52013PC0875

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Ved forordning (EU) nr. 439/2010 blev Det Europæiske Asylstøttekontor[1] oprettet for at styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet, fremme gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og støtte de medlemsstater, hvis asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et særligt pres.

Det anføres i betragtning 24 til forordningen, at "for at støttekontoret kan opfylde sin funktion, bør det være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med Unionen, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz." Disse lande benævnes i det følgende "de associerede lande".

I overensstemmelse hermed er det i forordningens artikel 49, stk. 1, fastsat, at de ovennævnte lande "kan deltage i støttekontorets arbejde som observatører. Der fastlægges nærmere ordninger vedrørende navnlig karakteren, omfanget og udformningen af disse landes deltagelse i støttekontorets arbejde. Disse ordninger omfatter bl.a. bestemmelser om deltagelse i initiativer, der iværksættes af støttekontoret, og om finansielle bidrag og personale. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten."

De associerede landes deltagelse i støttekontorets arbejde er ikke kun er et logisk skridt henset til deres tilknytning til Dublinsystemet, men det har også en klar merværdi for støttekontorets udbud af støtteaktiviteter som f.eks.: udveksling af bedste praksis og ekspertise, støttekontorets permanente støtte og støtte i nødsituationer, støttekontorets indsamling af information og analysearbejde og støttekontorets tidlige varslings- og beredskabssystem.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 1. juli 2011 en henstilling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein om internationale aftaler om oprettelse af sådanne ordninger.

Kommissionen modtog den 27. januar 2012 Rådets bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein om ordninger vedrørende vilkårene for disse landes deltagelse i asylstøttekontoret.

Forhandlingerne fandt sted samtidigt med alle associerede lande. Der var fire forhandlingsrunder. Den endelige ordlyd af udkastet til ordning med Island blev paraferet den 28. juni 2013.

Medlemsstaterne er blevet underrettet og hørt i de relevante arbejdsgrupper i Rådet.

For EU's vedkommende er retsgrundlaget for ordningen artikel 74 og 78, stk. 1, og 2, i TEUF sammenholdt med artikel 218 i TEUF.

Kommissionen undertegnede ordningen den ... I overensstemmelse med artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF godkendte Europa-Parlamentet indgåelsen af ordningen den [...]

2.           RESULTATERNE AF FORHANDLINGERNE

Kommissionen finder, at de mål, Rådet opstillede i sine forhandlingsdirektiver, er nået, og at udkastet til ordning er acceptabelt for EU.

Ordningens endelige indhold kan opsummeres således:

Udkastet til ordning giver Island adgang til fuldt ud at deltage i støttekontorets arbejde [artikel 1] og til at være repræsenteret som observatør uden stemmerettigheder i støttekontorets bestyrelse [artikel 2], og der fastsættes et årligt finansielt bidrag fra Island til støttekontorets budget i form af et årligt beløb, der er beregnet i forhold til landets BNP som en procentdel af BNP i alle de lande, der deltager i støttekontorets arbejde [artikel 3 og bilag I].

Desuden har Island accepteret bestemmelserne om betaling af et eventuelt større bidrag, hvis Unionens bidrag øges [artikel 3 og bilag I],

I udkastet til ordningen bestemmes det desuden, at der skal nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra Kommissionen og de associerede lande. Af effektivitetshensyn mødes dette udvalg samtidig med de tilsvarende udvalg, der er oprettet med andre associerede lande, der deltager på grundlag af forordningens artikel 49, stk. 1. Udvalget var ikke nævnt i forhandlingsdirektiverne. Det var de associerede lande, der ønskede et sådant udvalg for at gøre det muligt at udveksle oplysninger og overvåge, at ordningen gennemføres korrekt [artikel 11].

3.           BUDGETMÆSSIG KONSEKVENSER

I artikel 3 i og bilag I til udkastet til ordning beskrives bestemmelserne om Islands årlige finansielle bidrag til støttekontorets budget og dets mulige tilpasning til den i bilag I omhandlede situation.

4.           KONKLUSION

På baggrund af ovenstående resultater foreslår Kommissionen, at Rådet, efter at det har opnået Europa-Parlamentets godkendelse, vedtager, at ordningen mellem Den Europæiske Union og Island om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor skal undertegnes.

