This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0173
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Citizens' Dialogues as a Contribution to Developing a European Public Space
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Borgerdialoger - et bidrag til udviklingen af et europæisk offentligt rum
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Borgerdialoger - et bidrag til udviklingen af et europæisk offentligt rum
/* COM/2014/0173 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Borgerdialoger - et bidrag til udviklingen af et europæisk offentligt rum /* COM/2014/0173 final */
RAPPORT
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Borgerdialoger
- et bidrag til udviklingen af et europæisk offentligt rum Efterhånden som Europa kommer sig oven på den finansielle og
økonomiske krise, træffes der flere og flere beslutninger på europæisk plan,
som har direkte indvirkning på folks hverdag. Det er derfor nu, vi skal
overveje, hvordan de demokratiske strukturer i EU kan styrkes yderligere. Før
Europa gennemfører de store reformer, dette kræver, skal både nationale
politikere og EU-politikerne have en bred debat med borgerne om, hvordan Europa
skal se ud i fremtiden. Det skal være en ægte europæisk debat med borgerne i
centrum. Derfor har Europa-Kommissionen testet og udviklet et nyt
kommunikationsværktøj til at supplere de eksisterende instrumenter, som
inddrager folk direkte, nemlig borgerdialoger. Konceptet bygger på modellen med
lokale debat- og dialogmøder, borgerhøringer, foretræde for byrådet mv., hvor
politikere lytter til og debatterer med borgerne om politik og de afgørelser,
der træffes. Alt i alt er der afholdt 51 borgerdialoger i medlemsstaterne. Af
28 EU-kommissærer deltog de 22, sædvanligvis sammen med repræsentanter for
Europa-Parlamentet og nationale eller lokale politikere (se tabellen i
bilaget). Dette gav borgerdialogerne en ægte europæisk dimension, som styrkes
af det forhold, at der i mange medlemsstater nu arrangeres lignende debatter på
nationalt, regionalt og lokalt plan. Rækken af over 50 dialogmøder indledtes i september 2012 og
fortsatte ind i marts 2014 som en ramme om Borgernes Europaår 2013. Debatterne
stod således centralt i det europæiske års målsætninger om en markering af
20-årsdagen for indførelsen af EU-borgerskab med Maastrichttraktaten og
forberedelsen af valget til Europa-Parlamentet i maj 2014. Dette vil være et
afgørende øjeblik for borgerne med hensyn til at beslutte, hvilken retning de
ønsker, at Europa skal tage. Kommissionens erfaring med borgerdialoger gennem disse 18 måneder
viser, at de kan være et effektivt supplement til de eksisterende værktøjer,
f.eks. offentlige høringer, som sætter borgerne i stand til at udnytte deres
rettigheder som unionsborgere fuldt ud. Borgerdialogerne er endnu en mulighed
for borgerne til at få indflydelse på de afgørelser, der træffes på EU-plan.
Debatterne gav borgerne lejlighed til at udtrykke deres holdninger og stille
spørgsmål om de emner, de fandt vigtigst (f.eks. at overvinde den økonomiske
krise), mens kommissærerne og andre politikere havde lejlighed til at lytte
direkte til borgerne, redegøre for politikkerne og påpege håndgribelige
virkninger af afgørelser truffet på EU-plan for borgerne og deres hverdag.
Dialogerne har derfor markeret sig som et instrument til oplysning af
befolkningen og genopretning af tilliden til de europæiske og nationale
institutioner og til at gøre borgerne opmærksomme på, at deres stemme tæller i
EU. Det
forhold, at dialogerne omfatter medlemmer af EU-institutionerne og aktører på
nationalt plan, og at formen er blevet udbredt i medlemsstaterne, viser
tydeligt, at de kan være et effektivt bidrag til udviklingen af et europæisk
offentligt rum. Et rum, hvor europæere taler med hinanden frem for om hinanden,
hvor EU-emner debatteres fra et europæisk synspunkt, og hvor der opstår en
europæisk fortælling, som bygger på vores fælles værdier og tager hensyn til
nationale og regionale særtræk. Samtidig vil dette rum også give mulighed for
at vise borgerne, at der ligesom på nationalt plan også er en vifte af
politikere og politikker på EU-plan at vælge imellem. Politisk
kontekst: En chance for at styrke demokratiet 1.1.
