19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/87

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan og Sydsudan,

—

der henviser til erklæringen af 30. september 2013, der blev afgivet af talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om volden i forbindelse med de aktuelle protester i Sudan,

—

der henviser til erklæringen af 27. september 2013, der blev afgivet af talsmanden for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, hvori der opfordres indtrængende til tilbageholdenhed, idet dødstallet i Sudan giver næring til nye protester;

—

der henviser til rapport af 18. september 2013 fra FN's Menneskerettighedsråds uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Sudan,

—

der henviser til erklæringen af 6. september 2013, der blev afgivet af talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om topmødet mellem præsidenterne for henholdsvis Sudan og Sydsudan i Khartoum i Sudan,

—

der henviser til resultatet af mødet mellem Sudans regering, Den Afrikanske Union og FN’s trepartskoordinationsmekanisme om UNAMID af 28. september 2013,

—

der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som beskrevet i kommunikéet fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd af 24. april 2012, som støttes fuldt ud af EU,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

—

der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—

der henviser til De Forenede Nationers grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse,

—

der henviser til Johannesburg-principperne om national sikkerhed, ytringsfrihed og adgang til information, FN-dok. E/CN.4/1996/39 (1996),

—

der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,

—

der henviser til det afrikanske charter om mennesker og folks rettigheder,

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 og efterfølgende revideret i 2005 og 2010,

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU’s udenrigspolitik (1),

—

der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at Sudan i stigende grad oplever bølger af offentlige protester og til, at den politiske situation i landet er skrøbelig;

B.

der henviser til, at der den 23. september 2013 brød demonstrationer og protester ud i hele Sudan som en reaktion på præsident Omar al-Bashirs meddelelse om at skære støtten til brændstof ned som et middel til at reformere økonomien, hvilket resulterede i en voldsom stigning i priserne på benzin og gas på 75 %;

C.

der henviser til, at tusinder af demonstranter i protest gik på gaderne i byer over hele landet, herunder i Wad Madani, Khartoum, Omdurman, Port Sudan, Atbara, Gedarif, Nyala, Kosti og Sinnar, da regeringens spareforanstaltninger sammen med en næsten fordobling af benzinpriserne ramte de fattige hårdest;

D.

der henviser til, at den økonomiske situation i Sudan fortsat er ekstremt vanskelig og mærket af en stigende inflation, en svækket valuta og en alvorlig mange på dollars til at betale for importen, efter at Sydsudan opnåede selvstændighed for to år siden og i den forbindelse overtog omkring 75 % af landets formelt fælles råolieproduktion;

E.

der henviser til, at manglen på tværnationale økonomiske aftaler mellem Sudan og Sydsudan, herunder om udnyttelsen af olie, er blevet brugt som en trussel fra begge parters side, hvilket bidrager betydeligt til den nuværende krise; der henviser til mistilliden mellem de to nabolande angående fordelingen af den nationale gæld, og til, at spørgsmålet om, hvor meget indlandsstaten Sydsudan bør betale for at transportere olie gennem Sudan, fortsat er uafklaret;

F.

der henviser til rapporter om, at mindst 800 aktivister, herunder medlemmer af oppositionspartier og journalister, er blevet arresteret under igangværende demonstrationer, hvor op til 100 personer blev meldt dræbt af sikkerhedsstyrker — et tal, som foranledigede, at FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) opfordrede de retshåndhævende myndigheder til at udvise den yderste tilbageholdenhed; der henviser til rapporter om, at flertallet af de dræbte er mellem 15 og 25 år, men at også børn i alderen helt ned til 10 og 12 år er blevet skudt af sikkerhedsstyrker;

G.

der henviser til, at uddannelsesministeriet har meddelt, at skolerne ville forblive lukket indtil den 20. oktober 2013;

H.

der henviser til, at den sudanesiske regerings voldelige angreb omfatter brugen af skarp ammunition over for fredelige demonstranter samt omfattende brug af tilbageholdelser; der henviser til, at et antal aktivister, medlemmer af politiske oppositionspartier og civilsamfundsledere, herunder lærere og studerende, blev arresteret i deres hjem eller tilbageholdt i isolation, og at deres hjem blev ransaget af den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS); der henviser til, at der er blevet afholdt summariske retssager, såsom den der blev afholdt i kølvandet på arrestationen af Majdi Saleem, en kendt menneskerettighedsforkæmper, og at der siden september har været en informationsblokade som følge af skarp censur af de trykte medier og en afbrydelse af internettet;

I.

der henviser til, at Sudan er placeret blandt de værste lande i verden for så vidt angår overholdelse af informationsfriheden; der henviser til, at NISS den 25. september 2013 bragte dette til et helt nyt niveau ved at forbyde chefredaktørerne fra de vigtigste aviser at offentliggøre nogen form for oplysninger om demonstranterne, som ikke stammede fra regeringskilder;

J.