2013/0425 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af ordningen med Republikken Island om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74, artikel 78 stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[2], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/xxx af [...][3] blev ordningen mellem Den Europæiske Union og Island om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor undertegnet af Kommissionen den [...], med forbehold af dens indgåelse.

(2)       Ordningen bør godkendes.

(3)       Som anført i betragtning 21 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen af forordningen og er bundet heraf. De bør derfor give forordningens artikel 49, stk. 1, virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.

(4)       Som anført i betragtning 22 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for Danmark. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ordningen mellem Den Europæiske Union og Island om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til ordningen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den person/de personer, som på Den Europæiske Unions vegne er beføjet til at foretage den underretning, der er omhandlet i ordningens artikel 13, stk. 1, med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke til at blive bundet af ordningen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG

ORDNING mellem Den Europæiske Union og Republikken Island om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "EU",

på den ene side og

REPUBLIKKEN ISLAND, i det følgende benævnt "Island",

på den anden side,

der henviser til artikel 49, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor[4] (i det følgende benævnt "forordningen")

som tager følgende i betragtning:

(1) Det er i forordningen fastsat, at Det Europæiske Asylstøttekontor, i det følgende benævnt "støttekontoret", for at det kan opfylde sin funktion, bør være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med EU, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, i det følgende benævnt "de associerede lande".

(2) Island har indgået aftaler med EU, i henhold til hvilke landet har indført og anvender EU-retten på det område, der er omfattet af forordningen, navnlig aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge[5]

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1 Deltagelsens omfang

Island deltager fuldt ud i støttekontorets arbejde og har ret til at modtage den i forordningen omhandlede støtte fra støttekontoret i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved denne ordning.

Artikel 2 Bestyrelsen

Island er repræsenteret i støttekontorets bestyrelse som observatør uden stemmeret.

Artikel 3 Finansielt bidrag

1. Island bidrager til støttekontorets indtægter med et årligt beløb, der er beregnet i forhold til landets bruttonationalprodukt (BNP) som en procentdel af BNP i alle de deltagende stater i overensstemmelse med den formel, der er beskrevet i bilag I.

2. Det i stk. 1 nævnte finansielle bidrag forfalder til betaling dagen efter, at denne ordning træder i kraft. Det første finansielle bidrag nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den resterende del af det år, hvori denne ordning er trådt i kraft.

Artikel 4 Databeskyttelse

1. Inden for rammerne af denne ordning behandler Island oplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.[6]

2. Inden for rammerne af denne ordning finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[7] anvendelse på støttekontorets behandling af personoplysninger.

3. Island skal overholde reglerne i bestyrelsens forretningsorden om fortrolig behandling af dokumenter, der er i støttekontorets besiddelse.

Artikel 5 Retlig status

Støttekontoret skal efter islandsk lovgivning anses for en juridisk person og skal i Island have den mest vidtgående rets- og handleevne, som islandsk lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

Artikel 6 Ansvarsordning

Støttekontorets ansvar reguleres efter forordningens artikel 45, stk. 1, 3 og 5.

Artikel 7 Domstolen

Island anerkender Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forhold til støttekontoret, jf. forordningens artikel 45, stk. 2 og 4.

Artikel 8 Støttekontorets personale

1. Som det fremgår af forordningens artikel 38, stk. 1, og artikel 49, stk. 1, finder vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og de regler, der i fællesskab er vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner med henblik på anvendelsen af vedtægten og de regler, som er vedtaget af støttekontoret i medfør af forordningens artikel 38, stk. 2, anvendelse på statsborgere i Island, der ansættes af støttekontoret.

2. Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan islandske statsborgere, der råder over deres fulde borgerlige rettigheder, ansættes på kontrakt af støttekontorets direktør i henhold til de eksisterende regler for udvælgelse og ansættelse af personale, som er vedtaget af støttekontoret.

3. Forordningens artikel 38, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på statsborgere i Island.

4. Statsborgere i Island kan dog ikke blive udnævnt til posten som administrerende direktør for støttekontoret.

Artikel 9 Privilegier og immuniteter

Island anvender over for støttekontoret og dettes personale protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter[8], samt eventuelle bestemmelser, der vedtages i henhold til protokollen vedrørende personaleforholdene i støttekontoret.

