52013SC0054

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN

Ledsagedokument til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om oprettelse af et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet

1.           Indledning

I de seneste par år har udviklingen af en europæisk tjeneste for overvågning og sporing i rummet (SST) været genstand for en politisk debat blandt EU-ministre med ansvar for rumpolitikken. Resultatet af disse diskussioner, som afspejles i adskillige konklusioner fra Rådet, viser, at der blandt medlemsstaterne, satellitoperatører og andre interessenter er enighed om behovet for at beskytte infrastrukturen i rummet, og at etableringen af en europæisk SST-tjeneste skal ske under EU's ledelse (med teknisk FoU-bistand fra Den Europæiske Rumorganisation) og skal baseres på eksisterende kapacitet, som skal suppleres med nye aktiver. Desuden er den offentlige opinion opmærksom på og bakker op om behovet for at beskytte infrastrukturen i rummet (der er gennemført to høringer af den brede offentlighed i løbet af de seneste tre år).

2.           Problemstilling

2.1.        Kritiske europæiske ruminfrastrukturer er ikke tilstrækkeligt sikrede

Rumbaserede systemer har en lang række anvendelsesområder, der spiller en grundlæggende rolle i folks hverdag (tv, internet, GPS osv.). De har også fået kritisk betydning for gennemførelsen af EU-politikker. Med Galileo og EGNOS vil EU snart selv blive en af de største satellitoperatører i Europa. Men infrastrukturer i rummet udsættes i stadig højere grad for risikoen for kollisioner mellem rumfartøjer og i endnu højere grad mellem rumfartøjer og rumskrot. Rumskrot er blevet den alvorligste trussel mod levedygtigheden af aktiviteter i rummet.

For at afhjælpe risikoen for kollisioner er det nødvendigt at identificere og overvåge satellitter og rumskrot, så satellitoperatørerne kan blive advaret og flytte deres satellitter. Denne aktivitet, som er yderst følsom med hensyn til den nationale sikkerhed, kaldes for overvågning og sporing i rummet (SST). SST er også en aktivitet, der kan anvendes af både civile og militære brugere. En SST-tjeneste omfatter tre grundlæggende funktioner:

– sensorfunktion: radarer og teleskoper til identificering og sporing af rumfartøjer og skrot

– processeringsfunktion: til at fastslå sandsynligheden af en kollision eller beregne, hvilken bane objekter i rummet vil tage ind i atmosfæren

– frontdeskfunktion: at varetage formidlingen af SST-oplysninger (f.eks. alarmer om kollisionsrisiko, varsler om objekter, der er på vej ind i atmosfæren) til satellitoperatører og relevante myndigheder.

I dag har Europa ikke nogen SST-tjeneste: Den nuværende sensorkapacitet er utilstrækkelig og usammenhængende, processeringskapaciteten er meget begrænset, og der findes overhovedet ikke nogen frontdeskfunktion. Desuden findes der ingen velegnede alternativer på internationalt plan, heller ikke det amerikanske system, som ikke er præcist nok, eller andre systemer, som ikke er åbne for internationalt samarbejde.

2.2.        Øget kollisionsrisiko på grund af rumskrot

I løbet af det seneste halve århundrede har man regelmæssigt sendt objekter ud i rummet. Dette materiale kredser om Jorden ved meget høje hastigheder og uden nogen form for kontrol og udgør en stadig større risiko i forbindelse med opsendelse af rumfartøjer og anvendelsen af disse på grund af risikoen for kollision med andet skrot eller andre rumfartøjer, der befinder sig i kredsløb.

Ifølge de seneste skøn befinder 16 000 objekter, der er større end 10 cm, sig i kredsløb om Jorden. Disse er katalogiseret, mens mellem 300 000 og 600 000 objekter, der er større end 1 cm, ikke er katalogiseret. Ifølge ESA vil antallet af objekter på mere end 1 cm fortsat stige og vil i 2020 nå op på omtrent 1 million stykker skrot. Desuden vurderer man, at der findes mere end 300 millioner objekter, der er større end 1 mm. Langt størstedelen af disse objekter i rummet befinder sig i de kommercielt mest interessante områder af det ydre rum. Ifølge de mest konservative skøn (baseret på delvist sporbare objekter) ligger kollisionsrisikoen i øjeblikket på én kollision hvert tredje år.

