelse, falder ind under artikel
218, stk. 9, i TEUF, da afgørelsen træffes i et organ, der er nedsat ved
en international aftale, og vil få retsvirkning. 4. HENSTILLING New Zealands tiltrædelse af GPA forventes at
yde et meget positivt bidrag til en videre international liberalisering af
markederne for offentlige udbud ved at udvide antallet af GPA-parter og dermed
tilskynde andre lande til at tiltræde GPA. Kommissionen henstiller, at New
Zealands tilbud godtages, dog med ovennævnte begrænsninger for de områder, der
dækkes af Unionen, med hensyn til New Zealand. Det foreslås derfor, at Kommissionen bemyndiges til i Udvalget for
Offentlige Udbud at indtage en holdning til fordel for New Zealands tiltrædelse
med forbehold af ovennævnte begrænsninger, og at den afspejles i GPA-udvalgets
afgørelse om New Zealands tiltrædelse. 2014/0264 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne i Udvalget for Offentlige Udbud vedrørende New Zealands
tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit,
sammenholdt med artikel 218, stk. 9, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
og ud fra følgende betragtninger: (1) Den 28. september 2012
anmodede New Zealand om at tiltræde aftalen om offentlige udbud,
("GPA"). (2) New Zealands forpligtelser
vedrørende de områder, der dækkes, er fastlagt i landets endelige tilbud, som
blev forelagt GPA-parterne den 21. juli 2014. (3) Selv om tilbuddet fra New
Zealand er vidtrækkende, dækker det ikke alle områder. Det er derfor passende
at indføre visse undtagelser, der er specifikke for New Zealand i forbindelse
med de områder, der dækkes af Unionen. Disse specifikke undtagelser, som
fremgår af bilaget til denne afgørelse, bliver en del af vilkårene for New
Zealands tiltrædelse af GPA og vil blive afspejlet i den afgørelse, der vedtages
af Udvalget for Offentlige udbud ("GPA-udvalget") om New Zealands
tiltrædelse. (4) New Zealands tiltrædelse af
GPA ventes at bidrage positivt til en yderligere international liberalisering
af markederne for offentlige udbud. (5) Artikel XXII, stk. 2, i GPA
fastlægger, at ethvert medlem af WTO kan tiltræde denne aftale på vilkår, der
skal aftales mellem den pågældende medlemsstat og parterne, og sådanne vilkår
anføres i en afgørelse truffet af GPA-udvalget. (6) Det er derfor nødvendigt at
fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i GPA-udvalget i
forbindelse med New Zealands tiltrædelse — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 I Udvalget for Offentlige Udbud skal der på
Den Europæiske Unions vegne indtages en holdning til fordel for New Zealands
tiltrædelse af den aftale om offentlige udbud, der er omfattet af specifikke
tiltrædelsesvilkår, som anført i bilaget til denne afgørelse. Artikel 2 Denne afgørelse
træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne […]
Formand [1] Rådets afgørelse af 2. december 2013 om indgåelse
af protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud, EUT L 68 af 7.3.2014,
s. 1. [2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)
(EUT L 342 af 18.12.2013, s. 1). BILAG EU'S VILKÅR FOR NEW ZEALANDS
TILTRÆDELSE AF GPA Ved New Zealands
tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud affattes punkt 3 i afsnit 2 ("EU-medlemsstaternes
centraladministrative ordregivende myndigheder") i bilag 1 til tillæg I for
Den Europæiske Union således: "3. For varer,
tjenesteydelser, leverandører og tjenesteudbydere i USA, Canada, Japan,
Hongkong (Kina), Singapore, Korea, Armenien, Det særskilte toldområde Taiwan,
Penghu, Kinmen og Matsu samt New Zealand - Udbud fra følgende centraladministrative
ordregivende myndigheder, forudsat de ikke er markeret med en asterisk." Ved New Zealands
tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud omfatter bemærkning 1 i
bemærkningerne til bilag 2 til tillæg I for Den Europæiske Union følgende
litraer efter litra e): "f) udbud fra lokaladministrative ordregivende myndigheder
(ordregivende myndigheder i de administrative enheder, der er opført under NUTS
3, og mindre administrative enheder som omhandlet i forordning (EF) nr.
1059/2003 (som ændret)) med hensyn til varer, tjenesteydelser, leverandører og
tjenesteudbydere fra New Zealand g) udbud fra ordregivende
myndigheder i de administrative enheder, der er opført under NUTS 1 og 2, som
omhandlet i forordning (EF) nr. 1059/2003 (som ændret)), med hensyn til varer,
tjenesteydelser, leverandører og tjenesteudbydere fra New Zealand, medmindre
deres udbud er omfattet af bilag 3 for Unionen." Ved New Zealands
tiltrædelse af aftalen om offentlige udbud omfatter bemærkning 6 i
bemærkningerne til bilag 3 til tillæg I for Den Europæiske Union følgende
litraer efter litra n): "o) udbud fra ordregivende enheder, som er aktive inden for
produktion, transport eller distribution af drikkevand, der er omfattet af
dette bilag, for så vidt angår leverancer, tjenesteydelser og tjenesteydere fra
New Zealand p) udbud fra ordregivende
enheder, som er aktive inden for lufthavnsfaciliteter, der er omfattet af dette
bilag, for så vidt angår leverancer, tjenesteydelser og tjenesteydere fra New
Zealand q) udbud fra ordregivende
enheder, som er aktive inden for søhavne og havne ved indre vandveje eller
andre terminalfaciliteter, der er omfattet af dette bilag, for så vidt angår
leverancer, tjenesteydelser og tjenesteydere fra New Zealand r) udbud fra regional- eller lokaladministrative
ordregivende myndigheder, som er aktive inden for de områder, der er omfattet
af dette bilag, for så vidt angår leverancer, tjenesteydelser og tjenesteydere
fra New Zealand, med undtagelse af udbud fra ordregivende myndigheder i de
administrative enheder, der er opført under NUTS 1 og 2 (som omhandlet i
forordning (EF) nr. 1059/2003, som ændret), som er aktive inden for transport
med bybane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabelvogn."