19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/52

—

der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020 (1),

—

der henviser til henholdsvis artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastslår henholdsvis, at »i forbindelserne med den øvrige verden bidrager Unionen til nøje overholdelse og udvikling af folkeretten«, og at »Unionen sørger for sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter«,

—

der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i 2009 (2),

—

der henviser til sin beslutning af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (3),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om forbindelserne mellem EU og Kina (4),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (5),

—

der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om styrkelse af de europæiske SMV'ers rolle i international handel (6),

—

der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel (7),

—

der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om handel med tjenesteydelser (8),

—

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om handel med råvarer og råstoffer (9),

—

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (10),

—

der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa — eksterne aspekter af konkurrenceevnen (11),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juli 2005 om forbindelserne mellem EU, Kina og Taiwan samt sikkerheden i Det Fjerne Østen (12),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen »Handel, vækst og verdensanliggender — Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (COM(2010)0612),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse« (COM(2006)0567),

—

der henviser til Kommissionens rapport for 2013 om handels- og investeringshindringer, som blev offentliggjort den 28. februar 2013 (COM(2013)0103),

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om handelsforbindelserne mellem EU og Taiwan (O-000093/2013 — B7-0509/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem, der er etableret gennem Verdenshandelsorganisationen (WTO), er den bedst egnede ramme for at opnå åben og fair handel i hele verden; der henviser til, at det imidlertid er afgørende at forstå, at bilaterale aftaler også er en del af den samme fælles værktøjskasse for internationale anliggender;

B.

der henviser til, at EU som sin foretrukne tilgang stadig er fast besluttet på at opnå et afbalanceret og fair resultat af Doha-udviklingsdagsordenen (DDA), og til, at det også er fornuftigt parallelt hermed at gå videre med bilaterale aftaler med andre industrialiserede lande;

C.

der henviser til, at den samlede bilaterale samhandel mellem EU og Taiwan er vokset til mere end tolv gange sit udgangspunkt i løbet af de seneste to årtier og oversteg 40 mia. EUR i 2011;

D.

der henviser til, at Taiwan er EU's syvendestørste handelspartner i Asien og EU's 23. største handelspartner i verden;

E.

der henviser til, at EU i 2010 tegnede sig for 31,5 % af alle direkte udenlandske investeringsstrømme og 21 % af beholdningen af direkte udenlandske investeringer i Taiwan og var den største udenlandske investor i landet;

F.

der henviser til, at de samlede handelsforbindelser mellem EU og Taiwan i øjeblikket ligger et godt stykke under deres potentiale;

G.

der henviser til, at åben og fair handel er et vigtigt middel til at skabe øget vækst og velfærd, fordi der tages udgangspunkt i hver økonomis komparative fordele og i de potentielle synergier, der hidrører fra øget økonomisk integration og nye input i videnbaserede økonomier;

H.

der henviser til, at forpligtelserne mellem de to handelspartnere allerede befinder sig på et generelt lavt niveau; der henviser til, at EU og Taiwan har en regelmæssig struktureret dialog, hvor de drøfter handels- og investeringsanliggender af fælles interesse og betydning; der henviser til, at der inden for disse rammer er blevet oprettet fire tekniske arbejdsgrupper, som skal tage sig af spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger og lægemiddelsektoren;

I.

der henviser til, at omfanget af den bilaterale samhandel mellem EU og Taiwan trods de relativt lave toldsatser halter bagefter hovedparten af EU's samhandel med dets andre vigtige handelspartnere;

J.

der henviser til, at ikt-industrien er en sektor med høj merværdi og en kilde til vækst både i EU og i Taiwan, særlig hvad angår den fortsatte udvikling af produkter og tjenesteydelser med intelligent teknologi;

K.

der henviser til, at EU og Taiwan kan intensivere deres økonomiske forbindelser yderligere på en måde, der reelt set er gensidigt fordelagtig også med henblik på at tackle fælles samfundsmæssige udfordringer;

L.

der henviser til, at Taiwan har været fuldgyldigt medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) siden 2002 og ligeledes er medlem af det økonomiske samarbejde i Asien-Stillehavsområdet (APEC) og Den Asiatiske Udviklingsbank;

M.

der henviser til, at Taiwans tiltrædelse af WTO's aftale om offentlige indkøb (GPA) i juli 2009 var et betydeligt og positivt skridt, som vil sætte landet i stand til ikke bare at få gavn af den gensidige åbning af GPA-markederne, men også at øge effektiviteten på sit hjemmemarked;

N.