2.3.        Manøvrer for at undgå kollision forkorter satellitters levetid

Eftersom kollisionsrisikoen for potentielt sporbart eller ikke-sporbart skrot er vanskelig at forudsige, foretager satellitoperatører ofte undvigemanøvrer på grundlag af alarmer om rumskrot, der passerer tæt forbi satellitterne.

Alle undvigemanøvrer kræver brændstof, hvilket forkorter satellitternes aktive levetid eller gør det nødvendigt at medbringe mere brændstof i kredsløb, hvilket øger omkostningerne ved opsendelsen. Som følge af de unøjagtige data om de pågældende objekters position kan man endvidere gå ud fra, at en lang række manøvrer måske ikke er uundgåelige, men skal foretages som en forholdsregel, der medfører øgede omkostninger.

2.4.        Når rumskrot eller rumfartøjer ude af kontrol bevæger sig ned mod Jorden igen, truer det EU-borgernes sikkerhed

Rumfartøjer og rumskrot, der bevæger sig ned mod Jorden igen, udgør en stigende risiko for Jordens befolknings sikkerhed og sundhed. Mens aktive rumfartøjers genindtrængning i atmosfæren sker kontrolleret (f.eks. de amerikanske rumfærger, den russiske Soyuz og den europæiske ATV (Automated Transfer Vehicle)), bevæger inaktive satellitter og skrot sig ofte ned gennem atmosfæren på en ukontrolleret måde.

Evnen til at forudsige en genstands bane (som er yderst afhængig af et rumovervågningssystems overvågnings- og sporingskapacitet) er af central betydning med henblik på at afbøde risici i forbindelse med genindtrængen i atmosfæren. Med et stigende antal satellitter i kredsløb må antallet af ukontrollerede genindtrængninger forventes at stige i de kommende år.

2.5.        Oversigt over estimerede tab på årsbasis som følge af risici ved rumskrot

På grundlag af de foreliggende data og estimaterne for væksten på markedet blev de årlige kvantificerbare tab som følge af kollisioner og manøvrer for at undgå kollisioner (f.eks. som følge af tab af satellitter, satellitternes forkortede levetid og mistede indtægter fra satellitten) vurderet til et samlet beløb på 140 mio. EUR. Eftersom antallet af aktive satellitter i kredsløb ventes at stige med 50 % inden for de kommende 10 år, kan de skønnede årlige tab forventes at stige til 210 mio. EUR i det næste årti.

Disse omkostninger er næsten med sikkerhed kun en lille brøkdel af de mulige ikke-kvantificerbare omkostninger og i en vis udstrækning af de ikke-kvantificerbare følger af manglen på en europæisk overvågnings- og sporingskapacitet i rummet. Tabet af en satellit kan f.eks. medføre tab af kritisk satellitkommunikationskapacitet i en nødsituation, der fører til tab af menneskeliv.

3.           EU's ret til at handle og analyse af nærhedsprincippet

I henhold til artikel 189 i TEUF har EU ret til at udforme en europæisk rumpolitik, idet man bygger videre på Den Europæiske Rumorganisations og medlemsstaternes tidligere resultater og giver Europa-Kommissionen et klart mandat til at udøve sin initiativret. Rumpolitikken defineres som en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne.

Gennem diskussioner med interessenterne i de senere år har det vist sig, at oprettelsen af operationelle europæiske SST-tjenester vil kræve indgriben fra EU's side. Dette er resultatet af en aftale mellem ESA og EU's ministre med ansvar for rummet. I denne forbindelse vil en europæisk SST-tjeneste have en sikkerhedsdimension, som EU, i modsætning til ESA (et FoU-agentur), har kompetence til at håndtere.

EU søger ikke at erstatte initiativer, som medlemsstaterne har taget individuelt eller inden for rammerne af ESA. EU søger at supplere foranstaltninger, der er truffet på disse niveauer (navnlig inden for ESA's forberedende SSA-program), og styrke koordineringen, når denne koordinering er nødvendig for at nå de fælles mål.