Store
fremskridt Den
finansielle og økonomiske krise har været katalysator for forandring. De
drastiske skridt, der er taget i retning af en udbygget økonomisk og monetær
union, har medført større samordning og beslutningstagning på EU-plan. Den
Europæiske Union har foretaget et tigerspring. Den har indført nye instrumenter
og politikker til afhjælpning af virkningerne af og årsagerne til krisen og til
at hindre vanskelighederne i at eskalere i fremtiden – f.eks. ved at oprette
den europæiske stabilitetsmekanisme med en lånekapacitet på
500 mia. EUR, indføre det europæiske semester for at sikre en meget
strengere samordning af medlemsstaternes økonomi- og finanspolitik og få
centrale dele af bankunionen bragt på plads for at gøre det finansielle system
mere stabilt og undgå, at skatteborgerne kommer til at betale for bankernes
fejltagelser. Disse forandringer skal følges op af reformer, som skal gøre de
nye strukturer meget mere demokratiske og sikre åbenhed og ansvarlighed. I
"En plan for en udbygget og egentlig ØMU"[1]
blev det skitseret, hvilke institutionelle ændringer der var brug for, og
hvordan man kan opbygge politisk bevidsthed og indflydelse. Den danner grundlag
for forslag om at tage skridt i retning af en finanspolitisk union og i sidste
ende en tættere politisk union.[2]
Krisen
har skabt en vis mistillid til regeringer og politikere på både nationalt og
europæisk plan. For at modvirke dette skal der gøres en ekstra indsats for at
komme i kontakt med, lytte til og oplyse borgerne om, hvordan EU-politikkerne
kan hjælpe dem, hvordan borgerne udøver de rettigheder, som unionsborgerskabet
giver dem, og hvordan de kan udnytte systemet med repræsentativt demokrati til
at få indflydelse på EU-plan. Debatten med borgerne om den politiske
forandring, der skal til, skal tages før, og ikke efter at de nye strukturer er
indført. Initiativet
med borgerdialoger har fået et vigtigt supplement i form af EU's
sektorpolitikker, hvor der arbejdes med at genopbygge borgernes tillid til
EU-styring gennem dialoger, f.eks. på forskningsområdet.[3] 1.2.
Behovet
for at genopbygge tilliden Borgerdialoger
er en central del af denne debat. De blev indledt på et tidspunkt, hvor en
række Eurobarometerundersøgelser viste, at krisen bidrog til et fald i tilliden
til EU fra 57 % til 31 % og til nationale institutioner fra 41 %
til 23 % fra foråret 2007 til efteråret 2013.[4]
Ligeledes er EU's image i offentligheden gennem de seneste år falmet, og europæerne
er blevet mindre optimistiske med hensyn til Unionens fremtid.[5]
Standard
Eurobarometer 80 – efteråret 2013. Sideløbende
med tillidstabet ses en udbredt følelse hos europæerne af, at deres mening ikke
tæller. Mens antallet af europæere, som kunne erklære sig enige i udsagnet
"Min stemme tæller i EU", er faldet fra 38 % i foråret 2009 til
blot 29 % i efteråret 2013, steg antallet af uenige fra 53 % til
66 %.[6]
Kun i én medlemsstat – Danmark – mener over halvdelen af befolkningen, at de
faktisk har indflydelse på EU's dagsorden. I visse medlemsstater, som krisen
ramte særlig hårdt – Cypern, Grækenland og Portugal – er kun 11-18 % af
borgerne af denne opfattelse.[7] QA19.a.3.
I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn:
Min stemme tæller i EU || Helt enig || || Helt uenig || || Ved ikke Standard
Eurobarometer 80 – efteråret 2013. 1.3.
Borgerdialoger:
en ny model med en europæisk dimension Borgerdialogerne
blev opfattet som åbent hus-arrangementer, hvor borgerne blev opfordret
til at udveksle synspunkter ligesom på debat- og dialogmøder rundt om i EU.
Dialogerne blev afholdt som møder af 1,5-2 timers varighed med tre emner til
debat, nemlig genopretning efter den økonomiske krise, borgerrettigheder og
Europas fremtid. Desuden blev der drøftet andre emner, som var specifikke for
det pågældende land og kommissærens ressortområde. Generelt gjorde den åbne
form for debat det muligt for borgerne at rejse ethvert spørgsmål, de ønskede
at få belyst.[8]
Der blev informeret bredt om arrangementet i de regionale medier, gennem
Kommissionens repræsentationers websteder og via de sociale medier. Dialogerne
var helt åbne arrangementer, hvorfor deltagerne ikke kan anses for at være et
repræsentativt udsnit af EU's befolkning som helhed. De synspunkter, som
borgerne udtrykte på dialogmøderne, var dog i tråd med resultaterne af de
repræsentative undersøgelser, som Kommissionen jævnligt foretager. Formålet
med dialogerne var at sætte borgerne i stand til at stille deres spørgsmål om
EU's fremtid og EU-politikkerne direkte til deres egne politikere og
EU-politikerne. Borgerne fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter og
modtage konkrete oplysninger, men også til at få sat ansigt på EU's politik.