der henviser til, at der har været adskillige tilsidesættelser af pressefriheden, såsom internetafbrydelser, tilbageholdelse af aviser, chikane over for journalister og censur af nyhedswebsider; der henviser til, at Al-Arabiyas kontorer og Sky New Arabic Services tv-stationer er blevet lukket; der henviser til, at dagblade, såsom Al-Sudani, Al-Meghar, Al Gareeda, Almash’had Alaan, Al-Siyasi og den regeringsvenlige Al-Intibaha den 19. september 2013 fik forbud mod at udgive aviser, og at tre avisudgaver, herunder Al-Intibaha, blev beslaglagt, da de kom ud af trykken;

K.

der henviser til, at ucensureret adgang til det åbne internet, mobiltelefoner og informations- og kommunikationsteknologier har en positiv indvirkning på menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, idet de udvider anvendelsesområdet for ytringsfriheden, adgangen til information og forsamlingsfriheden i hele verden; der henviser til, at digital indsamling og udbredelse af beviser på menneskerettighedskrænkelser kan bidrage til den globale bekæmpelse af straffrihed;

L.

der henviser til, at adgangen til internettet er en grundlæggende rettigheder på lige fod med andre grundlæggende rettigheder anerkendt af FN's Menneskerettighedsråd, som bør forsvares og opretholdes i overensstemmelse dermed;

M.

der henviser til, at statens regulerende myndighed har oprettet en særlig enhed, som overvåger og gennemfører filtrering, og at de sudanesiske myndigheder åbent erkender, at de filtrerer indhold, som overskrider den offentlige moral og etik, eller udgør en trussel mod den offentlige orden;

N.

der henviser til, at myndighederne den 25. september 2013 afbrød internettet i hele landet i mere end 24 timer i et blokadeomfang, som ikke er set siden opstandene i Egypten i 2011; der henviser til, at internethastigheden blev sat drastisk ned i juni 2012 under en række protester;

O.

der henviser, at Sudan ifølge rapporten »2013 Freedom on the Net« fra Freedom House, som blev offentliggjort den 3. oktober 2013, ikke anses for at være et »frit« land og er placeret på en 63. plads ud af i alt hundrede lande; der henviser til, at Sudan er placeret på plads 170 ud af 179 lande i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2013; der henviser til, at Journalister uden Grænser har fordømt de foranstaltninger, som regeringen har iværksat;

P.

der henviser til at de fleste aktivister har tillid til brugen af internettet, når de kommunikerer med hinanden, sender information ud af landet og giver udtryk for deres holdninger og bekymringer; der henviser til, at borgere har rapporteret, at selv sms-tjenesten blev afbrudt under blokaden;

Q.

der henviser til, at Omar al-Bashir ved parlamentsvalget i april 2010, som var det første flerpartivalg i Sudan siden 1986, blev genvalgt som Sudans præsident; der henviser til, at Den Europæiske Unions valgobservationsmission, der konstaterede mange uregelmæssigheder og mangler i valgprocessen, udtalte, at valget ikke levede op til internationale standarder;

R.

der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) i henholdsvis 2009 og 2010 udstedte en arrestordre på præsident al-Bashir, hvori domstolen anklagede ham for at være ansvarlig for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, og der henviser til, at Sudan, til trods for at landet endnu ikke er en af de stater, der har tilsluttet sig Rom-statutten, FN’s Sikkerhedsråds resolution 1593 (2005), har pligt til at overholde ICC’s arrestordre;

S.

der henviser til, at FN vurderer, at 50 % af Sudans befolkning (i alt 34 millioner) er yngre end 15 år, og at ca. 46 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen;

T.

der henviser til, at konflikter i Sudans overgangsområder har berørt mere end 900 000 mennesker, herunder flere end 220 000, som er flygtet til Etiopien og Sydsudan, og der henviser til, at det anslås, at omkring 300 000 mennesker siden 2013 er blevet fordrevet som en konsekvens af kampene mellem stammer i Darfur;

U.

der henviser til, at EU i perioden 2012-2013 har tildelt mere end 76 millioner EUR i humanitær støtte til Sudan (tal fra den 20. august 2013); der henviser til, at Sudan endnu ikke har ratificeret den i 2005 reviderede Cotonou-aftale og derfor ikke kan modtage finansiel støtte gennem den 10. Europæiske Udviklingsfond;

1.

udtrykker dyb bekymring over den forværrede politiske, økonomiske og sociale situation i Sudan, der har været præget af vold og tab af menneskeliv under de protester, som på det seneste har hærget landet;

2.

fordømmer drabene, volden mod demonstranter, mediecensuren, den politiske intimidering samt chikanen mod og de tilfældige anholdelser af menneskerettighedsaktivister, politiske aktivister og journalister;

3.

opfordrer Sudans regering til at standse chikanen og omgående løslade alle fredelige demonstranter, politiske aktivister, oppositionsmedlemmer, menneskerettighedsforkæmpere, lægepersonale, bloggere og journalister, som er blevet anholdt under udøvelsen af deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed; understreger, at alle tilbageholdte skal have mulighed for en retfærdig rettergang på grundlag af en troværdig undersøgelse, retten til en advokat samt overholdelse af princippet om uskyldsformodning, og at regeringen skal give de tilbageholdte adgang til deres familier og lægehjælp;

4.

