EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014AG0009

Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 9/2014 med henblik på vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område Vedtaget af Rådet den 23. juli 2014 EØS-relevant tekst

EUT C 349 af 3.10.2014, p. 1–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.10.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 349/1


RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 9/2014

med henblik på vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer (GMO'er) på deres område

Vedtaget af Rådet den 23. juli 2014

(EØS-relevant tekst)

2014/C 349/01

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 (5) er der etableret en sammenhængende retlig ramme for godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'er), som finder fuld anvendelse på GMO'er bestemt til dyrkningsformål i hele Unionen som frø eller andet planteformeringsmateriale (»GMO'er til dyrkning«).

(2)

I henhold til nævnte retlige ramme skal der foretages en risikovurdering for hver enkelt GMO til dyrkning, inden den godkendes til markedsføring på EU-markedet i overensstemmelse med bilag II til direktiv 2001/18/EF. Denne godkendelsesprocedure har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet samt forbrugernes interesser, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Der bør på hele Unionens område opnås og fastholdes det samme høje niveau for sundheds- og miljøbeskyttelse.

(3)

Genetisk modificerede sorter skal, ud over at være godkendt til markedsføring, desuden opfylde kravene i EU-retten om markedsføring af frø og planteformeringsmateriale, navnlig i Rådets direktiv 66/401/EØF (6), 66/402/EØF (7), 68/193/EØF (8), 98/56/EF (9), 99/105/EF (10), 2002/53/EF (11), 2002/54/EF (12), 2002/55/EF (13), 2002/56/EF (14), 2002/57/EF (15) og 2008/90/EF (16). Af nævnte direktiver indeholder direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF bestemmelser, der bemyndiger medlemsstaterne til under visse nærmere definerede betingelser at forbyde anvendelse af en sort på hele eller en del af deres område eller til at fastlægge passende betingelser for dyrkning af en sort.

(4)

Når en GMO er blevet godkendt til dyrkningsformål i henhold til Unionens retlige ramme for GMO'er, og den sort, der skal markedsføres, opfylder EU-rettens krav om markedsføringen af frø og planteformeringsmateriale, kan medlemsstaterne ikke forbyde, begrænse eller forhindre den frie handel med den pågældende GMO på deres område, medmindre andet er fastsat i EU-retten.

(5)

Erfaringen viser, at dyrkning af GMO'er er et spørgsmål, som der arbejdes mere indgående med på medlemsstatsplan. Spørgsmål vedrørende markedsføring og import af GMO'er bør fortsat reguleres på EU-plan for at opretholde det indre marked. I forbindelse med dyrkning kan der imidlertid være behov for større fleksibilitet i visse situationer, idet der er tale om et emne med en stærk national, regional og lokal dimension, i betragtning af sammenhængen med arealanvendelse, lokale landbrugsstrukturer og beskyttelse eller opretholdelse af habitater, økosystemer og landskaber. En sådan fleksibilitet må ikke have en negativ indvirkning på den fælles godkendelsesprocedure, navnlig evalueringsprocessen.

(6)

For at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er har nogle medlemsstater tyet til anvendelsen af beskyttelsesklausuler og nødforanstaltninger i henhold til artikel 23 i direktiv 2001/18/EF og artikel 34 i forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af enten nye eller supplerende oplysninger, der er fremkommet, efter at tilladelsen er givet, og som påvirker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af eksisterende oplysninger. Andre medlemsstater har gjort brug af meddelelsesproceduren i artikel 114, stk. 5 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver, at der forelægges nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet. Beslutningsprocessen har desuden vist sig at være særlig vanskelig for så vidt angår dyrkningen af GMO'er i lyset af tilkendegivelsen af nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet.

(7)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i TEUF har medlemsstaterne derfor under og efter godkendelsesproceduren mulighed for at beslutte at begrænse eller forbyde dyrkningen af en GMO på deres område med det resultat, at dyrkningen af en specifik GMO udelukkes på hele eller en del af den pågældende medlemsstats område. I denne forbindelse forekommer det hensigtsmæssigt i overensstemmelse med nærhedsprincippet at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at beslutte, hvorvidt de ønsker at dyrke GMO-afgrøder på deres område, uden at det påvirker risikovurderingen i ordningen med EU-godkendelse af GMO'er under eller efter godkendelsesproceduren, og uafhængigt af de foranstaltninger, som medlemsstaterne er berettiget til at træffeved anvendelse af direktiv 2001/18/EF for at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i andre produkter. Det bør lette beslutningsprocessen på GMO-området, hvis medlemsstaterne får denne mulighed. Samtidig bør forbrugernes, landbrugernes og virksomhedernes valgfrihed bevares, samtidig med at der skabes større klarhed for de berørte parter om dyrkningen af GMO'er i Unionen. Dette direktiv bør derfor bidrage til et velfungerende indre marked.