Borgernes og de deltagende politikeres reaktion viser sammen med mediernes
dækning, at dette mål – som helt klart svarede til deltagernes forventninger –
blev nået. Desuden har den direkte udveksling også vist sit værd som et redskab
til at demonstrere over for borgerne, at europæiske såvel som nationale
politikere står for en bestemt politisk holdning og politik. Arrangementerne
havde fra begyndelsen europæisk karakter. Til de fleste dialoger fik
kommissærerne selskab af medlemmer af Europa-Parlamentet foruden nationale,
regionale og lokale politikere. Navnlig var medlemmerne af Europa-Parlamentet
optaget af debatterne og deltog sommetider fra podiet ved siden af
kommissærerne, sommetider fra salen med spørgsmål eller indlæg. Også en række
højtstående nationale og regionale politikere som Bulgariens præsident, Østrigs
vicekansler og ministerpræsidenter fra nogle af de tyske og Østrigske
forbundsstater tog del i debatterne. Borgmestrene i værtsbyerne havde en
central opgave i at få kontakt med borgerne. De hjalp med at bygge bro mellem
lokale og europæiske spørgsmål og belyste den europæiske dimension af lokale
problemer og den lokale dimension af europæiske politiske spørgsmål. Denne
tilgang understregede, at den brede debat om europæiske spørgsmål bør omfatte
alle niveauer fra det europæiske til det lokale. Den bidrog til at gøre
dialogerne til ægte europæiske arrangementer og dermed udvikle det europæiske
offentlige rum. Dette blev understøttet af en række værktøjer og teknikker
beskrevet i det følgende. Alle
debatter blev streamet live over nettet på værtsregionens sprog (et eller
flere) og på engelsk, og mødelederne stillede spørgsmål eller videregav
kommentarer, der var modtaget via de sociale medier, primært Twitter (med det
til lejligheden oprettede hashtag #eudeb8) og Kommissionens Facebook-sider.
Platformen www.debatingeurope.eu gav mulighed for opfølgende
diskussioner.[9]
Flere debatter blev også transmitteret live på regionale eller nationale
tv-kanaler af værtsmedlemsstaten. Navnlig
aktiviteten på de sociale medier før, under og efter hvert arrangement viste
sig at være mere end blot en mulighed for at gøre en reel begivenhed
tilgængelig på internettet. Den gjorde det muligt at forbinde dialogerne med
hinanden på tværs af medlemsstaterne og sætte deltagerne i tidligere debatter i
stand til at deltage i de efterfølgende dialoger. En online-borgerdialog
inddrog alle borgere i hele Europa ved at benytte tv, streaming over nettet og
sociale medier. Nogle
dialoger inddrog fysisk borgere fra flere lande, f.eks. debatten i Esch, som var
målrettet mod borgere fra "Grande Région", der dækker Luxembourg og
de franske, belgiske og tyske naboregioner, og borgerdialogen i Trieste, der
omfattede deltagere fra Italien, Slovenien, Kroatien og Østrig. Som
afrunding på denne række af borgerdialoger afholdes der et tværeuropæisk
arrangement den 27. marts 2014 med deltagere fra alle de værtsbyer, som
stod for de over 50 dialoger i perioden september 2012 til marts 2014 i alle
medlemsstater. Dette heldagsarrangement foregår umiddelbart før slutfasen af
valgkampen op til valget i 2014 til Europa-Parlamentet, og det giver deltagerne
anledning til at debattere med en række europæiske og nationale politikere. Det
er en anledning til at demonstrere, at EU-politik i lighed med national politik
handler om, at vælgerne vælger deres foretrukne politik. Online-borgerdialogen. En online-borgerdialog[10]
trak ved hjælp af sociale medier borgere overalt i Europa ind i en
tværeuropæisk debat. Inden da havde der været et hangout med en række bloggere[11]
fra forskellige medlemsstater, som er engageret i politiske debatter på nettet
og de sociale medier. Disse to onlinedebatter genererede over 15 000
opdateringer på de sociale medier, næsten 5 000 visninger på YouTube og 40
medieindslag. Selve
online-borgerdialogen blev arrangeret i samarbejde med Euronews. Et centralt
mål var at åbne onlinearrangementet for så mange mennesker som muligt, så
spørgsmålene blev hentet fra flere af dem, der ikke kunne være med på
hangoutet, som af tekniske årsager havde en begrænset deltagerkreds.
Onlinedialogen foregik som et Google hangout, der blev streamet live på
YouTube. Den fulgte efter et "Global conversation"-interview, der
blev sendt live i prime time på Euronews (en fusion mellem en klassisk
tv-udsendelse og et internetbaseret debatforum). Mængden
af onlinekonversation, der blev genereret af onlinedialogen og chatten med
bloggerne, var betydeligt større end på fysiske borgerdialoger, hvilket er en
interessant erfaring med tanke på fremtiden og alternative måder at engagere
forskellige grupper af borgere på. Da publikummet på nettet ikke nødvendigvis
falder sammen med den gruppe, der møder op til fysiske arrangementer, supplerer
de to former tydeligvis hinanden. 1.4.
