24.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 93/71

—

der henviser til forslaget til Rådets afgørelse om indgåelse en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning (COM(2012)0245),

—

der henviser til aftalen af 17. maj 2013 mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivning (12418/2012),

—

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 103 og 352 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), punkt v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0146/2013),

—

der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om EU-samarbejdsaftaler om håndhævelse af konkurrencepolitikken — vejen frem (O-000022/2014– B7-0105/2014),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

1.

glæder sig over den foreslåede aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om anvendelsen af deres konkurrencelovgivninger (herefter benævnt »aftalen«); ser meget positivt på sådanne samarbejdsaftaler, der sigter mod at håndhæve konkurrencereglerne i en stadig mere globaliseret økonomi, hvor karteller driver forretning på tværs af grænserne, og fusioner ofte implicerer flere jurisdiktioner;

2.

mener, at en sådan aftale med Schweiz er nødvendig for EU i betragtning af landets strategiske og geografiske position, tilstedeværelsen af mange EU-virksomheder i Schweiz og vice versa samt med hensyn til antallet af parallelle efterforskninger, som er blevet gennemført af begge jurisdiktioner i den senere tid; mener endvidere, at gennemførelsen heraf vil blive lettet i betragtning af den store grad af kompatibilitet mellem de væsentligste konkurrenceregler i EU og Schweiz; håber, at retsforfølgelse af internationale karteller og idømmelse af sanktioner i forbindelse med grænseoverskridende misbrug af alvorlig karakter vil blive mere effektiv i kraft af denne aftale; håber også, at dobbeltarbejde i forbindelse med konkurrencemyndighedernes arbejde for så vidt angår afgørelser i lignende sager og risikoen for divergerende vurderinger vil blive reduceret i begge jurisdiktioner; opfordrer såvel Kommissionen som den schweiziske konkurrencemyndighed til at forblive fast besluttede på at bekæmpe karteller, eftersom disse er skadelige for forbrugervelfærd og innovation samt skader begge økonomiers konkurrenceevne;

3.

beklager imidlertid, at aftalen ikke fastsætter bindende forpligtelser med hensyn til samarbejdet og efterlader et bredt spillerum, navnlig idet der henvises til »vigtige interesser«, der kan påberåbes af begge parter som begrundelse for ikke at overholde en anmodning fremsat af den anden part; opfordrer Kommissionen og de schweiziske myndigheder til at samarbejde loyalt; opfordrer EU’s nationale konkurrencemyndigheder til ligeledes at indgå i et gensidigt samarbejde med den schweiziske konkurrencemyndighed;

4.

fremhæver vigtigheden af at sikre, at de proceduregarantier, som parterne indrømmes i deres respektive retssystemer, overholdes; opfordrer til at oprette sikkerhedsmekanismer for brugen og overførslen af fortrolige oplysninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at bødenedsættelses- og forligsordningerne er attraktive under hensyntagen til det almindelige princip om udveksling af fortrolige oplysninger i henhold til denne aftale; understreger derfor vigtigheden af at beskytte alle dokumenter, der vedrører ansøgninger om straflempelses- eller forligsordninger, navnlig imod en eventuel fremtidig offentliggørelse inden for rammerne af en civil- eller strafferetlig sag, med henblik på at give dem, der har ansøgt om straflempelse, og parter i en forligsprocedure sikkerhed for, at disse dokumenter ikke vil blive videregivet eller anvendt uden deres forudgående samtykke; understreger, at beskyttelsen af persondata og forretningshemmeligheder skal sikres fuldt ud;

5.

noterer sig, at en sammenhængende tilgang for så vidt angår appel af endelige afgørelser i begge jurisdiktioner ville være ønskværdig og opfordrer Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed til at undersøge muligheden for et samarbejde på dette område; bemærker imidlertid, at muligheden for at parterne kan appellere mellemliggende afgørelser, såsom i forbindelse med udveksling af oplysninger, vil blokere for efterforskninger og bringe effektiviteten af denne aftale i fare;

6.

opfordrer medlemsstaterne og deres nationale konkurrencemyndigheder til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen med henblik på at gennemføre denne aftale på en effektiv måde; finder det af afgørende betydning at overvåge gennemførelsen af denne aftale meget nøje med henblik på at drage erfaringer og teste ethvert potentielt problematisk spørgsmål; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sikre en sådan overvågning;

7.

bemærker imidlertid, at dette fremskridt, som er blevet gjort i forbindelse med samarbejdet mellem Schweiz og EU om anvendelsen af konkurrencelovgivningen, ikke bør tilsidesætte det presserende behov for at indgå en omfattende institutionel aftale mellem Schweiz og EU, som sikrer, at landenes bilaterale aftaler tolkes, overvåges og anvendes ensartet; opfordrer i denne henseende Kommissionen til hurtigst muligt at indgå en omfattende institutionel aftale mellem Schweiz og EU og fremsende denne til Parlamentet med henblik på at sikre effektiviteten af denne aftale;

8.

