Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014PC0190

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

/* COM/2014/0190 final - 2014/0115 (NLE) */

52014PC0190

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe /* COM/2014/0190 final - 2014/0115 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Rådet har bemyndiget Europa-Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Disse forhandlinger mundede ud i, at der blev paraferet et udkast til en ny protokol den 19. december 2013. Den nye protokol omfatter en periode på 4 år fra datoen for den midlertidige anvendelse, jf. artikel 14, dvs. datoen for undertegnelsen af den nye protokol.

Aftaleprotokollens vigtigste mål er at skabe fiskerimuligheder for EU-fartøjerne i São Tomé og Príncipes farvande i overensstemmelse med den bedste videnskabelige rådgivning og henstillinger vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (i det følgende benævnt "ICCAT") inden for grænserne af det disponible overskud. Kommissionen har bl.a. baseret sin forhandlingsposition på resultaterne af en efterfølgende evaluering af den foregående protokol foretaget af eksterne eksperter.

Det er også målet at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og São Tomé og Príncipe med henblik på at fremme en politik for bæredygtigt fiskeri og fornuftig udnyttelse af fiskeressourcerne i São Tomé og Príncipes fiskerizoner i begge parters interesse.

I protokollen er der fastsat fiskerimuligheder for følgende fiskerikategorier:

– 28 notfartøjer til tunfiskeri

– 6 langlinefartøjer med flydeline.

Kommissionen foreslår på dette grundlag, at Rådet, med Europa-Parlamentets godkendelse, vedtager en afgørelse om indgåelse af den nye protokol.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

De interesserede parter er blevet hørt i forbindelse med evalueringen af protokollen for perioden 2011-2014. Medlemsstaternes eksperter er også blevet hørt på tekniske møder. Det er på baggrund af disse høringer konkluderet, at det er af interesse at opretholde en fiskeriprotokol med São Tomé og Príncipe.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Denne procedure er iværksat sideløbende med procedurerne for Rådets afgørelse om godkendelse af undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af protokollen og Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne blandt EU-medlemsstaterne.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den årlige finansielle modydelse på 710 000 EUR for de 3 første år og 675 000 Euros det 4. år er baseret på a) en referencemængde på 7 000 tons til et beløb på 385 000 EUR for adgangsretten i 3 år og derefter 350 000 EUR det 4. år og b) støtte til udvikling af fiskerisektorpolitikken i São Tomé og Príncipe på 325 000 EUR. En sådan støtte er i overensstemmelse med det nationale fiskeripolitiske mål og navnlig São Tomé og Príncipes behov for at støtte ikke-industrielt fiskeri og bekæmpe ulovligt fiskeri.

2014/0115 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[1] og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Rådet vedtog den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 897/2007[2] om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt "aftalen").

(2)       Rådet vedtog den 12. juli 2011 afgørelse 2011/420/EU[3] om indgåelse af protokollen[4] om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe. Protokollen dækker en periode på 3 år og udløber den 12. maj 2014.

(3)       EU har ført forhandlinger med São Tomé og Príncipe om en ny protokol for fire år, der giver Den Europæiske Unions fartøjer fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipes højhedsområde eller jurisdiktion.

(4)       Den nye protokol er blevet undertegnet i overensstemmelse med afgørelse 2014/  /UE[5] og finder midlertidig anvendelse fra datoen for undertegnelsen.

(5)       Den nye protokol bør godkendes på Unionens vegne.

(6)       Der nedsættes ved aftalen en blandet komité, der skal kontrollere aftalens anvendelse. Desuden kan Den Blandede Komité i overensstemmelse med protokollen godkende visse ændringer af protokollen. For at lette godkendelsen af sådanne ændringer er det med forbehold af særlige betingelser hensigtsmæssigt at bemyndige Kommissionen til at godkende dem efter forenklet procedure —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe, godkendes på Unionens vegne.

Teksten til protokollen findes i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter op Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 15.

Artikel 3

I overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i bilag II til denne afgørelse bemyndiges Europa-Kommissionen til på Unionens vegne at godkende de ændringer af protokollen, som Den Blandede Komité har foretaget.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT C af , s. .

[2]               EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35.

[3]               EUT L 188 af 19. juli 2011, s. 1.

[4]               EUT L 136 af 24. maj 2011, s. 5.

[5]               EUT L af , s. .

Bilag I PROTOKOL om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

Artikel 1 Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

1. Fra startdatoen for den midlertidige anvendelse og for en periode på 4 år fastsættes EU-fartøjernes fiskerimuligheder i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 med henblik på at tillade fangst af stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til De Forenede Nationers havretskonvention af 1982), bortset fra de arter, som er beskyttet eller forbudt af ICCAT.

2. Fiskerimulighederne tildeles for:

a)      28 notfartøjer til tunfiskeri

b)      6 langlinefartøjer med flydeline.

3. Stk. 1 anvendes, jf. dog protokollens artikel 5, 6, 7 og 8.

4. I medfør af aftalens artikel 6 må fiskerfartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, kun fiske i São Tomé og Príncipes fiskerizoner, hvis de er i besiddelse af en fiskeritilladelse (fiskerilicens), der er udstedt i henhold til denne protokol.

Artikel 2 Finansiel modydelse — betalingsbetingelser

1. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftales artikel 7, fastsættes for perioden nævnt i artikel 1 til 2 805 000 EUR.

2. Den finansielle modydelse omfatter:

a)      et årligt beløb for adgangen til São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone på 385 000 EUR for de første tre år og på 350 000 EUR for det fjerde år, svarende til en referencemængde på 7 000 tons pr. år, og

b)      et specifikt beløb på 325 000 EUR pr. år i fire år til støtte for gennemførelsen af São Tomé og Príncipes fiskeripolitik.

3. Stk. 1 finder anvendelse, jf. dog protokollens artikel 3, 4, 5, 7 og 8 samt fiskeripartnerskabsaftalens artikel 12 og 13.

4. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 1, betales af Den Europæiske Union i årlige rater på 710 000 EUR i de første tre år og på 675 000 EUR i det fjerde år, svarende til summen af de årlige beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og b).

5. Hvis EU-fartøjernes samlede årlige fangster i São Tomé og Príncipes farvande overstiger den årlige referencemængde, jf. stk. 2, forhøjes den årlige finansielle modydelse for hvert ton yderligere fangst med 55 EUR de tre første år og 50 EUR det fjerde år. Det samlede årlige beløb, som Den Europæiske Union skal betale, kan dog ikke overstige det dobbelte af beløbet i stk. 2, litra a). Hvis Den Europæiske Unions fartøjers fangster overstiger den mængde, der svarer til det dobbelte af det samlede årlige beløb, betales det skyldige beløb for den overskydende mængde det følgende år.

6. Betalingen finder sted senest 90 dage efter datoen for protokollens midlertidige anvendelse for det første år og senest på årsdagen for protokollens ikrafttræden for de følgende år.

7. São Tomé og Príncipes myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

8. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, indbetales på en særskilt konto, som statskassen opretter i São Tomé og Príncipes centralbank, idet den finansielle modydelse til sektorstøtte, der er omhandlet i stk. 2, litra b), stilles til rådighed for fiskeridirektoratet. São Tomé og Príncipes myndigheder skal hvert år meddele Europa-Kommissionen bankoplysningerne for kontoen.

Artikel 3 Fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i São Tomé og Príncipes farvande

1. Parterne aftaler i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, senest tre måneder efter denne protokols ikrafttræden et flerårigt sektorprogram og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder bl.a.:

a)      de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede modydelse skal anvendes

b)      de årlige og flerårige mål, der skal nås for på sigt at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i São Tomé og Príncipes nationale fiskeripolitik eller andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på etableringen af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvågning, kontrol og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

c)      kriterier og procedurer for årlig evaluering af resultaterne.

2. Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af parterne i Den Blandede Komité.

3. Hvert år kan São Tomé og Príncipes myndigheder træffe afgørelse om i givet fald at afsætte et beløb ud over den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), til gennemførelsen af det flerårige program. Dette meddeles EU senest to (2) måneder før denne protokols årsdag.