(8)

Under godkendelsesproceduren for en given GMO bør en medlemsstat have mulighed for at anmode Kommissionen om at forelægge anmelderen/ansøgeren dens krav om tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i den anmeldelse/ansøgning, der er indsendt i overensstemmelse med del C i direktiv 2001/18/EF eller i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 med det resultat, at dyrkning udelukkes på hele eller en del af den pågældende medlemsstats område. Kommissionen bør lette proceduren ved straks at forelægge medlemsstatens anmodning for anmelderen/ansøgeren, og anmelderen/ansøgeren bør svare på anmodningen inden for en fastsat tidsfrist.

(9)

Det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen bør tilpasses tilsvarende, hvis anmelderen/ansøgeren udtrykkeligt eller stiltiende giver samtykke til medlemsstatens anmodning inden for en fastsat tidsfrist fra Kommissionens meddelelse af anmodningen til anmelderen/ansøgeren. Hvis anmelderen/ansøgeren modsætter sig anmodningen, bør anmelderen/ansøgeren underrette Kommissionen og medlemsstaterne herom. En afvisning fra anmelderen/ansøgeren med hensyn til at tilpasse det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen berører dog ikke Kommissionens beføjelser til i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2001/18/EF eller artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003 at foretage en sådan tilpasning, når det er hensigtsmæssigt, i lyset af den miljørisikovurdering, som gennemføres af Den Europæiske Fødevareautoritet (»autoriteten«).

(10)

En medlemsstat bør endvidere, og kun hvis anmelderen/ansøgeren har afvist at tilpasse det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen for en GMO efter anmodning fra den pågældende medlemsstat, have mulighed for at træffe begrundede foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkningen af den tidligere godkendte GMO på hele eller dele af dens område, baseret på andre grunde end dem, der er vurderet i henhold til det harmoniserede EU-regelsæt (dvs. direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003), som er i overensstemmelse med EU-retten. Disse grunde kan være relateret til miljøpolitiske eller landbrugspolitiske mål eller andre tvingende grunde, som f.eks. fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virkninger, sameksistens og offentlig orden. Disse grunde kan gøres gældende enkeltvis eller i kombination, afhængigt af de særlige omstændigheder i den medlemsstat, den region eller det område, hvor disse foranstaltninger skal gælde.

(11)

Det niveau for beskyttelse af menneskers eller dyrs sundhed og af miljøet, der er fastsat på EU-plan, muliggør en ensartet videnskabelig vurdering i hele Unionen, og nærværende direktiv bør ikke ændre på denne situation. For at undgå indblanding i de beføjelser, der tildeles de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen i henhold til direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003, bør en medlemsstat derfor alene benytte grunde relateret til miljøpolitiske mål, som ikke strider mod vurderingen af risici for sundheden og miljøet, der sker inden for rammerne af godkendelsesprocedurerne i direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003, som f.eks. opretholdelsen af visse typer naturlige og landskabsmæssige særpræg, visse habitater og økosystemer samt specifikke økosystemfunktioner og -tjenester.

(12)

Medlemsstaterne bør også være i stand til at begrunde de afgørelser, de træffer i henhold til direktiv 2001/18/EF, med socioøkonomiske virkninger, som kan opstå af dyrkningen af en GMO på den pågældende medlemsstats område. Selv om Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 (17) har behandlet spørgsmålet om sameksistens, bør medlemsstaterne også have mulighed for at træffe foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkningen af godkendte GMO'er på hele eller dele af deres område i henhold til dette direktiv. Disse grunde kan være, at det er upraktisk eller det umuligt at gennemføre sameksistensforanstaltninger på grund af specifikke geografiske forhold, behovet for at undgå forekomsten af GMO'er i andre produkter, som f.eks. specifikke eller særlige produkter, behovet for at beskytte mangfoldigheden i landbrugsproduktionen eller behovet for at sikre frøenes og planteformeringsmaterialets renhed. Desuden har Kommissionen, som det blev anmodet om i Rådets konklusioner af 5. december 2008 om genetisk modificerede organismer, rapporteret til Europa-Parlamentet og Rådet om socioøkonomiske virkninger af GMO-dyrkning. Denne rapport kan indeholde værdifulde oplysninger for de medlemsstater, der overvejer at træffe afgørelser på grundlag af dette direktiv.

