This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0263
Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Implementing Regulation (EU) No 990/2011 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of bicycles originating in the People's Republic of China following an interim review pursuant to Article 11(3) of Regulation (EC) No 1225/2009
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009
/* COM/2013/0263 final - 2013/0138 (NLE) */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 /* COM/2013/0263 final - 2013/0138 (NLE) */
BEGRUNDELSE Baggrund for forslaget || Begrundelse og formål Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i forbindelse med interimsundersøgelsen vedrørende den gældende antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina"). || || Generel baggrund Forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. || Gældende bestemmelser på området Ved forordning (EØF) nr. 2474/93[1] indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Kina. Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 blev denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97[2] udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse Kina. Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000[3], at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes. Efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1095/2005[4] at øge den gældende antidumpingtold til 48,5 %. Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011[5], at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes. || Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse || Høring af interesserede parter || De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. || Ekspertbistand || Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. || Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes. Juridiske aspekter af forslaget || Resumé af forslaget Den 9. marts 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina. Kommissionen indledte den fornyede undersøgelse på eget initiativ. Den fornyede undersøgelse konkluderede, at omstændighederne med hensyn til dumping og skade ikke havde ændret sig væsentligt, og at det derfor var nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at afhjælpe dumpingen. Det blev desuden fastslået, at hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves, vil dette medføre fortsat dumping og påføre EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Det blev yderligere fastslået, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke var i strid med Unionens interesser. Hvad angår de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, viste undersøgelsen, at omstændighederne var af varig karakter, og at deres individuelle dumpingmargener derfor burde ændres. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011, som skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 5. juni 2013. || Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. || Nærhedsprincippet Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. || Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: || Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. || Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. || Reguleringsmiddel/reguleringsform || Foreslåede instrumenter: forordning || Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Grundforordningen fastsætter ikke alternative muligheder. Budgetmæssige konsekvenser || Forslaget får ingen virkning for Unionens budget. 2013/0138 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af gennemførelsesforordning (EU)
nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler
med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold
til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets forordning (EF)
nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra
lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[6] ("grundforordningen"),
særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 3, 5 og 6, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen ("Kommissionen") forelagt efter høring af det
rådgivende udvalg, og ud fra følgende betragtninger: A. SAGSFORLØB 1. Gældende foranstaltninger (1) Ved forordning (EØF) nr.
2474/93[7]
indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler
med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina" eller "det
pågældende land") ("den oprindelige undersøgelse"). Efter en
antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 blev
denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97[8]
udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i
Kina. Derudover blev det besluttet at oprette en fritagelsesordning på grundlag
af grundforordningens artikel 13, stk. 2. De nærmere bestemmelser for ordningen
er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97[9]. For at opnå fritagelse fra den
udvidede told skal cykelproducenter i Unionen overholde betingelserne i
grundforordningens artikel 13, stk. 2, nemlig en andel af kinesiske cykeldele i
produktionen på højst 60 % eller en værditilvækst på mere end 25 %
til alle indførte dele. Til dato er der indrømmet mere end 250 fritagelser. (2) Efter
en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2,
besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000[10], at
ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes. (3) Efter en interimsundersøgelse
i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 ("ændringsinterimsundersøgelsen"),
besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1095/2005[11] at øge den gældende
antidumpingtold til 48,5 %. (4) Efter
en undersøgelse af antiomgåelsesforanstaltningerne i henhold til
grundforordningens artikel 11, stk. 3, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr.
171/2008[12] at opretholde udvidelsen af den antidumpingtold, der indførtes på
importen af cykler med oprindelse i Kina til importen af visse dele til cykler
fra Kina. (5) Efter en udløbsundersøgelse i
henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved
gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011[13]
("den tidligere undersøgelse"), at ovennævnte foranstaltninger skulle
opretholdes. 2. Indledning
på eget initiativ (6) Efter udløbsundersøgelsens
afslutning i oktober 2011 viste den dokumentation, som Kommissionen var i
besiddelse af, at omstændighederne vedrørende dumping og skade, som lå til
grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, kunne have ændret sig,
og at disse ændringer var af varig karakter. (7) Især
peger de umiddelbare oplysninger, der er til rådighed for Kommissionen, på, at
det eksportkvotesystem, der anvendtes på cykelproducenter i Kina, og som i
forbindelse med ændringsinterimsundersøgelsen forhindrede, at de eksporterende
producenter kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, er blevet afskaffet i
januar 2011. (8) Desuden
har der fundet betydelige ændringer sted i EU-erhvervsgrenens struktur. Især
har en række EU-producenter skiftet den komplette produktionscyklus ud med
(delvise) samleprocesser, hvor der benyttes importerede dele. (9) Desuden
indgår et stort antal producenter nu i Unionens cykelindustri som følge af en
række udvidelser af EU-erhvervsgrenen i 2004 og 2007. Desuden har adskillige
producenter, som var en del af EU-erhvervsgrenen forud for de to
udvidelsesrunder, flyttet deres produktionsfaciliteter eller oprettet nye
faciliteter i de nye medlemsstater. Som et resultat heraf kan
EU-erhvervsgrenens omkostningsniveau have ændret sig. (10) Endelig blev den nuværende
skadestærskel beregnet på grundlag af cykler, der er fremstillet af stål, men
det ser ud til, at de fleste cykler i dag fremstilles af aluminiumlegeringer. (11) Alle disse ændringer synes at
være af varig art, og de underbygger derfor behovet for at revurdere
konklusionerne om skade og dumping. (12) Desuden er antallet af
virksomheder i fritagelsesordningen hastigt voksende, og ordningen er ikke
blevet tilpasset siden dens indførelse i 1997. Derudover er systemet til
overvågning af importen af de dele, der er undtaget fra antidumpingforanstaltningerne,
blevet meget komplekst og byrdefuldt, hvilket kan bringe dets effektivitet i
fare. (13) Kommissionen meddelte efter en
høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare
beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse i henhold til
grundforordningens artikel 11, stk. 3, og offentliggjorde en meddelelse
("indledningsmeddelelsen")[14]
i Den Europæiske Unions Tidende den 9. marts 2012 om indledningen på eget
initiativ af en interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger
vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina. 3. Sideløbende
antiomgåelsesundersøgelse (14) Kommissionen
indledte den 25. september 2012 ved forordning (EU) nr. 875/2012[15] en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de
antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets gennemførelsesforordning
(EU) nr. 990/2011 på importen af cykler med oprindelse i Kina ved import af
cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen
er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, og om
at gøre denne import til genstand for registrering
("antiomgåelsesundersøgelsen"). (15) I maj 2013 udvidede Rådet ved
forordning (EU) nr. XXX/2013[16]
("antiomgåelsesforordningen") de gældende antidumpingforanstaltninger
vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina til at omfatte importen af
cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen
er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, da det
konstateredes, at denne import indebærer omgåelse af foranstaltningerne ved
omladning og/eller samleprocesser, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1 og
2. 4. Sideløbende
antisubsidieundersøgelse (16) Den 27. april 2012
offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende[17] om indledning af en
antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af cykler med oprindelse
i Kina ("antisubsidieundersøgelsen"). (17) I november 2012
offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende[18] om, at konklusionerne i
antiomgåelsesundersøgelsen kan anvendes i forbindelse med den
antisubsidieundersøgelse, der er nævnt i betragtning 14 og 15. (18) I maj 2013 afsluttede
Kommissionen ved forordning (EU) nr. xxx/2013
antisubsidieundersøgelsen uden at indføre foranstaltninger[19]. 5. Parter,
som er berørt af undersøgelsen (19) Kommissionen underrettede
officielt kendte EU-producenter, kendte sammenslutninger af EU-producenter, de
kendte eksporterende producenter i Kina og en sammenslutning af kinesiske
producenter, repræsentanterne for det pågældende land, kendte importører og
sammenslutninger af importører, kendte EU-producenter af dele til cykler og
deres sammenslutninger samt kendte sammenslutninger af brugere om indledningen
af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres
synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for
den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. (20) På
grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter,
EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremgik det af
indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i
stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så
tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter og deres
sammenslutninger, alle EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne
importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som
angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres
aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. januar 2011 til
31. december 2011. (21) Da
repræsentanterne for det pågældende land ikke gav sig til kende ved
indledningen af undersøgelsen, kontaktede Kommissionen omkring 70 kinesiske
virksomheder, som allerede var kendt af Kommissionens tjenestegrene fra den
tidligere undersøgelse. På et senere tidspunkt, hvor antisubsidieundersøgelse i
betragtning 16 blev indledt, identificerede Kommissionen ca. 300 andre
kinesiske eksporterende producenter, der også blev kontaktet som led i denne
interimsundersøgelse. (22) Til trods for Kommissionens
bestræbelser på at indhente samarbejde gav kun otte kinesiske grupper af
eksporterende producenter sig til kende, hvoraf kun fire angav eksport til
Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode ("NUP"), jf.
definitionen i betragtning 37, og tegnede sig for mindre end 4 % af den
samlede import af cykler fra Kina i NUP. (23) På grundlag af ovenstående besluttede Kommissionen, at det
ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i
Kina. (24) For en kinesisk eksporterende
gruppe, Giant China, var anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1,
berettiget, hvilket fremgår af betragtning 63-64 og 131. Samarbejdsviljen
blandt de kinesiske eksporterende producenter blev således yderligere
reduceret. (25) Som det fremgår af betragtning
32-35 blev der udtaget en stikprøve af EU-producenter. (26) Som forklaret i betragtning 36
besluttede man, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver for ikke
forretningsmæssigt forbundne importører. (27) Kommissionen sendte
spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til alle
andre parter, der anmodede herom inden for den frist, der er fastsat i
indledningsmeddelelsen, nemlig EU-producenterne i stikprøven, de
samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, ikke forretningsmæssigt
forbundne importører, der gav sig til kende, jf. betragtning 36, og kendte
producenter af dele til cykler i Unionen. (28) Der
blev modtaget spørgeskemabesvarelser og andre bemærkninger fra fire grupper af
kinesiske eksporterende producenter og deres repræsentant, otte EU-producenter,
som indgår i stikprøven, en sammenslutning af brugere og otte sammenslutninger
af EU-producenter, 53 producenter af dele til cykler og en sammenslutning af
producenter af dele til cykler. Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne
importører, som blev kontaktet, besvarede spørgeskemaet. (29) Kommissionen
indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til
en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og
Unionens interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder: a) Producenter af cykler i Unionen –
Accell Hunland, Ungarn –
Decathlon RGVS, Portugal –
Denver srl, Italien –
SC Eurosport DHS, Rumænien –
Koninklijke Gazelle, Nederlandene –
Maxcom Ltd, Bulgarien –
MIFA, Tyskland –
Sprick Rowery, Polen b) Producenter af dele til cykler i Unionen –
Chimsport, Rumænien –
Telai Olagnero, Italien c) Eksporterende producenter i Kina –
Ideal (Dong Guan) Bike Co. –
Oyama Bicycles (Taicang) Co. –
Zhejiang Baoguilai Vehicle Co. (30) Da det var nødvendigt at
fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, som eventuelt
ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg
hos følgende virksomheder med henblik på at fastsætte den normale værdi på
grundlag af oplysninger fra et referenceland: –
Distribuidora de Bicicletas Benotto, S.A. DE C.V.,
Mexico City, Mexico –
Bicicletas Magistroni, Mexico City, Mexico –
Bicicletas Mercurio SA DE CV, San Luis Potosi,
Mexico. (31) Efter fremlæggelsen af de
væsentligste kendsgerninger og betragtninger ("fremlæggelsen af
oplysninger") påstod visse parter, at de ikke fik tilstrækkelig lang tid
til at fremsætte bemærkninger. Det skal hertil bemærkes, at parterne fik
tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger i henhold til
grundforordningens artikel 20, stk. 5. Denne påstand afvises derfor. 6. Stikprøveudtagning af EU-producenter (32) Kommissionen meddelte i
indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af
EU-producenter. Denne stikprøve bestod af otte virksomheder ud af de over 380
EU-producenter, Kommissionen havde kendskab til inden indledningen af
undersøgelsen, som især blev udtaget på grundlag af den største repræsentative
produktions- og salgsmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den
tid, der er til rådighed, i betragtning af den geografiske spredning.
Stikprøven omfattede de største producentlande i betragtning af
produktionsmængderne. For hvert af disse lande var de virksomheder, der indgik
i stikprøven, blandt de største repræsentative samarbejdsvillige producenter. Stikprøven
omfattede også enheder fra de største samarbejdsvillige grupper. Der blev i
denne procedure især lagt vægt på at udtage en stikprøve af lige mange
virksomheder fra de gamle og de nye medlemsstater. (33) Stikprøven repræsenterede ca.
25 % af den samlede anslåede EU-produktion og det anslåede salg i NUP.
Interesserede parter blev opfordret til at gøre sig bekendt med sagen og til at
fremsætte bemærkninger om rimeligheden af dette valg inden for 15 dage efter
datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Alle interesserede
parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de
burde høres, blev hørt. (34) Visse
interesserede parter gjorde indsigelser mod stikprøven af EU-producenter. De
påstod, i) at den midlertidige stikprøve kun omfattede visse retlige enheder,
der tilhører grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, i stedet for
alle de retlige enheder, der udgør hele den økonomiske enhed, der fremstiller
den pågældende vare; og ii) at forslaget omfattede en virksomhed, der for nylig
var tabsgivende, mens EU-producenterne i samme periode havde gode kår. Det blev
desuden påstået, at dette tab ikke hang sammen med den pågældende vare. (35) Disse argumenter blev afvist
af følgende grunde: i) De enheder, der tilhører store grupper, som arbejdede
uafhængigt af andre datterselskaber i samme gruppe, blev fundet repræsentative
for EU-erhvervsgrenen, og det var derfor ikke nødvendigt at undersøge hele
gruppen på et konsolideret grundlag. ii) Den
pågældende interesserede part begrundede ikke sin påstand om, at den
virksomhed, der indgik i stikprøven og som angiveligt var tabsgivende, ikke
skulle være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Endelig
skal det bemærkes, at den udtagne stikprøve skal være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen,
men de enkelte udtagne virksomheder behøver ikke nødvendigvis at være homogene. Den pågældende parts påstand måtte derfor afvises. 7. Stikprøveudtagning
af ikke forretningsmæssigt forbundne importører (36) Det påtænktes også i
indledningsmeddelelsen at udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt
forbundne importører. Alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører
blev kontaktet efter indledningen. Da der kun indkom få besvarelser som led i
stikprøveundersøgelsen, blev der ikke udtaget en stikprøve. Alle ikke
forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende, blev opfordret
til at samarbejde og modtog et spørgeskema. Ingen af de ikke forretningsmæssigt
forbundne importører besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede som led i den
nuværende undersøgelse. 8. Undersøgelsesperiode (37) Undersøgelsen af dumping og
skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011
("den nuværende undersøgelsesperiode" eller "NUP").
Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet
om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af NUP ("den
betragtede periode"). B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE 1. Den
pågældende vare (38) Den vare, der er genstand for
den nuværende undersøgelse, er cykler uden motor (herunder trehjulede
transportcykler, men ikke unicykler) ("den undersøgte vare") med
oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 8712 00 30 og ex
8712 00 70. (39) Som i den tidligere
undersøgelse blev cyklerne inddelt i følgende kategorier: –
A) ATB-cykler (cykler til alt terræn, herunder
mountain bikes, 24″ eller 26″) –
B) trekking-, by-, hybrid-, VTC- og touring-cykler,
26″ eller 28″ –
C) BMX- og børnecykler, 16″ eller 20″ –
D) andre cykler (undtagen unicykler). (40) Alle typer cykler som
defineret ovenfor har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. De
sælges desuden gennem stort set de samme distributionskanaler, såsom
cykelhandlere, sportsforretninger og varehuse på EU-markedet. Da cyklerne har
de samme grundlæggende anvendelsesformål, er de i vidt omfang indbyrdes
udskiftelige, og modeller fra forskellige kategorier konkurrerer derfor med
hinanden. Det konkluderedes derfor, at alle kategorierne udgør en enkelt vare. (41) En
part påstod, at de forskellige typer cykler har markant forskellige egenskaber
og anvendelsesformål og dermed også markant forskellige priser, mens disse
forskellige typer cykler ud fra forbrugerens synsvinkel ikke er indbyrdes
udskiftelige. Det blev endvidere påstået, at cykler af stål og aluminium ikke
kan betragtes som indbyrdes udskiftelige, og at priserne også er forskellige. (42) Til støtte for sin påstand
indsendte parten en undersøgelse om de grundlæggende fysiske og tekniske
egenskaber og anvendelsesformål for fem forskellige varetyper og deres
indbyrdes udskiftelighed. Det skal bemærkes,
at undersøgelsen angiveligt var baseret på besvarelserne fra 36 personer, men
det fremgår ikke klart, hvordan disse respondenter var blevet udvalgt. Det ser desuden ud til, at den specifikt blev
gennemført med henblik på den nuværende undersøgelse.