4. De to parter foretager hvert år en evaluering af resultaterne af gennemførelsen af det flerårige sektorprogram. Hvis denne evaluering skulle påvise en utilfredsstillende gennemførelse af de mål, som finansieres direkte af den del af den finansielle modydelse, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 2, litra b), forbeholder Europa-Kommissionen sig ret til at revidere den del af den finansielle modydelse for at tilpasse det beløb, som er afsat til gennemførelsen af programmet, til resultaterne.

Artikel 4 Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri

1. De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i São Tomé og Príncipes farvande efter principperne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

2. I den periode, som protokollen dækker, forpligter Den Europæiske Union og São Tomé og Príncipe sig til at samarbejde om at overvåge fiskeressourcernes tilstand i São Tomé og Príncipes fiskerizone.

3. De to parter forpligter sig til at fremme samarbejdet om ansvarligt fiskeri, for så vidt angår det centralafrikanske område. Begge parter forpligter sig til at respektere alle henstillinger og afgørelser vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

4. I overensstemmelse med fiskeripartnerskabsaftalens artikel 4, på basis af henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT og i lyset af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning holder parterne samråd i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, for at vedtage foranstaltninger med henblik på en bæredygtig forvaltning af de fiskearter, som er omfattet af denne protokol, og vedrørende EU-fiskefartøjernes fiskeri.

Artikel 5 Revision af fiskerimuligheder og tekniske foranstaltninger efter fælles aftale

1. De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles overenskomst revideres, hvis henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT bekræfter, at denne revision vil garantere en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, for så vidt angår de arter, som er omfattet af denne protokol. I så fald revideres den i artikel 2, stk. 2, litra a), omhandlede finansielle modydelse forholdsmæssigt og pro rata temporis. Unionens samlede årlige finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 2, litra a).

2. Den Blandede Komité kan, hvis det er nødvendigt, efter fælles aftale undersøge og tilpasse bestemmelserne om betingelserne for fiskeri samt gennemførelsesbestemmelserne i nærværende protokol og bilaget hertil.

Artikel 6 Nye fiskerimuligheder

1. For fiskeri, der ikke er omfattet af denne protokol, kan São Tomé og Príncipes myndigheder anmode Den Europæiske Union om at overveje muligheden for et sådant fiskeri på grundlag af resultaterne af en videnskabelig forsøgstogt under hensyntagen til den bedste videnskabelig rådgivning, der er valideret af videnskabelige eksperter hos begge parter.

2. På baggrund af disse resultater og hvis den Europæiske Union udtrykker sin interesse for dette fiskeri, holder de to parter samråd i Den Blandede Komité, før São Tomé og Príncipes myndigheder måtte give sin godkendelse. Parterne aftaler i givet fald betingelserne for de nye fiskerimuligheder og ændrer om nødvendigt protokollen og dens bilag.

Artikel 7 Suspension og revision af den finansielle modydelse

1. Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), kan revideres eller suspenderes, hvis et eller flere af de nedenstående forhold påvises:

a)      unormale omstændigheder, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 2, stk. h), gør det umuligt at fiske i São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone

b)      der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen og gennemførelsen af fiskeripolitikken, som har ført til indgåelsen af denne protokol; i så fald, kan en af parterne anmode om en gennemgang af disse bestemmelser med henblik på eventuelle ændringer

c)      der konstateres overtrædelser af afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. Cotonou-aftalens artikel 9, efter proceduren i dennes artikel 8 og 96.

2. Den Europæiske Union forbeholder sig ret til delvis eller helt at suspendere betalingen af den særlige finansielle modydelse i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b):

a)      hvis en evaluering foretaget af Den Blandede Komité viser, at resultaterne ikke er i tråd med programmeringen

b)      hvis denne finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet.

3. Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst mellem parterne, så snart den situation, der gik forud for begivenhederne omhandlet i stk. 1, er bragt i orden, og/eller når resultaterne af den finansielle gennemførelse omhandlet i stk. 2 berettiger det.  Betalingen af den særlige finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), kan dog ikke finde sted efter en periode på seks (6) måneder efter protokollens udløb.

Artikel 8 Suspension af protokollens gennemførelse

1. Gennemførelsen af denne protokol kan suspenderes på initiativ af en af de to parter, hvis et eller flere af følgende forhold påvises:

a)      unormale omstændigheder, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 2, stk. h), gør det umuligt at fiske i São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone

b)      der sker væsentlige ændringer i fastlæggelsen og gennemførelsen af fiskeripolitikken, som har ført til indgåelsen af denne protokol; i så fald, kan en af parterne anmode om en gennemgang af disse bestemmelser med henblik på eventuelle ændringer

c)      en af de to parter konstaterer overtrædelser af afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. Cotonou-aftalens artikel 9, efter proceduren i dennes artikel 8 og 96.

d)      Den Europæiske Unions betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra a), udebliver af andre årsager end dem, der fastsættes i denne protokols artikel 8

e)      der opstår tvister mellem de to parter om anvendelsen eller fortolkningen af denne protokol

2. En part kan suspendere protokollens gennemførelse, hvis samrådene mellem de to parter ikke har gjort det muligt at finde en mindelig løsning.

3. For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden.

4. I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på tvisten. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis efter, hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 9 Gældende national lovgivning

1. Den Europæiske Unions fiskerfartøjers fisker i São Tomé og Principes farvande efter gældende lovgivning i São Tomé og Principe, medmindre andet er bestemt i fiskeripartnerskabsaftalen eller i protokollen og dens bilag og tillæggene til bilaget.

2. São Tomé og Príncipes myndigheder underretter Europa-Kommissionen om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører fiskerisektoren.

3. Europa-Kommissionen underretter São Tomé og Príncipes myndigheder om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører Den Europæiske Unions fjernfiskerflåde.

Artikel 10 Datamatisering af handelen

1. São Tomé og Príncipe og Den Europæiske Union forpligter sig til hurtigst muligt at indføre de nødvendige edb-systemer for elektronisk udveksling af alle oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse.

2. Den elektroniske udgave af et dokument vil under alle omstændigheder være sidestillet med papirudgaven.

3. São Tomé og Príncipe og Den Europæiske Union underretter straks hinanden om enhver funktionsfejl i edb-systemerne. Oplysninger og dokumenter i forbindelse med aftalens gennemførelse erstattes så automatisk af papirudgaver.

Artikel 11 Databeskyttelse

1. São Tomé og Príncipe forpligter sig til altid at behandle alle persondata om EU-fartøjer og deres fiskeri, der indsamles som led i aftalen, med omhu og i overensstemmelse med principperne om fortrolighed og databeskyttelse.

2. Parterne sørger for, at kun aggregerede oplysninger om fiskeri i São Tomé e Príncipes farvande offentliggøres, jf. ICCAT's bestemmelser på området. Oplysninger, der kan betragtes som fortrolige, må af de kompetente myndigheder kun anvendes med henblik aftalens gennemførelse og i forbindelse med forvaltning, kontrol og overvågning af fiskeriet.

Artikel 12 Varighed

Denne protokol og det tilhørende bilag finder anvendelse i en periode på 4 år fra den midlertidige anvendelse i henhold til artikel 14 og 15, medmindre den opsiges i overensstemmelse med artikel 13.

Artikel 13 Opsigelse

1. Ved opsigelse af denne protokol skal den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst seks (6) måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt meddele den anden sin hensigt om at opsige protokollen.

2. Efter en opsigelsesmeddelelse som omhandlet i foregående stykke indleder parterne samråd.

Artikel 14 Midlertidig anvendelse

Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse, dog tidligst fra den 13. maj 2014.

Artikel 15 Ikrafttræden

Denne protokol og bilaget dertil træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

BILAG TIL PROTOKOLLEN

BETINGELSERNE FOR EU-FARTØJERS FISKERI I SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPES FISKERIZONE

Kapitel I - Bestemmelser for ansøgning om og udstedelse af fiskeritilladelser

Afsnit 1 Fiskeritilladelse

Forudsætninger for tildeling af fiskeritilladelse

1. Kun EF-fartøjer, der opfylder visse betingelser, kan få udstedt en fiskeritilladelse (fiskerilicens) i São Tomé og Príncipes fiskerizone.

