This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0460
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on the Application of Council Regulation (EC) No 723/2009 of 25 June 2009 on the Community legal framework for a European Research Infrastructure Consortium (ERIC)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC)
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC)
/* COM/2014/0460 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) /* COM/2014/0460 final */
1. Indledning Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 om
fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk
forskningsinfrastruktur[1]
(i det følgende benævnt "ERIC-forordningen") blev vedtaget for at
gøre det lettere at etablere og drive store europæiske
forskningsinfrastrukturer med flere medlemsstater og associerede lande som
deltagere ved at tilvejebringe et nyt juridisk instrument, nemlig konsortiet
for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC). ERIC-forordningen tog fat i et af de største
problemer, der er identificeret i forbindelse med etableringen af nye
europæiske forskningsinfrastrukturer – ud over knappe ressourcer og
komplicerede tekniske og organisatoriske spørgsmål – nemlig manglen på
hensigtsmæssig lovgivning vedtaget af alle lande, som gør det muligt at
etablere hensigtsmæssige partnerskaber med partnere fra forskellige lande. ERIC-forordningen skulle endvidere fremme
hurtigere etablering af europæiske forskningsinfrastrukturer og sikre
tidsbesparelser ved at undgå at skulle gentage forhandlingerne fra projekt til
projekt samt analysere og drøfte den bedste juridiske form for sådanne
internationale forskningsinstitutioner og fordele og ulemper herved samt den
tid, der spares ved at undgå drøftelser i de enkelte nationale parlamenter om
godkendelsen af en international aftale, som ville være nødvendig, hvis ikke
rammerne i ERIC-forordningen havde eksisteret. ERIC-forordningen skulle bidrage til at nå det
europæiske politiske mål om et europæisk forskningsrum med henblik på at imødegå
aktuelle udfordringer (f.eks. internationalisering af forskning, opnåelse af
kritisk masse, udvikling af distribuerede faciliteter, udvikling af
referencemodeller). Den skulle desuden bidrage til at opbygge en EU-identitet
omkring videnskabelige flagskibsinstitutioner og dermed give EU et mere
positivt image på internationalt niveau ved at give internationale
samarbejdspartnere én enkelt juridisk enhed, som de kan deltage i, eller med
hvilken der kan indgås aftale om samarbejde og mulige partnerskaber. ERIC-forordningen blev ændret i december 2013[2] for i
højere grad at afspejle de associerede landes bidrag til ERIC og i højere grad
sidestille disse lande med medlemsstaterne i ERIC'ets styrende organer med
hensyn til stemmerettigheder. Det skete, fordi associerede lande potentielt
kunne blive værtsland for europæiske forskningsinfrastrukturer, hvilket ville
øge de associerede landes deltagelse i europæiske forskningsinfrastrukturer.
Der blev også anmodet om en sådan ændring, fordi Norge muligvis skulle være
værtsland for tre europæiske forskningsinfrastrukturer, som er omfattet af den
europæiske køreplan for forskningsinfrastrukturer fra 2010 (ESFRI)[3]. Kommissionen har udarbejdet denne rapport i
henhold til artikel 19 i ERIC-forordningen, ifølge hvilken Kommissionen
senest den 27. juli 2014 forelægger Europa-Parlamentet og Rådet
en rapport om forordningens anvendelse og eventuelle forslag til ændringer. 2. ERIC'ets juridiske
karakteristika ERIC-forordningen udgør en fælles retlig ramme
baseret på artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), som supplerer nationale og mellemstatslige retlige og
lovgivningsmæssige ordninger for etablering af tværnationale
forskningsinfrastrukturer. Den er en af de retsakter, der er blevet vedtaget til
støtte for det europæiske forskningsrum. Ifølge ERIC-forordningen er et ERIC en juridisk
enhed med status som juridisk person og fuld rets‑ og handleevne, som er
anerkendt i alle medlemsstaterne. ERIC'er skal have mindst tre stater som
deltagere: en medlemsstat og to andre lande, der enten er
medlemsstater eller associerede lande. Deltagerne kan være medlemsstater,
associerede lande, tredjelande, som ikke er associerede lande, og
mellemstatslige organisationer. De bidrager i fællesskab til at nå ERIC'ets mål,
som primært er at etablere og drive en forskningsinfrastruktur af betydning for
