9.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 289/40

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan,

—

der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948 og til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—

der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

—

der henviser til rapporter fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

—

der henviser til rapport af 4. april 2013 fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed Gabriela Knaul, som blev udarbejdet efter hendes rejse til Pakistan fra den 19. til 29. maj 2012,

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området (1), der fordømmer forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal,

—

der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed (2),

—

der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement fra marts 2012, som indeholder prioriteter såsom god regeringsførelse og dialog om menneskerettigheder samt den nært tilknyttede anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, der fandt sted den 25. marts 2014,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. marts 2013 om Pakistan (3), som gentager EU's forventninger vedrørende fremme af og respekt for menneskerettighederne og fordømmer alle voldshandlinger, herunder vold mod religiøse mindretal,

—

der henviser til erklæring af 18. oktober 2014 fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten om Lahore højesterets afgørelse om at stadfæste domme over Asia Bibi i Pakistan,

—

der henviser til pressemeddelelse af 29. oktober 2014 udsendt af EU-delegationen i Pakistan i anledning af et besøg af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Pakistan fra den 26. til 29. oktober 2014,

—

der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU (4),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.

der henviser til, at Asia Bibi, en kristen kvinde fra Punjab, blev arresteret i 2009 og dømt til døden i 2010 for blasfemi i henhold til paragraf 295-C i den pakistanske straffelov; der påpeger, at Lahore højesteret den 16. oktober 2014 afviste Asia Bibis appel og stadfæstede dommen; der påpeger, at forsvareren den 24. november 2014 indgav en appel til Højesteret, en procedure, der kan tage flere år; der påpeger, at Pakistans præsident ved en præsidentiel benådning stadig kan omstøde Lahore højesterets afgørelse og give amnesti til Asia Bibi;

B.

der henviser til, at et kristent par, Shama Bibi og Shahbaz Masih, den 7. november 2014 blev pryglet af en forsamling, der beskyldte dem for at brænde sider fra Koranen i det østlige Pakistan, og at deres kroppe blev brændt i en teglovn, samt at der er rapporter, der indikerer, at de stadig var i live, da de blev smidt ind i ovnen,

C.

der påpeger, at der fornylig er blevet udstedt en række dødsdomme til pakistanske statsborgere med henvisning til overtrædelse af blasfemilovene, herunder den kristne Sawan Masih for påstået fornærmelse af profeten Mohammed i en samtale og det kristne par Shafqat Emmanuel og Shagufta Kausar for påstået fornærmelse af profeten i en SMS;

D.

der henviser til, at menneskeretsaktivist og advokat Rashid Rehman blev myrdet den 7. maj 2014; der påpeger, at Rehman uger forud var blevet truet fordi han havde forsvaret en foredragsholder, der stod over for retsforfølgning i henhold til Pakistans blasfemilove;

E.

der henviser til, at Mohammad Asgar, en britisk statsborger af pakistansk oprindelse, som blev fængslet for blasfemi i Pakistan, på trods af at han var diagnosticeret som sindslidende i Det Forenede Kongerige, i oktober 2014 blev såret af et skud fra en fængselsvagt; der påpeger, at hans angriber er blevet arresteret og anklaget for mordforsøg af delstatsmyndighederne, og at otte andre fængselsvagter er blevet suspenderet fra tjenesten;

F.

der henviser til, at Tufail Haider, en 45-årig shia-muslim, den 5. november 2014 blev dræbt af en afhørende politimand, som senere hævdede, at Haider havde fremsat nedsættende bemærkninger om »profeten Mohammeds ledsagere«;

G.

der påpeger, at et samlet antal på 1 438 personer er blevet anklaget for blasfemi i Pakistan mellem 1987 og oktober 2014, herunder 633 muslimer, 494 Ahmadi-muslimer, 187 kristne og 21 hinduer, og at mindst 60 siden 1990 er blevet dræbt af pøbelvold i blasfemirelaterede sager;

H.

