This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014PC0366
Proposal for a DECISION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the mobilisation of the European Globalisation Adjustment Fund (EGF/2014/000 TA 2014 - Technical assistance at the initiative of the Commission)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2014/000 TA 2014 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2014/000 TA 2014 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ)
/* COM/2014/0366 final - 2014/ () */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2014/000 TA 2014 — teknisk bistand på Kommissionens initiativ) /* COM/2014/0366 final - 2014/ () */
BEGRUNDELSE Betingelserne for støtte fra Den Europæiske
Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006[1]. RESUMÉ AF ANSØGNINGEN OG ANALYSE Nøgledata: EGF-referencenummer EGF/2014/000 Europa-Kommissionen Teknisk
bistand Administrative udgifter: budget i EUR 330 000 Administrationsudgifter i % (loft:
0,5 %) 0,21 %) I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1309/2013 kan højst 0,5 % af det årlige maksimumbeløb, som EGF råder
over, stilles til rådighed hvert år til teknisk bistand på Kommissionens
initiativ. Teknisk bistand, der skal finansieres,
og fordeling af de anslåede omkostninger 1. Støtten vil blive anvendt til
udgifter som omhandlet i artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og
4, i forordning (EU) nr. 1309/2013, jf. nedenstående. Det skal bemærkes, at
udgifterne i 2014, er blevet reduceret til et minimum, da midlerne først vil
blive krediteret den relevante EGF-budgetpost, efter at Europa-Parlamentet har
genoptaget sine møder efter valgpausen. 2. Overvågning og
dataindsamling: Kommissionen vil indsamle data om de ansøgninger, der er
modtaget, betalt og afviklet, og de foranstaltninger, der er foreslået og
gennemført. Disse data vil blive stillet til rådighed på webstedet og være i
form af et ajourført statistisk portræt. På grundlag af arbejdet i de seneste år
kan det meste af dette finde sted inden for Kommissionens normale
administrative ressourcer, men det vil være nødvendigt med en vis ekstern
ekspertbistand for at forbedre og sikre overensstemmelsen af funktionerne i
EGF-databasen i forhold til resultaterne af Kommissionens interne revision.
Omkostningerne i forbindelse med disse punkter anslås til 20 000 EUR. 3. Oplysninger: Den
hjemmeside om EGF[2],
som Kommissionen har oprettet inden for sit område om beskæftigelse, sociale
anliggende, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, og som den skal forvalte i
henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013, ajourføres og
udvides regelmæssigt, og alle nye elementer oversættes til samtlige EU-sprog.
Oplysninger om den nye EGF-forordning vil blive udarbejdet, og den nødvendige
vejledning vil blive givet. Der vil blive skabt generel opmærksomhed om EGF, og
den vil blive gjort mere synlig. Den efterfølgende EGF-evaluering vil blive trykt
i et lille oplag og stillet til rådighed sammen med en online-offentliggørelse.
EGF vil blive behandlet i forskellige publikationer fra Kommissionen og i
audiovisuelle aktiviteter som omhandlet i artikel 11, stk. 4, i
forordning (EU) nr. 1309/2013. Omkostningerne i forbindelse med alle disse
foranstaltninger anslås til 20 000 EUR i 2014, og forventes at stige
betydeligt i 2015. 4. Etablering af en videnbase
/ anvendelsesgrænseflade: Kommissionen bestræber sig på at etablere en
elektronisk ansøgningsformular og standardprocedurer for EGF-ansøgninger, som
gør det muligt under den nye forordning at forenkle fremtidige ansøgninger og
behandle dem hurtigere, og det bliver nemmere at trække rapporter ud til
forskellige formål. Der arbejdes i øjeblikket med henblik på at integrere EGF i
SFC. Standardiseringen af de endelige rapporter fortsættes også med det formål
at lette den administrative byrde for medlemsstaterne. Omkostningerne i forbindelse med disse punkter
anslås til 100 000 EUR. 5. Administrativ og teknisk
støtte: EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner, der har ét medlem fra hver
medlemsstat, afholder to møder (slutningen af 2014 / første halvdel af 2015),
som i alt er budgetteret til 70 000 EUR. 6. Herudover tilrettelægger
Kommissionen netværkssamarbejde blandt medlemsstaterne med to seminarer om
EGF-gennemførelsesorganer i medlemsstaterne omkring de samme datoer, hvor der
fokuseres på spørgsmål i forbindelse med fortolkningen af den nye
EGF-forordning, navnlig for så vidt angår den eventuelle optagelse af unge, som
ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, i foranstaltningerne.