Undersøgelsen indeholder ingen kvantificerbare data. Det skal bemærkes, at indholdet af denne
undersøgelse tilsyneladende er baseret på udtalelser fra kunder og/eller
cykelproducenter og ikke verificerbar dokumentation. Undersøgelsesresultaternes
repræsentativitet er derfor tvivlsom. (43) Parten har ikke fremlagt andre
oplysninger til støtte for sin påstand. (44) Undersøgelsen bekræftede, at
alle typer cykler som defineret ovenfor har samme grundlæggende fysiske og
tekniske egenskaber. Det blev navnlig konkluderet, at brugen af forskellige
råvarer ikke påvirkede de grundlæggende egenskaber af en cykel. Selv om stål og
aluminium har forskellige tekniske egenskaber såsom vægt, er de grundlæggende
egenskaber i en cykel af stål og aluminium meget ens. (45) Parten fremlagde desuden
heller ingen beviser for, at cykler af stål og cykler af aluminium skulle have
forskellige grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. (46) Med hensyn til de specifikke
anvendelsesformål, brug og brugernes opfattelse af de pågældende cykler har
undersøgelsen bekræftet, at alle cykler har samme grundlæggende
anvendelsesformål og i alt væsentligt udfylder den samme funktion. De
forskellige kategorier skal i princippet opfylde forskellige slutbrugeres krav,
men slutbrugerne vil ofte anvende en cykel i en bestemt kategori til mange
forskellige formål. (47) Der er følgelig ingen klare
skillelinjer på grundlag af slutbrugernes anvendelse af cyklerne og
forbrugernes opfattelse af de forskellige kategorier. (48) Desuden skelner
EU-producenterne ofte ikke selv mellem cykler i de forskellige kategorier, hvad
angår produktion, distribution og bogføring. De bruger nemlig ofte den samme
fremstillingsproces for alle kategorier af cykler. (49) Desuden sælges cykler i de
forskellige kategorier gennem stort set de samme distributionskanaler, såsom
cykelhandlere, sportsforretninger og varehuse på EU-markedet. (50) Det konkluderedes derfor, at
alle kategorierne udgør en enkelt vare. (51) En part fremførte, at den
nuværende undersøgelse omfatter to KN-koder, jf. betragtning 38, men den
tidligere undersøgelse i betragtning 5 omfattede tre KN-koder, nemlig ex 8712
00 10, 8712 00 30 og ex 8712 00 80. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
ændringerne i koderne skyldtes ændringer i den kombinerede nomenklatur, som
indførtes ved forordning (EU) nr. 1006/2011 med virkning fra 1.1.2012[20]. (52) I den forbindelse påstod
parten, at cykler uden kuglelejer ikke burde betragtes under ét med cykler med
kuglelejer. Undersøgelsen viste dog, at cykler med kuglelejer og cykler uden
kuglelejer har de samme tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Parten
understøttede desuden ikke sin påstand med dokumentation, og påstanden afvises
derfor. (53) Desuden
påstod parten, at der er væsentlige forskelle i Eurostats gennemsnitlige
importpriser mellem de to KN-koder, der omfatter den pågældende vare. Det skal
i denne forbindelse fremhæves, at Eurostats gennemsnitspris på grund af
varesortimentet kun kan anvendes som en indikator for pristendensen, men ikke
kan anvendes til at sammenligne salgspriserne mellem de forskellige lande og
Unionen, hvilket også fremgår af betragtning 157. (54) Efter fremlæggelsen af
oplysninger gentog en part sin påstand om, at de forskellige typer cykler, der er
omfattet af undersøgelsen, ikke er de samme varer, og påstod, at virksomheden
havde fremlagt positive beviser for forskelle i råvarer, fysiske egenskaber,
teknologiske egenskaber, endelige anvendelsesformål, som angiveligt skulle
findes mellem de forskellige typer cykler. (55) Det skal hertil bemærkes, at
de positive beviser, som parten påstår at have fremlagt, faktisk er den
undersøgelse, som Kommissionen tog stilling i betragtning 42. Efter en grundig
analyse konkluderede Kommissionen, at repræsentativiteten af undersøgelsens
resultater var tvivlsom, jf. begrundelserne i betragtning 42. (56) Parterne påstod, at
børnecykler, som parten definerede som cykler med hjulstørrelse på højst
16", bør udelukkes fra undersøgelsens varedækning. Disse påstande blev
baseret på antagelsen om, at især brugsvarigheden og de enklere egenskaber
tydeligvis adskilte disse cykler fra andre typer cykler, der hører under
varedækningen i denne undersøgelse. (57) Disse påstande blev dog fundet
utilstrækkelige til at udelukke cykler med hjulstørrelse på højst 16" fra
varedefinitionen, da de ikke blev begrundede med tilstrækkelig dokumentation
for, at der i denne undersøgelse er et klart skel mellem cykler med
hjulstørrelse på højst 16" og andre typer cykler i varedækningen. Det blev
nemlig til gengæld konkluderet, at de væsentligste fysiske og tekniske
egenskaber for cykler med en hjulstørrelse på højst 16", som var de samme
som for den pågældende vare – et menneskedrevet, pedaldrevet køretøj med mere
end et hjul fastgjort til et stel – var meget vigtigere end de andre forskelle
(altså hovedsagelig hjulstørrelsen). Det viste sig endvidere, at produktion,
design, salgskanaler og forbrugerservice ikke var grundlæggende anderledes end
for andre undersøgte typer cykler, der er genstand for undersøgelsen. Den
kendsgerning, at cykler med hjulstørrelse på højst 16" udgør en særskilt
undergruppe i varedækningen for den pågældende vare, berettiger ikke en
udelukkelse heraf fra varedækningen. Det blev navnlig konkluderet, at der ikke
er nogen klar skillelinje mellem cykler med hjulstørrelse på højst 16" og
den pågældende vare, men snarere, at der er et stort overlap vedrørende
definitionen af den pågældende vare, nemlig, at det er et menneskedrevet,
pedaldrevet køretøj med mere end et hjul, som overvejende anvendes til
transport og sport. Undersøgelsen viste i den henseende at en af de
samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter faktisk eksporterede
cykler til Unionen med en hjulstørrelse på 12", som ikke nødvendigvis
betragtedes som børnecykler, men som var foldecykler, der anvendes af voksne,
for hvem opbevaring var en vigtig egenskab for cyklerne. (58) Anmodningen om at udelukke
cykler med en hjulstørrelse på højst 16" fra undersøgelsens varedækning
afvises således. 2. Samme vare (59) Cykler, der fremstilles og
sælges af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, cykler, der fremstilles og sælges
på referencelandets marked, og cykler importeret til EU-markedet med oprindelse
i Kina har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme
anvendelsesformål og anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens
artikel 1, stk. 4. C. DUMPING 1. Markedsøkonomisk behandling 1.1. Vurdering af markedsøkonomisk
behandling (60) I henhold til
grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i
antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i
overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste
sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).
Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder: –
Erhvervsmæssige beslutninger træffes på grundlag af
markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne
afspejler markedspriserne. –
Virksomhederne skal have ét klart sæt grundlæggende
regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder
for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål. –
Der må ikke være nogen væsentlige fordrejninger,
som er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. –
Der skal forefindes konkurs- og ejendomslove, der
garanterer stabilitet og retssikkerhed. –
Valutaomregninger skal finde sted til markedskurs. (61) I forbindelse med denne
undersøgelse anmodede alle eksporterende grupper, der oprindeligt samarbejdede
i forbindelse med undersøgelsen, om markedsøkonomisk behandling i henhold til
grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og de indsendte
ansøgningsformularen herom inden for tidsfristen. (62) For
alle eksporterende grupper, der oprindeligt samarbejdede i forbindelse med
undersøgelsen, indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for
nødvendige, og efterprøvede ved kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder
alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk
behandling. (63) Besvarelsen
fra den ene gruppe, Giant China, blev betragtet som meget mangelfuld, da den
ikke omfattede alle de nødvendige oplysninger om gruppens struktur til trods
for Kommissionens bestræbelser på at indhente de nødvendige oplysninger fra
gruppen. (64) Giant China blev, jf.
grundforordningens artikel 18, stk. 1, informeret om, at Kommissionen
sandsynligvis ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger i gruppens
tilfælde og opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. Da Giant China dog
afslog at indsende de nødvendige oplysninger til Kommissionen, blev
grundforordningens artikel 18, stk. 1, anvendt, og anmodningen om
markedsøkonomisk behandling blev afslået. (65) Det fremgik endvidere af
undersøgelsen, at ingen af de kinesiske virksomhedsgrupper kunne indrømmes
markedsøkonomisk behandling, da de ikke opfyldte alle kriterierne i
grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), af følgende årsager. Kriterium 1 (66) Ingen af de samarbejdsvillige
eksporterende grupper var i stand til at påvise, at de opfyldte det første
kriterium, da der blev konstateret statslig indgriben i beslutninger vedrørende
de vigtigste råvarer (stål og aluminium). De samarbejdsvillige eksporterende
gruppers omkostninger til stål og aluminium udgør mindst 20-25 % af
produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Mange virksomheder er fuldt
ud vertikalt integrerede, hvilket vil sige, at de indkøber aluminiumsbarrer
eller stål til fremstilling af rør, som derefter anvendes til fremstilling af
stel/forgafler og endelig cykler. (67) Undersøgelsen viste, at de tre
samarbejdsvillige kinesiske grupper af eksporterende producenter købte stål og
aluminium til brug for produktionen af den pågældende vare på det kinesiske
hjemmemarked. (68) Priserne er baseret på
noteringerne for aluminium på den statskontrollerede børs Shanghai Non-ferrous
Metal Exchange market ("børsen" eller "SHFE"). Denne børs
er en lukket børs for kinesisk registrerede virksomheder og kinesiske borgere,
og den kontrolleres af det statslige reguleringsorgan (State Securities
Regulatory Commission). En lang række bestemmelser, der vedrører børsens
funktion, bidrager til en lav volatilitet og priser, der ikke afspejler
markedsværdien på SHFE: daglige prisudsving er
begrænset til 4 % over eller under den fastlagte pris fra den foregående
handelsdag, der handles kun i en begrænset periode (indtil den 15. dag i hver
måned), terminskontrakter er begrænset til en varighed på op til 12 måneder, og
både børsen og mæglerne opkræver handelsgebyrer. (69) Hvad angår handler på SHFE kan
fysiske leveringer kun ske i et godkendt lager i Kina i modsætning til
internationale børser, hvor leveringen kan ske globalt. Endvidere er SHFE kun
en platform for fysiske udvekslinger (der sælges ingen derivater), og dette
betyder, at det kinesiske aluminiumsmarked er fuldstændigt isoleret. Som en
følge heraf er der i praksis ikke mulighed for arbitrage med den globale
benchmark, London Metals Exchange ("LME"), eller andre markeder og
børsen fungerer isoleret fra den øvrige verdens markeder. Der er derfor ikke
mulighed for arbitrage mellem disse markeder. I NUP lå priserne på
primæraluminium ca. 7 % lavere på SHFE (ekskl. moms) end på LME (også
ekskl. moms), sammenlignet på grundlag af spotpriserne. (70) Staten griber også ind i
prisfastsættelsesmekanismerne på SHFE, da staten både er sælger og køber af
primæraluminium gennem State Reserve Bureau og andre statslige organer. Staten
fastsætter desuden daglige prisbegrænsninger gennem reglerne for SHFE, som er
blevet godkendt af det statslige kontrolorgan China Securities Regulatory
Commission ("CSRC"). (71) Kina yder støtte til
forarbejdning af aluminiumsprodukter med en delvis momsgodtgørelse på eksporten
af mange aluminiumsprodukter (for cykler er satsen på 15 %); ved eksport
af primæraluminium sker der dog ingen godtgørelse. Dette er et incitament for
den kinesiske industri til at forarbejde aluminium, og det har en direkte
indvirkning på udbuddet af og prisen på primæraluminium på hjemmemarkedet.
Desuden viste undersøgelsen, at primæraluminium til eksport pålægges en afgift
på 17 %, mens eksporten af cykler ikke pålægges afgifter. Dette bekræfter
konklusionerne om den kinesiske stats indgriben på det hjemlige marked for
aluminium. Disse instrumenter trykker hjemmemarkedspriserne, da de tilskynder
den hjemlige industri til at fremstille færdige varer, der omfatter aluminium
(som f.eks. den pågældende vare) både til hjemmemarkedet og eksportmarkeder. (72) En anden fordrejning fra den
kinesiske stats side sker i form af interventioner på markedet gennem State Reserves
Bureau ("SRB"), som er en del af National Development Reform
Commission ("NDRC"). I slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009
begyndte SRB at opkøbe lagre af primæraluminium fra kinesiske
aluminiumsmelteanlæg for at stimulere prisen på råvaren. SRB solgte
primæraluminium tilbage til markedet, hvilket f.eks. skete i november 2010, jf.
oplysninger fra Bloomberg[21].
Nyhedsagenturet, Xinhua News Agency, berettede om disse foranstaltninger til
opbygning af lagre i december 2008 og oplyste, at der var planer om at samle op
til 300 000 ton aluminium til priser, som var 10 % højere end
markedsprisen, i en foranstaltning, der var udarbejdet for at øge priserne[22]. SRB's plan om opbygning af
lagre involverede køb fra en række kinesiske smelteanlæg, selv om ca. halvdelen
blev købt fra Aluminium Corporation of China Ltd. Ovenstående viser, at den
kinesiske stat har en afgørende rolle i prisfastsættelsen for primæraluminium,
og at den griber ind på markedet. (73) At de markante statslige
indgreb, der er beskrevet i ovenstående, er klart målrettede, bekræftes bl.a.
ved den 12. femårsudviklingsplan for aluminium (2011-2015), hvor den kinesiske
regering eksplicit bekræfter, at det er hensigten at tilpasse skatte- og
eksportskattelettelser og andre økonomiske løftestænger og at gennemføre en
streng kontrol af den samlede ekspansion og eksporten af primærprodukter. Denne
plan er en videreførelse af den politik, som fandtes i den tidligere
aluminiumsplan. Endvidere er disse planer blevet gennemført igennem mange år,
og som vist i ovenstående var en række gennemførelsesforanstaltninger i kraft i
NUP. (74) De mange statsligt indførte
fordrejninger i de kinesiske priser på primæraluminium påvirker råvarepriserne.
Herudover nyder producenterne godt af en fordel ved disse fordrejninger i den
forstand, at de normalt foretager deres indkøb på det kinesiske marked hos
lokale leverandører, der bruger kinesiske spotmarkedspriser (eller SHFE-priser)
som benchmark. I NUP lå disse priser ca. 7 % under verdensmarkedspriserne.