EU. Medlemsstater, associerede lande, tredjelande, som ikke er associerede
lande, og mellemstatslige organisationer kan også opnå status som observatører
uden stemmeret. Et ERIC's interne struktur er fleksibel, idet
deltagerne i vedtægterne kan fastlægge deres rettigheder og forpligtelser, de
styrende organer og deres kompetence samt andre interne anliggender. Ifølge
ERIC-forordningen har medlemsstaterne og de associerede lande tilsammen
flertallet af stemmerettighederne i deltagerforsamlingen, om end ændring af
vedtægten for et ERIC, der har hjemsted i en medlemsstat, kræver samtykke fra
flertallet af de medlemsstater, der deltager i det pågældende ERIC. Deltagernes
ansvar for ERIC'ets gæld er begrænset til deres respektive bidrag; der er dog
mulighed for at fastsætte en anden ansvarsordning i vedtægterne. Gældende ret
er EU-retten, lovgivningen i den stat, det vedtægtsmæssige hjemsted ligger i,
eller, for så vidt angår visse administrative, sikkerhedsmæssige og tekniske
forhold, lovgivningen i den stat, hvor driften foregår. Vedtægterne og
gennemførelsesbestemmelserne dertil skal være i overensstemmelse med gældende
ret. Et ERIC betragtes som et internationalt organ
eller en international organisation som omhandlet i direktiverne om moms og
punktafgifter, men for at være fritaget for moms og punktafgifter skal det være
anerkendt som et ERIC af værtsmedlemsstaten. Et ERIC betragtes også som en
international organisation som omhandlet i direktivet om offentlige indkøb og
kan som sådan fritages for udbudsprocedurer og i stedet vedtage sine egne
udbudsregler. Et ERIC etableres ved en afgørelse truffet af
Kommissionen, som udøver de gennemførelsesbeføjelser, den er blevet tillagt af
Rådet. Kommissionen træffer sin afgørelse på grundlag af en ansøgning, der
indgives af de medlemsstater, associerede lande og mellemstatslige
organisationer, der ønsker at etablere ERIC'et. Proceduren for Kommissionens
vedtagelse af en afgørelse omfatter en vurdering foretaget af uvildige
eksperter, især på de områder, som ERIC'et agter at udøve aktiviteter på.
Kommissionen indhenter endvidere en udtalelse fra forvaltningsudvalget som
omhandlet i artikel 20 i ERIC-forordningen (ERIC-udvalget), som består af
repræsentanter for samtlige medlemsstater og associerede lande. 3. Gennemførelse af
ERIC-forordningen Siden vedtagelsen af ERIC-forordningen er der
etableret syv ERIC'er. I marts 2011 blev ERIC'et SHARE (Survey of
Health, Ageing and Retirement in Europe)[4]
etableret, først med hjemsted i Nederlandene og fra 2014 med hjemsted i
Tyskland med deltagelse af Østrig, Belgien, Tjekkiet, Grækenland, Israel,
Italien, Slovenien og Nederlandene og med Schweiz som observatør. I
februar 2012 blev ERIC'et CLARIN (Common Language Resources and Technology
Infrastructure)[5]
etableret med Nederlandene som værtsland og med deltagelse af Tjekkiet,
Danmark, Tyskland, Estland og Den Nederlandske Sprogunion. I november 2013
blev der etableret fire ERIC'er, nemlig EATRIS (European Advanced
Translational Research Infrastructure in Medicine)[6] med
Nederlandene som værtsland, med deltagelse af Tjekkiet, Danmark, Estland,
Italien og Finland og med Frankrig og Spanien som observatører, ESS (European
Social Survey)[7]
med Det Forenede Kongerige som værtsland, med deltagelse af Belgien, Tjekkiet,
Tyskland, Estland, Irland, Litauen, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal,
Slovenien og Sverige og med Norge og Schweiz som observatører, BBMRI
(Biobanking and Biomolecular Resources Research Infrastructure)[8] med
Østrig som værtsland, med deltagelse af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Estland,
Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Nederlandene, Finland og Sverige og med
Norge, Polen, Schweiz og Tyrkiet som observatører og ECRIN (European Clinical
Research Infrastructure Network)[9]
med Frankrig som værtsland og med deltagelse af Tyskland, Spanien, Italien og
Portugal. Endelig blev ERIC'et Euro-Argo etableret i
maj 2014[10]
med Frankrig som værtsland, med deltagelse af Tyskland, Grækenland, Italien,
Nederlandene, Finland og Det Forenede Kongerige og med Polen og Norge som
observatører. Alle de syv ovennævnte ERIC'er er omfattet af de
køreplaner, der er vedtaget af Det Europæiske Strategiske Forum om
Forskningsinfrastruktur (ESFRI). To ERIC'er (SHARE og ESS) er etableret
