Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013IP0395

Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2013 om politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning (2012/2290(INI))

EUT C 181 af 19.5.2016, p. 16–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/16


P7_TA(2013)0395

Politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning

Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2013 om politisk planlægning og langsigtede tendenser: budgetmæssige konsekvenser for kapacitetsopbygning (2012/2290(INI))

(2016/C 181/02)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 (1) og særligt til den forberedende foranstaltning »Interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser« opstillet på budgettet for 2013,

der henviser til finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012 gældende for Den Europæiske Unions almindelige budget, navnlig artikel 54, stk. 2, litra a), b) og e), og til gennemførelsesbestemmelserne hertil,

der henviser til rapporten fra ESPAS (det europæiske strategi- og politikanalysesystem) om globale tendenser 2030 — borgerne i en sammenvævet og polycentrisk verden, der er udarbejdet af Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) (2),

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0265/2013),

A.

der henviser til, at vi lever i en tid med hurtig forandring — hvad der er tydeligt, for så vidt angår magtdynamik, demografiske forandringer, klimaforandringer, urbanisering og teknologi –, hvilket gør det stadig mere nødvendigt for de politiske beslutningstagere inden for alle områder at øge indsatsen inden for forskning i og observation af større, globale tendenser;

B.

der henviser til, at EU-budgettet for 2010 på Parlamentets opfordring omfattede et toårigt pilotprojekt i Kommissionens regi med det formål at undersøge muligheden for at etablere et interinstitutionelt system til identifikation af langsigtede tendenser inden for de større politiske spørgsmål, som EU står over for;

C.

der henviser til, at EU-budgettet for 2012 gav projektet tilladelse til at påbegynde næste fase som en forberedende foranstaltning for treårsperioden 2012– 2014 med det formål pr. 2014 at opstille et fuldt fungerende »europæisk strategi- og politikanalysesystem« (ESPAS), med deltagelse af alle relevante EU-institutioner gennem opbygningen af »tættere samarbejde mellem forskningsafdelingerne under de forskellige EU-institutioner og -organer, som forestår analyse af mellemlang- og langsigtede politiktendenser« (3);

D.

der henviser til, at opstillingen af et holdbart interinstitutionelt system på administrativt niveau til indkredsning og kortlægning af større tendenser, der kan forventes at tegne den fremtidige politikkontekst, vil bistå og støtte EU-institutionerne i forberedelserne på og håndteringen af udfordringer og fastlæggelsen af afstemte strategiske løsninger for de kommende år;

E.

der henviser til, at et sådan system, hvis det indrettes hensigtsmæssigt og nyder anerkendelse, vil kunne fungere som et grundlag for overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af EU-budgettet og etableringen af politiske prioriteter på årsbasis og flerårlig basis og vil kunne knytte finansielle ressourcer mere direkte til politiske mål;

F.

der henviser til, at forbedringen af kvinders stilling ikke kan opnås uden anerkendelse og effektiv gennemførelse af deres rettigheder; der henviser til, at ESPAS også kan tilvejebringe en effektiv analyse af udfordringerne ved at fremme ligestilling mellem kønnene, lige fra forbedring af den politiske indflydelse til bekæmpelse af alle former for diskrimination imod kvinder;

G.

der henviser til, at den første ESPAS-finansierede rapport om »globale tendenser 2030 — borgerne i en sammenvævet og polycentrisk verden«, der blev bestilt af EUISS, indkredser en lang række tendenser, der højst sandsynligt vil forme verden i de kommende årtier;

H.

der henviser til, at disse tendenser navnlig omfatter: den voksende forbedring af individets stilling, delvist som følge af teknologisk forandring; større vægt på bæredygtig udvikling på baggrund af den voksende ressourceknaphed og vedholdende fattigdom og forværret af følgerne af klimaforandringer; og fremvæksten af et internationalt system kendetegnet ved en magtforskydning væk fra staten, i form af de voksende styringsmæssige mangler, der opstår, når de traditionelle mekanismer for mellemstatslige forbindelser ikke længere formår at indfri offentlighedens krav i tilstrækkelig grad;

1.

er af den mening, at en konsekvent og effektiv udformning af EU-politik i stigende grad vil afhænge af, at der i god tid indkredses de langsigtede, globale tendenser, der øver indflydelse på de udfordringer og valg, som EU står over for i en stadig mere kompleks og gensidigt afhængig verden;

2.

fremhæver betydningen af, at EU-institutionerne samarbejder på effektiv vis om observation og analyse af disse langsigtede tendenser såvel som samarbejder og netværksudveksler med andre aktører, herunder forskerverdenen generelt, både inden og uden for EU, der har en interesse i lignende forhold til tredjelande; understreger i denne forbindelse betydningen af at fortsætte processen til udvikling af virkningsfuld kapacitet til sikring af uafhængig interinstitutionel analyse og rådgivning af høj kvalitet om sådanne nøgletendenser, som de politiske beslutningstagere står over for inden for EU-systemet;

3.

påpeger, at ansvaret for udarbejdelsen af langsigtede socioøkonomiske strategier og gennemførelsen af politikker i EU i overensstemmelse med nærhedsprincippet påhviler en række offentlige organisationer såsom EU-institutionerne, ministerier, regionale eller lokale myndigheders afdelinger og specifikke agenturer; understreger, at økonomiske partnere, arbejdsmarkedets parter, ikkestatslige organisationer og andre interessenter også spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af langsigtede strategier side om side med offentlige organer i medlemsstaterne og EU-institutionerne; understreger derfor, at der bør anvendes en model med forvaltning på flere niveauer;