2. For at et fartøj kan fiske i São Tomé og Príncipe, må rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet ikke have forbud mod at fiske der. Fiskerfartøjerne må ikke have noget mellemværende med São Tomé og Príncipes myndigheder forstået på den måde, at fiskerfartøjerne skal have opfyldt alle tidligere indgåede forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i São Tomé og Príncipe i henhold til de fiskeriaftaler, der er indgået med Den Europæiske Union. De skal derudover opfylde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1006/2008[1] vedrørende fiskeritilladelser.

3. Ethvert af Den Europæiske Unions fartøjer, for hvilket der ansøges om fiskeritilladelse, kan have en repræsentant med bopæl i São Tomé og Príncipe. Denne repræsentants navn og adresse kan anføres i ansøgningen om fiskeritilladelse.

Ansøgning om fiskeritilladelse

4. Den Europæiske Unions kompetente myndigheder indgiver elektronisk senest femten (15) arbejdsdage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse en ansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen, til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri, med kopi til Den Europæiske Unions delegation i Gabon. Originalerne skal sendes direkte af de kompetente myndigheder i Den Europæiske Union til São Tomé og Príncipe med kopi til Den Europæiske Unions delegation i Gabon.

5. Ansøgninger indgives til ministeriet med ansvar for fiskeri på en formular som vist i tillæg 1.

6. Sammen med hver ansøgning om fiskeritilladelse indsendes følgende dokumenter:

– bevis for betaling af det faste forskud for tilladelsens gyldighedsperiode

– et nyere farvefoto af fartøjet, set fra siden

7. Afgiften indbetales på en konto anvist af São Tomé og Príncipes myndigheder, jf. protokollens artikel 2, stk. 8.

8. Afgiften inkluderer alle nationale og lokale skatter og afgifter bortset fra havneafgifter og udgifter til serviceydelser.

Udstedelse af fiskeritilladelse

9. Fiskeritilladelserne for alle fartøjer udstedes af São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri til rederne eller deres repræsentanter via Den Europæiske Unions delegation i Gabon senest 15 arbejdsdage efter, at ministeriet har modtaget al dokumentation omhandlet i punkt 6. For at undgå at muligheden for at fiske i området forsinkes, sendes der samtidig elektronisk en kopi af fiskeritilladelsen til rederne. Denne kopi kan anvendes i en periode på højst 60 dage fra den dato, hvor licensen er udstedt. I denne periode sidestilles kopien med originaldokumentet.

10. En fiskeritilladelse udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages.

11. I tilfælde af påvist force majeure kan et fartøjs fiskeritilladelse på anmodning af Den Europæiske Union dog erstattes med en ny fiskeritilladelse til et andet fartøj i samme kategori som det fartøj, der skal udskiftes, uden at der skal betales afgift på ny. I så fald lægges de to fartøjers samlede fangster til grund ved beregningen af, om der eventuelt skal betales mere i afgift.

12. For så vidt angår det fartøj, der skal erstattes, indgiver rederen eller dennes repræsentant den annullerede fiskeritilladelse til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri via Den Europæiske Unions delegation.

13. Den nye fiskeritilladelse gælder fra den dato, hvor rederen indgiver den annullerede fiskeritilladelse til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri. Den Europæiske Unions delegation i Gabon underrettes om overdragelsen af fiskeritilladelsen.

14. Fiskeritilladelsen skal altid opbevares om bord, jf. dog punkt 9 i dette afsnit.

Afsnit 2 Betingelser for fiskeritilladelser — afgifter og forskud

1.           Fiskeritilladelserne gælder ét år.

2.           Afgiften for notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline, i euro pr. ton fangst i São Tomé og Príncipes fiskerizone, beregnes som følger:

55 EUR for det første og andet anvendelsesår

60 EUR for det tredje anvendelsesår

70 EUR for det fjerde anvendelsesår.

3.           Fiskeritilladelserne udstedes efter indbetaling til de ansvarlige nationale myndigheder af følgende faste afgifter:

-         for notfartøjer til tunfiskeri:

-           6 930 EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 126 tons pr. år for det første og andet år af protokollens anvendelsesperiode

-           6 960 EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 116 tons pr. år for det tredje år af protokollens anvendelsesperiode

-           7 000 EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 100 tons pr. år for det fjerde år af protokollens anvendelsesperiode.

-        for langlinefartøjer med flydeline:

-           2 310 EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 42 tons pr. år for det første og andet år af protokollens anvendelsesperiode

-           2 310 EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 38,5 tons pr. år for det tredje år af protokollens anvendelsesperiode

-           2 310 EUR pr. fartøj, svarende til en afgift for 33 tons pr. år for det fjerde år af protokollens anvendelsesperiode.

4.           Europa-Kommissionen udarbejder senest tres (60) dage efter protokollens årsdag i år "n+1" en opgørelse over, hvor meget der skal betales i afgift for år "n", på grundlag af redernes fangstopgørelser som bekræftet af de videnskabelige institutter i medlemsstaterne, som det påhviler at kontrollere fangstdataene, såsom IRD (Institut de Recherche pour le Développement), IEO (Instituto Español de Oceanografia) og IPMA (Instituto Português do Mar e da Atmosfera), via Den Europæiske Unions delegation i Gabon.

5.           Opgørelsen meddeles São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri og rederne samtidigt.

6.           Rederne indbetaler eventuelt yderligere betalinger (for fangster ud over de mængder, der er anført i punkt 4 i dette afsnit), baseret på det beløb pr. ton, der er angivet i punkt 2 i dette afsnit (55, 60 eller 70 EUR, afhængigt af hvilket år der er tale om) til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder senest tre (3) måneder efter protokollens årsdag i år n+1 på den konto, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 7, i dette kapitel.

7.           Hvis den endelige opgørelse resulterer i et beløb, der er lavere end forskuddet omhandlet i dette afsnits punkt 3, får rederen dog ikke det overskydende beløb tilbagebetalt.

Kapitel II – Fiskerizoner

1.           Den Europæiske Unions fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, vil kunne udøve deres fiskeriaktiviteter i farvandene uden for 12 sømil fra basislinjerne for notfartøjerne til tunfiskeri og stangfiskerfartøjerne.

2.           Koordinaterne for São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone er dem, som São Tomé og Príncipe meddelt De Forenede Nationer den 7. maj 1998[2].

3.           Al fiskeri uden undtagelse er forbudt i den zone, der udnyttes i fællesskab af São Tomé og Príncipe og Nigeria, og som er afgrænset ved koordinaterne i tillæg 3.

Kapitel III – Overvågning

Afsnit 1 Fangstopgørelsesordning

1.           Føreren af alle fartøjer, der har lov til at fiske i henhold til nærværende protokol i São Tomé og Príncipes farvande, har pligt til at rapportere deres fangster til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri, så det er muligt at kontrollere fangstmængderne, som valideres af de kompetente videnskabelige institutter efter proceduren i kapitel I, afsnit 2, punkt 4, i dette bilag. Der gælder følgende nærmere bestemmelser for rapportering af fangster:

1.1     EU-fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, skal udfylde fangstopgørelsen, jf. modellen i tillæg 2, med alle de oplysninger, der er registreret i logbogen. Der sendes en kopi heraf, helst via e-mail, til São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter (FOC) hver uge og ved udsejling af São Tomé og Príncipes fiskerizone.

1.2     Fartøjsførerne sender kopier af logbogen til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri og til de videnskabelige institutter, som er nævnt i kapitel I, afsnit 2, punkt 4, senest 14 dage efter afsluttet landing for den pågældende fangstrejse.

2.           Fartøjsføreren registrerer hver dag i fiskerilogbogen fangstmængden af hver art, identificeret ved artens alfa-3-FAO-kode, om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk. For hver hovedart registrerer fartøjsføreren også nulfangst. Fartøjsføreren registrerer også hver dag i fangstopgørelsen den eventuelle udsmidsmængde af hver art, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk.

3.           Fangstopgørelser skal udfyldes læseligt og underskrives af fartøjets fører.

4.           Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, kan São Tomé og Príncipes regering suspendere fiskeritilladelsen for det pågældende fartøj, indtil formaliteterne er bragt i orden, og til at idømme det pågældende fartøjs reder sanktioner efter gældende lovgivning i São Tomé og Príncipe. Europa-Kommissionen og flagmedlemsstaten underrettes straks herom.