med henblik på udformning, udvikling og gennemførelse af europæiske
undersøgelser. De fem andre ERIC'er er etableret med henblik på udvikling og
gennemførelse af distribuerede infrastrukturer inden for biologisk og medicinsk
videnskab, miljøvidenskab og samfundsvidenskab samt humanistiske videnskaber. ERIC's juridiske struktur bruges til at etablere
og drive forskellige typer infrastrukturer, enten infrastrukturer, der kun
omfatter et enkelt sted, eller infrastrukturer, der er fordelt på flere steder
(distribuerede infrastrukturer). Distribuerede infrastrukturer kan variere fra
infrastrukturer med faciliteter flere steder, som drives af én enkelt juridisk
enhed, til infrastrukturer, der etableres som et centralt forbindelsesled og
koordinerer driften af distribuerede faciliteter, som kan bevare deres status
som juridisk person. ERIC-forordningen finder direkte anvendelse i
medlemsstaterne og kræver ingen gennemførelse. Medlemsstaterne skulle dog
iværksætte de relevante foranstaltninger og procedurer for at kunne blive
værtsland for eller deltage i et ERIC. Etableringen af et ERIC i henhold til
ERIC-forordningen kræver bl.a. en erklæring fra værtslandet om, at det
anerkender ERIC'et som et internationalt organ som omhandlet i momsdirektivet
og som en international organisation som omhandlet i direktiv 2008/118/EF, for
at ERIC'et kan fritages for moms og/eller punktafgifter. For de fleste
medlemsstater tog dette flere år, bortset fra Nederlandene, som allerede i 2010
havde iværksat de interne procedurer, som skulle gøre det muligt for landet at
blive værtsland for et ERIC. Årsagen var, at den nye juridiske struktur skulle
gennemføres i de nationale lovgivningsmæssige og administrative systemer, og at
mange praktiske spørgsmål skulle behandles i både Kommissionens tjenestegrene
og i de involverede medlemsstater, inden ERIC'erne kunne etableres og drives
under de nationale lovgivningsmæssige og administrative systemer. Associerede lande eller tredjelande, hvorpå
ERIC-forordningen ikke finder direkte anvendelse, skal indgive en bindende
erklæring, hvori de anerkender et ERIC's status som juridisk person og
rettigheder med henblik på et eventuelt værtskab (hvis der er tale om
associerede lande) eller med henblik på deltagelse i et specifikt ERIC. Her fem år efter vedtagelsen af
ERIC-forordningen har de fleste medlemsstater og visse associerede lande
truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne blive værtsland for
eller deltage i et ERIC. Denne positive udvikling kommer også til udtryk ved,
at omkring 20 af de 48 projekter, der indgår i ESFRI-køreplanen fra 2010,
anvender eller har til hensigt at anvende ERIC'er til etablering af
forskningsinfrastrukturen. Derudover har Kommissionen modtaget
to ERIC-ansøgninger om etablering af europæiske forskningsinfrastrukturer,
der ikke indgår i ESFRI-køreplanen: Central European Research Infrastructure
Consortium (CERIC) med Italien som værtsland og Joint Institute for Very Long
Baseline Interferometry (JIV) med Nederlandene som værtsland. De administrative og proceduremæssige
foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
og de associerede lande, de oplysninger, der er blevet udvekslet i forbindelse
med de regelmæssige møder i ERIC-udvalget, og de forklaringer, som Kommissionens
tjenestegrene har givet på spørgsmål rejst af medlemsstater og associerede
lande, har i høj grad bidraget til at fremme gennemførelsen af
ERIC-forordningen. Kommissionen forventer, at der vil være etableret
ca. 15 ERIC'er ved udgangen af 2015. 4. Udfordringer i forbindelse
med gennemførelsen af ERIC-forordningen ERIC-forordningen blev vedtaget og bliver
gennemført på et tidspunkt, hvor medlemsstater og associerede lande træffer
restriktive budgetforanstaltninger for at nedbringe de offentlige underskud. Den
samling af ressourcer, der på lang sigt er nødvendig for at etablere og drive
en reel europæisk forskningsinfrastruktur, er derfor en stor udfordring og
bliver så meget desto mere kompliceret som følge af de forskellige
tidshorisonter for de enkelte involverede medlemsstaters og associerede landes
budgetprocedurer. Der skal således bruges temmelig lang forberedelsestid på at
opnå det minimale finansieringsgrundlag, der er nødvendigt for at etablere
forskningsinfrastrukturer. Dette spørgsmål er ikke specifikt for
ERIC-instrumentet, men vedrører alle europæiske forskningsinfrastrukturer.