EU's deltagelse er nødvendig for at samle de investeringer, der kræves for at finansiere visse rumprojekter, oprette styringsordninger, definere en datapolitik og sikre, at eksisterende og fremtidig kapacitet kan arbejde sammen på en koordineret og effektiv måde, der sikrer et solidt og interoperabelt system til gavn for alle relevante europæiske interessenter.

Desuden søger man med de foreslåede EU-foranstaltninger ikke at erstatte eller kopiere eksisterende foranstaltninger på internationalt eller multilateralt niveau, eftersom disse foranstaltninger ikke vil løse det foreliggende problem, men kun vil mindske væksten i mængden af rumskrot på længere sigt.

4.           Mål

Det overordnede mål med det foreslåede initiativ er den langsigtede tilgængelighed og sikkerhed for europæiske og nationale ruminfrastrukturer og -tjenester, der spiller en væsentlig rolle for de europæiske økonomiers og samfunds problemfrie funktion og de europæiske borgeres sikkerhed.

Specifikke mål || Operationelle mål

(a) Mindske risikoen ved opsendelse af europæiske rumfartøjer (b) Vurdere og reducere risikoen for kollisioner for europæiske rumfartøjer i kredsløb og give operatører af rumfartøjer mulighed for en mere effektiv planlægning og gennemførelse af afbødende foranstaltninger (f.eks. mere præcise manøvrer for at undgå kollisioner, at undgå unødvendige manøvrer, der i sig selv er risikable og nedsætter satellittens levetid) (c) Overvåge rumfartøjers eller rumskrots ukontrollerede genindtrængning i Jordens atmosfære og udsende mere præcise og effektive tidlige varsler til nationale sikkerheds- og civilbeskyttelsesmyndigheder/beredskabsmyndigheder med henblik på at reducere de potentielle risici for europæiske borgeres sikkerhed og sundhed samt afhjælpe potentielle skader på kritiske infrastrukturer på jorden. || (a) oprette en operationel rumovervågnings- og sporingskapacitet på europæisk niveau på grundlag af eksisterende europæiske og nationale aktiver, der samtidig er i stand til at integrere fremtidige nye aktiver (b) indføre en hensigtsmæssig styringsstruktur (c) definere og gennemføre principper vedrørende datapolitik til håndtering af SST-oplysninger gennem den europæiske SST-kapacitet (d) definere og levere SST-tjenester, der er tilgængelige for alle europæiske og nationale offentlige og private/kommercielle aktører (e) sikre den nødvendige kvalitet af SST-tjenesterne samt hensigtsmæssige operationelle bestemmelser (f) overvåge gennemførelsen og den effektive funktion af den foreslåede operationelle SST-kapacitet og de operationelle SST-tjenester samt sikre et bæredygtigt bidrag via EU-finansiering.

5.           Politiske valgmuligheder

5.1.        Scenario 1: Basisscenarie: Ingen økonomisk deltagelse i SST fra EU's side

I basisscenariet vil EU ikke iværksætte nogen foranstaltninger eller yde nogen støtte overhovedet (juridisk eller økonomisk) til etableringen og den operationelle levering af europæiske SST-tjenester.

Som følge af den manglende organisatoriske ramme er det usandsynligt, at der vil udvikle sig et bredere samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at etablere en egentlig europæisk SST-kapacitet og operationelle europæiske SST-tjenester.

Eftersom medlemsstaterne ikke anser etableringen af en europæisk SST-tjeneste for en opgave, der bør overdrages til ESA, kan man desuden ikke forvente, at der vil blive etableret operationelle SST-tjenester på europæisk plan under basisscenariet.

Samarbejdet mellem EU's medlemsstater og tredjelande ventes at forblive på sit nuværende niveau.

Der findes initiativer til afhjælpning af problemer med rumskrot på internationalt plan, hvor man søger at hindre den eksponentielle vækst i mængden af skrot. Disse initiativer er muligvis kun effektive på langt sigt, selv om disse foranstaltninger ikke kan erstatte kortsigtede afbødende foranstaltninger som f.eks. manøvrer for at undgå kollision.