(13)

De begrænsninger eller forbud, der vedtages i henhold til dette direktiv, bør vedrøre dyrkningen og ikke den frie bevægelighed for og import af genetisk modificerede frø og genetisk modificeret planteformeringsmateriale, der udgør eller indgår i produkter og høstprodukter heraf, og bør ydermere være i overensstemmelse med traktaterne, navnlig princippet om ikkeforskelsbehandling mellem nationale og ikkenationale produkter, proportionalitetsprincippet og artikel 34, artikel 36 og artikel 216, stk. 2, i TEUF.

(14)

Foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne i henhold til dette direktiv bør være underlagt en kontrol- og oplysningsprocedure på EU-plan. Under hensyn til kontrollen og informationen på EU-plan er det ikke nødvendigt også at anvende Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/34/EF (18). Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde dyrkningen af en GMO på hele eller dele af deres område fra datoen for EU-godkendelsens ikrafttræden og senest to år efter den dato, hvor tilladelsen/godkendelsen gives, forudsat at en fastlagt standstillperiode, hvori Kommissionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger om de foreslåede foranstaltninger, er udløbet.

(15)

Afgørelser om begrænsning af eller forbud mod dyrkningen af GMO'er i medlemsstaterne på hele eller dele af deres område forhindrer ikke, at der gennemføres bioteknologisk forskning, såfremt alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger overholdes i forbindelse med forskningen.

(16)

Når nye og objektive omstændigheder berettiger en tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen/godkendelsen af en GMO og under alle omstændigheder tidligst to år efter den dato, hvor tilladelsen/godkendelsen gives, bør en medlemsstat gennem Kommissionen kunne anmode indehaveren af tilladelsen/godkendelsen om at tilpasse det geografiske anvendelsesområde. Hvis indehaveren af tilladelsen/godkendelsen ikke udtrykkeligt eller stiltiende giver samtykke, bør medlemsstaten have mulighed for at vedtage begrundede foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkning af den pågældende GMO. Den pågældende medlemsstat bør meddele Kommissionen et udkast til disse foranstaltninger mindst 75 dage inden vedtagelsen for at give Kommissionen lejlighed til at fremsætte bemærkninger, og den bør afstå fra at vedtage og gennemføre disse foranstaltninger i denne periode. Efter udløbet af den fastlagte standstillperiode bør medlemsstaten have mulighed for at vedtage foranstaltningerne enten i den oprindeligt foreslåede form eller som ændret for at tage hensyn til Kommissionens bemærkninger.

(17)

En medlemsstat bør have mulighed for at anmode den kompetente myndighed eller Kommissionen om at reintegrere hele eller en del af sit område, der tidligere var udelukket, i det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen/godkendelsen. I så fald bør det ikke være nødvendigt at videresende anmodningen til indehaveren af tilladelsen/godkendelsen og bede om dennes samtykke. Den kompetente myndighed, der har udstedt den skriftlige tilladelse, eller Kommissionen bør i henhold til henholdsvis direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003 ændre det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen eller afgørelsen om godkendelsen i overensstemmelse hermed.

(18)

Skriftlige tilladelser eller afgørelser om godkendelser udstedt eller vedtaget med et geografisk anvendelsesområde, der er afgrænset til bestemte områder, eller foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv med henblik på at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er bør ikke forhindre eller begrænse andre medlemsstaters brug af godkendte GMO'er. Derudover bør dette direktiv og de nationale foranstaltninger, der vedtages i medfør heraf, ikke berøre krav i EU-retten vedrørende utilsigtet og tilfældig forekomst af GMO'er i sorter af frø og planteformeringsmateriale, der ikke er genetisk modificeret, og ikke forhindre dyrkningen af sorter, der opfylder disse krav.