Større
kontaktflade En integreret
del af borgerdialogkonceptet var, at alle borgere kunne deltage uden at have
tilbundsgående viden om EU eller EU-politikkerne. Med meget få undtagelser fik
dialogerne deltagelse af borgere, som talte på egne vegne og ikke for bestemte
interessegrupper. Deltagerne var ikke udvalgt på forhånd, men borgere, der var
interesseret i Europa og i at udveksle synspunkter med europæiske og nationale
politikere. For at gøre
dialogerne mere meningsfyldte for deltagerne arrangerede Kommissionen i mange
af medlemsstaterne (bl.a. Tjekkiet, Frankrig, Litauen og Spanien) indledende og
opfølgende debatter (enten fysiske eller internetbaserede møder). Disse
støttede deltagerne i at vælge, hvad de ville prioritere til den primære
dialog, og fastholdt den interesse, som blev genereret af diskussionerne. Til dialogerne i
Sverige og Italien blev der udviklet en effektiv tilgang med tematiske dialoger
(med eller uden EU-kommissærer) i forskellige regioner forud for de primære
nationale borgerdialoger. Dette gjorde det muligt at forberede de temaer meget
omhyggeligt, som betød særlig meget for befolkningen i disse lande. De fleste
borgerdialoger havde en eller flere mediepartnere. Disse var i de fleste
tilfælde lokale eller regionale aviser og lokale og regionale radio- og
tv-stationer. I visse tilfælde transmitterede den nationale offentlige
tv-station dialogerne live i fuld længde eller som udsendelser kort tid efter
afholdelsen (f.eks. sendte nationalt tv i Bulgarien, Grækenland, Portugal,
Sverige og Kroatien dialogerne live i fuld eller delvis længde). 1.5.
Reaktionen I gennemsnit var ca. 350 borgere fysisk til stede på
hver dialog (med et maksimum på 800 i Trieste). Alt i alt deltog over 16 000
borgere i dialogerne. Over 105 000 deltog via livestreaming og på sociale
medier, og mange flere fulgte med på tv. Det store potentiale i sociale medier
blev særlig synligt på dialogerne i Dublin, Tallinn og Barcelona, hvor det
antal personer, der fulgte arrangementet aktivt på internettet, var op til 100
gange større end de fremmødte i mødelokalet. Former
for deltagelse i borgerdialoger De udgør dog
stadig kun en brøkdel af EU's samlede befolkning. Dette viser, at EU stadig kun
er ved at udvikle dette kommunikationsværktøj. Der er et stort potentiale, idet
formen breder sig, og der afholdes flere og flere lignende debatter rundt om på
nationalt, regionalt og lokalt niveau. Men dialogerne er allerede et effektivt
supplement til de kommunikationsværktøjer, som Kommissionen (og andre
EU-institutioner) anvender til at komme i direkte kontakt med borgerne, f.eks.
offentlige høringer om planer om ny lovgivning og mere specialiserede
initiativer såsom Share Europe Online og Back to School. I mange af
borgerdialogerne var det almindeligt at udsende tillæg om EU, institutionerne
og de rettigheder, som borgerne har, i de regionale aviser, som havde et samlet
oplag på over 12 mio. eksemplarer. Sammen med specifikke interviews med de
kommissærer, der deltog i arrangementet, bragt i nationale eller regionale
aviser, gav dette en potentiel modtagerskare på 43 mio. avislæsere og
51 mio. læsere af disse avisers webudgaver.[12]
Derudover kunne flere millioner europæere modtage information om dialogerne via
tv, radio, trykte og elektroniske medier, idet der var livedækning af
arrangementerne i et antal medlemsstater og gennemsnitligt 38 medieindslag pr. arrangement,
især i massemedierne.
Medieindslag
offentliggjort efter borgerdialogen (Cadiz-Amsterdam). Meget ofte var
mediedækningen ikke begrænset til det land, hvor debatten blev afholdt, men
også udvidet til andre lande (dette gjaldt f.eks. dialogerne i Dublin,
Heidelberg eller Liège). Tydeligvis nåede arrangementerne ud til en betydelig
større skare, når de blev dækket af massemedierne, især tv og radio. Det blev
også tydeligt, at der ud over dækningen af den faktiske debat blev produceret
mange medieindslag med fokus på særlige politiske budskaber fra kommissærerne
og deres partnere. Ydermere viser
de spørgsmål og kommentarer, som repræsentationerne og Europe Direct
callcentrene modtog efter dialogerne, at debatterne havde en virkning, der
rækker langt ud over den klassiske envejskommunikation fra taler til publikum.
Borgerne blev hængende og engagerede sig efter de faktiske arrangementer,
tilskyndet af debatternes interaktive karakter. De stillede spørgsmål og
udtrykte også kritik af bestemte EU-politikker samt kommissærernes generelle
politiske holdning Geografisk
spredning af medieindslag (Cadiz-Amsterdam) 1.6.