5.2.        Scenario 2: Partnerskabsmetode – EU-finansiering til den europæiske SST's frontdeskfunktion

Dette scenario vil føre til en reduktion af kollisionsrisikoen med en faktor 3 til 5 og dermed en reduktion af de økonomiske tab på grund af fejl på satellitter eller ødelagte satellitter med samme faktor. Blandt eksperter hersker der enighed om, at for at opnå en sådan reduktion skal sensorfunktionen udvikles ved at sammenkæde eksisterende aktiver og få dem til at fungere som et netværk samt ved at tilføje en sporingsradar, en overvågningsradar, otte teleskoper og et datacenter til dette netværk Disse aktiver skal kædes sammen via sikrede linjer. Der skal etableres en processeringsfunktion, som skal benyttes til at beregne sandsynligheden af en kollision eller genindtrængningsbanen for objekter fra rummet. Der skal også oprettes en frontdeskfunktion, der skal videresende alarmer og håndtere forespørgsler fra SST-brugere.

Dette vil kræve en samlet investering fra EU og medlemsstaterne på omkring 60 mio. EUR om året (nærmere oplysninger findes i bilag V om beregningsmetoden). Ifølge det mest konservative skøn vil det nuværende skønnede årlige tab på 140 mio. EUR kunne reduceres til mellem 28 og 46 mio. EUR.

I dette scenario skal der oprettes operationelle europæiske SST-tjenester i partnerskab med EU-medlemsstater, der ejer relevante aktiver. EU skal definere de juridiske rammer for etablering og drift af europæiske SST-tjenester (på grundlag af eksisterende sensorer og kapacitet, som disse medlemsstater måtte beslutte at udvikle), inklusive datapolitikken.

Et konsortium af medlemsstater vil få ansvaret for sensorfunktionen og processeringsfunktionen i den europæiske SST-kapacitet. Frontdeskfunktionen skal overdrages til en eksisterende operationel enhed/agentur med sikkerhedsgodkendelse til at håndtere SST-oplysninger (f.eks. EU-Satellitcentret). Europa-Kommissionen vil ikke deltage i de daglige operationelle aktiviteter, men sikre den overordnede koordination af de funktionelle elementer af SST.

De samlede omkostninger ved at etablere og drive den europæiske SST-kapacitet vil skulle samfinansieres af de medlemsstater, der udgør konsortiet, og EU. Mens konsortiet vil skulle finansiere alle kapitalinvesteringer vedrørende sensoren (herunder udviklingen af de nye aktiver) og processeringsfunktionerne (vurderet til 58 mio. EUR om året), vil EU finansiere etablering og drift af frontdeskfunktionen (en samlet udgift på skønsmæssigt 2 mio. EUR om året). Indførelsen af tjenestegebyrer kan undersøges i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af initiativet.

5.3.        Scenario 3: Partnerskabsmetode – EU-finansiering af netværkssamarbejde mellem og drift af sensor-, processerings- og frontdeskfunktionen

Dette scenario er identisk med scenario 2 i alle henseender undtagen med hensyn til fordelingen af finansieringen fra konsortiet af medlemsstater og EU. I dette scenario vil de medlemsstater, der deltager i konsortiet, igen finansiere alle kapitalinvesteringer vedrørende sensoren (inklusive udvikling af nye aktiver: en overvågningsradar, en sporingsradar, otte teleskoper og et datacenter) og processeringsfunktionerne. Men ud over EU's ansvarsområder i henhold til scenario 2 skal EU også finansiere vedligeholdelses- og driftsomkostningerne ved de sensorer og processeringsfunktioner, der er nødvendige for den europæiske SST-tjeneste.

Som i scenario 2 vurderes medlemsstaternes anskaffelse af nettoaktiver, som er nødvendig for at nå målet om en reduktionsfaktor på 3 til 5, til 50 mio. EUR om året. EU-finansieringen vil udgøre 10 mio. EUR om året. Som i scenario 2 kan muligheden for at indføre tjenestegebyrer undersøges.

5.4.        Scenario 4: EU-ledet udvikling og drift af SST (risikoreduktionsfaktor på 3 til 5)

Under dette scenario vil risikoreduktionsfaktoren være den samme som under scenario 2 og 3, men der vil muligvis være nogle forskelle med hensyn til styring og finansiering, fordi EU bliver ejer af systemet og finansierer samtlige udgifter. EU definerer de tilhørende juridiske rammer (inklusive datapolitikken) og tager ansvaret for at udvikle de strukturer, der er nødvendige for at samle de eksisterende nationale og europæiske sensorer og kapaciteter og sikre leveringen af SST-tjenester.