Bedre synkronisering og øget gennemsigtighed og tilpasning mellem de
medlemsstater, associerede lande og tredjelande, der er involveret i
forberedelsen af gennemførelsen af forskningsinfrastrukturen, ville i høj grad
bidrage til at fremskynde gennemførelsesprocessen. Betingelsen om, at kun stater og mellemstatslige
organisationer kan ansøge om etablering af et ERIC, komplicerer processen for
de videnskabelige samfund, der forbereder etableringen og gennemførelsen af
forskningsinfrastrukturen, eftersom ministerier eller finansieringsagenturer
med mandat fra ministerierne sædvanligvis ikke er involveret i forberedelsen af
ERIC-ansøgningerne fra begyndelsen. Det udløser også diskussioner mellem de
potentielle partnere i et ERIC om f.eks. forholdet mellem bidrag og
stemmerettigheder, der ikke håndteres på samme måde af de involverede
videnskabelige samfund. Inddragelsen helt fra starten af repræsentanter for
ministerier og finansieringsagenturer i forberedelsen til etableringen af en
europæisk forskningsinfrastruktur kunne bidrage til at undgå unødvendige
forsinkelser på et senere tidspunkt i forberedelsesfasen, når der skal træffes
afgørelse om værtsland, finansielle bidrag og partnernes forpligtelser, inden
der kan indgives en formel ERIC-ansøgning. Derudover fører mange europæiske
forskningsinfrastrukturers tværgående karakter ofte til en mere kompleks
beslutningsproces hos partnerne i disse infrastrukturer, fordi flere ministerier
og finansieringsagenturer skal involveres, f.eks. inden for sundhed, forskning,
marine spørgsmål og miljø‑ og energispørgsmål. Bestemmelserne om moms og punktafgifter samt
indkøb som fastlagt i ERIC-forordningen betød, at flere ministerier, herunder
finans‑ og udenrigsministerier, i de involverede medlemsstater,
associerede lande og tredjelande skulle inddrages i forberedelsen og
godkendelsen af ERIC-ansøgninger, hvilket gjorde processen mere kompliceret og
krævede indførelse af passende interne procedurer med henblik på at fremme
godkendelsesprocessen. Af erfaringerne i forbindelse med etableringen af de
syv ERIC'er fremgår det, at flere og flere medlemsstater og associerede
lande efterhånden bliver bevidste om denne kompleksitet og har vedtaget interne
beslutningsprocedurer med henblik på at tilrettelægge og fremskynde den interne
godkendelsesproces. Endelig vil ERIC'er for første gang blive
berettiget til at indgive ansøgninger og deltage i forslagsindkaldelser som led
i Horisont 2020. Også i arbejdsprogrammet for forskningsinfrastrukturer
henvises der til mulig støtte til ERIC'er og ESFRI-forskningsinfrastrukturer.