Måling
af borgernes holdninger Som supplement
til de fysiske møder dokumenterede Eurobarometerundersøgelser for Kommissionen
og de øvrige EU-institutioner europæernes holdninger til Unionens fremtid og
deres forventninger til igangværende og fremtidige politiske initiativer.[13]
Netværket af Europe Direct informationscentre og Europe Direct callcentre
spillede en vigtig rolle i forberedelserne til og opfølgningen på
borgerdialogerne. De oplyste borgerne om dialogerne i eller nær deres region og
gav arrangørerne en bedre forståelse af borgernes primære bekymringer i de
pågældende geografiske områder. Desuden opfordrede kommissærerne borgerne til at
sende ubesvarede spørgsmål og feedback til Europe Direct efter arrangementerne
og sikrede, at afsenderne fik svar. Allerede tidligt
i forløbet bad Kommissionen alle deltagerne i debatterne om deres mening. Der
blev brugt elektronisk afstemning til at få borgernes feedback på en række
afgørende spørgsmål såsom "Føler du, at din stemme bliver hørt i EU?"
og "Tror du, at Europa kommer styrket ud af krisen?". Disse spørgsmål
blev offentliggjort på alle EU-sprog og stillet af Kommissionens
repræsentationer ved andre lejligheder med borgerdeltagelse og af Kommissionens
besøgscenter i Bruxelles. I de 18 måneder, hvor dialogerne blev afholdt, blev
over 6 000 reaktioner modtaget og analyseret. Feedback fra
borgerdialogerne bekræftede sammen med de forberedende og opfølgende debatter
ét betydningsfuldt resultat af Eurobarometerundersøgelserne, nemlig at to ud af
tre europæere føler, at deres stemme ikke bliver hørt. Omkring 57 % af
deltagerne i borgerdialogerne delte dette synspunkt. Det stemmer overens med
det stærke ønske hos næsten 9 ud af 10 deltagere (88 %) om at få flere
borgerdialoger. I medlemsstater,
der var særlig hårdt ramt af krisen, gav dialogerne borgerne en anledning til
at udtrykke deres bekymringer og direkte konfrontere og udfordre EU-politikerne
og de nationale eller regionale politikere, men også at opleve, at politikerne
ikke veg tilbage fra at tage en konfrontation i debatten. Samtidig gav
arrangementerne kommissærerne og andre politikere en chance for at vise, at de
er villige til at lytte, og at de gør en indsats for at redegøre for den
indsats, der gøres for at overvinde krisen. 1.7.
Debatemnerne Borgerdialogerne
omfattede en bred vifte af temaer. De debatterede emner afslørede, hvilket
spørgsmål der er vigtigst for europæerne – og hvad de forventer, at de
politiske ledere gør for at løse dem. I mange tilfælde afspejlede de
synspunkter og spørgsmål, der kom frem i lokalet, de resultater, som fremgik af
diverse undersøgelser. Undersøgelser
blandt deltagere i borgerdialoger (Cadiz-Bucharest) F.eks. viste
både undersøgelser og debatter, at borgerne på tværs af alle medlemsstater –
uanset om de personligt er berørt eller ikke – bekymrer sig om de økonomiske og
sociale virkninger af krisen (især om faren for en tabt generation af unge
ledige). Den vigtigste iagttagelse i den henseende er, at deltagerne i
debatterne i alle medlemsstater generelt mente, at solidaritet og ansvarlighed
skal følges ad. Borgerne i hele Unionen sendte et stærkt signal om, at EU for
dem handlede om solidaritet. Borgernes stemme: "Mener du, at EU
burde gøre mere for at hjælpe os ud af krisen?" – 66,9 % af deltagerne svarede "ja"
på borgerdialogen i Berlin (10. november 2012)[14]. "Europa er
Grækenland, og Grækenland er Europa. Det betyder union." – tweet på borgerdialogen
i Dublin (10. januar 2013). "Hvad betyder
solidaritet? Vi må ikke tabe en hel generation på gulvet. Vi er en union af
mennesker!" –
ung mand på borgerdialogen i Thessaloniki (22. marts 2013). EU-borgernes
rettigheder i medfør af traktaterne var en fremtrædende del af dialogerne.
Deltagerne fokuserede især på retten til fri bevægelighed og politikker, der
kan sætte skub i jobskabelsen gennem uddannelse og erhvervsuddannelse. Borgernes stemme: "Hvordan kan vi opnå
retfærdighed og målet på 75 % beskæftigelse, så længe
der ikke er ligeløn?"
– kvinde på borgerdialogen i Dublin (10. januar 2013). "PRISM og TEMPORA
har været en øjenåbner. Overvågningslovene i EU skal efterprøves. EU-Domstolen
afgjorde, at reglerne om dataindsamling og -lagring ikke er effektive, og det
betyder brud på grundlæggende rettigheder." – mand på borgerdialogen i
Heidelberg (16. juli 2013). "Jeg har været af
sted med ERASMUS. Nu er jeg med i EVS [den europæiske volontørtjeneste], og jeg
møder folk fra hele Europa og synes, det er fedt at være sammen med dem og
udveksle tanker og drømme med dem. Vi kan godt lide at være sammen, og vi deler
også vores problemer. Vi beder nu dem, der har ansvaret, om at give os
lejlighed til at være en del af dette samvær på tværs kulturer." – kommentar efter borgerdialogen
i Bruxelles (4. maj 2013) på debatingeurope.eu. "Den frie
bevægelighed er under angreb fra populistiske politikere. EU må gribe ind over
for den diskrimination af rumænske statsborgere, der foregår i visse
medlemsstater." –
deltager i online-borgerdialogen (16. januar 2014). For så vidt
angår Europas fremtid, går over halvdelen af de borgere (54 %), der deltog
i arrangementerne i Borgernes Europaår, ind for mere europæisk integration.