mener, at den vigtigste fornyelse, som indføres med denne »andengenerationsaftale«, dvs. muligheden for, at Kommissionen og den schweiziske konkurrencemyndighed kan udveksle fortrolige oplysninger, er et positivt skridt; mener, at aftalen kan tjene som model for fremtidige bilaterale samarbejdsaftaler omkring håndhævelse af konkurrencepolitikker, når der er en høj grad af overensstemmelse mellem aftaleparterne for så vidt angår deres vigtigste konkurrencebestemmelser, undersøgelsesbeføjelser og anvendelige sanktioner; er af den opfattelse, at EU bør vedtage en generel ramme for et fælles og sammenhængende minimumsgrundlag for fremtidige forhandlinger om håndhævelse af samarbejdet på konkurrenceområdet, men at Kommissionen bør indrømmes et råderum for at kunne opnå mere ambitiøse resultater fra sag til sag; bemærker, at disse rammer bør omfatte bestemmelser om sikre kanaler til overførsel af fortrolige oplysninger;

9.

opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme håndhævelsen af samarbejdet på konkurrenceområdet på internationalt plan, hovedsageligt inden for rammerne af multilaterale fora, såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO), Det Internationale Konkurrencenet (ICN) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD); mener, at dette vil være den mest effektive samarbejdsform, eftersom efterforskninger ofte involverer mange jurisdiktioner, hvor der ikke er indgået bilaterale aftaler mellem alle parter, eller hvor aftalevilkårene er forskellige; opfordrer OECD og ICN til at udvikle redskaber til fremme af multilateralt samarbejde og sørge for ajourføring af bedste praksis;

10.

bemærker, at Rådet og Kommissionen bør fremme denne type bilaterale aftaler, så længe det multilaterale samarbejde ikke er etableret fuldt ud; tilskynder Kommissionen til at undersøge muligheden for at indlede tilsvarende forhandlinger med de lande, med hvilke der allerede er indgået en førstegenerationsaftale, samt med andre vigtige internationale aktører og nye vækstøkonomilande, såsom Kina eller Indien, i de tilfælde, hvor der findes en tilstrækkelig grad af overensstemmelse mellem aftaleparterne, for så vidt angår deres væsentligste konkurrencebestemmelser, undersøgelsesbeføjelser og anvendelige sanktioner; støtter for Kinas vedkommende opbyggelsen af et øget samarbejde på basis af aftalememorandummet om samarbejde på området antimonopollovgivning af 20. september 2012 mellem EU og Kina og inddragelsen af dette spørgsmål i forhandlingerne om den bilaterale investeringsaftale med henblik på at beskytte EU-virksomhedernes rettigheder bedre; understreger, at en strategi, som tilsigter at opnå konvergens for så vidt angår global håndhævelse af antitrustreglerne, bør udvikle effektive metoder til at sikre, at konkurrencelovgivningen i tredjelande ikke anvendes som et middel til at maskere en stræben efter at realisere industripolitiske mål;

11.

glæder sig i denne forbindelse over aftalememorandummet om samarbejde på området for konkurrencehåndhævelsesforanstaltningerne med Indien, som blev undertegnet den 21. november 2013, de igangværende forhandlinger om en andengenerationsaftale med Canada og over bestemmelserne vedrørende samarbejde på konkurrenceområdet i frihandelsaftalen med Japan; understreger, at det, selv om aftalememoranda eller frihandelsaftaler er gode første skridt i samarbejdet, er vigtigt at bevæge sig fremad hen imod en mere sofistikeret og bindende type samarbejde på lang sigt, eftersom internationale karteller og overtrædelser af konkurrencelovgivningen bliver mere og mere globale;

12.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at give øget prioritet til at styrke afsnittet om konkurrencepolitik i frihandelsaftaler;

13.

bemærker imidlertid, at det er afgørende at opnå tilstrækkelig ensartethed imellem de involverede konkurrencelovgivninger; bemærker også, at det skal sikres, at oplysninger fra EU ikke kan anvendes til at pålægge fysiske personer frihedsstraf, så længe dette er politikken på EU-niveau;

14.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at informere Parlamentet om alle sine aktiviteter på området for internationalt samarbejde, hvad enten der er tale om forskellige former for multilaterale eller bilaterale initiativer (formelle aftaler, aftalememoranda osv.) i god tid før det endelige resultat, navnlig hvad angår de aktuelle forhandlinger om aftalen med Canada; anmoder om, at denne type aktiviteter inkluderes i det årlige arbejdsprogram, som konkurrencekommissæren fremlægger for Parlamentet, og at konkurrencekommissæren pr. skrivelse regelmæssigt informerer formanden for det ansvarlige udvalg i Parlamentet om udviklingen på området for internationale samarbejdsaftaler vedrørende håndhævelse af konkurrencepolitikken;

15.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge mere omfattende og mere hyppige oplysninger for Parlamentet for så vidt angår fremtidige forhandlinger om aftaler på konkurrenceområdet;

16.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale konkurrencemyndigheder, den schweiziske konkurrencemyndighed, WTO, OECD samt ICN.