Kommissionen forventer, at de kan komme til at spille en vigtig rolle i
datastyringen og i klynger inden for tematiske områder som sundheds‑ og
miljøforskning. 5. Kommissionens rolle Kommissionens tjenestegrene har fremmet processen
med gennemførelse af ERIC-forordningen ved at tilrettelægge og varetage
formandskabet for ERIC-udvalgets møder, der finder sted tre til fire gange
om året. Ud over at ERIC-udvalget skal afgive udtalelse om de formelle
ERIC-ansøgninger i overensstemmelse med ERIC-forordningen, har disse møder til
formål at sikre tilvejebringelse og udveksling af oplysninger om aktuelle
ERIC-ansøgninger og om de interne foranstaltninger, medlemsstater og
associerede lande har iværksat, for så vidt angår beslutningsprocessen i
forbindelse med deltagelse i ERIC'er. Derudover holder repræsentanter for
fremtidige europæiske forskningsinfrastrukturer, som er tæt på at begynde at
udarbejde deres ERIC-ansøgninger, oplæg, som giver alle medlemsstater og
associerede lande mulighed for at få oplysninger om tidshorisonten, det
forventede finansieringsniveau, tjenester og andre aktiviteter, der skal
udvikles, og muligheder for deltagelse i forberedelsen af og ansøgningen om
ERIC'et. Kommissionen offentliggjorde praktiske
retningslinjer i 2010, som indeholder praktiske oplysninger til potentielle
ansøgere om, hvordan man indgiver en ansøgning om et ERIC, og bemærkninger til
artiklerne i ERIC-forordningen med fokus på de retlige aspekter. En opdateret
version af retningslinjerne, der tager højde for erfaringerne hidtil, vil blive
offentliggjort i 2014. Kommissionens tjenestegrene har præciseret en lang
række spørgsmål om bestemmelserne i ERIC-forordningerne, som blev rejst af
medlemsstater, associerede lande og repræsentanter for
forskningsinfrastrukturer, som var i gang med forberedelserne til en
ERIC-ansøgning. Det drejede sig bl.a. om ERIC'ets juridiske karakter, om,
hvorvidt ERIC'et kunne have som hovedmål at gennemføre atomforskning, om
medlemmernes ansvar, om gældende lovgivning, navnlig for distribuerede
infrastrukturer med knudepunkter og personale i forskellige lande, om afvikling
af et ERIC og om de nationale domstoles rolle. Kommissionens tjenestegrene tilvejebragte i 2013
modeller – som skal anvendes af tredjelande og mellemstatslige organisationer i
forbindelse med erklæringer om anerkendelse af et ERIC – som præciserede og
forenklede processen for de lande, der skal være vært for eller deltage i et
ERIC. Kommissionens tjenestegrene offentliggjorde
desuden i 2013 et arbejdsdokument, der indeholder modeller til et ERIC's
bestemmelser baseret på erfaringer draget i forbindelse med ansøgningsprocessen
for de første ERIC'er med henblik på at lette ansøgernes udarbejdelse af
bestemmelserne og opnå et mere sammenhængende regelsæt for ERIC'er, uden at det
dog berører fleksibiliteten og den tilpasning, der er nødvendig for at afspejle
de enkelte ERIC'ers forskellige strukturelle karakter (infrastrukturer baseret
på et enkelt sted, distribuerede infrastrukturer, virtuelle infrastrukturer),
og de forskellige forskningsområder (samfundsvidenskab og humanistiske
videnskaber, miljøvidenskab, energividenskab, biologisk og medicinsk videnskab,
materialer og analytiske faciliteter, naturvidenskab og teknik). Kommissionens tjenestegrene spillede en aktiv
rolle i forberedelsen af ERIC-ansøgninger ved at deltage i bestyrelsesmøder og
andre forberedende møder i medlemsstaterne og de associerede lande, hvor de
præciserede og identificerede mulige løsninger og kompromisser i forbindelse
med spørgsmål, der blev rejst under drøftelserne mellem de kommende partnere. Efter etableringen af et ERIC spiller
Kommissionens tjenestegrene en begrænset rolle i konsortiets aktiviteter, som
forvaltes og styres af ERIC'ets deltagere inden for rammebetingelserne i
ERIC-forordningen, vedtægterne og de gennemførelsesbestemmelser, der er
vedtaget for ERIC'et. Kommissionens tjenestegrene må kun gribe ind, hvis de
underrettes af eller modtager en anmodning fra deltagerne om spørgsmål, der er
opstået, og på grundlag af ERIC'ets årsrapport til Kommissionen som omhandlet i
ERIC-forordningen. Da der er etableret syv ERIC'er med
vedtægtsmæssigt hjemsted i fem forskellige medlemsstater, og for at fremme
videreudvikling af ERIC'et, tilrettelægger Kommissionen ERIC-netværksmøder,
hvor de eksisterende ERIC'er kan udveksle bedste praksis og drøfte fælles
spørgsmål. Repræsentanter for ERIC-udvalget og for potentielle ERIC'er i den
sidste fase af ERIC-ansøgningsprocessen, indbydes til disse møder. Det første
ERIC-netværksmøde blev afholdt i juni 2014. 6. Konklusioner Med den vellykkede etablering af syv ERIC'er
inden maj 2014 og udsigterne til etableringen af omkring 15 nye ERIC'er
inden udgangen af 2015 kan det konkluderes, at der er kommet gang i anvendelsen
af de nye lovgivningsmæssige rammer – dvs. antallet af nye eller opgraderede
europæiske infrastrukturer, som bruger ERIC – der må betegnes som en succes.