5.           De to parter erklærer, at de begge har til hensigt at bane vejen for overgangen til et elektronisk fangstrapporteringssystem, som er baseret på de specifikke tekniske krav i tillæg 5. Parterne er enige om sammen at fastlægge de nærmere bestemmelser for denne overgang for at gøre systemet operationelt fra den 1. juli 2015.

Afsnit 2 Indberetning af fangster: indsejling og udsejling af São Tomé og Príncipes farvande

1.           Den Europæiske Unions fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, skal senest seks (6) timer i forvejen meddele São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder, at de agter at sejle ind i eller ud af São Tomé og Príncipes farvande.

2.           Ved meddelelse om indsejling i eller udsejling af São Tomé og Principes eksklusive økonomiske zone skal fartøjerne samtidig oplyse deres position, og hvor store fangster de har om bord, angivet ved FAO-alfakode 3, og som er taget og beholdt om bord, udtrykt i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk, jf. dog afsnit 2. Disse meddelelser sendes med e-mail eller med fax til de adresser, der meddeles af São Tomé og Principes myndigheder.

3.           Et fartøj, der afsløres i at fiske uden at have meddelt São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder dette på forhånd, betragtes som et fartøj uden fiskeritilladelse og vil blive underlagt bestemmelserne i den nationale lovgivning.

4.           Fiskeritilladelsen skal være ledsaget af oplysninger om e-mailadresse, telefon- og telefaxnumre samt radiokaldesignal og frekvens.

Afsnit 3 Omladninger og landinger

1            De EU-fartøjer, som fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, og som omlader i São Tomé og Príncipes farvande, skal udføre omladningen på en af São Tomé og Príncipes havnes red.

1.1.    De pågældende fartøjers redere eller deres repræsentant, der ønsker at lande eller omlade, skal mindst 24 timer i forvejen meddele São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder følgende oplysninger:

navne på de fiskerfartøjer, som omlader eller lander en fangst

transportfartøjets navn

mængden af hver art, der skal omlades eller landes

datoen, hvor omladningen eller landingen finder sted

bestemmelsesstedet for de fangster, der omlades eller landes.

2.           Omladning er alene tilladt i følgende områder: Fernão Dias, Neves og Ana Chaves.

3.           Omladning eller landing betragtes som udsejling af São Tomé og Príncipes farvande. Fartøjerne har derfor pligt til at sende fangstopgørelser til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder og meddele, om de agter at fortsætte fiskeriet eller at sejle ud af São Tomé og Príncipes farvande.

4.           Al fangstomladning eller landing, der ikke er nævnt i ovenstående punkter, er forbudt i São Tomé og Príncipes farvande. Ved overtrædelse af denne bestemmelse, kan overtræderen idømmes sanktioner efter gældende lovgivning i São Tomé og Príncipe.

Afsnit 4 Satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (FOS)

1.         Fartøjspositionsmeldinger - FOS

EU-fartøjer med licens skal, når de befinder sig i São Tomé og Príncipes fiskerizone, være udstyret med et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem (herefter "FOS"), som sikrer automatisk og løbende transmission hver time af fartøjernes position til fiskeriovervågningscentret (herefter "FOC") i fartøjernes flagstat.

Hver positionsmelding skal indeholde følgende oplysninger:

a) fartøjets identifikation

b) fartøjets seneste geografiske position (længde- og breddegrad) med en fejlmargin på under 100 m og et konfidensinterval på 99 %

c) dato og klokkeslæt for registrering af position

d) fartøjets fart og kurs.

Hver melding skal opfylde de krav til format, der er fastsat i tillæg 4 til bilaget.

Den første position, der registreres efter indsejling i São Tomé og Príncipes fiskerizone, identificeres ved koden "ENT". Alle efterfølgende positioner identificeres ved koden "POS", bortset fra den første position, der registreres efter udsejling af São Tomé og Príncipes fiskerizone, og som identificeres ved koden "EXI".

Flagstatens FOC er ansvarlig for automatisk behandling og i givet fald elektronisk transmission af positionsmeldinger. Positionsmeldingerne registreres på en sikker måde og opbevares i tre år.

2.         Fremsendelse af positionsmeldinger for fartøjet i tilfælde af defekt FOS

Fartøjsføreren sørger for, at fartøjets FOS altid er fuldt funktionsdygtigt, og at positionsmeldinger sendes korrekt til flagstatens FOC.

Hvis fartøjets FOS er defekt, skal det repareres eller udskiftes inden en måned. Efter udløbet af denne frist har fartøjet ikke længere tilladelse til at fiske i São Tomé og Príncipes fiskerizone.

Fartøjer, der fisker i São Tomé og Príncipes fiskerizone med defekt FOS, sender deres positionsmeldinger med alle obligatoriske oplysninger pr. e-mail, via radio eller pr. fax til flagstatens FOC mindst hver fjerde time.

3.         Sikker fremsendelse af positionsmeldinger til São Tomé og Príncipe

Flagstatens FOC sender automatisk de pågældende fartøjers positionsmeldinger til São Tomé og Príncipes FOC. Flagstatens og São Tomé og Príncipes FOC udveksler e-mailadresser og giver hurtigst muligt hinanden meddelelse om eventuelle ændringer.

Fremsendelsen af positionsmeldinger mellem flagstatens og São Tomé og Príncipes FOC sker elektronisk efter et sikkert kommunikationssystem.

São Tomé og Príncipes FOC underretter hurtigst muligt flagstatens FOC og EU, hvis der ikke længere regelmæssigt modtages positionsmeldinger for et fartøj med licens, og det pågældende fartøj ikke har meddelt, at det er sejlet ud af fiskerizonen.

4.         Funktionsfejl i kommunikationssystemet

São Tomé og Príncipe er ansvarlig for, at dets elektroniske udstyr er kompatibelt med det elektroniske udstyr, som flagstatens FOC anvender, og giver hurtigst muligt EU meddelelse om eventuelle funktionsfejl i forbindelse med fremsendelse og modtagelse af positionsmeldinger med henblik på snarest muligt at få løst det pågældende tekniske problem.

Fartøjsføreren betragtes om ansvarlig for enhver påvist manipulation af fartøjets FOS med henblik på at forstyrre systemets drift eller forfalske positionsmeldinger. Enhver overtrædelse vil føre til sanktioner i henhold til São Tomé og Príncipes gældende lovgivning.

5.         Ændring af positionsmeldingshyppighed

Ved begrundet mistanke om overtrædelse kan São Tomé og Príncipes FOC sende en anmodning til flagstatens FOC med kopi til EU om at reducere positionsmeldingsintervallet for et fartøj til intervaller på tredive minutter i en vis undersøgelsesperiode. São Tomé og Príncipe skal hurtigst muligt sende dette bevismateriale til flagstatens FOC og til EU. Flagstatens FOC sender hurtigst muligt positionsmeldingerne til São Tomé og Príncipe med de nye intervaller.

Når undersøgelsesperioden afsluttes, oplyser São Tomé og Principe straks flagstatens FOC og EU herom; de oplyses efterfølgende om en eventuel opfølgning af denne undersøgelse.

Kapitel IV - Påmønstring af søfolk

1.           For tunfiskefartøjer og langlinefartøjer med flydeline påmønstrer rederne statsborgere fra AVS-landene på de vilkår og inden for de grænser, der er fastsat nedenfor:

-        for flåden af notfartøjer til tunfiskeri skal mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i tredjelandets fiskerizone, være sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt AVS-sømænd.

-        for flåden af langlinefartøjer med flydeline skal mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i tredjelandets fiskerizone, være sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt AVS-sømænd.

2.           Rederne bestræber sig for at påmønstre yderligere søfolk fra São Tomé og Príncipe.

3.           Rederne vælger frit på en liste over egnede og kvalificerede søfolk, som stilles til rådighed af São Tomé og Príncipes myndigheder og redernes repræsentanter, hvilke søfolk de ønsker at påmønstre.

4.           Rederen eller dennes repræsentant meddeler São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder navnene på de søfolk, der er påmønstret det pågældende fartøj, og bekræfter, at de er opført på mønstringsrullen.

5.           ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EU-fartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

6.           Ansættelseskontrakter for søfolk fra São Tomé og Príncipe og AVS-landene, som arbejdsministeriet under fiskeriministeriet og de underskrivende parter får en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er) på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side. Disse kontrakter skal sikre, at søfolkene er medlem den socialsikringsordning, de hører ind under, og som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring i overensstemmelse med gældende lovgivning.