(19)

Forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at henvisninger i del A og D i direktiv 2001/18/EF til GMO'er, der er godkendt i henhold til del C i samme direktiv, anses for ligeledes at finde anvendelse på GMO'er, der er godkendt i henhold til nævnte forordning. Foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne i henhold til direktiv 2001/18/EF, bør således også finde anvendelse på GMO'er, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003.

(20)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den frie bevægelighed for konventionelle frø, konventionelt planteformeringsmateriale og høstudbyttet heraf i medfør af den relevante EU-ret og i overensstemmelse med TEUF.

(21)

For at forene dette direktivs målsætninger med de erhvervsdrivendes legitime interesser vedrørende GMO'er, der er blevet godkendt, eller som var ved at blive godkendt, inden dette direktivs ikrafttræden, bør der fastsættes passende overgangsforanstaltninger. Overgangsforanstaltninger er også begrundet i nødvendigheden af at undgå at skabe mulig konkurrenceforvridning ved at behandle nuværende indehavere af godkendelser anderledes end fremtidige ansøgere om godkendelse. Af hensyn til retssikkerheden bør det tidsrum, hvori der kan vedtages sådanne overgangsforanstaltninger, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at sikre en smidig overgang til den nye ordning. Sådanne overgangsforanstaltninger bør derfor give medlemsstaterne mulighed for at anvende dette direktivs bestemmelser på produkter, der er blevet godkendt, eller som var ved at blive godkendt, inden dette direktivs ikrafttræden, forudsat at godkendte genetisk modificerede sorter af frø og planteformeringsmateriale, der allerede er lovligt plantet, ikke påvirkes.

(22)

Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 udstikker retningslinjer til medlemsstaterne om udvikling af sameksistensforanstaltninger, herunder i grænseområder.

(23)

Direktiv 2001/18/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2001/18/EF indsættes følgende artikler:

»Artikel 26b

Dyrkning

1.   Under godkendelsesproceduren for en given GMO eller ved fornyelsen af tilladelsen/godkendelsen kan en medlemsstat gennem Kommissionen anmode anmelderen/ansøgeren om at tilpasse det geografiske anvendelsesområde i den anmeldelse/ansøgning, der er indsendt i overensstemmelse med del C i dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003 med det resultat, at dyrkning skal være udelukket på hele eller en del af den pågældende medlemsstats område. Denne anmodning meddeles til Kommissionen senest 30 dage fra datoen for videresendelsen af evalueringsrapporten, jf. dette direktivs artikel 14, stk. 2, eller fra modtagelsen af autoritetens udtalelse, jf. artikel 6, stk. 6, og artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1829/2003. Kommissionen meddeler straks medlemsstatens anmodning til anmelderen/ansøgeren og til de øvrige medlemsstater.

2.   Hvis en anmelder/ansøger modsætter sig en anmodning fra en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1, skal anmelderen/ansøgeren underrette Kommissionen og medlemsstaterne senest 30 dage efter Kommissionens meddelelse af anmodningen. I tilfælde af udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra anmelderen/ansøgeren foretages tilpasningen af det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen i den skriftlige tilladelse eller godkendelse.

Den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og, når det er relevant, den afgørelse, der er udstedt i henhold til artikel 19, samt den afgørelse om godkendelse, der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, udstedes på grundlag af anmeldelsens/ansøgningens anvendelsesområde, som anmelderen/ansøgeren udtrykkeligt eller stiltiende har givet samtykke til.

3.   Hvis ansøgeren/anmelderen modsætter sig tilpasningen af dennes anmeldelses/ansøgnings geografiske anvendelsesområde svarende til en anmodning fra en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel, kan den pågældende medlemsstat vedtage foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkningen på hele eller dele af sit område af den GMO, der tidligere er godkendt i overensstemmelse med del C i dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten, begrundede, forholdsmæssige og ikkediskriminerende og i tillæg hertil er baseret på tungtvejende grunde, som f.eks. vedrører:

a)

andre miljøpolitiske mål end dem, der er vurderet i henhold til dette direktiv og forordning (EF) nr. 1829/2003

b)

fysisk planlægning

c)

arealanvendelse

d)

socioøkonomiske virkninger

e)

undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter, jf. dog artikel 26a

f)

landbrugspolitiske mål

g)

offentlig orden.