Kommissionen bliver ejer af nye SST-infrastrukturelementer. I dette scenario forudsættes det også, at der etableres en overvågningsradar og en sporingsradar, otte teleskoper og et datacenter samt det nødvendige udstyr til at etablere et netværk på grundlag af de eksisterende aktiver. EU's samlede bidrag vil udgøre omkring 60 mio. EUR om året.

5.5.        Scenario 5: EU-ledet udvikling og drift af SST (risikoreduktionsfaktor på 10)

Scenario 5 følger den samme logik som scenario 4, men søger at reducere kollisionsrisikoen med en faktor 10 og dermed de skønnede tab med en faktor på mere end 10. Dette scenario kræver anskaffelse af to overvågningsradarer, to sporingsradarer og 14 teleskoper samt et datacenter, hvorved man forbedrer kvaliteten og nøjagtigheden af de tjenester, der leveres til de forskellige brugergrupper, idet man ligeledes trækker på de eksisterende sensorer i Europa.

Finansieringen vil følge samme logik som i scenario 4, men med det dobbelte antal nye aktiver som beskrevet ovenfor. EU-finansieringen skønnes at ligge på omkring 120 mio. EUR om året for perioden 2014-2020.

5.6.        Sammenfatning af interessenternes synspunkter på scenarierne

Både fremstillingsindustrien og satellitoperatørerne er stærke tilhængere af at oprette en europæisk SST-kapacitet. Mens fremstillingsindustrien klart går ind for det scenario, der sikrer de største investeringer og dermed aktivitet i industrien, lægger operatørerne vægt på systemets ydelse, og på at den høje ydelse ikke vil medføre yderligere omkostninger for dem. Industrien har ikke udtrykt særlige synspunkter vedrørende styring eller datapolitik.

Medlemsstaterne er alle enige om behovet for et SST-system og om, at systemet skal baseres på eksisterende aktiver. Alle medlemsstater er enige om styringsmodellen under scenario 2 til 5. En af dem har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man vil foretrække, at der oprettes en europæisk enhed, der skal varetage sensor- og processeringsfunktionerne, selv om medlemsstaten accepterer den foreslåede styringsordning på den betingelse, at det sikres, at alle de medlemsstater, der er villige til at deltage i konsortiet, får mulighed for at deltage. De er desuden alle enige om den foreslåede datapolitik og er åbne for tanken om en europæisk enhed, der fungerer som frontdesk. Medlemsstater, der ejer SST-sensorer og kapacitet, der er under militær kontrol, fremhævede vigtigheden af, at datapolitikken og styringen tager hensyn til prioriteringerne vedrørende den nationale sikkerhed. Disse ønsker respekteres i alle scenarier.

Hvad angår ydelsen, går medlemsstaterne ind for en forbedret ydelse i den størrelsesorden, der forslås i scenario 2 til 4. Med hensyn til finansiering er nogle medlemsstater bekymrede for, at hvis EU finansierer systemet alene, vil det geografiske udbytte af investeringerne på den måde, som ESA garanterer det, blive påvirket. Uanset ovenstående har medlemsstaterne forståelse for de budgetmæssige begrænsninger, og selv om de i princippet er åbne over for alle de foreslåede scenarier, foretrækker de især scenario 3 og 4.

6.           Vurdering af virkninger

6.1.        Virkningerne af scenario 1 (basisscenario)

6.1.1.     Strategiske virkninger

Under basisscenariet vil EU ikke investere i etablering og drift af SST-tjenester på europæisk niveau. Dette vil ikke påvirke implementeringen af EU's flagskibsprogrammer Galileo og Copernicus (nyt navn for GMES), men den langsigtede sikkerhed og bæredygtige anvendelse kan blive påvirket.

6.1.2.     Økonomiske virkninger

De identificerede problemer vil ikke blive løst og vil sandsynligvis forværres i de kommende år. Med stigende aktivitet i rummet og en voksende mængde rumskrot ventes de økonomiske tab som følge af fejlslagne opsendelser, tab af eller skader på satellitter og tjenesteudfald at stige. Den industrielle aktivitet inden for SST i Europa ville forblive på det nuværende lave niveau.