Teoretisk set kan kinesiske virksomheder også købe visse mængder til
LME-prisen, når priserne på det kinesiske marked er højere som følge af statens
indgriben intervention — mens det modsatte ikke er muligt for ikke-kinesiske
operatører. (75) Det kan således konkluderes,
at det kinesiske aluminiumsmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig
indgriben. (76) Den kinesiske stats indgriben
i stålsektoren er dokumenteret ved, at hovedparten af de største
stålproducenter i Kina er statsejede, og den installerede kapacitet og
produktion påvirkes af forskellige femårsindustriplaner, navnlig den nuværende
12. femårsplan (2011-2015) for jern- og stålsektoren. (77) Staten udøver desuden
væsentlig kontrol over råvaremarkedet. Koks (som sammen med jernmalm er de
vigtigste råvarer til produktion af stål) er underlagt mængderestriktioner ved
eksport og en eksportafgift på 40 %. Det kan således konkluderes, at det
kinesiske stålmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig indgriben. (78) Kommissionen har gennemført en
antidumpingundersøgelse[23],
som har bekræftet betydningen af den statslige indgriben i den specifikke
rørsektor, som er den vigtigste råvare til fremstilling af cykler af stål. (79) Det kan således konkluderes,
at det kinesiske stålmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig
indgriben. (80) Under disse omstændigheder har
ingen af virksomhederne været i stand til at bevise, at deres
forretningsmæssige beslutninger vedrørende køb af råvarer ikke er underkastet
en væsentlig statslig indgriben, og at omkostningerne ved de vigtigste indkøb
gennemgående afspejler markedspriserne. De kunne således ikke påvise, at de
opfyldte kriterium 1. (81) Vedrørende de andre fire
kriterier, var de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter i
stand til at påvise, at de opfyldte disse kriterier. (82) I
lyset af konklusionerne om kriterium 1, blev det efter høring af det rådgivende
udvalg konkluderet, at de tre samarbejdsvillige kinesiske grupper af
eksporterende ikke skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling. (83) Kommissionen fremlagde
officielt resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling
for de pågældende virksomheder i Kina og klageren. De fik endvidere lejlighed
til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive
hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres. 1.2. Parternes argumenter (84) Efter fremlæggelsen af
konklusionerne om markedsøkonomisk behandling påstod en virksomhed, at afslaget
på markedsøkonomisk behandling er baseret på den kinesiske cykelindustri som
helhed og ikke på individuelle virksomheder. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at selv om Kommissionen foretog en vurdering af stål- og
aluminiumssektoren i Kina, er der er en klar forbindelse mellem stål- og
aluminiumsmarkederne i Kina og de samarbejdsvillige gruppers indkøb af stål- og
aluminiumsprodukter som råvare. (85) Det blev desuden påstået, at
de kinesiske cykelproducenters omkostningsfordel vedrørende stål og aluminium
er ubetydelig, da den kun udgør mellem 1,4 % og 1,75 % i betragtning
af, at primæraluminium og stål udgør 20-25 % af produktionsomkostningerne
til cykler, og at prisforskellen mellem LME- og SHFE-priserne var på 7 % i
NUP. (86) Det skal i den forbindelse
fremhæves, at den afgørende faktor i analysen er råvarens andel i
produktionsomkostningerne (som i denne sag er betydelig, da den udgør mindst
20-25 % af produktionsomkostningerne) og den kendsgerning, at
råvaremarkedet er fordrejet i Kina. Fordrejningens nøjagtige kvantitative
virkning for virksomhedens omkostninger betragtes ikke som en afgørende faktor. (87) Det blev desuden påstået, at
Kommissionen i en anden undersøgelse havde analyseret de direkte priser på
råvarer, der brugtes til produktion af den pågældende vare, i stedet for prisen
på de primære råvarer, og at Kommissionen i den foreliggende sag burde have
evalueret den statslige indgriben i priserne på de direkte råvarer, altså
ekstrudering af aluminiumslegeringer, og ikke i primæraluminium, som er den
vigtigste råvare. (88) Det skal i den forbindelse
bemærkes, at de enkelte undersøgelser analyseres separat. Det forhold, at
markedet for primæraluminium kontrolleres af staten, antyder, at markedet for
mellemprodukter af aluminium heller ikke fungerer på markedsøkonomiske vilkår,
altså udbud og efterspørgsel. Påstanden blev derfor afvist. (89) Det blev desuden påstået, at
eventuelle forskelle i prisen på primæraluminium mellem SHFE og LME ikke kan
føre til en forskel i prisen på ekstrudering af aluminiumslegeringer mellem de
respektive markeder, og at faktorer som f.eks. produktionseffektivitet,
overskydende kapacitet og omkostninger til miljøforpligtelser bør tages i
betragtning. (90) Det skal i den forbindelse
understreges, at der ikke blev indsendt beviser for denne påstand. Da der ikke
blev fremlagt beviser, var Kommissionen ikke i stand til at analysere og
verificere denne påstand, som derfor blev afvist. (91) Det blev endvidere påstået, at
Kommissionen ved at se bort fra, at der findes en lang række mellemprodukter,
havde set bort fra de faktiske egenskaber og faktorer i forbindelse med
prisfastsættelse for de endelige cykelprodukter. Da cykler sælges direkte til
slutbrugerne (i modsætning til primæraluminium), er andre faktorer end
råvareprisen afgørende for prisen på cykler, f.eks. cyklens specifikke tekniske
egenskaber og forbrugernes efterspørgsel. (92) Der blev imidlertid ikke
fremlagt yderligere oplysninger om disse egenskaber og faktorer, som burde
tages i betragtning, og det var således ikke muligt for Kommissionen at
fremsætte bemærkninger hertil. (93) Det blev endvidere påstået, at
Kommissionen foretog en forkert vurdering af principperne for SHFE. Det blev
påstået, at CSRC regulerer SHFE's funktioner på samme måde som bl.a. Autorité
des marchés financiers ('AMF') i Frankrig eller Financial Services Authority
('FSA') i Det Forenede Kongerige, og at CSRC's rolle og særlige regulerings- og
tilsynsforanstaltninger er i overensstemmelse med G-20-principperne.
Konklusionerne om markedsøkonomisk behandling, som er baseret på CSRS' rolle og
SHFE's funktioner, er således ubegrundede. (94) Det skal bemærkes, at
virksomheden ikke tog højde for den kendsgerning, at FSA[24] og AMF[25] er uafhængige ikke-statslige
organer, hvorimod CSRC er en enhed i et ministerium, som hører direkte under
State Council (statsrådet)[26].
Statsrådet er statens øverste udøvende organ og statsadministrationens øverste
organ[27].
Dette er endnu et eksempel på, at staten er aktivt involveret i reguleringen af
aluminiumsmarkedet i Kina. Hvad angår overholdelsen af G-20-principperne,
fremlagde virksomheden blot en erklæring uden egentlig at uddybe, hvilke
principper der refereres til. Påstanden afvises derfor. (95) Derudover var en virksomhed
ikke enig i Kommissionens vurdering af, at arbitrage mellem den globale
benchmark LME eller andre markeder og SHFE-priserne ikke er praktisk mulig, og
at SHFE derfor anvendes isoleret fra andre verdensmarkeder. (96) Det skal bemærkes, at dette
modsiger virksomhedens accept af prisforskellen mellem SHFE og LME i den
periode, hvor SHFE-prisen var højere end LME-priserne, idet det påstås, at de
kinesiske producenter i den omtalte periode betalte mere for
aluminiumsprodukter end EU-producenterne. (97) Virksomheden påstod endvidere,
at SHFE fra 2010 begyndte at tillade fysiske leveringer af aluminium til
toldlagre i Shanghai's frihandelszone. Det ses heraf, at denne erklæring ikke
modsiger, men nærmere bekræfter Kommissionens vurdering af, at fysiske
leveringer kun kan finde sted til lagre i Kina, som er blevet godkendt af SHFE,
i modsætning til international handel, hvor leveringer kan finde sted hvor som
helst i verden. (98) Det blev også påstået, at SHFE
er et terminsmarked, og at terminskontrakter om aluminium er blevet handlet på
SHFE siden 1991, og at Kommissionens konklusion om, at der ikke sælges
derivater på SHFE, således er ukorrekt. (99) SHFE er ganske rigtigt et
terminsmarked. De terminskontrakter, der handles på SHFE, afsluttes med fysiske
leveringer. Derivatprodukter uden fysisk levering, dvs., at de ikke egentlig
udnyttes, men handles inden deres leveringsdato, er begrænset i Kina, og SHFE
er derfor blot en platform for fysisk udveksling, hvilket isolerer det
kinesiske aluminiumsmarked. (100) Det blev også påstået, at
Kommissionens argumenter vedrørende virkningen af moms/skatte-foranstaltningerne
og lagerforanstaltningerne vedrørende primæraluminium for prisfastsættelsen på
cykler er økonomisk tvivlsomme og ikke tilstrækkeligt begrundede. (101) Da virksomheden imidlertid ikke
uddybede, hvilke elementer, Kommissionen mangler i sin analyse, eller
yderligere begrundede sin påstand, var det ikke muligt for Kommissionen at
fremsætte bemærkninger hertil. (102) Det blev endvidere påstået, at
der er mange ligheder mellem Kina industripolitik og EU-politikkerne, og at
Kommissionen ikke har påvist, at Kinas industripolitik har en direkte eller
væsentlig indvirkning på de kinesiske eksporterende cykelproducenters
beslutninger om råvarer, cykelproduktion eller -salg. (103) Det skal i den forbindelse
bemærkes, at det ikke var klart, hvilke EU-politikker virksomheden henviste
til, og Kommissionen kan derfor ikke fremsætte bemærkninger til denne påstand.
Desuden skal det vedrørende udtalelsen om, at det ikke blev bevist, at Kinas
industripolitik har en væsentlig indvirkning på de kinesiske eksporterende cykelproducenters
beslutninger om råvarer, produktion og salg, bemærkes, at 5-årsplanen i den
kinesiske aluminiumssektor, fordrejningerne i prisen på aluminium, som handles
på et isoleret marked, hvor aluminium udgør 20-25 % af de samlede
produktionsomkostninger til en cykel, peger i retning af en tydelig forbindelse
mellem Kinas industripolitik og de kinesiske eksporterende cykelproducenters
beslutninger om råvarer, produktion og salg. (104) Det blev også påstået, at
Kommissionen ikke overholdt den frist på tre måneder, som er fastsat i
grundforordningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen på
grund af de kinesiske eksportørers meget begrænsede samarbejde gjorde en ekstra
indsats for at opnå et bredere samarbejde ved at tage kontakt til en lang række
flere eksportører, som blev identificeret senere i undersøgelsen. Det var som
følge heraf ikke muligt at træffe afgørelse om markedsøkonomisk behandling
inden for den fastlagte frist. Kommissionen minder desuden om, at Retten[28] for nylig har afgjort, at en
afgørelse om markedsøkonomisk behandling truffet uden for den frist på tre
måneder, som er fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 7,
litra c), ikke i sig selv er nok til at føre til en annullering af en
forordning om indførelse af antidumpingforanstaltninger. Det skal endvidere
bemærkes, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, imidlertid er blevet ændret,
hvilket betyder, at Kommissionen kun skal træffe afgørelse om markedsøkonomisk
behandling af virksomhederne i stikprøven, og at denne afgørelse normalt skal
foreligge senest 7 måneder efter, men ikke senere end 8 måneder efter
indledningen af undersøgelsen[29].
Denne ændring gælder alle nye og igangværende undersøgelser, herunder denne
undersøgelse. Afgørelserne forelå inden otte måneder efter datoen for
indledningen af undersøgelsen. (105) Ud fra ovenstående blev
påstanden om manglende overholdelse af fristen på tre måder afvist. 1.3. Parternes anmodninger (106) En part anmodede om, at
anmodninger om markedsøkonomisk behandling fra producenter i Kina, som stoppede
med at eksportere til Unionen, også skulle analyseres. Det blev påstået, at
disse producenter kun stoppede med at eksportere til Unionen på grund af den
antidumpingtold, der blev indført i 2005. (107) Det skal i den forbindelse fremhæves,
at konklusionerne vedrørende dumping og skade vedrører den nuværende
undersøgelsesperiode ("NUP"), som blev fastsat i overensstemmelse med
grundforordningens artikel 6, stk. 1. Dette betyder, at de oplysninger, der
blev indhentet fra de eksporterende producenter med henblik på at fastsætte den
normale værdi og eksportprisen, også udelukkende vedrører denne periode.
Analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling gennemføres med henblik på
fastsættelse af den normale værdi for de eksporterende producenter i Kina, som
derefter sammenlignes med eksportprisen i samme periode. Hvis en producent ikke
eksporterede den pågældende vare i NUP, kan der ikke beregnes en eksportpris
eller en dumpingmargen. Der er således ingen grund til at behandle en anmodning
om markedsøkonomisk behandling for en producent, som ikke eksporterede den
pågældende vare i NUP. Kommissionen skal dog erindre, at alle eksporterende
producenter har mulighed for at anmode om en "interimsundersøgelse"
for at få revideret deres situation, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3,
eller de eksporterende producenter, som ikke har eksporteret den pågældende
vare i den undersøgelsesperiode, som lå til grund for foranstaltningerne, har
samme mulighed for at anmode om en "fornyet undersøgelse (ny
eksportør)" i henhold til samme forordnings artikel 11, stk. 4. (108) Parten nævnte desuden
Domstolens dom i Brosmann-sagen[30]
i sin anmodning og syntes at antyde, at producenter i Kina, iflg. denne dom,
kan indsende anmodninger om markedsøkonomisk behandling, selv om de ikke
eksporterede den pågældende til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.
Det skal bemærkes, at dommen ikke behandler situationen vedrørende
markedsøkonomisk behandling for eksporterende producenter, der ikke
eksporterede i undersøgelsesperioden, og dommen er således ikke relevant i den
foreliggende sag. (109) Anmodningen blev derfor afvist. (110) Det blev også påstået, at
eksportprisen for virksomheder uden eksport til Unionen i NUP burde fastsættes
på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på ethvert andet
rimeligt grundlag. (111) Det skal hertil bemærkes, at
det af grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke positivt fremgår, at der skal
beregnes en eksportpris for producenter fra det pågældende land, hvis de ikke foretog
eksport til Unionen. Derimod henviser grundforordningens artikel 2, stk. 9, til
videresalgsprisen på den importerede vare som grundlag for at beregne
eksportprisen, og til justeringer for alle omkostninger, der er påløbet mellem
import og videresalg, hvilket godtgør, at der rent faktisk fandt import sted
til Unionen. Udtrykket "ethvert andet rimeligt grundlag" i første
punktum i denne artikel vedrører særlige tilfælde, hvor de tidligere nævnte
metoder ikke kan anvendes. Det berører ikke den kendsgerning, at artiklen
indebærer, at der er foretaget import til Unionen i NUP. 1.4. Konklusion (112) På baggrund af ovenstående
kunne ingen af de kinesiske grupper, der havde anmodet om markedsøkonomisk
behandling, dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens
artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev derfor fastslået, at grupperne ikke burde
indrømmes markedsøkonomisk behandling. 2. Individuel
behandling (113) Ved forordning (EU) nr.
765/2012[31],
som trådte i kraft den 6. september 2012, ændrede Europa-Parlamentet og Rådet
grundforordningens artikel 9, stk. 5. Det fremgår af artikel 2 i forordning
(EU) nr. 765/2012, at ændringen kun gælder undersøgelser, der indledes efter
forordningens ikrafttræden. Den nuværende undersøgelse blev indledt den 9.
marts 2012, og ændringen finder således ikke anvendelse for den nuværende
undersøgelse. (114) I
medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der
eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af
grundforordningens artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at deres
eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes
frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel
statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører
pålægges forskellige toldsatser. (115) De tre samarbejdsvillige
eksporterende grupper, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede
også om individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk
behandling. På grundlag af ovenstående oplysninger blev det konkluderet, at
alle tre grupper i Kina opfyldte samtlige betingelser for individuel
behandling. 3. Normal værdi 3.1. Referenceland (116) I henhold til
grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for
eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling,
fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi
i et referenceland. (117) Til dette formål foreslog
Kommissionen i indledningsmeddelelsen Mexico, der også var referenceland i den
tidligere undersøgelse vedrørende Kina. (118) Alle interesserede parter fik
mulighed for at fremsætte bemærkninger til det påtænkte valg af referenceland. (119) En part påstod, at Mexico ikke
var det bedste valg af referenceland, men at Taiwan var et bedre alternativ,
idet Taiwan har stor produktion af cykler, flere ligheder med Kina end Mexico
og vil give en mere pålidelig normal værdi. (120) Kommissionen søgte at opnå
samarbejde fra 15 lande, nemlig Bangladesh, Canada, Cambodja, Indien,
Indonesien, Malaysia, Mexico, Norge, Filippinerne, Sri Lanka, Taiwan, Thailand,
Tunesien, Tyrkiet og USA. (121) Kommissionen modtog kun
spørgeskemabesvarelser fra tre mexicanske cykelproducenter, som også
accepterede et kontrolbesøg med henblik på at verificere deres besvarelser.