Disse grunde kan gøres gældende enkeltvis eller i kombination, med undtagelse af grunden i litra g), der ikke kan gøres gældende enkeltvis, afhængigt af de særlige omstændigheder i den medlemsstat, den region eller det område, hvor disse foranstaltninger skal gælde, men må under ingen omstændigheder stride mod den miljørisikovurdering, som er udført i medfør af dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003.

4.   En medlemsstat, der agter at vedtage foranstaltninger i henhold til stk. 3 i denne artikel, meddeler først Kommissionen et udkast til disse foranstaltninger og de påberåbte grunde. Denne meddelelse kan finde sted, før GMO-godkendelsesproceduren i henhold til del C i dette direktiv eller i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 er tilendebragt. I en periode på 75 dage, som begynder fra datoen for meddelelsen, gælder følgende:

a)

den berørte medlemsstat afstår fra at vedtage og gennemføre disse foranstaltninger, og

b)

Kommissionen kan fremsætte de bemærkninger, den finder hensigtsmæssige.

Ved udløb af perioden på 75 dage, som omhandlet i første afsnit, og senest to år efter den dato, hvor tilladelsen/godkendelsen er givet, kan den berørte medlemsstat vedtage foranstaltningerne enten i den oprindeligt foreslåede form eller som ændret for at tage hensyn til eventuelle bemærkninger fra Kommissionen. Disse foranstaltninger meddeles straks til Kommissionen, de andre medlemsstater og anmelderen/ansøgeren.

5.   Hvis en medlemsstat efter godkendelsen af en GMO i henhold til dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003 og tidligst to år efter den dato, hvor tilladelsen/godkendelsen gives, finder, at nye objektive omstændigheder berettiger til en tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen/godkendelsen, kan den anvende proceduren i stk. 1-4 på tilsvarende måde, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke påvirker dyrkningen af godkendte GMO-frø og godkendt planteformeringsmateriale, der var plantet lovligt, før disse foranstaltninger blev vedtaget.

6.   Hvis en medlemsstat ønsker, at hele eller en del af dens område, der tidligere var udelukket i medfør af stk. 2, bliver reintegreret i det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen/godkendelsen, kan den fremsætte en anmodning herom til den kompetente myndighed, der udstedte den skriftlige tilladelse i henhold til dette direktiv, eller til Kommissionen, hvis den pågældende GMO blev godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003. Den kompetente myndighed, der har meddelt den skriftlige tilladelse, eller i givet fald Kommissionen, ændrer det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen eller afgørelsen om godkendelsen i overensstemmelse hermed.

7.   Med henblik på en tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen/godkendelsen af en GMO i henhold til stk. 5 og 6, og på betingelse af, at indehaveren af tilladelsen/godkendelsen i henhold til stk. 5 udtrykkeligt eller stiltiende giver samtykke til anmodningen fra medlemsstaten, gælder følgende:

a)

for en GMO, der er godkendt i henhold til dette direktiv, ændrer den kompetente myndighed, der har udstedt den skriftlige tilladelse, det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen i overensstemmelse hermed og underretter Kommissionen, medlemsstaterne og indehaveren af godkendelsen, når dette er tilendebragt

b)

for en GMO, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003, ændrer Kommissionen afgørelsen om godkendelsen i overensstemmelse hermed uden at anvende proceduren i artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning. Kommissionen giver medlemsstaterne og indehaveren af godkendelsen meddelelse herom.

8.   Hvis en medlemsstat har tilbagekaldt foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 3 og 4, underretter den straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

9.   Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, berører ikke den frie bevægelighed for godkendte GMO'er, der udgør eller indgår i produkter.

Artikel 26c

Overgangsforanstaltninger

1.   Fra den … (19) til den … (20) kan en medlemsstat gennem Kommissionen anmode anmelderen/ansøgeren om at tilpasse det geografiske anvendelsesområde i en indgivet anmeldelse/ansøgning eller i en godkendelse, som er meddelt i henhold til dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003, inden den … (19). Kommissionen meddeler straks medlemsstatens anmodning til anmelderen/ansøgeren og de øvrige medlemsstater.