6.1.3.     Sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkninger

Hvis EU ikke foretager sig noget, og eftersom medlemsstaterne ikke synes at være parate til at indgå i større udviklingsaktiviteter på SST-området inden for rammerne af ESA, vil dette scenarios konsekvenser for jobskabelsen være ubetydelige. Sikkerhedstrusler på grund af ukontrolleret genindtrængen af rumskrot i Jordens atmosfære som beskrevet i afsnittet om problemdefinition vil ikke blive behandlet eller afhjulpet. Med voksende aktivitet i rummet er der fare for, at sikkerhedsrisikoen for europæiske borgere eller kritisk jordbaseret infrastruktur vil stige.

6.1.4.     Miljøvirkninger

Alle skøn peger entydigt på en konstant og betydelig vækst i mængden af rumskrot fremover (rent faktisk medfører alle kollisioner mellem objekter i rummet en eksponentiel vækst i mængden af skrot) og behovet for en aktiv indsats for at bevare miljøet i rummet. Hvis EU undlader at gribe ind, vil ingen af disse præmisser blive påvirket.

6.2.        Virkninger af scenario 2, 3 og 4:

6.2.1.     Strategiske virkninger

De foreslåede ordninger for styring og datapolitik vil give medlemsstaterne mulighed for aktivt at bidrage til og sikre deres nationale sikkerhedsinteresser. Disse scenarier vil bygge på det eksisterende internationale samarbejde med USA. Generelt vil etableringen af en europæisk SST-kapacitet give EU mulighed for at samarbejde med og påvirke udviklingen i USA som en ligeværdig partner med henblik på gensidigt at styrke SST's ydelse. Desuden vil disse scenarier styrke Europas uafhængige adgang til rummet og evne til at træffe selvstændige beslutninger vedrørende sikkerheden i forbindelse med operationer med rumfartøjer. Endelig udgør disse scenarier en pragmatisk ramme for et europæisk samarbejde om SST, som kan udvides til at omfatte yderligere sensorer, hvis dette skulle vise sig at være nødvendigt fremover.

6.2.2.     Økonomiske virkninger

Det foreslåede initiativ ville forbedre den europæiske SST's evne til at identificere farlige situationer og levere mere præcise SST-oplysninger til brug ved opsendelse af satellitter og forskellige operationer, mens de befinder sig i kredsløb. Det vil medføre en nedsat risiko for tab af satellitter og antallet af undvigemanøvrer for at undgå kollisioner og dermed betyde færre økonomiske tab. Det nuværende skønnede årlige tab på 140 mio. EUR vil blive reduceret med en faktor 3 til 5 til mellem 28 og 46 mio. EUR. Disse scenarier ville bygge videre på eksisterende SST-sensorer og menneskelig ekspertise og forudsætte udvikling af nye SST-sensorer. Udviklingen af nye sensorer som foreslået i disse scenarier vil efter al sandsynlighed have en multiplikatoreffekt på den industrielle aktivitet på 2,3. Hvis man udelukkende henholder sig til, at investeringen i nye aktiver vil udgøre omkring 50 mio. EUR om året, dvs. 350 mio. EUR i løbet af den syvårige periode fra 2014-2020, vurderes det samlede udbytte for industrien til 805 mio. EUR.

6.2.3.     Sociale virkninger

Den foreslåede foranstaltning vil skabe mindst 50 faste stillinger.

Desuden vil den medføre en forbedring af Europas evne til at forudsige banen for objekter i rummet og dermed forbedre Europas mulighed for at forudsige rumskrottets genindtrængen i Jordens atmosfære. På grund af manglen på kvantitative data og undersøgelser af materielle skader forårsaget af ukontrolleret genindtrængen er det i øjeblikket ikke muligt at sætte tal på disse positive virkninger.

6.2.4.     Miljøvirkninger

Disse scenarier vil forbedre Europas evne til at overvåge ukontrolleret genindtrængen af rumskrot og vil føre til en sammenhængende og klar procedure for udsendelse af meningsfulde og rettidige varsler til nationale sikkerhedsmyndigheder.