4.

understreger, at samhørighedspolitikken på grund af dens flerårige, langsigtede og horisontale karakter nødvendigvis er en politik med et stærkt fremadskuende element, og at den, da den tegner sig for en væsentlig andel af EU's budget, er nødt til at have en fremtrædende plads i enhver fremadrettet budgetplanlægning;

5.

mener, at udformningen af politikker inden for samhørighedspolitikken og andre områder i stadigt højere grad er afhængig af, at langsigtede globale tendenser indkredses i god tid; noterer sig i denne forbindelse forskellige fremadskuende rapporter såsom »Projekt Europa 2030« (rapporten til Det Europæiske Råd fra refleksionsgruppen vedrørende EU's fremtid 2030) og »Global Trends 2030 — Citizens in an Interconnected and Polycentric World« udarbejdet af Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) som led i ESPAS-projektet om et europæisk strategi- og politikanalysesystem; henstiller til tættere samordning af sådanne rapporteringsinitiativer;

6.

opfordrer til, at kønsaspektet integreres i vurderingen af de langsigtede globale tendenser og i fremtidige rapporter som et middel til bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser, diskrimination og fattigdom;

7.

glæder sig særligt over det foreløbige resultat af pilotprojektet på administrationsniveau (2010–2011) og den forberedende foranstaltning (2012–2014) til opbygning af det europæiske strategi- og politikanalysesystem i den hensigt på lang sigt at indkredse større spørgsmål af relevans for Unionen, og henstiller på det kraftigste, at denne proces videreføres efter udløbet af den igangværende forberedende foranstaltning; og finder, at et sådant system skal omfatte personale fra de relevante EU-institutioner og -organer, inklusive Regionsudvalget; mener, at rapporteringsmekanismen skal gøres til genstand for en drøftelse, der inddrager alle relevante interessegrupper, virksomheder og ikkestatslige organisationer;

8.

opfordrer indtrængende de fire institution er og organer, der i øjeblikket er involveret i ESPAS-processen — Kommissionen, Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten — til at udarbejde og underskrive en eller anden form for interinstitutionel aftale, som ideelt set bør indgås i foråret 2014, hvorved hver aftalepartner forpligter sig til at opretholde og deltage i aftalen på løbende basis;

9.

understreger nødvendigheden af, at de deltagende institutioner og organer afsætter de fornødne personalemæssige og finansielle ressourcer til ESPAS-systemet via deres respektive budgetter, i nøje overholdelse af finansforordningen, navnlig artikel 54, litra e), i forbindelse med den årlige budgetprocedure, i den hensigt at drage omsorg for, at denne funktion kan udvikles på budgetneutral vis i de kommende år; understreger behovet for, at EU-institutionerne investerer i personale med specifik ekspertise i at bidrage fuldt ud til analysering af og tilsyn med globale tendenser såvel som ekspertise til at indkredse valgmuligheder og fremsætte politikhenstillinger, der imødekommer hver af EU-institutionernes individuelle behov;

10.

fastholder, at ESPAS skal ledes og underlægges overopsyn af en hensigtsmæssigt sammensat interinstitutionel bestyrelse, der opstiller mandat og prioriteter for ESPAS og udpeger en direktør eller andre embedsfolk, og hvori Parlamentet, såfremt det ønsker det, vil være repræsenteret af MEP’er — under den forudsætning, at ESPAS’ konkrete arbejde, inden for rammerne af dets mandat, udføres under iagttagelse af uafhængighed;

11.

glæder sig over intentionen om at anvende ESPAS-processen og dens globale netværksbasis til at opstille et samlet internetbaseret arkiv for dokumenter og materiale fra de mange kilder vedrørende mellemlange og langsigtede tendenser, som beslutningstagere og borgere verden over skal have fri adgang til;

12.

glæder sig over, at tættere administrativt samarbejde mellem EU-institutionerne via ESPAS-processen vil føre til, at der som led i den forberedende foranstaltning fremlægges en fremsynsrapport med analyse af de langsigtede tendenser og deres implikationer for de udfordringer og valg, som EU vil stå over for i perioden 2014–2019, idet rapporten vil blive fremlagt for de kommende formænd for institutionerne i 2014; anser denne procedure for vellykket og mener, at den bør gentages mindst hvert femte år herefterdags;

13.

er af den opfattelse, at et permanent system — der har til hensigt at fremlægge regelmæssige analyser af mellemlange og langsigtede tendenser for EU-institutionerne med det formål at tilskynde til en mere strategisk tilgang til beslutningstagningen — bør indeholde bestemmelser om fremlæggelse af en årlig »strategisk tendensrapport« for institutionerne forud for debatten om Unionens tilstand og offentliggørelsen af Kommissionens årlige arbejdsprogram, med det formål at afdække og vurdere de skiftende mønstre inden for langsigtede tendenser og desuden yde specifikke bidrag til budgetmyndigheden i forløbet op til forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer (FFR) efter 2020 såvel som eventuelle midtvejsrevisioner af FFR for 2014–2020;

14.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til EU-Udenrigstjenesten.


(1)  EUT L 66 af 8.3.2013.

(2)  27. april 2012; http://www.iss.europa.eu/uploads/media/ESPAS_report_01.pdf.

(3)  http://europa.eu/espas/pdf/espas-preparatory-action-amendment_en.pdf.


Top