Ingen andre virksomheder fra de øvrige kontaktede lande samarbejdede. Disse tre
producenter havde et hjemmemarkedssalg, der repræsenterede mere end 30 %
af det mexicanske marked, som blev anslået til ca. 1,7 mio. enheder i 2011. Det
blev konstateret, at der er over 14 producenter og en række importører på det
konkurrencebaserede marked. Importen af cykler i 2011 kom hovedsageligt fra
Kina (over 60 %) og Taiwan (20 %). Denne import tegnede sig for
omkring 5 % af det mexicanske marked (kilde: årsrapport fra ANAFABI, den
mexicanske sammenslutning af cykelproducenter). (122) Det mexicanske marked for den
pågældende vare, antallet af aktører, den indenlandske konkurrence og
produktionsprocessens karakteristika bekræftede, at Mexico stadig var et
velegnet referenceland. I betragtning af ovenstående kan det mexicanske marked
anses for at være repræsentativt og konkurrencepræget. Det konkluderedes
derfor, at Mexico var et passende referenceland. 3.2. Fastsættelse af den normale
værdi i referencelandet (123) Den normale værdi blev i
overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på
grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenterne i referencelandet, jf.
nedenfor. (124) Undersøgelsen viste, at den
pågældende vare solgtes i repræsentative mængder på det mexicanske
hjemmemarked. (125) Det blev endvidere undersøgt,
om salget på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel
i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort
ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til
uafhængige kunder på hjemmemarkedet i NUP. (126) I tilfælde, hvor salgsmængden
af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere
end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den
samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris
for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne,
blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på
hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på
alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i NUP, uanset om
disse havde været fortjenstgivende eller ej. (127) I tilfælde, hvor mængden af
fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den
samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris
på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale
værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet
gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af den varetype. (128) Undersøgelsen viste desuden
ingen varetyper, som ikke solgtes med rentabelt salg. 4. Eksportpris (129) I alle de tilfælde, hvor den
pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev
eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk.
8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle
betales. (130) I
tilfælde, hvor salget foregik via en forretningsmæssigt forbunden importør
eller forhandler, blev eksportpriserne beregnet i henhold til grundforordningens
artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pågældende importørs videresalgspriser
til de første uafhængige kunder i Unionen. Der blev foretaget justeringer for
alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder
salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt
fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev en ikke forretningsmæssigt
forbunden importørs/forhandlers fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da
den forretningsmæssigt forbundne importørs/forhandlers faktiske fortjeneste
ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem de
eksporterende producenter og den forretningsmæssigt forbundne
importør/forhandler. (131) Som det fremgår af betragtning
63 og 64, afslog Giant China at indsende de nødvendige oplysninger om gruppens
struktur og vigtige oplysninger om produktion, eksportsalgsmængder og priser på
den pågældende vare ved eksport til Unionen i RIP for de virksomheder, der
indgår i Jinshan Development and Construction Ltd.-gruppen ('Jinshan Group'),
som er involveret i produktion og salg af den pågældende vare i Kina, og derfor
anvendtes grundforordningens artikel 18, stk. 1, for så vidt angår
eksportprisen. (132) Giant China anfægtede
anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, både hvad angår afslaget
på markedsøkonomisk behandling og anvendelsen af de foreliggende faktiske
oplysninger til beregning af eksportprisen. Det påstås, at de oplysninger, som
Kommissionen anmodede om, ikke var nødvendige for beregningen af dumpingmargenen.
Derfor påstod Giant China, at de oplysninger, der blev anmodet om for Jinshan
Group, som er beliggende i Kina, ikke var relevante for analysen med henblik på
markedsøkonomisk behandling eller beregningen af eksportprisen, da Jinshan Group
ikke er direkte forretningsmæssigt forbundet med Giant China og dennes
forretningsmæssigt forbundne virksomheder ("Giant Group"). (133) Undersøgelsen bekræftede dog,
at et datterselskab i Giant Group aktivt producerede og eksporterede den
pågældende vare til Unionen i en del af NUP, nemlig Shanghai Giant &
Phoenix Bicycles Co. Ltd. ('GP'), og faktisk gennem fælles aktionærer og
strukturelle og ledelsesmæssige forbindelser var forretningsmæssigt forbundet
med Jinshan Group, og at denne gruppe var involveret i produktion og salg af
den pågældende vare. Da virksomhederne i Jinshan Group, som var involveret i
produktion og salg af den pågældende vare i NUP, ikke besvarede formularen
vedrørende markedsøkonomisk behandling og antidumpingspørgeskemaet, kunne det ikke
afgøres i hvilket omfang Jinshan Groups produktion og salg af den pågældende
vare havde en indvirkning på fastlæggelsen af eksportprisen for GP og dermed
for hele Giant-gruppen. Det kunne heller ikke undersøges, om betingelserne i
grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), var opfyldt. I mangel af
samarbejde om disse spørgsmål måtte Giant China's påstande afvises. (134) Giant China påstod endvidere,
at der ikke er behov for at tage højde for prisoplysninger fra andre
eksporterende producenter ved beregningen af individuelle margener for en
eksporterende producent, medmindre Giant China og Jinshan Group betragtes som
én enhed i betragtning af de eksisterende tætte finansielle, kommercielle og
ledelsesmæssige forbindelser. (135) Sagsakterne viser, at GP og
Jinshan Group er forretningsmæssigt forbundne og har tætte aktionærmæssige,
strukturelle og ledelsesmæssige forbindelser. I mangel af fuldstændige
oplysninger om samtlige GP's forretningsmæssigt forbundne parter, navnlig de
kinesiske eksporterende cyklerproducenter, der er datterselskaber i Jinshan
Group, er det umuligt at gennemføre fuldstændige og pålidelige beregninger af
eksportprisen og dermed opnå en individuel margen for GP og som følge heraf for
hele Giant Group. (136) Det blev også påstået, at de
oplysninger, der blev anmodet om, medførte en urimelig byrde for Giant China,
og at den gjorde sit yderste for at bidrage til undersøgelsen. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at der ikke blev fremlagt dokumentation inden
fremlæggelsen af oplysninger, for at Giant China bestræbte sig på at indsamle
de oplysninger, der blev anmodet om i formularen vedrørende markedsøkonomisk
behandling og i antidumpingspørgeskemaet for virksomheder i Jinshan Group, som
er involveret i produktion og salg af den pågældende vare. I løbet af
undersøgelsen påstod Giant China, at det ikke var nødvendigt at fremlægge de
oplysninger, der blev anmodet om, men ikke, at det var urimeligt byrdefuldt at
indhente disse oplysninger. Giant China fremlagde først dokumentation for de påståede
bestræbelser efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, på et tidspunkt,
hvor disse oplysninger ikke længere kunne verificeres. Der kunne således ikke
længere tages hensyn hertil. (137) Giant China påstod, at der
under alle omstændigheder ikke var risiko for omgåelse af eventuelle
antidumpingforanstaltninger gennem f.eks. et skifte i produktionen mellem de to
grupper, da GP – den eneste forbindelse mellem de to grupper – havde indstillet
sine aktiviteter i september 2011. Det skal hertil bemærkes, at GP ved udgangen
af NUP stadig eksisterede som enhed, hvilket også bekræftedes af Giant China.
Produktionsaktiviteten kunne derfor være genoptaget når som helst i fremtiden,
og den kendsgerning, at GP angiveligt indstillede sine aktiviteter i september
2011, er ikke relevant. Giant China påstod desuden, at risikoen for omgåelse
kunne være blevet behandlet anderledes, f.eks. ved overvågningsklausulen i
betragtning 276 og 277. Det skal hertil bemærkes, at overvågningsklausulen kun
vedrører ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, så de pågældende
risici er ikke at samme slags, og der kan således ikke anvendes de samme
redskaber. (138) Giant China påstod desuden, at
der burde være gennemført et kontrolbesøg hos GP i Kina for at kontrollere GP's
produktions- og salgsaktiviteter efter september 2011. Det skal hertil
bemærkes, at det ikke blev betragtet som relevant, om GP indstillede sine
aktiviteter efter september 2011. Hvis det virkelig var tilfældet, kunne GP
have genoptaget produktion og salg af cykler når som helst, og kontrolbesøget
ville ikke have reduceret denne risiko. (139) Desuden fremlagde Giant China
dokumentation for, at Giant Groups aktier i GP blev solgt den 30. marts 2013.
Det skal dog bemærkes, at denne transaktion forekom efter NUP, og i betragtning
af undersøgelsens fremskredne stadie kan disse oplysninger ikke verificeres og
er ikke relevante i forbindelse med denne undersøgelse. Hvis Giant anmoder om
en ny behandling af deres situation efter salget af aktierne, kan disse oplysninger
tages i betragtning i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen. (140) I samme indlæg fremlagde Giant
China andre uddybninger vedrørende Kommissionens analyse, som berettigede
anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1. Disse uddybninger kunne
dog ikke ændre Kommissionens oprindelige analyse. (141) Konklusionerne om anvendelsen
af grundforordningens artikel 18, stk. 1, vedrørende Giant Group bekræftes
derfor. 5. Sammenligning (142) Den normale værdi og
eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre
en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form
af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og
prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2,
stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende indirekte
skatter, rabatter, handelsled, transport-, forsikrings- og
håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og
kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor dette blev
anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres med efterprøvede
oplysninger. 6. Dumpingmargen 6.1. For de samarbejdsvillige
eksporterende producenter (143) For de tre samarbejdsvillige
virksomheder blev dumpingmargenerne fastlagt ved en sammenligning af den vejede
gennemsnitlige normale værdi for de samarbejdsvillige mexicanske producenter,
og hver enkelt virksomheds vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til
Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. (144) Dumpingmargenerne udgør
følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet: Virksomhed || Dumpingmargen Zhejiang Baoguilai Vehicle Co. Ltd. || 19,2 % Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. || 20,9 % deal (Dongguan) Bike Co., Ltd. || 0 % 6.2. For alle andre eksporterende producenter (145) Da samarbejdsgraden i Kina var
meget lav, jf. betragtning 22 og 24, kan konklusionerne for de
samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes som repræsentative for landet.
Den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter i Kina
kan således ikke revideres. (146) Den landsdækkende dumpingmargen
forbliver derfor uændret som fastlagt ved Rådets forordning (EC) nr. 1095/2005,
nemlig 48,5 %. D. DEFINITION
AF EU-ERHVERVSGRENEN 1. EU-produktion og
EU-erhvervsgren (147) Det anslås, at samme vare
produceres af ca. 380 kendte producenter i Unionen. Desuden gav seks nationale
sammenslutninger af EU-producenter sig til kende. (148) Alle foreliggende oplysninger,
herunder data indhentet fra EU-producenterne og de nationale sammenslutninger,
samt de produktionsstatistikker, som Kommissionen var i besiddelse af, blev
anvendt til at fastslå den samlede EU-produktion, som udgjorde ca. 11 mio.
cykler i NUP. (149) De EU-producenter, der tegnede
sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf.
grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes
herefter "EU-erhvervsgrenen". (150) Som følge af det store antal
samarbejdsvillige EU-producenter, jf. ovenfor, blev der udtaget en stikprøve på
otte EU-producenter, som tegnede sig for ca. 25 % af EU-erhvervsgrenens
samlede produktion og salg af samme vare i NUP. Alle EU-producenter, som indgik
i stikprøven, havde fordel af fritagelsesordningen i betragtning 1. E. SITUATIONEN
PÅ EU-MARKEDET 1. EU-forbrug (151) EU-erhvervsgrenens salg blev vurderet på grundlag af
oplysninger indhentet fra producenterne i besvarelsen af spørgeskemaet
vedrørende stikprøver samt oplysninger indhentet fra en række sammenslutninger
af cykelproducenter i Unionen. (152) EU-forbruget blev fastsat på
grundlag af hele EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som anslået i
betragtning 151 samt Eurostats oplysninger om importen fra tredjelande. (153) Det samlede EU-forbrug faldt
fra 22 459 062 enheder i 2008 til 20 116 602 enheder i NUP,
altså et fald på 10 % i den betragtede periode. Dette skyldes navnlig et
fald på 8 % mellem 2008 og 2009, mens forbruget var konstant derefter og
kun faldt let i NUP (2 %). I 2009 blev markedet især påvirket af den
økonomiske krise, og situationen har ikke forbedret sig siden. Endnu et fald i
2011 skyldtes især forbrugernes økonomiske tilbageholdenhed i den nuværende
økonomiske situation. Tabel 1 Forbrug || 2008 || 2009 || 2010 || 2011 Mængde (enheder) || || || || + Samlet import || 10 017 616 || 8 974 906 || 9 734 143 || 8 840 362 + EU-produktion solgt på EU-markedet || 12 441 446 || 11 604 072 || 10 946 875 || 11 276 240 = Forbruget || 22 459 062 || 20 578 978 || 20 681 018 || 20 116 602 Indeks (2008 = 100) || 100 || 92 || 92 || 90 Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser 2. Import
fra Kina 2.1. Dumpingimportens
mængde og markedsandelen for cykler med oprindelse i Kina (154) Den
importerede mængde af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev bestemt på
grundlag af statistiske oplysninger fra Eurostat. Importmængden fra Kina faldt
markant mellem 2008 og 2009 fra hhv. 941 522 enheder til 597 339
enheder, altså med 37 %. I 2010 steg importen, men faldt igen i NUP, hvor
den udgjorde 581 549 enheder. Dette markante fald i den kinesiske import
faldt sammen med den økonomiske krise, og importen er ikke siden steget.
Importen fra Kina faldt sammenlagt med 38 % i den betragtede periode. (155) Den kinesiske markedsandel
faldt tilsvarende fra 4,2 % i 2008 til 2,9 % i NUP. Faldet i
markedsandelen blev til dels modvirket af faldet i EU-forbruget. (156) Det skal dog understreges, at
den forholdsvise lave og faldende markedsandel for importen fra Kina skal ses i
sammenhæng med konklusionerne i den parallelle antiomgåelsesundersøgelse, som
er nævnt i betragtning 14 og 15 (se betragtning 223 og 224). Tabel 2 Import fra Kina || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Importmængde fra det pågældende land (enheder) || 941 522 || 597 339 || 627 120 || 581 459 Indeks (2008 = 100) || 100 || 63 || 67 || 62 Markedsandel for importen fra det pågældende land || 4,2 % || 2,9 % || 3,0 % || 2,9 % Kilde: Eurostat 3. Priserne
på den pågældende import 3.1. Prisudvikling (157) Som det konstateredes i Rådets
forordning (EF) nr. 1095/2005[32],
kunne Eurostats tal af følgende årsager kun i begrænset omfang benyttes til at
fastslå prisudviklingen for dumpingimporten i perioden mellem 2008 og NUP: (158) På grundlag af Eurostats
oplysninger tager importpriserne ikke hensyn til de forskellige varetyper og de
betydelige prisforskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare.