ERIC-forordningen har bevist, at den opfyldte behovet for en struktur mellem de
traditionelle traktatbaserede internationale organisationer og de nationale
juridiske enheder til etablering af europæiske forskningsinfrastrukturer. Det
kommer også til udtryk ved, at omkring 20 projekter som led i ESFRI-køreplanen
forventer at anvende ERIC'er til gennemførelse af forskningsinfrastrukturer. På grund af de mange fællestræk i bestemmelserne
om deltagelse, beslutningstagning og håndtering af spørgsmål såsom ansvar har
ERIC i høj grad fremmet mulighederne for, at medlemsstater, associerede lande
og tredjelande kan overveje et samarbejde eller deltage i disse europæiske
forskningsinfrastrukturer. Kommissionens tjenestegrene har fremmet processen
med gennemførelsen af ERIC-forordningen ved at tilrettelægge og varetage
formandskabet for ERIC-udvalgets møder. Proceduren for ansøgning om et ERIC og
brugervenligheden skal optimeres yderligere, efterhånden som medlemsstaterne,
det videnskabelige samfund og Kommissionens tjenestegrene gennemgår en
indlæringsperiode, hvor de opnår en bedre forståelse af de praktiske virkninger
af anvendelsen af dette nye juridiske instrument. Det kan forventes, at
brugervenligheden – hvis Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne og de
associerede lande træffer passende foranstaltninger – konstant vil blive
forbedret som følge af de erfaringer, der drages, at processen kan strømlines
yderligere, og at etableringen af europæiske forskningsinfrastrukturer kan
fremskyndes. Derfor stiller Kommissionen ikke nogen ændringsforslag på nuværende
tidspunkt. 7. Udestående spørgsmål og de
næste faser Som følge af de erfaringer, der er draget i
forbindelse med ansøgningsprocesserne for etableringen af et ERIC, vil flere
nye emner skulle tages op af deltagerne i ERIC'erne og af Kommissionens tjenestegrene.
Det drejer sig om praksis i de forskellige medlemsstater, f.eks. hvordan et
ERIC registreres i det nationale retssystem via handelskammeret eller andre
registre, hvilket gør det muligt for et ERIC at åbne bankkonti og ansøge om
fritagelse for moms og punktafgifter. Tilsvarende skal status for det
personale, et ERIC ansætter, fordi der er tale om et offentlig-offentligt
partnerskab, i mange tilfælde præciseres, fordi det vil have indflydelse på
lønskalaen, indkomstbeskatningen og personaleomkostningerne. Endnu et spørgsmål, der skal præciseres, omhandler
naturaliebidrag til ERIC'et fra deltagerne, navnlig hvorvidt disse bidrag kan
fritages for moms og punktafgifter og i givet fald under hvilke betingelser.