6.3.        Virkningerne af scenario 5: EU-ledet udvikling og drift af SST (risikoreduktionsfaktor på 10)

6.3.1.     Strategiske og forvaltningsmæssige virkninger

Ud over de strategiske konsekvenser, som beskrives for de foregående scenarier, vil scenario 5 helt klart øge EU's strategiske potentiale til at styrke og intensivere samarbejdet om SST med andre rumfartsnationer (navnlig USA) gennem de etablerede politiske kanaler. I dette scenario vil EU have den fulde kontrol over etableringen af den europæiske SST-kapacitet og vil sikre, at initiativet er åbent for alle de EU-medlemsstater, der ønsker at deltage.

6.3.2.     Økonomiske virkninger

EU's SST-program, som foreslås i dette scenario, indebærer udvikling/anskaffelse af nye SST-aktiver for i alt 810 mio. EUR i perioden 2014-2020. Investeringerne vil sandsynligvis have en multiplikatoreffekt på den industrielle aktivitet på 2,3. Dette vil medføre en direkte og indirekte omsætning i industrien på 1,863 mia. EUR. Hvis man anvender den samme fremgangsmåde til at vurdere de reducerede tab, som scenario 3 sandsynligvis vil medføre, vurderes scenario 5 at ville reducere de risici, der identificeres i problemdefinitionen, med en faktor 10 eller mere. Dette vil indebære en mulig reduktion af de skønnede årlige tab som følge af kollisioner til 14 mio. EUR i forhold til det nuværende årlige økonomiske tab på 140 mio. EUR.

6.3.3.     Sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkninger

I henhold til dette scenario er potentialet for skabelse af permanente job for teknikere og ingeniører og dataanalytikere på omkring 100 nye job over hele Europa. Som under scenario 2, 3 og 4 vil dette scenario føre til en forbedring af Europas evne til at forudsige rumskrots genindtrængen i Jordens atmosfære. Scenario 5 giver mulighed for at reducere risikoen for europæiske borgere og kritisk infrastruktur på jorden endnu mere.

6.3.4.     Miljøvirkninger

Som i scenario 2 til 4 vil dette scenario forbedre Europas evne til at overvåge rumskrot, undgå kollisioner og dermed mindske risikoen for at frembringe endnu mere rumskrot. Scenario 5 vil gøre det muligt at detektere skrot på op til 3 til 5 cm, som ikke katalogiseres i dag. Dette vil indebære en betydelig forøgelse af Europas mulighed for at begrænse risikoen for skyer af rumskrot og for, at disse spredes til et lavt kredsløb om Jorden på længere sigt.

Sammenligning af scenarier og konklusioner:

|| Styrker || Svagheder

Scenario 1: Basis || En begrænset tjeneste leveres gratis af USA. Offentlige midler kan anvendes til andre prioriteringer. || Risikoen for kollisioner varer ved og vil blive værre. EU er ikke i stand til at beskytte kritisk ruminfrastruktur. Negative strategiske, økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige virkninger. Opfylder hverken medlemsstaternes eller industriens forventninger.

Scenario 2: || Målet er en reduktion af kollisionsrisikoen med en faktor 3 til 5. Positive strategiske, økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige virkninger. Adskillige medlemsstater har udtrykt vilje til at udvikle supplerende SST-aktiver inden for rammerne af et EU-ledet SST-initiativ. Dette scenario stemmer overens med medlemsstaternes opfattelse af, at udvikling af deres egne aktiver er en garanti for fordele for den nationale industri. || Dette scenario kræver betydelig finansiering fra både EU og fra medlemsstater, der er villige til at udvikle nye aktiver. Selv om der er tegn på, at nogle medlemsstater rent faktisk støtter denne idé og er villige til at udvikle nye aktiver, har EU ikke fuld kontrol over den finansiering, der er nødvendig for at oprette en europæisk SST-tjeneste. EU-investeringen dækker ikke en betydelig del af de direkte omkostninger ved at etablere en europæisk SST, dvs. driften af sensoren og processeringsfunktionen. Den opfylder ikke medlemsstaternes forventning om, at EU som minimum skal dække driftsudgifterne til den europæiske SST-tjeneste, og vil derfor måske ikke udgøre et tilstrækkeligt incitament for medlemsstaterne til foretage investeringer.