Omkostningerne i forbindelse med disse punkter anslås til 120 000 EUR. 7. Evaluering: Der vil
ikke være behov for at yde støtte til evalueringer i 2014. En offentlig indkøbsprocedure
i forbindelse med midtvejsevalueringen vil blive lanceret i 2015 med henblik på
at afslutte evalueringen senest den 30. juni 2017, jf. artikel 20,
stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1309/2013. Punkter || Antal (skøn) || Anslåede omkostninger for hvert punkt (EUR ) || Samlede omkostninger (EUR ) Overvågning og indsamling af data || Diverse || Diverse || 20 000 Oplysningsaktiviteter || Diverse || Diverse || 20 000 Etablering af en videnbase / anvendelsesgrænseflade || Diverse || Diverse || 100 000 Administrativ og teknisk støtte: møder i EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner || 2 || 35 000 || 70 000 Administrativ og teknisk støtte: Netværksseminarier om implementeringen af EGF || 2 || 60 000 || 120 000 Evaluering || 0 || 0 || 0 Samlede anslåede udgifter || || 330 000 Finansiering 8. EGF må ikke overstige et
årligt beløb på 150 mio. EUR (2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning
(EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den
flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[3]. 9. I henhold til artikel 11,
stk. 1, i forordning (EU) nr. 1309/2013 kan 0,5 % af det årlige maksimale
beløb (dvs. 750 000 EUR i 2011-priser) hvert år stilles til rådighed
til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. I øjeblikket er hele beløbet
for 2014 stadig til rådighed; der er endnu ikke blevet afsat noget beløb til
teknisk bistand. 10. Den planlagte beslutning om at
anvende EGF vil blive truffet i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet, jf.
punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på
budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4]. Tilhørende retsakter 11. Samtidig med at Kommissionen
forelægger forslaget til en afgørelse om at anvende EGF, forelægger den et
forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel til de relevante
budgetposter af et beløb på 330 000 EUR. Kilder til betalingsbevillinger 12. Bevillingerne fra
EGF-budgetposten vil blive anvendt til at dække beløbet på 330 000 EUR,
som er nødvendigt i forbindelse med teknisk bistand. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2014/000 TA 2014 — teknisk bistand på
Kommissionens initiativ) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020), og om ophævelse
af Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006[5],
særlig artikel 11, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter proceduren i punkt 13 i den
interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om
forsvarlig økonomisk forvaltning[6],
og ud fra følgende betragtninger: (1) Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde støtte
til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende,
hvis virksomhed er ophørt som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i
verdens handelsmønstre, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en
fortsættelse af den internationale finansielle og økonomiske krise som
omhandlet i forordning (EF) nr. 546/2009, eller som følge af en ny
international finansiel og økonomisk krise, og hjælpe dem med at vende tilbage
til arbejdsmarkedet. (2) EGF må ikke overstige et
årligt maksimalt beløb på 150 mio. EUR (2011-priser), jf. artikel 12 i
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den
flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[7]. (3) I henhold til forordning (EU)
nr. 1309/2013 kan 0,5 % af det årlige maksimale beløb fra EGF hvert år
stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.
Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 330 000 EUR. (4) EGF bør følgelig anvendes til
at yde teknisk bistand på Kommissionens initiativ — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige
budget for regnskabsåret 2014 stilles der et beløb til rådighed fra Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) på 330 000 EUR i
forpligtelses- og betalingsbevillinger. Artikel 2 Denne afgørelse offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855. [2] http://ec.europa.eu/egf
[3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. [4] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. [5] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855. [6] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. [7] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.