7.           Søfolkenes hyre betales af rederne. Den aftales med rederne eller disses repræsentanter på den ene side og fagforeningerne eller disses repræsentanter på den anden side. Søfolkenes lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for besætningsmedlemmer i deres respektive lande, og under ingen omstændigheder dårligere end ILO-normerne.

8.           Enhver sømand, der er påmønstret et fartøj fra Den Europæiske Union, skal melde sig hos føreren af det udpegede fartøj dagen før den foreslåede påmønstringsdato. Møder sømanden ikke frem på den dato og det tidspunkt, der er fastsat for påmønstring, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at påmønstre den pågældende sømand.

Kapitel V – Observatører

1.           Den Europæiske Unions fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipe, skal tage observatører udpeget af São Tomé og Príncipes fiskeriministerium om bord på følgende vilkår:

1.1     EU-fartøjerne skal på anmodning af São Tomé og Príncipes kompetente myndighed tage en observatør om bord, der udpeges af denne myndighed, og som har til opgave at kontrollere fangsterne i São Tomé og Príncipes farvande.

1.2     São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder opstiller en liste over de fartøjer, der skal tage en observatør om bord, og en liste over de observatører, der er udpeget hertil. Disse lister skal holdes ajour. De meddeles Europa-Kommissionen, så snart de er opstillet, og derpå hver tredje måned, hvis de er blevet ajourført.

1.3     São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder meddeler, helst via e-mail, Den Europæiske Unions delegation i Gabon og de berørte redere navnet på den observatør, der er udpeget til at skulle om bord på fartøjet, samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelsen eller senest 15 dage inden den fastsatte dato for observatørens ombordtagning.

2.           Observatøren skal være om bord, så længe fangstrejsen varer. På udtrykkelig anmodning af São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder kan opholdet om bord dog spredes over flere fangstrejser alt efter den gennemsnitlige varighed af et givet fartøjs planlagte fangstrejser. En sådan anmodning skal fremsættes af den kompetente myndighed, samtidig med at den meddeler navnet på den observatør, der er udpeget til at skulle om bord på det pågældende fartøj.

3.           Betingelserne for observatørens ombordtagning aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og den kompetente myndighed.

4.           Observatøren tages om bord og går fra borde i den havn, som rederen har valgt, ved indledningen af den første fangstrejse i São Tomé og Príncipes fiskerizoner efter meddelelse af listen over udpegede fartøjer.

5.           De berørte redere meddeler inden to uger og senest ti dage i forvejen, på hvilken dato og i hvilken havn i underregionen observatøren tages om bord eller går fra borde.

6.           Tages observatøren om bord i et land uden for São Tomé og Príncipe, afholder rederen hans rejseudgifter. Hvis et fartøj med en observatør fra São Tomé og Príncipe om bord forlader São Tomé og Príncipes fiskerizoner, træffes alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at observatøren kommer hjem så hurtigt som muligt for reders regning.

7.           Hvis observatøren ikke er på det aftalte ombordtagningssted senest 12 timer efter det aftalte tidspunkt, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at tage den pågældende observatør om bord.

8.           Observatøren behandles om bord som officer. Så længe fartøjet befinder sig i São Tomé og Príncipes farvande har observatøren til opgave:

8.1     at observere fartøjernes fiskeri

8.2     at kontrollere de fiskende fartøjers position

8.3     at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

8.4     at kontrollere logbogsdataene for fangsterne i São Tomé og Príncipes farvande

8.5     at kontrollere bifangstprocenterne og anslå størrelsen af udsmidet af salgbare fiskearter

8.6     på passende måde at meddele fangstdata, herunder mængden af fangster og bifangster om bord, til sin kompetente myndighed.

9.           Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende under arbejdet.

10          Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. Fartøjsføreren skal give observatøren adgang til de kommunikationsmidler, som er nødvendige for, at han kan udføre sine opgaver, til de dokumenter, der direkte vedrører fartøjets fiskeri, herunder logbog og navigationsbog, samt til de dele af fartøjet, hvortil adgang er nødvendig, for at observatøren lettere kan udføre sine opgaver.

11.         Under sit ophold om bord skal observatøren:

11.1   træffe alle passende forholdsregler til at sikre, at ombordtagningen og tilstedeværelsen om bord hverken afbryder eller hæmmer fiskeriet

11.2   behandle materiel og udstyr om bord med respekt og respektere, at alle dokumenter, der tilhører fartøjet, er fortrolige.

12.         Når observationsperioden er slut udarbejder observatøren, inden han forlader fartøjet, en aktivitetsrapport, der sendes til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder med kopi til Europa-Kommissionen. Han underskriver den i nærværelse af fartøjsføreren, som kan tilføje eller anmode om at få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, der hver skal efterfølges af hans underskrift. Fartøjsføreren får en kopi af rapporten, når observatøren går fra borde.

13.         Rederen afholder udgifterne til kost og logi til observatørerne, idet observatørernes kost og logi skal være af samme standard som officerernes, alt efter mulighederne om bord.

14.         Observatørens løn og sociale bidrag betales af São Tomé og Príncipe.

Kapitel VI – Kontrol og inspektion

1.           De europæiske fiskerfartøjer skal overholde de henstillinger og afgørelser, som ICCAT har vedtaget om fiskeredskaber, fiskeredskabers tekniske specifikationer og alle andre tekniske foranstaltninger vedrørende deres fiskeri og fangster.

2.           Inspektionsprocedurer

Inspektion på havet, i havne eller slukket tilstand i São Tomé og Principes fiskerizone, Europæiske Unions fartøjer med tilladelse foretages af fartøjer og kontrollører fra São Tomé og Príncipe klart identificeres som fiskerikontrolfartøjer og fiskerikontrollører.

Inden de kommer om bord, giver São Tomé og Príncipes kontrollører EU-fartøjet besked om, at de har besluttet at gennemføre en inspektion. Inspektion foretages af højst to kontrollører, som skal fremvise id og legitimation for, at de er kontrollører, inden de foretager inspektion.

São Tomé og Príncipes kontrollører må ikke opholde sig længere om bord på EU-fartøjet, end det er nødvendigt for at løse inspektionsopgaverne. De foretager inspektion på en sådan måde, at fartøjet og dets fiskeri og last påvirkes mindst muligt.

São Tomé og Príncipe kan give tilladelse til, at EU deltager i inspektion på havet som observatør.

Føreren af EU-fartøjet bistår São Tomé og Príncipes kontrollører med at komme om bord og i deres arbejde.

Ved afslutningen af hver inspektion udarbejder São Tomé og Príncipes kontrollører en inspektionsrapport. Føreren af EU-fartøjet kan anføre eventuelle bemærkninger i inspektionsrapporten. Inspektionsrapporten underskrives af den kontrollør, som udarbejder rapporten, og af EU-fartøjets fører.

Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke rederens ret til at forsvare sig i forbindelse med overtrædelsesproceduren. Nægter han at underskrive dokumentet, skal han skriftligt præcisere hvorfor, og kontrolløren anfører "underskrift nægtet". São Tomé og Príncipes kontrollører giver EU-fartøjets fører en kopi af inspektionsrapporten, inden de forlader fartøjet. São Tomé og Príncipe sender en kopi af inspektionsrapporten til Den Europæiske Union senest 7 dage efter, at der er foretaget inspektion.

KAPITEL VII – OVERTRÆDELSER

1. Behandling af overtrædelser

Alle overtrædelser, som begås af et EU-fartøj med licens, jf. bestemmelserne i dette bilag, registreres i en inspektionsrapport. Denne rapport sendes til EU og flagstaten inden for en frist på 24 timer.

Fartøjsførerens underskrift af inspektionsrapporten indskrænker ikke rederens ret til at forsvare sig i forbindelse med overtrædelsesproceduren. Fartøjsføreren skal samarbejde under inspektionsproceduren.

2. Opbringning af fartøjer – Informationsmøde

Hvis der er hjemmel til det i São Tomé og Príncipes lovgivning for den pågældende overtrædelse kan et EU-fartøj, der har begået en overtrædelse, pålægges at indstille sit fiskeri og, hvis det befinder sig på havet, at anløbe havn i São Tomé og Príncipe.

