52013JC0029

BEGRUNDELSE

(1) Den 2. marts 2011 fik foranstaltningerne i afgørelse 2011/137/FUSP virkning ved vedtagelsen af Rådetsforordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

(2) Det er nødvendigt at ændre ansvarsfraskrivelsesklausulen og klausulen om ikkeopfyldelse af fordringer i overensstemmelse med retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev vedtaget af Rådet den 15. juni 2012.

(3) Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen foreslår at ændre forordning (EU) nr. 204/2011 i overensstemmelse hermed.

2013/0430 (NLE)

Fælles forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen[1],

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Foranstaltningerne i afgørelse 2011/137/FUSP fik virkning ved Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen[2].

(2)       Det er nødvendigt at ændre ansvarsfraskrivelsesklausulen og klausulen om ikkeopfyldelse af fordringer i overensstemmelse med retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (sanktioner) som led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev vedtaget af Rådet den 15. juni 2012.

(3)       Forordning (EU) nr. 204/2011 bør ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 204/2011 foretages følgende ændringer:

(1) Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

1.           Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.

2.           Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke nogen form for ansvar for disse, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at formode, at deres handlinger ville være i strid med de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning."

(2) Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

1.           Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet påvirket helt eller delvis af foranstaltninger i denne forordning, herunder erstatningskrav og andre tilsvarende fordringer, såsom krav om modregning og erstatning i henhold til garanti, særlig ikke fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af garantier eller modgarantier, navnlig finansielle garantier eller modgarantier uanset deres form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:

a)      personer, enheder eller organer, der er opført i bilag II eller III

b)      andre libyske personer, enheder eller organer, herunder den libyske regering

c)      personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en af de i litra a) eller b) omhandlede personer, enheder eller organer.

2.           I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den person, der søger at få fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.

3.           Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne forordning."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT L 58 af 3.3.2011, s. 1.

[2]               EUT L 58 af 3.3.2011, s. 1.