Scenario 3: || Som for scenario 2 er målet en reduktion af kollisionsrisikoen med en faktor 3 til 5. Positive strategiske, økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige virkninger. Adskillige medlemsstater har udtrykt vilje til at udvikle supplerende SST-aktiver inden for rammerne af et EU-ledet SST-initiativ. Dette scenario stemmer overens med medlemsstaternes opfattelse af, at udvikling af deres egne aktiver er en garanti for fordele for den nationale industri. Dette scenario opfylder medlemsstaternes forventning om, at EU som minimum vil dække driftsudgifterne til den europæiske SST-tjeneste. || Som i scenario 2 kræver dette scenario betydelig finansiering fra både EU og fra medlemsstater, der er villige til at udvikle nye aktiver. Selv om der er tegn på, at nogle medlemsstater rent faktisk støtter denne idé og er villige til at udvikle nye aktiver, har EU ikke fuld kontrol over den finansiering, der er nødvendig for at oprette en europæisk SST-tjeneste.

Scenario 4: || Målet er en reduktion af kollisionsrisikoen med en faktor 3 til 5. Positive strategiske, økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige virkninger. Giver praktisk taget EU fuld kontrol over den finansiering, der er nødvendig for at etablere en europæisk SST-tjeneste. Nogle medlemsstater ønsker en større finansiering fra EU's side, eftersom dette vil garantere oprettelsen af en SST-tjeneste i EU og give dem valget mellem at investere yderligere i SST eller i andre rumprojekter. || Som eneste bidragyder har EU et større ansvar for systemet som helhed og skal navnlig føre tilsyn med anskaffelsen af nye aktiver. Eftersom EU-finansieringen til SST skal tages fra andre områder, vil det beløb, der skal anvendes i dette scenario, medføre en ikke ubetydelig byrde på disse andre områder.

Scenario 5: || Målet er en reduktion af kollisionsrisikoen med en faktor 10. Dette scenario giver de mest positive strategiske, økonomiske, sociale og arbejdsmarkedsmæssige samt miljømæssige virkninger. Giver praktisk taget EU fuld kontrol over den finansiering, der er nødvendig for at etablere en europæisk SST-tjeneste. Nogle medlemsstater ønsker en større finansiering fra EU's side, eftersom dette vil garantere oprettelsen af en SST-tjeneste i EU og give dem valget mellem at investere yderligere i SST eller i andre rumprojekter. || Som eneste bidragyder har EU et større ansvar for systemet som helhed og skal navnlig føre tilsyn med anskaffelsen af nye aktiver. Eftersom EU-finansieringen til SST skal hentes fra andre områder, kan det beløb, der skal bruges under dette scenario, kun stilles til rådighed efter meget betydelige nedskæringer i andre programmer, og kræver indgåelse af nogle meget vanskelige kompromiser.

En yderligere sammenligning af effektiviteten og omkostningseffektiviteten ved samt sammenhængen mellem de forskellige scenarier findes i konsekvensanalyserapporten.

7.           Tilsyn og evaluering

Der skal gennemføres en midtvejsevaluering og en ex post-evaluering. Med hensyn til tilsynet vil Kommissionen sikre, at tilskudsaftaler eller kontrakter inden for rammerne af det foreslåede initiativ giver mulighed for tilsyn og finanskontrol fra Kommissionens side, om nødvendigt i form af kontroller på stedet, stikprøvekontroller og revisioner udført af Revisionsretten.

Ud over det finansielle tilsyn vil Kommissionen iværksætte mekanismer til løbende sikring af kvaliteten af de leverede SST-tjenester. Dette vil blive sikret ved at måle brugernes tilfredshed på den ene side og gennem tekniske revisioner på den anden side. Konsekvensanalyserapporten indeholder en tabel med målene og de tilhørende indikatorer. Med henblik på bekæmpelse af svig foreslås det, at EU's finansieringsbidrag ydes i form af tilskudsaftaler, der giver mulighed for en hensigtsmæssig finanskontrol via Kommissionen.