beklager anvendelsen af skarp ammunition mod demonstranter, som har ført til ulovlige henrettelser og anvendelse af uforholdsmæssigt skrappe magtmidler og til påstande om sikkerhedsstyrkers overlagte drab på demonstranter; opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til omgående at sætte en stopper for undertrykkelsen og gøre en ende på den straffrihed, som NISS-medlemmerne nyder godt af; opfordrer til, at den drakoniske lov om national sikkerhed fra 2010 skrottes;

5.

opfordrer de sudanesiske sikkerhedsstyrker til at overholde FN's grundprincipper om retshåndhævelsespersonales magtanvendelse, som fastlægger betingelserne for, hvornår magtmidler kan anvendes lovligt uden at krænke menneskerettighederne, herunder retten til livet;

6.

opfordrer de sudanesiske myndigheder til i henhold til international ret at genindføre og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, både på og uden for internettet, forsamlingsfrihed, trosfrihed, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene og til øjeblikkeligt at ophæve alle restriktioner på adgangen til informations- og kommunikationsteknologi;

7.

opfordrer den sudanesiske regering til at indstille alle former for repressalier mod dem, som udøver deres ytringsfrihed, både på og uden for internettet, og til at beskytte journalister; understreger den rolle, som medierne spiller ved at give borgerne oplysninger og en platform, hvor de kan give udtryk for deres legitime bekymringer, og fordømmer derfor på det kraftigste blokaden den 22. september 2013 og trusselaktionen under ledelse af NISS;

8.

opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til at give befolkningen fri adgang til internettet til enhver tid; understreger, at internetadgang er en grundlæggende ret, der er anerkendt af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), og som bør opretholdes og forsvares som alle andre menneskerettigheder;

9.

opfordrer den sudanesiske regering til fortsat at gennemføre de nødvendige politiske reformer for at finde løsninger på landets kroniske dårlige økonomiske forvaltning, fattigdom, stigende korruption og usikkerhed i vest og syd, og henstiller, at de sudanesiske myndigheder og alle regionale og internationale partnere gennemfører programmer for unge med henblik på at fremme uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse;

10.

opfordrer de sudanesiske myndigheder til at engagere sig i en reel omfattende national dialogproces med oppositionen, navnlig i Darfur; opfordrer på det kraftigste regeringerne i Sudan og Sydsudan til at indgå en aftale om økonomiske overgangsordninger mellem de to lande, herunder om udnyttelsen af olie, som har bidraget til den nuværende uro i Sudan;

11.

minder om Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusion fra juni 2008, som henviser til, at den sudanesiske regeringer fortsat ikke samarbejder med Den Internationale Straffedomstol (ICC), og påpeger, at Sudans regering har en forpligtelse — samt evnen — til at samarbejde, og at enhver arrestordre udstedt af ICC skal overholdes; opfordrer Omar al-Bashir til at overholde international ret og møde for ICC for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab;

12.

opfordrer den sudanesiske regering til at revidere sin lov om national sikkerhed, som gør det muligt at tilbageholde mistænkte i op til fire en halv måned uden nogen form for domstolskontrol, og opfordrer ligeledes den sudanesiske regering til at reformere sit retssystem i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder;

13.

opfordrer den sudanesiske regering til at ophæve dødsstraffen, som stadig er i kraft, og til at konvertere dødsstraffe til passende alternative sanktioner;

14.

glæder sig ganske vist over myndighedernes beslutning om at nedsætte et undersøgelsesudvalg med henblik på at retsforfølge dem, der er ansvarlige for drabene, men opfordrer til, at myndighederne foretager en omfattende uafhængig undersøgelse af alle rapporterede drab;

15.

opfordrer Den Afrikanske Union til i tæt samarbejde med uafhængige menneskerettighedseksperter under FN's Menneskerettighedsråd til omgående at sende en undersøgelseskommission for at undersøge påstandene om de sudanesiske myndigheders overdrevne og forsætlige dødbringende magtanvendelse samt de omstændigheder, der førte til dødsfaldene blandt demonstranterne, herunder menneskerettighedsforkæmpere;

16.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt i retlig henseende at begrænse eksporten af masseovervågningsteknologier fra EU til lande, hvor de sandsynligvis vil blive anvendt til at krænke digitale friheder og andre menneskerettigheder;

17.

beklager den beslutning, som EU's højtstående repræsentant har truffet, om at bringe mandatet for EU's særlige repræsentant for Sudan/Sydsudan til ophør i betragtning af den alvorlige politiske uro i Sudan og de væbnede konflikter, hvor sudanesiske styrker og statsstøttet militær fortsat deltager i krigsforbrydelser med straffrihed; mener, at EU uden en særligt udpeget EU-repræsentant for Sudan/Sydsudan vil komme til at stå udenfor i internationale forhandlinger og bestræbelser, navnlig i betragtning af den omstændighed at USA, Rusland og Kina alle har særlige udsendinge i Sudan; opfordrer derfor den høje repræsentant til at ændre denne beslutning og forlænge mandatet for den særlige repræsentant for Sudan/Sydsudan;

18.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans regering, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).