2.   Hvis ansøgningen er under behandling, og anmelderen/ansøgeren udtrykkeligt eller stiltiende har givet samtykke til en sådan anmodning inden for 30 dage fra meddelelsen af anmodningen, tilpasses det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen i overensstemmelse hermed. Den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og i givet fald den afgørelse, der er udstedt i henhold til artikel 19, samt den afgørelse om godkendelse, der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, skal udstedes på grundlag af anmeldelsens/ansøgningens anvendelsesområde, som anmelderen/ansøgeren udtrykkeligt eller stiltiende har givet samtykke til.

3.   Hvis der allerede er meddelt godkendelse, og indehaveren af tilladelsen udtrykkeligt eller stiltiende har givet samtykke til en anmodning senest 30 dage efter meddelelsen af den i stk. 1 nævnte anmodning, er tilladelsen som tilpasset af indehaveren af godkendelsen. For en skriftlig tilladelse i henhold til dette direktiv ændrer den kompetente myndighed det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen i overensstemmelse hermed som udtrykkeligt eller stiltiende givet samtykke til af indehaveren af godkendelsen og underretter Kommissionen og medlemsstaterne og indehaveren af godkendelsen, når dette er tilendebragt. For en godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 ændrer Kommissionen afgørelsen om godkendelsen i overensstemmelse hermed uden at anvende proceduren i artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning. Kommissionen giver medlemsstaten og indehaveren af godkendelsen meddelelse herom.

4.   Hvis en anmelder/ansøger eller, alt efter tilfældet, en indehaver af godkendelsen modsætter sig en sådan anmodning, finder artikel 26b, stk. 3-9, tilsvarende anvendelse.

5.   Nærværende artikel berører ikke dyrkningen af godkendte GMO-frø og godkendt planteformeringsmateriale, der var plantet lovligt, før dyrkningen af GMO'en blev begrænset eller forbudt i medlemsstaten.

6.   Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, berører ikke den frie bevægelighed for godkendte GMO'er, der udgør eller indgår i produkter.

Artikel 2

Senest 4 år efter den … (21) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv, herunder effektiviteten af de bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på hele eller dele af deres område, samt et velfungerende indre marked. Rapporten kan ledsages af lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen finder hensigtsmæssige. Kommissionen rapporterer også om fremskridt hen imod at give normativ status til de forbedrede 2010 autoritetsretningslinjer om den miljømæssige risikovurdering af genetisk modificerede planter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 51.

(2)  EUT C 104 af 2.4.2011, s. 62.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2011 (EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 350) og Rådets førstebehandlingsholdning af 23.7.2014. Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1).

(6)  Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298).

(7)  Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn (EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309).

(8)  Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin (EFT L 93 af 17.4.1968, s. 15).

(9)  Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale (EFT L 226 af 13.8.1998, s. 16).

(10)  Rådets direktiv 99/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17).

(11)  Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).

(12)  Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 12).

(13)  Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33).

(14)  Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60).

(15)  Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).

(16)  Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8).

(17)  Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 om retningslinjer for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er i konventionelle og økologiske afgrøder (EUT C 200 af 22.7.2010, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37).

(19)  Ikrafttrædelsesdatoen for direktivet i dokument st 10972/14.

(20)  Ikrafttrædelsesdatoen + 6 måneder for direktivet i dokument 10972/14.«

(21)  Datoen for dette direktivs ikrafttræden.


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Kommissionen vedtog den 13. juli 2010 sit forslag til forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres område (1).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog sin udtalelse den 9. december 2010. Regionsudvalget vedtog sin udtalelse den 28. januar 2011.

Europa-Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsholdning den 5. juli 2011 (2).

II.   FORMÅL

Forslaget har til formål at indføre hjemmel i EU's lovgivning om GMO'er til, at medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er, som er godkendt på EU-plan. Disse begrænsninger eller forbud kan omfatte hele en medlemsstats område eller dele heraf.

III.   ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

1.

Europa-Parlamentet vedtog 28 ændringer til Kommissionens forslag. Selv om Rådet har fulgt den generelle retning af disse ændringer på en række vigtige punkter (f.eks. indførelsen af særlige grunde, som kan begrunde de nationale begrænsninger), foretrak det en anden tilgang på de fleste andre punkter.

Rådets førstebehandlingsholdning indeholder også en række andre ændringer end dem, der er omhandlet i Europa-Parlamentets holdning.

Kommissionen har tilkendegivet, at den kan acceptere Rådets førstebehandlingsholdning.