Det er relevant, fordi deltagere i et ERIC i mange tilfælde foretrækker delvist
at bidrage med naturalier frem for at bidrage med kontantbidrag. Spørgsmålet om økonomiske versus ikke-økonomiske
aktiviteter bør præciseres yderligere af Kommissionens tjenestegrene, da der er
et stigende behov for "innovative" og "samfundsøkonomiske"
virkninger af forskningsinfrastrukturernes aktiviteter, som retfærdiggør de
investeringer, deltagerne skal foretage. Dette spørgsmål bør også tages op i
forbindelse med "intelligent specialisering", eftersom det angår mulig
støtte fra regionale fonde og statsstøtte (til opførelse af dele af et ERIC's
faciliteter). Det omfatter andre spørgsmål, f.eks. den måde, hvorpå ERIC'er kan
udvikle spinoff-tjenester og teknologioverførsler og modtage indtægter fra
ydelser, der udvikles under overholdelse af kravet om kun at have begrænsede
økonomiske aktiviteter og uden at sætte deres ERIC-status over styr. ERIC'er spiller en vigtig rolle i
defragmenteringen af det europæiske forskningsrum ved på en harmoniseret og
struktureret måde at skabe tjenester for de videnskabelige samfund i EU som
følge af den gennemsigtighed, der indføres i forbindelse med indsamlingen af
data, adgangen til data og instrumenter og vedligeholdelsen af data og
tjenester for brugerne. Det sker ikke blot for at støtte videnskabelige
samfund, men kan også føre til evidensbaseret politisk beslutningstagning inden
for områder som sundhed, miljø og social‑ og kulturpolitik. Kommissionen
vil sammen med medlemsstaterne undersøge, hvordan ERIC'er kan støtte andre
forskningsinfrastrukturer ved at levere sådanne tjenesteydelser. Selv om 20 medlemsstater er involveret i de
ERIC'er, der er etableret indtil nu, er ERIC'ernes vedtægtsmæssige hjemsted
koncentreret i nogle få medlemsstater. Medlemsstater og associerede lande bør i
forbindelse med deres forberedelser til gennemførelsen af nye europæiske
forskningsinfrastrukturer i behørigt omfang overveje at gøre en indsats for på
længere sigt at opnå en mere afbalanceret repræsentation i EU. ERIC'er kan spille en vigtig rolle i det
internationale samarbejde med f.eks. Den Afrikanske Union, Australien, Rusland,
USA og Canada og i forbindelse med samarbejde i FN-regi. I denne henseende er
det bemærkelsesværdigt, at ERIC-modellen faktisk overvejes som led i OECD's
Global Science Forum som en mulig model til etablering af distribuerede
internationale forskningsinfrastrukturer. Især spørgsmålet om forvaltning,
status som juridisk person og tvistbilæggelse ville skulle tages op i
forbindelse med sådanne infrastrukturer. Kommissionen vil, når det er relevant,
støtte indsatsen som led i Global Science Forum eller andre internationale fora
med henblik på at undersøge mulighederne for at vedtage lovgivningsmæssige
rammer for internationale forskningsinfrastrukturer, der – ligesom ERIC i EU –
kan opfylde behovet for en struktur imellem de traktatbaserede organisationer
og de nationale organisationer. Endelig vil Kommissionen – som bemærket inden
ERIC-forordningen blev ændret i 2013 for at imødekomme anmodninger fra
associerede lande, navnlig Norge, om fuld anerkendelse af deres bidrag til et
ERIC i form af stemmerettigheder – nøje overvåge, om ændringerne fører til øget
deltagelse af associerede lande som værtslande for eller deltagere i ERIC'er. [1] EUT L 206 af 8.8.2009, s. 1. [2] EUT L 326 af 6.12.2013, s. 1. [3] Det drejer sig om Consortium of European Social Science
Data Archives (CESSDA), Svalbard Integrated Arctic Earth Observation System
(SIOS) og European Carbon Dioxide Capture and Storage Laboratory Infrastructure
(ECCSEL) [4] EUT L 71 af 18.3.2011, s. 20. [5] EUT L 64 af 3.3.2012, s. 13. [6] EUT L 298 af 8.11.2013, s. 38. [7] EUT L 320 af 30.11.2013, s. 44. [8] EUT L 320 af 30.11.2013, s. 63. [9] EUT L 324 af 5.12.2013, s. 8. [10] EUT L 136 af 9.6.2014, s. 35.