Desuden støttede tre ud af fire deltagere i borgerdialogerne (74 %) tanken
om en tættere politisk union. Borgernes stemme: "Vi har brug for
reel politisk union. Det er på høje tid at få forenede politiske partier i
Europa, der repræsenterer befolkningen. Det er på tide at tage et syvmileskridt
i retning af føderalisme." – ung mand på borgerdialogen i Bruxelles (4. maj
2013). "Vi har brug for en
central føderal regering ... for ellers bliver vi delt og opslugt en for en,
også de allerstørste som Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige." – kommentar efter borgerdialogen
i Bruxelles (4. maj 2013) på debatingeurope.eu. "Valget til
Europa-Parlamentet ville være et perfekt tidspunkt at tegne de store linjer og
vise, hvad der er vores fælles identitet." – deltager i
online-borgerdialogen (16. januar 2014). Mange kommentarer fra borgerne under
dialogerne og de opfølgende debatter belyste deres synspunkt om, at økonomisk
integration og mere demokrati skal følges ad. Deltagerne tror på repræsentativt
demokrati i EU: 87 % af dem hævdede, at de ville afgive deres stemme ved
valget til Europa-Parlamentet i 2014. Et direkte valg af den næste formand for
Europa-Kommissionen ville blive hilst velkomment af to ud af tre deltagere (61 %).
Borgernes stemme: "15 000
stipendier er forsvundet. De studerende lever under ringe forhold eller må helt
opgive deres studier. Mennesker sulter. Kommissionen og Trojkaen har
ansvaret." –
studerende på borgerdialogen i Coimbra (22. februar 2013). "De europæiske
ledere må ændre taktik og også (gen-)indføre demokratiske værdier. Økonomi er
meget vigtigt, men EU må arbejde for befolkningens velstand. – Ja! Som en
reformeret føderation af borgere. Den europæiske integration er vokset fra det
mellemstatslige cirkus. – Det er ikke et demokrati, nej! Den dag, jeg kan
stemme direkte om love og om, hvad der skal ske, vil jeg sikkert gøre
det." –
modsvar efter borgerdialogen i Bruxelles (4. maj 2013) på debatingeurope.eu. "Europa er håbet og
drømmen for unge ukrainere." – deltager i online-borgerdialogen (16. januar
2014). Et slående tema, der dukkede op, navnlig
efter tildelingen af Nobels Fredspris til EU i slutningen af 2012, var fred. På
baggrund af 100-årsdagen i 2014 for første verdenskrigs udbrud – og med
Balkankrigene for mindre end en generation siden i frisk erindring – påpegede
både borgere og politikere, at Unionens vigtigste resultat var at få bragt en
ende på århundreders blodsudgydelser på vores kontinent.
Mange deltagere, især unge, udtrykte
stolthed over at være en del af Europas historie og tilhøre en europæisk
kultur. Som mange af de øvrige arrangementer i Borgernes Europaår viste de
fleste af dialogerne, at europæerne har en ægte interesse for de værdier, som
Unionen er bygget på. De forventer, at europæisk integration kan skabe
demokrati, retsstat og menneskerettigheder og garantere et retfærdigt samfund,
der sikrer alle lige muligheder. Endelig tyder den feedback, der er
kommet fra dialogdeltagerne siden september 2012, på, at borgerne ønsker at
have et udvalg af konkurrerende politiske holdninger at vælge imellem ved det
næste valg til Europa-Parlamentet og fremover. Det ville understøtte de
underliggende temaer om enhed, demokrati og solidaritet. Borgernes stemme: "Vi er glade for, at
du ville besøge vores ø, hvor folk, der blev udvist af hovedlandet af den
fascistiske regering, måtte mødes i hemmelighed i huler eller på strandene.
Under krigen udviklede Altiero Spinelli og de andre deres vision for Europa, da
der ellers ikke syntes at være noget håb." – borgmester Guiseppe Assenso af
Ventotene på borgerdialogen (27. maj 2013). "Diskrimination i
enhver form (positiv såvel som negativ særbehandling) undergraver retfærdighed,
lighed og fairplay." –
kommentar efter borgerdialogen i Tallinn (14. september 2013). Konklusioner og vejen frem: Hvordan videreudvikler man
dette værktøj? Borgerdialoger er et nyt instrument, et
eksperiment i tværeuropæisk kommunikation, som er påbegyndt i lille målestok.