der henviser til, at Taiwan og Folkerepublikken Kina har anlagt en konstruktiv tilgang, som har bidraget til indgåelsen af 19 aftaler, der er undertegnet mellem den taiwanske stiftelse for udveksling hen over strædet — for Taiwans vedkommende — og foreningen for forbindelser på tværs af Taiwanstrædet for Folkerepublikken Kinas vedkommende; der henviser til, at disse aftaler omfatter rammeaftalen om økonomisk samarbejde over strædet (ECFA) og aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder, som blev undertegnet den 29. juni 2010, samt aftalen om investeringer og aftalen om toldsamarbejde, som blev undertegnet den 9. august 2012;

O.

der henviser til, at andre konstruktive alternativer har bevirket, at Taiwan har indgået 31 bilaterale investeringsaftaler (BIA'er) med tredjelande, herunder med Japan den 22. september 2011, og en økonomisk samarbejdsaftale med New Zealand den 10. juli 2013, har genoptaget drøftelserne med USA om en rammeaftale om handel og investering (TIFA) den 10. marts 2013 og i øjeblikket forhandler om en investeringsaftale med Republikken Korea og om en frihandelsaftale med Singapore (ASTEP) og New Zealand (ECA);

P.

der henviser til, at Taipeis repræsentationskontor for økonomi og kultur i USA og Det Amerikanske Institut i Taiwan er blevet enige om fælles erklæringer om hhv. principperne for internationale investeringer og om ikt-tjenesteydelser; der henviser til, at Taiwan ligeledes har indgået omfattende indkomstbeskatningsaftaler med 25 lande, herunder ni EU-medlemsstater;

Q.

der henviser til, at tættere økonomiske bånd med Taiwan ikke på nogen måde er i modstrid med EU's »ét-Kina-politik«, eftersom Kina og Taiwan hver især tilsluttede sig APEC i 1991 og tiltrådte WTO i 2002;

1.

mener, at det multilaterale handelssystem, som kommer til konkret udtryk i WTO, fortsat er langt den mest effektive ramme for at opnå åben og fair samhandel i hele verden; mener, at EU og Taiwan bør bidrage til at fremme multilaterale handelsforhandlinger;

2.

mener, at EU, mens det arbejder på at opgradere sine økonomiske forbindelser med Kina, bør overveje muligheden for at gøre noget tilsvarende med Taiwan for at gå videre ud ad vejen med at yde støtte til Taiwans demokratiske system, sociale pluralisme og gode resultater med at overholde menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

3.

mener derfor, at EU bør reagere positivt på Taiwan's villighed til at indlede parallelle forhandlinger om bilaterale aftaler vedrørende investeringsbeskyttelse og markedsadgang for yderligere at styrke retssikkerheden i forbindelse med investeringer og øge mængden og kvaliteten af investeringsstrømme;

4.

er af den opfattelse, at beslutningen om at indlede sådanne forhandlinger med Taiwan bør baseres på økonomiske grunde og ikke bør være knyttet til en vurdering af forbindelserne mellem EU og Folkerepublikken Kina;

5.

understreger, at Parlamentet går ind for aftaler med Taiwan om investeringsbeskyttelse og markedsadgang, som vil føre til en uddybning af de eksisterende økonomiske forbindelser mellem EU og Taiwan;

6.

mener, at aftaler mellem EU og Taiwan om investeringsbeskyttelse og markedsadgang har reel mulighed for at føre til en win-win-situation, som vil være til gavn for begge økonomier;

7.

bemærker, at enhver aftale skal tage nøje hensyn til små og mellemstore virksomheder og forbedre deres evne til at foretage investeringer i udlandet;

8.

minder også om, at EU og Taiwan allerede har velintegrerede økonomiske forbindelser, generelt lave toldafgifter på begge sider og en velstruktureret dialog, der indbefatter regelmæssige møder med henblik på at løse bilaterale handels- og investeringsanliggender;

9.

understreger, at aftalen bør indeholde et stærkt tilsagn fra parternes side om bæredygtig og inklusiv udvikling i økonomisk, social og miljømæssig forstand i forbindelse med investeringer;

10.

understreger, at investeringsaftaler, som EU indgår, skal respektere det offentliges mulighed for intervention, navnlig når der forfølges offentlige politiske mål, såsom sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder, offentlig sikkerhed, arbejdstager- og forbrugerrettigheder, folkesundhed og sikkerhed og kulturel mangfoldighed; opfordrer til, at der medtages specifikke bestemmelser om disse mål i aftalen;

11.

anbefaler, at begge parter hvad angår markedsadgang får mulighed for at friholde visse sektorer fra deres liberaliseringsforpligtelser med henblik på at beskytte strategiske nationale interesser;

12.

gentager sit krav om en bestemmelse om virksomheders sociale ansvar og om effektive sociale og miljømæssige bestemmelser;

13.

understreger, at aftalen skal forpligte udenlandske investorer i EU til at overholde europæiske sociale standarder og krav om social dialog;

14.

opfordrer Kommissionen til at indlede drøftelser om sådanne aftaler mellem EU og Taiwan;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Taiwans regering og parlament (Yuan).