der påpeger, at snesevis af mennesker, herunder muslimer, hinduer, kristne og andre, i øjeblikket sidder i fængsel på grund af anklager om blasfemi; der påpeger, at der til dato ikke er blevet eksekveret nogen dødsdom på grundlag af anklager om blasfemi, men at adskillige anklagede er blevet dræbt af pøbelvold; der påpeger, at der er et enormt pres på det pakistanske retssystem fra visse religiøse lederes side for at stadfæste og eksekvere dødsdomme, som normalt er blevet afsagt af lavere retsinstanser, og at retssager ofte tager mange år og har en ødelæggende virkning på uskyldige pakistanske statsborgere og deres familier og lokalsamfund;

I.

der påpeger, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal til at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter, og at det udbredte misbrug af disse love er veldokumenteret; der påpeger, at de i stedet for at beskytte religiøse lokalsamfund har lagt en dyne af frygt over det pakistanske samfund; der påpeger, at ethvert forsøg på at reformere lovene eller deres anvendelse er blevet kvalt gennem trusler og attentater; der påpeger, at forsøg på at drøfte disse emner i medierne, online eller offline ofte mødes med trusler og chikane, herunder fra regeringens side;

J.

der påpeger, at Pakistan spiller en vigtig rolle i at styrke stabiliteten i det Sydasien og derfor kunne forventes at foregå med et godt eksempel ved at styrke retsstaten og menneskerettighederne;

K.

der påpeger, at Pakistan for nylig ratificerede syv af de ni mest betydningsfulde internationale aftaler om menneskerettigheder, herunder den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som indeholder en række bestemmelser om retspleje, retten til en retfærdig rettergang, lighed for loven og ikke-forskelsbehandling;

L.

der påpeger, at Pakistan gennem FN's menneskerettighedsmekanismer er blevet anmodet om at ophæve blasfemilovene eller i det mindste straks at indføre beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at loven misbruges til at forfølge borgere, der ofte kommer fra religiøse mindretalssamfund;

M.

der påpeger, at EU og Pakistan har uddybet og udvidet deres bilaterale forbindelser, eksemplificeret ved femårsplanen for parternes engagement, der blev lanceret i februar 2012, og den anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, som blev afholdt i marts 2014; der påpeger, at formålet med EU's og Pakistans femårige engagementsplan er at opbygge et strategisk forhold og skabe et partnerskab for fred og udvikling, der bygger på fælles værdier og principper;

N.

der påpeger, at Pakistan indtrådte i GSP+-ordningen for første gang den 1. januar 2014, og at denne ordning burde være et stærkt incitament til at respektere de grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøet og principperne om god regeringsførelse;

1.

er dybt bekymret over og ked af Lahore højesterets afgørelse af 16. oktober 2014 om at stadfæste den dødsstraf, der var afsagt over Asia Bibi for blasfemi; opfordrer Højesteret til at indlede sin behandling af sagen hurtigt og uden ophold og holde fast ved retsstatsprincipperne og den fulde respekt for menneskerettighederne i sin kendelse;

2.

opfordrer de pakistanske domstole til også hurtigt at fortsætte med at genoverveje dødsdommene over Sawan Masih, Mohammad Asgar og Shafqat Emmanuel og hans hustru Shagufta Kausar og også over alle de andre borgere, som i øjeblikket sidder på dødsgangen for påståede overtrædelser af blasfemilovene;

3.

fordømmer på det kraftigske mordene på Shama Bibi og Shahbaz Masih og udtrykker sin medfølelse med deres familier samt med familierne til alle de uskyldige ofre, der er blevet myrdet på grund af blasfemilovene i Pakistan; opfordrer til retsforfølgelse af gerningsmændene til sådanne handlinger; noterer sig Punjabregeringens afgørelse om at nedsætte et udvalg til at hasteundersøge drabene på Shama Bibi og Shahbaz Masih og om at beordre yderligere politibeskyttelse af kristne nabolag i provinsen; understreger imidlertid behovet for at sætte en stopper for straffriheden og behovet for bredere reformer med henblik på at gribe ind over for fænomenet vold mod religiøse mindretal, som fortsat er vidt udbredt i Pakistan;

4.

