This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0273
Proposal for a COUNCIL DECISION authorising Member States to sign, in the interests of the European Union, the Arms Trade Treaty
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne våbenhandelstraktaten
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne våbenhandelstraktaten
/* COM/2013/0273 final - 2013/0146 (NLE) */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at undertegne våbenhandelstraktaten /* COM/2013/0273 final - 2013/0146 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1 Indledning FN’s resolution 61/89, der blev vedtaget i
2006, indledte processen for udvikling af en traktat om regulering af den
internationale handel med konventionelle våben, den såkaldte
våbenhandelstraktat (ATT). Formålet var at opnå en juridisk bindende traktat,
som gør den lovlige handel med konventionelle våben mere ansvarlig gennem
fastsættelse af høje, fælles, internationale standarder for import, eksport og
overførsler. Der blev udført et intensivt forberedende
arbejde i 2007 og 2009, og dette blev efterfulgt af den første FN-konference om
våbenhandelstraktaten i New York fra den 2. til den 27. juli 2012. Selv om man på konferencen ikke kunne nå til
enighed, blev der udarbejdet et første udkast til en tekst. På den seneste FN-konference i marts 2013 blev
dette udkast til en traktat revideret, men der kunne ikke nås til enighed med tre
stater, som forkastede formandens forslag. Traktaten blev endelig vedtaget med
kvalificeret flertal den 2. april 2013. Flertallet af FN's medlemmer blev enige
om den 3. juni 2013 som den dato, der skulle fastsættes for undertegnelse af
traktaten. 1.2 EU-kompetence I henhold til bestemmelserne om eksterne
kompetencer i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) vedrører ATT forhold, som falder ind under EU’s enekompetence. ATT
indeholder bl.a. bestemmelser om foranstaltninger (såsom import- og
eksportkontrol), som falder ind under dækningsområdet for EU’s fælles
handelspolitik. På dette område vedrører ATT
dele af EU-lovgivningen, hvor en høj grad af regulering allerede har fundet
sted. Desuden er følgende afledt EU-ret
vedrørende det indre marked også relevant: a) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for
overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, b) Rådets
direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben og
c) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012
om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse
af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt
ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse
af grænseoverskridende organiseret kriminalitet ("FN's
våbenprotokol"), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels-
og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition
hertil. Da ATT vedrører spørgsmål, hvor EU har enekompetence,
er medlemsstaterne ikke i stand til selv at træffe beslutning om undertegnelse
af traktaten. De kan kun gøre det i Unionens interesse, efter godkendelse af
Rådet og på forslag af Kommissionen. 1.3 Nærmere
oplysninger og anvendelsesområde for ATT Formålet med ATT er at bidrage til
international og regional fred, sikkerhed og stabilitet ved at regulere den
internationale handel med konventionelle våben og udrydde ulovlig våbenhandel.
ATT skaber standarder for overførsel af konventionelle våben og kræver, at de
deltagende stater skal gennemgå al våbeneksport for at sikre, at konventionelle
våben og ammunition ikke anvendes til bl.a. menneskerettighedskrænkelser,
terrorisme og krænkelser af den humanitære folkeret. ATT indeholder bestemmelser om vurdering af overførsel
af våben og foranstaltninger til forebyggelse af ulovlig anvendelse af
konventionelle våben fra de importerende og eksporterende staters side. Desuden
øger den gennemsigtigheden i våbenhandel ved at tilskynde til registrering og
rapportering til sekretariatet og andre deltagende stater. Bestemmelserne i ATT
dækker konventionelle våben i følgende kategorier: kampvogne, pansrede
kampkøretøjer, artillerisystemer med stor kaliber, kampfly, kamphelikoptere,
krigsskibe, missiler og raketstyr samt håndvåben og lette våben. Traktaten
dækker også tilhørende ammunition og dele og komponenter. 1.4 Konsekvenser
for gældende EU-ret ATT kan påvirke eller ændre
anvendelsesområdet for fælles regler, der er vedtaget af Den Europæiske Union.
Som følge heraf har Rådet i bilaget til afgørelse ..../2013 om bemyndigelse af
Kommissionen til at forhandle om de spørgsmål i traktaten om våbenhandel, der
henhører under Unionens kompetence, fastsat følgende forhandlingsdirektiver: 1) Traktaten om våbenhandel må ikke
indeholde bestemmelser, der hindrer medlemsstaterne i at anvende: a) Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni
1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, med ændringer b) Rådets direktiv 93/15/EØF af 5. april
1993 om harmonisering af bestemmelserne om markedsføring af og kontrol med
eksplosivstoffer til civil brug, med ændringer c) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel
af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, med ændringer. 2) Våbenhandelstraktaten må ikke
indeholde bestemmelser, der begrænser den frie bevægelighed for varer,
personer, tjenesteydelser og kapital i Unionens indre marked, med mindre
begrænsningen specifikt begrundes med artikel 36, artikel 45, stk. 3, artikel
52, stk. 1, artikel 65 eller artikel 346 i TEUF. 3) Alle foranstaltninger, som er
fastlagt i traktaten, og som begrænser eksport eller import fra/til EU eller
transit gennem Unionens område, skal være forenelige med alle gældende
bestemmelser i EU-lovgivningen, herunder særligt: a) Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af
26. februar 2009 om den fælles importordning b) Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af
19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning c) Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De
Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel
med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De
Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret
kriminalitet (FN's våbenprotokol), og om fastsættelse af udførselstilladelse og
indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt
ammunition hertil d) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel
af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, med ændringer. Disse forskellige EU-retsakter er en del af
gældende EU-ret, og det er derfor vigtigt, at disse ikke drages i tvivl ved
vedtagelsen af ATT. Da der ikke er nogen RIO-klausul (RIO = Regional
Integration Organisation) i traktaten, er det særligt vigtigt at sikre, at
lovgivningen om det indre marked er blevet beskyttet. Derfor blev der foretaget en detaljeret
analyse i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver om disse
spørgsmål, og det blev konkluderet, at bestemmelserne i ATT (artikel 6, 7, 9 og
26) sikrer, at ATT er forenelig med EU-retten. Under alle omstændigheder vil
alle potentielle problemer vedrørende forenelighed kunne behandles ved hjælp af
bestemmelserne i artikel 26, stk. 1. Denne artikel foreskriver, at
gennemførelsen af traktaten ikke berører de forpligtelser, der er indgået af de
deltagende stater med hensyn til eksisterende eller fremtidige internationale
aftaler, som de er parter i, hvis forpligtelserne er forenelige med denne
traktat. Den Europæiske Union kan ikke blive part i
ATT, da den nuværende tekst kun omfatter statslige parter. ATT giver dog
mulighed for at foretage ændringer på et senere tidspunkt, og Den Europæiske
Union kan blive part i ATT, hvis tre fjerdedele af de statslige parter stemmer
for dette. 1.5 Undertegnelse
af traktaten Den Europæiske Union som sådan kan ikke
undertegne ATT. Da ATT henhører dels under Unionens og dels under
medlemsstaternes kompetence er det nødvendigt, at EU-institutionerne og
medlemsstaterne træffer alle foranstaltninger til at samarbejde ved at
underskrive ATT og sikre overholdelsen af de forpligtelser, der følger af traktaten. Da medlemsstaterne har til hensigt at
undertegne ATT den 3. juni 2013, er det nødvendigt at give høj prioritet til
udarbejdelse og vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af
medlemsstaterne til at undertegne ATT. Når den er vedtaget, vil Kommissionen
foreslå endnu en rådsafgørelse, som Europa-Parlamentet skal give sit samtykke
til, om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere traktaten. 1.6 Konklusion Det
er af afgørende betydning at rette op på problemet med ureguleret handel med
konventionelle våben på internationalt plan og at fremme udviklingen af den
fredsskabende og humanitære indsats. Ved at
indføre fælles juridisk bindende standarder for import, eksport og overførsel
af konventionelle våben gør ATT våbenhandelen mere ansvarlig og gennemsigtig,
og dette er et mål, som deles af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Den
har potentialet til at forstærke den internationale fred og sikkerhed på
globalt plan. Den ulovlige eller dårligt
regulerede handel med konventionelle våben koster liv — mere end 740 000
mænd, kvinder og børn dør hvert år som følge af væbnede konflikter. Det er således af afgørende betydning, at ATT
træder i kraft hurtigt, og derfor er det yderst vigtigt, at medlemsstaterne
undertegner traktaten den 3. juni 2013 ved den højtidelige ceremoni. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Ikke relevant. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Artikel 1 Da det er umuligt for EU at blive part i
traktaten, bemyndiger denne artikel medlemsstaterne til at underskrive den
foreliggende traktat om et emne, der vedrører spørgsmål, hvor Unionen har
enekompetence. Artikel 2 Artiklen tilskynder EU’s medlemsstater til at
undertegne traktaten, om muligt på den fastsatte dato. Som fremhævet af mange
medlemsstater er undertegnelse på nævnte dato et vigtigt signal, som
understreger EU’s og medlemsstaternes engagement i at gennemføre ATT så hurtigt
som muligt. Artikel 20 i våbenhandelstraktaten bestemmer, at 50 stater skal
ratificere traktaten, for at den kan træde i kraft. Alle medlemsstaters
undertegnelse af traktaten vil derfor være et vigtigt skridt i retning af dette
mål. Artikel 3 Formålet med denne afgørelse er at bemyndige
medlemsstaterne til at lade sig binde af traktaten, og afgørelsen rettes derfor
til dem. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Ingen. 2013/0146 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den
Europæiske Unions interesse at undertegne våbenhandelstraktaten RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel 207, stk. 3,
sammenholdt med artikel 218, stk. 5, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Den 11. marts 2013
bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle om de spørgsmål i
våbenhandelstraktaten, der henhører under Unionens enekompetence, inden for
rammerne af De Forenede Nationer . (2) Den 2. april 2013 vedtog De
Forenede Nationers Generalforsamling teksten til våbenhandelstraktaten[1]. FN’s generalforsamling
opfordrede også statslige parter til at åbne undertegnelsen af traktaten med en
højtidelig ceremoni den 3. juni 2013. (3) Formålet med denne traktat er
at sikre de højest mulige, fælles, internationale standarder for regulering af
international handel med konventionelle våben og at forebygge og udrydde
ulovlig handel med konventionelle våben. Medlemsstaterne gav udtryk for deres
tilfredshed med resultatet af forhandlingerne og deres vilje til hurtigst
muligt at undertegne traktaten. (4) Traktatens bestemmelser
falder ind under Unionens enekompetence vedrørende den fælles handelspolitik og
det indre markeds regler for overførsel af konventionelle våben og
sprængstoffer. (5) Den Europæiske Union kan ikke
undertegne traktaten, da alene stater kan være part i denne. (6) I overensstemmelse med
artikel 2, stk. 1, i TEUF bør Rådet derfor bemyndige medlemsstaterne til at
undertegne traktaten - VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Medlemsstaterne bemyndiges herved til at
undertegne våbenhandelstraktaten. Artikel 2 Medlemsstaterne opfordres til at undertegne
våbenhandelstraktaten ved den højtidelige ceremoni i New York, den 3. juni
2013, eller hurtigst muligt derefter. Artikel 3 Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne
Formand [1] A/CONF.217/2013/L.3.