De 51 dialoger mellem september 2012 og marts 2014 var en læringsproces for
alle involverede. De danner et værdifuldt grundlag for udvikling af initiativer,
især med hensyn til kontaktfladen. Åbne debatter mellem EU-politikere og
nationale og regionale politikere – som træffer politiske beslutninger – og
Europas borgere – hvis hverdag påvirkes af disse beslutninger – sætter ansigt
på EU-institutionerne. De hjælper også kommissærerne og andre politikere med at
opnå ny indsigt. Med henblik på de vigtige
institutionelle og politiske beslutninger, der skal træffes de kommende år, er
det i både borgernes og politikernes interesse at fortsætte debatter af denne
type efter valget til Europa-Parlamentet i 2014. For at sikre en sand europæisk
debat bør alle niveauer – det europæiske, nationale, regionale og lokale –
deltage. Og denne form
har allerede vist de første tegn på at blive udbredt på nationalt plan med
nationale politikere i lande som Tyskland, Bulgarien og Irland, som igangsætter
egne dialoger. Tidligere politikere, akademikere og tænketanke begynder også at
arrangere debatter. Det tyder på, at der er en stærk efterspørgsel blandt
borgerne efter denne type samspil – og et reelt potentiale til, at dette kan
blive et varigt europæisk projekt. Dette underbygges af det forhold, at
forberedelsen og afholdelsen af borgerdialoger har ført til dannelsen af
uformelle netværk i flere medlemsstater, bl.a. Frankrig, Italien, Polen og
Sverige. Disse netværk kan mangedoble virkningerne af dette initiativ og holde
debatten i live ved at samle EU-politikere og nationale og regionale
regeringer, Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets
informationskontorer, individuelle borgere og civilsamfundets organisationer. En debat er sat i
gang. Borgerdialogerne har vist, at Europas borgere er villige til at drøfte
europæiske spørgsmål og "At bringe et egentligt europæisk perspektiv
ind i debatten med nationale valgkredse".[15]
Den tværeuropæiske borgerdialog den 27. marts 2014 – med deltagere
fra alle byer, der har været vært for en debat, og de borgere, der deltog i
onlinedialogen – bør give yderligere fremdrift til dette. Dialogerne er
dermed en af bestanddelene i en bred, europæisk debat, der er nødvendig at
tage, inden vi indfører de modige ændringer, der skal til for at opbygge en
endnu mere demokratisk union. De har allerede været et instrument til at gøre
det klart for europæerne, at de har et reelt valg ved det kommende valg til
Europa-Parlamentet – og at deres stemme tæller. [1] COM(2012) 777. [2] COM(2012) 777 final/2; jf. også Tale om Unionens
tilstand 2013. [3] Et godt eksempel er VOICES-initiativet
(www.voicesforinnovation.eu), som er en tværeuropæisk borgerhøringsproces, hvor
borgernes idéer indsamles gennem direkte kontakt og derefter indgår i
udviklingen af forsknings- og innovationspolitikken. Ligeledes styrker
initiativet "Special Initiative for Citizen Engagement in Science 'Have
your say…about science" og "Mobilisation and Mutual Learning Action
Plans" offentlighedens og flere aktørers medvirken i forskning og
innovation. [4] Standard Eurobarometer 80 (efteråret 2013), s. 5. [5] Ibid., s. 9, omend den negative tendens så småt er vendt i
løbet af efteråret 2013. [6] Ibid., s. 7, omend den negative tendens så småt er vendt i
løbet af efteråret 2013. [7] Ibid., s. 8. [8] http://ec.europa.eu/debate-future-europe. [9] Det var et bevidst valg at udvide debatten til en
eksisterende onlineplatform frem for at oprette en ny. Platformen
"debatingeurope" havde allerede over 100 000 følgere i
begyndelsen af 2013, som således var potentielle deltagere i de 15
onlinedebatter, der blev afholdt i forbindelse med de fysiske borgerdialoger. [10] Onlinedialogen er tilgængelig her: https://www.youtube.com/watch?v=QHYDoO9sVKc
. [11] Tilgængelig her: https://www.youtube.com/watch?v=K7qKlqDsKa8
. [12] Gross rating points (GRP) for aviser: 42 643 868;
GRP for websteder: 51 202 539. [13] F.eks. Standard Eurobarometer 80 (efterår 2013); European