Gennemsnitspriserne pr. land er stærkt påvirket af hvert enkelt lands
varesortiment. Det fremgik desuden af en sammenligning model for model af
importen fra de samarbejdsvillige eksportører, at der selv inden for samme
varetyper og modeller er betydelige prisforskelle, afhængigt af cyklernes
komponenter. De priser, der fandtes i Eurostat, er derfor fortsat
utilstrækkelige i forbindelse med denne undersøgelse. Eurostats importpriser
for Kina - herefter angivet i indeksform - kan kun bruges som en indikator for
prisudviklingen, men er ikke brugbare ved en sammenligning af salgspriserne
mellem forskellige lande og Unionen. (159) Ifølge Eurostats data steg de
vejede gennemsnitlige importpriser — herefter angivet i indeksform — på
importen fra Kina betydeligt i den betragtede periode som vist i tabel 3. Uden
at vide, hvilken type cykler der importeredes fra Kina, og om der var en
ændring i produktmixet fra et år til det næste, kan der ikke drages
konklusioner. Tabel 3 Importpriser fra Kina || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Importpriser fra Kina || || || || Indeks (2008 = 100) || 100 || 173 || 217 || 214 Kilde: Eurostat 3.2. Prisunderbud (160) Prisunderbuddet for de
samarbejdsvillige eksporterende producenter, for hvilke der blev konstateret
dumping, blev beregnet på grundlag af deres faktiske verificerede eksportpris
(cif, Unionens grænse) både med og uden antidumpingtold. De relevante
salgspriser for EU-erhvervsgrenen var priserne ved salg til uafhængige kunder i
Unionen, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik. I NUP blev der for de
forskellige varetyper, som var defineret i spørgeskemaet, kun konstateret
underbud for en af de eksporterende producenter, som udgjorde 61 % uden
antidumpingtold og 44 % med antidumpingtold. (161) Da samarbejdsgraden i Kina var meget
lav, kunne konklusionerne for de samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes
som repræsentative for landet, og da Eurostats gennemsnitspris ikke kunne
betragtes som entydig, blev det konkluderet, at underbudsniveauerne i den
sidste udløbsundersøgelse, som blev afsluttet ved Rådets forordning (EF) nr.
1095/2005, jf. betragtning 3, skal anvendes som reference ved fastlæggelsen af
det landsdækkende prisunderbud for Kina, da der ikke foreligger andre mere
pålidelige oplysninger, altså 53 % uden antidumpingtold og 39 % med
told. 4. EU-erhvervsgrenens økonomiske
situation (162) Den nuværende undersøgelse
analyserede, jf. betragtning 8, 9 og 10, om der var en ændring i
EU-erhvervsgrenens situation, som kunne berettige behovet for at revurdere
skadeskonklusionerne i ændringsinterimsundersøgelsen. Undersøgelsen bekræftede
følgende: i) Produktionen af cykler i Unionen består i overensstemmelse med den
overordnede tendens hovedsagelig af arbejdskraftintensiv samling af dele til
cykler, som er udformet og indkøbes i forskellige lande afhængigt af kundernes
behov. ii) Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen med henblik på at
reducere produktionsomkostningerne har foretaget en vedvarende indsats for
automatisere og strømline samleprocesserne. Desuden havde en række
EU-producenter fordel af relativt lave arbejdskraftomkostninger i Central- og
Østeuropa i forhold til undersøgelsesperioden i ændringsinterimsundersøgelsen.
Kommissionens produktionsstatistikker bekræfter denne tendens. iii)
Undersøgelsen bekræftede præferencen for aluminiumlegeringer som råvare, mens
stål stadig er den vigtigste råvare til cykler i det billigere segment og
børnecykler. I lyset af disse ændringer blev EU-erhvervsgrenens økonomiske
situation behandlet som følger. (163) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante
økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens
situation. (164) Med henblik på skadesanalysen
blev der fastsat skadesindikatorer på følgende måde: ·
De makroøkonomiske indikatorer (produktion,
produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel,
beskæftigelse, produktivitet, vækst, dumpingmargenernes størrelse og
genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev analyseret for hele
EU-produktionen for alle EU-producenter på grundlag af de oplysninger, der blev
indhentet fra de nationale sammenslutninger af EU-producenter og individuelle
EU-producenter. Disse faktorer blev, hvor det var muligt, krydstjekket med de
generelle oplysninger fra de relevante officielle statistikker. ·
De mikroøkonomiske indikatorer (lagre,
enhedssalgspris, produktionsomkostninger, likviditet, rentabilitet,
investeringsafkast, evnen til at rejse kapital, investeringer og lønninger)
blev analyseret for EU-producenterne i stikprøven på grundlag af de
oplysninger, de indsendte. Makroøkonomiske indikatorer a) Produktion, produktionskapacitet og
kapacitetsudnyttelse (165) I den betragtede periode faldt
EU-erhvervsgrenens produktion konstant og i et højere tempo end EU-forbruget,
jf. tabel 1 i betragtning 153. Produktionen faldt således fra
13 541 244 enheder i 2008 til 11 026 646 enheder i NUP,
hvilket afspejler et fald på 19 %. Tabel 4 Den samlede EU-produktion || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Mængde (enheder) || || || || Produktion || 13 541 244 || 12 778 305 || 11 682 329 || 11 026 646 Indeks (2008 = 100) || 100 || 94 || 86 || 81 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, relevante officielle statistikker (166) Produktionskapaciteten
faldt med 5 % mellem 2008 og NUP, hvilket til dels afbødede virkningen af
produktionsfaldet på 19 % på kapacitetsudnyttelsesgraden. Sidstnævnte
faldt med 14 % procentpoint i samme periode og var på 74 % i NUP. Tabel 5 Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Mængde (enheder) || || || || Produktionskapacitet || 15 804 000 || 15 660 000 || 15 150 000 || 15 000 000 Indeks (2008 = 100) || 100 || 99 || 96 || 95 Kapacitetsudnyttelse || 86 % || 82 % || 77 % || 74 % Indeks (2008 = 100) || 100 || 95 || 90 || 86 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, relevante officielle statistikker b) Salgsmængde (167) EU-erhvervsgrenens salgsmængde
på EU-markedet faldt overordnet set ligesom EU-forbruget og viste et fald på
9 % i den betragtede periode fra 12 441 446 enheder i 2008 til
11 276 240 enheder i NUP. Mellem 2009 og 2010 fortsatte salget med et
falde, selv om forbruget var stabilt, hvilket afspejles i EU-erhvervsgrenens
markedsandel i 2010, jf. tabel 7 under betragtning 168. I NUP steg
salgsmængderne igen, men de har endnu ikke nået niveauet fra 2008. Tabel 6 EU-erhvervsgrenens salg i Unionen || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Mængde (enheder) || 12 441 446 || 11 604 072 || 10 946 875 || 11 276 240 Indeks (2008 = 100) || 100 || 93 || 88 || 91 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, relevante officielle statistikker c) Markedsandel (168) EU-erhvervsgrenens markedsandel
steg fra 55,4 % i 2008 til 56,1 % i NUP, dvs. en stigning på 0,7
procentpoint i NUP. Denne lille forbedring på 0,7 procentpoint i den betragtede
periode omfattede et markant fald fra 56,4 % i 2009 til 52,9 % i
2010. Den samlede stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel i en situation med
faldende salgsmængder (jf. betragtning 167), kan forklares med et samlet fald i
forbruget (jf. betragtning 153). Tabel 7 EU-erhvervsgrenens markedsandel || 2008 || 2009 || 2010 || NUP EU-erhvervsgrenens markedsandel || 55,4 % || 56,4 % || 52,9 % || 56,1 % Indeks (2008 = 100) || 100 || 102 || 96 || 101 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, relevante officielle statistikker d) Beskæftigelse
og produktivitet (169) Den direkte beskæftigelse faldt
med 17 % fra 14 197 ansatte i 2008 til 11 783 i NUP. Dette fald
hang sammen med faldet i produktionsmængden. (170) Samlet set faldt
produktiviteten med 2 % i den betragtede periode. Faldet i produktionen
mellem 2008 og 2009 kombineret med en konstant beskæftigelse i samme periode
medførte et fald i produktiviteten mellem 2008 og 2009. Dette fulgtes af en
stigning i produktiviteten mellem 2009 og 2010, som kan forklares med
omstruktureringen i erhvervsgrenen og investeringer i mere effektive
produktionsprocesser i samme periode. I NUP faldt produktionsmængderne
yderligere samtidig med et mindre markant fald i beskæftigelsen, hvilket
medførte endnu et fald i produktiviteten i NUP. Tabel 8 Den samlede beskæftigelse og produktivitet i Unionen || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Antal ansatte || 14 197 || 14 147 || 12 067 || 11 783 Indeks (2008 = 100) || 100 || 100 || 85 || 83 Produktivitet (enheder pr. år) || 954 || 903 || 968 || 936 Indeks (2008 = 100) || 100 || 95 || 102 || 98 Kilde: Spørgeskemabesvarelser, relevante officielle statistikker e) Vækst (171) I løbet af den betragtede
periode faldt forbruget med 10 %. EU-erhvervsgrenens markedsandel var
forholdsvis konstant (steg kun lidt, nemlig med +0,7 procentpoint i den
betragtede periode, jf. betragtning 168). Indskrænkningen på EU-markedet
antyder, at EU-producenterne ikke havde mulighed for at drage fordel af
væksten. f) Dumpingmargenens størrelse (172) Dumping
fra Kina fortsatte i NUP, jf. betragtning 143-145. I betragtning af den store
overskydende kapacitet i Kina (jf. betragtning 203) og den fastslåede omgåelse
(jf. betragtning 223 og 224) kan virkningen af de faktiske dumpingmargener på
EU-erhvervsgrenen ikke betragtes som ubetydelige. g) Genrejsning efter tidligere dumping (173) Det blev undersøgt, om
EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping.
Det blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenens imødesete genrejsning efter virkningerne
af tidligere dumping ikke er sket, hvilket navnlig fremgår af den vedvarende
lave rentabilitet og en faldende kapacitetsudnyttelse. EU-erhvervsgrenens
genrejsning blev også hæmmet af den konstaterede omgåelsespraksis, jf.
betragtning 223 og 224. Mikroøkonomiske indikatorer h) Lagerbeholdninger (174) EU-producenternes lagre af
cykler var på 517 977 enheder ved udgangen af NUP, hvilket overordnet set
er stabilt i forhold til niveauet i 2008 til trods for et fald på 25 %
mellem 2008 og 2009. (175) Enkelte af EU-producenterne
havde meget begrænsede lagre, idet de solgte hele deres produktion til
forretningsmæssigt forbundne virksomheder i deres respektive grupper. Desuden
konstateredes det, at EU-producenterne hovedsagelig producerer efter ordre fra kunderne.
Udviklingen i lagrene i den betragtede periode blev fordrejet af alle disse
faktorer, og denne faktor kan derfor ikke betragtes som relevant. Tabel 9 Lagerbeholdninger || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Mængde (enheder) || || || || Ultimolagre || 519 832 || 390 398 || 522 779 || 517 977 Indeks (2008 = 100) || 100 || 75 || 101 || 100 Kilde: Spørgeskemabesvarelser i) Salgspriser og omkostninger (176) De gennemsnitlige salgspriser
ab fabrik i Unionen var stabile i den betragtede periode til trods for en
stigning på 3 % mellem 2008 og 2009. Salgsprisen i NUP faldt igen til
niveauet fra 2008. Tabel 10 Enhedssalgspris i Unionen || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Enhedssalgspris i Unionen (EUR) || 144 || 149 || 146 || 144 Indeks (2008 = 100) || 100 || 103 || 102 || 100 Kilde: Spørgeskemabesvarelser (177) Produktionsomkostningerne blev
beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit for alle typer af samme vare, der
blev fremstillet af EU-producenterne. Produktionsomkostningerne steg svagt med
2 % i den betragtede periode, hvilket fremgår af tabel 11. Tabel 11 Produktionsomkostninger pr. enhed || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Produktions-omkostninger (EUR pr. enhed) || 141 || 147 || 146 || 145 Indeks (2008 = 100) || 100 || 104 || 103 || 102 Kilde: Spørgeskemabesvarelser j) Rentabilitet (178) Rentabiliteten blev fastslået
på grundlag af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.
EU-erhvervsgrenen var tæt på nulpunktsniveauet mellem 2010 og NUP. Overordnet
set forværredes rentabiliteten i den betragtede periode og udviste et fald fra
1,9 % i 2008 til -0,1 % i NUP. Tabel 12 Rentabilitet || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Rentabilitet — EU-salg || 1,9 % || 1,6 % || 0,3 % || -0,1 % Indeks (2008 = 100) || 100 || 100 || 98 || 98 Kilde: Spørgeskemabesvarelser k) Investeringer og investeringsafkast (179) Investeringerne steg markant
med 16 % i den betragtede periode fra 7 952 150 EUR i 2008 til
9 263 184 EUR i NUP. Dette viser EU-erhvervsgrenens fortsatte indsats
for at skabe øget effektivitet i produktionsprocessen og forblive
konkurrencedygtige. (180) Investeringsafkastet fulgte den
samme tendens som rentabiliteten. I 2008 var investeringsafkastet positivt
(14 %), men det faldt til -1 % i NUP. Tabel 13 Investeringer og investeringsafkast || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Investeringer (1 000 EUR) || 7 952 150 || 9 421 745 || 19 288 284 || 9 263 184 Indeks (2008 = 100) || 100 || 118 || 243 || 116 Investeringsafkast || 14 % || 11 % || 2 % || -1 % Kilde: Spørgeskemabesvarelser l) Likviditet og evne til at rejse
kapital (181) Likviditeten fulgte samme
udvikling som rentabiliteten, men var positiv i hele den betragtede periode.
Dette fremgår af tabel 14 udtrykt i procent af omsætningen. (182) EU-producenter, der indgik i
større grupper, rapporterede ikke om særlige problemer med at rejse kapital.
EU-producenter, der ikke indgik i større grupper, rapporterede om et øget pres
på deres likviditetssituation i forbindelse med en lav rentabilitet og
forværringen af forretningsvilkårene over for både leverandører og kunder.
Evnen til at rejse kapital blev yderligere forværret af bankernes
tilbageholdenhed med at finansiere cykelmarkedet i det nuværende økonomiske
klima. Tabel 14 Likviditet || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Likviditet || 3,2 % || 3,1 % || 1,8 % || 1,3 % Indeks (2008 = 100) || 100 || 97 || 99 || 98 Kilde: Spørgeskemabesvarelser m) Lønninger (183) I den betragtede periode var
lønomkostningerne pr. ansat stort set stabile, dog med en stigning i 2009.
Dette skyldes navnlig virkningen af personalenedskæringer i virksomhedernes
lønskalaer, samtidig med at man fastholdt erfarent personale for at bibeholde
effektivitet og kvalitet. Tabel 15 Lønninger || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Lønomkostninger pr. ansat (EUR) || 15 747 || 17 393 || 17 383 || 16 581 Indeks (2008 = 100) || 100 || 110 || 110 || 105 Kilde: Spørgeskemabesvarelser 5. Konklusion
vedrørende skade (184) Til trods for de gældende
foranstaltninger forværredes hovedparten af skadesindikatorerne for EU-erhvervsgrenens
resultater i den betragtede periode. Navnlig de makroøkonomiske indikatorer
såsom produktionsmængder (-19 %), produktionskapacitet (-5 %),
kapacitetsudnyttelsesgrad (-14 %) og beskæftigelse (‑17 %) faldt
markant. Desuden faldt de mikroøkonomiske indikatorer, som er forbundet med
fortjenesten, i den betragtede periode med en fortjeneste på -0,1 % i NUP. (185) Ovenstående
viser, at EU-erhvervsgrenen fortsat er i en vanskelig situation med faldende
fortjeneste og en situation tæt på nulpunktet i 2010 og NUP. Alle muligheder
for yderligere vækst og fortjeneste blev desuden undermineret af presset fra
den kinesiske dumpingimport og af den import, der omgik
antidumpingforanstaltningerne (jf. betragtning 223 og 224). (186) Det lykkedes dog alligevel EU-erhvervsgrenen
at bibeholde og endda at øge sin markedsandel en anelse på et marked med
faldende forbrug. De øgede investeringer i den betragtede periode (+16 %) viser
EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at forblive konkurrencedygtige. Sammen med
EU-erhvervsgrenens seneste nyskabelser, som er beskrevet i betragtning 248,
viser dette den underliggende økonomiske levedygtighed. (187) Det konkluderes derfor, at
EU-erhvervsgrenen fortsat lider væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel
3, og fortsat befinder sig i en vanskelig situation. (188) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod parterne med henvisning til sagen om konserverede mandariner[33], at Kommissionen var
forpligtet til at tage alle forholdsregler for at afhjælpe de manglede
oplysninger, som skyldes de kinesiske eksporterende producenters manglende
samarbejdsvilje, og at Kommissionen ved ikke at gøre det, ikke havde overholdt
sine proceduremæssige forpligtelser i henhold til grundforordningen. Parterne
foreslog desuden, at man anvendte de kinesiske eksportstatistikker, som
indeholder de vigtigste typer cykler, der eksporteres til EU-markedet i
modsætning til Eurostat, eller at man anmodede de nationale toldmyndigheder i
de største importerende medlemsstater om i medfør af grundforordningens artikel
6, stk. 3 og 4, at foretage en analyse af de forskellige typer, der importeres
fra Kina. (189) Som nævnt i betragtning 19 og
21 underrettede Kommissionen officielt de kendte eksporterende producenter i
Kina, en sammenslutning af kinesiske producenter og repræsentanterne for det
pågældende land om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen kontaktede ca.