São Tomé og Príncipe giver EU meddelelse om enhver opbringning af EU-fartøjer med licens senest 24 timer efter opbringning. Sammen med en sådan meddelelse fremlægges der bevismateriale for den pågældende overtrædelse.

Inden der træffes foranstaltninger over for fartøjet, fartøjsføreren, besætningen eller lasten, bortset fra foranstaltninger, der skal sikre beviserne, arrangerer São Tomé og Príncipe på anmodning af EU senest én arbejdsdag efter meddelelsen om fartøjets opbringning et informationsmøde for at få belyst de forhold, der førte til fartøjets opbringning, og for at informere om eventuelle følger. Fartøjets flagstat kan sende en repræsentant til sådanne informationsmøder.

3. Sanktioner i forbindelse med overtrædelse – Mæglingsprocedure

Sanktionen for overtrædelsen fastsættes af São Tomé og Príncipe efter gældende national lovgivning.

Hvis en overtrædelse skal afgøres ved en retlig procedure, indledes der, inden en sådan procedure iværksættes, og forudsat at der ikke er begået nogen kriminel handling, en mæglingsprocedure mellem São Tomé og Príncipe og EU for at bestemme sanktionens art og størrelse. Repræsentanter for fartøjets flagstat og EU kan deltage i en sådan mæglingsprocedure. Mæglingsproceduren afsluttes senest 3 dage efter meddelelsen om fartøjets opbringning.

4. Retlig procedure - Bankgaranti

Hvis mæglingsproceduren slår fejl, og overtrædelsen indbringes for den ansvarlige retlige myndighed, stiller det overtrædende fartøjs reder en bankgaranti i en bank udpeget af São Tomé og Príncipe på et beløb, der fastsættes af São Tomé og Príncipe, og som skal dække udgifterne i forbindelse med fartøjets opbringning, den forventede bøde og en eventuel erstatning. Bankgarantien frigives først, når den retlige procedure er afsluttet.

Bankgarantien frigives og betales tilbage til rederen staks efter domsafsigelsen således:

a) det fulde beløb, hvis der ikke er idømt nogen sanktion

b) saldobeløbet, hvis der idømmes en sanktion i form af en bøde, der er mindre end den stillede bankgaranti.

São Tomé og Príncipe meddeler EU resultatet af den retlige procedure senest 7 dage efter domsafsigelse.

5. Frigivelse af fartøj og besætning

Fartøjet og dets besætning kan forlade havnen, så snart de forpligtelser, der følger af mæglingsproceduren, er opfyldt, eller så snart der er stillet en bankgaranti.

Tillæg

1 – Ansøgning om fiskeritilladelse

2 – Model til fangstopgørelse

3 – Geografiske koordinater for fiskeriforbudszone

4 – FOS-positionsmeldingens format

5 – Retningslinjer for anvendelsen af det elektroniske registrerings- og rapporteringssystem (ERS-systemet)

Tillæg 1

FISKERIAFTALE SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE- DEN EUROPÆISKE UNION

ANSØGNING OM FISKERITILLADELSE

I- ANSØGER

1.     Reders navn: ............................................................................................................................

2.     Reders adresse: ........................................................................................................................

2.     Navn på reders sammenslutning eller repræsentant: .....................................................................

3.     Adresse for reders sammenslutning eller repræsentant: ................................................................

4.     Telefonnummer: ...................................................       Fax: ................................... E-mail: ……………

5.     Fartøjsførerens navn: ......................................... Nationalitet: ................. E-mail: …………………………

II - FARTØJ OG FARTØJSIDENTIFIKATION

1.     Fartøjets navn: ...............................................................................................................................................

2.     Flagstat: .......................................................................................................................

3.     Havnekendingsnummer: ................................................................................................

4.     Registreringshavn: …………………. MMSI-nr.: ………….…… IMO-Nummer: …….…….…

5.     Dato for erhvervelse af nuværende flag: ........../........./.............. Eventuelt tidligere flag: ………...

6.     Byggeår og -sted: ....../......./.......... i …………........ Radiokaldesignal: ...............................

7.     Radiofrekvens: ………….............. Satellittelefonnummer: ……………..…………...……

8.     Byggemateriale:          Stål ¨ Træ ¨ Polyester ¨ Andet ¨ …………………………….

III - FARTØJETS TEKNISKE SPECIFIKATIONER OG UDSTYR

1.     Længde overalt: ..................................................        Bredde: .......................................

2.     Bruttotonnage (GT): ..................................   Nettotonnage: ……………….……………

3.     Hovedmotorens maskineffekt i kW: ....................... Mærke: .................................     Type: ….....................

4.     Fartøjstype: ¨ Notfartøj til tunfiskeri ¨ Langlinefartøj 5.         Fiskeredskaber: ...................................... ……………

6.     Fiskeriområder: ……………………………………… Målarter: ……………………………….

7.     Havn udpeget til landinger: ………………………………….………………………

8.     Samlet besætning: ....................................................................................................................

9.     Opbevaringsmetode om bord:            Fersk ¨ Nedkølet ¨ Blandet ¨ Frosset ¨

10.   Indfrysningskapacitet pr. døgn (tons): ................. Lastrumskapacitet: ...............        Antal: .....

11.        FOS-transponder:

            Fabrikant: …………………… Model: ………………….  Serienr.: …………………

            Programversion: ...........................................................  Satellitoperatør: ………………..

Undertegnede bekræfter hermed, at de i denne ansøgning afgivne oplysninger er rigtige og afgivet i god tro.

           

Udfærdiget i ..............................................., den ......................................

Ansøgers underskrift: ...................................................................

Tillæg 2

MODEL TIL FANGSTOPGØRELSE ||

|| || Langline Levende agn Not Trawl Andre varer ||

||

|| || || || || || || || || || ||

Fartøjets navn: ……………………………………………………………………. || Bruttoregistertonnage:      …………………………………………………............................. || UDSEJLING: HJEMKOMST: || Måned || Dag || År || Havn || || ||

Flagstat:     ……………………………………………………………………........................... || Kapacitet (ton): ……………………………………………........ || || || || || || ||

||

Registreringsnummer:      ………………………………………………………………................................... || Fører: ……………………………………………………….... || || || ||

Reder: ………………………………………………………….......................... || Antal besætningsmedlemmer:            ….…………………………………………………........................ || || || || || || || ||

Adresse: ………………………………………………………………………….... || Rapporteringsdato: ………………………………………………...... || || ||

|| (Rapporteret af):          ………………………………………………................................. || Antal havdage: || || Antal fiskedage: Antal sæt: || || Fangstrejse nr.: || ||

||

||

|| ||

Dato || Område || Vandtermperatur ved overfladen (ºC) || Fiskerindsats Antal kroge || Fangster || Isco usado na pesca (Anvendt agn) ||

Måned || Dag || Bredde N/S || Længde Ø/V || Atlantisk tun Thunnus thynnus eller maccoyi || Gulfinnet tun Thunnus albacares || (Storøjet tun) Thunnus obesus || (Hvid tun) Thunnus alalunga || (Sværdfisk) Xiphias gladius || (Stribet marlin) (Hvid marlin) Tetraptunus audax eller albidus || (Sort marlin) Makaira indica || (Sejlfisk) Istiophorus albicane eller platypterus || Bugstribet bonit Katsuwonus pelamis || (Blandede fangster) || I alt pr. dag (vægt kun i kg) || Makrelgedde || Blæksprutte || Levende agn || (Andet) ||

|| || || || || || Antal || vægt kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || Antal || kg || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

LANDEDE MÆNGDER (I KG) || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Bemærkninger || || || || ||

1 — Der anvendes ét ark pr. måned og én linje pr. dag. || || 2 - Ved "dag" forstås den dag, hvor langlinen sættes. || 4 – Den nederste linje (landinger) udfyldes først ved fangstrejsens afslutning. Det er den faktiske vægt ved landing, der skal anføres. || ||

|| || 3 - ”Område” viser fartøjets position. Afrund minutter og angiv breddegrad og længdegrad. Husk at anføre N/S og Ø/V. || || 5 - Alle oplysninger heri vil blive behandlet strengt fortroligt. || || ||