2.

Rådet mener ligesom Kommissionen, at hovedformålet med forslaget er at sikre et velfungerende indre marked og samtidig give medlemsstaterne mulighed for at træffe deres egne beslutninger om dyrkningen af godkendte GMO'er. I det omfang det berører andre hensyn, f.eks. miljøet, er disse andre hensyn sekundære i forhold til hovedformålet. Rådets holdning er derfor baseret på artikel 114 og ikke artikel 192 i TEUF.

Forslaget blev ganske vist oprindeligt fremsat som en forordning, men efter en nærmere gennemgang forekom det mere hensigtsmæssigt at ændre den retlige form til et direktiv, dog et uden gennemførelsesperiode i betragtning af den frivillige karakter af de pågældende bestemmelser Den retlige form som forordning ville have været hensigtsmæssig, hvis hensigten havde været at skabe rettigheder for og pålægge forpligtelser direkte på de erhvervsdrivende, men forslagets logik (både i dets oprindelige form og som ændret af Europa-Parlamentet) er at give medlemsstaterne ret til at træffe beslutning om dyrkningen, uden at de reelt forpligtes til at træffe nogen som helst beslutning om at begrænse dyrkningen.

For at forstyrre det indre marked så lidt som muligt og samtidig lette godkendelsesproceduren for GMO'er fandt Rådet det hensigtsmæssigt at indføre en mekanisme, hvor medlemsstaterne kan nå til enighed om begrænsninger med de erhvervsdrivende (via Kommissionen). Denne mekanisme vil kunne give de erhvervsdrivende såvel som medlemsstaterne størst mulig retlig sikkerhed. En stor del af den nye tekst, Rådet har indsat, er af teknisk art og vedrører proceduren til at sikre, at mekanismen kan fungere i praksis.

Er det ikke muligt at nå til enighed med de erhvervsdrivende, vil medlemsstaterne kunne indføre foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkningen, når en række vigtige betingelser er opfyldt. Rådet mente ligesom Europa-Parlamentet også, at der bør indsættes en ikkeudtømmende liste over grunde i teksten. På dette punkt ligger de vigtigste forskelle mellem Rådets og Europa-Parlamentets tekst i vægten og detaljeringsgraden. Rådet finder, at det er af afgørende betydning at sikre, at de grunde, der gøres gældende for at begrænse dyrkningen, ikke er i strid med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets videnskabelige risikovurdering.

Rådet har fulgt Parlamentet og indsat passende bestemmelser for at respektere de legitime forventninger hos landbrugere, der allerede har plantet GM-afgrøder, inden der vedtages nationale foranstaltninger. Rådet fandt dog, at det, da forslaget udelukkende omhandler dyrkning og ikke markedsføring som sådan, ikke var nødvendigt at ændre artikel 22 i direktiv 2001/18 som foreslået af Parlamentet. Rådet mente tværtimod, at det er vigtigt at sikre, at foranstaltninger, der begrænser dyrkningen, ikke utilsigtet fører til, at handlen med godkendte GMO'er, herunder planteformeringsmateriale, bliver ulovlig.

Endvidere er der med hensyn til sameksistens blevet indsat en ny betragtning, der henviser til Kommissionens seneste henstilling på dette område. Denne henstilling udstikker retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i andre produkter på deres område og i grænseområder.

Eftersom det er rimeligt at antage, at der indføres godkendelsesprocedurer, når forslaget er endeligt vedtaget, forekom det nødvendigt at indsætte passende overgangsbestemmelser.

Endelig mente Rådet ikke, at der bør indsættes en forpligtelse til at stille krav om en ordning for økonomisk hæftelse, især på grund af manglen på oplysninger om omkostningerne, den administrative byrde og andre konsekvenser, som en sådan ordning kan have, herunder i forbindelse med medlemsstaternes privatretlige systemer.

IV.   KONKLUSION

Rådet er klar over, at det har valgt en anden tilgang end Europa-Parlamentet, men den overordnede retning, som de to institutioner har fulgt, er i det store hele den samme. Rådet ser derfor frem til konstruktive drøftelser med Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen med henblik på snarlig vedtagelse af direktivet.


(1)  Dokument 12371/10 ADD 1 — COM(2010) 375 endelig.

(2)  Dokument 11037/11.


Top