70 kinesiske virksomheder, som allerede var Kommissionens tjenestegrene
bekendte fra den tidligere undersøgelse, og på et senere tidspunkt, hvor
antisubsidieundersøgelse i betragtning 16 blev indledt, identificerede
Kommissionen ca. 300 andre kinesiske eksporterende producenter, der også blev
kontaktet som led i denne interimsundersøgelse. Desuden blev repræsentanterne
for det pågældende land ved indledningen af undersøgelsen underrettet om, at
Kommissionen i tilfælde af manglende samarbejdsvilje blandt de eksporterende
producenter kan basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske
oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Det blev understreget, at en
konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre
fordelagtig for den pågældende part. (190) I sagen om konserverede
mandariner analyserede Domstolen omfanget af de bestræbelser, Kommissionen
skulle have lagt for dagen for at indhente de nødvendige oplysninger vedrørende
beregningen af den normale værdi, der var baseret på prisen eller den beregnede
værdi fra producenter i et tredjeland med markedsøkonomi, ved at søge
samarbejde fra identificerede potentielle referencelande. (191) I den
nuværende undersøgelse skyldes manglen på informationer den udbredte mangel på
samarbejdsvilje blandt de parter, der faktisk er genstand for undersøgelsen.
Parterne blev, jf. betragtning 186, gentagne gange anmodet om at samarbejde men
uden held. I modsætning til sagen om konserverede mandariner søgte Kommissionen
aktivt og gentagne gange samarbejde fra de pågældende parter. Parallellen
mellem sagen om konserverede mandariner og den nuværende undersøgelse er derfor
ikke berettiget. (192) Kommissionen undersøgte, om det
var nyttigt at anvende andre kilder, herunder de kinesiske eksportstatistikker.
Det blev konkluderet, at alternative kilder ikke var hensigtsmæssige i denne
undersøgelse, idet de ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en beregning
af nye margener. Det blev også konkluderet, at der ikke var sammenhæng mellem
de kinesiske statistikker og Eurostats statistikker, idet de f.eks. viste
højere importmængder end Eurostat. De foreslåede alternative kilder kunne
derfor ikke anvendes. Enkelte parter foreslog Kommissionen at søge samarbejde
fra de nationale toldmyndigheder i de største importerende medlemsstaterne for
at gennemføre en analyse af de forskellige varekategorier, der importeres fra
Kina. Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at bortset fra at det ikke
er praktisk muligt, selv hvis disse data blev indhentet, at de ikke ville
supplere de manglende oplysninger, som skyldes manglende samarbejdsvilje. Dette
skyldes især, at den påkrævede analyse ikke blot kunne baseres på fakturaer,
som ikke indeholder tilstrækkelige beskrivelser af den pågældende varetype til
en hensigtsmæssig sammenlignelighed pr. varetype. (193) En række parter påstod
endvidere, at Kommissionen ikke havde analyseret varesammensætningen af
importen fra Kina for at opnå en rimelig sammenligning mellem importen og
cykler produceret i Unionen med henblik på en objektiv og rimelig sammenligning
i forbindelse med fastsættelsen af skade og prisunderbud. Parterne påstod
desuden, at Kommissionen henviste til prisunderbuddet fra den tidligere
undersøgelse, jf. betragtning 5, som blev beregnet med henvisning til de
gennemsnitlige priser i Eurostat, uden at kende den faktiske sammensætning af
importen. Det blev endvidere påstået, at Kommissionen ikke bestræbte sig på at
afgøre, om de importerede varer reelt kunne sammenlignes med EU-producerede
cykler, og at Kommissionens prisunderbudsanalyse for de ikke-samarbejdsvillige
producenter derfor er mangelfuld. Parterne påstod, at det derfor burde
konkluderes, at Kommissionen ikke havde foretaget en objektiv vurdering og en
passende forklaring af sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen stadig lider
væsentlig skade. (194) Det skal hertil bemærkes, at
prisunderbuddet, jf. betragtning 160, for de samarbejdsvillige eksporterende
producenter for hvilke der konstateredes dumping, blev beregnet på grundlag af
deres faktiske verificerede eksportpriser (cif, Unionens grænse) både med og
uden antidumpingtold, og der blev taget højde for varesammensætningen i deres
eksport i NUP. Da samarbejdsgraden blandt de kinesiske eksporterende
producenter var begrænset, og da konklusionerne for de samarbejdsvillige
virksomheder ikke betragtes som repræsentative for Kina, jf. betragtning 145,
kunne det underbud, der blev fastlagt i ændringsinterimsundersøgelsen i
betragtning 3 derfor ikke ændres. (195) I lyset af den omfattende
mangel på samarbejdsvilje måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende
faktiske oplysninger ved fastlæggelsen af den landsdækkende told, underbuddet
og skadestærsklen. Kommissionen konkluderede i denne forbindelse, at
alternative kilder til information af de årsager, der er nævnt i betragtning
192-194, ikke kunne anvendes. Da der ikke foreligger modstridende oplysninger,
blev den landsdækkende told, underbuddet og skadestærsklen, som blev fastlagt i
ændringsinterimsundersøgelsen i betragtning 3, anvendt som reference i denne
undersøgelse. (196) Det bekræftes, at de anvendte
referenceniveauer i denne undersøgelse - i modsætning til parternes påstand -
var de referencer, der blev fastlagt i udløbsundersøgelsen, som afsluttedes ved
Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005 som nævnt i betragtning 3, og ikke de
referencer, der blev fastlagt ved den udløbsundersøgelse, der blev afsluttet
ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 som nævnt i betragtning
5. (197) Det blev desuden påstået, at
Kommissionen ikke havde analyseret de påståede nationale toldfejl, som
forhindrede en rimelig sammenligning af de kinesiske importpriser. Det skal
erindres, at der ikke kunne udføres en hensigtsmæssig prissammenligning i den
nuværende undersøgelse på grund af den omfattende mangel på samarbejde, og
påstanden betragtes derfor som irrelevant. F. DE ÆNDREDE OMSTÆNDIGHEDERS
VEDVARENDE KARAKTER OG SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT DUMPING OG SKADE 1. Dumping (198) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om
omstændighederne med hensyn til dumping og skade har ændret sig væsentligt, og
om denne ændring med rimelighed kunne siges at have vedvarende karakter. (199) De tre samarbejdsvillige
kinesiske eksporterende producenter blev pålagt resttolden i den foregående
undersøgelse, mens der i den nuværende undersøgelse blev beregnet en individuel
told for dem. Alle tre eksporterende producenter fra Kina opfyldte, jf.
betragtning 113 og 115, betingelserne for individuel behandling. Der var
imidlertid ingen sagsoplysninger, som kunne have vist, at de samarbejdsvillige
eksporterende producenters situation kunne ændre sig i den nærmeste fremtid. (200) Undersøgelsen viste desuden, at
det kinesiske eksportkvotesystem, som anvendtes i løbet af
ændringsinterimsundersøgelsen, blev afskaffet af den kinesiske regering og ikke
vil blive genindført, hvilket navnlig skyldes de eksportorienterede offentlige
politikker for cykelindustrien, jf. betragtning 203. Undersøgelsen viste
derudover ingen beviser på, at disse tre virksomheders eksportprisadfærd vil
ændres væsentligt i den nærmeste fremtid. (201) Det
konkluderes derfor, at de ændrede omstændigheder, som førte til beregningen af
dumpingmargener for de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende
producenter, er af vedvarende karakter. (202) Hvad angår den landsdækkende
told for Kina, viste undersøgelsen ingen ændrede omstændigheder, og det
foreslås at opretholde det samme niveau for tolden, som blev fastslået i
ændringsinterimsundersøgelsen. (203) Det blev endvidere undersøgt,
om det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at modvirke
dumping. Ifølge Chinese Bicycles Association beløb den samlede cykelproduktion
i Kina sig til 83,45 mio. enheder i 2011, hvilket er en stigning på 2,3 %
i forhold til 2010. Den kinesiske cykelindustri er desuden stadig
eksportorienteret. I 2011 eksporterede Kina således 55,72 mio. cykler eller
67 % af den samlede produktion, hvilket er et fald på 4,2 % fra 2010.
Hjemmemarkedssalget var på ca. 23,73 mio. enheder i 2011. Den største
produktionsregion i Kina er Tianjin, som tegnede sig for ca. halvdelen af den
samlede produktion i 2011. Ifølge Tianjin Municipal Light Industry and
Textile Industry Development Plan for the 12th Five-Year Plan oprettes der
nye industriparker med speciale i produktion af cykler i dette område. Det
fremgår heraf, at produktionskapaciteten for cykler i Tianjin inden 2015 anslås
til at udgøre 55 mio. cykler, hvilket er en stigning på 44 % i forhold til
2011, mens ca. halvdelen af produktionen er bestemt til eksport (mere end
halvdelen af forbruget af cykler i Unionen i NUP). (204) De tre samarbejdsvillige
virksomheder rapporterede desuden om en kapacitetsudnyttelsesgrad på mellem
72 % og 81 % i NUP. Ved at ekstrapolere kan den kinesiske industris
overskydende kapacitet anslås til mere end 25 mio. cykler, hvilket er mere end
det dobbelte af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i NUP, og 24 %
højere end det samlede EU-forbrug. Da produktionen af cykler desuden er
arbejdskraftintensiv, kan de kinesiske producenter på grund af den markant
billige arbejdskraft i Kina tilsyneladende forholdsvis hurtigt opbygge ny
kapacitet. (205) Desuden er EU-markedet, udtrykt
i mængder, det næststørste marked i verden, næstefter det kinesiske marked,
hvilket gør EU-markedet meget attraktivt, hvad angår potentiel efterspørgsel. (206) Konklusionerne i
antiomgåelsesundersøgelsen (jf. betragtning 14) bekræfter, at EU-markedet fortsat
er et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter, og at de
sandsynligvis vil sende store mænger til Unionen i en situation uden
foranstaltninger. (207) Andre potentielt vigtige
eksportmarkeder for Kina har desuden indført foranstaltninger (Canada[34]), hvilket indskrænker antallet
af potentielle tredjelandsmarkeder for den kinesiske eksport uden told. (208) Det skal erindres, at USA
tidligere havde en produktion af cykler og havde indført antidumpingtold over
for Kina. Da antidumpingtolden blev ophævet ved udgangen af 90'erne, blev de
kinesiske varer imidlertid importeret i omfattende mængder til det amerikanske
marked. Den amerikanske produktion forsvandt nærmest i de følgende år. I 2011
blev det anslået, at 99 % af de cykler, der solgtes i USA, var
importerede; 93 % fra Kina og 6 % fra Taiwan. Den amerikanske
produktion af cykler anslås til ca. 56 000 enheder årligt med et årligt
forbrug på ca., 16 mio. cykler. Det samlede cykelmarked i USA (inkl. salg af
dele og tilbehør) blev anslået til 6 mia. USD i 2011. (209) Det kan konkluderes, at den
kinesiske cykelindustri er eksportorienteret med en tradition for illoyal
prispolitik på flere markeder på verdensplan. Desuden bekræfter konklusionerne
i antiomgåelsesundersøgelsen de kinesiske eksportørers fortsatte interesse i
EU-markedet. Denne adfærd antyder derudover, at hvis foranstaltningerne
ophæves, vil EU-markedet sandsynligvis blive målet for lavprisimport fra Kina
med henblik på at overtage markedet. Det kan således konkluderes, at det fortsat
er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at afhjælpe dumpingen. (210) Efter
fremlæggelsen af oplysninger blev det påstået, at analysen overså den
kendsgerning, at produktionsstigningen i Kina begrænses af udbuddet af
arbejdskraft, og at Kina mister sin fordel i arbejdskraftomkostninger til andre
lande i det sydlige Asien, som opererer under præferentielle handelsaftaler. I
lyset af det manglende samarbejde kunne påstanden ikke verificeres og blev
derfor afvist. 2. Skade (211) Hvad angår begrundelsen for på
eget initiativ at indlede interimsundersøgelsen, behandlede Kommissionen
følgende ændringer i strukturen i EU's cykelindustri: i) skiftet fra den
komplette produktionscyklus til (delvise) samleprocesser, hvor der benyttes
importerede dele; ii) ændringen i omkostningsniveauet som følge af udvidelsen
og udflytningen og oprettelsen af nye produktionsanlæg i Central- og Østeuropa;
iii) stigende ændring i brugen af råvarer fra stål til legeringer som følge af
forbrugertendensen. Som følge af konklusionerne i betragtning 162 er alle
ovennævnte udviklinger igangværende og af global karakter og vil derfor
sandsynligvis ikke ændres i den nærmeste fremtid. (212) Hvad angår analysen af
sandsynligheden for fortsat skade, er det, jf. EU-erhvervsgrenens allerede
sårbare situation som beskrevet i betragtning 184-187, også sandsynligt, at
EU-producenterne ikke vil kunne modstå det yderligere pristryk, som vil
forårsages af den kinesiske dumpingimport, og derfor vil blive nødsaget til at
forlade EU-markedet med deraf følgende tab af arbejdspladser og investeringer,
teknologi og knowhow (jf. betragtning 247 og 248). Det kan således konkluderes,
at der er en sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne ophæves i
denne sag. Parternes argumenter (213) Visse parter påstod, at
EU-erhvervsgrenen ikke lider væsentlig skade, idet det af offentligt
tilgængelige kilder fremgår, at erhvervsgrenens finansielle situation er god.
Det skal noteres, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation vurderes på
grundlag af de oplysninger, der blev indhentet og verificeret i løbet af
undersøgelsen fra en repræsentativ stikprøve af EU-producenter. Denne analyse
kan ikke erstattes af offentligt tilgængelige oplysninger om enkelte
EU-producenter, selv om deres produktion og salgsværdi angiveligt er store.
Konklusionerne i denne undersøgelse, som er analyseret i betragtning 162-187
modsiger således de oplysninger, som disse parter har indsendt. Deres
argumenter blev således fundet ubegrundede. (214) Det blev også påstået, at
opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være
diskriminerende, da importen fra andre tredjelande angiveligt er dumpet og
forvolder skade, navnlig importen fra Sri Lanka, mens der ikke er indført
foranstaltninger over for importen fra disse lande. Som følge af
antiomgåelsesundersøgelsen blev antidumpingforanstaltningerne udvidet til også
at omfatte importen af cykler fra bl.a. Sri Lanka. Der blev desuden ikke
fremlagt bevis for, at producenterne i det pågældende land skulle være berørt af
dumping. Partens argument blev derfor betragtet som ubegrundet og afvist. G. ÅRSAGSSAMMENHÆNG 1. Indledning (215) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og
7, blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen,
var forårsaget af den pågældende dumpingimport. Andre kendte faktorer end
dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev
også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre
faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Navnlig resultaterne af
antiomgåelsesundersøgelsen blev analyseret. 2. Virkningerne af
dumpingimporten fra Kina (216) Den kinesiske import faldt i
den betragtede periode og havde en markedsandel på 2,9 % i NUP. Denne
relativt lave og faldende markedsandel skal ses i lyset af den import, der
omgik foranstaltningerne, fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (jf.
betragtning 223 og 224). (217) Det blev, jf. betragtning 160,
konkluderet, at importen fra Kina fortsat underbød EU-erhvervsgrenens
salgspriser på EU-markedet i væsentligt omfang og dermed udøvede et væsentligt
pristryk på EU-markedet. (218) Samtidig
udviste de fleste skadesindikatorer en faldende tendens, navnlig produktionen,
(-19 %) og salgsmængden (-9 %), kapaciteten (-5 %) og
kapacitetsudnyttelsen (‑14 %). (219) EU-erhvervsgrenens rentabilitet
faldt i hele den betragtede periode, og erhvervsgrenen befandt sig tæt på
nulpunktsniveauet på grund af det kinesiske pristryk. EU-erhvervsgrenen var
derfor ikke i stand til at hæve sine priser til et rentabelt niveau uden at
miste betydelige markedsandele. (220) Det konkluderes derfor, at
presset fra importen af cykler til dumpingpriser havde en væsentlig indvirkning
på EU-erhvervsgrenens aktuelle sårbare økonomiske situation. (221) Efter fremlæggelsen af
oplysninger blev det påstået, at relevansen af faldende produktion og
kapacitetsudnyttelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, navnlig da det blev
konkluderet, at faldet i produktionen ikke havde nogen indvirkning på fortjenesten.