udtrykker alvorlig betænkelighed ved det forhold, at de kontroversielle blasfemilove er åbne for et misbrug, som kan ramme folk af alle trosretninger i Pakistan; udtrykker særlig bekymring for, at blasfemilovene — som den nu afdøde minister Shahbaz Bhatti, og nu afdøde guvernør Salman Taseer og Rashed Rehman, som blev dræbt for deres holdninger om religiøs tolerance, offentligt tog afstand fra — nu i stigende grad bliver anvendt som våben mod sårbare mindretalsgrupper, herunder Ahmedi-muslimer og kristne i Pakistan;

5.

opfordrer den pakistanske regering til at foretage en grundig gennemgang af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse, navnlig paragrafferne 295B og C i straffeloven, som foreskriver obligatoriske livstidsdomme (295B og C) eller endog dødsstraf (295C) for påståede tilfælde af blasfemiske handlinger, med det formål af få ophævet lovene; opfordrer den pakistanske regering til at afskaffe dødsstraffen, herunder for blasfemi eller frafald, og til at indføre beskyttelsesforanstaltninger til at forhindre misbrug af lovbestemmelser om blasfemi eller frafald;

6.

opfordrer de pakistanske myndigheder til at garantere domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet og retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder om retssager, herunder ved at tage hensyn til de seneste anbefalinger fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed; opfordrer desuden de pakistanske myndigheder til at yde tilstrækkelig beskyttelse til alle dem, der er involveret i blasfemisager, bl.a. ved at beskytte dommerne mod pres udefra, ved at beskytte den anklagede og dennes familie og lokalsamfund mod pøbelvold og ved at tilbyde løsninger for dem, der er blevet frikendt, men som ikke kan vende tilbage til deres hjemegn;

7.

minder om, at religionsfrihed og mindretalsrettigheder er garanteret af Pakistans forfatning; påskønner de foranstaltninger, som Pakistans regering siden november 2008 har truffet til fordel for religiøse mindretal, som f.eks. oprettelse af en kvote på fem procent for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendelse af ikke-muslimske helligdage og indførelse af en dag for nationale mindretal;

8.

opfordrer dog indtrængende den pakistanske regering til at øge bestræbelserne på at opnå en bedre forståelse mellem religionerne, aktivt at imødegå religiøs fjendtlighed fra samfundsmæssige aktørers side og bekæmpe religiøs intolerance, vold og intimidering samt at sætte ind mod reel forekomst af eller opfattelse af straffrihed;

9.

fordømmer kraftigt alle voldshandlinger mod religiøse samfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro; understreger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed; understreger endvidere, at alle pakistanere, uanset deres tro og religion, fortjener ligelig respekt og fremme og beskyttelse af deres menneskerettigheder;

10.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at bruge alle de værktøjer, de har til rådighed, herunder som formuleret i EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed for at hjælpe religiøse samfund og lægge pres på den pakistanske regering for at få den til at gøre mere for beskyttelsen af religiøse mindretal; påskønner i denne forbindelse det nylige besøg af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Pakistan, og de drøftelser, han afholdt der;

11.

understreger, at tildelingen af GSP+-statussen er betinget og bl.a. afhænger af ratificeringen og gennemførelsen af 27 internationale konventioner som anført i bilag VIII til den nye GSP-grundforordning, de fleste af dem om menneskerettigheder, og at EU kan beslutte at trække GSP+-præferencerne tilbage, hvis et land ikke lever op til sine forpligtelser;

12.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge Pakistans overholdelse af sine forpligtelser under GSP+ og til at fremme og forsvare menneskerettighederne i Pakistan;

13.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at samarbejde med de pakistanske myndigheder med henblik på at reformere den måde, hvorpå blasfemilovene anvendes, herunder ved at gennemføre de foranstaltninger, der foreslås i punkt 6 ovenfor;

14.

tilskynder den pakistanske regering til at samarbejde med FN-organerne, herunder FN's rapportør for religions- og trosfrihed med henblik på at gøre noget ved berettigede bekymringer vedrørende menneskerettighedsproblemer;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Pakistan.