Artikel 10 Bekæmpelse af svig

Bestemmelserne i forordningens artikel 44 finder anvendelse, og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten kan i påkommende tilfælde udøve de beføjelser, som de er blevet tillagt.

OLAF og Revisionsretten skal underrette Ríkisendurskoðun i god tid om en påtænkt kontrol eller revision på stedet, der, såfremt de islandske myndigheder ønsker det, kan gennemføres sammen med Ríkisendurskoðun.

Artikel 11 Udvalg

1. Et udvalg, der består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og Island, overvåger den korrekte gennemførelse af ordningen og sikrer en løbende informationsformidling og udveksling af synspunkter i denne henseende. Af praktiske årsager mødes dette udvalg samtidig med de tilsvarende udvalg, der er oprettet med andre associerede lande, der deltager i medfør af forordningens artikel 49, stk. 1. Det mødes på anmodning af enten Island eller Europa-Kommissionen. Støttekontorets bestyrelse orienteres om arbejdet i dette udvalg.

2. Oplysninger om planlagt EU-lovgivning, som enten direkte påvirker eller ændrer forordningen, eller forventes at få virkninger for det finansielle bidrag, der er omhandlet i denne ordnings artikel 3, skal videregives og drøftes i udvalget.

Artikel 12 BILAG

Bilag I til denne ordning udgør en integreret del af ordningen.

Artikel 13 Ikrafttræden

1. De kontraherende parter godkender denne ordning i overensstemmelse med deres egne procedurer. De underretter hinanden om afslutningen af disse procedurer.

2. Denne ordning træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for den sidste meddelelse, jf. stk. 1.

Artikel 14 Ophør og gyldighed

1. Denne ordning indgås for en ubegrænset periode.

2. Hver kontraherende part kan efter høring af udvalget opsige denne ordning ved meddelelse herom til den anden kontraherende part. Ordningen finder ikke længere anvendelse seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.

3. Denne ordning bringes til ophør i tilfælde af opsigelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge.

4. Denne ordning udfærdiges i en enkel original på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, islandsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

……………

BILAG I

Formel til beregning af bidrag

1. Islands finansielle bidrag til støttekontorets indtægter som defineret i forordningens artikel 33, stk. 3, litra d), beregnes på følgende måde:

De mest ajourførte endelige tal for bruttonationalproduktet (BNP) i Island, som foreligger den 31. marts hvert år, divideres med summen af BNP-tallene for det samme år for alle de stater, der deltager i støttekontoret. Den relevante procentsats anvendes på den del af støttekontorets indtægter, som fastlagt i forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), i det pågældende år for at nå frem til det finansielle bidrag, som Island skal betale.

2. Det finansielle bidrag betales i euro.

3. Island betaler sit bidrag senest 45 dage efter at have modtaget debetnotaen. For sen betaling medfører, at Island skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, og som er gældende den første dag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med 3,5 procentpoint

4. Islands finansielle bidrag tilpasses i overensstemmelse med dette bilag, hvis Den Europæiske Unions finansielle bidrag som opført på Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), forhøjes i medfør af artikel 26, 27 eller 41 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012[9] om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002. I påkommende tilfælde forfalder forskellen til betaling 45 dage efter modtagelse af debetnotaen.

5. Såfremt de betalingsbevillinger, som støttekontoret har modtaget fra EU i henhold til forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), vedrørende år N, ikke er brugt inden den 31. december i år N, eller støttekontorets budget i år N er blevet nedsat i medfør af artikel 26, 27 eller 41 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, overføres den del af disse ubrugte eller nedsatte betalingsbevillinger, der svarer til den procentdel af bidraget, som Island har betalt, til støttekontorets budget i år N + 1. Islands bidrag til støttekontorets budget i år N + 1 nedsættes tilsvarende.

[1]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

[2]               EUT C […] af […], s. […].

[3]               EUT C […] af […], s. […].

[4]               EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

[5]               EFT L 93 af 3.4.2010, s. 40.

[6]               EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[7]               EUT L 8 af 12.1.2011, s. 1.

[8]               EUT C 83 af 30.3.2010, s. 266.

[9]               EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.