Det skal bemærkes, at alle skadeselementer er relevante for vurderingen af
EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, uanset om de har en indvirkning på
fortjenesten i den pågældende sag. Faldet i rentabiliteten og andre indikatorer
for fortjenesten skyldtes, jf. betragtning 237, ikke det faldende forbrug, men
kan tilskrives det vedvarende pres fra den kinesiske dumpingimport. Påstanden
afvises derfor. (222) Samme part påstod også, at udviklingen i markedsandelen for den
kinesiske import ikke var blevet korrekt analyseret, da analysen ikke
omhandlede det voldsomme fald i importen i den betragtede periode. Det blev
endvidere påstået, at analysen af årsagssammenhæng ikke tog højde for den
stigende pristendens for eksporten. Som svar herpå skal det erindres, at faldet
i mængden af import fra Kina skal ses i sammenhæng med resultaterne af den
parallelle antiomgåelsesundersøgelse, jf. betragtning 216. Det er ikke
hensigtsmæssigt at fastslå pristendensen for den kinesiske import på grundlag
af Eurostat, da der ikke tages højde for prisudviklingen i importen af
kinesiske cykler via de lande, der omgår foranstaltningerne. Argumentet blev
derfor afvist. 3. Virkningen af den omgående import (223) Det blev i forbindelse med
antiomgåelsesundersøgelsen, jf. betragtning 15, fastslået, at de gældende
foranstaltninger over for Kina blev omgået ved samleprocesser og omladning via
Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien. Ud fra disse konklusioner blev
forskellen mellem importmængderne fra de pågældende lande som angivet i
Eurostat og de mængder, der eksporteredes af kendte producenter, altså
producenter, der opfyldte kravene for fritagelse for de udvidede
foranstaltninger af de grunde, der er fastsat i forordning (EU) nr. XX/2013, betragtet som import, der omgår de
gældende foranstaltninger ("omgående import"). (224) Som led i analysen af
årsagssammenhæng blev denne import betragtet som import fra Kina og blev derfor
analyseret sammen med direkte import fra Kina. På dette grundlag blev importen
fra Kina således fastsat til 1 904 761 enheder i NUP. I 2008 var
importen på 2 321 240 enheder. Importen faldt i 2009 til
1 802 101 enheder, altså med 22 %, og steg igen i 2010 til
næsten samme niveau som i 2008 og udgjorde en markedsandel på 10,6 %.
Endelig faldt importen igen i NUP med 13 %, med en markedsandel på
9,5 %. I den betragtede periode faldt importmængderne med 18 %. På et
marked med faldende forbrug (jf. betragtning 153) resulterede faldet i
importmængderne ikke i et væsentligt tab af markedsandele, da denne kun faldt med
0,8 % i den betragtede periode. Da varesammensætningen i importen fra Kina
og den omgående import er ukendt, giver det ikke mening at sammenligne priserne
på denne import med EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. Tabel 16 Import fra Kina og omgående import fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien || 2008 || 2009 || 2010 || NUP Importmængde (enheder) || 2 321 240 || 1 802 101 || 2 194 354 || 1 904 761 Indeks (2008 = 100) || 100 || 78 || 95 || 82 Markedsandel || 10,3 % || 8,8 % || 10,6 % || 9,5 % Kilde: Eurostat (225) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod enkelte parter, at analysen af indvirkningen af den import,
der omgik antidumpingforanstaltningerne, var mangelfuld, da den udelukkende var
baseret på mængdevirkninger og derfor ikke indeholdt prissammenligninger på
grundlag af en analyse af varesammensætningen. Det blev påstået, at denne
mangel i analysen var en procedurefejl, da analysen af varesammensætningen var
udeladt til trods for, at de eksporterende producenter fra de pågældende lande
samarbejdede. Det blev desuden påstået, at importen fra disse lande til Unionen
vedrører billige børnecykler eller andre cykler, der ikke konkurrerer med
cykler produceret i Unionen. Som svar på denne påstand bemærkes det, at
analysen af varesammensætningen ikke kunne foretages af de årsager, der er
uddybet i betragtning 192. Hovedparten af den import, der omgik
foranstaltningerne, var omladning, hvor der ikke forelå oplysninger om
varesammensætningen. Endelig bemærkes det, at EU-producenterne producerede i
alle produktsegmenter; argumentet om, at importen af børnecykler og billige
cykler ikke konkurrerer med EU-producenternes varer, findes derfor ubegrundet. 4. Andre
faktorers indvirkning 4.1. Import fra andre tredjelande (226) Den samlede import fra andre
tredjelande udgjorde 6 931 333 enheder i NUP. Dette importniveau
afspejlede en mindre stigning på 1 % i den betragtede periode. (227) I betragtning af det faldende
EU-forbrug var markedsandelen for importen fra andre tredjelande stort set
stabil, nemlig 34 % i NUP. (228) Taiwan var det land, der havde
den største eksport til Unionen, med en forholdsvis konstant markedsandel i den
betragtede periode og tegnede sig for 14 % af EU-forbruget i NUP. (229) Thailand
var det land, der havde den næststørste eksport til Unionen. Thailands
markedsandel faldt med 2 procentpoint i den betragtede periode, nemlig fra
7 % i 2008 til 5 % i NUP. (230) Som nævnt i betragtning 157
tager Eurostat-priserne ikke hensyn til de enkelte landes varesammensætninger,
og der er derfor kun benyttet indekstal til at belyse prisudviklingen. Da
varesammensætningen i importen fra andre tredjelande er ukendt, giver det ikke
mening at sammenligne priserne på denne import med EU-erhvervsgrenens priser på
EU-markedet. (231) Det skal dog bemærkes, at kun
importen fra Taiwan overstiger mængden af import fra Kina (inkl. omgående
import). Det skal i den forbindelse bemærkes, at importen af cykler fra Taiwan
normalt er rettet mod den dyre ende af markedet, og der blev ikke fremlagt
beviser for det modsatte. Det konkluderes derfor, at denne import ikke kan
betragtes som en årsag til EU-erhvervsgrenens skade. (232) En række parter påstod, at
importen fra andre tredjelande foregik til lavere priser end den kinesiske
import, og at den kinesiske import således ikke havde forvoldt EU-erhvervsgrenen
væsentlig skade. Dette argument kunne ikke godtages, da der ikke kunne
fastlægges en gennemsnitlig importpris på grundlag af Eurostats oplysninger,
jf. uddybningerne i betragtning 157, og der kunne således ikke træffes
konklusioner på dette grundlag. (233) En anden part påstod, at
importen fra tredjelande under den generelle præferenceordning (GSP) fra 1.
januar 2011 forventes at stige (Cambodja og Bangladesh). Virkningen på
importpriser og -mængder samt på EU-markedet kan dog ikke umiddelbart vurderes.
Desuden forelå der ingen oplysninger om disse landes evne til at øge
produktionskapaciteten og salgsmængderne på EU-markedet. Der kan således ikke
træffes konklusioner herom på dette grundlag, og påstanden måtte derfor
afvises. (234) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod parterne, at analysen af indvirkningen af importen fra
tredjelande med præferentielle handelsaftaler ikke var korrekt behandlet, da
importen fra disse lande angiveligt skulle forekomne i betydelige mængder i
forhold til den kinesiske import og nogle af dem endda til betydeligt lavere
priser. Det skal i den forbindelse erindres, at Kina er den næststørste
importør i Unionen. Importen fra andre tredjelande lå under importmængderne af
kinesiske cykler. Der blev desuden ikke fremsat påstande om dumping vedrørende
disse tre lande. Det konkluderedes derfor, at importen fra disse lande ikke
kunne have en indvirkning, der kan bryde den årsagssammenhæng, der er
konstateret mellem store mængder dumpingimport fra Kina og EU-erhvervsgrenens fortsatte
væsentlige skade. Argumentet blev derfor afvist. Tabel 17 Import fra andre tredjelande* || 2008 || 2009 || 2010 || NUP || Enheder || Markeds-andel || Pris EUR/en-hed || Enheder || Markeds-andel || Pris EUR/enhed || Enheder || Markeds-andel || Pris EUR/en-hed || Enheder || Markeds-andel || Pris EUR/en-hed Taiwan || 3 428 043 || 15 % || || 2 949 433 || 14 % || || 3 458 448 || 17 % || || 2 864,114 || 14 % || Indeks || 100 || 100 || 100 || 86 || 94 || 126 || 101 || 110 || 125 || 84 || 93 || 151 Thailand || 1 522 209 || 7 % || || 1 384 410 || 7 % || || 1 234 123 || 6 % || || 993 952 || 5 % || Indeks || 100 || 100 || 100 || 91 || 99 || 118 || 81 || 88 || 114 || 65 || 73 || 113 Andre || 2 746 124 || 12 % || 66 || 2 838 962 || 14 % || 73 || 2 847 164 || 14 % || 80 || 3 077 535 || 15 % || 80 Indeks || 100 || 100 || 100 || 103 || 113 || 111 || 104 || 113 || 122 || 112 || 125 || 121 I alt || 7 696 376 || 34 % || 99 || 7 172 805 || 35 % || 116 || 7 539 735 || 36 % || 122 || 6 935 601 || 34 % || 132 Indeks || 100 || 100 || 100 || 93 || 102 || 118 || 98 || 106 || 124 || 90 || 101 || 134 *Ekskl. omgående import fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien Kilde: Eurostat 4.2. Udviklingen
i forbruget (235) Som nævnt i betragtning 153
faldt forbruget med 10 % fra 2008 til NUP. EU-erhvervsgrenen bevarede sine
markedsandele, endda med en let forøgning (jf. betragtning 168). Denne faktor
kan derfor ikke være en kilde til skade. 4.3. Den økonomiske krise og
klimatiske forhold (236) Visse
parter påstod, at de aktuelle dårlige økonomiske betingelser i Unionen havde en
virkning på forbrugernes købekraft i den betragtede periode. Det blev desuden
påstået, at de dårlige vejrforhold i Unionen i 2011 i hvert fald delvis havde
påvirket EU-erhvervsgrenens situation. Disse faktorer resulterede angiveligt i
et overordnet fald i forbruget af cykler i Unionen. (237) Undersøgelsen viste ganske
rigtigt, at EU-forbruget af cykler faldt i den betragtede periode. Det faldende
forbrug på markedet kan dog, jf. betragtning 234, ikke betragtes som en årsag
til skade. (238) Disse parter påstod endvidere,
at produktionen og beskæftigelsen kun faldt på grund af forbrugstendensen og
ikke på grund af dumpingimporten. Da cykelindustrien imidlertid ikke har høje
faste omkostninger, havde nedgangen i produktionen ikke indflydelse på
rentabiliteten i Unionens cykelindustri. Hvad angår beskæftigelsen, skyldes
dette omstruktureringsprocessen i EU-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder
forklarer denne udvikling ikke den negative tendens i andre skadesindikatorer. 4.4. Den ikke-dumpede import (239) Den ikke-dumpede import fra en
samarbejdsvillig eksporterende producent udgjorde ubetydelige mængder, nemlig
tæt på 0 % af den samlede import fra Kina, og den kan således ikke have en
mærkbar virkning på EU-erhvervsgrenens situation. 4.5. Elektriske cykler (240) Det blev påstået, at
EU-erhvervsgrenens skade skyldtes udviklingen af elektriske cykler, som
angiveligt erstatter den pågældende vare. Udviklingen af elektriske cykler er
dog først begyndt for nylig og udgjorde kun marginale salgsmængder i NUP. Elektriske
cykler kunne således ikke have haft en virkning på EU-erhvervsgrenens
situation. 4.6. Virkninger af strukturelle
ændringer (241) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod en part, at Kommissionen ikke havde analyseret indvirkningen
af de anerkendte strukturelle ændringer på markedet og på EU-erhvervsgrenen i
sin analyse af skade og årsagssammenhæng. Det blev eksempelvis påstået, at
Kommissionen ikke havde behandlet virkningen af skiftet i produktionen til de
østeuropæiske lande i sin analyse af produktionsomkostningerne. Som svar hertil
skal det bemærkes, at der blev gennemført en analyse af ændringernes varige
art, jf. betragtning 162, og at konklusionen var, at ændringerne var af varig
art, jf. betragtning 211. Der blev derfor foretaget en ny skadesanalyse på
grundlag af en stikprøve af EU-producenter, som blev udvalgt for at afspejle de
strukturelle ændringer. Det kan derfor konkluderes, at der blev taget behørigt
hensyn til indvirkningen af disse ændringer i analysen af skade og
årsagssammenhæng. Påstanden afvises derfor. 4.7. Konklusion (242) Til trods for det faldende
EU-forbrug blev det konstateret, at væsentlige mængder af direkte eller
omgående dumpingimport kom ind på EU-markedet. De forholdsvis stabile og
omfattende markedsandele for denne import i den betragtede periode faldt sammen
med en periode, hvor EU-erhvervsgrenen var økonomisk sårbar (jf. betragtning
184-187). Det konkluderes derfor, at der er en årsagssammenhæng mellem importen
fra Kina (direkte og omgående) og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen
har lidt. (243) Andre faktorer blev taget i
betragtning såsom virkningen af importen fra andre tredjelande, udviklingen i
forbruget, den økonomiske krise og de klimatiske forhold, ikke-dumpet import og
udviklingen af elektriske cykler. Ingen af disse faktorer blev fundet
tilstrækkelig væsentlige til at bryde den årsagssammenhæng, der var konstateret
mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade. (244) På baggrund af ovenstående
analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem virkningerne af alle de kendte
faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de
skadevoldende virkninger af dumpingeksporten, konkluderedes det, at
dumpingimporten fra PRC har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf.
grundforordningens artikel 3, stk. 6. H. UNIONENS INTERESSER 1. Indledning (245) I overensstemmelse med
grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der til trods for
konklusionen om, at der har fundet skadevoldende dumping sted, tvingende
årsager til klart at kunne konkludere, at det ikke ville være i Unionens
interesse at opretholde antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina med
nedenstående toldsatser (jf. betragtning 279). (246) Det bør erindres, at det i de
foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens
interesser at vedtage foranstaltninger. Da den nuværende undersøgelse er en
interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og
således analyserer en situation, hvor der allerede har været indført
antidumpingforanstaltninger, giver det mulighed for at foretage en vurdering af
eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende
antidumpingforanstaltninger. (247) Unionens
interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige
involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenen, producenter af dele til
cykler, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere. 2. EU-erhvervsgrenens
interesse (248) Undersøgelsen viste, at
erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation. I betragtning af de
omfattende mængder af dumpingimport fra Kina og sandsynligheden for fortsat
dumping og skade er der stor sandsynlighed for, at EU-produktionen vil ophøre,
hvis foranstaltningerne ophæves. (249) EU-erhvervsgrenen bidrager i
væsentlig grad til den teknologiske innovation og spin-offs, såsom den nyligt
udviklede EPAC (Electronically Power Assisted Cycles) og elektriske cykler, der
ikke ville kunne være økonomisk bæredygtige uden en cykelindustri i Unionen.