Parliament Eurobarometer 79.5 (august 2013). [14] Gennemsnittet for alle dialoger var 65,7 %. [15] J.M. Barroso, Tale om Unionens tilstand (2013). Liste over borgerdialoger Medlemsstat || By || Dato || Kommissær || EU-politikere, nationale, regionale og lokale politikere Spanien || Cadiz || 27-09-2012 || Reding || Borgmester Martinez Saiz Østrig || Graz || 05-11-2012 || Reding || Vicekansler Spindelegger Tyskland || Berlin || 10-11-2012 || Reding || MEP Roth-Behrendt Frankrig || Paris || 23-11-2012 || Reding || Italien || Napoli || 30-11-2012 || Andor || Borgmester de Magistris Irland || Dublin || 10-01-2013 || Barroso, Reding || Premierminister Kenny, vicepremierminister Gilmore, Europaminister Creighton (trådt tilbage) Sverige || Göteborg || 18-02-2013 || Malmström || Italien || Torino || 21-02-2013 || Malmström || Borgmester Fassino Portugal || Coimbra || 22-02-2013 || Reding || Italien || Rom || 18-03-2013 || Tajani || Borgmester Alemanno (ikke genvalgt) Grækenland || Thessaloniki || 22-03-2013 || Reding || Borgmester Boutaris Italien || Pisa || 05-04-2013 || Potočnik || Borgmester Filippeschi Belgien || Ghent || 12-04-2013 || De Gucht || Borgmester Termont Belgien || Eupen || 23-04-2013 || Hahn || MEP Grosch, ministerpræsident (det tyske sprogfællesskab) Lambertz Belgien || Bruxelles || 04-05-2013 || Reding || (Tidligere) ministerpræsident for Bruxelles-regionen Picqué Tyskland || Düsseldorf || 08-05-2013 || Oettinger || MEP Klute Slovenien || Ljubljana || 09-05-2013 || Potočnik || Polen || Warszawa || 11-05-2013 || Lewandowski || Tjekkiet || Prag || 13-05-2013 || Füle || Minister for små virksomheder (Irland) Perry, formand for EU-udvalget i Tjekkiets parlament Bauer Italien || Ventotene || 27-05-2013 || Tajani || Borgmester Assenso Italien || Milano || 07-06-2013 || Hedegaard || Borgmester Pisapia Luxembourg || Esch || 30-06-2013 || Reding || MEP Goerens, arbejdsminister Schmit, MP Braz, minister for offentlige arbejder, landbrug, landdistrikter, arv og natur (Wallonien) Lutgen Polen || Warszawa || 11-07-2013 || Barroso, Reding || Premierminister Tusk, MEP Thun, tidligere premierminister Mazowiecki Grækenland || Heraklion || 12-07-2013 || Damanaki || MEP Danellis, guvernør Arnaoutakis Tyskland || Heidelberg || 16-07-2013 || Reding || Ministerpræsident (Baden-Württemberg) Kretschmann Bulgarien || Sofia || 23-07-2013 || Reding || Præsident Plevneliev Belgien || Namur || 13-09-2013 || Reding || Ministerpræsident Demotte Estland || Tallinn || 14-09-2013 || Kallas, Rehn || Italien || Trieste || 16-09-2013 || Reding || Europaminister Moavero Milanesi Finland || Helsinki || 24-09-2013 || Reding || MEP Pietikäinen Ungarn || Györ || 03-10-2013 || Andor || Europaminister Győri, MEP Őry Den Slovakiske Republik || Košice || 05-10-2013 || Šefčovic || Formand for det slovakiske parlament Paška Sverige || Stockholm || 15-10-2013 || Reding || Europaminiser Ohlsson, MEP Ludvigsson Belgien || Liège || 17-10-2013 || Barroso || Vicepremierminister Reynders (Belgien), økonomiminister (Wallonien) Marcourt Letland || Riga || 18-10-2013 || Piebalgs || Forsvarsminister Pabriks Μalta || Valletta || 07-11-2013 || Borg || Frankrig || Marseilles || 14-11-2013 || Reding || Justitsminister Taubira Cypern || Limassol || 28-11-2013 || Vassiliou || Østrig || Eisenstadt || 29-11-2013 || Hahn || Ministerpræsident (Burgenland) Niessl Belgien || Bruxelles || 05-12-2013 || Vassiliou || MEP Durant Litauen || Vilnius || 13-12-2013 || Reding || Online || Virtuel dialog || 16-01-2014 || Reding || Danmark || København || 06-02-2014 || Hedegaard || UK || London || 10-02-2014 || Reding || Europaminister Lidington Spanien || Barcelona || 23-02-2014 || Reding || Frankrig || Paris-Banlieue || 27-02-2014 || Barnier || Europaminister Repentin Kroatien || Zagreb || 03-03-2014 || Mimica || Tyskland || Koblenz || 10-03-2014 || Oettinger || Ministerpræsident (Rheinland-Pfalz) Dreyer, Europaminister (Rheinland-Pfalz) Conrad Nederlandene || Amsterdam || 14-03-2014 || Reding || Borgmester van der Laan Rumænien || Bukarest || 17-03-2014 || Ciolos || EU || Paneuropæisk dialog i Bruxelles || 27-03-2014 || Barroso, Reding, Rehn, Potočnik, Vassiliou, De Gucht, Damanaki, Hahn, Hedegaard, Andor, Mimica || MEP Roth-Behrendt, borgmester i Cadiz, Martinez Saiz