Tillæg 3

Geografiske koordinater for fiskeriforbudszone

Breddegrad || || Længdegrad ||

Grader || Minutter || Sekunder || || Grader || || Minutter || Sekunder

03 || 02 || 22 || N || || 07 || 07 || 31 || E ||

02 || 50 || 00 || N || || 07 || 25 || 52 || E ||

02 || 42 || 38 || N || || 07 || 36 || 25 || E ||

02 || 20 || 59 || N || || 06 || 52 || 45 || E ||

01 || 40 || 12 || N || || 05 || 57 || 54 || E ||

01 || 09 || 17 || N || || 04 || 51 || 38 || E ||

01 || 13 || 15 || N || || 04 || 41 || 27 || E ||

01 || 21 || 29 || N || || 04 || 24 || 14 || E ||

01 || 31 || 39 || N || || 04 || 06 || 55 || E ||

01 || 42 || 50 || N || || 03 || 50 || 23 || E ||

01 || 55 || 18 || N || || 03 || 34 || 33 || E ||

01 || 58 || 53 || N || || 03 || 53 || 40 || E ||

02 || 02 || 59 || N || || 04 || 15 || 11 || E ||

02 || 05 || 10 || N || || 04 || 24 || 56 || E ||

02 || 10 || 44 || N || || 04 || 47 || 58 || E ||

02 || 15 || 53 || N || || 05 || 06 || 03 || E ||

02 || 19 || 30 || N || || 05 || 17 || 11 || E ||

02 || 22 || 49 || N || || 05 || 26 || 57 || E ||

02 || 26 || 21 || N || || 05 || 36 || 20 || E ||

02 || 30 || 08 || N || || 05 || 45 || 22 || E ||

02 || 33 || 37 || N || || 05 || 52 || 58 || E ||

02 || 36 || 38 || N || || 05 || 59 || 00 || E ||

02 || 45 || 18 || N || || 06 || 15 || 57 || E ||

02 || 50 || 18 || N || || 06 || 26 || 41 || E ||

02 || 51 || 29 || N || || 06 || 29 || 27 || E ||

02 || 52 || 23 || N || || 06 || 31 || 46 || E ||

02 || 54 || 46 || N || || 06 || 38 || 07 || E ||

03 || 00 || 24 || N || || 06 || 56 || 58 || E ||

03 || 01 || 19 || N || || 07 || 01 || 07 || E ||

03 || 01 || 27 || N || || 07 || 01 || 46 || E ||

03 || 01 || 44 || N || || 07 || 03 || 07 || E ||

03 || 02 || 22 || N || || 07 || 07 || 31 || E ||

|| || || || || || || ||

Tillæg 4

FOS-POSITIONSMELDINGENS FORMAT

Data || Kode || Obligatorisk/ Fakultativt || Indhold

Registreringsstart || SR || O || Systemdata – angiver, at registreringen starter

Modtager || AD || O || Meddelelsesdata – Modtagers alfa-3-kode (ISO – 3166)

Afsender || FR || O || Meddelelsesdata – Afsenders alfa-3-kode (ISO – 3166)

Flagstat || FS || O || Meddelelsesdata – flagstatens alfa-3 kode (ISO-3166)

Meddelelsestype || TM || O || Meddelelsesdata – meddelelsestype ("ENT", "POS", "EXI")

Radiokaldesignal (IRCS) || RC || O || Fartøjsdata – fartøjets internationale radiokaldesignal (IRCS)

Den kontraherende parts interne referencenummer || IR || F || Fartøjsdata – den kontraherende parts entydige nummer – alfa-3-kode (ISO-3166) efterfulgt af et nummer

Eksternt registreringsnummer || XR || O || Fartøjsdata – nummeret på siden af fartøjet (ISO 8859.1)

Breddegrad || LT || O || Fartøjspositionsdata – fartøjets position i grader og minutter N/S DD.ddd (WGS84)

Længdegrad || LG || O || Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter Ø/V DD.ddd (WGS84)

Kurs || CO || O || Fartøjets kurs på en 360°-skala

Fart || SP || O || Fartøjets fart i tiendedele knob

Dato || DA || O || Fartøjspositionsdata – dato for registrering af positionen UTC (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt || TI || O || Fartøjspositionsdata – klokkeslæt for registrering af positionen UTC (TTMM)

Registrering afsluttet || ER || O || Systemdata – angiver, at registreringen er slut

Transmission af data struktureres således:

De anvendte tegn skal være i overensstemmelse med ISO-standarden 8859.1.

En dobbelt skråstreg (//) og koden "SR" angiver starten på en meddelelse.

Hvert dataelement kendetegnes ved sin kode og adskilles fra andre dataelementer med en dobbelt skråstreg ("//").

Der anvendes en enkelt skråstreg ("/") som separator mellem feltkode og data.

ER-koden efterfulgt af en dobbelt skråstreg ("//") angiver, at transmissionen er slut.

Fakultative dataelementer indføres mellem "start på record" og "slut på record".

Tillæg 5

Retningslinjer for anvendelsen af det elektroniske registrerings- og rapporteringssystem (ERS-systemet)

Generelle bestemmelser

1) Alle EU-fartøjer skal være udstyret med et elektronisk fiskeriregistrerings- og indberetningssystem, herefter kaldet ERS-system (ERS – Electronic Reporting System), som er i stand til at registrere og videresende data vedrørende fartøjets fiskeriaktiviteter (herefter "ERS-data"), så længe det befinder sig i São Tomé og Príncipes farvande.

2) Et EU-fartøj, som ikke er udstyret med et ERS-system, eller hvis ERS-system ikke fungerer, må ikke sejle ind i São Tomé og Príncipes farvande for at udøve fiskeri. 

3) ERS-dataene skal fremsendes i henhold til de procedurer, som gælder i fartøjets flagstat, dvs. først til fiskeriovervågningscentret (herefter "FOC") i flagstaten, som automatisk stiller dem til rådighed for São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter.

4) Flagstaten og São Tomé og Príncipe skal sikre, at deres nationale FOC har det nødvendige IT-udstyr og software til automatisk at videresende ERS-data i XML-format (tilgængeligt via http://ec.europa.eu/cfp/control/codes/index_en.htm), og skal have en indbygget back up-procedure, som gemmer og lagrer ERS-data i et format, som er læsbart for computere i mindst tre år.

5) Enhver ændring eller opdatering af dette format skal være identificeret og dateret og skal være operationelt seks måneder efter, at det er taget i anvendelse.

6) Til fremsendelsen af ERS-data anvendes elektroniske kommunikationsmidler, der forvaltes af Europa-Kommissionen på EU's vegne, dvs. Data Exchange Highway (DEH).

7) Flagstaten og São Tomé og Príncipe skal hver især udpege en ERS-ansvarlig, der skal fungere som kontaktperson.

a)      De ERS-ansvarlige udpeges for en periode på mindst seks måneder.

b)      Flagstatens FOC og São Tomé og Príncipes FOC skal, inden ERS-systemet sættes i drift af leverandøren, udveksle kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer, telexadresse og e-mailadresse) på deres ERS-ansvarlige.

c)      Enhver ændring i den ERS-ansvarliges kontaktoplysninger skal straks meddeles.

Fastlæggelse og fremsendelse af ERS-data

8) EU-fartøjet skal:

a)      dagligt meddele ERS-data for hver dag i São Tomé og Príncipes farvande

b)      registrere for hvert træk mængden af hver art, der er fanget og beholdt om bord, som målart eller bifangst, eller som udsmid

c)      for hver af de arter, som er specificeret i den fiskeritilladelse, som er udstedt af São Tomé og Príncipe, anføre nulfangst

d)      identificere hver art ved dens alfa-3-FAO-kode

e)      angive mængden i kilogram levende vægt eller i givet fald antal fisk

f)       for hver art i ERS-systemet registrere de mængder, der omlades og/eller landes

g)      ved hver indsejling i (meddelelse "COE") eller udsejling fra (meddelelse "COX") São Tomé og Príncipes farvande registrere oplysninger som ERS-data; for hver art, der angives i den fiskeritilladelse, som er udstedt af São Tomé og Príncipe, angives hvilke mængder, der findes om bord ved hver indsejling/udsejling

h)      dagligt og senest kl. 23:59 UTC sende ERS-data i det format, som er anført i nr. 3, til flagstagens FOC

9) Fartøjsføreren har ansvaret for, at de registrerede og transmitterede ERS-data er nøjagtige.