EU-erhvervsgrenen bidrager desuden til miljømål som f.eks. grønnere transport
og CO2-reduktion. (250) EU-erhvervsgrenen er også en
drivkraft for forretningsmæssigt forbundne industrier såsom produktionen af
dele til cykler, tilbehør til cykler og dermed forbundne tjenesteydelser. I alt
skaber EU-erhvervsgrenen direkte og indirekte mellem 60 000 og 70 000
arbejdspladser på EU-markedet. (251) EU-erhvervsgrenen havde indledt
omstruktureringsbestræbelser og investeret i innovation, hvilket vil gå tabt,
hvis EU-erhvervsgrenen ophører. Med de gældende foranstaltninger vil
EU-erhvervsgrenen derimod være i stand til at bibeholde og endda øge
salgsmængderne og derved skabe det nødvendige investeringsafkast, som skal
bruges til fortsat at investere i ny teknologi og innovation. (252) Ud fra konklusionerne om
EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 184-187 kan det forventes, at
EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis vil forværres betydeligt og i sidste
ende medføre risiko for nedlægning af produktionsanlæg, hvis der ikke indføres
foranstaltninger. Antidumpingforanstaltningerne er derfor i EU-erhvervsgrenens
interesse. 3. Interesserne hos
producenterne af dele til cykler (253) COLIPED (sammenslutningen af
europæiske producenter af cykelreservedele og ‑tilbehør) gav sig til kende
under undersøgelsen. COLIPED fremlagde oplysninger, hvoraf det fremgik, at der
er ca. 370 virksomheder i Unionen, som leverer dele til cykelproducenter, og
som beskæftiger ca. 16 000 mennesker. Leverandørindustrien er afhængig af,
at der fortsat produceres cykler i Unionen. (254) 53 producenter af dele til
cykler gik ind for foranstaltningerne og tegnede sig for 39 % af den
samlede anslåede omsætning på 1,2 mia. EUR i industrien for cykeldele.
Producenterne af dele til cykler har fordel af udvidelsen af de gældende
foranstaltninger, som nu også omfatter væsentlige dele til cykler (jf.
betragtning 1). Den gældende fritagelsesordning (jf. betragtning 1) fremmer den
lokale produktion af dele til cykler ved at begrænse indholdet af kinesiske
dele til cykler til mindre end 60 % af den samlede værdi.
EU-erhvervsgrenen var som følge af de gældende foranstaltninger i stand til at
udvikle og investere i nye projekter med henblik på at genoptage produktionen
af væsentlige dele til cykler i Unionen. (255) Det blev i den forbindelse konstateret, at Unionens industri
for dele til cykler – uden foranstaltninger og den forventede lukning af
cykelproduktionen i Unionen – også vil lide under de negative konsekvenser, da
den vil miste kunder. Det konkluderes derfor, at en indførelse af
antidumpingforanstaltninger er i industrien for cykeldeles interesse. 4. Brugernes/forbrugernes
interesser (256) Det
Europæiske Cyklistforbund (ECF), som er en paraplyorganisation for de nationale
cyklistforbund i Europa, støttede opretholdelsen af de gældende
antidumpingforanstaltninger. ECF påstod, at en lokal produktion er i
forbrugernes interesse, da det garanterer kvalitet og sikkerhed og
specialiseret forbrugerservice. (257) ECF påstod, at en øget import
fra Kina vil få negative virkninger for de høje standarder for kvalitet og
sikkerhed i Unionen på forbrugernes bekostning. (258) Antidumpingtoldens virkning for
forbrugerprisen anslås til ikke at være væsentlig, da hovedparten af
EU-producenternes af cykler opererer under fritagelsesordningen, mens de
væsentligste cykeldele kan importeres fra Kina uden told op til 60 % af
den samlede værdi at de anvendte dele. (259) Det skal erindres, at det i
tidligere undersøgelser blev konkluderet, at foranstaltninger ikke ville have
væsentlige følger for brugerne/forbrugerne. Til trods for de gældende
foranstaltninger er det stadig muligt at få cykler fra Kina og andre lande uden
foranstaltninger. Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltningerne ikke
har væsentlige negative følger for brugerne i Unionen. (260) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod en part, at analysen ikke tog højde for foranstaltningernes
negative konsekvenser for brugerne i form af supplerende omkostninger på grund
af foranstaltningerne. Det skal bemærkes, at ECF, som repræsenterer
forbrugerne, gav sig til kende og støttede foranstaltningerne, da de garanterer
kvalitet og sikkerhed, jf. betragtning 255. Ved hjælp af fritagelsesordningen
havde forbrugerne allerede fordel af reducerede priser på visse dele til
cykler, jf. betragtning 257. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet. 5. Ikke forretningsmæssigt
forbundne importørers interesser (261) Ingen
ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med
undersøgelsen. Det var derfor ikke muligt at analysere foranstaltningernes
virkning i NUP. Det skal også erindres, at formålet med
antidumpingforanstaltninger ikke er at forhindre import, men at genskabe
redelige handelsvilkår og sikre, at der ikke forekommer import til
skadevoldende dumpingpriser. (262) Det skal erindres, at der er
andre kilder til import, og at ca. 45 % af forbruget af cykler faktisk er
importerede cykler. (263) Da det stadig vil være muligt
at importere cykler fra Kina til en rimelig pris til EU-markedet, og da
importen fra andre tredjelande også vil fortsætte, er det sandsynligt, at
importørernes traditionelle erhverv vil fortsætte, selv om
antidumpingforanstaltningerne over for Kina opretholdes. De ændrede
antidumpingforanstaltninger for de tre samarbejdsvillige eksporterende
producenter vil give større muligheder fra Kina til nultold eller reduceret
sats. Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltningerne ikke har
væsentlige følger for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen. 6. Foranstaltningernes
effektivitet (264) En part påstod, at
foranstaltningerne ikke vil være effektive, idet EU-erhvervsgrenen stadig lider
skade, selv om antidumpingforanstaltningerne har været indført i næsten 20 år.
Det skal bemærkes, at det i undersøgelsen bekræftedes, at de kinesiske
eksporterende producenter til trods for de gældende foranstaltninger har omgået
foranstaltningerne via andre tredjelande, hvilket i hvert fald delvis
forklarede EU-erhvervsgrenens situation i NUP. Påstanden blev derfor afvist. (265) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod visse parter, at de gældende foranstaltninger, som har varet
23 år, ikke har deres berettigelse i hverken lovgivning eller handelspolitik.
Som svar hertil skal det bemærkes, at der ikke findes tidsfrister for
foranstaltningernes varighed, så længe betingelserne for deres indførelse eller
opretholdelse er opfyldt. I det foreliggende tilfælde er foranstaltningerne
berettigede, da undersøgelsen bekræftede, at der finder skadevoldende dumping
sted. Desuden undermineres EU-erhvervsgrenens situation af omgåelse. Derfor
afvises påstanden. 7. Konklusion (266) En videreførelse af
foranstaltningerne mod importen af cykler med oprindelse i Kina vil klart være
i EU-erhvervsgrenens og EU-cykeldeleleverandørernes interesse. Det vil give
EU-erhvervsgrenen mulighed for at vokse og forbedre sin situation, som er
forårsaget af dumpingimporten. Endvidere vil importørerne ikke blive væsentligt
påvirket, da der stadig vil være redeligt prissatte cykler fra Kina og andre
tredjelande på markedet. Som følge af EU-erhvervsgrenens omfattende brug af
fritagelsesordningen blev det også konkluderet, at de gældende foranstaltninger
ikke havde nogen væsentlige negative følger for brugerne/forbrugerne. Hvis
foranstaltningerne derimod ophæves, vil EU-cykelproducenterne sandsynligvis
lukke produktionen og dermed bringe EU-cykeldeleproducenternes overlevelse i
fare. (267) I lyset af ovenstående blev det
ud fra de foreliggende oplysninger om Unionens interesser konkluderet, at der
ikke er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger med de fastsatte
satser (jf. betragtning 279) over for importen af den pågældende vare med
oprindelse i Kina. I. FORESLÅET TOLD 1. Skadestærskel (268) I betragtning af konklusionerne
om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser, bør de gældende
foranstaltninger, som indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 990/2011
videreføres med undtagelse af det i det følgende fastsatte. (269) For at fastsætte omfanget af
disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning
såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som
EU-producenterne har befundet sig i, til ophør. (270) Foranstaltningerne bør indføres
på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er
forårsaget af den pågældende import, men ikke overstiger den konstaterede
dumpingmargen. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe
virkningerne af den skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning
bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger
og opnå en samlet fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som
det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren
under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved
denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 8 % af
omsætningen. Dette er samme margen som i den tidligere undersøgelse, da der
ikke fandtes nogen begrundelse for at ændre denne sats. (271) Da samarbejdsgraden i Kina var
meget lav, jf. betragtning 22 og 24, kan konklusionerne for de
samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes som repræsentative for landet.
Den landsdækkende dumpingmargen forbliver derfor uændret som fastlagt ved
Rådets forordning (EF) nr. 1095/2005[35]. (272) For de to samarbejdsvillige
eksportører, for hvilke der blev konstateret dumping, blev skadesmargenerne
fastlagt på grundlag af deres egne eksportpriser sammenlignet, i samme
handelsled, med EU-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende priser på den tilsvarende
varetype. Der blev ikke beregnet en skadesmargen for den tredje virksomhed, for
hvilken der ikke blev konstateret dumping. For
Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. blev der ikke fastlagt en skadesmargen. Der blev derimod fastlagt en væsentlig
skadesmargen, som var højere end dumpingmargenen, for Zhejiang Baoguilai
Vehicle Co. Ltd. (273) Efter fremlæggelsen af
oplysninger påstod en part, at målfortjenesten på 8 % var fastlagt ud fra
markedsvilkår, der ikke svarer overens med den nuværende situation, og at
Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige begrundelser for, hvor den
målfortjeneste, som blev fastlagt i den tidligere undersøgelse, som er nævnt i
betragtning 5, stadig er berettiget. Det skal bemærkes, at der i den nuværende
undersøgelse ikke var antydninger af, at målfortjenesten skulle være ændret.
Den pågældende part fremlagde ingen beviser for beregning af en alternativ
målfortjeneste, der kunne anvendes. Påstanden blev derfor afvist. 2. Endelige foranstaltninger (274) Hvad angår de tre
samarbejdsvillige kinesiske eksporterende grupper, blev de
antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, fastsat på grundlag af
resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den
situation, der konstateredes for disse grupper i undersøgelsen. Denne told
finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre
virksomheder") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og fremstillet af disse grupper og således af de nævnte
specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre grupper,
som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning,
herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte,
kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for
"alle andre virksomheder". (275) Alle
anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks.
efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye
produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen[36] sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af
virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og
eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring
vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive
ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af
individuel told. (276) For at
sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot
anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de
producenter, der ikke eksporterede til Unionen i NUP. (277) For at minimere risikoen for
omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser konkluderes det, at det i
dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den
korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger
omfatter følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en
gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning.
Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den
restdumpingtold, som gælder for alle andre eksporterende producenter. (278) Hvis
der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de
virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter
indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig
stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af
indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.
Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der
indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a.
overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og
indføre en landsdækkende told. (279) Toldsatserne for de
samarbejdsvillige eksportører er i overensstemmelse med grundforordningens
artikel 7, stk. 2, fastlagt på et niveau, der vil være tilstrækkeligt til at
afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. For Zhejiang Baoguilai
Vehicle Co. Ltd og Ideal (Dongguan) Bike Co., Ltd. er toldsatserne baseret på
de dumpingmargener, der blev konstateret i undersøgelsen, da de er lavere end
skadesmargenerne. For Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. var skadesmargenen
lavere end dumpingmargenen, og tolden er derfor fastlagt på grundlag af
skadesmargenen. (280) De individuelle toldsatser for
NUP er som følger: Virksomhed || Endelig told Zhejiang Baoguilai Vehicle Co. Ltd. || 19,2% Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. || 0% Ideal (Dongguan) Bike Co., Ltd. || 0% Alle andre virksomheder || 48,5% (281) Det skal bemærkes, at
antidumpingtolden på 48,5 %, som gælder alle andre virksomheder i denne
forordning (jf. betragtning 279) i medfør af artikel 2, stk. 1, i Rådets
forordning (EF) nr. 71/97 også finder anvendelse på import af væsentlige dele
til cykler, jf. definitionen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 71/97,
med oprindelse i Kina – VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1. Der indføres en endelig antidumpingtold på
importen af cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke
unicykler), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8712 00 30 og ex 8712
00 70 (Taric-kode 8712 00 70 91 og 8712 00 70 99), og med oprindelse i
Folkerepublikken Kina. 2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til
følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1
omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder: Virksomhed || Endelig told || Taric-tillægskode Zhejiang Baoguilai Vehicle Co. Ltd. || 19,2% || B772 Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. || 0% || B773 Ideal (Dongguan) Bike Co., Ltd. || 0% || B774 Alle andre virksomheder || 48,5% || B999 3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser,
der er fastsat for de i stk. 2 omhandlede virksomheder, er betinget af, at der
over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura,
der overholder kravene i bilaget. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges,
anvendes den told, der gælder for "alle andre virksomheder". 4. De gældende bestemmelser vedrørende told
finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. Artikel 2 Udvidelse af antidumpingtolden på importen af
cykler med oprindelse i Folkerepublikken til at omfatte importen af dele til
cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning
(EF) nr. 71/97, videreføres hermed. Den endelige antidumpingtold i artikel 2, stk.
1, i forordning (EF) nr. 71/97 er den antidumpingtold for "alle andre
virksomheder", som er fastsat i artikel 1, stk. 2. Denne forordning træder i kraft på dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne Formand BILAG Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i
artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en dertil
bemyndiget person i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være
udformet på følgende måde: 1) Navn og stilling for den ansatte i den enhed,
der har udstedt handelsfakturaen 2) følgende erklæring: "Undertegnede bekræfter, at den [mængde]
cykler, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet
af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og hovedsæde] (Taric-tillægskode)
i [pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er
fuldstændige og korrekte. Dato og underskrift". [1] EFT L 228 af 9.9.1993, s. 1. [2] EFT L 16 af 18.1.1997, s. 55. [3] EFT L 175 af 14.7.2000, s. 39. [4] EUT L 183 af 14.7.2005, s. 1. [5] EUT L 261 af 6.10.2011, s. 2. [6] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51. [7] EFT L 228 af 9.9.1993, s. 1. [8] EFT L 16 af 18.1.1997, s. 55. [9] EFT L 17 af 21.1.1997, s. 17. [10] EFT L 175 af 14.7.2000, s. 39. [11] EUT L 183 af 14.7.2005, s. 1. [12] EUT L 55 af 28.2.2008, s. 1. [13] EUT L 261 af 6.10.2011, s. 2. [14] EUT C 71 af 9.3.2012, s. 10. [15] EUT L 258 af 26.9.2012, s. 1. [16] EUT L […] af […], s. […]. [17] EUT C 122 af 27.4.2012, s. 9. [18] EUT C 346 af 14.11.2012, s. 7. [19] EUT L […] af […], s. […]. [20] EUT L 282 af 28.10.2011, s. 1. [21] www.bloomberg.com. [22] http://news.xinhuanet.com/english/2008-12/26/content_10564812.
htm [23] Kommissionen forordning (EU) nr. 627/2011 om indførelse af
en midlertidig antidumpingtold og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1331/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sømløse
rør med oprindelse i Folkerepublikken Kina. [24] http://www.fsa.gov.uk/about/who [25] http://www.amf-france.org/affiche_page.asp?urldoc=lesmissionsamf.htm&lang=en&Id_Tab=0 [26] http://www.csrc.gov.cn/pub/csrc_en/about/ [27] http://english.gov.cn/links/statecouncil.htm [28] Dom af 18. september 2012, sag T-156/11, Since Hardware
(Guangzhou) Co., Ltd mod Rådet, præmis 167 (endnu ikke offentliggjort) og dom
af 10. oktober 2012, sag T-150/09, Ningbo Yonghong Fasteners Co., Ltd mod
Rådet, præmis 53 (endnu ikke offentliggjort). [29] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1168/2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod
dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
(EUT L 344 af 14.12.2012, s. 1). [30] Sag C-249/10 P. [31] EUT L 237 af 3.9.2012, s. 1. [32] EUT L 183 af 14.7.2005, s. 1. [33] Sag C-338/10 af 22. marts 2012. [34] SIMA – Notice of Conclusion of re-investigation –
Bicycles - 2011 [35] EUT L 183 af 14.7.2005, s. 1. [36] Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel,
Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.