10) Flagstatens FOC sender automatisk og omgående ERS-dataene til São Tomé og Príncipes FOC.

11) São Tomé og Príncipes FOC bekræfter modtagelsen af ERS-dataene ved en tilbagemelding og behandler alle ERS-data som fortrolige.

Svigt i ERS-systemet om bord på fartøjet og/eller ved fremsendelsen af ERS-data mellem fartøjet og flagstatens FOC

12) Flagstaten informerer hurtigst muligt fartøjsføreren og/eller rederen eller dennes repræsentant, som fører dens flag, om hver teknisk fejl i ERS-systemet på dennes fartøj eller i fremsendelsen af ERS-data mellem fartøjet og flagstatens FOC.

13) Flagstaten underretter São Tomé og Príncipe om den konstaterede fejl og om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at rette fejlen.

14) Hvis ERS-systemet svigter om bord på fartøjet, skal fartøjsføreren og/eller rederen sørge for, at ERS-systemet repareres eller udskiftes inden for ti dage. Hvis fartøjet gør ophold i en havn inden for disse ti dage, må det først genoptage fiskeriet i São Tomé og Príncipes farvande, når dets ERS-system er fuldt ud funktionsdygtigt, med mindre São Tomé og Príncipe giver dispensation hertil.

15) Efter svigt i ERS-systemet må fartøjet først forlade en havn, når:

a)      ERS-systemet atter fungerer til flagstatens og São Tomé og Príncipes tilfredshed, eller

b)      hvis det får flagstatens tilladelse. I sidstnævnte tilfælde informerer flagstaten før fartøjets afsejling São Tomé og Príncipe om sin beslutning.

16) Ethvert EU-fartøj, der fisker i São Tomé og Príncipes farvande med et defekt ERS-system, skal hver dag inden kl. 23:59 UTC fremsende alle ERS-data til flagstatens FOC ved hjælp af et andet elektronisk kommunikationsmiddel, der er til rådighed for São Tomé og Príncipes FOC.

17) De ERS-data, som ikke har kunnet overføres til São Tomé og Príncipe via ERS-systemet på grund af systemsvigt, overføres af flagstatens FOC til São Tomé og Príncipes FOC i et andet elektronisk format, som parterne indbyrdes aftaler. Denne alternative overførsel skal betragtes som prioriteret, eftersom de frister, der normalt gælder, ikke længere kan overholdes.

18) Hvis São Tomé og Príncipes FOC ikke modtager ERS-data fra et fartøj i tre på hinanden følgende dage, kan São Tomé og Príncipe give fartøjet instruks om med henblik på en undersøgelse omgående at anløbe den havn, som São Tomé og Príncipe angiver.

Svigt i FOC - tilfælde, hvor São Tomé og Príncipes FOC ikke modtager ERS-data

1) Hvis et FOC ikke modtager ERS-data, underretter den ERS-ansvarlige straks den ERS-ansvarlige i det andet FOC, og samarbejder i givet fald om at få løst problemet.

2) Flagstagens FOC og São Tomé og Príncipes FOC aftaler indbyrdes inden ERS-systemet tages i drift, hvilke alternative elektroniske fremsendelsesmetoder, der skal anvendes til videresendelse af ERS-data, hvis der opstår fejl i FOC, og underretter også straks hinanden om eventuelle ændringer.

3) Hvis São Tomé og Príncipes FOC meddeler, at ERS-data ikke er modtaget, skal flagstatens FOC finde årsagerne til problemet og træffe passende foranstaltninger for at løse problemet. Flagstatens FOC underretter São Tomé og Príncipes FOC og EU om, hvilke foranstaltninger, der er truffet og resultatet af disse senest 24 timer efter, at fejlen er opdaget.

4) Tager det mere end 24 timer at løse problemet, fremsender flagstagens FOC straks de manglende ERS-data til São Tomé og Príncipes FOC ved hjælp af en af de alternative fremsendelsesmetoder, som er angivet i nr. 17.

5) São Tomé og Príncipe underretter sine kontrolmyndigheder (MCS), så disse ikke træffer foranstaltninger mod EU-fartøjer for ikke at have sendt ERS-data som følge af, at der er opstået en fejl hos São Tomé og Príncipes FOC.

Vedligeholdelse hos et FOC

1) Planlagte vedligeholdelsesarbejder i et FOC (vedligeholdelsesprogram) som kan hindre afsendelse og modtagelse af ERS-data, skal meddeles det andet FOC mindst 72 timer i forvejen og om muligt med angivelse af dato og varighed. Ved ikke planlagte vedligeholdelsesarbejder skal disse oplysninger snarest muligt sendes til det andet FOC.

2) Mens vedligeholdelsesarbejdet pågår, kan udarbejdelsen af ERS-data udsættes, indtil systemet igen er operationelt. De pågældende ERS-data stilles herefter omgående til rådighed, når vedligeholdelsesarbejdet er afsluttet.

3) Hvis vedligeholdelsesarbejdet varer mere end 24 timer, sendes ERS-dataene til det andet FOC via en af de alternative elektroniske overføringsmetoder, som er angivet i nr. 17.

4) São Tomé og Príncipe underretter sine kompetente kontrolmyndigheder (MCS), så disse ikke træffer foranstaltninger mod EU-fartøjer for ikke at have sendt ERS-data på grund af vedligeholdelsesarbejde i et FOC.

BILAG II Bemyndigelsens omfang og procedure for fastlæggelse af Unionens holdning i Den Blandede Komité

1) Kommissionen bemyndiges til at føre forhandlinger med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og, hvor det er relevant og forudsat at den overholder punkt 3 i dette bilag, til at godkende ændringerne af protokollen vedrørende følgende spørgsmål:

a)      revision af fiskerimuligheder i overensstemmelse med protokollens artikel 5 og 6

b)      afgørelse om reglerne for sektorstøtten i overensstemmelse med protokollens artikel 3

c)      tekniske specifikationer og regler, der henhører under Den Blandede Komités beføjelser, i overensstemmelse med bilaget til protokollen.

2) Unionen skal i Den Blandede Komité, der er nedsat i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen:

a)      handle i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik

b)      følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om meddelelsen om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

c)      fremme holdninger, der er forenelige med de relevante regler, som er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

3) Når en afgørelse om ændringer af protokollen som nævnt i punkt 1 forventes at blive vedtaget på et møde i Den Blandede Komité, træffes de nødvendige foranstaltninger, så den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, tager hensyn til de seneste statistiske, biologiske og andre oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen.

Med henblik herpå og på grundlag af disse oplysninger fremsender Kommissionens tjenestegrene i rette tid inden det relevante møde i Den Blandede Komité et dokument, der fastlægger enkelthederne i forslaget til Unionens holdning, til Rådet eller dets forberedende organer med henblik på drøftelse og godkendelse.

Med hensyn til de spørgsmål, der er nævnt i punkt 1, litra a), godkender Rådet Unionens påtænkte holdning med kvalificeret flertal. I andre tilfælde betragtes Unionens påtænkte holdning i det forberedende dokument som godkendt, medmindre et bestemt antal medlemsstater svarende til et blokerende mindretal gør indsigelse på et møde i Rådets forberedende organ eller senest 20 dage efter modtagelsen af det forberedende dokument, afhængigt af hvad der indtræffer først. I tilfælde af indsigelse henvises sagen til Rådet.

Hvis det på senere møder, herunder på stedet, er umuligt at nå til enighed, så Unionens holdning tager hensyn til nye de elementer, henvises sagen til Rådet eller dets forberedende organer.

Kommissionen opfordres til i rette tid at træffe alle nødvendige foranstaltninger til opfølgning af Den Blandede Komités afgørelse, herunder eventuelt offentliggørelse af den relevante afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og forelæggelse af ethvert forslag, der er nødvendigt for at gennemføre denne afgørelse.

[1]               EUT L 286 af 29. oktober 2008, s. 33.

[2]               http://www.un.org/Depts/los/LEGISLATIONANDTREATIES/losic/losic9ef.pdf

Top